Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM"

Transkript

1 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

2 2 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

3 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 122 København K T: F: Web: 3 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

4 Indhold 1 Indledning Modelværktøj Udvikling af Balmorel i dette projekt Scenarier Hovedprincipper for scenarier Følsomhedsberegninger Forudsætninger Grundlæggende beregningsforudsætninger Brændsels- og CO 2 -priser Afgifter og tilskud Elforbrug Fjernvarmeforbrug Teknologidata Transmissionsforbindelser Biomassepotentialer Affaldsressourcer og anvendelse Modelresultater Inkl. gældende afgifts- og tilskudssystem Produktionskapacitet Elproduktion Eltransmissionskapacitet Elpriser Fjernvarmeproduktion Modelresultater samfundsøkonomi (uden afgifter og tilskud fra 22) Elproduktion Fjernvarmeproduktion Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

5 7 Modelresultater basisforløb Produktionskapacitet og elproduktion Fjernvarmeproduktion Modelresultater følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyser Modelresultater sammenligning Elpriser Biogasanvendelse Modelresultater varmepriser Modelresultater uddybende detaljer Afgiftsbetaling (fokus på fjernvarme) Skyggeværdier for brændsler Affald Skyggeværdi for CO Selvforsyningskrav Bilag 1: Biomassepotentialer Bilag 2: Teknologiforudsætninger Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

6 1 Indledning COWI og Ea har i første halvdel af 213 gennemført en analyse af fjernvarmens rolle i det fremtidige danske energisystem for Energistyrelsen. Arbejdet har fokus på perioden frem til 235 med perspektiver frem til 25. I efteråret 213 er der gennemført supplerende analyser i dialog med Energistyrelsen. Konsulentarbejdet indgår i en samlet fjernvarmeanalyse, der sammen med analyser af el- og gassystemet er afrapporteret ved udgangen af 213. Analyserne af el- og gassystemet gennemføres primært af Energinet.dk og Energistyrelsen. Det er vigtigt for helheden i det samlede analysearbejde, at scenarieprincipper og forudsætninger så vidt muligt er fælles for de tre analyser. Der har således været en tæt koordinering mellem COWI og Ea og Energistyrelsen og Energinet.dk gennem perioden. Denne rapport beskriver metode, forudsætninger og resultater for de gennemførte Balmorel beregninger. 6 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

7 2 Modelværktøj Modelberegningerne af fjernvarmeforsyningen er gennemført med Balmorel modellen, som er en markedsmodel, der anvendes til analyse af sammenhængende el- og kraftvarmemarkeder. Modellen optimerer driften af el- og fjernvarmesystemer under forudsætning af velfungerende markeder. Modellen indeholder endvidere et investeringsmodul, som kan beregne investeringsforløb på basis af teknologidata og investorernes krav til forrentning af investeringer. Investeringsmodulet er dermed i stand til at bestemme den optimalt sammensatte portefølje af investering for markedsaktørerne eller for samfundsøkonomien. Modellen kan ligeledes foretage driftsnære beregninger på timeniveau under hensyntagen til fx de øgede reservekrav i energisystemer med meget vindkraft. Det danske elsystem er gennem det internationale elmarked og stærke transmissionsforbindelser i meget høj grad integreret med nabolandenes energisystem. Transmissionskapaciteten på udlandsforbindelserne udgør i alt ca. 5. MW, mens det gennemsnitlige elforbrug i Danmark er ca. 4. MW. Vores nabolandes energisystemer og udviklingen af disse har derfor meget stor betydning for prissætningen af el herhjemme. Implikationen på priserne er særligt stor, fordi Danmark er placeret imellem det store vandbaserede system i Norden der kan fungere som effektivt ellager for vindkraft og det store termiske, A-kraft- og efterhånden også vindbaserede system i Tyskland. Balmorel modellens datasæt omfatter alle lande i Østersøregionen (de nordiske lande, Tyskland, Polen, de baltiske lande og det nordvestlige Rusland), hvilket giver mulighed for at analysere dette samspil mellem elsystemerne i de forskellige lande. Datasættet for Danmark har dog større detalje end datasættene for de øvrige lande. Modelteknisk er landene opdelt i regioner, som er adskilt af transmissionsbegrænsninger. Til dette studie er det valgt kun at inkludere Norden og Tyskland i modellen. Dette skyldes at færre områder giver mulighed for beregninger med højere tidsopløsning, samt at vi ikke vurderer at inddragelse af de øvrige områder vil påvirke de langsigtede resultater væsentligt for Danmark. Balmorel modellen er løbende blevet udviklet og opdateret gennem de senere år via en række danske og internationale analyse- og forskningsprojekter, bl.a. EFP-projektet Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem (29), Analyser for Klimakommissionen (21), energiscenarier for Østersøregionen (212), Varmeplan Hovedstaden I-III (28-213), modeludviklingsprojektet 7 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

8 ENSYMORA ( ) og Miljø- og økonomiberegninger for DØRS ( ). 2.1 Udvikling af Balmorel i dette projekt Modellen er med udgangspunkt i Energistyrelsens energiproducenttælling udviklet, så der nu overordnet regnes på følgende fjernvarmeforsyningsområder: Centrale områder Store, decentrale områder Mindre affaldsområder Decentrale områder Modellen indeholder i alt 48 fjernvarmeområder, der beskrives nærmere i det følgende. Centrale områder Centrale kraftvarmeområder, hvor varmen til store byområder primært aftages fra de store centrale kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg (fjernvarme - eller kraftvarmeanlæg) og enkelte steder fra industrivirksomheder: Esbjerg-Varde Fjernvarme Herning-Ikast Fjernvarme Odense Fjernvarme Randers Fjernvarme Rønne Fjernvarme Storkøbenhavns Fjernvarme + Vestforbrænding Fjernvarme TVIS Aalborg Fjernvarme Århus Fjernvarme Kalundborg Fjernvarme Selvom Enstedværket er lukket er fjernvarmeområdet stadig defineret som et centralt område: Aabenrå - Rødekro - Hjordkær Fjernvarme Følgende centrale kraftværkspladser har ikke tilknyttet et fjernvarmeområde: Stigsnæsværket Kyndbyværket Store decentrale områder De store decentrale områder er områder med et varmebehov over 1 PJ/år, hvor varmen primært kommer fra større decentrale kraftvarmeværker: Nordøstsjællands Fjernvarme 8 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

9 Holstebro-Struer Fjernvarme Hillerød-Farum-Værløse Silkeborg Fjernvarme Hjørring Fjernvarme Viborg Fjernvarme Sønderborg Fjernvarme Grenå Fjernvarme Horsens Fjernvarme DTU-Holte Fjernvarme Mindre affaldsområder Mindre affaldsområder er områder, hvor varmen primært kommer fra affaldsforbrænding, der ikke indgår i de centrale eller store decentrale områder: Næstved Fjernvarme Nykøbing Falster Fjernvarme Slagelse Fjernvarme Nyborg Fjernvarme Thisted Fjernvarme Svendborg Fjernvarme Aars Fjernvarme Haderslev Fjernvarme Hammel Fjernvarme Frederikshavn Fjernvarme Hobro Fjernvarme Skagen Fjernvarme Nørre Alslev Fjernvarme Decentrale områder Decentrale områder er mindre byer med egen fjernvarme- eller kraftvarmeforsyning: 7 aggregerede områder i Vestdanmark baseret på hhv. biogas, biomasse (høj pris), naturgaskraftvarme, naturgaskedler, halmkedler, træfliskraftvarme og træfliskedler. 6 aggregerede områder i Østdanmark baseret på hhv. biogas, naturgaskraftvarme, naturgaskedler, halmkraftvarme, halmkedler og træfliskedler. 9 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

10 3 Scenarier Parallelt med fjernvarmeanalysen er også gennemført analyser af el- og gassystemernes fremtid i Danmark. Disse analyser er gennemført af Energistyrelsen og Energinet.dk. Der har i dette projekt været en tæt dialog med disse to parter mht. fastlæggelse af scenarierammerne for beregningerne. Ambitiøse målsætninger for CO 2 og VE 3.1 Hovedprincipper for scenarier Der er taget udgangspunkt i, at de danske målsætninger om fuldstændig uafhængighed af fossile brændsler i 25 og ingen fossile brændsler i el- og varmesektoren i 235 fastholdes. Desuden er lagt til grund, at EU fastholder ambitiøse mål for CO 2 -reduktion frem mod 25, og konkret er der for Norden og Tyskland forudsat en 95 % CO 2 -reduktion i 25. Derudover tillades dog CO 2 - emission i forbindelse med el- og fjernvarmeproduktion baseret på affald. Selvom el- og fjernvarmesektoren typisk vil have de mest ambitiøse VE- og CO 2 -målsætninger sammenlignet med andre sektorer, kan en 1 % reduktion ved samtidig begrænsede biomasseressourcer være vanskelig og indebære aspekter, som ligger uden for denne analyse. Med hensyn til udbygningen er der for Danmark forudsat en udbygning med vind og sol svarende til de forudsætninger, der anvendes af Energinet.dk. For Tyskland er forudsat i alt minimum ca. 222 TWh vind i 25 udbygget ifølge den tyske VE-plan Energiekonzept 25 (som den var gældende i sommeren 213). Derudover forudsættes som minimum VE-kravene ifølge landenes nationale handlingsplaner for VE for 22 opfyldt. Udbygningens geografiske fordeling og evt. yderligere udbygning bestemmes af modellen på baggrund af potentiale for udbygningen og omkostninger ved teknologien. National forsyning Det er forudsat i beregningerne, at Danmark lever op til de politiske mål ved national produktion på årsbasis, dvs. at der på årsbasis i Danmark som minimum skal produceres en mængde el svarende til det samlede elforbrug i Danmark inklusive elforbrug til fjernvarmeproduktion. Dette har særligt betydning på langt sigt, hvor de danske ambitioner for VE-udbygning er forudsat højere end i omverdenen. Begrænsninger på biomasseanvendelsen på længere sigt Det er i scenarierne forudsat, at der på langt sigt (25) kun kan anvendes en biomassemængde svarende til de lokale ressourcer i hvert land. På kort og mellemlangt sigt kan der dog importeres biomasse udefra. På langt sigt vil en del af biomassen skulle anvendes i andre sektorer end el og fjernvarme for at man også her kan nå de ambitiøse målsætninger for CO 2 -reduktion. Det bety- 1 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

11 der, at man på langt sigt må antage, at der er en relativt begrænset mængde biomasse til rådighed for el- og fjernvarmesektoren. Investeringsbegrænsninger Balmorelmodellen optimerer det samlede el- og varmesystem og foretager her også investeringer i ny produktionskapacitet. Konkret implementeres ovenstående scenarierammer ved at begrænse modellens muligheder for nye investeringer på følgende måde: Biomasseudbygning er på lang sigt begrænset af nationale ressourcer (for Danmark baseret på Klimakommissionen, for øvrige lande på Det Europæiske Miljøagentur) På kortere og mellemlangt sigt er det tilladt at importere biomasse i form af træpiller og træflis. Der er dog sat en samlet øvre grænse for import af træflis og træpiller. Denne begrænsning er valgt for at undgå en for høj anvendelse af biomasse på kort og mellemlangt sigt, når det samtidig forudsættes, at biomasse skal begrænses på langt sigt. CCS er ikke en investeringsmulighed. Det har været et ønske at regne på et scenarie, hvor målsætningen om markant CO 2 -reduktion klares med egne biomasseressourcer og uden fossile brændsler, dvs. uden CCS-teknologi. Særligt for Danmark: o Ingen investeringer i fossil kapacitet. Modellen må dog godt investere i gaskraftværker, der også kan anvendes til (opgraderet) biogas. Desuden må modellen levetidsforlænge og ombygge eksisterende gaskraftvarmeværker, således at de direkte kan anvende biogas. Modellen kan tillige skrotte værker. o Fra 235 er det i modellen ikke tilladt at anvende kul, olie eller naturgas i el- og varmeforsyningen svarende til regeringens målsætning. o Udviklingen i affaldsmængderne i Danmark svarer til Miljøstyrelsens ressourcestrategi. o På grund af politiske målsætninger om anvendelse af biogas er der lagt et krav ind om, at en stigende mængde biogas skal anvendes til el- og varmeproduktion. o På langt sigt produceres transportbrændsler i Danmark, og der etableres derfor flere biobrændstoffabrikker, der kan levere overskudsvarme til fjernvarmesektoren. Beregningsår I dialog med Energistyrelsen er det aftalt at regne på årene 213, 22, 225, 235 og illustrerer modellens udgangspunkt, mens de øvrige år er milepæle på vejen mod det fossilfri energisystem i Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

12 Scenarier med og uden tilskud og afgifter Der er gennemført beregninger for to scenarieforløb: ét med gældende afgifter og tilskud og ét uden afgifter og tilskud. Herudover er alle forudsætninger og modelbegrænsninger ens. Dvs. at politiske målsætninger mht. VE og CO 2 - reduktion skal nås i begge scenarier. Det første scenarie anvendes til at give et billede af, hvilken retning el- og fjernvarmesektoren går i med den nuværende regulering, mens det andet scenarie giver et billede af, hvordan udviklingen ville være uden det gældende afgifts- og tilskudssystem (svarende til en mere samfundsøkonomisk vurdering). Afgifter og tilskud indgår ikke i det andet scenarie fra og med 22. I scenariet med afgifter og tilskud er kravet om, at der ikke må etableres kedler i fjernvarmeområder med kraftvarme på afgiftsbelagte brændsler opretholdt, mens kravet er fjernet i scenariet uden afgifter og tilskud. Scenarierne er illustreret i tabellen nedenfor. Udvikling i Europa Udvikling i Danmark Scenarie Ambitiøs CO 2 -reduktion med fokus på vind som virkemiddel: 95 % CO 2 -reduktion i 25, kun lokal biomasse i 25, ingen CCS Med afgifter og tilskud Uden afgifter og tilskud Ingen fossile brændsler fra 235, Ingen fossile brændsler fra 235, vind, begrænset biomasse i 25, vind, begrænset biomasse i 25, elektrificering elektrificering Vindscenarie med afgifter og Vindscenarie uden afgifter og tilskud tilskud Figur 1: Oversigt over scenarier. Basisforløb Scenarierne beskrevet ovenfor er suppleret med et basisforløb, som er en følsomhedsberegning, hvor der ikke er begrænsninger på import af biomasse, og hvor kun eksisterende virkemidler er gældende. De langsigtede politiske mål for Danmark er ikke styrende (svarende til Energistyrelsens basisfremskrivning). Basisforløbet har ikke følgende centrale begrænsninger, som findes i de to vindscenarier: 1. Der er ingen direkte begrænsning for anvendelse af kul og naturgas, og det er ligeledes tilladt at investere i teknologier, der anvender fossile brændsler. Der er dog fortsat en begrænsning på den samlede CO 2 -emission i modelområdet. 2. Der er ingen begrænsning på import af biomasse i form af træflis og træpiller. Affald, halm og biogas er dog fortsat begrænsede, nationale ressourcer. 12 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

13 3. Der er ikke nogen tvungen investering i vindkraft i Danmark efter 22. Niveauet fra 22 holdes dog konstant målt i installeret kapacitet. 4. Der er ikke noget krav om selvforsyning i Danmark på årsbasis. Der er ikke i basisforløbet ændret på energisystemets udvikling vedrørende f.eks. udvikling af el- og varmeforbrug i forhold til vindscenarierne. Ligeledes er udviklingen i omverdenen baseret på de samme forudsætninger, bortset fra muligheden for større import af biomasse. CCS er fortsat ikke en investeringsmulighed i modelområdet. 3.2 Følsomhedsberegninger Fjernvarmeanalysen er primært baseret på et scenario svarende til Energistyrelsens Vindscenario med ~ 2 PJ biomasse. Der er lagt en tilsvarende udvikling ind i landene omkring os. Desuden er der som nævnt foretaget en basisfremskrivning med en mere fri anvendelse af biomasse i den danske energiforsyning. Der er gennemført følsomhedsanalyser for at belyse betydningen af alternative rammevilkår for fjernvarmens udvikling. Der er regnet på en følsomhed, hvor der ikke realiseres en udvikling med biobrændstoffabrikker, hvorfra overskudsvarmen kan udnyttes. Desuden regnes på en følsomhed, hvor affaldsmængderne kun bliver halvdelen af det forudsatte på langt sigt, hvilket afspejler en mere aktiv indsats for at genanvende affald også på længere sigt. Her regnes også uden biobrændstoffabrikker. Følsomhedsanalyserne er alene regnet med afgifter og tilskud. 13 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

14 4 Forudsætninger For at kunne gennemføre modelberegninger af de nævnte scenarier er der fastlagt en række forudsætninger for priser, teknologier og energiforbrug. Disse gennemgås i det følgende. 4.1 Grundlæggende beregningsforudsætninger Balmorelmodellen, som er anvendt til denne analyse, beregner bl.a. elpriser og varmepriser som marginale produktionsomkostninger. Der er en række grundlæggende forudsætninger, som er helt afgørende for, hvordan priserne falder ud. Hertil hører antagelser om funktion af elmarkedet og kapacitetsudviklingen. En vigtig forudsætning vedrørende investering i ny kraftværkskapacitet er, at de eksisterende kraftværker udfases efter endt teknisk levetid. Det betyder bl.a. i Tyskland, at der allerede i 22 er behov for nye investeringer for at forsyne forbruget. Det er her forudsat, at disse investeringer i elmarkedet drives af et energy-only marked (dvs. alene spotmarkedet uden særlige kapacitetsmekanismer). Dette er også status i dag i Norden og Tyskland (bortset fra den eksisterende ordning for strategiske reserver i Sverige og Finland, som ikke er medtaget i modellen). Det betyder, at de langsigtede marginalomkostninger til elproduktion på de marginale kraftværker afspejler sig i elprisen. Det diskuteres for tiden bl.a. i Tyskland, om der skal oprettes kapacitetsmekanismer, for at sikre at der opretholdes tilstrækkelig incitament til opførelse af ny termisk kapacitet. Disse kapacitetsmekanimser kan enten være i form af et kapacitetsmarked eller ved at TSO en sikrer en strategisk reserve ved f.eks. at betale eksisterende kraftværker til at forblive i drift frem for at blive skrottet. Såfremt der oprettes kapacitetsmekanismer i større omfang, kan det have væsentlig betydning for elpriserne, idet investeringer ikke længere drives igennem elprisen. Dermed vil det ikke længere være de langsigtede marginalomkostninger, der sættes elprisen, men nærmere de kortsigtede marginalomkostninger, dvs. ekskl. kapitalomkostninger og fast D&V. Andre væsentlige faktorer, der har indflydelse på elprisen, er brændsels- og CO 2 -priser, der er beskrevet i de følgende afsnit. 4.2 Brændsels- og CO 2 -priser For brændselspriser anvendes IEA s WEO fra 212, der har priser til 235. Efter 235 er der ekstrapoleret lineært. For biomasse er priserne opdateret i 14 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

15 forhold til den rapport om biomassepriser, som Ea Energianalyse har udarbejdet for Energistyrelsen i foråret 213, og som har været i høring blandt nøgleaktører i branchen. Forward priser på forskellige brændsler peger i dag på, at brændselspriserne på kortere sigt er lavere end forudsat i WEO212. Det er her valgt at fastholde WEOs forudsætninger, men det er muligt at de i realiteten bliver lavere, især i perioden inden 225. Dette ville i sidste ende medføre lavere elpriser, da kul- og gasbaseret elproduktion vil sætte elprisen i mange timer på kortere sigt. For CO 2 -priser er der for perioden frem til 22 indlagt en lavere pris end i IEA s forudsætninger for at afspejle de nuværende lavere forventninger til markedsudviklingen. Prisen er fastlagt i dialog med Energistyrelsen. Prisen i 22 er baseret på en analyse af forwardpriser for CO 2, fremskrivninger af CO 2 -prisen anvendt i forbindelse med EUs backloading-analyser 1 og vurderinger fra finansministeriet foretaget i forbindelse med forhandlinger for Vækstplan.dk. Efter 22 forudsættes en gradvis tilpasning til IEA s forudsætninger, som opnås i 235. Denne pris er en mindstepris for CO 2 i modellen, da der også er indlagt mål for reduktion af CO 2 udledningen igennem perioden. Såfremt den indlagte CO 2 -pris ikke er tilstrækkelig til, at det indlagte mål nås i det pågældende år, regner modellens den nødvendige CO 2 -pris ud. Såfremt der ikke etableres et velfungerende CO 2 -marked, kan CO 2 -priserne især efter 22 vise sig at være lavere. Dette kan bl.a. være et udtryk for, at VE-udbygningen primært drives igennem tilskud og ikke igennem en høj CO 2 - pris. Lavere CO 2 -priser vil give lavere elpriser, da de marginale fossile værker ikke vil have nogen væsentlig omkostning for udledning af CO 2. På denne måde har CO 2 -kvotemarkedet og støttesystemet for udbygning af VE væsentlig betydning på elpriserne, selvom der i princippet kan opnås lignende VE-andel i elsystemet. 1 Der citeres bl.a. en række analyser i rapporten Carbon leakage and the future of the EU ETS market udgivet af CE DELFT i april Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

16 CO2-pris (kr./ton) Figur 2: CO 2 -pris i modellen frem til Afgifter og tilskud Afhængigt af scenarieopsætning regnes der med eksisterende afgifter og tilskud i Danmark eller uden. Ved beregning inkl. afgifter tages udgangspunkt i den eksisterende regulering. Det gælder energi-, CO 2 - og forsyningssikkerhedsafgift på varmeproduktion, eltilskud til VE-produktion mv. Det er i tråd med gældende lovgivning antaget, at eltilskud deflateres over tid, mens afgifterne holdes konstante i faste priser. Dog stiger forsyningssikkerhedsafgiften frem mod 22, hvorefter den holdes konstant. 4.4 Elforbrug Nedenstående tabel viser forudsætninger om elforbruget i det samlede område. Forudsætninger for Danmark er baseret på Energinet.dk s forudsætninger i deres seneste scenarieberegninger, mens forbrugsudviklingen for de øvrige lande frem til 22 er baseret på de nationale VE-handlingsplaner, og herefter er baseret på fremskrivninger, som er udarbejdet i forbindelse med projektet Energy policy strategies of the Baltic Sea Region for the post-kyoto period, som Ea Energianalyse gennemførte for BASREC i Det er bemærkelsesværdigt, at de danske forventninger til stigning i elforbruget er markant højere end for alle andre lande i modelområdet. Dette afspejler bl.a. en større elektrificering af energiforbruget i Danmark end i de øvrige lande. 16 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

17 Elforbrug (TWh) Elforbrug (TWh) Total SWEDEN NORWAY GERMANY FINLAND DENMARK Figur 3: Elforbrug i det samlede modelområde ekskl. elforbrug til kollektiv varmeforsyning. Forbruget er ab net (netto). Tabellen nedenfor viser elforbruget i Danmark baseret på data fra Energinet.dk. Elforbruget til varmeproduktion i fjernvarmesektoren er ikke vist her, da det er en del af modellens resultater i optimeringen af den fremtidige fjernvarmeproduktion. Elforbruget stiger markant mellem 235 og 25, hvilket hovedsagelig skyldes et øget elforbrug til transport (elbiler og elektrolyse) Total Biobrændstofproduktion 16 Elbiler 3 7 Elvarme/Ind VP Klassisk Figur 4: Elforbrug i Danmark ekskl. elforbrug til kollektiv varmeforsyning. Forbruget er ab net (netto). 17 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

18 4.5 Fjernvarmeforbrug Fjernvarmeforbruget i modellen er vist i tabellen nedenfor. For Danmark er der regnet med, at der både sker en udbygning af fjernvarmenettene med nye kunder og en reduktion af enhedsforbruget i bygningerne gennem varmebesparelser. Besparelserne er sat til,75 % pr. år. med 213 som basisår. I SBI's analyse af potentialet for varmebesparelser 2 regnes der som "Business as usual" med ca. 3 % reduktion af varmeforbruget i den eksisterende bygningsmasse ved energirenoveringer frem til 25. De her forudsatte,75 % pr. år resulterer i en samlet besparelse på 29 % i 25. COWI har som en del af denne fjernvarmeanalyse opstillet et detaljeret varmeatlas for varmeforbruget i hele Danmark og gennemført beregninger af potentialet for udvidelse af eksisterende fjernvarmeområder i 22 og 235 set fra både et samfunds- og selskabsøkonomisk perspektiv. I modellen er udvidelsespotentialet ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv i 235 inkluderet. Dette skyldes, at fjernvarmeprojekter kun gennemføres, hvis de er samfundsøkonomisk rentable. Samtidig sikres herved, at der ikke indlægges et potentiale fra 22, som ikke viser sig at være rentabelt i 235. Der er ikke forudsat yderligere udvidelse af fjernvarmeområderne efter 235. Medtages fjernvarmeudvidelserne, regnes der med en reduktion af forbruget frem mod 25 på 16 %. Fjernvarmeforbruget i de øvrige lande er baseret på projektet Energy policy strategies of the Baltic Sea Region for the post-kyoto period. Danmark Eksisterende fjernvarmeforbrugere Udvidelse Finland Tyskland Norge Sverige I alt Tabel 1: Fjernvarmeforbrug an forbruger (netto) i landene i modellen. 2 Varmebesparelse ved løbende bygningsrenovering frem til 25 - Netværk for energirenovering, SBi 213:8, Kim B. Wittchen, Jesper Kragh, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

19 De beregnede fjernvarmeudvidelser giver en fjernvarmedækning, på ca. 63 % i 235, beregnet på baggrund af estimatet for totalt varmeforbrug i Danmark i COWIs varmeatlas. Varmebehov an forbruger [PJ] Danmark Byområder Fjernvarmedækning 54% 57% 63% Tabel 2: Fjernvarmedækning i Danmark. Den procentvise andel fjernvarme i 25 er ikke vist, da der ikke er foretaget estimater af det totale varmeforbrug i Danmark i 25. Udover ovenstående varmeforbrug er der i Danmark inkluderet et procesvarmeforbrug for industrien, som svarer til den del af industrien, som indgår i Energistyrelsens energiproducenttælling. Dette er inkluderet for på retvisende måde at inkludere alle kraftvarmeproducerende enheder i dagens danske energisystem og dét forbrug, de producerer til. Dette forbrug på 12 PJ i 213 antages fastholdt frem mod 25, da produktion af procesvarmeforbrug ikke har været fokus i denne analyse. 4.6 Teknologidata Eksisterende produktionsanlæg For alle eksisterende teknologier er der taget udgangspunkt i data fra energiproducenttællingen samt data indsamlet til modellen i andre projekter. Levetid for eksisterende, centrale produktionsanlæg er for Danmark fastlagt som i Energinet.dk s forudsætninger, baseret på en vurdering af den tekniske levetid. Levetid for øvrige anlæg er fastlagt ud en vurdering af den tekniske levetid. De udfases eksogent baseret på denne levetid og opførelsesåret: Affaldsanlæg: 3 år Kraftvarmeanlæg: 2 år Kedler: 2 år Vindmøller: 2 år For aggregerede teknologier i de aggregerede fjernvarmeområder i Danmark regnes med en udfasning på 5 % af værdien i 211 pr. år. Vandkraft og atomkraft: Udfasning af atomkraft i Tyskland, kapacitet for vandkraft og atomkraft i Finland og Sverige er fastlagt eksogent (ingen udfasning). De eksisterende, naturgasfyrede anlæg lukkes således også først ved endt teknisk levetid i modellen. Modellen har ikke mulighed for at gennemføre 19 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

20 reinvestering for at levetidsforlænge anlæggene eller mulighed for at skrotte urentabel kapacitet. Udbygning med nye anlæg For nye produktionsteknologier anvendes tekniske og økonomiske data fra Energistyrelsens teknologikataloger. Dette gælder med undtagelse af data for biomassebaserede kraftvarmeteknologier og biogasanlæg, som er beskrevet nedenfor. De præcise forudsætninger fremgår af bilag 2. Teknologikataloget angiver ikke data for nye, store anlæg på flis (f.eks. en CFBkedel eller evt. et støvfyret anlæg med forbehandling med en eleffekt på over 5 MW). Ea Energianalyse har vurderet omkostningerne til denne teknologi til brug i denne analyse. For mellemstore anlæg baseret på flis med en eleffekt på mellem 1 og 5 MW angiver teknologikataloget en investeringspris, der er betydeligt lavere end for halm. Dette vurderes ikke at være retvisende, og der er derfor anvendt samme investeringspris som for halmfyrede mellemstore anlæg, på ca. 3 mio. kr./mw el. For små anlæg til biomassekraftvarme med en eleffekt op til ca. 5 MW vurderes det, at teknologikataloget underestimerer investeringsomkostninger. Investeringsomkostningen vurderes at ligge omkring ca. 45 mio. kr./mw el, baseret på bl.a. Ea Energianalyses kendskab til forundersøgelser og konkrete projekter. Forudsætninger for anvendelse af biogas Som en del af optimeringsrutinen vælger har modellen mulighed for at vælge om den tilgængelige biogasressource skal anvendes som opgraderet eller uopgraderet biogas. Under alle omstændigheder skal ressourcen dog anvendes til kraftvarmeproduktion. Det indgår således ikke i optimeringen, om biogas skal bruges i andre sektorer, herunder transport, direkte procesvarme i industrien eller anvendelse i husholdninger. Dette er håndteret eksogent ved at det kun er halvdelen af den totale biogasressource i Danmark, der er tilgængelig for el- og varmesektoren. Anvendelsen af den opgraderede biogas er ligeledes begrænset til Danmark, og kan dermed ikke eksporteres. Forudsætningerne for anvendelsen af biogas er bl.a. baseret på analyserne for produktionsomkostningerne for biogas, som er gennemført i forbindelse med Biogas Taskforce i Energistyrelsen, som Ea Energianalyse har været hovedkonsulent på. For nærmere forudsætninger vedrørende biogas produktionsomkostninger henvises derfor til afrapporteringen fra Biogas Taskforce. For at repræsentere valgmulighederne for anvendelse af biogas, er der anvendt følgende fremgangsmåde: 2 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

21 Biogasressourcen er i modellen delt op på en fleksibel og en ufleksibel ressource (sæsonregulering) Modellen kan vælge at anvende biogassen direkte til kraftvarme, eller til kraftvarme efter opgradering. Ved direkte anvendelse af biogas til kraftvarme, skal modellen investere i hele biogasanlægget og kan efterfølgende producere el- og fjernvarme på gasmotoren, der indgår i denne investering. Dette giver incitament til at benytte biogas forholdsvis jævnt, da investeringsomkostningerne pr. GJ biogas stiger ved lav driftstid på selve biogasanlægget. Der er dog mulighed for sæsonvariation ved at benytte den fleksible ressource, hvor investeringsomkostningerne pr. GJ biogas er lavere, men brændselsomkostningerne pr. GJ biogas højere. Såfremt modellen kan opnå en høj driftstid på kraftvarmeanlæggene, kan det altså være en fordel at anvende biogassen direkte, hvorved opgraderingsomkostningerne spares. Uopgraderet biogas kan anvendes på nye eller eksisterende naturgaskraftvarmeværker, såfremt der investeres i en ombygning. Denne antages at kunne foretages til ca. 1 mio. kr./mw el. Opgraderet biogas kan uden yderligere investeringer anvendes på eksisterende anlæg, eller på nye anlæg, som kræver investering. De forskellige valgmuligheder og omkostningerne forbundet hermed er illustreret på tabellerne nedenfor. Ufleksibel ressource Fleksibel ressource Investering (mio. kr./mw el ) 49,3 25,8 Investering v. ombygning (mio. kr./mw el ) 4,8 17,3 Fast D&V (1 kr./mw el /år) Variable D&V (kr./mwh el ) Brændsel (kr./gj) Tabel 3: Omkostninger ved direkte anvendelse af uopgraderet biogas i Balmorel-modellen. Selve biogasanlæggets D&V-omkostninger er antaget at være variable, for at disse ikke stiger pr. GJ produceret gas ved kortere driftstid. Den viste brændselspris svarer til biogasproduktionsomkostning, på baggrund af analyserne i Biogas Taskforce. Prisniveau: Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

22 Investering (mio. kr./mw el ) (gasmotor) Fast D&V (1 kr./mw el /år) (gasmotor) Variable D&V (kr./mwh el ) (gasmotor) Ufleksibel ressource 4,56 (9,5) 77,5 (21) 13 (35) Fleksibel ressource 4,56 (9,5) 77,5 (21) Brændsel (kr./gj) Tabel 4: Omkostninger ved anvendelse af opgraderet biogas i Balmorel-modellen 3 i gasturbiner. I parentes er omkostningen for gasmotorer angivet. Den viste brændselspris svarer til biogasproduktionsomkostning, på baggrund af analyserne i Biogas Taskforce. Prisniveau: 212 Projektbekendtgørelse Reglerne fra projektbekendtgørelsen forudsættes opretholdt. Det vil bl.a. sige, at det ikke er muligt at investere i biomassekedler i kraftvarmeområder med naturgas. Denne begrænsning gælder ikke i scenariet uden afgifter og tilskud, da der her er tale om en samfundsøkonomisk beregning. I alle beregninger er det dog tilladt at investere i eldrevne varmepumper (inkl. geotermi) i alle områder. Overskudsvarme Der er i modellen indlagt den mængde industrielle overskudsvarme, som ifølge Energiproducenttællingen 211 er til rådighed i dag. Det forudsættes, at denne mængde overskudsvarme er konstant frem mod 25. Der har ikke inden for rammen af denne analyse været mulighed for at gå nærmere i dybden med industriel overskudsvarme. Resultater fra den parallelle analyse af overskudsvarme (Viegand og Maagøe) kan evt. inddrages på et senere tidspunkt. 13 (35) På længere sigt forudsættes, at der etableres brændstoffabrikker til produktion af biobrændsler til transport, og at disse biobrændstoffabrikker leverer overskudsvarme til fjernvarmesektoren. I modellen er der lagt biobrændstoffabrikker ind i de største fjernvarmeområder, og det antages, at disse kører jævnt over året. Varmen aftages, når varmeforbruget størrelse tillader det (dvs. at der sker en vis mængde bortkøling om sommeren). Omfanget er biobrændstoffabrikker er baseret på input fra Energistyrelsens scenarier af det samlede, danske energisystem. 3 Data, som er vist her, er lettere revideret ift. de anvendte værdier i seneste Balmorel-kørsel på baggrund af den mere detaljerede opgørelse af biomasseressourcen. 22 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

23 4.7 Transmissionsforbindelser Nedenstående tabel viser forudsætning om transmissionsforbindelser mellem Danmark og udlandet i 22. Midtsverige Østdan danmark Vestdanmark Østdan danmark Vestdan- mark Sydtysk- land Nordøsttysk tyskland Nord vest- tysk- land Sydnorge Sydsverige 6 7* Tabel 5: Transmissionskapacitet (MW) fra Danmark til omverden i 22. Kapaciteten er defineret eksogent indtil 225. Efter 225 beregnes investeringer i transmissionskapacitet i modellen. * COBRA kablet til Holland håndteres modelmæssigt som en forbindelse til det centrale/sydlige Tyskland. Transmissionsforbindelser i det øvrige system er baseret på en række forskellige kilder, herunder Energinet.dk og ENTSO-E. Særligt er der indlagt en forstærkning af det interne tyske net. Dette skyldes, at der i denne analyse er opbygget et vindscenarie, som forudsætter en kraftig vindudbygning i den nordvestlige og nordøstlige del af Tyskland. Dette vurderes kun realistisk, hvis transmissionsnettet forstærkes tilsvarende. I alt er der antaget en forstærkning af nettet på i alt 8 GW mellem Sydtyskland og Nordvesttyskland og 1 GW fra Sydtyskland til Nordøsttyskland fra i dag og frem til 225. Dette er baseret på første udkast til netudbygningsplanen 213 fra de tyske TSO er. Ikke alle forbindelser heri er endelig godkendt eller bekræftet (5Hertz Transmission GmbH, Amprion GmbH, TenneT TSO GmbH, TransnetBW GmbH, 213). Modellen kan foretage investeringer i eltransmissionskapacitet som en del af optimeringsrutinen efter 225. Omkostninger til dette afhænger af den konkrete forbindelse. Investeringerne i eltransmissionskapacitet mellem Danmark og nabolande er vist i tabellen nedenfor. Der er ikke gennemført detaljerede analyser af hvor stor en transmissionskapacitet, der i praksis kan udbygges på de enkelte forbindelser. Der er dog indlagt begrænsninger for transmissionsudbygningen, som kan foretages i løbet af en 5-årig periode. Den maksimale udbygning er bl.a. baseret på estimater på baggrund af den planlagte transmissionsudbygning frem til og er også indikeret i tabellen nedenfor. Bl.a. på baggrund af dialog med Energinet.dk blev de maksimale muligheder 4 Kilde: Energinet.dk, 213: Analyseforudsætninger , April Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

24 for udbygning med transmission reduceret mod slutningen af dette projekt, da de indlagte forudsætninger blev vurderet at være for optimistiske. Denne reduktion er lagt ind i perioden , hvilket betyder, at den maksimale udbygning for visse snit overstiger den maksimale udbygning Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

25 Fra Til Mio. kr./mw Maks. udbygning Maks. udbygning DK_E DK_W 3, DE_NE 3, NO_O 7,8 3. SE_S 3, DK_W DK_E 3, DE_NW 4, NO_S 4, SE_M 3, DE_CS DE_NE 4, DE_NW 4, DE_NE DE_CS 4, DE_NW 4, DK_E 3, SE_S DE_NW DE_CS 4, DE_NE 4, DK_W 4, NO_S 1, SE_S 4, FI_R NO_N 8, SE_M SE_N 4, NO_M NO_S 4, NO_N 4, SE_N 4, NO_N FI_R 8, NO_M 4, SE_N 4, NO_O DK_E 7,8 3. SE_M 4, NO_S 4,2 9. NO_S DE_NW 1, DK_W 4, NO_M 4, NO_O 4,2 9. SE_M DK_W 3, FI_R SE_N 4, SE_S 4, NO_O 4, SE_N FI_R 4, NO_M 4, NO_N 4, SE_M 4, SE_S DE_NE DE_NW 4, DK_E 3, SE_M 4, Tabel 6: Omkostninger til Investering i transmissionskapacitet. DK_E: Østdanmark, DK_W: Vestdanmark, DE_NE: Nordøsttyskland, DE_NW: Nordvesttyskland, DE_CS: Central- og Sydtyskland, NO_O: Osloområdet i Norge, NO_S: Sydnorge, NO_M: Midtnorge, NO_N Nordnorge, SE_S: Sydsverige, SE_M: Midtsverige, SE_N: Nordsverige. 25 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

26 PJ 4.8 Biomassepotentialer I modellen er der indlagt nationale begrænsninger på anvendelsen af biomasse. På langt sigt er det forudsat, at der kun kan anvendes en biomassemængde svarende til lokale biomasseressourcer, mens der på kort og mellemlangt sigt godt kan importeres biomasse. Desuden er det forudsat, at en stigende del af biomassen skal reserveres til brug i andre sektorer (primært til transport og industri). Forudsætningerne er koordineret med Energistyrelsens forudsætninger for scenarieanalyser af det samlede energisystem. Den forudsatte biomasseressource er kort beskrevet nedenfor og er beskrevet i detaljer i bilag 1. Den totale mængde biomasse tilgængelig for el- og fjernvarmesektoren i hele modelområdet er vist i figuren nedenfor. Før 25 omfatter dette både muligheder for import og lokale ressourcer. Modellen kan selv bestemme fordelingen imellem træpiller og træflis, og opdelingen er alene vist, for at afspejle metoden til at fastsætte potentialerne, som er nærmere beskrevet i bilag Træpiller Træflis Halm Biogas Figur 5: Lokale og importerede biomasseressourcer tilgængelig for el- og fjernvarmesektoren i modellen i det samlede modelområde. I 25 er det for Danmark forudsat, at der er ca. 75 PJ biomasse til rådighed for el- og fjernvarmesektoren, fordelt på knap 25 PJ biogas og 5 PJ fast biomasse inkl. affald, som udgør en betydelig del af den faste biomasse. Den nationale træflisressource antages i Energistyrelsens scenarier at blive anvendt i andre sektorer, herunder produktion af flydende brændsler, og er derfor ikke tilgængelig for el- og fjernvarmesektoren i Danmark. Den samlede mængde biomasse til rådighed for modellen svarer til den mængde, som ind- 26 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

27 PJ regnes til el- og fjernvarmesektoren i 25 i scenarier udviklet af Energinet.dk og i 2 PJ biomasse scenariet udviklet af Energistyrelsen Total Affald Biogas Halm ,6 Træflis Træpiller Figur 6: Lokale og importerede biomasseressourcer tilgængelig for el- og fjernvarmesektoren i modellen i Danmark. 4.9 Affaldsressourcer og anvendelse Det er i modelberegningerne forudsat, at affaldsmængder til forbrænding i Danmark udvikler sig som forudsat i ressourcestrategien frem mod 25. Den langsigtede udvikling for affaldsmængderne er ikke analyseret nærmere i denne analyse, men der er gennemført en følsomhedsberegning, hvor affaldsmængderne halveres fra 22 til 25. Dette er udtryk for en udvikling, hvor der satses på større genanvendelse og ændret behandlingsteknologi på lang sigt. De konkrete tal fremgår af figur 6 ovenfor. For omverdenen er affaldsmængderne baseret på projektet Energy policy strategies of the Baltic Sea Region for the post-kyoto period (Ea Energianalyse, 212). 27 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

28 Affaldsmængder (PJ) DENMARK FINLAND NORWAY SWEDEN GERMANY Figur 7: Affaldsmænger til affaldsforbrænding i Danmark og omverden. 28 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

29 Kapacitet (GW) 5 Modelresultater Inkl. gældende afgifts- og tilskudssystem I det følgende gennemgås resultater for scenariet inkl. afgifter og tilskud, dvs. hvor gældende afgifts- og tilskudsregler i Danmark fortsættes helt til Produktionskapacitet Elproduktionskapaciteten i Danmark og i omverdenen udvikler sig til et system, der i stigende grad er baseret på VE, og især vindkraftkapaciteten stiger (Figur 8). Samtidig reduceres den termiske kapacitet fra især kulkraft og atomkraft Sol Vind Træpiller Biomasse Geotermi Biogas opgr. Biogas Naturgas Affald Kul Kernekraft Andre fossile Vandkraft Figur 8: Udvikling af elproduktionskapaciteten i Norden og Tyskland. Kategorien naturgas dækker både over anlæg, der kan anvende naturgas og en kombination af naturgas og opgraderet biogas. I Danmark viser vindscenariet fortsat en høj elkapacitet på termiske kraftværker, som først reduceres efter 225 i modelberegningerne (Figur 9). Dette gælder til trods for, at modellen har mulighed for at afvikle urentabel kapacitet. En del af kraftværksparken får dog en væsentlig anden rolle i elsystemet, og må forvente at skulle hente det nødvendige driftsoverskud i løbet af færre fuldlasttimer i forhold til i dag. Kapaciteten på kulkraft i Danmark reduceres på kort sigt på grund af ombygninger af eksisterende værker til biomasse. Dertil kommer nye flisfyrede kraftvarmeværker i de mellemstore og centrale områder. 29 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

30 Kapacitet (MW) Biogas Træpiller Biomasse Naturgas Affald Andre fossile Kul Figur 9: Udvikling af den termiske elproduktionskapacitet i Danmark i vindscenariet med tilskud og afgifter. Naturgas kapacitet er værker, der kan anvende naturgas, biogas eller anden grøn gas. På langt sigt udgøres den termiske kapacitet især af gaskraftværker, der kan anvende opgraderet biogas, og har en begrænset driftstid i timer med høje elpriser. Nedenstående figur viser, hvordan elproduktionskapaciteten på gasformige brændsler udvikler sig i Danmark. Få timer med høje elpriser viser sig at være tilstrækkelige til at holde de eksisterende decentrale naturgasværker i drift i stedet for at afvikle anlæggende for at spare de faste driftsomkostninger. En mindre del af de decentrale naturgaskraftvarmeværker ombygges til også at kunne anvende biogas. Efter 225 etableres i stigende grad gasturbiner i de centrale områder, som producerer i få timer om året, men udgør en væsentlig del af elproduktionskapaciteten. 3 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

31 Elproduktion (TWh) Kapacitet (MW) Eksisterende decentrale gasanlæg Nye gasanlæg Ombyggede decentrale gasanlæg Eksisterende centrale gasanlæg Eksisterende direkte biogasanlæg Figur 1: Kapacitet på gasanlæg (biogas og naturgas) i Danmark i vindscenariet med afgifter og tilskud. Alle nye gasanlæg er gasturbineanlæg i de centrale områder. Decentrale anlæg omfatter også industrielle kraftvarmeanlæg. Ombyggede decentrale anlæg er anlæg ombygget til at kunne modtage uopgraderet biogas. 5.2 Elproduktion Udviklingen af elproduktionskapaciteten afspejler sig også i elproduktionen i Norden og Tyskland, hvor en stigende andel baseres på vind og sol (Figur 11). I 22 er over 2 % af produktionen baseret på vindkraft og sol og udviklingen fortsætter frem mod 25. Det betyder, at transmissionsforbindelser og et fleksibelt elsystem får stigende betydning. Elproduktionen fra fast biomasse (ekskl. affald) er forholdsvis begrænset i forhold til den samlede elproduktion og udgør under 1 % i Sol Vind Biomasse Geotermi Biogas opgr. Biogas Affald Naturgas Kul Kernekraft Andre fossile Vandkraft Figur 11: Elproduktion i Norden og Tyskland i vindscenariet med tilskud og afgifter. 31 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

32 Elproduktion (TWh) Også i Danmark udgør elproduktion fra sol og vind en stadig stigende andel i vindscenariet med tilskud og afgifter (Figur 12). Allerede på kort sigt mod 22 øges den totale elproduktion i Danmark, og selvom elproduktionen fra vindkraft øges kraftigt, reduceres elproduktion fra termiske værker ikke markant. Der sker dog et tydeligt skift fra elproduktion baseret på kul og naturgas til elproduktion baseret på biomasse. Især de naturgasbaserede værker, som stadig anvendes som backup i elsystemet, henter dermed det nødvendige driftsoverskud fra et betydeligt reduceret antal driftstimer og producerer el i timer, hvor elprisen er høj. Samtidig har en del af den naturgasbaserede kapacitet en rolle i integrationen af biogas, idet en del af værkerne ombygges til at kunne anvende ikke-opgraderet biogas Sol Vind Biomasse Biogas opgr. Biogas Naturgas Affald Andre fossile Kul Figur 12: Elproduktion i Danmark. 5.3 Eltransmissionskapacitet Modellen kan foretage investeringer i eltransmissionskapacitet som en del af optimeringsrutinen. Omkostninger til dette afhænger af den konkrete forbindelse, som forklaret i afsnit 4.7. Eksisterende transmission og nye investeringer i eltransmissionskapacitet mellem Danmark og nabolande er vist i tabellen nedenfor. Der er ikke gennemført detaljerede analyser af hvor stor en transmissionskapacitet, der i praksis kan udbygges på de enkelte forbindelser. Samtidig har transmissionskapaciteten stor betydning for elpriserne i de enkelte områder, og ændringer i den makismalt mulige udbygning kan derfor have betydning for modellens resultater. 32 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

33 Fra Til DK_E DK_W DE_NE NO_O SE_S DK_W DK_E DE_NW NO_S SE_M Tabel 7: Transmissionskapacitet (akkumuleret MW) fra Danmark til udlandet i 235 og 25. DK_E: Østdanmark, DK_W: Vestdanmark, DE_NE: Nordøsttyskland, DE_NW: Nordvesttyskland, NO_O: Osloområdet i Norge, NO_S: Sydnorge, SE_S: Sydsverige, SE_M: Midtsverige Udbygningen af transmissionskapaciteten i Norden og Tyskland er illustreret på figur 13, sammen med den maksimalt mulige udbygning. Udbygningen udnyttes maksimalt imellem Vestdanmark og Norden. Mellem Østdanmark og omverdenen udnyttes udbygningsmulighederne også maksimalt, bortset fra udbygningen af Storebæltsforbindelsen og forbindelsen til Norge. Derudover udnyttes potentialet maksimalt for udbygningen imellem Tyskland og Norden, og der foretages kraftige interne netforstærkninger internt i både Sverige og Tyskland. Den maksimale udbygning er et tegn på, at der er værdi i en større udbygning end den maksimalt tilladte. 33 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

34 FI_R - NO_N NO_N - SE_N NO_N - NO_M NO_M - SE_N FI_R - SE_N NO_M - NO_S NO_O - NO_S NO_O - SE_M DK_W - NO_S FI_R - SE_M SE_M - SE_N SE_M - SE_S DK_E - NO_O DK_W - DE_NW DK_W - SE_M DE_NW - NO_S DK_W - DK_E DK_E - SE_S DK_E - DE_NE DE_NW - SE_S DE_CS - DE_NW DE_CS - DE_NE DE_NE - SE_S A kkumuleret installeret kapacitet M aks. A kkumuleret installeret kapacitet MW MW Figur 13: Akkumuleret transmissionskapacitet og maksimalt mulig udbygning i modelberegningerne. For at opnå maksimal transmissionsudbygning kræves maksimal udbygning i hvert beregningsår. 5.4 Elpriser Modelberegningerne viser en stigende tendens for elpriserne gennem perioden som vist på figuren nedenfor. De viste elpriser afspejler elspotpriser, dvs. uden tillæg af særlige tilskud til vedvarende energi (PSO-tillæg) mv. Det ses, at det særligt er udviklingen i Tyskland, der trækker elprisen i Danmark opad, mens prisen i de øvrige nordiske lande forbliver relativt lav i en længere periode. Dette skyldes bl.a., at der er forudsat en udfasning af atomkraften i Tyskland, samtidig med at ældre termiske kraftværker tages ud af drift pga. alder. Dette trækker elprisen op i retning af de langsigtede marginalomkostninger 34 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens udvikling i fremtidens

Fjernvarmen. Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning

Fjernvarmen. Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Fjernvarmen Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Status for fjernvarme i Danmark 12 3. Fjernvarmeanalysens modeller og metode 18 4. Optimeringsforløb for fremtidens

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Ea Energianalyse. Vindintegration i Danmark. Vindens værdi - og tiltag for at sikre den

Ea Energianalyse. Vindintegration i Danmark. Vindens værdi - og tiltag for at sikre den Ea Energianalyse Vindintegration i Danmark Vindens værdi - og tiltag for at sikre den 1 Denne rapport er udarbejdet af Ea Energianalyse a/s for Danmarks Vindmølleforening og Vindenergi Danmark, november

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING

BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING I dette dokument præsenteres resultater og anvendte forudsætninger til forsyningssektorfremskrivning i Miljø og Økonomi 2010. Forsyningssektorfremskrivningen

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark

To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark 26. marts 2014 Udarbejdet for: Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme og KL Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Oktober 2009 Udarbejdet af: Risø DTU, RAM-løse edb og Ea Energianalyse Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Scenarieanalyser 2015-2035. Baggrundsrapport til VPH3

Scenarieanalyser 2015-2035. Baggrundsrapport til VPH3 Scenarieanalyser 2015-2035 Baggrundsrapport til VPH3 Oktober 2014 1 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 5 1.1 Rapportens opbygning... 5 2 Forkortelser... 6 3 Resumé... 7 3.1 Scenarier og metode... 7 3.2

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere