Ventilation i svømmehaller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ventilation i svømmehaller"

Transkript

1 E L F O R RAPPORT juli 2008

2

3 E L F O R PSO 2003 Forskning og Udvikling indenfor effektiv el anvendelse RAPPORT Udvikling af elbesparende reguleringsstrategier og optimering af ventilationsanlæg og varmepumper i svømmehaller Projektnummer: juli 2008 Projektet er udarbejdet af: Keld Johnsen Karl Grau Ole Hendriksen Niels Radisch Claus Schon Poulsen John Moritzen Ole Søgaard Jeppe Egelund Szameitat Martin Dam Wied Jan Hansen SBI SBI Force Rambøll Teknologisk Institut John Moritzen Project Dansk Svømmebadsteknisk Forening Alectia Alectia Alectia Revision : juli 2008 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : Jan Hansen Udarbejdet af : JAHA/cole SVOEMMEHALLER doc

4 17955-SVOEMMEHALLER doc

5 Indholdsfortegnelse Resume Indledning Baggrund og formål med projektet Projektindhold Kortlægning af energiforbruget i svømmehaller Spørgeskemaundersøgelse om drift og energi i svømmehaller Deltaljerede undersøgelser af 6 svømmehaller... 8 Tendenser i svømmehallers ventilationsanlæg CFD beregning af luftbevægelse og vandfordampning Forudsætninger Måleresultater fra Korsør Præsentation af beregningsmodel Simulering af energirigtig ventilation: BSim Principiel opbygning af beregningsmodel Regulering af CO Regulering af fugt Regulering af temperatur Anvendelse af BSim: muligheder og begrænsninger Varmepumpe i BSim Eksempel på anvendelse af BSim PSO 2003 Ventilation og varmepumper i svømmehaller Rødby Svømmehal, varmepumpeanlæg Maribo Svømmehal, varmepumpeanlæg Bov Svømmehal, varmepumpeanlæg Ishøj Svømmehal, varmepumpeanlæg Besigtigelse af anlæg for ventilation og varmt brugsvand: Varmepumper i svømmehaller Systemopbygning Styring Potentiale for varmepumper SVOEMMEHALLER doc Side 1 af 110

6 6.4 Andre forhold Eksisterende anlæg Erfaringer/konklusioner fra besøg i svømmehaller Svømmehaller i Danmark Bov Svømmehal Faxe Svømmehal Haslev Svømmehal Horsens Svømmehal Frederikshavn (Håndsbæk Skolen) Ishøj Svømmehal Korsør Svømmehal Maribo Svømmehal (del af Maribo Hallerne) Møn Svømmehal (i Stege) Rødby Svømmehal Viborg Svømmehal Svømmehaller i Tyskland Unna (20 km Ø for Dortmund) Uelzen (ca. 35 km S for Lüneburg) Schwalmtal (V for Mönchengladbach og Viersen) Driftserfaringer for alle 3 anlæg i flg. rapportering : Varmepumpeanlæg i Sverige Jönköbing Vellinge (15 km S for Malmø) Konklusion BILAG til Kap a: Spørgeskema for ventilation til svømmehaller b: Svar skema - Svømmehaller c: Bassinrum d: Ventilationsanlæg SVOEMMEHALLER doc Side 2 af 110

7 Resume Projektering af svømmehaller sker i dag udelukkende gennem anvendelse af empirisk viden som ofte omsat til håndregler. Mange af disse håndregler er meget velovervejede, men baserer sig udelukkende på eksisterende viden om drift og ikke på behovsanalyser. Dertil kommer at antagelser om, hvorledes driften vil udvikle sig også er baseret på erfaring alene. Der eksisterer ingen undersøgelser, hvor driften er søgt optimeret gennem anvendelse af simuleringsværktøjer. Der er næppe tvivl om, at styring og regulering er et kraftigt redskab til at nedsætte energiforbruget hvad enten der er tale om regulering af belysningen, ventilationsanlægget, vandbehandlingen etc. Det er imidlertid meget vanskeligt at opstille optimale reguleringsforhold, da der ikke findes mulighed for at simulere og sammenligne driftsforholdene ved forskellige påvirkninger. Udover styrings- og reguleringsområdet er en anden vigtig parameter, hvilke varmegenvindingsog opvarmningsmetodikker der anvendes i ventilationsaggregatet. Anvendelse af varmepumper er ret udbredt især på grund af effektiviteten i en varmepumpe under de aktuelle driftsbetingelser. Styringen af varmepumpen har imidlertid været genstand for megen debat om, hvorvidt de anvendte styringer er optimale, og om det overhovedet er økonomisk rentabelt at anvende varmepumper. Der er i projektet arbejdet med 2 fokusområder, der dog drifts- og reguleringsmæssigt har stor indvirkning på hinanden: Identificering og videreudvikling af en række styrings- og reguleringsstrategier til at forbedre driftsøkonomien på ventilationsanlæg i svømmehaller gennem anvendelse af simuleringer i BSim2002 (tidligere TSBI) samt dokumentation og implementering af bedre modeller i beregningsværktøjerne Anvendelse- og optimal styring af varmepumpeanlæg kontra anvendelse af traditionelle vandbaserede opvarmningsformer SVOEMMEHALLER doc Side 3 af 110

8 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål med projektet Der har i en længere årrække været fokus på driften og energiforbruget i svømmehaller. Det skyldes, ifølge Dansk Svømmebadsteknisk Forening, at driftsomkostninger til energi udgør ca. 50 % af de samlede omkostninger (excl. kapitalomkostninger). Der er derfor også udviklet en lang række fornuftige dimensioneringsbetingelser ved projektering af svømmehaller samt en lang række energibesparende råd der bør tages hensyn til ved projektering af svømmehaller. Eksempler på dette er: Overdækning af bassin udenfor åbningstid Anvendelse af energivenlige belysningskilder til minimering af vandfordampning (udover besparelsen i belysning) Regulering af ventilationsanlæg Frekvensregulering af pumper Dimensionering og regulering af ventilation i saunaer. Netop behovsstyringen af ventilationsanlæg er imidlertid vanskelig, idet den baseres på eksisterende empirisk viden, og ikke anvender den mest optimale behovsmæssige styring. Det sidste skyldes alene, at der ikke eksisterer noget operationelt værktøj der kan simulere forskellige styringsstrategier for svømmehaller med forskellige last (vandbevægelser, sol- og lysindfald, termisk og fugtmæssig dynamik i konstruktionerne, etc.). At der ikke eksisterer noget operationelt værktøj har dels som konsekvens, at man ikke kan simulere forskellige driftssituationer og opnå viden om, hvilken type regulering man skal anvende i den pågældende svømmehal for at opnå den mest energiøkonomiske drift og dels at det er vanskeligt at kvantificere, hvilke besparelser der kan opnås gennem etablering af et energibesparende tiltag. En simuleringsmodel vil muliggøre disse ting. Dertil kommer også, at mange svømmehaller er af ældre dato, og er dimensioneret efter datidens principper. I mange af disse anlæg, vil omprojektering givetvist være lønsomt, men det er vanskeligt at påvise. En simuleringsmodel vil i dette tilfælde også kunne udbedre dette. En anden problematik i forbindelse med styring af ventilationsanlægget er anvendelsen af varmepumper i ventilationsanlæg. Mange måske de fleste varmepumpeinstallationer lever ikke op til effektivitetskrav ift. dagens energipriser og ønsker om reduktion af CO 2 -udslip. Dette skyldes både, at komponenterne ikke har dagens standard, men også at de er forkert dimensioneret, bl.a. med underdimensionerede varmevekslere og en forkert styringsstrategi. Forbedringsmulighederne SVOEMMEHALLER doc Side 4 af 110

9 ligger i selve varmepumpen, omdrejningsregulering, varmevekslerne, buffere for mere konstant drift og styrings- og reguleringsforhold. Denne projekt rapport indeholder 2 sideløbende F&U undersøgelser: Udvikling af simuleringsmodel samt anvendelse, dokumentation og implementering heraf (US1) Optimering af varmepumpers effektivitet og styring i svømmehaller, samt udvikling af simuleringsmodul (US2). 1.2 Projektindhold Projektet er gennemført efter følgende fasemodeller: Simulering af styring- og regulering af svømmehallers ventilationsanlæg (US1): 1. Kortlægning af energiforbruget i 3 forskellige svømmehaller 2. Udvikling af simuleringsmodeller samt implementering af disse i BSim Simuleringer af svømmehallers energiforbrug opdelt på forbrugs- og energityper 4. Optimering af styrings- og reguleringsform m.m. 5. Tilpasning og implementering af nyudviklede styrings- og reguleringsformer m.m. 6. Måleperiode til dokumentation af virkning og validering og simuleringsmodeller Optimering af varmepumpesystemer i ventilationsanlæg (US2): 7. Udvælgelse af 2 velfungerende anlæg med varmepumper 8. Undersøgelse og dokumentation af eksisterende kontra nye anlægs effektivitet 9. Implementering af nye varmepumpeanlæg 10. Udvikling, dokumentation og implementering af simuleringsmodul for varmepumper 11. Måleperiode til dokumentation af virkning og validering af simuleringsmodeller Indholdet i de ovenfor nævnte 11 faser er beskrevet nedenfor SVOEMMEHALLER doc Side 5 af 110

10 1.2.1 Kortlægning af energiforbruget i 3 forskellige svømmehaller Formålet med simuleringsværktøjet er at kunne foretage simuleringer af driften med henblik på at bestemme mere optimale anvendelser af elforbruget. Inden værktøjet er anvendt, er der foretaget en kortlægning af energiforbruget. Dette er gjort dels for at kunne fastlægge, ved hvilken nøjagtighed simuleringsværktøjet bestemmer elforbruget, men også for at kunne anvendes med henblik på at fastlægge besparelsen af eventuelle ændrede styringsforhold. Der er taget udgangspunkt i 3 forskellige svømmehaller, dels for at kunne fastlægge, hvorvidt BSim2002 er bedre anvendt på visse typer af anlæg, men også for at kunne vise simuleringsværktøjets anvendelse på forskellige typer af anlæg. Udvælgelsen af anlæg er derfor foretaget med hensyntagen til svømmehallernes beskaffenhed, størrelse, anvendelse, etc. Kortlægningen er foretaget alene på de dele der har med energiforbruget til ventilation eller som påvirker energiforbruget til ventilation (eks. belysning). Energiforbruget til vandbehandling er eksempelvis ikke aktuelt. Der er foretaget en koordinering med arbejdsgruppen vedrørende energi i Dansk Svømmebadsteknisk Forening, idet der er en igangværende undersøgelse om energiforbruget i ventilationsanlæg, der dog primært går på anvendelsen af 2 ventilatorer kontra 3 (eller 4) ventilatorer i ventilationsaggregatet i udvalgte svømmehaller Udvikling af simuleringsmodeller samt implementering af disse i BSim2002 BSim2002 havde i den tidligere version en række mangler for at kunne simulere energiforbrug mv. i svømmehaller. Disse mangler var: Begrænsede mulighed for styring af recirkulation af luften i ventilationsanlæggene efter belastningsforhold Ingen modeller for fordampning af væske fra væskeoverflader Ingen model for varme- og fugtudveksling mellem svømmebad og luft. I denne fase er der foretaget en screening af markedet for modeller omkring fordampning af væsker fra overflader. Der haves p.t. kendskab til 3 modeller. Den ene model er en simpel empirisk model, der dog anvendes hyppigt til dimensioneringsformål grundet modellens enkelhed. Den anden model er mere teoretisk baseret (AUC) som omhandler fordampning fra stille vandoverflader. Den tredje model er en norsk model (SINTEF), som opstiller halvempiriske formler, som desuden tager hensyn til personbelastning. Flere af de matematiske modeller er implementeret med henblik på at estimere forskellen på en simpel matematisk model og en kompleks matematisk model SVOEMMEHALLER doc Side 6 af 110

11 1.2.3 Simuleringer af svømmehallers energiforbrug opdelt på forbrugs- og energityper Efter implementering af modellerne i BSim2002, er modellernes egnethed til at simulere de faktiske driftsbetingelser undersøgt I hvilken grad modellerne kan anvendes til at simulere energiforbruget samt de termiske og fugtmæssige forhold i svømmehaller Modellernes begrænsninger og tilfælde, hvor de to modeller afviger fra hinanden Denne undersøgelse er foretaget dels med henblik på at kunne give vejledning om, hvilken af modellerne der kan anvendes under hvilke forudsætninger samt evt. opstille begrænsninger for modellernes anvendelsesområder Optimering af styrings- og reguleringsform m.m. Med udgangspunkt i kortlægningen i 2.1 af svømmehallernes energiforbrug, er der foretaget en række simuleringer ved at foretage ændringer i parametre samt eventuelt ændringer i bestykningen af ventilationsanlægget. Eksempler på parameterændringer samt ændringer i inventar kunne eksempelvis være: Ændring af luftskiftet i svømmehallen i afhængighed af belastningen Ændring af recirkulationsforholdet i afhængighed af temperatur- og fugtforhold Anvendelse af 3 (eller 4) ventilatorer i stedet for 2 ventilatorer, herunder indflydelsen på energiforbruget Tilpasning og implementering af nyudviklede styrings- og reguleringsformer m.m. I det omfang at simuleringerne har vist besparelses potentialer, er der foretaget ændringer på de nuværende styrings- og reguleringsformer Måleperiode til dokumentation af virkning og validering og simuleringsmodeller Der er foretaget målinger af drifts- og energiforhold med henblik på at fastlægge i hvor høj grad de foretagne tiltag har resulteret i den besparelse, der var fastlagt gennem simuleringerne. Længden af måleperioden har været afhængig af variation mm Udvælgelse af 2 velfungerende anlæg med varmepumper Der er udvalgt 2 svømmehaller med velfungerende varmepumpeanlæg Undersøgelse og dokumentation af eksisterende kontra nye anlægs effektivitet SVOEMMEHALLER doc Side 7 af 110

12 Effektivitet, energiforbrug og temperaturer er målt og anlægsopbygning, dimensionering, styring er vurderet (tilstandsvurdering). Der er desuden foretaget mere generelle beregninger af økonomi og miljøeffekt af varmepumper i installationer med kraftvarmeforsyning henholdsvis naturgasopvarmning. Varmepumper sammenholdes med effektiv varmegenvinding på ventilationsluften Udvikling, dokumentation og implement. af simuleringsmodul for varmepumper Varmepumpers effektivitet afhænger voldsomt af de ydre betingelser for driften. Modellerne tager hensyn til timevariationer i klimaforhold, belastninger i svømmehallen samt skiftende styringsstrategier over døgnet og året Implementering af nye varmepumpeanlæg Der er foretaget simuleringer omkring følgede forslag til varmepumpeanlæg i svømmehaller; Ny, mere effektiv kompressor (nyt kølemiddel) Højere systemeffektivitet via variabel kompressorhastighed (behovsstyring) Højere effektivitet i varmevekslere Indsættelse af buffere til at give en mere konstant drift Optimeringer i andre dele af anlægget (især pumper og deres drift) Bedre styrings- og reguleringsstrategier Bedre overvågning Måleperiode til dokumentation af virkning og validering af simuleringsmodeller Der foretages målinger og i samarbejde med driftspersonalet følges anlæggenes funktion i det daglige for at se om de lever op til forventningerne. Målingerne starter, når en kort indkøringsfase er overstået tilfredsstillende. Længden vil være op mod et år, da både sommer- og vintersituation skal dokumenteres. Der regnes med et begrænset indkøb af måleudstyr. Måleperioden sker i størst muligt samarbejde med fase 6. 2 Kortlægning af energiforbruget i svømmehaller 2.1 Spørgeskemaundersøgelse om drift og energi i svømmehaller Se bilag bagerst i rapporten. 2.2 Deltaljerede undersøgelser af 6 svømmehaller opstilling af nøgletalskatalog SVOEMMEHALLER doc Side 8 af 110

13 Tendenser i svømmehallers ventilationsanlæg Baggrundsmaterialet til disse tendensgrafer er svaret på et spørgeskema sendt ud til flere svømmehaller i Danmark. Materialet er desværre ikke stort nok til at kunne sige noget generelt om alle svømmehaller, men kan forhåbentlig give et nogenlunde billede af i hvilken retning, tendensen peger. Tendensen her bygger på svaret fra 19 svømmehaller. Teknologisk Institut har lavet lignende undersøgelser, der dog ikke har samme bredde. Det som teknologisk Institut har undersøgt er kun forbruget af el, varme og vand pr m 2 bassin og pr person. Nøgletallene er fundet på deres hjemmeside, de er baseret på data fra 2006, og de der fremhæves i dette notat, gælder for alle størrelser af haller. Spørgeskemaet der blev sendt ud i denne henseende, indsamlede også information om hvordan ventilationsanlægget er opbygget og dets alder. Generelt kan det om alle anlæggene siges, at der er tilfredshed med dem, selvom de alle ikke sørger for en luftkvalitet, der kan karakteriseres som god. Det har været op til den enkelte bademester/teknikansvarlige at vurdere hvordan luftkvaliteten i hallen er, så derfor kan et indeklima godt være karakteriseret som middel, mens den generelle vurdering om anlægget kan magte ventilationsopgaven, kan være positiv. I nedenstående Figur 1 ses den generelle fordeling, af om ventilationsanlæggene kan klare opgaven; at holde et tilfredsstillende indeklima, og dermed antallet af tilfredse og utilfredse. Tilfredshed med ventilationsanlæg Dårligt 11% Godt 89% Figur 1. Den generelle vurdering af indeklimaet SVOEMMEHALLER doc Side 9 af 110

14 2.2.2 Elforbrug til ventilation For at kunne sammenligne det årlige elforbrug i svømmehallerne tages det i forhold til det samlede bassinareal, hvormed nedenstående Figur 2 fås. Elforbrug til ventilation [kw h/m 2 bassin/år] [kwh/m2bassin/år] Elforbrug 2005 Elforbrug Figur 2 Elforbrug til ventilation Dette giver for 2005 og 2006 en samlet middelværdi af elforbruget pr m 2 bassinareal om året på følgende. I skemaet er til sammenligning også vist nøgletallet fra Teknologisk Institut. År kwh/m 2 bassin/år Teknologisk Institut Varmeforbrug i ventilation Ligesom elforbruget til ventilation er det også kun muligt at sammenligne varmeforbruget i ventilationen, hvis det tages i forhold til bassinarealet SVOEMMEHALLER doc Side 10 af 110

15 Varmeforbrug til ventilation [kw h/m2bassin/år] [kwh/m2bassin/år] Varmeforbrug 2005 Varmeforbrug 2006 Figur 3 Varmeforbrug i ventilation Der er fundet værdier for 2005 og 2006, og disse værdier sammenholdes med værdierne fra undersøgelsen som Teknologisk Institut har lavet. I nedenstående tabel er middelværdierne for 2005 og 2006 opstillet sammen med nøgletallet fra Teknologisk Institut. Som det fremgår, er tendensværdierne fra denne undersøgelse lavere end dem fra Teknologisk Institut. År kwh/m 2 bassin/år Teknologisk Institut Antal bassiner for at kunne vurdere realiteten af værdierne for energiforbruget i denne undersøgelse, skal størrelsen af svømmehallerne der har svaret, tages i betragtning. Til at illustrere dette, kan antallet af bassiner opstilles, og i denne undersøgelse giver dette resultatet i Figur SVOEMMEHALLER doc Side 11 af 110

16 Antal bassiner i hver svømmehal antal Figur 4. Antallet af bassiner i undersøgte svømmehaller Som det fremgår af figuren, er der både svømmehaller med mange og få bassiner, men med en overvægt af de mindre haller med et og to bassiner Antal ventilationsanlæg, og deres alder En anden metode at vurdere størrelsen af de svarende svømmehaller, kan gøres ud fra antallet af ventilationsanlæg, men denne er dog ikke lige så sikker som ud fra antallet af bassiner. Dette skyldes, at der kan være store forskelle på de enkelte ventilationsanlæg, og dermed kan et stort anlæg godt ventilere den samme mængde som to mindre, og sørge for at der er et tilfredsstillende indeklima. I nedenstående Figur 5 er det opstillet hvor mange ventilationsanlæg der er i de enkelte svømmehaller, og det fremgår, at der er en stor overvægt af haller med ét system. Der er dog en tendens, at jo flere bassiner der er, desto flere separate anlæg er der. Dette ses ved at sammenligne Figur 4 og Figur SVOEMMEHALLER doc Side 12 af 110

17 Antal ventilationsanlæg i svømmehaller Antal Figur 5. Antal ventilationsanlæg i de svarende svømmehaller For at kontrollere om der er en sammenhæng mellem alder og antallet af ventilationsanlæg opstilles nedenstående Figur 6, der viser de enkelte anlægs alder, og umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem alder og antal. Alder af ventilationsanlæg [år] Figur 6. Alder ventilationsanlæg Energiforsyning Det har også været undersøgt gennem hvilken energiforsyning energien til opvarmning kommer, og resultatet af dette ses i nedenstående Figur SVOEMMEHALLER doc Side 13 af 110

18 Energiforsyning i svømmehaller Naturgas 16% Olie 0% Andet 0% Fjernvarme 84% Figur 7. Energiforsyningen til varmeanlægget Det fremgår, at der er en overvægt af svømmehaller der opvarmes via fjernvarmen, færre der opvarmes med naturgas, og ingen der opvarmes vha. oliekedel eller en anden opvarmningsform. Dette betyder ikke, at der ikke er nogen svømmehaller overhovedet der opvarmes med olie eller en anden form for opvarmning, som f.eks. solvarme, men at det bare er meget få. At disse to opvarmningsformer ikke kan forkastes, skyldes netop det lidt tynde svargrundlag for dette tendensnotat Type af varmegenvinder Spørgeskemaet der blev besvaret indeholdt også information om hvilken type varmegenvinder der var i ventilationsanlægget, hvis der var en. Ud af de 19 svar der kom tilbage, viste det sig, at der i alle anlæg var varmegenvinding, men ikke samme form. Type af varmegenvinder Modstrøms veksler 6% Rotorveksler 5% Heat pipes 11% Krydsveksler 79% Figur 8. Type af varmegenvinder i ventilationsanlæggene SVOEMMEHALLER doc Side 14 af 110

19 Det mest benyttede aggregat til varmegenvinding er krydsvekslere, mens der ikke så ofte benyttes heat pipes, modstrøms- eller rotorvekslere Rumtemperatur For at kunne vurdere varmeforbruget i de enkelte svømmehaller, er det også undersøgt hvilken middeltemperatur der holdes. Det har dog ikke været muligt at indhente denne værdi for alle de undersøgte haller, og derfor er der enkelte huller uden en værdi i diagrammet. Middelværdi af rumtemperatur [ C] 31, , , , , , Figur 9. Middelværdi af rumtemperatur Generelt kan det dog siges, at der er en middeltemperatur i svømmehallerne på 29 C, hvilket er varmere end den normale temperatur for de større svømmebassiner SVOEMMEHALLER doc Side 15 af 110

20 3 CFD beregning af luftbevægelse og vandfordampning Formålet med beregningerne er at bestemme sammenhængen imellem vandfordampning og luftbevægelse, og bestemme mængden af fordampet vand til brug for dimensionering af ventilationsanlæg i svømmehaller og til brug for udvikling af en forenklet model i BSIM Forudsætninger Beregninger gennemføres for en eksisterende svømmehal i Korsør. Der beregnes for en vintersituation, hvor solindfald ikke påvirker temperatur- og energiforhold samt vandfordampning. Da fordampning fortrinsvis stammer fra badet indgår kun denne i beregningerne. Evt. fordampning fra våde overflader omkring badet og aktivitet kan inkluderes i fordampningen fra badet ved en korrektion eller ved at angive fordampningen som en randbetingelse (vand tilført rumluften, så varmebalancen for rumluften bliver forbedret). Der regnes kun på den mekaniske ventilation, da infiltration ud fra målinger er fundet at være ubetydelig. Randbetingelser Randbetingelser for beregningerne indsamles i forbindelse med energikortlægningen ved at udføre supplerende temperaturmålinger af overflader, bassinvand, ventilationsluft, samt ved måling af luftmængder og ventilationsarmaturernes dimensioner og placering. Følgende randbetingelser er aftalt for beregningscase nr. 1: Svømmehallens geometri er rektangulær, idet der ses bort fra en mindre udbygning. Loftet i den lave ende af hallen anses for vandret. Der ses bort fra det lille oplæringsbassin. Den indskudte etage med cafeteria bør indgå i modellen, som en massiv blok, da cafeteria er luftmæssigt adskilt med glasvægge med et lag glas mod selve svømmehallen. Der regnes med en indblæst mekanisk luftmængde på m 3 /h der fordeles forholdsmæssigt i forhold til den projekterede luftmængde. Indblæsningsarmaturer modelleres sektionsvis som spalteindblæsning. Indblæsningsarealet vælges, således at der opnås samme impulsstrøm. Indblæsningstemperaturen sættes til 38 o C. Vandtemperaturen i bassinerne sættes til 28 o C. Det øvrige gulvareal anses for adiabatisk. Den gennemsnitlige rumtemperatur tilstræbes at være 30 o C. Varmestrømmen gennem ydervægge modelleres som konstant varmeflux. Størrelsen af denne beregnes således at varmebalancen for svømmehallen er opfyldt ved en gennemsnitlig rumtemperatur på 30 o C. Varmefluxens størrelse på den enkelte flade fordeles i forhold til fladens areal og u-værdi SVOEMMEHALLER doc Side 16 af 110

21 3.2 Måleresultater fra Korsør Lufthastigheder over vandoverflade Lufthastighedder er målt 10 cm over vandoverfladen. Målepunkter er placeret som vist på skitse. Lufthastigheder er målt og aflæst som vist nedenfor (m/s): U mean U RMS U 90% middelhastigheder, midlet over 3 minutter RMS-vædien, 3 minutter 90% fraktil, 3 minutter Plan over svømmehal: Lufthastigheder over vandoverfladen Lufthastigheder, indblæsningsriste Lufthastigheder er målt for at bestemme den relative forskel i luftmængder på de enkelte riste. Målingen er gennemført for fire tilfældigt udvalgte riste. Lufthastigheder er målt 77 cm over midte af rist. Afstand til væg er 20 cm ved murværk og 30 cm ved glas. Målepunkter er placeret som vist på skitse SVOEMMEHALLER doc Side 17 af 110

22 Punkt 1, øst Punkt 2, syd Punkt 3, nord Punkt 4, vest Ventilator, høj ha- 0,65 0,80 stighed 0,69 0,84 0,88 1,07 0,6 0,84 0,62 0,88 0,82 1,13 Ventilator, lav ha- 0,32 0,38 0,31 0,17 stighed 0,35 0,41 0,33 0,20 0,47 0,60 0,47 0,29 Der forekommer forskelle i indstillingen af mængdereguleringsspjæld for de enkelte riste. De målte lufthastigheder kan derfor kun anvendes vejledende til bestemmelse af relativ fordeling af luftmængder. Længdesnit i svømmehal: Primær luftstrømning baseret på røgtest SVOEMMEHALLER doc Side 18 af 110

23 3.2.3 Lufttemperaturer, målinger fra 19/ Korsør Svømmehal Indblæsning, temperatur 2 min Indblæsning, temperatur Udsugning, temperatur 2 min Udsugning, temperatur Bassintemp. Udeluft, temperatur 2 min Udeluft, temperatur 10 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00: Luftfugtighed, målinger fra 19/ Korsør Svømmehal Udeluft, relativ fugtighed Udsugning, relativ fugtighed Indblæsning, relativ fugtighed :00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00: Vandtab under målinger fra 19/ Korsør Svømmehal g/h pr. m2 bassin Målt vandtab Beregnet vandfordampning :00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23: SVOEMMEHALLER doc Side 19 af 110

24 3.2.6 Lufttemperaturer, målinger fra 19/ i lodret plan Korsør Svømmehal Højde (m) Temperatur ( C) Lufttemperatur, springbassin Lufttemperatur, sportsbassin Luftfugtighed, målinger fra 19/ i lodret plan Korsør Svømmehal Højde (m) Relativ luftfughtighed (%) Relativ fugtighed, springbassin Relativ fugtighed, sportsbassin SVOEMMEHALLER doc Side 20 af 110

25 3.3 Præsentation af beregningsmodel Teoretisk baggrund SVOEMMEHALLER doc Side 21 af 110

26 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 22 af 110

27 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 23 af 110

28 D CDF-modellering SVOEMMEHALLER doc Side 24 af 110

29 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 25 af 110

30 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 26 af 110

31 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 27 af 110

32 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 28 af 110

33 D CDF-modellering SVOEMMEHALLER doc Side 29 af 110

34 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 30 af 110

35 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 31 af 110

36 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 32 af 110

37 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 33 af 110

38 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 34 af 110

39 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 35 af 110

40 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 36 af 110

41 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 37 af 110

42 3.3.4 Konklusion SVOEMMEHALLER doc Side 38 af 110

43 4 Simulering af energirigtig ventilation: BSim Projektering af svømmehaller sker i dag hovedsageligt gennem anvendelse af empirisk viden, som ofte er omsat til håndregler. Mange af disse håndregler er meget velovervejede, men baserer sig på eksisterende viden om drift og ikke på behovsanalyser. Dertil kommer at antagelser om, hvorledes driften vil udvikle sig, også er baseret på erfaring alene. Der eksisterer ingen dokumenterede undersøgelser, hvor driften er søgt optimeret gennem anvendelse af simuleringsværktøjer. Styring og regulering er et kraftigt redskab til at nedsætte energiforbruget i Svømmehaller, hvad enten der er tale om regulering af belysningen, ventilationsanlægget, vandbehandlingen, etc. Det er imidlertid meget vanskeligt at kortlægge de optimale reguleringsforhold, da der ikke findes mulighed for at simulere og sammenligne driftsforhold, energiforbrug og indeklima ved forskellige påvirkninger og driftsstrategier. Udover styrings- og reguleringsområdet er en anden vigtig parameter, hvilke varmegenvindingsog opvarmningsmetodikker der anvendes i ventilationsaggregatet. Anvendelse af varmepumper er ret udbredt især på grund af effektiviteten i en varmepumpes effektivitet under de aktuelle driftsbetingelser. Styringen af varmepumpen har imidlertid været genstand for megen debat om, hvorvidt de anvendte styringer er optimale, og om det overhovedet er økonomisk rentabelt at anvende varmepumper. Projektet har haft to fokusområder, der drifts- og reguleringsmæssigt har stor indvirkning på hinanden, nemlig: at beskrive, udvikle og implementere styrings- og reguleringsstrategier i programpakken BSim /X/, således at BSim kan benyttes til at analysere og forbedre driftsøkonomien på ventilationsanlæg i svømmehaller gennem realistiske, samt at udvikle og implementere simple modeller for styring af varmepumpeanlæg, med henblik på at kunne analysere energimæssige og økonomiske konsekvenser ved anvendelse af varmepumper i ventilationsanlæg til svømmehaller. 4.1 Principiel opbygning af beregningsmodel Med tidligere versioner af BSim har det ikke været muligt at simulere svømmehaller. Der er derfor blevet udviklet en række modeller, som er specielle for svømmehaller i forhold til andre bygninger: - model for vandbassin - model for fordampningen fra bassinet som funktion af temperatur og antal personer - model for ventilationsanlæg og regulering, som kan simulere de almindeligste reguleringsformer - simpel model for varmepumpe til støtte for opvarmning af ventilationsluft SVOEMMEHALLER doc Side 39 af 110

44 Modellerne er beskrevet i det følgende. Gennem udviklingen af de nye modeller, er programmet løbende blevet afprøvet hos Alectia A/S (tidligere: Birch og Krogboe A/S) og på SBi. Hovedgrundlaget for afprøvningen har været forskellige BSim modeller af Korsør svømmehal, som der har foreligget beskrivelser af og målinger på, se Figur 4.1. Figur 4.1. Foto og BSim model af Korsør svømmehal. Svømmehallen rummer flere bassiner, men i de fleste modelvarianter er der kun regnet med det store "normalbassin" i baggrunden af billedet Model for vandbassin Ved opbygningen af en svømmehalsmodel må bassinet defineres som tilhørende sin egen termiske zone, mens halrummet, hvori bassinet befinder sig, defineres som en anden termisk zone, se Figur 4.2. Bassinzonen skal defineres med et vist luftvolumen (over vandoverfladen), og varme- og fugtudvekslingen mellem zonerne (vandet og luften) beskrives ved en "mixing". Mixingen angiver, hvor stor en luftoverføring der antages at være mellem de to zoner, og afhænger primært af bassinarealet. Erfaringerne har vist, at den bør tildeles en relativ stor værdi, fx svarende til et luftskifte i hallen på 0,2-1,0 h -1. Figur 4.2. Forenklet model af Korsør Svømmehal, hvor kun det ene bassin er medtaget. Af træstrukturen til venstre fremgår de valgte termiske zoner samt systemerne for hver zone SVOEMMEHALLER doc Side 40 af 110

45 Vandbassinet defineres som en konstruktion, hvor mindst ét af lagene er vand. Tykkelsen af vandlaget skal totalt være lig med vanddybden i bassinet. Opvarmningen af vandet sker i princippet i et bestemt niveau (ligesom ved gulvvarme midt i et lag af en konstruktion), og derfor vil det normalt være nødvendigt at dele vandlaget i flere lag, således at man kan angive det ønskede niveau, jf. Figur 4.3 og Figur 4.4. Opvarmningen af bassinvandet sker i praksis dels ved varmeoverførsel fra luften og dels ved opvarmning gennem varmeveksler i teknikrummet. Da det opvarmede vand ledes ind i bassinet med en vis hastighed, sker varmeoverførslen til hele vandvoluminet hurtige end ved normal varmeledning. Derfor tildeles vandet en højere varmeledningsevne end den faktiske (i beregninger er den sat til 10 W/mK imod den fysiske, der har størrelsesorden 0,6 W/mK). Det bemærkes, at vandet også mister varme pga. fordampningen fra overfladen, se afsnit om fordampningsmodeller side 41. Figur 4.3. BSim dialog for definition af lag i en konstruktion, der definerer vandet i et svømmebassin. Her er den samlede vanddybde delt i flere lag, således at det er muligt at definere, hvor varmeafgivelsen til vandet sker. Figur 4.4. BSim dialog for opvarmning af vandet i svømmebassin. Her benyttes systemet Heating2 med reguleringen floorheating, og varmeafgivelsen defineres på samme måde, som i gulvvarme. Varmen afgives i midten af det valgte lag i konstruktionen Praktiske modeller for vandfordampning På grundlag litteraturstudier og et ph.d. studie ved Aalborg Universitet vedrørende fordampningsmodeller /4/ og efterprøvning af nogle af disse gennem CFD-beregninger /5/, er der udvalgt de fordampningsmodeller, som findes bedst egnet til implementering i BSim. Der anvendes forskellige modeller med og uden personer i bassinet: SVOEMMEHALLER doc Side 41 af 110

46 Bassin uden personer For stillestående bassinvand anvendes en formel udviklet af Shah /6/ ud fra analogien mellem varmetransport og massetransport: E 1 C 3 w a w W W w a hvor C er en konstant som afhænger af den absolutte forskel mellem ρ a - ρ w For ρ a - ρ w >0,02: C=35 For ρ a - ρ w <0,02: C=40 ρ er densitet af luften [kg/m 3 ] W er luftens specifikke vandindhold [kg vanddamp/kg luft] Air t a, f, P a V E Water t w, f =100%, P w Bath Figur 4.5. Skitse til model for vandfordampning Eksempel Evaporation rate calculations based on Tw=26 C, Tair=28 C, φ=60% kg/m 2 s Bassin med personer For bassin med personer afhænger fordampningen af bassinarealet pr. person: E 2.5 E Hvis A/N < Hvis A/N > 45 N E E A ellers E 0 A N E E A er fordampningsraten fra bassin uden personer er overfladearealet af bassinet SVOEMMEHALLER doc Side 42 af 110

47 N er antallet af personer i bassinet 3 Vandfordampning fra bassin med personer Relativ fordampningsrate E/E0 2,5 2 1,5 1 0, Bassinareal/personer, m²/person Figur 4.6. Figur 4.7. BSim dialog for fordampningsmodel for bassin SVOEMMEHALLER doc Side 43 af 110

48 Figur 4.8. Dialoger for definition af personbelastning og døgnprofil i bassinzonen Figur 4.9. Diagram for eksisterende ventilationsmodel i BSim. Figur Diagram for ny ventilationsmodel med recirkulationsstyring SVOEMMEHALLER doc Side 44 af 110

49 Numrene i Figur 4.10 refererer til den generelle beskrivelse af lufttilstande i anlæg og bygning. Recirkulering (Returnair) kan regulere på tilstanden i zonen ved: - at ændre på graden af returluft (forholdet ml. luftmængder 5a/11) - ændre på (samlet) indblæsningsluftmængde (11) - på befugter (9 10) - på affugter (køleflade) (6 7) Inddata til ventilationsanlæg Figur Dialog i BSim for data til ReturnAirCtrl. Tabel 4.1. Inddata til recirkulation: ReturnairCtrl Parameter Beskrivelse MinSupplyRatio nedre værdi for andel af nominel indblæsningsluftmængde. Forholdet mellem SupplyAir og Exhaust bibeholdes konstant, når Supply ændres Varianter / interval, enhed 0-1,0 MinReturnRatio nedre grænse for recirkuleret luft (i forh. t. Supply) 0-1,0 MaxReturnRatio øvre grænse for recirkuleret luft (i forh. t. Supply) 0-1,0 SetP CO2 øvre grænse for CO2 indhold i zonen ppm SetPHumid nedre grænse for relativ luftfugtighed i zonen % SetPDehumid øvre grænse for relativ luftfugtighed i zonen % MinInletTemp nedre grænse for indblæsningstemperatur C MaxInletTemp øvre grænse for indblæsningstemperatur C SetPTemp ønsket værdi for operativ temperatur i zonen C SVOEMMEHALLER doc Side 45 af 110

50 4.1.4 Reguleringsprioritet: 1. CO 2 2. fugt 3. temperatur 4.2 Regulering af CO 2 Hvis SetPCO 2 > OutdoorAir CO 2 : Ingen regulering Første tidsstep: værdi i zonen (4) under SetPCO 2 : ingen regulering værdi i zonen (4) over SetPCO 2 : regulering 1. hvis ZoneAirCO 2 > OutdoorAir CO 2 : reduktion af ReturnRatio 2. når/hvis ReturnRatio=MinReturnRatio: øgning af SupplyRatio Efterfølgende tidsstep: værdi i zonen (4) under SetPCO 2 : regulering 1. forøgelse af ReturnRatio 2. når/hvis ReturnRatio=MaxReturnRatio: reduktion af SupplyRatio værdi i zonen (4) over SetP CO 2 : regulering 1. hvis ZoneAirCO 2 > OutdoorAir CO 2 : reduktion af ReturnRatio 2. når/hvis ReturnRatio=MinReturnRatio: øgning af SupplyRatio Intern parameter: beregn MinOutdoorAir for at opnå SetPCO 2 (mindste udeluftsmængde for at holde CO 2 indholdet under SetP CO 2 ). 4.3 Regulering af fugt Omregning af SetPHumid og SetPDehumid til værdier af absolut luftfugtighed ved SetPTemp. Beregn tilstand for blandingsluften: t-mix = toutlet x returnratio + tintake x (1-ReturnRatio) x-mix = Beregn indblæsningstemp. t-inlet ved passage af genvinder med evt. tvungen genvinding (hvis MinHeatRec > 0) og ved passage af ventilator: t-inlet = t-mix + + Sammenlign t-inlet med MinInletTemp og MaxInletTemp SVOEMMEHALLER doc Side 46 af 110

51 Hvis t-inlet < MinInletTemp: forøg temperaturen i varmefladen til MinInletTemp (dog ikke mere varme end MaxPow) Hvis t-inlet > MaxInletTemp: Dette tilfælde gemmer vi lidt i første gennemløb! A: Indblæs med tx = (t-inlet, x-mix) Beregn den resulterende rumtilstand tz, xz Hvis det absolutte fugtindhold i zonen er over SetPHumid og under SetPDehumid: ingen regulering BEFUGTNING Hvis værdi i zonen xz under SetPHumid: regulering (0. øgning af ReturnRatio kan næppe blive aktuelt) 1. beregn mætningsindholdet af vanddamp x-mæt ved t-inlet 2. beregn det fugtindhold i indblæsningsluften x-inlet1, der netop giver et fugtindhold i rumluften (xz) på SetPHumid 3. hvis x-inlet1 < x-mæt (t-inlet) 4. befugt luften til x-inlet1 5. ellers, (hvis x-inlet1 > x-mæt (t-inlet)) 6. beregn den temperatur t-inlet1 = t-mæt (x-inlet1) på mætningskurven, der svarer til xinlet1 7. beregn hvilken t-inlet2, der giver den ønskede SetpTemp i zonen 8. hvis t-inlet1<t-inlet2 9. sæt indblæsningstempereturen op til t-inlet1 10. befugt luften til x-inlet1 11. ellers, hvis t-inlet1>t-inlet2 12. beregn fugtindholdet x-mæt2(t-inlet2) på mætningskurven ved t-inlet2 13. forøg luftmængdefaktoren SupplyAirRatio med faktoren x-inlet1/x-mæt2, dog ikke større end 1, sæt indblæsningstemperaturen op til t-inlet2 15. befugt luften til x-inlet2=x-mæt(t-inlet2) 16. Tilbage ved A (temperaturstigning i genvinder og ventilator antages at være som før): Indblæs den nye luftmængde med tilstanden t-inlet, x-inlet) AFFUGTNING Hvis værdi i zonen xz over SetPDehumid: regulering 1. hvis ZoneAirHum > OutdoorAirHum: reduktion af ReturnRatio 2. når/hvis ReturnRatio=MinReturnRatio: øgning af SupplyRatio 3. når/hvis SupplyRatio=1: start køleflade for affugtning (6 7) SVOEMMEHALLER doc Side 47 af 110

52 4.4 Regulering af temperatur Værdi i zonen (4) er mindre end (ZoneAirTemp DeltaT): Regulering 1. start varmeflade indtil ZoneAirTemp=SetPTemp (7 8) 2. start radiator indtil ZoneAirTemp=SetPTemp Værdi i zonen (4) er større end (ZoneAirTemp + DeltaT): Regulering 1. hvis ClCoil > MaxCoolPower (negativ): forøg køleydelsen (6 7) 2. hvis zonens fugtighed herved kommer under SetPHumid: start befugter (9 10) 4.5 Anvendelse af BSim: muligheder og begrænsninger 4.6 Varmepumpe i BSim Da der i en periode blev installeret en del varmepumper i svømmehaller, har det været projektets mål at udvikle og implementere en simpel varmepumpemodel i BSim, således at man kan analysere indflydelsen på det samlede energiforbrug. Figur Principdiagram for anvendelse af varmepumpe i kombination med ventilationsanlægget i BSim. I den aktuelle model er varmepumpens fordamper placeret i afkastluften (exhaust air, 13), hvorfra den overfører varme til kondensatoren i indblæsningsluften (supply air, 12). Modellen er forberedt for at varmepumpen kan overføre varme til varmt brugsvand SVOEMMEHALLER doc Side 48 af 110

53 4.7 Eksempel på anvendelse af BSim Figur SVOEMMEHALLER doc Side 49 af 110

54 5 PSO 2003 Ventilation og varmepumper i svømmehaller 5.1 Rødby Svømmehal, varmepumpeanlæg Anlægget i Rødby Svømmehal blev gennemgået af Claus S. Poulsen (Teknologisk Institut) og Niels Radisch (Rambøll) som en del af ovennævnte projekt. Gennemgangen var aftalt med formanden for svømmehallen Jens Peter Jensen. Svømmehallen Hallen er taget i brug i 1977 med: 25*12,5 m bassin, d= 1,2-1,9 m (27 C) 12,5*6,5 m basin, d= 0,9 m (ca. 28 C) Åbningstider 7-20 Energimåling på fjernvarme og el Ventilation Ventilationsanlægget er fælles for hele svømmehallen (incl. omklædning). Der er kun varmegenvinding med varmepumpe anlæg er renoveret i En mindre del af luften recirkuleres. Varmegenvindingsfladen (køleflade/fordamper) er placeret før recirkulationsspjældet (både recirkuleret luft og afkastluft køles). Der sker en slutopvarmning af luften med fjernvarme i en varmeflade til hallen hhv. omklædningsrummene. Der er installeret nye axialventilatorer, der efterfølgende er nedreguleret med frekvensomformere, i Varmt brugsvand På brugsvandssiden er den eksisterende varmtvandsbeholder reduceret til at være lagerbeholder. Forvarmning af vandet sker i en pladeveksler ved varmepumpen. Vandet cirkuleres mellem veksleren og beholderen af en Grundfos UPS 25-80, trin 3 (mærkeeffekt 245 W). Vandet efteropvarmes i en pladevarmeveksler med fjernvarme Varmepumpeanlægget Anlægget udnytter energien fra afkastluften til forvarmning af brugsvand og til opvarmning af friskluft til ventilationsanlægget SVOEMMEHALLER doc Side 50 af 110

55 Varmepumpen - kompressor: Bitzer 4P-15.2Y med kølemiddel: R407C Forvarmning af vandet sker i en pladeveksler ved varmepumpen vandet cirkuleres mellem veksleren og beholderen. Som det fremgår af billedet er ingen af rørene på varmepumpesiden isolerede, hvilket giver unødvendige systemtab. Ved besigtigelsen kunne følgende registreres: Ventilationsside TC = 48,6 C (kondenseringstemperatur/dew point beregnet ud fra tryk aflæst på manometer) T0 = 5,0 C (fordampningstemperatur/dew point beregnet ud fra tryk aflæst på manometer) Tuk = 39 C (kølemiddeltemperatur ud af kondensator) Tsug = 22 C (kølemiddeltemperatur ind i kompressor) Ttr = 83 C (kølemiddeltemperatur ud af kompressor/trykrør) Toh = 18 C (kølemiddeltemperatur ud af fordamper) Lufttemperaturer over fordamper Lufttemperaturer over kondensator C C C C (dvs. stor recirkulation af luften) SVOEMMEHALLER doc Side 51 af 110

56 5.1.5 Brugsvandsside På brugsvandsveksleren blev målt følgende temperaturer (overflade på rør): Brugsvand C Kompressoren kan reguleres i to trin 50/100 %. Ved besigtigelsen kørte anlægget med begge trin koblet ind. De følgende beregninger er gennemført på kompressormodel 4PC-15.2Y, da den anvendte model ikke forefindes i nyeste beregningssoftware fra kompressorfabrikanten. Fuld kapacitet (100% ~ 4 cyl-drift): Fra kompressorkatalog fås med de registrerede temperaturer og tryk: Kuldeydelse = 41,9 kw Power input = 11,22 kw VP, ydelse = 49,4 kw Hermed fås anlæggets varmepumpe COP (COP_HP) = 49,4 / 11,2 = 4,4 Lav kapacitet (50% ~ 2 cyl-drift): Fra kompressorkatalog fås med de registrerede temperaturer og tryk: Kuldeydelse = 21,0 kw Power input = 5,96 kw VP, ydelse = 25,1 kw Hermed fås anlæggets varmepumpe COP (COP_HP) = 25,1 / 5,96 = 4,2 Det skal naturligvis her noteres, at det må forventes at de registrerede temperaturer og tryk vil ændre sig, når der skiftes kapacitetstrin, men det var ikke umiddelbart muligt at foretage kontrol af disse størrelser ved besøget Årsvirkningsgrad for anlægget Udover tryktab over varmefladernes sekundærsider (luft og vand) ligger der nogle interne tab i systemet pga. tryktab i rør og komponenter samt manglende isolering. Det vurderes at den realiserede virkningsgrad i varmepumpen herefter ligger % under de ovenfor nævnte katalogværdier. Endvidere er der med de relativt høje udetemperaturer ved besigtigelsen tale om driftsforhold bedre end gennemsnittet. Årsvirkningsgraden vurderes at ligge på ca. 3,4 3, SVOEMMEHALLER doc Side 52 af 110

57 5.1.7 Mulige forbedringer i varmepumpeanlægget: Anlæggene er undersøgt for at afklare varmepumpers funktion generelt. Imidlertid er anlæggene nedslidte og derfor må det anbefales at foretage en overordnet vurdering af de samlede tekniske anlæg, førend en renovering igangsættes. Som en del af PSO-projektet er, på trods af anlæggenes tilstand, opstillet følgende optimeringsmuligheder: Ny styring baseret på frekvensomformer Denne løsning vil sikre en COP i omegnen af 4,2-4,4 i hele kompressorens driftsområde altså ca. samme effektivitet som i fuldlast beregningen tidligere. Hvor stor en økonomisk gevinst der kan opnås kan med følgende forudsætninger beregnes: Nuværende system: Forudsætninger for driftsprofil i dag: Driftstid varmepumpe vurderes til 11 md., hvoraf 6 md. køres 100% og 5 md. køres 50%: Driftstimer VP 50% = 5/12 x 8760 = timer / år Driftstimer VP 100% = 6/12 x 8760 = timer / år Ydelse (50%) = timer x 25,1 kw = kwh Ydelse (100%) = timer x 49,4 kw = kwh Anvendes en vurderet årlig energieffektivitet på anlægget på 3,5 fås følgende: Beregnet årligt energiforbrug = ( kwh) / 3,5 = kwh Med en elpris på 0,99 kr./kwh kan de årlige omkostninger til drift af varmepumpen beregnes til: kr. Med opdateret styring: Installeres frekvensomformer på anlægget, vil regnestykket se således ud med en forventet årlig energieffektivitet på 4,3: Beregnet årligt energiforbrug = ( kwh) / 4,3 = kwh Med en elpris på 0,99 kr./kwh kan de årlige omkostninger til drift af varmepumpen med ny styring beregnes til: kr SVOEMMEHALLER doc Side 53 af 110

58 Altså en beregnet årlig besparelse med de gjorte forudsætninger på kr Investeringen i den nye styring forventes at ligge i omegnen af kr , altså en simpel tilbagebetalingstid på omkring 4,3 år. Et andet interessant regnestykke er sammenligningen af fjernvarme og varmepumpe. Den beregnede årlige energilevering fra varmepumpen på kwh = kwh ville med fjernvarme beløbe sig til kwh á 0,42 kr./kwh = kr./år. Dette giver i alt en driftsbesparelse ved anvendelse af varmepumpen med den opdaterede styring på ca kr./år. Med andre ord ud for de givne forudsætninger er det en rigtig fornuftig ide at køre med varmepumpen i denne svømmehal Større varmeflader Det vurderes ud fra den gennemførte besigtigelse, at fordamper og kondensator umiddelbart er dimensioneret fornuftigt. Det kan dog ud fra observationerne ikke konkluderes hvorvidt anlæggets overordnede dimensionering passer til varmebehovet i svømmehallen Flytning af køleflade (fordamper) og indsætning af ny affugtningsflade (fordamper) Som det er nu nedkøles den luft, der skal recirkuleres. Den skal herefter genopvarmes, hvilket giver unødvendigt arbejde til varmepumpen. Fordamperfladen bør flyttes til afkastluften og, for at affugte den recirkulerede luft (hvis nødvendigt), placeres en ny fordamperflade ved recirkulationsspjældet (der er ikke plads pt) Krydsvarmeveksler En reduktion af elforbruget til varmepumpen kan opnås ved at indsætte en luft/luft varmeveksler i anlægget. Dette vurderes dog ikke at være muligt med de pladsforhold, der er på stedet (disse ting er beskrevet i en tilstandsvurdering foretaget af Rambøll i 2002) SVOEMMEHALLER doc Side 54 af 110

59 5.2 Maribo Svømmehal, varmepumpeanlæg Anlægget i Maribo Svømmehal blev gennemgået af Claus S. Poulsen (Teknologisk Institut) og Niels Radisch (Rambøll) som en del af ovennævnte projekt. Ved gennemgangen deltog bademester Ib Rasmussen og driftschef Henrik Jørgensen. Svømmehallen Hallen er taget i brug 1977 med: svømmebassin 25*12,5 m, d= 1,35-1,5-3,8 m ( 28 C) undervisningsbassin 12,5*8 m, d= 0,5-0,85 m (28 C onsdag 32 C) Åbningstider Energimåling er fælles for Maribohallerne, dog bimåler (el) på varmepumpen Ventilation Et ventilationsanlæg betjener svømmehallen og et andet betjener omklædningen. Ventilationsanlæggene er renoveret i Der er kun varmegenvinding med varmepumpe en mindre del af luft recirkuleres. Der sker en slutopvarmning af luften med fjernvarme i en varmeflade til hallen hhv. omklædningsrummene Varmt brugsvand På brugsvandssiden sker der en forvarmning af vandet i en co-axial varmeveksler ved varmepumpen vandet cirkuleres mellem veksleren og 2 lagerbeholdere (i alt l). Herefter sker der en slutopvarmning i en 5000 l beholder (AJVA 9 KK) suppleret af en pladeveksler begge med fjernvarme. På vej mod bruserne sænkes temperaturen til C i et termostatarrangement med 3-vejsventil Varmepumpeanlægget Der har fra starten af været varmepumpe i svømmehallen. I 2001 blev den renoveret efter nedbrud. Anlægget udnytter energien fra afkastluften til forvarmning af brugsvand og til opvarmning af friskluft til ventilationsanlægget. Som det fremgår af billedet er rørene på varmepumpesiden kun delvist isolerede, hvilket giver unødvendige systemtab SVOEMMEHALLER doc Side 55 af 110

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

VENTILATIONSSYSTEM TIL SVØMMEHALLER DanX

VENTILATIONSSYSTEM TIL SVØMMEHALLER DanX VENTILATIONSSYSTEM TIL SVØMMEHALLER DanX VENTILATIONSSYSTEM TIL SVØMMEHALLER Et optimalt indeklima ved poolen En hurtig dukkert er altid dejlig. Men klimaet omkring en indendørs swimmingpool kan godt være

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Indbyggede filtre Filterskuffe til pollenfilter

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Udvikling af decentral varmepumpe til luftvarme / luftkøl Fase 2 - Notat

Udvikling af decentral varmepumpe til luftvarme / luftkøl Fase 2 - Notat til luftvarme / luftkøl Fase 2 - Notat 2014-08-08 Revision : Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : LNI Udarbejdet af : MW og LNI Indholdsfortegnelse 1 Resumé...3 2 Baggrund...3 3 Omfang og metode...4

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100 Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100 Side 1 af 15 1.0.0 Indhold 1.0.0 Indhold... 2 2.0.0 Illustrationer... 2 3.0.0 Anlægget... 3 3.1.0 Funktionsprincip... 4 4.0.0 Tekniske specifikationer...

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Modulopbyggede løsninger til komfortventilation

Modulopbyggede løsninger til komfortventilation Modulopbyggede løsninger til komfortventilation BEHAGELIGT INDEKLIMA ÅRET RUNDT MED DANTHERMS ENERGI-EFFEKTIVE VENTILATIONSLØSNINGER Bedre indeklima med skræddersyet luftbehandling Et behageligt indeklima

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

BEHAGELIGT INDEKLIMA ÅRET RUNDT MED DANTHERMS ENERGI-EFFEKTIVE VENTILATIONSLØSNINGER

BEHAGELIGT INDEKLIMA ÅRET RUNDT MED DANTHERMS ENERGI-EFFEKTIVE VENTILATIONSLØSNINGER M o d u lo p byg g e d e lø s n i n g e r t i l ko m f o r t v e n t i l at i o n BEHAGELIGT INDEKLIMA ÅRET RUNDT MED DANTHERMS ENERGI-EFFEKTIVE VENTILATIONSLØSNINGER Bedre indeklima med s k r æ d d e

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 6 Adresse: Hermans Vænge 48 Postnr./by: 4440 Mørkøv BBR-nr.: 316-023615-019 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rymarksvej 23 Postnr./by: 2900 Hellerup BBR-nr.: 101-004715-002 Energikonsulent: Michael Nørnberg Larsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Nilan VPM 600-3200. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

Nilan VPM 600-3200. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) m a r k e d s f ø r e n d e e r h v e r v s v e n t i l a t i o n m e d v a r m e g e n v i n d i n g & k ø l i n g Nilan VPM 6-32 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 6-32 Erhvervsventilation

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland. Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk

Læs mere

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører C n Pr Notat Knebel 21. januar 2015 Bygherre: Opgave: Udført af: Tønder Kommune, Arrild Svømmehal Gennemgang af eksisterende vandbehandlingsanlæg med henblik på vurdering af anlæggenes kapacitet. TBS Baggrund

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere