Frihed eller tvang under pensionsopsparingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frihed eller tvang under pensionsopsparingen"

Transkript

1 Kandidatafhandling Institut for finansiering Opgaveløser: Lars Nielsen Vejleder: Anders Grosen Frihed eller tvang under pensionsopsparingen set fra en husholdnings synspunkt ASB November 2005

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsninger Disposition Valgmuligheder i forbindelse med pensionsordning Flytning Flytningsmuligheder i de tvungne pensionsordninger Jobskifteaftalen Flyttemuligheder i de frivillige pensionsordninger Bremer-udvalgets anbefalinger vedrørende flytning Investeringsvalg Investeringsvalg i de tvungne pensionsordninger Investeringsvalg i de frivillige pensionsordninger Bremer-udvalgets synspunkt angående investeringsvalg Ydelsessammensætning Ydelsessammensætning i de tvungne pensionsordninger Ydelsessammensætning i de frivillige pensionsordninger Bremer-udvalgets anbefalinger vedrørende ydelsessammensætningen Omfanget af pensionsopsparingen Revurdering af pensionsomfanget Forbrug og livscyklushypotese Life cycle hypotesen Beskrivelse af life cycle hypotesen Idéen med life cycle hypotesen Økonomisk kortsigtet person versus homo oeconomicus Life cycle hypotesen versus tvungen opsparing Tvungen opsparing og lånefinansieret huskøb Prisudvikling på huse og lejligheder Låneformer Kontantlån Obligationslån Rentetilpasningslån...43

3 4.2.4 Afdragsfrie lån Tvungen opsparing versus huskøb Økonomiske konsekvenser af tvungen opsparing Databeskrivelse Forudsætninger Inflation Vækst i lønnen Omkostninger Scenarier med renteændringer og uændret opsparingsprocent Rentestigning Rentefald Scenarier med nedsat opsparingsprocent Scenarium med en mindre nedsættelse af opsparingsprocenten Scenario med en halvering af opsparingsprocenten Scenarier med en opsparingsprocent på Scenarium med aldersbegrænsning vedrørende opsparingsprocenten Scenarium uden tvungen indbetaling til arbejdsmarkedspension Konklusion Executive summary...90 Litteraturliste Bilag

4 1. Indledning Pension er et område, som vedrører alle. Dette skyldes, at pensionens størrelse er afgørende for, hvorledes levestandarden bliver, hvis forsikringsbegivenheden indtræffer. I denne forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at opnåelse af pensionsalder er en af flere forsikringsbegivenheder. Der er risiko for invaliditet, ulykke, sygdom, langt liv og død. Det er vigtigt at have disse risici in mente, idet de har betydning for præmiens størrelse samt hvilken pensionsordning, der er bedst for den enkelte opsparer. Som det er nu, så er alle personer sikret en basispension i form af folkepensionen. Herudover er de fleste også sikret en vis pension via deres arbejde gennem lovbestemte ordninger som ATP og SP, idet en del af deres løn går til disse ordninger. Ydermere er der mange, som herudover er sikret en vis pension igennem tvungne pensionsordninger via deres arbejde. Det har i tidens løb været diskuteret, hvorvidt der skulle være friere valg for den enkelte opsparer, og denne diskussionen har hovedsageligt drejet sig om valg af pensionsordning og porteføljevalg. Debatten har dog kun omhandlet de individuelle ordninger, og der er således blevet set bort fra de kollektive ordninger. 1 I forbindelse med de kollektive ordninger er det især bemærkelsesværdigt, at omfanget af pensionsopsparingen ikke har været til debat, da dette punkt har stor betydning for den enkelte opsparer. I de sidste par år er der dog opstået en diskussion om, hvorvidt omfanget af pensionsopsparingen ikke også burde gøres fri, idet argumentet for frit valg her bl.a. er, at det rent økonomisk ikke synes rimeligt at tvinge en person til at spare op ved at indbetale en fast procentdel af hans/hendes løn gennem hele arbejdsperioden 2. Fortalerne imod frit valg i forbindelse med omfanget af pensionsopsparingen mener, at der igennem tvungen opsparing sikres at alle sparer op til deres pension og derved sikres et vist fremtidigt forbrug. Det søges nemlig igennem den tvungne opsparing sikret, at alle har en vis 1 De overordnede forskelle mellem individuelle og kollektive ordninger er, at de kollektive ordninger er lovbestemte ordninger og dermed tvungne ordninger, mens de individuelle ordninger er frivillige ordninger. Fælles for de individuelle og kollektive ordninger er dog, at der foretages en vis regulering via lovgivningen. 2 Ifølge Grosen og Harbjerg 2004 udgør pensionsindbetalingen eksempelvis 10 % - 12 % af lønnen for medlemmer indenfor LO og ca. 15 % for akademikere. 1

5 dækningsgrad i forhold til lønnen, når de går på pension. Det er dog tvivlsomt, om alle personer har samme præferencer, hvad angår forbrug nu og i fremtiden. En af de ting som bl.a. spiller ind angående præferencer er, at nogle måske foretrækker at have et forholdsmæssigt større forbrug nu i forhold til forbruget fra pensionstidspunktet og fremefter. Dette kan skyldes flere ting, hvoraf en af dem er, at der er mange etableringsomkostninger i de unge år som følge af børn, hus-/lejligheds- og bilkøb. Ligeledes kan det også skyldes, at nogle foretrækker at bruge relativt flere af deres penge, mens de stadig er unge og fuld af vigør. Køb af hus kan sidestilles med pensionsopsparing i den forstand, at en stor del af formuen bindes til huset. Udviklingen i boligmarkedet har således betydning for pensionsopsparingen. Boligmarkedet har også udviklet sig i tidens løb, hvor det især er værd at bemærke, at der i de sidste mange år har været stigende efterspørgsel og lavt renteniveau og dermed stigninger i boligpriserne. Ligeledes er der også i de sidste par år sket en stigning i udbudet af låneformer i forbindelse med huskøb. De nye låneformer er med til at gøre det mere besværligt for en boligejer, at gennemskue hvilken låneform, der skal vælges for at finansiere boligen. 1.1 Problemformulering Det danske pensionssystem har i tidens løb været underkastet en del forandringer, og disse forandringer er bl.a. opstået som følge af, at holdningen til offentlig forsørgelse har ændret sig i retning af et øget fokus på at sikre den enkelte en rimelig levestandard både som erhvervsaktiv og pensionist. Arbejdsmarkedspensionerne fik sin spæde start i forrige århundrede, men det var dog først i løbet af 1960 erne, at ordningerne blev mere udbredte 3. Arbejdsmarkedspensionerne blev dog først rigtigt en del af den politiske dagsorden i 1980 erne. De arbejdsmarkedspensionsordninger, der er i dag, begyndte dog først rigtig at tage form efter over- 3 Ifølge Bjerre-Nielsen 2004 var dette en afledt effekt af, at der blev flere overenskomstansættelser i den offentlige sektor. 2

6 enskomstforhandlingerne i 1991, idet disse forhandlinger resulterede i, at størstedelen af lønmodtagerne blev omfattet af deciderede arbejdsmarkedspensionsordninger. Det danske pensionssystem består af 3 søjler, nemlig offentlige og private ordninger med tvungen deltagelse samt individuelle ordninger. Udviklingen i pensionssystemet går i retning af, at de arbejdsrelaterede pensionsordninger og de individuelle pensionsordninger i fremtiden vil udgøre en større del af den samlede pension. Dette skyldes, at der i fremtiden vil være flere personer på pension end på arbejdsmarkedet, hvilket gør, at den nuværende fordeling mellem de enkelte søjler ikke er holdbar. Formålet med denne afhandling er derfor at se på, om det nuværende pensionssystem kan forblive uændret, eller om det ville være mere hensigtsmæssigt at omlægge pensionssystemet, således at det bliver mere op til den enkelte at sørge for sin egen pension. Fokus vil især være på arbejdsrelaterede pensionsordninger. Ligeledes er formålet dog også at belyse, om det rent økonomisk er rationelt at tvinge en person til at indbetale en fast procentdel af sin løn til en arbejdsmarkedspensionsordning fra personen er 26 år. Overstående formål vil blive belyst ud fra følgende problemstillinger: 1) Hvorledes er den enkelte opsparers valgmuligheder i de forskellige pensionsordninger? Her vil der blive set nærmere på, hvor stor den enkelte opsparers indflydelse er i de forskellige pensionsordninger, som i dag findes på det danske pensionsmarked. Helt konkret vil der blive set på, hvorledes opspareren er stillet med hensyn til at gøre sin indflydelse gældende i forhold til flytning mellem pensionsordninger, investeringsstrategi, ydelsessammensætning samt omfanget af pensionsopsparingen. Ligeledes vil mulighederne for eventuelt at forbedre ens engagement i de enkelte pensionsordninger blive vurderet, og disse forslag til forbedringer vil være en blanding af min egen holdning hertil samt anbefalinger fra bl.a. Bremer-udvalgets rapport. 3

7 2) Hvordan vil forbruget udvikle sig over tid ud fra livscyklushypotesen versus tvungen pensionsopsparing? Her vil der blive set nærmere på, hvorledes forbrugs- og opsparingsforløbet vil se ud over hele livet med life cycle hypotesen, som det teoretiske udgangspunkt. Ligeledes vil der blive set på, hvorledes en økonomisk kortsigtet person og en homo oeconomicus vælger at anskue sit nuværende og fremtidige forbrug. Endelig vil der blive set på, hvordan den tvungne opsparing påvirker den måde, hvorpå forbruget og opsparingen udvikler sig i henhold til life cycle hypotesen. 3) Hvordan er en familie stillet i forbindelse med tvungen pensionsopsparing og lånefinansieret huskøb? I denne sektion vil der blive set på, hvorledes en ung familie er stillet, når den er tvunget til at spare op til pension samtidig med, at den skal lånefinansiere et huskøb. Det er interessant at fokusere på et ungt par af flere årsager, hvoraf en af dem er, at de ikke har nået at spare så meget op som eksempelvis et middelaldrende par, og det unge par er derfor mere afhængig af at låne. Det, at de tvinges til at låne for at spare op, fører til, at deres risiko for finansiel stress øges. En anden årsag er, at der er større sandsynlighed for, at det unge par som førstegangskøbere har et knap så stor kendskab til og erfaring med boligmarkedet som ældre boligejere. I forbindelse med boligkøb vil der især blive fokuseret på boligprisernes udvikling samt de muligheder, der er for at optage lån. Det er vigtigt at fokusere på boligprisens udvikling, idet boligprisens udvikling har stor betydning for, hvorledes bl.a. friværdien udvikler sig. Endvidere er det centralt at fokusere på forskellige lånetyper, idet lånetypen har betydning for den månedlige ydelse og for, hvor følsom en husholdnings budget og formueudvikling er med hensyn til ændringer i renten og udviklingen i boligpriserne. 4

8 4) Hvad er de økonomiske konsekvenser af, at en person tvinges til at opspare en fast procentdel af sin løn? Her vil der blive set nærmere på, hvilken effekt en hel eller delvis fjernelse af den tvungne opsparing har på den finansielle risiko. Der ses også på forskellen mellem lånerenten og forrentningen af pensionsopsparingen, dvs. der vil blive set på størrelsen af den rentemarginal, som familien oplever, når den tvinges til at låne til opsparing. Endvidere vil der blive set på, hvorledes friværdien og låneomkonstningerne påvirkes af renteændringer. Ligeledes vil der også blive set på, hvorledes rådighedsbeløbet og dækningsgraden påvirkes af, at der ændres på opsparingsprocenten og renten. Ovenstående analyse vil blive baseret på forskellige scenarier vedrørende renteændringer, løn, skat, forrentning af pensionsformue, husleje, indbetalinger til pensionsordninger samt op- og nedsparingsperiodens længde. Formålet med afhandlingen går ud fra det ovenstående ud på at få belyst og behandlet nedenstående 4 punkter: Valgfriheden i den enkelte pensionsordning i det danske pensionssystem Forbrug og livscyklushypotesen Økonomisk kortsigtet person versus homo oeconomicus Økonomiske konsekvenser af tvungen opsparing 1.2 Afgrænsninger Der vil i denne afhandling blive set bort fra prisfastsættelse af L&P kontrakter via optionstankegangen. Dette skyldes flere ting, hvoraf en af disse er, at der ikke i denne afhandling fokuseres på prisfastsættelse af pensionskontrakter. Ligeledes er afgrænsningen også foretaget, idet det ikke er relevant i forhold til afhandlingens formål at se på prisfassættelsen. Endelig vil der i denne afhandling blive set bort fra afdækning af pensionsgarantier, idet dette falder udenfor afhandlingens formål. Dette skyldes, at afhandlingen ikke decideret 5

9 fokuserer på garantier, men derimod fokuserer på bl.a. pensionens størrelse ved pensionstidspunktet samt pensionssystemets opbygning. 1.3 Disposition I dette afsnit fokuseres der på, hvorledes afhandlingen er opbygget. Endvidere beskrives der kort, hvorledes problemstillingerne i de enkelte kapitler vil blive behandlet. Kapitel 2 beskriver, hvorledes de nuværende valgmuligheder i forbindelse med tvungne og frivillige pensionsordninger. Ligeledes beskriver kapitlet også, hvorledes valgmulighederne kan forbedres. Udgangspunktet for beskrivelsen af valgmulighederne er bl.a. figur 2.1: Valgmuligheder i pensionsordninger, som giver et overblik over, hvorledes valgmulighederne er i forbindelse med flytning, investeringsvalg, ydelsesvalg og omfanget af pensionsopsparingen. Endvidere er udgangspunktet også Bremer-udvalgets rapport samt økonomisk teori. Kapitel 3 omhandler tvungen opsparing og forbrug. Her beskrives, hvorledes forbruget rent teoretisk kan beskrives ud fra life cycle hypotesen. Ligeledes omhandler kapitlet en økonomisk kortsigtet person og en homo oeconomicus, hvor der bl.a. ses på forskellen mellem de to persontyper samt en revurdering af hensynet til de to persontyper i forbindelse med den tvungne opsparing. Kapitlet slutter af med at se på, hvorledes tvungen opsparing adskiller fra life cycle hypotesen med hensyn til forbrug og opsparing. Kapitel 4 behandler lånefinansieret huskøb i forbindelse med tvungen opsparing. Her ses der nemlig på prisudviklingen på boligmarkedet samt på forskellige lånemuligheder i forbindelse med huskøb. Endvidere fokuserer kapitlet på forholdet mellem afkast af pensionsopsparing og lånerenten. Kapitlet slutter af med at fokusere på, hvilken rolle tvungen opsparing spiller i forbindelse med valget af realkreditlån. Kapitel 5 omhandler empiriske analyser vedrørende den økonomiske konsekvens af tvungen opsparing. Her tages der bl.a. udgangspunkt i Boligregner, som er et program til horisontberegninger af forskellige lånetyper. Beregningerne vedrører bl.a. bruttoydelser og restgældens kursværdi for de forskellige lånetyper. Endvidere fokuserer kapitlet på 6

