Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002"

Transkript

1 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 2002

2

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN BEHANDLINGEN AF AFFALD I BEHANDLINGEN AF AFFALD UDEN RESTPRODUKTER OG BYGGEAFFALD BEHANDLINGEN FORDELT PÅ KILDER OG AFFALDSTYPER UDVIKLING I AFFALDSPRODUKTIONEN GENANVENDELSE GENANVENDELSE FORDELT PÅ FRAKTIONER PAPIR OG PAP PLAST FLASKER OG GLAS JERN OG METAL ORGANISK AFFALD TIL KOMPOSTERING, TRÆFLISNING OG BIOFORGASNING DÆK 27 3 FARLIGT AFFALD 29 4 IMPORT OG EKSPORT AF AFFALD IMPORT EKSPORT IMPORT OG EKSPORT AF ANMELDELSESPLIGTIGT AFFALD OECD- KODER 38 5 DE ENKELTE AFFALDSKILDER OG STATUS I FORHOLD TIL SIGTELINIERNE ÅR AFFALD FRA HUSHOLDNINGER Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand Dagrenovation Storskrald Haveaffald AFFALD FRA SERVICESEKTOREN AFFALD FRA INDUSTRIEN AFFALD FRA BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED RESTPRODUKTER FRA DE KULFYREDE KRAFTVÆRKER SLAM FRA KOMMUNALE RENSEANLÆG RESTPRODUKTER FRA AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG 55 6 FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSANLÆG FORBRÆNDINGSANLÆG DEPONERINGSANLÆG 59 3

4 7 NYE INDIKATORER FOR TAB AF RESSOURCER OG MILJØBELASTNING AFFALDSMÆNGDER OG DEN ØKONOMISKE UDVIKLING NYE INDIKATORER FOR TAB AF RESSOURCER OG MILJØBELASTNING DEFINITIONER MATERIALER OG BEHANDLINGSFORMER INDIKATOR FOR RESSOURCEBESPARELSER INDIKATOR FOR ENERGIBESPARELSER INDIKATOR FOR DEPONERINGSBEHOV SAMMENFATNING AF DE NYE INDIKATORER KONKLUSION 70 8 FREMSKRIVNING AF AFFALDSMÆNGDERNE MODELLENS EVNE TIL AT BESKRIVE DEN HISTORISKE UDVIKLING BASISFREMSKRIVNING AF AFFALDSMÆNGDERNE BILAG 1 TABELLER OVER AFFALDSPRODUKTION 75 BILAG 2 FORUDSÆTNINGER FOR FORDELINGEN AF AFFALD FRA CONTAINER/OMLASTESTATIONER 77 BILAG 3 OPGØRELSE OVER ORGANISK AFFALD TIL KOMPOSTERING, TRÆFLISNING OG BIOFORGASNING 79 BILAG 4 BEHANDLING AF FARLIGT AFFALD 80 BILAG 5 ANLÆG, DER INDBERETTER TIL ISAG. ANGIVET MED CVR-NUMMER, NAVN, ADRESSE, TELEFONNUMMER, AFFALDSFRAKTION OG BEHANDLINGSFORM 82 4

5 Forord ISAG ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i Indberetningen for 2002 er den 10. i rækken af indberetninger. ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar. For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor. Oparbejdning Eksport Affaldsproducent Direkte kilde Anlæg A Anlægskilde Direkte kilder 1 Husholdninger 2 Institutioner, handel og 5 kontor Byggeri og 7 anlægsvirksomhed Rensningsanlæg 8 Container/omlastestatio 20 nnærings- og 21 nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og 22 læderindustri Træ- og møbelindustri 23 Papir- og grafisk industri 24 Kemisk industri mv. 25 Gummi- og plastindustri 26 Sten-, ler- og glasindustri 27 Jern- og metalindustri 28 Anden 29 fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhe 30 dlandbrug, skovbrug, fiskeri mv. Fraført Anlægskilde Oparbejdning Anlæg B Anlægskilder 10 Oparbejdningsanlæg 11 Komposterings- og biogasanlæg 12 Forbrændingsanlæg 13 Deponeringsanlæg 14 Slamforbrændingsanlæg 15 Anlæg til særlig behandling Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark. Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper. Nye forudsætninger Fra og med 2001 er data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni Det har medført en række ændringer i ISAG. Det betyder blandt andet, at den erhvervsmæssig kilde fremstilling m.v. ikke længere eksisterer, så det fra 5

6 2001 kun er muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. Samtidig er emballageaffald tilføjet som en ny affaldstype. Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 11% fra 2000 til 2001, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 17%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen 1. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG om at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. I løbet af 2003 vil der blive gennemført kurser for indberetterne til ISAG for blandt andet at skabe klarhed over, hvordan registreringen skal ske. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Om forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes denne udvikling i samfundet vil blive nærmere undersøgt inden Affaldsstatistik 2003 bliver publiceret. Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap og plast, som indsamles til genanvendelse i Danmark. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne registreringsmulighed. Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne glas og papir og pap er desuden ændret i forhold til årene 1994 til For en nærmere redegørelse for forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag 2. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, således at den del af slammet, der mineraliseres, indgår i statistikken med samme tørstofindhold som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte ændringer i måden at indberette data fra og med 2001 på, betyder at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og fra 2001 og frem skal ske med et vist forbehold. Regeringens Affaldsstrategi indeholder et skift i fokus fra udelukkende at bruge affaldsmængden som indikator for målopfyldelse til at supplere med nye affaldsindikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning. Læsevejledning Affaldsstatistik 2002 er tilføjet et nyt kapitel om de nye affaldsindikatorer. Ellers følger Affaldsstatistik 2002 næsten den samme opbygning som de 1 Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni

7 foregående affaldsstatistikker; kapitel 1 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 2 handler om genanvendelsen af affald. Kapitel 3 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 4 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel ikkeanmeldelsespligtigt affald som anmeldelsespligtigt affald. I kapitel 5 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af sigtelinierne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi I kapitel 6 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark. Kapitel 7 handler om de nye affaldsindikatorer og i kapitel 8 findes en basisfremskrivning over udviklingen i affaldsmængderne frem til år

8 8

9 Sammenfatning og konklusioner Indberetningen til ISAG for 2002 omfatter 407 anlæg fordelt på 296 virksomheder. Indberetningen for 2001 omfattede 402 anlæg fordelt på 295 virksomheder. Affaldsproduktionen i 2002 holdes op mod sigtelinierne i 2008 fra Regeringens Affaldsstrategi Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2002: Den samlede registrerede affaldsmængde var i 2002 på tons, hvilket er tons eller 3% mere end i Ved en vurdering af sammenlignelige tal er der dog reelt tale om et mindre fald, idet den registrerede mængde omfatter ca tons jord og sten fra bygge- og anlægssektoren. Det skyldes nye indberettere til ISAG, der har indberettet ca tons jord og sten fra 8 jordrenseanlæg, hvoraf kun ca tons blev indberettet i Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, blev der i 2002 produceret en affaldsmængde på tons svarende til en stigning på 3% i forhold til Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra byggeri og anlæg holdes udenfor statistikken var den samlede affaldsproduktion i 2002 på tons, hvilket tons mindre end i 2001 eller 4%. Altså er der tale om et fald i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Den samlede genanvendelse var på 64%, hvilket kun er et procentpoint mindre end den overordnede sigtelinie på 65% for genanvendelse, som skal være nået i De forbrændte mængder udgjorde 26%, men hertil kommer 1% til midlertidig oplagring, som efterfølgende vil blive forbrændt. Sigtelinien er på 26% for forbrænding i år Mængden til deponering udgjorde 9%, hvilket svarer til sigtelinien på max. 9% for deponering i år Sigtelinierne for behandling af affaldet fra de enkelte sektorer er stadig ikke opfyldt der genanvendes fortsat for lidt affald fra husholdningerne og servicesektoren, mens der deponeres for meget affald fra industrien. 9

10 10

11 1 Affaldsproduktion og behandling 1.1 Affaldsproduktionen i 2002 og udviklingen Affaldsproduktionen i år 2002, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2001 til 2002 fremgår af tabel 1. I Danmark blev der produceret tons affald i år Det er en stigning på 3% i forhold til affaldsproduktionen i Hovedparten af stigningen stammer fra en øget mængde bygge- og anlægsaffald på 19% i forhold til Størstedelen af denne stigning skyldes en stigning i mængden af jord og sten på ca tons, fordi der er kommet nye indberettere til ISAG. Det drejer sig om 8 jordrenseanlæg, hvoraf kun et har indberettet ca tons jord og sten i Det betyder, at affaldsproduktionen reelt er faldet med 2% i forhold til Desuden ses en stigning i mængden af affald fra servicesektoren 2 på 4% i forhold til året før. Tabel 1. Samlet affaldsproduktion i Danmark 1000 tons Udvikling i % Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Emballageaffald Andet Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Slagger, flyveaske mv. (kul) Andet Total Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der er anvendt tal for 2001). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold fra og med Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen er angivet som den tilførte affaldsmængde fra alle primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for principperne for denne fordeling. Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2002 på tons. Det betyder en stigning i affaldsproduktionen på 1% i forhold til De fem affaldstyper under husholdning udviser både fald og stigninger. Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til det foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden steget med 4% der har kun været ganske små udsving fra år til år 3. 2 Den erhvervsmæssige kilde: 02 Institutioner, handel og kontor benævnes i Affaldsstatistik 2002 service/servicesektor 3 Udviklingen fra 1994 til 2002 beskrives nærmere i afsnit

12 Der ses et fald i mængden af storskrald på 4% eller tons i forhold til Mængden af andet er faldet med 5%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på tons. Stigningerne ses for affaldstyperne haveaffald og emballageaffald med stigninger på hhv. 13% og 10% svarende til tons og tons. Som noget nyt er mængden af udsorteret emballageaffald indberettet til ISAG fra og med Den totale mængde emballageaffald, som blev rapporteret til ISAG i 2002, udgør tons, heraf er tons registreret som dagrenovation fra husholdninger i Miljøstyrelsens emballagestatistik 4 viser, at den samlede mængde emballage indsamlet til genanvendelse i Danmark udgør tons. Forskellen kan skyldes fejlregistreringer til ISAG, fordi affaldstypen emballageaffald er en ny registreringsmulighed fra og med 2001, hvilket giver usikkerhed om affaldet skal registreres som emballageaffald eller en anden affaldstype. Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2002 på tons, hvilket er 4% mere i forhold til mængden i 2001 i faktiske tal en stigning på tons. Stigningen fordeler sig på fraktioner: forbrændingsegnet, papir og pap, glas, og andet, som er steget med hhv. 9%, 2%, 2% og 13% i forhold til Fraktionerne ikke-forbrændingsegnet, madspild/andet organisk affald, klinisk risiko affald og farligt affald viser fald, svarende til hhv. 16%, 18%, 7% og 26%. Mængden af affald fra industrien 5 er faldet. Her har der været tale om et fald på tons fra tons i 2001 til tons i 2002, svarende til 12%. Faldet kan primært henføres til fraktionerne: ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild og andet organisk affald, jern og metal, farligt affald og andet, som er mindsket med hhv. 15%, 15%, 35%, 18%, 6% og 25%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: forbrændingsegnet, plast og slam på hhv. 3%, 3% og 23%. Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 11% fra 2000 til 2001, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 17%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen 6. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. I løbet af 2003 vil der blive gennemført kurser 4 Emballageforsyningen i Danmark 2000, Miljøprojekt 696, De erhvervsmæssige kilder med koderne (den tidligere Fremstilling mv.) benævnes i Affaldsstatistik 2002 industri. 6 Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni

13 for indberetterne til ISAG for blandt andet at skabe klarhed over, hvordan registreringen skal ske. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan være ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Om forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes denne udvikling i samfundet vil blive nærmere undersøgt inden Affaldsstatistik 2003 bliver publiceret. Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været meget større i 2002 end i 2001 således var mængden af bygge- og anlægsaffald tons, hvilket er tons eller 19% mere end i Stigningen findes i fraktionerne: jord og sten og asfalt med stigninger på hhv. 111% og 59%. Der er registreret tons jord og sten mere i Det skyldes, at der med ændringen af affaldsbekendtgørelsen er kommet nye indberettere til ISAG, nemlig jordrenseanlæg. Det drejer sig om 8 anlæg, der i 2002 har indberettet ca tons jord og sten, hvoraf kun et anlæg har indberettet ca tons jord og sten i 2001 samt, at et større knuseanlæg tidligere fejlagtigt har registreret en stor del af det nedknuste affald som kommende fra anlægskilder, hvilket bevirker at mængderne ikke medregnes i statistikken, da der så ville blive tale om dobbeltregistrering. Mængderne bliver nu korrekt registreret som kommende fra direkte kilder, hvilket medfører en stigning i affaldsmængden fra Byggeri og anlæg på tons - en stigning, der ikke afspejler en reel vækst i affaldsmængden. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 92%. Der ses et fald på 10% i mængden af slam fra de kommunale renseanlæg, mængden var i 2002 på tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er tons mindre end i Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med samme tørstofindhold, som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er steget med 1% fra tons i 2001 til tons i Dette skyldes for det første, at energiproduktionen var større i 2002 end i Danmark havde en nettoeksport af el i Over perioden fra 1995 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. En anden væsentlig grund til faldet i restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er, at energien i stadig større grad bliver produceret med andre brændsler end kul og koks Behandlingen af affald i 2002 I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2002 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2001-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner i

14 Det fremgår af tabel 2, at tons svarende til 64% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i I faktiske tal er der tale om en stigning på tons svarende til 3% i forhold til Tabel 2. Affaldsbehandling og sigtelinier for tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % % Genanvendelse Genanvendelse Forbrænding Forbrænding Deponering Deponering Særlig behandling Særlig behandling Oplagring I alt Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsstrategi Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001 giver ikke 100% pga. afrundingen. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald Mængden af affald, der blev forbrændt i 2002 var på tons. Faktisk er det en stigning i mængden på tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 26%. Mængden af deponeret affald var i 2002 på tons, hvilket er et fald på tons i forhold til Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 9% af den samlede mængde. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1994 til 2002 med 15 %-point svarende til et fald i den deponerede mængde på tons. Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere. I Regeringens Affaldsstrategi lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet. Sigtelinierne for sektorer og enkeltfraktioner vil på overordnet plan betyde, at genanvendelsen vil stige, og at der vil blive forbrændt mere affald. De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering. Som det ses af figur 1 er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 tæt på at være opfyldt allerede i I år 2002 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet skal forbrændes, når kapaciteten er tilstede. Genanvendelsesdelen er 1% fra sigtet, medens forbrændingen er 1% over og deponeringen er på plads. Dette må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar Men der er andre vigtige årsager. 14

15 Figur 1. Behandling af affald i Danmark med sigtelinier for tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret v æsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret. 1.3 Behandlingen af affald UDEN restprodukter og byggeaffald Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af Energi 21 et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til 2000 der har faktisk været tale om et fald på tons, hvilket er mere end en halvering. Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling. En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 6.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%. Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken. 15

16 Figur 2 viser Figur fordeling 2. Behandling på af affald behandlingsformer, i Danmark UDEN når restprodukterne slagger, flyveaske mv. fra (Kul) de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel 1. Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 61% af det øvrige affald blev genanvendt i 2002, hvilket er en stigning på tons i forhold til Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2002 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt tons mere end året før. Andelen af affald til deponering er 10%, altså et fald i forhold til 2001 på tons. I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2002 blev produceret tons affald svarende til en stigning på 3% i forhold til Heraf blev de tons genanvendt, mens tons blev forbrændt og tons blev deponeret tons blev særligt behandlet og tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet 9. De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 30% fra 1994 til I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at falde, mens andelen til forbrænding og deponering stiger. I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2002 var tons, hvilket er tons mindre end i 2001 eller 4%. Altså er der tale om et fald i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2002 hhv. 97% og 92%, jf. kapitel 6. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi Dispensationsmulighed i 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni

17 Figur 3. Behandling af affald i Danmark UDEN slagger, flyveaske mv. (Kul) og UDEN byggeri og anlægsaffald tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2002 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1. Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer. Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 61%, mod en sigtelinie om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 23% mod en sigtelinie om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse. Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til sigtelinien om 50% genanvendelse i I 2002 blev 36% af affaldet genanvendt. Sigtelinien om 45% forbrænding er ikke opfyldt, idet der forbrændes 49% og der ligger 5% i midlertidigt oplag, som skal forbrændes, når der er kapacitet tilrådighed. Der deponeres for meget affald; 10% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering og forbrænding til genanvendelse. Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til sigtelinierne i Affaldsstrategi , jf. figur 5. Kun 16% af dette affald blev genanvendt i år Genanvendelsesprocenten har for perioden ligget og svinget mellem 14% og 17%. 17

18 Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 2002, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring Slagger, flyveaske mv. (Kul) Andet Kilde: Som tabel 1. Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2002 var faktisk 82%, mens 2% blev deponeret 10. Figur 5. Affaldsproduktion i Danmark 2002, behandling som funktion af affaldstype 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dagrenovation Behandlingsrest Storskrald Haveaffald Erhvervsaffald Farligt affald Sygehusaffald Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring Emballageaffald Ikke oplyst Kilde: Som tabel Udvikling i affaldsproduktionen Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder. Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 18% i perioden fra Den største affaldsproduktion fandt sted i På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold. 10 Det skal bemærkes, at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget fra denne anvisningspligt. 18

19 Der var en stigning på 16% i mængden af affald fra 1994 til 1996, hvorefter mængderne frem til 1999 er faldet igen, nemlig med ca. 5%. Fra 1999 frem til 2000 er affaldsmængden steget med 7%. Affaldsmængden falder fra 2000 til 2001 med 2%. Stigningen i den første halvdel af 1990 erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne. Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 hvilket skyldtes en stor eksport af el til Norge og Sverige. Tabel 3. Samlet affaldsproduktion i Danmark. Udvikling i % Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Emballageaffald Andet Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Slagger, flyveaske mv. (kul) Andet Total Kilde: Som tabel tons 19

20 20

21 2 Genanvendelse 2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner Tabel 4 viser, hvor stor en andel af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er altså ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner. Tabel 4. Genanvendelse i Danmark af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion, 1000 tons. Fraktion Farligt affald Papir og pap Flasker og glas Plast Madspild/andet organisk Elektriske og elektroniske produkter 15 CFC-holdige køleskabe og frysere 6 Grene, blade, græs m.v Jern og metal (1) og (4) Autogummi Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Flyveaske og slagger fra kulfyrede værker, inkl. bioflyveaske og -slagge (2) Flyveaske og slagger fra andre kilder, dog ikke fra affaldsforbrændingsanlæg Røggasrensningsprodukter (gips, TASP, svovlsyre) (2) Slam fra kommunale rensningsanlæg udbragt på landbrugsjord, komposteret el. bioforgasset (3) Slam fra andre kilder I alt Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3)Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Der er anvendt 2001 tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. Som det ses af tabellen blev der i 2002 genanvendt tons affald, hvilket er 3% eller tons mere end i Denne stigning kan tilskrives kraftig øget genanvendelse af grene, blade og græs, asfalt og jord og sten, samt et fald i genanvendelsen af næsten alle de øvrige fraktioner. 21

22 2.2 Papir og pap Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1994 til 2002 fremgår af tabel 5. Bemærk at der endnu ikke foreligger en opgørelse over forbruget af nyt papir for år og Den indsamlede mængde returpapir var i 2002 på tons. Det er et fald på tons eller 3% i forhold til den indsamlede mængde i Tabel 5. Forbrug og genanvendelse af papir og pap I 1000 tons Forbrug af nyt papir (1) Returpapir indsamlet i DK (2, 4) Returpapir indsamlet i % af forbrug af nyt papir Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker (2) Nettoeksport af returpapir (3) Kilde: (1) Materialestrømsovervågning for returpapir. (2) ISAG indberetninger. (3) Danmarks Statistik. Nettoeksporten af returpapir i 2001 var i Affaldsstatistik 2001 opgivet til 258 tons. Danmarks Statistiks endelige tal er 316 tons. (4)En del af stigningen fra 1999 til 2000 kan forklares ved korrektioner i indberetningerne til ISAG. Således er der ved kvalitetskontrollen af indberetningen for år 2000 flyttet ca fra sekundære til primære kilder. De pågældende anlæg har (sandsynligvis) også indberettet forkert tidligere, hvilket kan forklare en del af de hidtidige forskelle mellem indsamlet mængde returpapir opgjort ved hhv. ISAG og materialestrøms- overvågningerne for returpapir (Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og Nettoeksport af returpapir). Stigningen i mængden af papir fra handel/kontor og faldet i mængden af papir fra husholdninger skyldes sandsynligvis, at anlæggene har haft problemer med indberetningen af affaldet på primær og sekundære kilder. I forbindelse med kvalitetskontrollen har fx Smørum Papir oplyst, at de ikke længere modtager papir fra husholdninger. Dette alene betyder, at mængden er faldet med tons i forhold til Umiddelbart ser det ikke ud som om andre anlæg har registreret en tilsvarende stigning.tallet for returpapir indsamlet i Danmark har for 2000 og 2001 været fejlagtige opgivet som hhv. 735 og 709. De korrekte mængder fremgår nu af tabel 5. Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder og på affaldstypen emballageaffald og øvrige affaldstyper. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren og industrien. Den største mængde emballageaffald indsamles fra servicesektoren. Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap, som indsamles til genanvendelse i Danmark. I 2000 blev der indsamlet tons emballageaffald af papir og pap til genanvendelse i Danmark Statistik for returpapir og pap 2001 offentliggøres sommeren Indberetning af emballageaffald til EU. 22

23 Tabel 6. Papir og pap indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, , tons. Type Erhvervsmæssig kilde Emballageaffald Subtotal Andre affaldstyper Subtotal Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Andet Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Andet Total Kilde: ISAG indberetninger Bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca tons for høj. Der er sket en fejlregistrering af den totale mængde papir og pap i 2000 og 2001 i Affaldsstatistik De korrekte mængder er nu i tabel 6. Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er steget med ca fra 2001 til Siden 1997 til 2000 har mængden af indsamlet papir fra husholdningerne ligget stort set konstant omkring tons 13. Fra 2001 stiger mængden til ca i Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med ca tons eller 2% til en samlet mængde i 2002 på tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er faldet med ca tons svarende til 15% i forhold til I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde container/omlastestationer. Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag Plast Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse fremgår af tabel 7 og udgjorde i tons, hvilket er en stigning på ca tons fra Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end tons. 13 Den registrerede mængde i 1998 er formentlig tons for høj pga. dobbeltregistrering. 23

24 Tabel 7. Plast indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, , tons. Type Erhvervsmæssig kilde Emballage-affald Subtotal Andre affaldstyper Subtotal Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Andet Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Rensningsanlæg Andet Total Kilde: ISAG indberetninger Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald, plasteemballageaffald og andet plastaffald, som i tabel 7 er vist separat. Emballageaffaldet er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde af plastemballage, der indsamles til genanvendelse og oparbejdning i Danmark. Til belysning af den samlede genanvendelse af plast suppleres ISAG-tallene, derfor i det følgende med oplysninger fra en mere udførlig statistik for plastemballageaffald. Statistik for plastemballage viser, at der i 2000 blev oparbejdet tons plastemballage affald i Danmark. Halvdelen af denne mængde var importeret. Der blev i 2000 indsamlet og genanvendt tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev tons eksporteret til genanvendelse i udlandet. Den indsamlede mængde svarer til 12,5% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en svag stigning i forhold til 1999, hvor 11% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 80% af de indsamlede mængder. 2.4 Flasker og glas I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2002 indsamlet tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er tons mindre end i Der er ingen forklaring på dette fald. Det fremgår af tabel 8 at mængden af indsamlet glas til genanvendelse er steget i perioden fra 1994 til 2002 med ca tons eller 23%. Tallene svinger dog en del gennem perioden. 14 Miljøprojekt nr. 602, Data for 2001 offentliggøres sommeren

25 Tabel 8. Glas indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, , tons. Type Erhvervsmæssig kilde Emballageaffald Subtotal Andre affaldstyper Subtotal Husholdninger Service Industri Andet Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Andet Total Kilde: ISAG indberetninger Det ses af tabel 8 at langt den største del af den indsamlede glasmængde er emballageaffald, således udgjorde emballageaffaldet i % af den totale glasmængde. Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald. Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, , jf. figur 6. Figur 6. Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker tons Forbrug af glas Indsamlet glas Genanvendt glas Kilde: Statistik for glasemballage 2000, Ole Kaysen, Econet. Miljøprojekt nr. 697, Bemærk, at det samlede forbrug i 1999 er opjusteret i forhold til Statistik for glasemballage Justeringen skyldes en opskrivning af mængden af konservesglas. Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem 1990 erne. Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i tons, men er steget i år 2000 til tons. Også mængden af genanvendt glas er steget; fra tons i 1999 til tons i Data for 2001 offentliggøres sommeren Der foreligger endnu ingen opgørelse for

26 Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2000 var 66%, hvilket er et fald på 3 procentpoint i forhold til Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2000 på 64%, hvilket er lidt lavere end i Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca tons. 2.5 Jern og metal Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 9. Det ses, at der i 2002 blev genanvendt tons jern og metal, hvilket er et væsentligt fald i mængden på tons eller 18% i forhold til Tabel 9. Genanvendelse af jern- og metalskrot I 1000 tons I. Jern- og metalskrot fra Danmark tilført støberier og Stålvalseværket (2) II. Jern- og metalskrot eksporteret af skrothandlere (2) III. Jern- og metalskrot importeret af skrothandlere (2) Ialt indsamlet DK jern- og metalskrot til genanvendelse I+II-III Jern- og metalskrot importeret af støberier og Stålvalseværket (1) Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 9 er anderledes end i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg. Det ses af tabel 9 at mængden af jern- og metalskrot produceret i Danmark og tilført støberier og Stålvalseværket er faldet med tons eller 51% i forhold til Faldet skyldes, at Stålvalseværket kun har været i drift den første halvdel af år Samtidig ses et fald i mængden af jern- og metalskrot importeret af støberier og Stålvalseværket på tons eller 51%. Genvindingsindustrien har oplyst, at jern- og metalskrot i stedet for at gå til Stålvalseværket er blevet eksporteret. Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jernog metalskrot er over 90%. Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2002 importeret tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca tons. Det vil sige, at der i 2002 i alt blev importeret tons, hvilket er tons eller 30% mindre end i Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2002 på tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2002 var på tons, hvilket er en stigning på 8% i forhold til

27 2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning Mængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 10. Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2002 på tons. Det er tons mere end i Denne stigning skyldes især, at slam til kompostering er steget med tons fra 2001 til 2002 men også en stigning på tons i mængden af haveaffald til kompostering/træflisning. Tabel 10. Tilført mængde af organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning samt fraført kompost, træflis og sigterest angivet i tons Materiale Tilført grene, blade mv. til kompostering/træflisning Tilført organisk dagrenovation til kompostering Tilført organisk dagrenovation til bioforgasning Tilført andet organisk affald til kompostering Tilført andet organisk affald til bioforgasning Tilført andet organisk affald til dyrefoder Tilført slam til kompostering Tilført slam til bioforgasning I alt Fraført bark/træflis Fraført kompost Fraført sigterest Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3.(1) I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Econet, Miljøprojekt 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.ooo tons. Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene. Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca tons større end i 2001, mens mængden af afsat kompost var tons større end i Dæk Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler. Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse. Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%. Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1999 til 2000 i opgørelsen i tabel

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig Indhold FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 99 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Affaldsstatistik 2006

Affaldsstatistik 2006 Affaldsstatistik 2006 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2008 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 SAMMENFATNING 9 KONKLUSION 9 1 AFFALDSPRODUKTION 13 1.1 DEN SAMLEDE AFFALDSPRODUKTIONEN

Læs mere

Affaldsstatistik 1998

Affaldsstatistik 1998 Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000 Affaldsstatistik 1998 Berit Hallam 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 2 AFFALDSPRODUKTION...8 2.1 PRODUKTION...8 2.2 BEHANDLINGEN AF AFFALD I 1998...9 2.2.1Uden slagger

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 1999

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 1999 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 17 2000 Affaldsstatistik 1999 4 1. Indhold 1 INDLEDNING 7 2 AFFALDSPRODUKTION 9 2.1 UDVIKLING I AFFALDSPRODUKTIONEN 1994-1999..9 2.2 AFFALDSPRODUKTIONEN I 1999 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Affaldsplan

Affaldsplan Affaldsplan 2009-2012 Kortlægning og prognoser for Gentofte Kommune KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008... 4

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306. Lovtidende A 2012 Udgivet den 20. december 2012 17. december 2012. Nr. 1306. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) I medfør af 45 a, 46 a, stk. 1 og 2, 48, stk. 4 og 8, 73, 80, stk. 1, 88, 89 b, 92

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

En model til fremskrivning af ISAG-data

En model til fremskrivning af ISAG-data En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Affaldsstatistik 2011

Affaldsstatistik 2011 Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 342 Offentligt NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7761-00516 Ref. RH Den 11. juni 2013 Affaldsstatistik 2011 Forord Miljøstyrelsen har siden 1993 systematisk indsamlet

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1)

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) BEK nr 1306 af 17/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-7779-00224 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018

Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018 Kortlægning og prognoser for Ishøj Kommune 2013-2018 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Prognose 2013-2024... 4 3.2.1 Udvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Veksebo Miljørådgivning 2012

Indholdsfortegnelse. Veksebo Miljørådgivning 2012 1 Veksebo M Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og baggrund... 3 1.2 Opsummering... 4 1.3 Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen... 5 2 Metode... 6 2.1 Afgrænsning... 6

Læs mere

Affaldsstatistik 2005

Affaldsstatistik 2005 Affaldsstatistik 2005 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2006 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2005 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

FRIDA En model til fremskrivning af ISAG-data

FRIDA En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 29 En model til fremskrivning af ISAG-data Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen Maj 21 Indledning Dette notat har til formål at beskrive de forudsætninger der ligger bag fremskrivningen

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Statistik for plastemballage 2003

Statistik for plastemballage 2003 Statistik for plastemballage 2003 Miljøprojekt Nr. 1035 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og baggrund... 3 1.2 Opsummering... 4 1.3 Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen... 5 2 Metode... 6 2.1 Afgrænsning... 6 2.2 Beregningsmetode...

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Affaldsstatistik 2012

Affaldsstatistik 2012 NOTAT Jord & Affald J.nr.: MST-7761-00562 Ref.: jogha/ratof Den 24. oktober 2014 Affaldsstatistik 2012 Forord... 2 1. Indledning... 3 2. Affaldsproduktion... 3 3. Affaldskilder... 5 4. Farligt affald...

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

1 Affaldsstatistik 2013. Affaldsstatistik 2013

1 Affaldsstatistik 2013. Affaldsstatistik 2013 1 Affaldsstatistik 2013 Affaldsstatistik 2013 Titel: Affaldsstatistik 2013 Forfattere: Rasmus Toft Christian Fischer Nanna Aasted Bøjesen Eik Kristensen Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 14 2001. Affaldsstatistik 2000

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 14 2001. Affaldsstatistik 2000 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 14 2001 Affaldsstatistik 2000 Indhold 1 INDLEDNING.. 7 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2000 OG UDVIKLINGEN 1999 2000 9 2.2 BEHANDLINGEN

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Forklaringer og bemærkninger til de enkelte rapporter J.nr. MST Ref. eikri Den 23. marts 2015

Forklaringer og bemærkninger til de enkelte rapporter J.nr. MST Ref. eikri Den 23. marts 2015 NOTAT Forklaringer og bemærkninger til de enkelte rapporter Jord & Affald J.nr. MST-7761-00714 Ref. eikri Den 23. marts 2015 Aktuelle kommentarer til rådata i Affaldsdatasystemet Tallene for 2013 og 2014

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger...

1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... 5 4. Statistisk afrapportering... 8 4.1.

Læs mere

Tårnby Kommune. Affaldsplan Bilag

Tårnby Kommune. Affaldsplan Bilag Tårnby Kommune Affaldsplan 2010 Bilag Side 2 Indhold 1 Forord... 5 2 Opfyldelse af mål 2000-2012... 7 2.1 Mål... 7 2.2 Udviklingen i mængderne fra 2004-2007... 8 2.3 Initiativer... 10 2.3.1 Bemærkninger

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2013-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK nr.

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE AFFALDSPLAN 2005-2016

HEDENSTED KOMMUNE AFFALDSPLAN 2005-2016 HEDENSTED KOMMUNE AFFALDSPLAN 2005-2016 INDHOLD Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. KORTLÆGNINGSDEL... 4 1.1 INDLEDNING... 4 1.2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 4 1.3 PRINCIP FOR AFFALDSKORTLÆGNINGEN... 5 1.4

Læs mere

4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16. 4.4.1. Emballageaffald indberettet...

4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16. 4.4.1. Emballageaffald indberettet... Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... 5 4. Statistisk afrapportering... 8 4.1.

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Affaldsplan 2005-2016 FORORD Affaldsplan 2005-2016 er Greve Kommunes affaldsplan for de kommende år. Planen erstatter Affaldsplan 2001-2012. Der er en række miljøproblemer, der knytter sig til affaldsområdet.

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2004 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD 5 1.2 BAGGRUND 6 1.2.1 Affaldsstrategi 2005-08 6 1.2.2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16

Indholdsfortegnelse. 4.2.1. Nøgletal for husholdninger... 11. 4.3. Behandlingsform... 12 4.4. Affaldstype... 16 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opsummering på årets kortlægning... 4 3. Usikkerheder og fejlkilder... 5 3.1 Usikkerheder på anlæggenes indberetninger... 5 4. Statistisk afrapportering...

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Bilag 2 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3 Side 2 af 23 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Bilag

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Bilag TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Bilag INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MÅL 1.1 Dagrenovation 1.2 Papir 1.3 Storskralds 1.4 Haveaffalds 1.5 Glascontainere 1.6 Genbrugspladser

Læs mere

Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050

Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050 Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder 2011-2050 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2011 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 SUMMARY AND CONCLUSIONS 15 1 AFFALDSPRODUKTION

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Bilag 2. Kortlægning og prognoser. Affaldsplan Ishøj Kommune

Bilag 2. Kortlægning og prognoser. Affaldsplan Ishøj Kommune Bilag 2 Kortlægning og prognoser Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008... 4

Læs mere

ISAG - Informationssystem for Affald og Genanvendelse

ISAG - Informationssystem for Affald og Genanvendelse Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 12 2002 ISAG - Informationssystem for Affald og Genanvendelse Simon Gråsbøll, Vagn Isaksen og Berit Hallam Rambøll Indhold 1 BAGGRUND 5 1.1 BEKENDTGØRELSEN 5 1.2 VEJLEDNINGEN

Læs mere

Affaldsstatistik 2007 og 2008

Affaldsstatistik 2007 og 2008 Affaldsstatistik 2007 og 2008 Indhold FORORD 1 KONKLUSION OG SAMMENFATNING 5 SUMMARY AND CONCLUSION 11 1 AFFALDSPRODUKTION 16 1.1 DEN SAMLEDE AFFALDSPRODUKTION I DANMARK 16 1.2 BEHANDLINGEN AF AFFALD

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 2 of 52 Skive Kommunes affaldsplan Bilag 1 Page 3 of 52 Page 4 of 52 1 Indledning og baggrund 2 Affaldsplanens opbygning 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Storskrald

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Udkast. Affaldsplan 2005-2016

Udkast. Affaldsplan 2005-2016 Udkast Affaldsplan 2005-2016 1. INDLEDNING 3 1.1. Definitioner 4 2. REGERINGENS AFFALDSSTRATEGIPLAN 2005 2008 6 3. ADMINISTRATIVE FORHOLD 8 3.1. Samarbejdsaftale med nomi i/s 8 3.2. Samarbejdsaftale med

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Affaldsplan 2009-2013. Maj 2009

Affaldsplan 2009-2013. Maj 2009 Affaldsplan 2009-2013 Maj 2009 Kerteminde Kommunes Affaldsplan 2009-2013 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 2 Baggrund 6 3 Affaldsplanens opbygning 7 4 Sammenfatning 9 5 Rammer for affaldsplanen 13 51

Læs mere

Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024

Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 Billede ind i bølgen (grønne farver), som klimatilpasningsplan FORSLAG TIL Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 Indhold Bilag A Affaldsmængder for husholdningsaffaldet

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser J.nr. MST-7759-00109 Econet AS Projektnr: A396 Dato: December 2010 rev 004 1 Indhold FORORD

Læs mere

1. Affaldsmængde (vægtenhed) Informationsbrev til virksomheder, der indberetter affaldsdata.

1. Affaldsmængde (vægtenhed) Informationsbrev til virksomheder, der indberetter affaldsdata. Roskilde J.nr. MST-7761-00477 Ref. vba Den 2. februar 2012 Informationsbrev til virksomheder, der indberetter affaldsdata. Miljøstyrelsen udsendte et informationsbrev den 19. januar 2012. På baggrund af

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Forslag til affaldsplan

Forslag til affaldsplan Affaldsplan 2005 Forslag til affaldsplan I offentlig høring fra 7/6-2005 2/8-2005 Pandrup Kommune Teknisk Forvaltning Indholdsfortegnelse Indledning...5 Kommunesammenlægning... 5 Baggrund for affaldsplanen...

Læs mere

KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011

KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011 KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011 BRØNDBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger...12 5 Affaldsmængder pr. indbygger

Læs mere

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8. VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 1 of 26 Skive Kommunes affaldsplan Bilag 2 Page 2 of 26 Page 3 of 26 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Målsætninger for behandlingen af affald 3.2 Opfølgning på

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 15. juli 2011 til: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Forslag til Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 Bofa en virksomhed i Bornholms E-mail: Regionskommune

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Indledning Kortlægning og status Anlæg og kapacitet

Indledning Kortlægning og status Anlæg og kapacitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 1 1.1 Affaldsplanens formål 2 1.2 Læsevejledning 3 2 Kortlægning og status 4 2.1 Regulativer for affald 4 2.2 Datagrundlag 4 2.3 Kortlægning og beskrivelse af ordninger

Læs mere