Ventilation i svømmehaller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ventilation i svømmehaller"

Transkript

1 E L F O R RAPPORT juli 2008

2

3 E L F O R PSO 2003 Forskning og Udvikling indenfor effektiv el anvendelse RAPPORT Udvikling af elbesparende reguleringsstrategier og optimering af ventilationsanlæg og varmepumper i svømmehaller Projektnummer: juli 2008 Projektet er udarbejdet af: Keld Johnsen Karl Grau Ole Hendriksen Niels Radisch Claus Schon Poulsen John Moritzen Ole Søgaard Jeppe Egelund Szameitat Martin Dam Wied Jan Hansen SBI SBI Force Rambøll Teknologisk Institut John Moritzen Project Dansk Svømmebadsteknisk Forening Alectia Alectia Alectia Revision : juli 2008 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : Jan Hansen Udarbejdet af : JAHA/cole SVOEMMEHALLER doc

4 17955-SVOEMMEHALLER doc

5 Indholdsfortegnelse Resume Indledning Baggrund og formål med projektet Projektindhold Kortlægning af energiforbruget i svømmehaller Spørgeskemaundersøgelse om drift og energi i svømmehaller Deltaljerede undersøgelser af 6 svømmehaller... 8 Tendenser i svømmehallers ventilationsanlæg CFD beregning af luftbevægelse og vandfordampning Forudsætninger Måleresultater fra Korsør Præsentation af beregningsmodel Simulering af energirigtig ventilation: BSim Principiel opbygning af beregningsmodel Regulering af CO Regulering af fugt Regulering af temperatur Anvendelse af BSim: muligheder og begrænsninger Varmepumpe i BSim Eksempel på anvendelse af BSim PSO 2003 Ventilation og varmepumper i svømmehaller Rødby Svømmehal, varmepumpeanlæg Maribo Svømmehal, varmepumpeanlæg Bov Svømmehal, varmepumpeanlæg Ishøj Svømmehal, varmepumpeanlæg Besigtigelse af anlæg for ventilation og varmt brugsvand: Varmepumper i svømmehaller Systemopbygning Styring Potentiale for varmepumper SVOEMMEHALLER doc Side 1 af 110

6 6.4 Andre forhold Eksisterende anlæg Erfaringer/konklusioner fra besøg i svømmehaller Svømmehaller i Danmark Bov Svømmehal Faxe Svømmehal Haslev Svømmehal Horsens Svømmehal Frederikshavn (Håndsbæk Skolen) Ishøj Svømmehal Korsør Svømmehal Maribo Svømmehal (del af Maribo Hallerne) Møn Svømmehal (i Stege) Rødby Svømmehal Viborg Svømmehal Svømmehaller i Tyskland Unna (20 km Ø for Dortmund) Uelzen (ca. 35 km S for Lüneburg) Schwalmtal (V for Mönchengladbach og Viersen) Driftserfaringer for alle 3 anlæg i flg. rapportering : Varmepumpeanlæg i Sverige Jönköbing Vellinge (15 km S for Malmø) Konklusion BILAG til Kap a: Spørgeskema for ventilation til svømmehaller b: Svar skema - Svømmehaller c: Bassinrum d: Ventilationsanlæg SVOEMMEHALLER doc Side 2 af 110

7 Resume Projektering af svømmehaller sker i dag udelukkende gennem anvendelse af empirisk viden som ofte omsat til håndregler. Mange af disse håndregler er meget velovervejede, men baserer sig udelukkende på eksisterende viden om drift og ikke på behovsanalyser. Dertil kommer at antagelser om, hvorledes driften vil udvikle sig også er baseret på erfaring alene. Der eksisterer ingen undersøgelser, hvor driften er søgt optimeret gennem anvendelse af simuleringsværktøjer. Der er næppe tvivl om, at styring og regulering er et kraftigt redskab til at nedsætte energiforbruget hvad enten der er tale om regulering af belysningen, ventilationsanlægget, vandbehandlingen etc. Det er imidlertid meget vanskeligt at opstille optimale reguleringsforhold, da der ikke findes mulighed for at simulere og sammenligne driftsforholdene ved forskellige påvirkninger. Udover styrings- og reguleringsområdet er en anden vigtig parameter, hvilke varmegenvindingsog opvarmningsmetodikker der anvendes i ventilationsaggregatet. Anvendelse af varmepumper er ret udbredt især på grund af effektiviteten i en varmepumpe under de aktuelle driftsbetingelser. Styringen af varmepumpen har imidlertid været genstand for megen debat om, hvorvidt de anvendte styringer er optimale, og om det overhovedet er økonomisk rentabelt at anvende varmepumper. Der er i projektet arbejdet med 2 fokusområder, der dog drifts- og reguleringsmæssigt har stor indvirkning på hinanden: Identificering og videreudvikling af en række styrings- og reguleringsstrategier til at forbedre driftsøkonomien på ventilationsanlæg i svømmehaller gennem anvendelse af simuleringer i BSim2002 (tidligere TSBI) samt dokumentation og implementering af bedre modeller i beregningsværktøjerne Anvendelse- og optimal styring af varmepumpeanlæg kontra anvendelse af traditionelle vandbaserede opvarmningsformer SVOEMMEHALLER doc Side 3 af 110

8 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål med projektet Der har i en længere årrække været fokus på driften og energiforbruget i svømmehaller. Det skyldes, ifølge Dansk Svømmebadsteknisk Forening, at driftsomkostninger til energi udgør ca. 50 % af de samlede omkostninger (excl. kapitalomkostninger). Der er derfor også udviklet en lang række fornuftige dimensioneringsbetingelser ved projektering af svømmehaller samt en lang række energibesparende råd der bør tages hensyn til ved projektering af svømmehaller. Eksempler på dette er: Overdækning af bassin udenfor åbningstid Anvendelse af energivenlige belysningskilder til minimering af vandfordampning (udover besparelsen i belysning) Regulering af ventilationsanlæg Frekvensregulering af pumper Dimensionering og regulering af ventilation i saunaer. Netop behovsstyringen af ventilationsanlæg er imidlertid vanskelig, idet den baseres på eksisterende empirisk viden, og ikke anvender den mest optimale behovsmæssige styring. Det sidste skyldes alene, at der ikke eksisterer noget operationelt værktøj der kan simulere forskellige styringsstrategier for svømmehaller med forskellige last (vandbevægelser, sol- og lysindfald, termisk og fugtmæssig dynamik i konstruktionerne, etc.). At der ikke eksisterer noget operationelt værktøj har dels som konsekvens, at man ikke kan simulere forskellige driftssituationer og opnå viden om, hvilken type regulering man skal anvende i den pågældende svømmehal for at opnå den mest energiøkonomiske drift og dels at det er vanskeligt at kvantificere, hvilke besparelser der kan opnås gennem etablering af et energibesparende tiltag. En simuleringsmodel vil muliggøre disse ting. Dertil kommer også, at mange svømmehaller er af ældre dato, og er dimensioneret efter datidens principper. I mange af disse anlæg, vil omprojektering givetvist være lønsomt, men det er vanskeligt at påvise. En simuleringsmodel vil i dette tilfælde også kunne udbedre dette. En anden problematik i forbindelse med styring af ventilationsanlægget er anvendelsen af varmepumper i ventilationsanlæg. Mange måske de fleste varmepumpeinstallationer lever ikke op til effektivitetskrav ift. dagens energipriser og ønsker om reduktion af CO 2 -udslip. Dette skyldes både, at komponenterne ikke har dagens standard, men også at de er forkert dimensioneret, bl.a. med underdimensionerede varmevekslere og en forkert styringsstrategi. Forbedringsmulighederne SVOEMMEHALLER doc Side 4 af 110

9 ligger i selve varmepumpen, omdrejningsregulering, varmevekslerne, buffere for mere konstant drift og styrings- og reguleringsforhold. Denne projekt rapport indeholder 2 sideløbende F&U undersøgelser: Udvikling af simuleringsmodel samt anvendelse, dokumentation og implementering heraf (US1) Optimering af varmepumpers effektivitet og styring i svømmehaller, samt udvikling af simuleringsmodul (US2). 1.2 Projektindhold Projektet er gennemført efter følgende fasemodeller: Simulering af styring- og regulering af svømmehallers ventilationsanlæg (US1): 1. Kortlægning af energiforbruget i 3 forskellige svømmehaller 2. Udvikling af simuleringsmodeller samt implementering af disse i BSim Simuleringer af svømmehallers energiforbrug opdelt på forbrugs- og energityper 4. Optimering af styrings- og reguleringsform m.m. 5. Tilpasning og implementering af nyudviklede styrings- og reguleringsformer m.m. 6. Måleperiode til dokumentation af virkning og validering og simuleringsmodeller Optimering af varmepumpesystemer i ventilationsanlæg (US2): 7. Udvælgelse af 2 velfungerende anlæg med varmepumper 8. Undersøgelse og dokumentation af eksisterende kontra nye anlægs effektivitet 9. Implementering af nye varmepumpeanlæg 10. Udvikling, dokumentation og implementering af simuleringsmodul for varmepumper 11. Måleperiode til dokumentation af virkning og validering af simuleringsmodeller Indholdet i de ovenfor nævnte 11 faser er beskrevet nedenfor SVOEMMEHALLER doc Side 5 af 110

10 1.2.1 Kortlægning af energiforbruget i 3 forskellige svømmehaller Formålet med simuleringsværktøjet er at kunne foretage simuleringer af driften med henblik på at bestemme mere optimale anvendelser af elforbruget. Inden værktøjet er anvendt, er der foretaget en kortlægning af energiforbruget. Dette er gjort dels for at kunne fastlægge, ved hvilken nøjagtighed simuleringsværktøjet bestemmer elforbruget, men også for at kunne anvendes med henblik på at fastlægge besparelsen af eventuelle ændrede styringsforhold. Der er taget udgangspunkt i 3 forskellige svømmehaller, dels for at kunne fastlægge, hvorvidt BSim2002 er bedre anvendt på visse typer af anlæg, men også for at kunne vise simuleringsværktøjets anvendelse på forskellige typer af anlæg. Udvælgelsen af anlæg er derfor foretaget med hensyntagen til svømmehallernes beskaffenhed, størrelse, anvendelse, etc. Kortlægningen er foretaget alene på de dele der har med energiforbruget til ventilation eller som påvirker energiforbruget til ventilation (eks. belysning). Energiforbruget til vandbehandling er eksempelvis ikke aktuelt. Der er foretaget en koordinering med arbejdsgruppen vedrørende energi i Dansk Svømmebadsteknisk Forening, idet der er en igangværende undersøgelse om energiforbruget i ventilationsanlæg, der dog primært går på anvendelsen af 2 ventilatorer kontra 3 (eller 4) ventilatorer i ventilationsaggregatet i udvalgte svømmehaller Udvikling af simuleringsmodeller samt implementering af disse i BSim2002 BSim2002 havde i den tidligere version en række mangler for at kunne simulere energiforbrug mv. i svømmehaller. Disse mangler var: Begrænsede mulighed for styring af recirkulation af luften i ventilationsanlæggene efter belastningsforhold Ingen modeller for fordampning af væske fra væskeoverflader Ingen model for varme- og fugtudveksling mellem svømmebad og luft. I denne fase er der foretaget en screening af markedet for modeller omkring fordampning af væsker fra overflader. Der haves p.t. kendskab til 3 modeller. Den ene model er en simpel empirisk model, der dog anvendes hyppigt til dimensioneringsformål grundet modellens enkelhed. Den anden model er mere teoretisk baseret (AUC) som omhandler fordampning fra stille vandoverflader. Den tredje model er en norsk model (SINTEF), som opstiller halvempiriske formler, som desuden tager hensyn til personbelastning. Flere af de matematiske modeller er implementeret med henblik på at estimere forskellen på en simpel matematisk model og en kompleks matematisk model SVOEMMEHALLER doc Side 6 af 110

11 1.2.3 Simuleringer af svømmehallers energiforbrug opdelt på forbrugs- og energityper Efter implementering af modellerne i BSim2002, er modellernes egnethed til at simulere de faktiske driftsbetingelser undersøgt I hvilken grad modellerne kan anvendes til at simulere energiforbruget samt de termiske og fugtmæssige forhold i svømmehaller Modellernes begrænsninger og tilfælde, hvor de to modeller afviger fra hinanden Denne undersøgelse er foretaget dels med henblik på at kunne give vejledning om, hvilken af modellerne der kan anvendes under hvilke forudsætninger samt evt. opstille begrænsninger for modellernes anvendelsesområder Optimering af styrings- og reguleringsform m.m. Med udgangspunkt i kortlægningen i 2.1 af svømmehallernes energiforbrug, er der foretaget en række simuleringer ved at foretage ændringer i parametre samt eventuelt ændringer i bestykningen af ventilationsanlægget. Eksempler på parameterændringer samt ændringer i inventar kunne eksempelvis være: Ændring af luftskiftet i svømmehallen i afhængighed af belastningen Ændring af recirkulationsforholdet i afhængighed af temperatur- og fugtforhold Anvendelse af 3 (eller 4) ventilatorer i stedet for 2 ventilatorer, herunder indflydelsen på energiforbruget Tilpasning og implementering af nyudviklede styrings- og reguleringsformer m.m. I det omfang at simuleringerne har vist besparelses potentialer, er der foretaget ændringer på de nuværende styrings- og reguleringsformer Måleperiode til dokumentation af virkning og validering og simuleringsmodeller Der er foretaget målinger af drifts- og energiforhold med henblik på at fastlægge i hvor høj grad de foretagne tiltag har resulteret i den besparelse, der var fastlagt gennem simuleringerne. Længden af måleperioden har været afhængig af variation mm Udvælgelse af 2 velfungerende anlæg med varmepumper Der er udvalgt 2 svømmehaller med velfungerende varmepumpeanlæg Undersøgelse og dokumentation af eksisterende kontra nye anlægs effektivitet SVOEMMEHALLER doc Side 7 af 110

12 Effektivitet, energiforbrug og temperaturer er målt og anlægsopbygning, dimensionering, styring er vurderet (tilstandsvurdering). Der er desuden foretaget mere generelle beregninger af økonomi og miljøeffekt af varmepumper i installationer med kraftvarmeforsyning henholdsvis naturgasopvarmning. Varmepumper sammenholdes med effektiv varmegenvinding på ventilationsluften Udvikling, dokumentation og implement. af simuleringsmodul for varmepumper Varmepumpers effektivitet afhænger voldsomt af de ydre betingelser for driften. Modellerne tager hensyn til timevariationer i klimaforhold, belastninger i svømmehallen samt skiftende styringsstrategier over døgnet og året Implementering af nye varmepumpeanlæg Der er foretaget simuleringer omkring følgede forslag til varmepumpeanlæg i svømmehaller; Ny, mere effektiv kompressor (nyt kølemiddel) Højere systemeffektivitet via variabel kompressorhastighed (behovsstyring) Højere effektivitet i varmevekslere Indsættelse af buffere til at give en mere konstant drift Optimeringer i andre dele af anlægget (især pumper og deres drift) Bedre styrings- og reguleringsstrategier Bedre overvågning Måleperiode til dokumentation af virkning og validering af simuleringsmodeller Der foretages målinger og i samarbejde med driftspersonalet følges anlæggenes funktion i det daglige for at se om de lever op til forventningerne. Målingerne starter, når en kort indkøringsfase er overstået tilfredsstillende. Længden vil være op mod et år, da både sommer- og vintersituation skal dokumenteres. Der regnes med et begrænset indkøb af måleudstyr. Måleperioden sker i størst muligt samarbejde med fase 6. 2 Kortlægning af energiforbruget i svømmehaller 2.1 Spørgeskemaundersøgelse om drift og energi i svømmehaller Se bilag bagerst i rapporten. 2.2 Deltaljerede undersøgelser af 6 svømmehaller opstilling af nøgletalskatalog SVOEMMEHALLER doc Side 8 af 110

13 Tendenser i svømmehallers ventilationsanlæg Baggrundsmaterialet til disse tendensgrafer er svaret på et spørgeskema sendt ud til flere svømmehaller i Danmark. Materialet er desværre ikke stort nok til at kunne sige noget generelt om alle svømmehaller, men kan forhåbentlig give et nogenlunde billede af i hvilken retning, tendensen peger. Tendensen her bygger på svaret fra 19 svømmehaller. Teknologisk Institut har lavet lignende undersøgelser, der dog ikke har samme bredde. Det som teknologisk Institut har undersøgt er kun forbruget af el, varme og vand pr m 2 bassin og pr person. Nøgletallene er fundet på deres hjemmeside, de er baseret på data fra 2006, og de der fremhæves i dette notat, gælder for alle størrelser af haller. Spørgeskemaet der blev sendt ud i denne henseende, indsamlede også information om hvordan ventilationsanlægget er opbygget og dets alder. Generelt kan det om alle anlæggene siges, at der er tilfredshed med dem, selvom de alle ikke sørger for en luftkvalitet, der kan karakteriseres som god. Det har været op til den enkelte bademester/teknikansvarlige at vurdere hvordan luftkvaliteten i hallen er, så derfor kan et indeklima godt være karakteriseret som middel, mens den generelle vurdering om anlægget kan magte ventilationsopgaven, kan være positiv. I nedenstående Figur 1 ses den generelle fordeling, af om ventilationsanlæggene kan klare opgaven; at holde et tilfredsstillende indeklima, og dermed antallet af tilfredse og utilfredse. Tilfredshed med ventilationsanlæg Dårligt 11% Godt 89% Figur 1. Den generelle vurdering af indeklimaet SVOEMMEHALLER doc Side 9 af 110

14 2.2.2 Elforbrug til ventilation For at kunne sammenligne det årlige elforbrug i svømmehallerne tages det i forhold til det samlede bassinareal, hvormed nedenstående Figur 2 fås. Elforbrug til ventilation [kw h/m 2 bassin/år] [kwh/m2bassin/år] Elforbrug 2005 Elforbrug Figur 2 Elforbrug til ventilation Dette giver for 2005 og 2006 en samlet middelværdi af elforbruget pr m 2 bassinareal om året på følgende. I skemaet er til sammenligning også vist nøgletallet fra Teknologisk Institut. År kwh/m 2 bassin/år Teknologisk Institut Varmeforbrug i ventilation Ligesom elforbruget til ventilation er det også kun muligt at sammenligne varmeforbruget i ventilationen, hvis det tages i forhold til bassinarealet SVOEMMEHALLER doc Side 10 af 110

15 Varmeforbrug til ventilation [kw h/m2bassin/år] [kwh/m2bassin/år] Varmeforbrug 2005 Varmeforbrug 2006 Figur 3 Varmeforbrug i ventilation Der er fundet værdier for 2005 og 2006, og disse værdier sammenholdes med værdierne fra undersøgelsen som Teknologisk Institut har lavet. I nedenstående tabel er middelværdierne for 2005 og 2006 opstillet sammen med nøgletallet fra Teknologisk Institut. Som det fremgår, er tendensværdierne fra denne undersøgelse lavere end dem fra Teknologisk Institut. År kwh/m 2 bassin/år Teknologisk Institut Antal bassiner for at kunne vurdere realiteten af værdierne for energiforbruget i denne undersøgelse, skal størrelsen af svømmehallerne der har svaret, tages i betragtning. Til at illustrere dette, kan antallet af bassiner opstilles, og i denne undersøgelse giver dette resultatet i Figur SVOEMMEHALLER doc Side 11 af 110

16 Antal bassiner i hver svømmehal antal Figur 4. Antallet af bassiner i undersøgte svømmehaller Som det fremgår af figuren, er der både svømmehaller med mange og få bassiner, men med en overvægt af de mindre haller med et og to bassiner Antal ventilationsanlæg, og deres alder En anden metode at vurdere størrelsen af de svarende svømmehaller, kan gøres ud fra antallet af ventilationsanlæg, men denne er dog ikke lige så sikker som ud fra antallet af bassiner. Dette skyldes, at der kan være store forskelle på de enkelte ventilationsanlæg, og dermed kan et stort anlæg godt ventilere den samme mængde som to mindre, og sørge for at der er et tilfredsstillende indeklima. I nedenstående Figur 5 er det opstillet hvor mange ventilationsanlæg der er i de enkelte svømmehaller, og det fremgår, at der er en stor overvægt af haller med ét system. Der er dog en tendens, at jo flere bassiner der er, desto flere separate anlæg er der. Dette ses ved at sammenligne Figur 4 og Figur SVOEMMEHALLER doc Side 12 af 110

17 Antal ventilationsanlæg i svømmehaller Antal Figur 5. Antal ventilationsanlæg i de svarende svømmehaller For at kontrollere om der er en sammenhæng mellem alder og antallet af ventilationsanlæg opstilles nedenstående Figur 6, der viser de enkelte anlægs alder, og umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem alder og antal. Alder af ventilationsanlæg [år] Figur 6. Alder ventilationsanlæg Energiforsyning Det har også været undersøgt gennem hvilken energiforsyning energien til opvarmning kommer, og resultatet af dette ses i nedenstående Figur SVOEMMEHALLER doc Side 13 af 110

18 Energiforsyning i svømmehaller Naturgas 16% Olie 0% Andet 0% Fjernvarme 84% Figur 7. Energiforsyningen til varmeanlægget Det fremgår, at der er en overvægt af svømmehaller der opvarmes via fjernvarmen, færre der opvarmes med naturgas, og ingen der opvarmes vha. oliekedel eller en anden opvarmningsform. Dette betyder ikke, at der ikke er nogen svømmehaller overhovedet der opvarmes med olie eller en anden form for opvarmning, som f.eks. solvarme, men at det bare er meget få. At disse to opvarmningsformer ikke kan forkastes, skyldes netop det lidt tynde svargrundlag for dette tendensnotat Type af varmegenvinder Spørgeskemaet der blev besvaret indeholdt også information om hvilken type varmegenvinder der var i ventilationsanlægget, hvis der var en. Ud af de 19 svar der kom tilbage, viste det sig, at der i alle anlæg var varmegenvinding, men ikke samme form. Type af varmegenvinder Modstrøms veksler 6% Rotorveksler 5% Heat pipes 11% Krydsveksler 79% Figur 8. Type af varmegenvinder i ventilationsanlæggene SVOEMMEHALLER doc Side 14 af 110

19 Det mest benyttede aggregat til varmegenvinding er krydsvekslere, mens der ikke så ofte benyttes heat pipes, modstrøms- eller rotorvekslere Rumtemperatur For at kunne vurdere varmeforbruget i de enkelte svømmehaller, er det også undersøgt hvilken middeltemperatur der holdes. Det har dog ikke været muligt at indhente denne værdi for alle de undersøgte haller, og derfor er der enkelte huller uden en værdi i diagrammet. Middelværdi af rumtemperatur [ C] 31, , , , , , Figur 9. Middelværdi af rumtemperatur Generelt kan det dog siges, at der er en middeltemperatur i svømmehallerne på 29 C, hvilket er varmere end den normale temperatur for de større svømmebassiner SVOEMMEHALLER doc Side 15 af 110

20 3 CFD beregning af luftbevægelse og vandfordampning Formålet med beregningerne er at bestemme sammenhængen imellem vandfordampning og luftbevægelse, og bestemme mængden af fordampet vand til brug for dimensionering af ventilationsanlæg i svømmehaller og til brug for udvikling af en forenklet model i BSIM Forudsætninger Beregninger gennemføres for en eksisterende svømmehal i Korsør. Der beregnes for en vintersituation, hvor solindfald ikke påvirker temperatur- og energiforhold samt vandfordampning. Da fordampning fortrinsvis stammer fra badet indgår kun denne i beregningerne. Evt. fordampning fra våde overflader omkring badet og aktivitet kan inkluderes i fordampningen fra badet ved en korrektion eller ved at angive fordampningen som en randbetingelse (vand tilført rumluften, så varmebalancen for rumluften bliver forbedret). Der regnes kun på den mekaniske ventilation, da infiltration ud fra målinger er fundet at være ubetydelig. Randbetingelser Randbetingelser for beregningerne indsamles i forbindelse med energikortlægningen ved at udføre supplerende temperaturmålinger af overflader, bassinvand, ventilationsluft, samt ved måling af luftmængder og ventilationsarmaturernes dimensioner og placering. Følgende randbetingelser er aftalt for beregningscase nr. 1: Svømmehallens geometri er rektangulær, idet der ses bort fra en mindre udbygning. Loftet i den lave ende af hallen anses for vandret. Der ses bort fra det lille oplæringsbassin. Den indskudte etage med cafeteria bør indgå i modellen, som en massiv blok, da cafeteria er luftmæssigt adskilt med glasvægge med et lag glas mod selve svømmehallen. Der regnes med en indblæst mekanisk luftmængde på m 3 /h der fordeles forholdsmæssigt i forhold til den projekterede luftmængde. Indblæsningsarmaturer modelleres sektionsvis som spalteindblæsning. Indblæsningsarealet vælges, således at der opnås samme impulsstrøm. Indblæsningstemperaturen sættes til 38 o C. Vandtemperaturen i bassinerne sættes til 28 o C. Det øvrige gulvareal anses for adiabatisk. Den gennemsnitlige rumtemperatur tilstræbes at være 30 o C. Varmestrømmen gennem ydervægge modelleres som konstant varmeflux. Størrelsen af denne beregnes således at varmebalancen for svømmehallen er opfyldt ved en gennemsnitlig rumtemperatur på 30 o C. Varmefluxens størrelse på den enkelte flade fordeles i forhold til fladens areal og u-værdi SVOEMMEHALLER doc Side 16 af 110

21 3.2 Måleresultater fra Korsør Lufthastigheder over vandoverflade Lufthastighedder er målt 10 cm over vandoverfladen. Målepunkter er placeret som vist på skitse. Lufthastigheder er målt og aflæst som vist nedenfor (m/s): U mean U RMS U 90% middelhastigheder, midlet over 3 minutter RMS-vædien, 3 minutter 90% fraktil, 3 minutter Plan over svømmehal: Lufthastigheder over vandoverfladen Lufthastigheder, indblæsningsriste Lufthastigheder er målt for at bestemme den relative forskel i luftmængder på de enkelte riste. Målingen er gennemført for fire tilfældigt udvalgte riste. Lufthastigheder er målt 77 cm over midte af rist. Afstand til væg er 20 cm ved murværk og 30 cm ved glas. Målepunkter er placeret som vist på skitse SVOEMMEHALLER doc Side 17 af 110

22 Punkt 1, øst Punkt 2, syd Punkt 3, nord Punkt 4, vest Ventilator, høj ha- 0,65 0,80 stighed 0,69 0,84 0,88 1,07 0,6 0,84 0,62 0,88 0,82 1,13 Ventilator, lav ha- 0,32 0,38 0,31 0,17 stighed 0,35 0,41 0,33 0,20 0,47 0,60 0,47 0,29 Der forekommer forskelle i indstillingen af mængdereguleringsspjæld for de enkelte riste. De målte lufthastigheder kan derfor kun anvendes vejledende til bestemmelse af relativ fordeling af luftmængder. Længdesnit i svømmehal: Primær luftstrømning baseret på røgtest SVOEMMEHALLER doc Side 18 af 110

23 3.2.3 Lufttemperaturer, målinger fra 19/ Korsør Svømmehal Indblæsning, temperatur 2 min Indblæsning, temperatur Udsugning, temperatur 2 min Udsugning, temperatur Bassintemp. Udeluft, temperatur 2 min Udeluft, temperatur 10 12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00: Luftfugtighed, målinger fra 19/ Korsør Svømmehal Udeluft, relativ fugtighed Udsugning, relativ fugtighed Indblæsning, relativ fugtighed :00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00: Vandtab under målinger fra 19/ Korsør Svømmehal g/h pr. m2 bassin Målt vandtab Beregnet vandfordampning :00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23: SVOEMMEHALLER doc Side 19 af 110

24 3.2.6 Lufttemperaturer, målinger fra 19/ i lodret plan Korsør Svømmehal Højde (m) Temperatur ( C) Lufttemperatur, springbassin Lufttemperatur, sportsbassin Luftfugtighed, målinger fra 19/ i lodret plan Korsør Svømmehal Højde (m) Relativ luftfughtighed (%) Relativ fugtighed, springbassin Relativ fugtighed, sportsbassin SVOEMMEHALLER doc Side 20 af 110

25 3.3 Præsentation af beregningsmodel Teoretisk baggrund SVOEMMEHALLER doc Side 21 af 110

26 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 22 af 110

27 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 23 af 110

28 D CDF-modellering SVOEMMEHALLER doc Side 24 af 110

29 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 25 af 110

30 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 26 af 110

31 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 27 af 110

32 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 28 af 110

33 D CDF-modellering SVOEMMEHALLER doc Side 29 af 110

34 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 30 af 110

35 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 31 af 110

36 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 32 af 110

37 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 33 af 110

38 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 34 af 110

39 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 35 af 110

40 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 36 af 110

41 17955-SVOEMMEHALLER doc Side 37 af 110

42 3.3.4 Konklusion SVOEMMEHALLER doc Side 38 af 110

43 4 Simulering af energirigtig ventilation: BSim Projektering af svømmehaller sker i dag hovedsageligt gennem anvendelse af empirisk viden, som ofte er omsat til håndregler. Mange af disse håndregler er meget velovervejede, men baserer sig på eksisterende viden om drift og ikke på behovsanalyser. Dertil kommer at antagelser om, hvorledes driften vil udvikle sig, også er baseret på erfaring alene. Der eksisterer ingen dokumenterede undersøgelser, hvor driften er søgt optimeret gennem anvendelse af simuleringsværktøjer. Styring og regulering er et kraftigt redskab til at nedsætte energiforbruget i Svømmehaller, hvad enten der er tale om regulering af belysningen, ventilationsanlægget, vandbehandlingen, etc. Det er imidlertid meget vanskeligt at kortlægge de optimale reguleringsforhold, da der ikke findes mulighed for at simulere og sammenligne driftsforhold, energiforbrug og indeklima ved forskellige påvirkninger og driftsstrategier. Udover styrings- og reguleringsområdet er en anden vigtig parameter, hvilke varmegenvindingsog opvarmningsmetodikker der anvendes i ventilationsaggregatet. Anvendelse af varmepumper er ret udbredt især på grund af effektiviteten i en varmepumpes effektivitet under de aktuelle driftsbetingelser. Styringen af varmepumpen har imidlertid været genstand for megen debat om, hvorvidt de anvendte styringer er optimale, og om det overhovedet er økonomisk rentabelt at anvende varmepumper. Projektet har haft to fokusområder, der drifts- og reguleringsmæssigt har stor indvirkning på hinanden, nemlig: at beskrive, udvikle og implementere styrings- og reguleringsstrategier i programpakken BSim /X/, således at BSim kan benyttes til at analysere og forbedre driftsøkonomien på ventilationsanlæg i svømmehaller gennem realistiske, samt at udvikle og implementere simple modeller for styring af varmepumpeanlæg, med henblik på at kunne analysere energimæssige og økonomiske konsekvenser ved anvendelse af varmepumper i ventilationsanlæg til svømmehaller. 4.1 Principiel opbygning af beregningsmodel Med tidligere versioner af BSim har det ikke været muligt at simulere svømmehaller. Der er derfor blevet udviklet en række modeller, som er specielle for svømmehaller i forhold til andre bygninger: - model for vandbassin - model for fordampningen fra bassinet som funktion af temperatur og antal personer - model for ventilationsanlæg og regulering, som kan simulere de almindeligste reguleringsformer - simpel model for varmepumpe til støtte for opvarmning af ventilationsluft SVOEMMEHALLER doc Side 39 af 110

44 Modellerne er beskrevet i det følgende. Gennem udviklingen af de nye modeller, er programmet løbende blevet afprøvet hos Alectia A/S (tidligere: Birch og Krogboe A/S) og på SBi. Hovedgrundlaget for afprøvningen har været forskellige BSim modeller af Korsør svømmehal, som der har foreligget beskrivelser af og målinger på, se Figur 4.1. Figur 4.1. Foto og BSim model af Korsør svømmehal. Svømmehallen rummer flere bassiner, men i de fleste modelvarianter er der kun regnet med det store "normalbassin" i baggrunden af billedet Model for vandbassin Ved opbygningen af en svømmehalsmodel må bassinet defineres som tilhørende sin egen termiske zone, mens halrummet, hvori bassinet befinder sig, defineres som en anden termisk zone, se Figur 4.2. Bassinzonen skal defineres med et vist luftvolumen (over vandoverfladen), og varme- og fugtudvekslingen mellem zonerne (vandet og luften) beskrives ved en "mixing". Mixingen angiver, hvor stor en luftoverføring der antages at være mellem de to zoner, og afhænger primært af bassinarealet. Erfaringerne har vist, at den bør tildeles en relativ stor værdi, fx svarende til et luftskifte i hallen på 0,2-1,0 h -1. Figur 4.2. Forenklet model af Korsør Svømmehal, hvor kun det ene bassin er medtaget. Af træstrukturen til venstre fremgår de valgte termiske zoner samt systemerne for hver zone SVOEMMEHALLER doc Side 40 af 110

45 Vandbassinet defineres som en konstruktion, hvor mindst ét af lagene er vand. Tykkelsen af vandlaget skal totalt være lig med vanddybden i bassinet. Opvarmningen af vandet sker i princippet i et bestemt niveau (ligesom ved gulvvarme midt i et lag af en konstruktion), og derfor vil det normalt være nødvendigt at dele vandlaget i flere lag, således at man kan angive det ønskede niveau, jf. Figur 4.3 og Figur 4.4. Opvarmningen af bassinvandet sker i praksis dels ved varmeoverførsel fra luften og dels ved opvarmning gennem varmeveksler i teknikrummet. Da det opvarmede vand ledes ind i bassinet med en vis hastighed, sker varmeoverførslen til hele vandvoluminet hurtige end ved normal varmeledning. Derfor tildeles vandet en højere varmeledningsevne end den faktiske (i beregninger er den sat til 10 W/mK imod den fysiske, der har størrelsesorden 0,6 W/mK). Det bemærkes, at vandet også mister varme pga. fordampningen fra overfladen, se afsnit om fordampningsmodeller side 41. Figur 4.3. BSim dialog for definition af lag i en konstruktion, der definerer vandet i et svømmebassin. Her er den samlede vanddybde delt i flere lag, således at det er muligt at definere, hvor varmeafgivelsen til vandet sker. Figur 4.4. BSim dialog for opvarmning af vandet i svømmebassin. Her benyttes systemet Heating2 med reguleringen floorheating, og varmeafgivelsen defineres på samme måde, som i gulvvarme. Varmen afgives i midten af det valgte lag i konstruktionen Praktiske modeller for vandfordampning På grundlag litteraturstudier og et ph.d. studie ved Aalborg Universitet vedrørende fordampningsmodeller /4/ og efterprøvning af nogle af disse gennem CFD-beregninger /5/, er der udvalgt de fordampningsmodeller, som findes bedst egnet til implementering i BSim. Der anvendes forskellige modeller med og uden personer i bassinet: SVOEMMEHALLER doc Side 41 af 110

46 Bassin uden personer For stillestående bassinvand anvendes en formel udviklet af Shah /6/ ud fra analogien mellem varmetransport og massetransport: E 1 C 3 w a w W W w a hvor C er en konstant som afhænger af den absolutte forskel mellem ρ a - ρ w For ρ a - ρ w >0,02: C=35 For ρ a - ρ w <0,02: C=40 ρ er densitet af luften [kg/m 3 ] W er luftens specifikke vandindhold [kg vanddamp/kg luft] Air t a, f, P a V E Water t w, f =100%, P w Bath Figur 4.5. Skitse til model for vandfordampning Eksempel Evaporation rate calculations based on Tw=26 C, Tair=28 C, φ=60% kg/m 2 s Bassin med personer For bassin med personer afhænger fordampningen af bassinarealet pr. person: E 2.5 E Hvis A/N < Hvis A/N > 45 N E E A ellers E 0 A N E E A er fordampningsraten fra bassin uden personer er overfladearealet af bassinet SVOEMMEHALLER doc Side 42 af 110

47 N er antallet af personer i bassinet 3 Vandfordampning fra bassin med personer Relativ fordampningsrate E/E0 2,5 2 1,5 1 0, Bassinareal/personer, m²/person Figur 4.6. Figur 4.7. BSim dialog for fordampningsmodel for bassin SVOEMMEHALLER doc Side 43 af 110

48 Figur 4.8. Dialoger for definition af personbelastning og døgnprofil i bassinzonen Figur 4.9. Diagram for eksisterende ventilationsmodel i BSim. Figur Diagram for ny ventilationsmodel med recirkulationsstyring SVOEMMEHALLER doc Side 44 af 110

49 Numrene i Figur 4.10 refererer til den generelle beskrivelse af lufttilstande i anlæg og bygning. Recirkulering (Returnair) kan regulere på tilstanden i zonen ved: - at ændre på graden af returluft (forholdet ml. luftmængder 5a/11) - ændre på (samlet) indblæsningsluftmængde (11) - på befugter (9 10) - på affugter (køleflade) (6 7) Inddata til ventilationsanlæg Figur Dialog i BSim for data til ReturnAirCtrl. Tabel 4.1. Inddata til recirkulation: ReturnairCtrl Parameter Beskrivelse MinSupplyRatio nedre værdi for andel af nominel indblæsningsluftmængde. Forholdet mellem SupplyAir og Exhaust bibeholdes konstant, når Supply ændres Varianter / interval, enhed 0-1,0 MinReturnRatio nedre grænse for recirkuleret luft (i forh. t. Supply) 0-1,0 MaxReturnRatio øvre grænse for recirkuleret luft (i forh. t. Supply) 0-1,0 SetP CO2 øvre grænse for CO2 indhold i zonen ppm SetPHumid nedre grænse for relativ luftfugtighed i zonen % SetPDehumid øvre grænse for relativ luftfugtighed i zonen % MinInletTemp nedre grænse for indblæsningstemperatur C MaxInletTemp øvre grænse for indblæsningstemperatur C SetPTemp ønsket værdi for operativ temperatur i zonen C SVOEMMEHALLER doc Side 45 af 110

50 4.1.4 Reguleringsprioritet: 1. CO 2 2. fugt 3. temperatur 4.2 Regulering af CO 2 Hvis SetPCO 2 > OutdoorAir CO 2 : Ingen regulering Første tidsstep: værdi i zonen (4) under SetPCO 2 : ingen regulering værdi i zonen (4) over SetPCO 2 : regulering 1. hvis ZoneAirCO 2 > OutdoorAir CO 2 : reduktion af ReturnRatio 2. når/hvis ReturnRatio=MinReturnRatio: øgning af SupplyRatio Efterfølgende tidsstep: værdi i zonen (4) under SetPCO 2 : regulering 1. forøgelse af ReturnRatio 2. når/hvis ReturnRatio=MaxReturnRatio: reduktion af SupplyRatio værdi i zonen (4) over SetP CO 2 : regulering 1. hvis ZoneAirCO 2 > OutdoorAir CO 2 : reduktion af ReturnRatio 2. når/hvis ReturnRatio=MinReturnRatio: øgning af SupplyRatio Intern parameter: beregn MinOutdoorAir for at opnå SetPCO 2 (mindste udeluftsmængde for at holde CO 2 indholdet under SetP CO 2 ). 4.3 Regulering af fugt Omregning af SetPHumid og SetPDehumid til værdier af absolut luftfugtighed ved SetPTemp. Beregn tilstand for blandingsluften: t-mix = toutlet x returnratio + tintake x (1-ReturnRatio) x-mix = Beregn indblæsningstemp. t-inlet ved passage af genvinder med evt. tvungen genvinding (hvis MinHeatRec > 0) og ved passage af ventilator: t-inlet = t-mix + + Sammenlign t-inlet med MinInletTemp og MaxInletTemp SVOEMMEHALLER doc Side 46 af 110

51 Hvis t-inlet < MinInletTemp: forøg temperaturen i varmefladen til MinInletTemp (dog ikke mere varme end MaxPow) Hvis t-inlet > MaxInletTemp: Dette tilfælde gemmer vi lidt i første gennemløb! A: Indblæs med tx = (t-inlet, x-mix) Beregn den resulterende rumtilstand tz, xz Hvis det absolutte fugtindhold i zonen er over SetPHumid og under SetPDehumid: ingen regulering BEFUGTNING Hvis værdi i zonen xz under SetPHumid: regulering (0. øgning af ReturnRatio kan næppe blive aktuelt) 1. beregn mætningsindholdet af vanddamp x-mæt ved t-inlet 2. beregn det fugtindhold i indblæsningsluften x-inlet1, der netop giver et fugtindhold i rumluften (xz) på SetPHumid 3. hvis x-inlet1 < x-mæt (t-inlet) 4. befugt luften til x-inlet1 5. ellers, (hvis x-inlet1 > x-mæt (t-inlet)) 6. beregn den temperatur t-inlet1 = t-mæt (x-inlet1) på mætningskurven, der svarer til xinlet1 7. beregn hvilken t-inlet2, der giver den ønskede SetpTemp i zonen 8. hvis t-inlet1<t-inlet2 9. sæt indblæsningstempereturen op til t-inlet1 10. befugt luften til x-inlet1 11. ellers, hvis t-inlet1>t-inlet2 12. beregn fugtindholdet x-mæt2(t-inlet2) på mætningskurven ved t-inlet2 13. forøg luftmængdefaktoren SupplyAirRatio med faktoren x-inlet1/x-mæt2, dog ikke større end 1, sæt indblæsningstemperaturen op til t-inlet2 15. befugt luften til x-inlet2=x-mæt(t-inlet2) 16. Tilbage ved A (temperaturstigning i genvinder og ventilator antages at være som før): Indblæs den nye luftmængde med tilstanden t-inlet, x-inlet) AFFUGTNING Hvis værdi i zonen xz over SetPDehumid: regulering 1. hvis ZoneAirHum > OutdoorAirHum: reduktion af ReturnRatio 2. når/hvis ReturnRatio=MinReturnRatio: øgning af SupplyRatio 3. når/hvis SupplyRatio=1: start køleflade for affugtning (6 7) SVOEMMEHALLER doc Side 47 af 110

52 4.4 Regulering af temperatur Værdi i zonen (4) er mindre end (ZoneAirTemp DeltaT): Regulering 1. start varmeflade indtil ZoneAirTemp=SetPTemp (7 8) 2. start radiator indtil ZoneAirTemp=SetPTemp Værdi i zonen (4) er større end (ZoneAirTemp + DeltaT): Regulering 1. hvis ClCoil > MaxCoolPower (negativ): forøg køleydelsen (6 7) 2. hvis zonens fugtighed herved kommer under SetPHumid: start befugter (9 10) 4.5 Anvendelse af BSim: muligheder og begrænsninger 4.6 Varmepumpe i BSim Da der i en periode blev installeret en del varmepumper i svømmehaller, har det været projektets mål at udvikle og implementere en simpel varmepumpemodel i BSim, således at man kan analysere indflydelsen på det samlede energiforbrug. Figur Principdiagram for anvendelse af varmepumpe i kombination med ventilationsanlægget i BSim. I den aktuelle model er varmepumpens fordamper placeret i afkastluften (exhaust air, 13), hvorfra den overfører varme til kondensatoren i indblæsningsluften (supply air, 12). Modellen er forberedt for at varmepumpen kan overføre varme til varmt brugsvand SVOEMMEHALLER doc Side 48 af 110

53 4.7 Eksempel på anvendelse af BSim Figur SVOEMMEHALLER doc Side 49 af 110

54 5 PSO 2003 Ventilation og varmepumper i svømmehaller 5.1 Rødby Svømmehal, varmepumpeanlæg Anlægget i Rødby Svømmehal blev gennemgået af Claus S. Poulsen (Teknologisk Institut) og Niels Radisch (Rambøll) som en del af ovennævnte projekt. Gennemgangen var aftalt med formanden for svømmehallen Jens Peter Jensen. Svømmehallen Hallen er taget i brug i 1977 med: 25*12,5 m bassin, d= 1,2-1,9 m (27 C) 12,5*6,5 m basin, d= 0,9 m (ca. 28 C) Åbningstider 7-20 Energimåling på fjernvarme og el Ventilation Ventilationsanlægget er fælles for hele svømmehallen (incl. omklædning). Der er kun varmegenvinding med varmepumpe anlæg er renoveret i En mindre del af luften recirkuleres. Varmegenvindingsfladen (køleflade/fordamper) er placeret før recirkulationsspjældet (både recirkuleret luft og afkastluft køles). Der sker en slutopvarmning af luften med fjernvarme i en varmeflade til hallen hhv. omklædningsrummene. Der er installeret nye axialventilatorer, der efterfølgende er nedreguleret med frekvensomformere, i Varmt brugsvand På brugsvandssiden er den eksisterende varmtvandsbeholder reduceret til at være lagerbeholder. Forvarmning af vandet sker i en pladeveksler ved varmepumpen. Vandet cirkuleres mellem veksleren og beholderen af en Grundfos UPS 25-80, trin 3 (mærkeeffekt 245 W). Vandet efteropvarmes i en pladevarmeveksler med fjernvarme Varmepumpeanlægget Anlægget udnytter energien fra afkastluften til forvarmning af brugsvand og til opvarmning af friskluft til ventilationsanlægget SVOEMMEHALLER doc Side 50 af 110

55 Varmepumpen - kompressor: Bitzer 4P-15.2Y med kølemiddel: R407C Forvarmning af vandet sker i en pladeveksler ved varmepumpen vandet cirkuleres mellem veksleren og beholderen. Som det fremgår af billedet er ingen af rørene på varmepumpesiden isolerede, hvilket giver unødvendige systemtab. Ved besigtigelsen kunne følgende registreres: Ventilationsside TC = 48,6 C (kondenseringstemperatur/dew point beregnet ud fra tryk aflæst på manometer) T0 = 5,0 C (fordampningstemperatur/dew point beregnet ud fra tryk aflæst på manometer) Tuk = 39 C (kølemiddeltemperatur ud af kondensator) Tsug = 22 C (kølemiddeltemperatur ind i kompressor) Ttr = 83 C (kølemiddeltemperatur ud af kompressor/trykrør) Toh = 18 C (kølemiddeltemperatur ud af fordamper) Lufttemperaturer over fordamper Lufttemperaturer over kondensator C C C C (dvs. stor recirkulation af luften) SVOEMMEHALLER doc Side 51 af 110

56 5.1.5 Brugsvandsside På brugsvandsveksleren blev målt følgende temperaturer (overflade på rør): Brugsvand C Kompressoren kan reguleres i to trin 50/100 %. Ved besigtigelsen kørte anlægget med begge trin koblet ind. De følgende beregninger er gennemført på kompressormodel 4PC-15.2Y, da den anvendte model ikke forefindes i nyeste beregningssoftware fra kompressorfabrikanten. Fuld kapacitet (100% ~ 4 cyl-drift): Fra kompressorkatalog fås med de registrerede temperaturer og tryk: Kuldeydelse = 41,9 kw Power input = 11,22 kw VP, ydelse = 49,4 kw Hermed fås anlæggets varmepumpe COP (COP_HP) = 49,4 / 11,2 = 4,4 Lav kapacitet (50% ~ 2 cyl-drift): Fra kompressorkatalog fås med de registrerede temperaturer og tryk: Kuldeydelse = 21,0 kw Power input = 5,96 kw VP, ydelse = 25,1 kw Hermed fås anlæggets varmepumpe COP (COP_HP) = 25,1 / 5,96 = 4,2 Det skal naturligvis her noteres, at det må forventes at de registrerede temperaturer og tryk vil ændre sig, når der skiftes kapacitetstrin, men det var ikke umiddelbart muligt at foretage kontrol af disse størrelser ved besøget Årsvirkningsgrad for anlægget Udover tryktab over varmefladernes sekundærsider (luft og vand) ligger der nogle interne tab i systemet pga. tryktab i rør og komponenter samt manglende isolering. Det vurderes at den realiserede virkningsgrad i varmepumpen herefter ligger % under de ovenfor nævnte katalogværdier. Endvidere er der med de relativt høje udetemperaturer ved besigtigelsen tale om driftsforhold bedre end gennemsnittet. Årsvirkningsgraden vurderes at ligge på ca. 3,4 3, SVOEMMEHALLER doc Side 52 af 110

57 5.1.7 Mulige forbedringer i varmepumpeanlægget: Anlæggene er undersøgt for at afklare varmepumpers funktion generelt. Imidlertid er anlæggene nedslidte og derfor må det anbefales at foretage en overordnet vurdering af de samlede tekniske anlæg, førend en renovering igangsættes. Som en del af PSO-projektet er, på trods af anlæggenes tilstand, opstillet følgende optimeringsmuligheder: Ny styring baseret på frekvensomformer Denne løsning vil sikre en COP i omegnen af 4,2-4,4 i hele kompressorens driftsområde altså ca. samme effektivitet som i fuldlast beregningen tidligere. Hvor stor en økonomisk gevinst der kan opnås kan med følgende forudsætninger beregnes: Nuværende system: Forudsætninger for driftsprofil i dag: Driftstid varmepumpe vurderes til 11 md., hvoraf 6 md. køres 100% og 5 md. køres 50%: Driftstimer VP 50% = 5/12 x 8760 = timer / år Driftstimer VP 100% = 6/12 x 8760 = timer / år Ydelse (50%) = timer x 25,1 kw = kwh Ydelse (100%) = timer x 49,4 kw = kwh Anvendes en vurderet årlig energieffektivitet på anlægget på 3,5 fås følgende: Beregnet årligt energiforbrug = ( kwh) / 3,5 = kwh Med en elpris på 0,99 kr./kwh kan de årlige omkostninger til drift af varmepumpen beregnes til: kr. Med opdateret styring: Installeres frekvensomformer på anlægget, vil regnestykket se således ud med en forventet årlig energieffektivitet på 4,3: Beregnet årligt energiforbrug = ( kwh) / 4,3 = kwh Med en elpris på 0,99 kr./kwh kan de årlige omkostninger til drift af varmepumpen med ny styring beregnes til: kr SVOEMMEHALLER doc Side 53 af 110

58 Altså en beregnet årlig besparelse med de gjorte forudsætninger på kr Investeringen i den nye styring forventes at ligge i omegnen af kr , altså en simpel tilbagebetalingstid på omkring 4,3 år. Et andet interessant regnestykke er sammenligningen af fjernvarme og varmepumpe. Den beregnede årlige energilevering fra varmepumpen på kwh = kwh ville med fjernvarme beløbe sig til kwh á 0,42 kr./kwh = kr./år. Dette giver i alt en driftsbesparelse ved anvendelse af varmepumpen med den opdaterede styring på ca kr./år. Med andre ord ud for de givne forudsætninger er det en rigtig fornuftig ide at køre med varmepumpen i denne svømmehal Større varmeflader Det vurderes ud fra den gennemførte besigtigelse, at fordamper og kondensator umiddelbart er dimensioneret fornuftigt. Det kan dog ud fra observationerne ikke konkluderes hvorvidt anlæggets overordnede dimensionering passer til varmebehovet i svømmehallen Flytning af køleflade (fordamper) og indsætning af ny affugtningsflade (fordamper) Som det er nu nedkøles den luft, der skal recirkuleres. Den skal herefter genopvarmes, hvilket giver unødvendigt arbejde til varmepumpen. Fordamperfladen bør flyttes til afkastluften og, for at affugte den recirkulerede luft (hvis nødvendigt), placeres en ny fordamperflade ved recirkulationsspjældet (der er ikke plads pt) Krydsvarmeveksler En reduktion af elforbruget til varmepumpen kan opnås ved at indsætte en luft/luft varmeveksler i anlægget. Dette vurderes dog ikke at være muligt med de pladsforhold, der er på stedet (disse ting er beskrevet i en tilstandsvurdering foretaget af Rambøll i 2002) SVOEMMEHALLER doc Side 54 af 110

59 5.2 Maribo Svømmehal, varmepumpeanlæg Anlægget i Maribo Svømmehal blev gennemgået af Claus S. Poulsen (Teknologisk Institut) og Niels Radisch (Rambøll) som en del af ovennævnte projekt. Ved gennemgangen deltog bademester Ib Rasmussen og driftschef Henrik Jørgensen. Svømmehallen Hallen er taget i brug 1977 med: svømmebassin 25*12,5 m, d= 1,35-1,5-3,8 m ( 28 C) undervisningsbassin 12,5*8 m, d= 0,5-0,85 m (28 C onsdag 32 C) Åbningstider Energimåling er fælles for Maribohallerne, dog bimåler (el) på varmepumpen Ventilation Et ventilationsanlæg betjener svømmehallen og et andet betjener omklædningen. Ventilationsanlæggene er renoveret i Der er kun varmegenvinding med varmepumpe en mindre del af luft recirkuleres. Der sker en slutopvarmning af luften med fjernvarme i en varmeflade til hallen hhv. omklædningsrummene Varmt brugsvand På brugsvandssiden sker der en forvarmning af vandet i en co-axial varmeveksler ved varmepumpen vandet cirkuleres mellem veksleren og 2 lagerbeholdere (i alt l). Herefter sker der en slutopvarmning i en 5000 l beholder (AJVA 9 KK) suppleret af en pladeveksler begge med fjernvarme. På vej mod bruserne sænkes temperaturen til C i et termostatarrangement med 3-vejsventil Varmepumpeanlægget Der har fra starten af været varmepumpe i svømmehallen. I 2001 blev den renoveret efter nedbrud. Anlægget udnytter energien fra afkastluften til forvarmning af brugsvand og til opvarmning af friskluft til ventilationsanlægget. Som det fremgår af billedet er rørene på varmepumpesiden kun delvist isolerede, hvilket giver unødvendige systemtab SVOEMMEHALLER doc Side 55 af 110

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Ventilation fokus på energibesparelser. Titel der Präsentation Ersteller der Präsentation Datum 1

Ventilation fokus på energibesparelser. Titel der Präsentation Ersteller der Präsentation Datum 1 Ventilation fokus på energibesparelser Titel der Präsentation Ersteller der Präsentation Datum 1 Tilstand på nuværende aggregat Optimere nuværende aggregat Ny installation Titel der Präsentation Ersteller

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Indbyggede filtre Filterskuffe til pollenfilter

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

DanX 2. Indeklimaløsninger til wellness- og poolområder

DanX 2. Indeklimaløsninger til wellness- og poolområder DanX 2 Indeklimaløsninger til wellness- og poolområder Et optimalt indeklima ved poolen En hurtig dukkert er altid dejligt. Men klimaet omkring en indendørs swimming pool kan godt være en prøvelse for

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Ventilationseftersynet består af en registrering af grundoplysninger, inspektion, målinger, rådgivning samt rapportering.

Ventilationseftersynet består af en registrering af grundoplysninger, inspektion, målinger, rådgivning samt rapportering. 25. november 2010 J.nr. 2501/1207-0002 Ref. jtl Side 1/6 Instruks for lovpligtigt ventilationseftersyn 19. februar 2007 rev. 1. november 2010 MJ 1. Indledning Ventilationseftersynet omfatter ventilationsanlæg

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

V E NTIL AT I ONSSYST EM TIL S VØMMEHALLER

V E NTIL AT I ONSSYST EM TIL S VØMMEHALLER V E NTIL AT I ONSSYST EM TIL S VØMMEHALLER V E NTIL AT I ONSSYST EM TIL S VØMMEHALLER Et optimalt indeklima ved poolen Et optimalt indeklima ved poolen En hurtig dukkert er altid dejlig. Men klimaet omkring

Læs mere

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1 Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur

Læs mere

ventilationsanlæg hos Lindø Industripark A/S

ventilationsanlæg hos Lindø Industripark A/S 27-05-2016 Optimering af ventilationsanlæg hos Lindø Industripark A/S Bilagsmappe - FMS Navn: Steffen Møller Studie nr.: Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Måling af volumenstrømme... 3 Bilag

Læs mere

VENTILATIONSSYSTEM TIL SVØMMEHALLER DanX

VENTILATIONSSYSTEM TIL SVØMMEHALLER DanX VENTILATIONSSYSTEM TIL SVØMMEHALLER DanX VENTILATIONSSYSTEM TIL SVØMMEHALLER Et optimalt indeklima ved poolen En hurtig dukkert er altid dejlig. Men klimaet omkring en indendørs swimmingpool kan godt være

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.7 MWh Fjernvarme, 957 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.7 MWh Fjernvarme, 957 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolebakken 20 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-049804 Energikonsulent: Christian Holm Jørgensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 11 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-964013-002 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 43 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-014451 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Sdr Fælledvej 5B 8963 Auning BBR-nr.: 707-114289 Energikonsulent: Michael Ørsøe Barup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller

Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger, som bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen af de danske svømmehaller med et 25 gange 15 meter-bassin

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Drejøgade 1A Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-357638 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12 liter Fuelolie, 211 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12 liter Fuelolie, 211 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Niels Iuels Plads 1 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-107209 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Nilan VP 18 MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan VP 18 MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Ny model med indbyggede filtre Filterskuffe for pollenfilter Forbedrede montageforhold Nilan VP 18 Aktiv

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Azaleavej 12 Postnr./by: 4470 Svebølle BBR-nr.: 326-000385-001 Energikonsulent: Jørgen Herold Andersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Turbovex TX 250A Turbovex A/S

Turbovex TX 250A Turbovex A/S Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT

Læs mere

Svømmebadsaffugtning. Luftaffugtere til svømmebade i private hjem, på hoteller og terapicentre. Totalløsninger for indeklima

Svømmebadsaffugtning. Luftaffugtere til svømmebade i private hjem, på hoteller og terapicentre. Totalløsninger for indeklima Luftaffugtere til svømmebade i private hjem, på hoteller og terapicentre Svømmebadsaffugtning Luftaffugtere til svømmebade i private hjem, på hoteller og terapicentre Totalløsninger for indeklima VARME

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Performancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen

Performancetest Case om IDA-huset. Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Performancetest Case om IDA-huset Eksempel på bygningsrenovering med skarp fokus på det termiske indeklima i opholdszonen Nyt er godt Men det er ikke altid det der til rådighed Ofte står vi ikke med en

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-

Læs mere