10 forskellige scenarier vedrørende renteændringer og ændringer i opsparingsprocenten, hvor der bl.a. ses på låneomkostninger, rentemarginen, den disponible indkomst, rådighedsbeløbet og dækningsgraden. Kapitel 6 indeholder en konklusion af afhandlingen, hvor der samles op på afhandlingens problemstillinger, delkonklusioner, synspunkter og formål. 2. Valgmuligheder i forbindelse med pensionsopsparing Det danske pensionssystem består, som tidligere nævnt, af tvungne og frivillige ordninger, hvilket også betegnes som henholdsvis kollektive og individuelle ordninger. De kollektive og individuelle ordninger adskiller sig på flere måder, men overordnet set er forskellen dog, at de kollektive ordninger er lovbestemte og obligatoriske arbejdsrelaterede ordninger, mens de individuelle ordninger er frivillige ordninger, som er uafhængige af ens ansættelsesforhold. Ud over de nævnte forskelle på kollektive og individuelle ordninger, er der mange andre ting, som adskiller de to ordninger, og der vil i det følgende underafsnit blive set nærmere på nogle af de væsentligste andre forskelle. Udgangspunktet i de følgende afsnit vil være nedenstående tabel 2.1, som omhandler valgmuligheder i pensionsordninger. 7

11 Tabel 2.1 Valgmuligheder i pensionsordninger Pensionsordninger Mulighed for at Den enkeltes indflydelse på pensionsordningen flytte Investeringsvalg Ydelsessammensætning Omfang Tvungne: ATP Nej Nej Nej Nej SP 4 Ja Ja (Nej) Nej LD 5 Ja Delvis - Nej AMP Nej (Nej) (Nej) Nej Frivillige: (Bundne midler) Traditionel L&P Ja (dog gebyr) Nej Ja Ja L&P - unit link Ja Ja - Ja Bank Ja Ja - Ja Kilde: Egen tilvirkning ud fra noter fra faget P&F samt ATP s hjemmeside Note: ATP er en forkortelse for arbejdsmarkedets tillægs pension. SP er en forkortelse for særlig pensionsopsparing, og SP går også under navnet ATP Ratepension. LD er en forkortelse for lønmodtagernes dyrtidsfond. AMP er forkortelse for arbejdsmarkedspension. L&P er forkortelse for livs- og pensionsforsikringsselskab. 2.1 Flytning Der vil i denne del blive set på, hvorledes mulighederne er for at flytte i henholdsvis de tvungne og frivillige pensionsordninger Flytningsmuligheder i de tvungne pensionsordninger Ud fra tabel 2.1 kan det ses, at det i næsten alle de tvungne pensionsordninger ikke er muligt at flytte til et andet pensionsselskab. Denne begrænsning skyldes for arbejdsmarkedspensionsordningerne vedkommende, at pensionsselskabet her er bestemt af, hvor man er ansat. Der er dog vedtaget en flytteret for SP ordningen med virkning fra 1. januar 2005, idet det nu er muligt at flytte sine midler til en anden pensionsforvalter, men der skal dog betales 4 SP er dog blevet suspenderet i 2005, 2006 og 2007, og der foregår pt. en debat i folketinget om, hvorvidt SP ordningen skal eller ikke skal påbegyndes igen fra år LD ordningen omfatter ifølge Forikringsoplysningen 2004 indfrosne dyrtidsportioner, som staten indbetalte til ATP i perioden 1. september 1977 til 31august Det er ifølge Forbrug.dk 2005 kun folk, som var fuldtidsansat i denne periode, som har ret til at få udbetalt en dyrtidsregulering. Dette svarer til, at det kun er personer, der var fuldtidsansatte i perioden 1977 til 1979, som har en LD opsparing. 8

12 et flyttegebyr 6. Ligeledes er det med virkning fra 1. juli 2005 blevet muligt at flytte LD opsparingen 7, 8. I forbindelse med arbejdsmarkedspensionsordningerne er det dog værd at være opmærksom på, at de fleste arbejdsmarkedspensionsordninger er omfattet af den såkaldte Jobskifteaftale 9. Jobskifteaftalen er en vigtig faktor i forbindelse med arbejdsmarkedspensionsordningerne og vil derfor kort blive gennemgået i det nedenstående afsnit Jobskifteaftalen Jobskifteaftalen går ud på, at en eventuel tidligere arbejdsmarkedspension i forbindelse med jobskifte kan overføres til det nye pensionsinstitut uden, at der skal betales et gebyr 10. Der er dog ifølge Jobskifteaftalens 3 nogle betingelser, som det er vigtigt at være opmærksom på, idet betingelser skal være opfyldt førend flytning af pensionsselskab er muligt. Disse krav vedrører helbredsoplysninger, risiko, bestemt pensionsselskab samt erklæring om overførelse af pensionsordning. Helbredsoplysninger: Betingelsen går på, at de afgivne helbredsoplysninger er tilfredsstillende i henhold til 3 stk. 3. Jobskifteaftalens 3 stk. 3 angiver nemlig, at der skal foretages en ny helbredelsesundersøgelse, såfremt den nye pensionsordning afviger fra den gamle på et af to punkter. Det første af disse punkter angives i 3 stk. 3 pkt. 1 og angiver, at en eventuel forøgelse af risikosummen skal være mindre end 25 %. Ligeledes angiver 3 stk. 3 pkt. 2, at 6 Ifølge ATP s hjemmeside opkræves der i forbindelse med flytningen tre typer omkostninger, nemlig et flyttegebyr, kurtage samt grundgebyr til ATP. Flyttegebyret er et engangsbeløb og er på 200 kr. Kurtagen opstår i forbindelse med opgørelsen af kontoen. Grundgebyret dækker de administrationsomkostninger, som er der uanset hvad, og dette er et årligt gebyr. 7 Ifølge Kragh 2005 så har LD ifølge Forsikring og Pension, siden det blev muligt at flytte, modtaget og godkendt flytteanmodninger og der er kendskab til at yderligere til flytteanmodninger er på vej. Antallet af anmodninger er dog stadig, ifølge LD s direktør, forholdsvis lavt set i forhold til foretagne prognoser. Prognoserne indikerer nemlig, at der i de to første år i alt forventes ca anmodninger. 8 Ifølge DR nyheder/ Penge 2005 så advarer Michael Møller, som er professor ved Handelshøjskolen i København, mod at flytte opsparingen i LD til et konkurrerende selskab. Administrationsomkostningerne er nemlig væsentlig lavere i LD end i mange af de konkurrerende selskaber, hvilket giver mulighed for større afkast i LD. Ligeledes er det også vigtigt at være opmærksom på, at LD opsparingen ik-ke kan flyttes tilbage til LD igen, så snart den er flyttet. 9 Ifølge Forsikringsakademiet 2001 så trådte Jobskifteaftalen i kraft 1. juli Aftalen er dog blevet revideret et par gange siden, hvoraf den sidste gang var 1. januar De angivne - henvisninger er til Jobskifteaftalen fra 2005 og tager udgangspunkt i Forsikring og Pension 2005 [1]. 10 Ifølge Pensionsmarkedsrådet 2001 er det dog vigtigt at være opmærksom på, at overførslen skal ske senest 2 år efter optagelsen i den nye ordning for at være omfattet af Jobskifteaftalen. 9

13 der i forhold til den gamle ordning ikke må blive stillet større og mere omfattende krav til helbredsundersøgelsen i den nye ordning. Risiko: Kravet vedrørende risiko går på, at det nye selskabs ordning ikke fraviger væsentlig fra det afgivende selskabs ordning med hensyn til risiko. Bestemt pensionsselskab: Betingelsen angående bestemt pensionsselskab går på, at det nye ansættelsessted skal have krav om, at en eventuel pensionsordning skal oprettes i et bestemt selskab. Kravet om bestemt selskab kan enten skyldes en overenskomst eller en bestående aftale mellem det pågældende selskab og ansættelsesstedet. Overførsel af pensionsordning: Dette krav går på, at en nylig ansat person, skal have underskrevet en erklæring om, at han/hun accepterer flytningen af ordningen Flyttemuligheder i de frivillige pensionsordninger De frivillige ordninger er kendetegnet ved, at man frit kan vælge, hvilket selskab, der skal varetage ens pensionsopsparing. I forbindelse med de frivillige pensionsordninger er det dog værd at lægge mærke til, at de traditionelle L&P selskaber adskiller sig fra de andre ordninger ved, at der skal betales gebyr i forbindelse med flytningen. Dette skyldes, at der her er tale om en solidarisk ordning. Det solidariske element kommer til udtryk ved, at opsparerne her betragtes, som en stor enhed. Hvis en opsparer forlader selskabet, så vil det nemlig stille de andre opsparere dårligere, og for at imødegå dette, så opkræves der et gebyr i tilfælde af flytning. Gebyret er fastsat, således at det tager højde for uamortiserede erhvervelsesomkostninger, kursværn, risikoværn og ekstraordinære transaktionsomkostninger Ifølge Beretning fra finanstilsynet 1992 så bør det samlede genkøbsfradrag fastsættes således, at der tages udgangspunkt i det enkelte selskabs specifikke forhold, såsom investeringspolitik og forsikringsbestand. 10

14 Erhvervelsesomkostningerne er de omkostninger, som opstår i forbindelse med oprettelsen af en forsikringskontrakt, og disse omkostninger afdrages løbende igennem forsikringsaftalens løbetid. En førtidig opsigelse af forsikringen vil derfor føre til, at omkostningerne ikke er blevet fuldstændig afdraget. For ikke at belaste de tilbageblevne forsikringskunder, er det mest hensigtsmæssigt at pålægge denne omkostning den person, som flytter fra selskabet. Kursværn er her en beskyttelse mod, at der bliver spekuleret i, at selskabets markedsværdi falder. Et kurstab kan nemlig føre til et run på selskabet, idet mange vil anmode om flytning i denne forbindelse. Resultatet af dette run vil være, at det er de resterende forsikringstagere, som kommer til at bøde herfor. Risikoværn er her en beskyttelse mod, at de tilbageblevne forsikringstagere, i tilfælde af spekulativ flytning, mister den forudsatte risikogevinst. Risikopræmien er det beløb, som et selskab regner med at bruge til at dække de forsikringsmæssige risici. I tilfælde af at den faktiske risikopræmie er mindre end den budgetterede risikopræmie, så opstår der en risikogevinst 12. Transaktionsomkostningerne er her udtryk for de omkostninger, som opstår i forbindelse med selskabets fastlæggelse af forsikringens værdi Bremer-udvalgets anbefalinger vedrørende flytning Et af Bremer-udvalgets argumenter for, at der skal være mulighed for fri flytning i de arbejdsrelaterede ordninger er, at det åbner for muligheden for, at den enkelte kan samle både de kollektive og individuelle pensioner samme sted. Der er både fordele og ulemper ved at samle alle sine pensioner et sted. En af fordelene ved dette er ifølge Bremerudvalget, at det herved bliver mere overskueligt for den enkelte at få et overblik over sine pensioner. Dette er også korrekt, men såfremt gennemskueligheden på pensionsmarkedet ikke forbedres, så kan en udnyttelse af denne mulighed føre til, at den enkelte person stilles værre ved det frie valg af pensionsforvalter. Årsagen hertil er, at det ikke er sikkert, at den enkelte person rent faktisk er i stand til, ud fra tilgængeligt materiale om de forskelli- 12 Risikopræmien er eksempelvis ifølge Betænkning nr. 1306, 1995 negativ i tilfælde af alderspension, idet de hensatte opsparingsmidler frigives i forbindelse med dødsfald og fordeles imellem de overlevende pensionskunder. 11

15 ge selskaber, at vælge en pensionsforvalter, som stiller ham/hende bedre. Den enkelte pensionsopsparer kan, uden tilstrækkelig indsigt, risikere at vælge en pensionsforvalter, hvor administrationsomkostningerne er væsentlig større end det oprindelige selskabs administrationsomkostninger. De højere administrationsomkostninger er skidt for pensionskunden, idet de naturligvis reducerer værdien af pensionsopsparerens samlede pensionsformue. Endvidere argumenterer Bremer-udvalget også for, at fri flytteret vil føre til øget konkurrence blandt de enkelte pensionsforvaltere, hvilket efter deres mening vil føre til øget fokus på kundernes ønsker og behov. Ifølge klassisk økonomisk teori er øget konkurrence godt for den enkelte forbruger, idet en øget konkurrence ofte resulterer i, at den enkelte forbruger bliver bedre stillet med hensyn til f.eks. pris og kvalitet. En øget konkurrence på pensionsmarkedet kan, udover den øgede fokus på ønsker og behov, give sig til udtryk ved, at udbudet af pensionsordninger stiger. Ligeledes kan den øgede konkurrence også føre til at gennemskueligheden stiger på det danske pensionsmarked, idet de enkelte pensionsselskaber i større eller mindre grad tvinges til at komme med flere oplysninger om de ordninger, som de udbyder. Denne større åbenhed og den øgede konkurrence vil føre til, at mange af selskaberne umiddelbart vil komme til at minde om hinanden, og for at de potentielle pensionskunder skal kunne se fordelene ved de enkelte selskaber, er det nødvendigt med mere information og profilesering. Ligeledes giver fri flytteret også mulighed for, at man kan flytte sin opsparing til en ordning, hvor fordelingen mellem mænd og kvinder er anderledes. Dette er fordel, idet det kan føre til mere hensigtsmæssige forsikrings- og pensionsvilkår, da der er forskel på kvinder og mænds risici vedrørende bl.a. invaliditet og langt liv. Samlet set må der siges at være flest fordele ved at indføre frihed i forbindelse med flytningen i de tvungne pensionsordninger. De væsentlige fordele ved fri flytning er, at det bliver muligt at samle alle sine pensioner et sted, at der bliver større konkurrence, og at der bliver større gennemskuelighed. Såfremt fri flytning indføres i de arbejdsrelaterede pensionsordninger, bør det dog nok overvejes, om der ikke i den forbindelse skal betales et gebyr i forbindelse med flytning, 12

16 ligesom det er tilfældet i de frivillige L&P selskaber. Herved tages der jo højde for, at de personer, som bliver i selskabet, ikke stilles dårligere i forbindelse med andres fraflytning. Ligeledes bør den enkelte kunde også have de enkelte selskabers sundhedstilstand in mente, når de overvejer at flytte til et andet selskab Investeringsvalg Der vil i denne del blive set på, hvorledes de tvungne og frivillige pensionsordninger adskiller sig med hensyn til den enkeltes mulighed for at påvirke investeringsvalget. De tvungne og frivillige pensionsordninger har dog det til fælles, at begge ordninger skal følge nogle lovmæssige krav. Disse krav fremgår af nedenstående tabel Tabel Lovmæssige grænser for L&P selskaber 14 og ATP min. Andel maks. andel Danske og udenlandske obligationer + ejendomme 30 % Aktier (zone A) 70 % Udenlandske aktier (udenfor zone A) 10 % Aktier, erhvervsejendomme og udenlandske obligationer 70 % Kilder: LBK nr ) og Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension 26 c (nr. 887 af 24/8 2004). Endvidere gælder det for både de tvungne og frivillige pensionsordninger, at der betales skat af afkastet. Beskatningen er ens for alle aktivtyper og er på 15 % Investeringsvalg i de tvungne pensionsordninger Det fremgår af tabel 2.1, at den enkelte opsparer ikke har nogen indflydelse på investeringssammensætningen i mange af de tvungne pensionsordninger. En undtagelse her er dog LD, hvor den enkelte har en delvis indflydelse på investeringssammensætningen. Denne indflydelse består i, at der kan vælges mellem forskellige puljer, hvor varetagelsen af puljerne foretages af LD Ifølge Grosen 2002 [2] så er det vigtigt at have fokus på selskabets sundhedstilstand, idet rentefald og aktiekrise tærer meget på et selskabs reserver, og derved på deres evne til at opfylde rentegarantierne. 14 Gælder for både frivillige og tvungne pensionsordninger. 15 Ifølge Økonomi og Erhvervsministeriet 2003 så er det dog kun 80 % af opsparingen, som kan placeres i puljer, og der kan vælges mellem 10 forskellige puljer. De sidste 20 % af opsparingen står LD for. 13

17 Ligeledes er der nogle af arbejdsmarkedspensionsordningerne, hvor den enkelte pensionskunde har mulighed for at vælge investeringsstrategien, men dette vedrører ikke hele pensionsformuen. 16 Endvidere er det fra begyndelsen af 2005 blevet muligt selv at investere sin SP ordning via Folkebørsen, som er en investeringsportal hos ATP 17. Der er flere årsager til, at der ikke er frit investeringsvalg i de fleste arbejdsrelaterede pensionsordninger, og en af årsagerne er, at der herved kan opnås lave omkostninger. De lave omkostninger skyldes dels, at størstedelen eller hele investeringsvalget foretages af pensionsforvalteren. Ydermere skyldes det også, at pensionsordningerne ofte ikke tager individuelle hensyn i forbindelse med ydelserne i pensionsordningerne Investeringsvalg i de frivillige ordninger Det er værd at bemærke, at tabel 2.1 deler de frivillige ordninger op i traditionelle L&P ordninger, L&P unit link og bank ordninger, hvor bank ordningerne i forbindelse med pension ofte vedrører unit link ordninger eller puljeordninger. Traditionelle L&P ordninger er baseret på gennemsnitsprincippet, mens unit link og puljeordninger er baseret på markedsprincippet. Forskellen mellem gennemsnits- og markedsprincippet består i, at opsparerne ved gennemsnitsprincippet får et gennemsnitsafkast, mens opsparerne ved markedsprincippet får det afkast, som deres investeringsaktiver har opnået. Dette er en central forskel, idet det 16 Ifølge Økonomi og Erhvervsministeriet 2003 så er der eksempelvis i Kommunernes Pensionsforsikring, StK:Pension, PMF-Pension mulighed for at vælge en såkaldt 3-i-en pensionsordning, hvor 2/3 af bidraget går til en obligatorisk ordning, mens 1/3 af bidraget kan placeres i en såkaldt valgpension. De tre nævnte pensionsordninger administreres sammen med FagPension og Grafisk Pension af SamPension. 17 Der er ifølge Folkebørsen TM 3 muligheder i forbindelse med Folkebørsen, nemlig atpvalg, medvalg samt selvvalg. Ved atpvalg er det ATP, som sammensætter investeringerne. Ved medvalg sker investeringsvalget i samarbejde mellem ATP og den enkelte pensionskunde, idet ATP fastsætter en pensionsprofil og investeringsstrategi ud fra, hvorledes der bliver svaret på nogle spørgsmål vedrørende pension. Ud fra pensionsprofilen og investeringsstrategien får den enkelte pensionskunde så mulighed for at vælge mellem forskellige udvalgte fonde. Ved selvvalg overlades hele investeringsvalget og risikoen til den enkelte pensionskunde. 18 Der kommes her ikke nærmere ind på ydelserne, idet berøres i afsnittet om valgmuligheder med hensyn til ydelsessammensætning, dvs. afsnit

18 gennemsnitlige afkast nemlig kun kan sikres ved, at L&P selskabet foretager alle investeringerne. Ligeledes er forskellen mellem et traditionelt L&P selskab og de andre frivillige ordninger, at der er tilknyttet en rentegaranti til opsparingen i et traditionelt L&P selskab, og denne rentegaranti kan ikke opretholdes, hvis de enkelte opsparere selv sammensætter investeringerne 19. Rentegarantien virker ofte som en hæmsko for L&P selskaberne, idet de bliver nødt til at føre en forsigtig investeringsstrategi, således at rentegarantien kan opfyldes 20,21. Den forsigtige investeringsstrategi bevirker, at obligationer ofte udgør en stor del af deres samlede portefølje, idet afkastet af obligationer er relativt stabilt. Derved går L&P selskaberne dog glip af store aktiegevinster, såfremt aktiemarkedet stiger. Ydermere er forskellen på en traditionel L&P ordning og de andre frivillige pensionsordninger, at der i et traditionelt L&P selskab også indgår bonustilskrivning. Denne bonus opstår, som følge af, at den garanterede rente fastsættes så forsigtigt, at der er mulighed for, at den ligger under markedsrenten. Såfremt den garanterede rente er la-vere end markedsrenten, så udbetales der nemlig bonus Bremer-udvalgets synspunkter angående investeringsvalg Et af Bremer-udvalgets argumenter for, at der skal være frit investeringsvalg, er, at der herved tages hensyn til, at alle ikke har den samme risikoprofil. Der er flere årsager til, at der forskel på, hvor risikoavers personer er. En af årsagerne er alderen, idet eksempelvis en ung mand ofte er mere risikovillig end en ældre mand, hvilket bl.a. skyldes, at den yngre mand har længere tid til pensionstidspunktet end den ældre mand har. Yderlig kan der også være den årsag, at risikovilligheden også afhænger af den enkelte persons civil- 19 Det er dog også muligt at opnå garantier i eksempelvis unit-link ordninger, men denne garanti fører dog til, at investeringsvalget bliver begrænset. 20 Ifølge Grosen 2002 [1] er rentegarantien et problem for L&P selskaberne, idet den gør dem udsatte overfor fald i renten. Dette skyldes, at rentefald indsnævrer marginen mellem selskabets forrentningsmuligheder i markedet og den garanterede forrentning. Renten har været faldende siden 1980 erne, og dette har ført til kriser i mange L&P selskaber, som følge af, at de har haft svært ved at opfylde deres rentegarantier. 21 Ifølge Grosen og Harbjerg 1999 er rentegarantierne blevet brugt af L&P selskaberne som en konkurrenceparameter, og således er den højeste garantirente blevet markedsført, selv om konkursrisikoen herved øges betydeligt. 22 Ifølge 4 i BEK nr. 1325, 2004 betragtes denne bonus som en kollektiv bonus. En sådan bonus skal ifølge 5 stk. 2 deles imellem pensionskunderne på en sådan måde, at der tages hensyn til, hvor meget de enkelte pensionskunder har bidraget til selskabets resultat. 15

19 status, dvs. om personen er gift eller ej. En gift mand vil typisk have flere forpligtigelser end en enlig, og vil derfor ofte være mere risikoavers end en enlig. I forbindelse med risiko er det også vigtigt at fokusere på den klassiske finansielle indgangsvinkel til forholdet mellem afkast og risiko. Det gælder nemlig, at jo større afkast en person vil opnå, desto mere risikovillig er han/hun nødsaget til at være. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at en investeringsstrategi med fokus på et højt afkast ikke nødvendigvis resulter i et højt afkast på langt sigt. Derimod er det sikkert at et frit valg i forbindelse med investeringen fører til en omfordeling af risici. 23 Ydermere er det vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med det frie investeringsvalg, at den enkelte pensionskunde ikke har så stor erfaring og ekspertise indenfor investering, som pensionsselskabet har. Den manglende erfaring og ekspertise kan føre til, at pensionskunden foretager en dårligere investeringssammensætning end pensionsselskabet ville have foretaget. Herved kan pensionskunden ende op med en lavere pensionsformue end den, som kunne have været opnået, hvis investeringssammensætningen havde været overladt til pensionsselskabet. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at frit investeringsvalg ofte fører til, at der skal betales mere i administrationsomkostninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det frie investeringsvalg sker på bekostning af, at en eventuel pensionsgaranti mistes. Dette skyldes, at garantien ikke kan opretholdes ved at overlade investeringssammensætningen til pensionskunden selv. Ligeledes er det også vigtigt at understrege, at det frie investeringsvalg også påvirker den dækningsgrad, som der ellers ville være opnået som pensionist. Dette skyldes, at det løbende afkast af pensionsopsparingen i højere grad er afhængig af, hvorledes markedet udvikler sig. Da der typisk er forskellige risikoprofiler, ja så vil det frie investeringsvalg føre til, at forskellen mellem de enkelte personers pensionsdækning vil stige. Forskellen 23 Ifølge Rohde 2004 så består omfordelingen i, at risici i forbindelse med investering flytter sig fra selskabet og kollektivet til den enkelte pensionskunde. 16

20 kan dog mindskes ved gennem lov at indføre loft over, hvor meget der må investeres i dels de enkelte aktivtyper, og dels i et enkelt selskab. Endvidere er det vigtigt at understrege, at det frie investeringsvalg ikke påvirker ønsket om en solidarisk opsparing. Dette skyldes, at der stadig er tale om en solidarisk ordning, idet udbredelsen af de arbejdsrelaterede ordninger ikke påvirkes af, om der er frit investeringsvalg eller ej. Yderligere er fordelen ved at indføre frit investeringsvalg, at der tages højde for principalagent problemet. Agenten er en person, som repræsenterer en anden person, mens principalen er den person, som bliver repræsenteret. I forbindelse med pensionsordninger er agenten en pensionsforvalter, mens principalen er en pensionskunde. Principal-agent problemet går generelt ud på, at agenten handler på en sådan måde, der ikke er i overensstemmelse med principalens. Årsagerne hertil kan være mange, men generelt skyldes agentens handlemåde, at han/hun går efter at maksimere sin egen indtjening. Principalagent problemet opstår i forbindelse med investeringsvalg ved, at agenten nogle gange vælger en investeringssammensætning, som ikke stemmer helt overens med principalens holdning til afkast og risikovillighed. Ved at indføre frit investeringsvalg formindskes principal-agent problemet betydeligt, idet det er mere op til principalen selv at stå for investeringssammensætningen, og derved også for den ønskede risikoprofil. Samlet set vurderes det, at selvom øget porteføljevalgfrihed fører til stigende muligheder for højere afkast og formindskelse af principal/agent problemet, så bør der dog ikke være porteføljefrihed i forbindelse med de tvungne pensionsordninger. Dette skyldes, at frit investeringsvalg fører til at rentegarantien mistes, at administrationsomkostningerne stiger, og at der skabes usikkerhed om pensionsformuen. Ligeledes kan frit investeringsvalg føre til, at den enkelte pensionskunde kommer til at stå for en større del af risikoen i forbindelse med pensionsopsparingens udvikling. 2.3 Ydelsessammensætning Der vil i de følgende afsnit blive set på, hvorledes en persons indflydelse er på ydelsessammensætningen i henholdsvis de tvungne og frie pensionsordninger. 17

21 2.3.1 Ydelsessammensætning i de tvungne pensionsordninger Det fremgår af tabel 2.1, at den enkelte opsparer ikke har nogen indflydelse på ydelsessammensætningen i de tvungne pensionsordninger 24. Ydelsessammensætningen her består i, hvorledes kombinationen af alderspension, invalidepension, dødsfaldsdækning, ægtefælledækning og børnedækning er i den enkelte ordning. Ydelsessammensætningen fastsættes af pensionsudbyderens bestyrelse, og der tages ikke individuelle hensyn. En pensionskunde kan således ikke fravælge eller vægte de enkelte ydelser, hvis han/hun ønsker det. I forbindelse med arbejdsmarkedspensionerne er det vigtigt at pointere, at disse bygger på det såkaldte unisexgrundlag 25, og dette princip går basalt set ud på, at mænd og kvinder stilles lige i forbindelse med pensionspræmien. Yderlig kan der i de tvungne pensionsordninger heller ikke vælges mellem om pensionen skal foretages som livrente-, rate- eller kapitalpension. Livrente er kendetegnet ved, at der sker udbetalinger hvert år, mens pensionskunden er i live. Ratepension er kendetegnet ved, at den opsparede pensionsformue udbetales i lige store årlige rater, og disse rater fastlægges ved indgåelsen af pensionsaftalen 26. Kapitalpension er kendetegnet ved, at hele den opsparede pensionsformue udbetales på en gang på pensionstidspunktet 27. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at pensionsformuen ved tidlig død ikke bortfalder, såfremt der er tale om rate- eller kapitalpension. I tilfælde af tidlig død kommer pensionsformuen til at være en del af den afdødes bo, dvs. pensionsformuen fordeles mellem en eventuel ægtefælde og andre arvinger. I forbindelse med de ovenstående pensionsordninger er det vigtigt at være opmærksom på skatten, idet der forskel på, hvorledes de enkelte ordninger rent skattemæssigt skal behandles med hensyn til ind- og udbetalinger. Indbetalingerne til en livrente eller en ratepension kan fuld ud fratrækkes i topskatten, mens indbetalingerne til kapitalpension kun 24 AP pension har dog ifølge Dengsøe 2004 indgået en aftale, hvori de giver de enkelte pensionskunder mulighed for selv at vælge, hvilke ydelser, der skal indgå i deres egen pensionsordning. 25 Unisexgrundlaget blev ifølge FSP nyt juli 1999 fastsat ved lov til at gælde for alle arbejdsmarkedspensionsordninger. Princippets fordelagtighed for den enkelte pensionskunde afhænger af, hvorledes forholdet mellem mænd og kvinder er i den enkelte ordning. Dette skyldes, at der er forsikringsmæssige forskelle på mænd og kvinder. Eksempelvis lever kvinder i gennemsnit længere end mænd, men til gengæld er sandsynligheden for invaliditet større hos kvinder. 26 Der er typisk tale om en udbetalingsperiode på mellem 10 og 15 år, dvs. mellem 10 og 15 årlige rater. 27 Det er ifølge dog muligt at få delvis udbetaling af kapitalpensionen, såfremt man er på førtidspension eller får en livstruende sygdom. Dog er det kun muligt at få delvis udbetaling en gang. 18

22 kan fradages i bund- og mellemskatten. Udbetalingerne fra en livrente- og en ratepension skal beskattes som indkomstskat, mens der betales en 40 % afgift af det beløb, som udbetales fra en kapitalpension Ydelsessammensætning i de frivillige pensionsordninger I de frivillige ordninger har den enkelte opsparer indflydelse på, hvorledes ydelssammensætningen skal være. Pensionskunden kan således vælge, om der skal være tale om en ren opsparingsbaseret pensionsordning, eller om der også skal tilknyttes andre ydelser såsom invalidedækning og dødsfaldsdækning. Ligeledes har den enkelte pensionskunde også indflydelse på, om pensionsordningen skal tegnes som en livrente-, rate- eller kapitalpensionsordning. I denne forbindelse er det dog vigtigt at skelne imellem, om der er tale om opsparing igennem et L&P selskab eller en bank, idet det ofte kun er pensionsordningerne i bankerne, som er opsparingsbaserede. Ydermere er der også den forskel mellem en ordning i en bank og et L&P selskab, at opsparingen i en bank kun kan ske som rate- eller kapitalpension, mens opsparingen i et L&P selskab også kan ske i form af livrente Bremer-udvalgets anbefalinger vedrørende ydelsessammensætningen Et af Bremer-udvalgets argumenter vedrørende valgfrihed med hensyn til ydelssammensætningen er, at det giver den enkelte mulighed for selv at vælge netop de ydelser, som han/hun ønsker. Der er dog også her fordele og ulemper ved valgmuligheden. Eksempelvis kan en ugift og enlig person fravælge ægtefællepension. Valgfriheden medfører dog, at der skal gennemføres individuelle helbredsundersøgelser i forbindelse med tegningen af forsikringen. Dette kan være en ulempe i den forstand, at det fører til, at det ikke længere ville være alle personer, som har mulighed for at tegne forsikring. Ligeledes er det også en ulempe, at individuelle helbredsundersøgelser kan føre til stigende priser for forsikringen. 19

23 En ting der også er vigtig at pointere er, at den nuværende omfordeling mellem lav- og højrisiko forsikringstagere ikke vil kunne holde, hvis der gives frit valg vedrørende ydelsessammensætningen. Dette skyldes, at valgfriheden her giver incitament til spekulation mod den enkelte ordning. Denne spekulation består i, at lavrisiko forsikringstagere vil fravælge ydelser, hvor de betaler for højrisiko forsikringstagere. Omvendt vil højrisiko forsikringstagere forøge andelen af ydelser, som mere eller mindre bliver betalt af lavrisiko forsikringstagere. Eksempelvis vil en person, som forventer at leve længe, fravælge eller nedpriotere dødsfaldsdækning, mens en person, som satser på ikke at blive invalid vil fravælge eller nedpriotere invalidedækning 28. Et frit ydelsesvalg i forbindelse med udbetalingsmetoden kan sidestilles med de muligheder, som allerede eksisterer i de frivillige pensionsordninger, dvs. et valg mellem rate- og kapitalpension samt livrente. Det kan dog diskuteres, om det er en fordel at lade folk bestemme, hvorledes de vil have pensionen udbetalt. Her er det nemlig vigtigt at fokusere på balancegangen mellem minimumsopsparing og frit valg af udbetalingsperiode. Såfremt der skal sikres en vis minimumsopsparing, så må det frie valg ikke udgøre en så stor del af den samlede udbetaling, at det bringer minimumsopsparingen i fare. Dette kan sikres ved at gøre den obligatoriske pension til en livrente ordning, idet dette jo netop sikrer, at den enkelte får et fast årligt beløb udbetalt, så længe han/hun lever. Ligeledes er det vigtigt i forbindelse med valgfriheden vedrørende ydelsessammensætning at fokusere på, hvilken betydning unisexgrundlaget har i denne sammenhæng. Det er vigtigt, at fokusere på dette, idet kønssammensætningen i en ordning har betydning for, hvor dyr de enkelte ydelser bliver i sidste ende. Dette kan bl.a. udmønte sig i, at det er billigere at tegne en livsforsikring i en ordning med mange mænd end i en ordning med mange kvinder. For at der derfor bliver frit valg her, så skal det være muligt her at fravælge ordninger, som er forholdsvis dyre. 28 Ifølge Økonomi og erhvervsministeriet 2003 er problemet med omfordeling dog ikke så stort i arbejdsmarkedspensionerne, idet der her er en opdeling efter erhverv og dermed erhvervsmæssige risici. Der er dog problemer mænd og kvinder imellem på grund af unisex-princippet, idet dette princip fører til uforholdsmæssig omfordeling. 20

24 I forbindelse med valgfriheden vedrørende ydelsessammensætningen er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at der herved kan opstå informationsproblemer, såsom adverse selection og moral hazard problemer. Adverse selection problemer består generelt i, at en kunde ved mere om sin egen situation end sælgeren gør. I forbindelse med pension og forsikring er adverse selection kendetegnet ved, at kunden, som udgangspunkt, ved mere om sin egen helbredssituation end forsikringsagenten/pensionsforvalteren. Eksempelvis ved kunden mere om, hvor lang tid gennemsnitsalderen er i hans/hendes familie, samt om sygdomme i familien. Disse forhold er vigtige at få klarlagt for forsikringsselskabet/pensionsforvalteren, idet forholdene har betydning for præmiens størrelse. Moral hazard problemer i forbindelse med livs- og pensionsforsikring består i, at en person vælger at ændre sin adfærd, blot fordi han/hun har tegnet en forsikring. Problemet er dog ikke særligt stort i forbindelse med livsforsikring, idet en forsikret ikke vil foretage noget, hvor resultatet ville medføre død eller en forkortelse af livet, blot fordi han/hun har en forsikring. Ligeledes er problemet heller ikke stort i forbindelse med pension, idet en person jo ikke blot kan forlænge sit liv for at få mere udbetalt i pension. En måde, hvorpå forsikringsselskaber forsøger at tage højde for informationsproblemer, er ved at foretage helbredsundersøgelser i forbindelse med tegningen, og ved at fastsætte præmierne ud fra det såkaldte ækvivalensprincip. Ækvivalensprincippet går ud på, at præmien fastsættes således, at der er sammenhæng mellem de indbetalte præmier og de garanterede ydelser, og i beregningen af denne sammensætning er den garanterede rente en vigtig faktor. Præmien består, udover den nævnte risikopræmie, af en omkostningspræmie, som tager højde for selskabets administrationsomkostninger, erhvervelsesomkostninger og løbende omkostninger. I forbindelse med frit ydelsesvalg er det vigtigt at fokusere på, hvorvidt det er Pareto efficient at indføre frit ydelsesvalg. En given situation er ifølge økonomisk teori Pareto efficient, såfremt nogle kan stilles bedre uden at mindst én person stilles værre. Det frie ydelsesvalg er således ikke pareto forbedrende, såfremt de andre pensionskunder stilles værre ved, at en pensionskunde til- eller fravælger ydelser. Ifølge Bremer-ud-valget kan der dog 21

25 opnås en Pareto forbedrende situation i forbindelse med det frie ydelsesvalg, såfremt at der indføres en ekstraordinær risikopræmie i forbindelse med tilvalg af ydelser og et risikoværn i tilfælde af fravalg af ydelser. Samlet vurderes det, at det er en god idé med frihed i forbindelse med ydelsessammensætningen, men det bør dog være forbundet med, at der skal betales risikoværn og risikopræmier. Betalingen af risikoværn og risikopræmier er nødvendig for at sikre, at en person kan optages på et unisexgrundlag uden, at vedkommende skal afgive individuelle helbredsoplysninger. 2.4 Omfanget af pensionsopsparingen Det fremgår af ovenstående tabel 2.1, at den enkelte person ikke har indflydelse på omfanget af pensionsopsparingen i de kollektive ordninger. Dette skyldes, at der jo er tale om obligatoriske ordninger, hvor den enkelte tvinges til opsparing. Opsparingen udgør her en procentdel af lønnen, og denne procentdel er fastsat således, at det sikres, at den samlede pensionsformue fører til en vis minimum pensionsdækning 29,30. Den tvungne opsparing er en indirekte konsekvens af det faktum, at Danmark er en velstående stat. En velstående stat er netop kendetegnet ved, at den ikke vil acceptere, at nogen lever under en vis økonomisk minimumsgrænse. Personer, der ikke selv sparer op til sin pension, vil således få hjælp fra staten, når han/hun går på pension. Staten har selvsagt en stor interesse i at denne udgift formindskes betydeligt, ved at søge at tvinge folk til at spare op til pension. Den enkelte pensionskunde har dog indflydelse på omfanget af sin pensionsformue i de frivillige ordninger, idet pensionskunden selv kan bestemme, hvor meget der årligt indbe- 29 Ifølge Økonomi og Erhvervsministeriet 2003 så skal de obligatoriske opsparingsordninger sikre, at den enkelte opsparer opnår en vis årlig pensionsdækning. Dækningsgraden har ændret sig en del igennem tiden, og denne udvikling kan bl.a. henføres til, at opsparingsprocenten er steget. 30 Den samlede pensionsformue er summen af basispension + supplerende pension + arbejdsmarkedspension, dvs. summen af folkepension + ATP, LD og SP + arbejdsmarkedspension. Herudover er der dog også personer, som har en individuel pensionsordning, men denne er dog ikke med i opgørelsen af pensionsdækning, idet det er en valgfri supplerende pensionsordning. 22

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Forsikredes fulde navn Cpr-nr. Adresse Postnr. By Telefonnr. E-mail Afgivende selskab eller pengeinstitutter Afgivende selskab/

Læs mere

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Gruppeordning en fremtid uden tvang?

Gruppeordning en fremtid uden tvang? Gruppeordning en fremtid uden tvang? Gruppeordningen en fremtid uden tvang? Gruppeordningens fremtid Mere end 6000 medlemmer af Dansk Journalistforbund er omfattet af en obligatorisk forsikring, som er

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Tvang og frihed i pensionssystemer

Tvang og frihed i pensionssystemer Tvang og frihed NFT i pensionssystemer 3/2004 Tvang og frihed i pensionssystemer af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen Michael Møller Styrken ved det danske pensionssystem er, at det er et obligatorisk,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Kære medlem Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Til grund for beslutningen ligger en meget grundig gennemgang

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP 3 i 1 Opsparing (3 i 1 Pension med begrænset risikodækning) Din pensionsordning i KP SAMPENSION Tuborg Havnevej 14 DK - 2900 Hellerup Tlf. 77 33 18 77 Fax 77 33 14 85 www.sampension.dk Pension Betingelser

Læs mere

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening Pension i Sampension Via Kommunernes Landsforening Velkommen til Sampension Aftalegrundlag mellem Kommunernes Landsforening, PF-Personaleforeningen og Sampension. Aftalegrundlaget består af to dele. Pensionsaftalen

Læs mere

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby DANICA LINK Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.dk DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning Din pensionsordning skal passe til dit liv MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning En fleksibel pensionsordning Med MaskinmesterPension får du mu - lighed for at sikre nutiden og spare op til

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE K U N F O R S E L V S T Æ N D I G E SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE 1 - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

guide Hvad skal du vælge? Det svære pensionsvalg Guide og oversigter sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline

guide Hvad skal du vælge? Det svære pensionsvalg Guide og oversigter sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline Foto: Byline guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Det svære pensionsvalg Hvad skal du vælge? 14 sider Guide og oversigter Pensionsvalg INDHOLD I DETTE HÆFTE: Lænset for en formue...

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Information om din gruppeordning Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Indholdsfortegnelse Den nye gruppeordning 5 Typeeksempler på individuelle valg 8 Andre

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

INFORMATION OM OMTEGNING

INFORMATION OM OMTEGNING INFORMATION OM OMTEGNING FORDELE VED NY ORDNING Din pensionsopsparing bliver forøget med en omtegningsbonus. ULEMPER VED NY ORDNING Pensionen vil med års mellemrum blive sat ned i den nye ordning, hvis

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

PENSION MED GODE MULIGHEDER

PENSION MED GODE MULIGHEDER PENSION MED GODE MULIGHEDER EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL LEDERPENSION TILPAS ORDNINGEN TIL DIT LIV Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Om

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Med livrente og seler

Med livrente og seler Undersøgelse: Livrente Med livrente og seler Bliver I typisk gamle i din familie? Vil du gerne være sikker på, at der er penge på din pensionsopsparing hele livet også, hvis du bliver 100 år? Så skulle

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen

Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen Udfordringer og muligheder NFT i pensionsbranchen 3/2003 Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen af Henrik Heideby Henrik Heideby Som andre steder i verden står pensionsbranchen i Danmark i disse

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

FORSTÅ DIN PENSION November 2014

FORSTÅ DIN PENSION November 2014 FORSTÅ DIN PENSION November 2014 Indholdsfortegnelse Din pensionsordning... 2 Fra pensionsbidrag til pension... 2 Medlemsweb... 3 Pensionstilsagnet... 3 Er der forskel på mænd og kvinders pension... 3

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler?

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler? Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 4 - August 2010 Går du med livrente og seler? Foranlediget af indførelsen af et indbetalingsloft på 100.000 kr. årligt til ratepensioner, har der på det seneste været

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Fremtidens finansielle serviceydelser

Fremtidens finansielle serviceydelser NFT 2/1999 Fremtidens finansielle serviceydelser af Ansvarhavende aktuar., Direktør, Skandia, Søren Schock Petersen og Marketingchef, SkandiaLink, Trine-Maria Kristensen Søren Schock Petersen Det er i

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1 Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010 side 1 Søfartens Lederes og jeres kontaktperson i PFA Navn: Titel: Email: Jens Nordentoft Kundechef jjn@pfa.dk Direkte tlf.: 39 17 55 18 Mobil: 20 49

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

ÅOK og ÅOP i Skandia. Skandia Link Livsforsikring A/S

ÅOK og ÅOP i Skandia. Skandia Link Livsforsikring A/S ÅOK og ÅOP i Skandia Skandia Link Livsforsikring A/S Skandia oplyser de to nøgletal ÅOK og ÅOP på kundernes årlige pensionsoverblik. ÅOK og ÅOP står for Årlige omkostninger i kroner og Årlige omkostninger

Læs mere

Præsentation for SKAT

Præsentation for SKAT 1 Præsentation for SKAT Dagens program CO II Pension Sammensætning Overblik CO II Konto Helbredssikring Et godt medlemstilbud Dine muligheder i PFA Min Pension Servicekoncept 2 Strukturreformen - Der er

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Danica Traditionel

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K Industriens Pension i 2011 Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K www.industrienspension.dk Telefon + 45 33 66 80 80 Fax + 45 33 66 80 90 Kundeservice@industrienspension.dk CVR-nr.

Læs mere

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS Søren Palfelt, marts 2013 DAGSORDEN PFA Plus Fremtidens pensionsløsning Hvad er det nye? Investering og afkast Forsikringsdækninger

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere