Bestyrelsens beretning for

Transkript

1 Bestyrelsens beretning for Boligforeningen B Fra bestyrelsens side vil vi gerne byde velkommen til de nyvalgte medlemmer af repræsentantskabet og afdelingsbestyrelser, og samtidig sige en stor tak til de nuværende og afgåede medlemmer for deres indsats i afdelingen og i boligforeningen igennem det seneste år. 1

2 Lovgivning Igen igen er der kommet en ny regel i forbindelse med ajourføringsgebyret. Denne gang gik den ud på, at vi skulle kunne dokumentere, at brevet om ordningen med ajourføringsgebyret var sendt til den rigtige adresse i forhold til det, der var registreret som adresse for det enkelte medlem. Såfremt dette ikke var tilfældet, skulle medlemmerne have en chance for at generhverve deres medlemskab. Sagen blev drøftet i bestyrelsen, og vi var enige om, at det skulle annonceres på hjemmesiden og i Ugeavisen, da vi ikke kunne finde materialet, som dokumenterede, hvor brevene var sendt hen. I sidste øjeblik fandt vi dokumentationen. Klagerne, som var behandlet i hovedbestyrelsen, viste, at vi havde sendt brevene til de rigtige adresser. Derfor havde vi ikke behov for at annoncere budskabet hverken på hjemmeside eller i Ugeavisen. Samarbejdet med kommunen Med kommunen har boligforeningerne i området haft den årlige dialog, og parterne er enige om, at vi alle skal trække på sammen hammel for at få en nødvendig tilvækst af borgere til området. På dette møde blev parterne også enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på den fremadrettede strategi for alment boligbyggeri. Vore repræsentanter skal sammen med kommunens repræsentanter i første omgang udarbejde spilleregler for samarbejdet, og i anden omgang kommer vi politikere fra de forskelle hovedbestyrelser ind i arbejdet, når der skal til at drøftes politik. Resultatet er desværre blevet, at kommunen har vedtaget den endelige boligstrategi for det almene boligområde uden os. Vi har haft nogle kommentarer til oplægget, men har ikke været yderligere inddraget i beslutningerne. Med hensyn til dialogen mellem de kommunale politikere og politikerne fra vores side, har kommunen ikke den opfattelse, at der er aftalt noget omkring dette. Ligeledes mangler vi, at der afholdes det årlige møde mellem kommunen og boligforeningerne lige inden sommerferien. Kommende byggeområder bliver således, at der begyndende i Høruphav området henover den tidligere Sønderborg kommune inklusiv Nybøl og Ragebøl og Gråsten, at det er her udviklingen i alle former for boliger vil ske, altså inklusive de almene boliger. Resten af kommunen forventer man vil blive enten landbrugsområde, ferieområde eller oplevelsesområde. Nordals forventes at blive oplevelses-, ferie-og landbrugsområde. Sydals og Broager vil blive ferie- og landbrugsområde og Sundeved vil blive Landbrugsområde. I september har vi haft det årlige møde omkring styringsdialogen med kommunen. Der var ikke de store ting at drøfte, og vi havde svar på rede hånd til de stillede spørgsmål. Næste møde er aftalt til slutningen af marts, hvor vi tager udgangspunkt i det netop afsluttede regnskab, og vi kan ligeledes tage det sidste med, da vi lige har afholdt afdelingsmøder. 2

3 En ting har vi dog meddelt kommunen. Bygningen, som huser Langesøgården, er i meget dårlig forfatning, og vi har besluttet, at vi ikke vil ofre penge på bygningen. I sidste ende kan det føre til, at afdelingen går konkurs. Det fremtidige behov for at bygge boliger blev også drøftet. Vi vil gerne bygge nyt og har også en god grund liggende, så vi kan godt opføre boliger over i fremtiden. Grundkapital Kommunens andel i grundkapital er i øjeblikket 10 %, og desværre er der i kommunen lavet et bredt forlig, som ikke afsætter midler til, at der kan bygges almene boliger i de kommende fire. Årsagen er, at der står rigtig mange tomme boliger i området. Tomme boliger Tomme boliger er et af de store problemer nogle boligforeninger i området har, hvilket vi dog ikke har i vores organisation. Vi har nogle boliger, som lejes ud efter princippet først til mølle, og i ny og næ har vi en enkelt bolig, der står ledig en måned eller to. Årsagen til ledige boliger hænger til dels sammen med, at der ikke længere er så mange arbejdspladser på øen, hvilket medfører, at nogle folk flytter med arbejdet og andre vælger at flytte for at få arbejde. En anden årsag kan også være, at de unge flytter fra området og der ikke sker en tilsvarende vækst i antallet af tilflyttere til kommunen. I samme periode, hvor der står boliger tomme, bygges der samtidig boliger andre steder. Kan det være rigtigt, er der nogle der vil spørge? Vores svar er ja, hvilket hænger sammen med, at der er kunder (beboere), som efterspørger disse boliger. Folk i dag vil helst have boliger i et plan, og her kan nogle af de gamle boliger ikke følge med. Det er så op til afdelingsbestyrelse, hovedbestyrelse og administration, at finde ud af at gøre disse boliger attraktive. Aktiviteter i foreningen Mission, strategi og målsætningsprogram for foreningen Bestyrelsen har afholdt et bestyrelsesseminar, hvor vi har været ude af huset i et par dage, og vi har drøftet service og profil. Man kan spørge sig selv om, det er noget nyt vi her tager fat på. Det er det faktisk ikke. Vi har tidligere lavet et målsætningsprogram, og det er egentlig det, vi igen ser på, og det bliver anderledes mål end det nuværende. Med udgangspunkt i hvilke værdier vi vil stå for, har vi formuleret, hvad vores mission er. Alt dette gør vi for i sidste ende at kunne levere en bedre service for vore beboere og medlemmer. Når der skal laves en strategi for området, som hedder beboerdemokrati, beder vi afdelingsformændene hjælpe med input til dette, og det gøres på et formandsmøde i juni, der dog blev flyttet til september. 3

4 Når målsætningsprogrammet er endeligt vedtaget vil det være op til bestyrelse og især direktøren, at det bliver implementeret i vores organisation. Herefter vil vi løbende følge op på målsætningsprogrammet. Efter nogle år vil vi igen se på, om vores mission stadig skal være den samme. På nuværende tidspunkt har vi lavet en klimaog energi strategi. For de øvrige områder arbejder vi lige så stille og roligt videre. Formandsmøde Den 11. september blev der afholdt formandsmøde. Emnerne var: Hjemmeside Input til strategi for beboerdemokratiet Input til kurser Hjemmesiden blev der ikke brugt meget tid på. Det blev der til gengæld på de 2 sidste punkter. Til det andet punkt er der at sige, at vi i hovedbestyrelsen i øjeblikket er ved at lave strategi for vores forening. Vi har den helt overordnede strategi på plads, hvilket er, hvad vi vil med vor forening på både kort og lang sigt. Herefter skal vi til at arbejde os ned i forskellige andre delområder, hvor vi først vil lave en overordnet strategi for området, for herefter at nedbryde dette til en målsætning. Vi har valgt at inddrage afdelingsformændene i området beboerdemokrati, hvor vi meget gerne vil have deres input til, hvad det er, vi skal med beboerdemokrati i fremtiden. Efter mødet vil vi arbejde videre med deres input og øvrige input vi får, hvorefter I vil blive præsenteret for strategien. For området kurser har vi i øjeblikket vores introduktionskursus og vort årlige kursus for afdelingsbestyrelser. Vi vil meget gerne have indspark til, hvad I/vi fremover ønsker af tiltag på området. Her er et par punkter til overvejelse: Skal vi have flere kurser? Hvilke kurser skal det være? Hvornår på året vil det være relevant at afholde kurser? Skal vi holde kurser internt/eksternt? Dette var blot et par spørgsmål, men der kan være mange flere. Inputtene vil vi arbejde videre med, og vi håber, at strategien for delområdet beboerdemokrati kan præsenteres på repræsentantskabsmødet den 20. november. En af beslutningerne på mødet var, at vi skal fortsætte med at have formandsmøder. Bestyrelsen vil ligeledes arbejde videre med dette punkt. Sag om ligestilling Vi er blevet anklaget for diskrimination, fordi vores afdeling 12 på Sundquistgade 8 10 i Sønderborg er forbeholdt kvinder. En mandlig beboer har følt sig tiltalt af de billige lejligheder, men har måttet give op, fordi han er mand. Boligerne var oprindeligt bygget til ældre, enlige kvinder, og der har tidligere været et formaliseret samarbejde med Sønderborg Kvindeforening. Afdelingen er i dag et sted for kvinder, der har brug 4

5 for en rolig tilværelse. Vi har skrevet vores part af sagen, og den er sendt til Ligebehandlingsnævnet, hvorfra der forventes svar om trekvart år. Tage Skott s afgang Så kom dagen hvor Tage sagde farvel til sit hjertebarn Boligforeningen B42. I mere end 4 årtier har han været på en og samme arbejdsplads, hvilket er meget godt og virkelig flot gået. Han har i den periode bestridt 2, ja nogle vil endda sige 4 jobs. Når vi siger 2, er det, fordi den nuværende titel og stilling som administrerende direktør svarer til den tidligere stilling som direktør og denne stilling svarer igen til den han havde som forretningsfører. Man kan med andre ord også kalde ham et karrieremenneske, som løbende har fulgt med i den moderne tids udvikling. Han startede i Boligforeningen af den 1. januar 1969 som en ung mand på 24 år, og det var en inspektør stilling, og samtidig blev han foreningens første fuldtidsansatte, under ledelse af foreningens første formand Anton Birkeland, som sidenhen afgik som formand den 15. oktober Siden er han først blevet forretningsfører og siden direktør. I egenskab af de sidste titler har han i samarbejde med de siddende bestyrelser udviklet foreningen til det den er i dag med 37 ansatte og ca boliger. Årsagen til foreningens nuværende størrelse er, at Boligforeningen af og Broager Andelsboligforening blev sammenlagt i Foreningen har nu lige rundet medlemsnummer og heraf er 6871 betalende medlemmer. Da han startede i foreningen havde kontoret til huse i to værelser på Sundsvallsgade, og siden blev det til flyttet til Sundquistsgade for senere at blive flyttet til vores nuværende adresse på Holger Drachmanns Gade. De første byggerier, han er med til at lave er Ringbakken og stærekasserne på Kløvermarken og Ved Skellet. Han har været meget visionær og luftet mange tanker og idéer overfor de siddende bestyrelser, ligesom han har haft en god næse (bare se relief på Solo) for at lave forretninger. Her kommer nogle flere eksempler: 5

6 Hans første selvstændige byggeprojekt var Skovparken i Sønderborg. Her fik han plads til både bryggers og et stort redskabsrum. Sidstnævnte er der desværre ikke plads til i alle projekter i dag på grund af de økonomiske rammer. Skrænten var også hans projekt. Her blev plejehjem, ældreboliger og center forenet i en del. Der har været rigtig mange fra hele verden for at kigge på projektet. Han havde blikket og næsen for, at vi kunne købe vort nuværende hovedkontor, og dermed flytte ind i bymidten, hvor vore kunder på den måde, havde meget let adgang til os. Han var med til, at vi købte ejendomme og medhørende grunde af det daværende amt. Siden så han, at der på et grønt område på hjørnet af Ringgade og Arnkilsgade kunne bygges huse, og det er så det, der i dag hedder Vandtårnsvænget. Sidste projekt på stammen er Grundtvigsparken. Her bygges 110 boliger med tilhørende svømmehal og fitnesscenter. Dette er aldrig tidligere set inden for den almene sektor. Fra den 1. april og frem til 30. juni er han stadig en del af foreningen. Der er nogle opgaver, der skal laves færdige, inden han forlader foreningen. Helt slipper vi dog ikke for ham bagefter, idet vi har lavet en aftale med ham om at færdiggøre projektet Grundtvigsparken. Introduktionskursus Hvert forår efter afholdelse af afdelingsmøderne inviterer vi til et introduktionsmøde, hvor alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer er velkommen til at deltage. Der var mødt mange deltagere frem, der fik en gennemgang af foreningens historie, hvad er en almen bolig, forretningsorden for afdelingsbestyrelser m.m.. Deltagerne var rigtigt interesserede og der var en rigtig god dialog. Vi har besluttet, at vi vil prøve at kigge på indholdet på kurset for at se, om det helt lever op til de krav, der bl. a. stilles i Lovgivningen. Kontaktpersoner Alle afdelingsbestyrelser får tilbud om at få tilknyttet en kontaktperson, hvilket mange afdelinger har benyttet sig af. Kontaktpersonerne kan bruges i forbindelse med forskellige spørgsmål om udførelse af arbejdet i afdelingsbestyrelsen, men vil ikke deltage i afdelingsbestyrelsesmøder. 6

7 Kontaktpersonen kan bidrage med erfaring og hjælp til arbejdet. Her er en lille liste med punkter, hvor der kan hentes hjælp fra kontaktpersoner: Afdelingens pligter og ansvar Årets arbejde i afdelingsbestyrelsen Gennemgang af procedurer mellem afdelingsbestyrelse og administration Førstehjælp til nye afdelingsbestyrelser Hjælp til politiske processer Hjælp til udformning af referater og beretninger Så har I brug for hjælp til arbejdet i afdelingsbestyrelsen, så tag kontakt til jeres kontaktperson. Har I ingen kontaktperson og ønsker en kontakter i administrationen, og hovedbestyrelsen vil på næste møde tildele jer en kontaktperson. Beboerbladet I foråret 2014 besluttede Hovedbestyrelsen sig for at ændre sammensætningen i Beboerbladet og dette medførte, at den Ansvarshavende Redaktør Preben Sørensen blev afskediget. I september måned udkom det sidste blad med Preben Sørensen ved roret, og det nye udvalg bestående af Mikael Jensen, Anja Schmidt Hou, Torben Sørensen og Allan Høffler (ansvarshavende redaktør) holdt første møde. Ved dette møde blev der lagt ideer op til en ændring af bladets udseende. Der vil for fremtiden stadig komme 4 blade i året, der vil være skiftende for og bagside, der vil komme indslag fra de enkelte afdelinger, hvor der vil blive fortalt lidt om afdelingen og en kort omtale fra en beboer. Der vil også ske det at ikke kun Formanden har ordet men også Direktøren vil orientere om nyt. Der vil komme en side med gode tips Vidste du. En aktivitetskalender vil der også blive plads til samt flere andre tiltag. 7

8 I det hele taget håber vi på at få lavet et blad der udfolder sig ganske anderledes, og så bliver det et blad, hvor vi håber endnu flere vil se og læse i. Selvfølgelig modtager udvalget meget gerne indslag fra alle beboere i B42, og selvfølgelig vil der også være plads, hvis andre skulle finde på at skrive noget om B42 eller en af vores afdelinger. IT system og hjemmeside Der har i lang tid været snak om, at vi skulle have lavet en ny hjemmeside. Udkastet har længe ligget færdig, men det har været svært at få lavet siden, så den trækker på øvrige oplysninger i vore systemer. En anden ting er så, at vi har et drifts EDB system, hvor vi har været den største aftager af programmet. Vi har hele tiden skullet være med til at betale udviklingsomkostningerne til systemet og ligeledes være prøveklud. I forbindelse med en indberetning om vore boliger var systemet ikke klart til tiden, og det er ikke første gang, vi har været ude for denne oplevelse. I den senere tid har der ligeledes problemer med boligstøtte og boligsikring. Nye systemer er der blevet kigget på, og valget er faldet på et system, som hedder Unik. Boligdelen med udlejning er på plads, og vi har accepteret, at der bl.a. ikke er et lønsystem med i systemet. I øjeblikket har vi en drøftelse med firmaet, da nogle af vore helt fundamentale rutiner ikke er med i systemet, selvom det er blevet listet som krav fra begyndelsen. Vi ved endnu ikke, hvad sagen ender med, men håber på et positivt resultat. Systemet bliver dyrere at køre med og beløbet svarer til en medarbejder. Vi har dog valgt denne løsning, fordi vi skal have et EDB system, som er tidssvarende. På sigt forventer vi en effektuering, så vi kan bruge kræfterne på andre opgaver. Info for afdelingsbestyrelser Alle husker sikkert vores Forum for Afdelingsbestyrelser og hvor svært det for nogle har været at finde rundt i dette. Vi har selv haft svært ved at forklare det. Nu er der imidlertid så sket det, at systemet gik fuldstændig ned og alle de ændringer vi havde lavet var tilbage til Alt var væk. Vi stod så over for at skulle have en ny hjemmeside og blev enige om at undersøge muligheden for at se, hvad der kunne tilbydes herigennem. RedWeb, der er udbyderen, kunne meget hurtigt tilbyde os et system, der i forvejen var brugt andre steder. Dette system er ganske bestemt ikke som det gamle, men ene og alene et sted hvor Afdelingsbestyrelserne kan gå ind og søge de informationer, der er brug for. Det er opdelt afdeling for afdeling og lavet så den ene afdeling ikke kan se, hvad der er i den anden afdelings afsnit. Endvidere er det lavet, så man med 2 klik har det, man har brug for. Det er let overskueligt og let at bruge, lige det vore Afdelingsbestyrelser ønskede sig. 8

9 Der er selvfølgelig mange ting, der skal oprettes, så det hele passer ind i vort system. Her er det igen Henry og Allan der står for dette. I skulle alle være blevet bedt om passwords, og dem skal vi bruge til at få oprettet den enkelte. Systemet er således opbygget, at man først opretter afdelingen, så adgangen, så brugeren og først derefter kommer indholdet. Når vi kommer så vidt, at I får adgang håber vi, at I tager godt imod det. Husk det er jeres værktøj, og vi modtager gerne ris og ros til ting, der kunne være bedre eller anderledes. Kontakt os når vi er så vidt. Vi håber at kunne lave en introduktionsaften inden jul hvor alle vil blive indkaldt. Endvidere satser vi at lave et kort introduktions skrift så alle har samme muligheder. BYGGERIER NU OG I FREMTIDEN Grundvigsparken Den 16. september blev der afholdt rejsegilde på etape 2 for 41 nye boliger. Rejegildet bliver afholdt for håndværkere, beboere og nye beboere i etape 2. De sidste er umiddelbart efter rejsegildet flyttet ind i de nye boliger. I forhold til facaderne i etape 1 har der efterfølgende været debat om facaderne i etape 2. Bestyrelsen har haft forskellige forslag oppe til drøftelse af de nye facader, og der var enighed om, at vi i et nyt byggeri godt måtte prøve noget helt anderledes, og det har så udmøntet sig i de nye farverige facader. Efter opførelsen af de første facader blev bestyrelsen bekræftet i, at det er det rigtige valg, vi har foretaget. 9

10 Ved rejsegildet for etape et deltag den daværende borgmester og i løbet af rejsegildet blev der så godt som givet grønt lys for tilskud og opførelse af etape 3. Denne er nu i fuld gang med at blive opført. For beboerne i etape et og to bliver der den 6. november afholdt stiftende afdelingsmøde. Afdelingen overtager kun driften af det opførte byggeri, hvorimod hovedbestyrelsen stadig har ansvaret for opførelsen af etape 3. Fællesområdet er endnu ikke helt færdigt, men det varer ikke længe, før beboerne kan begynde at indtage området. En af de første opgaver for den nye afdelingsbestyrelse er at beslutte, hvad der skal hjemkøbes af forskelligt udstyr til området. En lidt kedeligere ting i projektet er, at vi har en sag kørende med Arkitektfirmaet om for meget timeforbrug. Chr. Koldsvej Afdeling 18, der består af Chr. Koldsvej og Søndre Landevej 35, er i øjeblikket i gang med større renoveringer. På Søndre Landevej er der blevet udskiftet vinduer og døre. På Chr. Koldsvej bliver tag og tekniske installationer skiftet, og der vil ligeledes komme nyt badeværelse. Renoveringen på Chr. Koldsvej har ført til nogle flytninger, men det har ikke været særligt svært at finde nye lejere. Håndværkerne har været sløve på byggeriet især på Chr. Koldsvej, hvor vi har været meget tæt på, at der skulle uddeles dagbøder. Renoveringen er nu afsluttet med et flot resultat til følge. 10

11 Skovparken i Egernsund I Skovparken har vi længe haft et ønske om at renovere boliger, da de er meget dyre i løbende vedligeholdelse. Afdelingen består af 48 lejligheder, som er fordelt på 10 2 værelses på 55 m², 10 3 værelses på 89 m² og 28 4 værelses på 110 m². Projektet er udarbejdet, og nu er vi endelig langt om længe i gang med byggeriet. Det har været en meget lang og sej kamp om at få bevilliget midler fra Landsbyggefonden, men langt om længe er der bevilliget penge og hele projektet kommer til at koste ca. 48 millioner til projektet. Der har været drøftet mange ting i forbindelse med projektet, og ikke alt er eller bliver som forventet, men som helhed bliver det endelige resultat godt, og Skovparken i Egernsund bliver et helt anderledes og attraktivt boligområde. Hele projektet omfatter stort set en totalrenovering af husene. Tagekonstruktionen skal forstærkes, og der kommer nyt tag på. Der bliver isoleret, kommer nye døre og vinduer ud, mursten udvendig, nyt varmesystem og renovering af toilet og badeværelser. I forbindelse med opførelsen af byggeriet har vi været nødt til at ophæve totalrådgiverkontrakten med arkitektfirmaet, og der er i øjeblikket en sag kørende. Samarbejdet med afdelingsbestyrelsen i Skovparken Samarbejdet med afdelingsbestyrelsen har fungeret rigtigt godt. De er løbende bliver involveret i projektet og har fået referater af alle byggemøder. Ligeledes har de været involveret i nødvendige ændringer i byggefasen. Vi har i samarbejde med afdelingsbestyrelsen været nødt til at vælge en anden løsning på facaderne. Det var forventet, at der skulle have været meget tynde colombasten på husene, men det blev for dyrt. I stedet er løsningen blevet, at man har valgt plader med en sten som skal. Resultatet er blevet rigtigt flot. Det forventes at projektet bliver afsluttet i løbet af næste år. I løbet af renoveringen er det nødvendigt at genhuse beboerne i 14 dage i 2 opstillede containere. Det kan ikke undgås, at man ikke får en normal hverdag med dette, men beboerne har taget udfordringerne med oprejst pande. 11

12 Fjernvarme Sønderborg Her er en kort orientering, om hvad der i årets løb har rørt sig i Sønderborg Fjernvarme. Lejernes repræsentanter i Sønderborg Fjernvarme. I Fjernvarmens bestyrelsen, for lejerne, er Jens Erik Nielsen (lejer hos SØBO), Frank G. Neidthardt (lejer hos SAB) og Torben A. Sørensen (lejer hos B42). Kaj Engelhardt (lejer hos B42), er suppleant for lejerne. ALS-ledningen. På den afsluttede generalforsamling i Sønderborg Fjernvarme, d , blev det besluttet at trække Als-ledningen, som var et projekt, der over en årrække, skulle forsyne dele af Nordals, primært Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup og Guderup. At Sønderborg Fjernvarme har trukket projektet, skyldes, at flere forudsætninger havde ændret sig, her kan bl.a. nævnes: Ændrede priser på gas, faldende antal boliger i området og væsentlig fald i energibehovet i området. Set med B42 øjne, så er det vores boliger i Langesø og Guderup, som bliver berørt af denne beslutning. Selv om projektet er trukket, arbejder Sønderborg Fjernvarme fortsat med Sønderborg Kommune, Danbo samt Sønderborg Forsyning og Danfoss, for at afklare mulighederne for en fjernvarmeløsning på Nordals. Der arbejdes i øjeblikket på en ny varmeplan i Sønderborg Kommune og der er nedsat forskellige udvalg med de berørte parter til at indgå i drøftelserne om en ny varmeplan i hele Sønderborg Kommune. 12

13 For B42s vedkommende, er vores Direktør, Mikael Jensen med i flere udvalg, som berører vores beboere i nuværende og kommende forsyningsområder. Ind trimning af Geotermi anlægget i Spang / Vestermark. I sidste fyringssæson blev Geotermi anlægget idriftsat, og som man kunne læse i dagspressen og høre på generalforsamlingen, var det med en reduceret effekt i forhold til det forventede udbytte. Der arbejdes i øjeblikket på at trimme og oprense anlægget, for at øget effekten, så anlægget kan bidrage optimalt til varmeforsyningen i den kommende vinterperiode. Fra Geotermibygningen i Spang pumpes det opvarmede fjernvarmevand via en ca. 4 km lang transmissionsledning til et varmepumpeanlæg i centralen på Vestermark. Her øger varmepumperne temperaturen på vandet til ca. 80 grader, inden det sendes ud til forbrugerne. Justeringer og oprensning af Geotermi-boringen i Spang. Provision på kommunegaranteret lån. I 2010 optog Sønderborg Fjernvarme et lån på 440 mio. til investering i Geotermianlægget. 2 år efter i 2012 besluttede Sønderborg Byråd uventet, med tilbagevirkende kraft at pålægge en garantiprovision på det kommunegaranterede lån. 13

14 Fjernvarmens Bestyrelse bragte sammen med Gråsten Fjernvarme sagen for domstolene, som d i en klar og enstemmig afgørelse med 3 Byretsdommere gav fjernvarmeselskaberne medhold. Helt uventet, ankede Sønderborg Kommune sagen til Landsretten og vi afventer nu et tidspunkt for hvornår ankesagen bliver berammet. Status på Biomasseanlægget i Vollerup. Der var rejsegilde i Vollerup, d. 22. august 2014, på det nye Biomasseanlæg. Hvis det hele går som planlagt, kan Sønderborg Fjernvarme køre anlægget ind og levere den første varme i fyringssæsonen 2014/2015. Udbygningen i Vollerup er nødvendig på grund af en forventet stigende efterspørgsel, efterhånden som tilslutningen i området Vollerup/Hørup øges. Status på byggeriet på Biokedelanlægget i Vollerup Forsyningssikkerhedsafgiften. Regeringen har droppet forsyningssikkerhedsafgiften. Forsyningssikkerhedsafgiften blev sidste år indført for fossile brændsler som kul, olie og naturgas og det var planen, der i 2014 skulle lægges tilsvarende afgifter på biomasse. For Sønderborg Fjernvarmes kunder ville alene afgiften på biomasse i 2014 betyde en forhøjelse af fjernvarmeprisen på ca. 250 kr. om året for en standardbolig. Nu er afgiften rullet tilbage. Det betyder dog ikke, allerede betalt afgift betales tilbage igen, men at afgifterne ikke opkræves fra

15 Hvad dette kommer til at betyde for årsregnskabet og de kommende varmepriser, er der ikke overblik på nu, da flere variable indgår i budgettet, men Fjernvarmen drives efter samme princip som boligforeningen, at budgetterne skal ende i 0, så uanset vil det komme forbrugerne til gode. Der henvises i øvrigt til Sønderborg Fjernvarmes hjemmeside, hvor der løbende opdateres nyheder ( Her kan forbrugerne også hente deres egne oplysninger om forbruget på "Mine side" og andre personlige oplysninger, samt det aktuelle takstblad, med de gældende priser. Broager Fjernvarme Der har været afholt 8 bestyrelsesmøder i løbet af året og generalforsamling. det er afregnet med en budgetpris på 450 kr. pr. MWh. Elles ingen ændringer abonnementsprisen og effektafgiften Varmeproduktionen til vore forbruger er teknisk uforandret og foregår stadig enten ved motordrift eller kedeldrift, der suppleres af solvarmeanlæg, men det ser ud til at antallet af forbrugere/ målere er steget fra 1054 til 1105, deraf 51 til B42 på Højmarken. Varmesalget til forbrugerne, er gået ned på grund af den milde vinter, fra 20,7 MWh til 17,7 MWh, så det har været en gevinst for os forbrugere. Solvarmeanlæg. Anlægget fungerer upåklagelig, men der igen-igen foretaget visse konstruktive ændringer, og det har givet forsatte udfordringer, men der arbejdes på sagen. Ledningstab. Broager Fjernvarme kører med et ledningstab på 24%, hvilket er flot i forhold til andre. 15

16 Projekt Grundvandspumpe. Det var ikke noget vand ude ved Brovej, så det blev til en ommer. Der er udpeget et nyt område i den begravede dal, og der er man nu nede på 250 m, og her er der vand. Men er det nok, det vides ikke i lige nu, men alle håber. Broager fjernvarme har købt 3700 m2 ved Sønderborg kommune ved solfangerfeltet til at opføre en ny varmecentral med varmepumpe og en ny Akkumuleringstank. Antenneforeningen B42 Det er et år siden at antenneforeningen B42 fik sin første bestyrelse. Bestyrelsen fik desværre ikke mulighed for at påvirke programpakkerne for 2014, da valget til bestyrelsen lå så sent, at vi ikke kunne komme med input til DOA, inden programpakkerne skulle vælges. Bestyrelsen valgte derfor at informere medlemmerne, så godt vi kunne med informationer, som vi løbende fik fra DOA, både vedr. kanal omlægningerne i januar og selvvalgspakkerne o.sv. I februar og marts tilbød vi alle afdelingsbestyrelserne, at vi fra antenneforeningen side gerne ville komme ud til afdelingerne for at fortælle lidt om antenneforening og det arbejde, vi skulle i gang med, men ikke mindst høre, hvad I kunne forstille jer, vi bestyrelsen skulle arbejde for, når der var program møde i DOA. Der var 6 afdelinger, som tog mod vores tilbud om at komme ud til deres afdelingsmøder. Bestyrelsen blev godt modtaget alle steder, og vi fik en god dialog med beboerne. Bestyrelsen arbejder for, at I beboere kan få indflydelse på de programvalg, DOA skal forhandle med Stofa. Vi har derfor også både på afdelingsmøderne og ikke mindst i Beboerbladet gjort beboerne opmærksom på, at de kunne komme med forslag til programpakker eller andet de kunne ønske, vi skulle tage med til vores møde med DOA. Desværre kom der ikke meget input retur til bestyrelsen. 16

17 Vi havde d et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i antenneforeningen vedr. valg af programpakker for Repræsentantskabet gav bestyrelsen mandat til at arbejde videre med de programpakker, der p.t. er, men vi skulle også arbejde for, at der kom flere bland/vælg selv pakker i Vi kender p.t. ikke programudvalget fra DOA for 2015, da DOA ikke har besluttet, hvem der skal levere sende signal til dem. DOA har haft ekstraordinært repræsentantskabsmøde vedr. den nye ø- struktur, hvor man vil gå fra 9 til 30 noder/ øer. Det vil koste ca. 4 mil. kr. at lave, men med de fiber kabler som vil blive lagt ned, vil DOA ikke længere være afhængig af Stofa. Den nye ø-stuktur vil nemlig betyde, at man så selv ejer sendenettet, og dermed selv kan bestemme, hvilken udbyder der skal levere programmer til DOA, s medlemmer (altså os). Bestyrelsen har på repræsentantskabsmødet stemt for at DOA må bruge de 5 mill.kr.. Dybbøl har haft problemer med, at Stofa har leveret signal direkte til B42 s medlemmer uden om DOA, men de er nu kommer tilbage til DOA. DOA Den Overordnede Antenneforening i Sønderborg Nyt fra DOA MEDLEMSUDVIKLING Vi vil først beskrive medlemsudviklingen siden sidste repræsentantskabsmøde. Den viste medlemstallet abonnenter fordelt over 13 antenneforeninger. Sidste år var medlemstallet Der var forrige år 27 antenneforeninger. Den kraftige reduktion i antenneforeningerne, skyldes primært, at flere af de enkelte antenneforeninger har organiseret sig i større antenneforeninger, med egen bestyrelse. Der er således i det sidste år regnet fra og indtil tilsluttet færre medlemmer i Sønderborg. Derudover leveres signalforsyning i Guderup, Nybøl samt Egernsund til 4 antenneforeninger, med i alt 665 husstande, som ikke er medregnet. Det vil sige, at vi signalforsyner i alt husstande, hvilket er et samlet mindre fald i perioden. 17

18 Bestyrelsesarbejdet i årets løb. Vi har haft licitation om etablering af eget fibernet i Sønderborg, som skal være færdig medio november. Prisen på etablering af nettet har holdt sign indenfor de 5 mio. kr., som blev godkendt af repræsentantskabet. Vi har lige haft det første udbud om levering af programmer m.m. Dette har medført mange møder i årets løb. Den har repræsentantskabet besluttet, hvem der skal levere signal m.m. til DOA i Samarbejdet med Stofa: Vi har desværre haft en del problemer med samarbejdet, på grund af, at Stofa ikke haft styr på ejerskabet til ledningsnettet. Disse problemer er nu på plads. DOAs Infokanal Redaktionen har i årets løb været involveret i planlægning af årets prøvekanaler og deltaget i det årlige programmøde hos Stofa. Her er nærmere om forløbet: PRØVEKANALER. Vi har som sædvanligt haft en prøvekanal pr. måned, typisk kanaler som ikke er i vores normale programudbud. Det har Torben Sørensen stået for sammen med Jette fra Stofa. DOA INFO Tekst og billederne på Infokanalen har Torben og Kim også stået for i år, og det er vi meget glade for, og det skal de have stor tak for. DOA s HJEMMESIDE Stadig pænt besøg. På hjemmesiden kan man finde væsentlige nyheder, som prøvekanalerne, den aktuelle kanalnøgle og så henvisninger til relevante hjemmesider. BL Danmarks Almene Boliger Den 5. og 6. september blev der afholdt Almene Boligdage i Bella Centret i København. Det er 3. gang disse boligdage bliver afholdt, og de er en erstatning for den kongres, som BL afholdt tidligere. I stedet for kongressen bliver der nu afholdt repræsentantskabsmøder med mulig deltagelse af alle repræsentantskabsmedlemmer i samtlige kredse i Danmark. 18

19 Efter en kort indledning af formanden Palle Adamsen blev boligdagene officielt indviet af kronprissen. I løbet af fredagen og lørdagen var der indlæg med: Hella Joof om emnet: Ellers får du den med muslinger og annanas Ulrik Wilbek om emnet: Få kompetencerne på banen Anne Skare Nielsen (fremtidsforsker) om emnet: 10 kvadratmeter træhytte bliver eksklusivt Paneldebat mellem koncernchef i Falck Allan Søgaard Larsen, borgmester i Helsingør Bennedikte Kiær, generalsekretær for Dansk Røde Kors Anders Ladekarl og administrerende direktør i BL Bent Madsen og emnerne: Hvad kan kommuner, private virksomheder, organisationer og almene boligområder bruge hinanden til? Og hvem har ansvar for hvad? Imellem indlæggene var der forskellige foredrag og ekskursioner både fredag og lørdag. Der var dog kun mulighed for at deltage i en enkelt ekskursion. Sidst men ikke mindst var der en stor markedsplads, hvor boligorganisationer og firmaer kunne præsentere både nye og gamle ting. Vi har nu deltaget 2 gange i arrangementet Almene Boligdage. Konklusionen er, at vi ikke synes, vi får nok for pengene og bestemt ville få mere ud at arrangere en studietur for os selv. 8. kreds Hvad er der sket i Kredsen i løbet af året. 8 kreds er boligorganisationerne fra de 4 sønderjyske kommune Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. Kredsen har valgt et repræsentantskab, som består af 13 valgte medlemmer. I løbet af året indkaldes der til møde for repræsentantskabet og for alle HB medlemmer i kredsen. I år er det sat fokus på frivillighedscirklen, hvordan får vi flere frivillige i vores afdelinger. For uden ildsjæle i afdelingerne går afdelingerne i stå. Det ser vi i de afdelinger, der ikke har en bestyrelse. 19

20 Danmarks Almene Boliger er en interesse og brancheorganisation for ca. 550 almene boligorgaisationer med tilsammen boliger eller hver 5 danske boliger. Den 22. oktober var det et møde i Aabenraa,hvor det var paneldebat om: Hvad gør vi for at påvirke udviklingen. Nogle steder er der mange tomme boliger. Skal vi stadig bygge nyt eller renovere de gamle boliger fra 40 erne. Kan vi påvirke udviklingen, så yderkanten af kommunen, ikke flytter ind, til de store byer i kommunen. Hvordan undgår vi tomme boliger på Nordals og i yderområderne i Sønderborg Kommune. Personalesiden Økonomichef Jens O. Johansen har den 30. juni 2014 valgt at gå på efterløn. Afløseren blev fundet, Inge Kristensen er tiltrådt stillingen 1. april 2014 med ansvar for både økonomi og udlejning. Else Povlsen er startet som assistent i udlejning pr. 1. marts Gudrun Gudmundsdottir, udlejning, har valgt at søge nye udfordringer og er stoppet i afdelingen pr. 30. juni Anita Fogh Madsen er ansat som assistent i udlejning pr. 4. august Christian Rasmussen startede som praktikant i B42 og er i foråret fastansat som ejendomsfunktionær. Monika Petersen, maler, har valgt at søge nye udfordringer og er stoppet i maj måned Anita Lorentzen er startet som maler i håndværkerafdelingen pr. 1. juli Vi ønsker de afgåede medarbejdere held og lykke i fremtiden og byder alle de nye medarbejdere i foreningen velkommen. Vi håber de falder godt til i foreningen, og at beboerne vil tage godt imod dem. Fremtiden 20

21 Hvad fremtiden byder på, kan der være mange bud på. Her kan man vælge at se det både på kort og lang sigt. Vore fokusområder på kort sigt vil stadig være at renovere boliger i samarbejde med afdelingsbestyrelserne, udleje og opføre nye boliger, når der er for dette. Opførelse og udlejning af nye boliger har vi haft held med, eller lad os hellere sige, at vi har været rigtig dygtige til at have den rette vare på hylden og til den rette pris. Dette er selvfølgelig en kurs, vi ønsker at fortsætte, men vi skal være meget opmærksomme på, de markedsvilkår der er. En af de faktorer vi skal være meget på er, hvorledes det ser ud med demografien i vort nærområde, som er kommunen. Vi må dog ikke være så snæversynede, at vi ikke ligeledes følger udviklingen i det gamle Sønderjyllands Amt, der sagtens kan påvirke vores område. Hvad menes der så med demografien? Det er udviklingen i området i befolkningen, hvilket indebærer til- og fraflytning. Ses der tilbage i tiden, skete den første urbanisering i midten af 1800 tallet, hvor folk fra landet flyttede ind til byerne for at arbejde i industrien. Siden er udviklingen gået fra, at folk flytter mod de lidt større byer, og de unge flytter mod de store byer såsom København, Århus, Odense og Ålborg, hvor man kan få en universitetsuddannelse. Ny forskning viser, at urbaniseringen fortsætter, således at man ikke kun i lokalområderne flytter mod byerne. Det bliver i fremtiden endnu mere udpræget, at folk flytter mod større byer, og det er ikke kun de unge, som flytter. I lokalområdet ser vi allerede tendenser på urbanisering. Mange unge flytter mod de store byer ikke alene på grund af uddannelse, men også fordi de mener, der ikke sker nok i lokalområdet. Vi har ligeledes set, at folk fra Nordals flytter mod Sønderborg, ikke alene af den årsag, at arbejdspladserne forsvinder, men også fordi en del seniorer finder det mere attraktivt at bo i Sønderborg. Denne flytning medfører, at der er og bliver mange ledige boliger i Nordborg og omegn, og dette betyder, at man nedrenoverer en del etagebyggeri, således at de er i et plan med fuld kælder. I Sønderborg mærkes denne tendens også. Vi har dog ikke det store problem med tomme boliger, men vore kolleger i SAB har nogle store problemer med Jørgensgård, som de nu er gået i gang med at nedrenovere til en etage. En anden klar tendens er, at der bliver flere enlige i vort samfund, og dette vil højst sandsynligt få en stor indflydelse på både boligsammensætning og ligeledes en vis indflydelse, når der skal bygges nye boliger. Med disse tendenser i baghovedet skal vi følge udviklingen i, hvorledes det går med at udleje vore nuværende boliger. Er det svært at udleje boligerne eller går de bare som varmt brød? Hvilke lejligheder har vi svært ved at udleje? Hvad er årsagen til evt. udlejningsproblemer? Hvorledes er standarden på de boliger, som er svære at udleje? Er boligerne ikke placeret de rigtige steder? 21

22 Er huslejen for høj? Har vore kolleger i kommunen tomme boliger? Hvad er årsagen til de tomme boliger? Hvilke problemer er der, og hvad er årsagen til dette? Der kan sikkert være flere spørgsmål, men et er sikkert, vi skal ikke bare bygge boliger, for at foreningen skal vokse. Vi skal så godt, som det nu er muligt, prøve at sikre os, at der er efterspørgsel og behov for at bygge nye boliger. En ting er at opføre nye boliger, men vi har jo også boligerne i vores nuværende afdelinger, vi skal have udlejet. Her kan der også rejses en del spørgsmål. Er de svære at udleje? Er de vedligeholdte og ajourførte til de nuværende behov? Er de adgangsforholdene gode nok? Hvad med køkken og bad? Bliver lejemålene for dyre efter renovering? Dette er højst sandsynligt kun nogle af spørgsmålene. Vi ved allerede nu, at behovene er anderledes i dag, end de var, da en del af vore boliger blev bygget. Dette alene medfører, at de på et eller andet tidspunkt bør renoveres. Ligeledes er vi bekendt med, at mange af vore nuværende og kommende beboere stiller krav til individuelle løsninger. Dette betyder, at foreningen skal være på mærkerne, både når der skal bygges nyt, men så sandelig også, når den nuværende boligmasse skal renoveres. Her skal vi så være med til at sikre, at nuværende og kommende beboere får indflydelse på indretningen af boligen, således at vi dermed sikrer, at vi også kan leje vore boliger ud i fremtiden. Dette kræver, at vi alle er nødt til at have et tæt samarbejde mellem afdelingsbestyrelse, administration og hovedbestyrelse. I fremtiden vil vi sikkert blive stillet overfor at skulle opføre boliger til stort set samme pris som i dag, selvom der vil blive stillet større krav til f.eks. isolering og lignende. Derfor bliver vi nødt til at se på, hvad husleje inklusive udgifterne til el, varme og vand er. I dag vil udgifter til henholdsvis el og varme være relativt høje, set i relation til forbruget i fremtidens boliger. Måden huslejen skal sammenlignes på nu og efter renovering eller nybyggeri vil være, at man indregner alle udgifterne til drift, og dermed får en samlet total pris for lejemålet. Det kan godt være, at selve huslejen bliver højere, men der vil så blive sparet penge på driftsudgifterne for lejemålet, så som helhed bør der ikke være tale om en enorm stigning i den totale udgift for lejemålet. Bestyrelsen vil takke afdelingsbestyrelser, repræsentantskabsmedlemmer og medarbejdere i foreningen for det gode samarbejde i det forløbne år. På bestyrelsens vegne Kaj Engelhardt 22