Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002"

Transkript

1 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik 2002

2

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN BEHANDLINGEN AF AFFALD I BEHANDLINGEN AF AFFALD UDEN RESTPRODUKTER OG BYGGEAFFALD BEHANDLINGEN FORDELT PÅ KILDER OG AFFALDSTYPER UDVIKLING I AFFALDSPRODUKTIONEN GENANVENDELSE GENANVENDELSE FORDELT PÅ FRAKTIONER PAPIR OG PAP PLAST FLASKER OG GLAS JERN OG METAL ORGANISK AFFALD TIL KOMPOSTERING, TRÆFLISNING OG BIOFORGASNING DÆK 27 3 FARLIGT AFFALD 29 4 IMPORT OG EKSPORT AF AFFALD IMPORT EKSPORT IMPORT OG EKSPORT AF ANMELDELSESPLIGTIGT AFFALD OECD- KODER 38 5 DE ENKELTE AFFALDSKILDER OG STATUS I FORHOLD TIL SIGTELINIERNE ÅR AFFALD FRA HUSHOLDNINGER Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand Dagrenovation Storskrald Haveaffald AFFALD FRA SERVICESEKTOREN AFFALD FRA INDUSTRIEN AFFALD FRA BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED RESTPRODUKTER FRA DE KULFYREDE KRAFTVÆRKER SLAM FRA KOMMUNALE RENSEANLÆG RESTPRODUKTER FRA AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG 55 6 FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSANLÆG FORBRÆNDINGSANLÆG DEPONERINGSANLÆG 59 3

4 7 NYE INDIKATORER FOR TAB AF RESSOURCER OG MILJØBELASTNING AFFALDSMÆNGDER OG DEN ØKONOMISKE UDVIKLING NYE INDIKATORER FOR TAB AF RESSOURCER OG MILJØBELASTNING DEFINITIONER MATERIALER OG BEHANDLINGSFORMER INDIKATOR FOR RESSOURCEBESPARELSER INDIKATOR FOR ENERGIBESPARELSER INDIKATOR FOR DEPONERINGSBEHOV SAMMENFATNING AF DE NYE INDIKATORER KONKLUSION 70 8 FREMSKRIVNING AF AFFALDSMÆNGDERNE MODELLENS EVNE TIL AT BESKRIVE DEN HISTORISKE UDVIKLING BASISFREMSKRIVNING AF AFFALDSMÆNGDERNE BILAG 1 TABELLER OVER AFFALDSPRODUKTION 75 BILAG 2 FORUDSÆTNINGER FOR FORDELINGEN AF AFFALD FRA CONTAINER/OMLASTESTATIONER 77 BILAG 3 OPGØRELSE OVER ORGANISK AFFALD TIL KOMPOSTERING, TRÆFLISNING OG BIOFORGASNING 79 BILAG 4 BEHANDLING AF FARLIGT AFFALD 80 BILAG 5 ANLÆG, DER INDBERETTER TIL ISAG. ANGIVET MED CVR-NUMMER, NAVN, ADRESSE, TELEFONNUMMER, AFFALDSFRAKTION OG BEHANDLINGSFORM 82 4

5 Forord ISAG ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i Indberetningen for 2002 er den 10. i rækken af indberetninger. ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar. For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor. Oparbejdning Eksport Affaldsproducent Direkte kilde Anlæg A Anlægskilde Direkte kilder 1 Husholdninger 2 Institutioner, handel og 5 kontor Byggeri og 7 anlægsvirksomhed Rensningsanlæg 8 Container/omlastestatio 20 nnærings- og 21 nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og 22 læderindustri Træ- og møbelindustri 23 Papir- og grafisk industri 24 Kemisk industri mv. 25 Gummi- og plastindustri 26 Sten-, ler- og glasindustri 27 Jern- og metalindustri 28 Anden 29 fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhe 30 dlandbrug, skovbrug, fiskeri mv. Fraført Anlægskilde Oparbejdning Anlæg B Anlægskilder 10 Oparbejdningsanlæg 11 Komposterings- og biogasanlæg 12 Forbrændingsanlæg 13 Deponeringsanlæg 14 Slamforbrændingsanlæg 15 Anlæg til særlig behandling Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark. Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper. Nye forudsætninger Fra og med 2001 er data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni Det har medført en række ændringer i ISAG. Det betyder blandt andet, at den erhvervsmæssig kilde fremstilling m.v. ikke længere eksisterer, så det fra 5

6 2001 kun er muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. Samtidig er emballageaffald tilføjet som en ny affaldstype. Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 11% fra 2000 til 2001, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 17%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen 1. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG om at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. I løbet af 2003 vil der blive gennemført kurser for indberetterne til ISAG for blandt andet at skabe klarhed over, hvordan registreringen skal ske. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Om forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes denne udvikling i samfundet vil blive nærmere undersøgt inden Affaldsstatistik 2003 bliver publiceret. Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap og plast, som indsamles til genanvendelse i Danmark. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne registreringsmulighed. Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne glas og papir og pap er desuden ændret i forhold til årene 1994 til For en nærmere redegørelse for forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag 2. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, således at den del af slammet, der mineraliseres, indgår i statistikken med samme tørstofindhold som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte ændringer i måden at indberette data fra og med 2001 på, betyder at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og fra 2001 og frem skal ske med et vist forbehold. Regeringens Affaldsstrategi indeholder et skift i fokus fra udelukkende at bruge affaldsmængden som indikator for målopfyldelse til at supplere med nye affaldsindikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning. Læsevejledning Affaldsstatistik 2002 er tilføjet et nyt kapitel om de nye affaldsindikatorer. Ellers følger Affaldsstatistik 2002 næsten den samme opbygning som de 1 Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni

7 foregående affaldsstatistikker; kapitel 1 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 2 handler om genanvendelsen af affald. Kapitel 3 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 4 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel ikkeanmeldelsespligtigt affald som anmeldelsespligtigt affald. I kapitel 5 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af sigtelinierne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi I kapitel 6 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark. Kapitel 7 handler om de nye affaldsindikatorer og i kapitel 8 findes en basisfremskrivning over udviklingen i affaldsmængderne frem til år

8 8

9 Sammenfatning og konklusioner Indberetningen til ISAG for 2002 omfatter 407 anlæg fordelt på 296 virksomheder. Indberetningen for 2001 omfattede 402 anlæg fordelt på 295 virksomheder. Affaldsproduktionen i 2002 holdes op mod sigtelinierne i 2008 fra Regeringens Affaldsstrategi Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2002: Den samlede registrerede affaldsmængde var i 2002 på tons, hvilket er tons eller 3% mere end i Ved en vurdering af sammenlignelige tal er der dog reelt tale om et mindre fald, idet den registrerede mængde omfatter ca tons jord og sten fra bygge- og anlægssektoren. Det skyldes nye indberettere til ISAG, der har indberettet ca tons jord og sten fra 8 jordrenseanlæg, hvoraf kun ca tons blev indberettet i Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, blev der i 2002 produceret en affaldsmængde på tons svarende til en stigning på 3% i forhold til Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra byggeri og anlæg holdes udenfor statistikken var den samlede affaldsproduktion i 2002 på tons, hvilket tons mindre end i 2001 eller 4%. Altså er der tale om et fald i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Den samlede genanvendelse var på 64%, hvilket kun er et procentpoint mindre end den overordnede sigtelinie på 65% for genanvendelse, som skal være nået i De forbrændte mængder udgjorde 26%, men hertil kommer 1% til midlertidig oplagring, som efterfølgende vil blive forbrændt. Sigtelinien er på 26% for forbrænding i år Mængden til deponering udgjorde 9%, hvilket svarer til sigtelinien på max. 9% for deponering i år Sigtelinierne for behandling af affaldet fra de enkelte sektorer er stadig ikke opfyldt der genanvendes fortsat for lidt affald fra husholdningerne og servicesektoren, mens der deponeres for meget affald fra industrien. 9

10 10

11 1 Affaldsproduktion og behandling 1.1 Affaldsproduktionen i 2002 og udviklingen Affaldsproduktionen i år 2002, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2001 til 2002 fremgår af tabel 1. I Danmark blev der produceret tons affald i år Det er en stigning på 3% i forhold til affaldsproduktionen i Hovedparten af stigningen stammer fra en øget mængde bygge- og anlægsaffald på 19% i forhold til Størstedelen af denne stigning skyldes en stigning i mængden af jord og sten på ca tons, fordi der er kommet nye indberettere til ISAG. Det drejer sig om 8 jordrenseanlæg, hvoraf kun et har indberettet ca tons jord og sten i Det betyder, at affaldsproduktionen reelt er faldet med 2% i forhold til Desuden ses en stigning i mængden af affald fra servicesektoren 2 på 4% i forhold til året før. Tabel 1. Samlet affaldsproduktion i Danmark 1000 tons Udvikling i % Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Emballageaffald Andet Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Slagger, flyveaske mv. (kul) Andet Total Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der er anvendt tal for 2001). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold fra og med Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen er angivet som den tilførte affaldsmængde fra alle primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for principperne for denne fordeling. Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2002 på tons. Det betyder en stigning i affaldsproduktionen på 1% i forhold til De fem affaldstyper under husholdning udviser både fald og stigninger. Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til det foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden steget med 4% der har kun været ganske små udsving fra år til år 3. 2 Den erhvervsmæssige kilde: 02 Institutioner, handel og kontor benævnes i Affaldsstatistik 2002 service/servicesektor 3 Udviklingen fra 1994 til 2002 beskrives nærmere i afsnit

12 Der ses et fald i mængden af storskrald på 4% eller tons i forhold til Mængden af andet er faldet med 5%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på tons. Stigningerne ses for affaldstyperne haveaffald og emballageaffald med stigninger på hhv. 13% og 10% svarende til tons og tons. Som noget nyt er mængden af udsorteret emballageaffald indberettet til ISAG fra og med Den totale mængde emballageaffald, som blev rapporteret til ISAG i 2002, udgør tons, heraf er tons registreret som dagrenovation fra husholdninger i Miljøstyrelsens emballagestatistik 4 viser, at den samlede mængde emballage indsamlet til genanvendelse i Danmark udgør tons. Forskellen kan skyldes fejlregistreringer til ISAG, fordi affaldstypen emballageaffald er en ny registreringsmulighed fra og med 2001, hvilket giver usikkerhed om affaldet skal registreres som emballageaffald eller en anden affaldstype. Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2002 på tons, hvilket er 4% mere i forhold til mængden i 2001 i faktiske tal en stigning på tons. Stigningen fordeler sig på fraktioner: forbrændingsegnet, papir og pap, glas, og andet, som er steget med hhv. 9%, 2%, 2% og 13% i forhold til Fraktionerne ikke-forbrændingsegnet, madspild/andet organisk affald, klinisk risiko affald og farligt affald viser fald, svarende til hhv. 16%, 18%, 7% og 26%. Mængden af affald fra industrien 5 er faldet. Her har der været tale om et fald på tons fra tons i 2001 til tons i 2002, svarende til 12%. Faldet kan primært henføres til fraktionerne: ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild og andet organisk affald, jern og metal, farligt affald og andet, som er mindsket med hhv. 15%, 15%, 35%, 18%, 6% og 25%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: forbrændingsegnet, plast og slam på hhv. 3%, 3% og 23%. Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 11% fra 2000 til 2001, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 17%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen 6. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. I løbet af 2003 vil der blive gennemført kurser 4 Emballageforsyningen i Danmark 2000, Miljøprojekt 696, De erhvervsmæssige kilder med koderne (den tidligere Fremstilling mv.) benævnes i Affaldsstatistik 2002 industri. 6 Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni

13 for indberetterne til ISAG for blandt andet at skabe klarhed over, hvordan registreringen skal ske. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan være ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Om forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes denne udvikling i samfundet vil blive nærmere undersøgt inden Affaldsstatistik 2003 bliver publiceret. Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været meget større i 2002 end i 2001 således var mængden af bygge- og anlægsaffald tons, hvilket er tons eller 19% mere end i Stigningen findes i fraktionerne: jord og sten og asfalt med stigninger på hhv. 111% og 59%. Der er registreret tons jord og sten mere i Det skyldes, at der med ændringen af affaldsbekendtgørelsen er kommet nye indberettere til ISAG, nemlig jordrenseanlæg. Det drejer sig om 8 anlæg, der i 2002 har indberettet ca tons jord og sten, hvoraf kun et anlæg har indberettet ca tons jord og sten i 2001 samt, at et større knuseanlæg tidligere fejlagtigt har registreret en stor del af det nedknuste affald som kommende fra anlægskilder, hvilket bevirker at mængderne ikke medregnes i statistikken, da der så ville blive tale om dobbeltregistrering. Mængderne bliver nu korrekt registreret som kommende fra direkte kilder, hvilket medfører en stigning i affaldsmængden fra Byggeri og anlæg på tons - en stigning, der ikke afspejler en reel vækst i affaldsmængden. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 92%. Der ses et fald på 10% i mængden af slam fra de kommunale renseanlæg, mængden var i 2002 på tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er tons mindre end i Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med samme tørstofindhold, som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er steget med 1% fra tons i 2001 til tons i Dette skyldes for det første, at energiproduktionen var større i 2002 end i Danmark havde en nettoeksport af el i Over perioden fra 1995 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. En anden væsentlig grund til faldet i restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er, at energien i stadig større grad bliver produceret med andre brændsler end kul og koks Behandlingen af affald i 2002 I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2002 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2001-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner i

14 Det fremgår af tabel 2, at tons svarende til 64% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i I faktiske tal er der tale om en stigning på tons svarende til 3% i forhold til Tabel 2. Affaldsbehandling og sigtelinier for tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % % Genanvendelse Genanvendelse Forbrænding Forbrænding Deponering Deponering Særlig behandling Særlig behandling Oplagring I alt Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsstrategi Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001 giver ikke 100% pga. afrundingen. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald Mængden af affald, der blev forbrændt i 2002 var på tons. Faktisk er det en stigning i mængden på tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 26%. Mængden af deponeret affald var i 2002 på tons, hvilket er et fald på tons i forhold til Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 9% af den samlede mængde. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1994 til 2002 med 15 %-point svarende til et fald i den deponerede mængde på tons. Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere. I Regeringens Affaldsstrategi lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet. Sigtelinierne for sektorer og enkeltfraktioner vil på overordnet plan betyde, at genanvendelsen vil stige, og at der vil blive forbrændt mere affald. De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering. Som det ses af figur 1 er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 tæt på at være opfyldt allerede i I år 2002 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet skal forbrændes, når kapaciteten er tilstede. Genanvendelsesdelen er 1% fra sigtet, medens forbrændingen er 1% over og deponeringen er på plads. Dette må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar Men der er andre vigtige årsager. 14

15 Figur 1. Behandling af affald i Danmark med sigtelinier for tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret v æsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret. 1.3 Behandlingen af affald UDEN restprodukter og byggeaffald Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af Energi 21 et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til 2000 der har faktisk været tale om et fald på tons, hvilket er mere end en halvering. Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling. En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 6.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%. Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken. 15

16 Figur 2 viser Figur fordeling 2. Behandling på af affald behandlingsformer, i Danmark UDEN når restprodukterne slagger, flyveaske mv. fra (Kul) de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel 1. Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 61% af det øvrige affald blev genanvendt i 2002, hvilket er en stigning på tons i forhold til Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2002 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt tons mere end året før. Andelen af affald til deponering er 10%, altså et fald i forhold til 2001 på tons. I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2002 blev produceret tons affald svarende til en stigning på 3% i forhold til Heraf blev de tons genanvendt, mens tons blev forbrændt og tons blev deponeret tons blev særligt behandlet og tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet 9. De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 30% fra 1994 til I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at falde, mens andelen til forbrænding og deponering stiger. I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2002 var tons, hvilket er tons mindre end i 2001 eller 4%. Altså er der tale om et fald i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2002 hhv. 97% og 92%, jf. kapitel 6. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi Dispensationsmulighed i 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni

17 Figur 3. Behandling af affald i Danmark UDEN slagger, flyveaske mv. (Kul) og UDEN byggeri og anlægsaffald tons Oplagring Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Kilde: Som tabel Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2002 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1. Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer. Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 61%, mod en sigtelinie om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 23% mod en sigtelinie om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse. Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til sigtelinien om 50% genanvendelse i I 2002 blev 36% af affaldet genanvendt. Sigtelinien om 45% forbrænding er ikke opfyldt, idet der forbrændes 49% og der ligger 5% i midlertidigt oplag, som skal forbrændes, når der er kapacitet tilrådighed. Der deponeres for meget affald; 10% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering og forbrænding til genanvendelse. Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til sigtelinierne i Affaldsstrategi , jf. figur 5. Kun 16% af dette affald blev genanvendt i år Genanvendelsesprocenten har for perioden ligget og svinget mellem 14% og 17%. 17

18 Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 2002, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring Slagger, flyveaske mv. (Kul) Andet Kilde: Som tabel 1. Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2002 var faktisk 82%, mens 2% blev deponeret 10. Figur 5. Affaldsproduktion i Danmark 2002, behandling som funktion af affaldstype 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dagrenovation Behandlingsrest Storskrald Haveaffald Erhvervsaffald Farligt affald Sygehusaffald Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Oplagring Emballageaffald Ikke oplyst Kilde: Som tabel Udvikling i affaldsproduktionen Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder. Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 18% i perioden fra Den største affaldsproduktion fandt sted i På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold. 10 Det skal bemærkes, at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget fra denne anvisningspligt. 18

19 Der var en stigning på 16% i mængden af affald fra 1994 til 1996, hvorefter mængderne frem til 1999 er faldet igen, nemlig med ca. 5%. Fra 1999 frem til 2000 er affaldsmængden steget med 7%. Affaldsmængden falder fra 2000 til 2001 med 2%. Stigningen i den første halvdel af 1990 erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne. Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 hvilket skyldtes en stor eksport af el til Norge og Sverige. Tabel 3. Samlet affaldsproduktion i Danmark. Udvikling i % Husholdninger Dagrenovation Storskrald Haveaffald Emballageaffald Andet Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Slagger, flyveaske mv. (kul) Andet Total Kilde: Som tabel tons 19

20 20

21 2 Genanvendelse 2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner Tabel 4 viser, hvor stor en andel af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er altså ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner. Tabel 4. Genanvendelse i Danmark af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion, 1000 tons. Fraktion Farligt affald Papir og pap Flasker og glas Plast Madspild/andet organisk Elektriske og elektroniske produkter 15 CFC-holdige køleskabe og frysere 6 Grene, blade, græs m.v Jern og metal (1) og (4) Autogummi Beton Tegl Andet bygge/anlægsaffald Asfalt Træ Jord og sten Andet genanvendeligt Flyveaske og slagger fra kulfyrede værker, inkl. bioflyveaske og -slagge (2) Flyveaske og slagger fra andre kilder, dog ikke fra affaldsforbrændingsanlæg Røggasrensningsprodukter (gips, TASP, svovlsyre) (2) Slam fra kommunale rensningsanlæg udbragt på landbrugsjord, komposteret el. bioforgasset (3) Slam fra andre kilder I alt Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3)Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Der er anvendt 2001 tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. Som det ses af tabellen blev der i 2002 genanvendt tons affald, hvilket er 3% eller tons mere end i Denne stigning kan tilskrives kraftig øget genanvendelse af grene, blade og græs, asfalt og jord og sten, samt et fald i genanvendelsen af næsten alle de øvrige fraktioner. 21

22 2.2 Papir og pap Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1994 til 2002 fremgår af tabel 5. Bemærk at der endnu ikke foreligger en opgørelse over forbruget af nyt papir for år og Den indsamlede mængde returpapir var i 2002 på tons. Det er et fald på tons eller 3% i forhold til den indsamlede mængde i Tabel 5. Forbrug og genanvendelse af papir og pap I 1000 tons Forbrug af nyt papir (1) Returpapir indsamlet i DK (2, 4) Returpapir indsamlet i % af forbrug af nyt papir Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker (2) Nettoeksport af returpapir (3) Kilde: (1) Materialestrømsovervågning for returpapir. (2) ISAG indberetninger. (3) Danmarks Statistik. Nettoeksporten af returpapir i 2001 var i Affaldsstatistik 2001 opgivet til 258 tons. Danmarks Statistiks endelige tal er 316 tons. (4)En del af stigningen fra 1999 til 2000 kan forklares ved korrektioner i indberetningerne til ISAG. Således er der ved kvalitetskontrollen af indberetningen for år 2000 flyttet ca fra sekundære til primære kilder. De pågældende anlæg har (sandsynligvis) også indberettet forkert tidligere, hvilket kan forklare en del af de hidtidige forskelle mellem indsamlet mængde returpapir opgjort ved hhv. ISAG og materialestrøms- overvågningerne for returpapir (Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og Nettoeksport af returpapir). Stigningen i mængden af papir fra handel/kontor og faldet i mængden af papir fra husholdninger skyldes sandsynligvis, at anlæggene har haft problemer med indberetningen af affaldet på primær og sekundære kilder. I forbindelse med kvalitetskontrollen har fx Smørum Papir oplyst, at de ikke længere modtager papir fra husholdninger. Dette alene betyder, at mængden er faldet med tons i forhold til Umiddelbart ser det ikke ud som om andre anlæg har registreret en tilsvarende stigning.tallet for returpapir indsamlet i Danmark har for 2000 og 2001 været fejlagtige opgivet som hhv. 735 og 709. De korrekte mængder fremgår nu af tabel 5. Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder og på affaldstypen emballageaffald og øvrige affaldstyper. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren og industrien. Den største mængde emballageaffald indsamles fra servicesektoren. Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap, som indsamles til genanvendelse i Danmark. I 2000 blev der indsamlet tons emballageaffald af papir og pap til genanvendelse i Danmark Statistik for returpapir og pap 2001 offentliggøres sommeren Indberetning af emballageaffald til EU. 22

23 Tabel 6. Papir og pap indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, , tons. Type Erhvervsmæssig kilde Emballageaffald Subtotal Andre affaldstyper Subtotal Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Andet Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Renseanlæg Andet Total Kilde: ISAG indberetninger Bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca tons for høj. Der er sket en fejlregistrering af den totale mængde papir og pap i 2000 og 2001 i Affaldsstatistik De korrekte mængder er nu i tabel 6. Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er steget med ca fra 2001 til Siden 1997 til 2000 har mængden af indsamlet papir fra husholdningerne ligget stort set konstant omkring tons 13. Fra 2001 stiger mængden til ca i Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med ca tons eller 2% til en samlet mængde i 2002 på tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er faldet med ca tons svarende til 15% i forhold til I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde container/omlastestationer. Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag Plast Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse fremgår af tabel 7 og udgjorde i tons, hvilket er en stigning på ca tons fra Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end tons. 13 Den registrerede mængde i 1998 er formentlig tons for høj pga. dobbeltregistrering. 23

24 Tabel 7. Plast indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, , tons. Type Erhvervsmæssig kilde Emballage-affald Subtotal Andre affaldstyper Subtotal Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Andet Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Rensningsanlæg Andet Total Kilde: ISAG indberetninger Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald, plasteemballageaffald og andet plastaffald, som i tabel 7 er vist separat. Emballageaffaldet er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde af plastemballage, der indsamles til genanvendelse og oparbejdning i Danmark. Til belysning af den samlede genanvendelse af plast suppleres ISAG-tallene, derfor i det følgende med oplysninger fra en mere udførlig statistik for plastemballageaffald. Statistik for plastemballage viser, at der i 2000 blev oparbejdet tons plastemballage affald i Danmark. Halvdelen af denne mængde var importeret. Der blev i 2000 indsamlet og genanvendt tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev tons eksporteret til genanvendelse i udlandet. Den indsamlede mængde svarer til 12,5% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en svag stigning i forhold til 1999, hvor 11% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 80% af de indsamlede mængder. 2.4 Flasker og glas I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2002 indsamlet tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er tons mindre end i Der er ingen forklaring på dette fald. Det fremgår af tabel 8 at mængden af indsamlet glas til genanvendelse er steget i perioden fra 1994 til 2002 med ca tons eller 23%. Tallene svinger dog en del gennem perioden. 14 Miljøprojekt nr. 602, Data for 2001 offentliggøres sommeren

25 Tabel 8. Glas indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, , tons. Type Erhvervsmæssig kilde Emballageaffald Subtotal Andre affaldstyper Subtotal Husholdninger Service Industri Andet Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Andet Total Kilde: ISAG indberetninger Det ses af tabel 8 at langt den største del af den indsamlede glasmængde er emballageaffald, således udgjorde emballageaffaldet i % af den totale glasmængde. Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald. Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, , jf. figur 6. Figur 6. Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker tons Forbrug af glas Indsamlet glas Genanvendt glas Kilde: Statistik for glasemballage 2000, Ole Kaysen, Econet. Miljøprojekt nr. 697, Bemærk, at det samlede forbrug i 1999 er opjusteret i forhold til Statistik for glasemballage Justeringen skyldes en opskrivning af mængden af konservesglas. Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem 1990 erne. Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i tons, men er steget i år 2000 til tons. Også mængden af genanvendt glas er steget; fra tons i 1999 til tons i Data for 2001 offentliggøres sommeren Der foreligger endnu ingen opgørelse for

26 Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2000 var 66%, hvilket er et fald på 3 procentpoint i forhold til Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2000 på 64%, hvilket er lidt lavere end i Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca tons. 2.5 Jern og metal Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 9. Det ses, at der i 2002 blev genanvendt tons jern og metal, hvilket er et væsentligt fald i mængden på tons eller 18% i forhold til Tabel 9. Genanvendelse af jern- og metalskrot I 1000 tons I. Jern- og metalskrot fra Danmark tilført støberier og Stålvalseværket (2) II. Jern- og metalskrot eksporteret af skrothandlere (2) III. Jern- og metalskrot importeret af skrothandlere (2) Ialt indsamlet DK jern- og metalskrot til genanvendelse I+II-III Jern- og metalskrot importeret af støberier og Stålvalseværket (1) Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 9 er anderledes end i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg. Det ses af tabel 9 at mængden af jern- og metalskrot produceret i Danmark og tilført støberier og Stålvalseværket er faldet med tons eller 51% i forhold til Faldet skyldes, at Stålvalseværket kun har været i drift den første halvdel af år Samtidig ses et fald i mængden af jern- og metalskrot importeret af støberier og Stålvalseværket på tons eller 51%. Genvindingsindustrien har oplyst, at jern- og metalskrot i stedet for at gå til Stålvalseværket er blevet eksporteret. Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jernog metalskrot er over 90%. Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2002 importeret tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca tons. Det vil sige, at der i 2002 i alt blev importeret tons, hvilket er tons eller 30% mindre end i Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2002 på tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2002 var på tons, hvilket er en stigning på 8% i forhold til

27 2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning Mængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 10. Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2002 på tons. Det er tons mere end i Denne stigning skyldes især, at slam til kompostering er steget med tons fra 2001 til 2002 men også en stigning på tons i mængden af haveaffald til kompostering/træflisning. Tabel 10. Tilført mængde af organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning samt fraført kompost, træflis og sigterest angivet i tons Materiale Tilført grene, blade mv. til kompostering/træflisning Tilført organisk dagrenovation til kompostering Tilført organisk dagrenovation til bioforgasning Tilført andet organisk affald til kompostering Tilført andet organisk affald til bioforgasning Tilført andet organisk affald til dyrefoder Tilført slam til kompostering Tilført slam til bioforgasning I alt Fraført bark/træflis Fraført kompost Fraført sigterest Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3.(1) I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Econet, Miljøprojekt 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.ooo tons. Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene. Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca tons større end i 2001, mens mængden af afsat kompost var tons større end i Dæk Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler. Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse. Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%. Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1999 til 2000 i opgørelsen i tabel

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 og 1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3.

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Ny Affaldsbekendtgørelse Affaldsdatasystemet

Ny Affaldsbekendtgørelse Affaldsdatasystemet Ny Affaldsbekendtgørelse Affaldsdatasystemet Affaldsdata- systemet 2. Affaldsdatasystemet (kap 13) Oplysninger fra 2010 skal indberettes til Affaldsdatasystemet. Kan indberettes fra april 2010. Affaldsdatasystemet

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for:

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for: Bilag til Affaldsplan 2005: Status 2004 Udarbejdet af Nordforbrænding for: Allerød Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Hørsholm Kommune Karlebo Kommune Søllerød Kommune Præsentation af kommunerne Indholdsfortegnelse

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Gentofte Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Mål 2 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Læs mere

Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag.

Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. 2 Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 2. Indledning... 5 3. Affaldsplanens indhold... 6 4.

Læs mere

KAPITEL III AFFALD. III.1 Indledning

KAPITEL III AFFALD. III.1 Indledning KAPITEL III AFFALD III.1 Indledning Hvor der er aktivitet, er der affald Hvad er affald? Både private og offentlige aktører Affald er en uundgåelig del af økonomisk aktivitet. Der produceres affald i forbindelse

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS 2014 2024 2 IND HOLD Forord 5 Indledning 7 Mål for affaldsområdet 8 Handlingsplan 11 Mål 1 Nedbringe mængden af farligt affald, elektronik affald og

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Affaldsstrategi 2005-2008

Affaldsstrategi 2005-2008 Affaldsstrategi 2005-2008 Regeringen 2003 Affaldsstrategi 2005-2008 September 2003 SIDE 2 Indhold 5 Forord 7 Læsevejledning 9 1 Affaldsstrategi 2005-2008, fokusområder 1.1 Ressourcetab og miljøbelastning

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel November 2009 Godkendt af Langeland Kommunes Kommunalbestyrelse den 12 april 2010 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 November 2009 Dokumentnr

Læs mere

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse Skive Kommune Skive Renovation 4-S Kåstrupvej 20 7860 Spøttrup Plan- og Virksomhedsafdelingen J.nr. AAR-432-00120 Ref. krrst/nijol 5. november 2010 Skive renovation 4-S Afgørelse om ændringer til positivliste

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:

Læs mere

Statistik for plastemballage 2001

Statistik for plastemballage 2001 Miljøprojekt Nr. 842 2003 Statistik for plastemballage 2001 Lars Mørch Ottosen Miljøteknisk Rådgivning Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald 1.1 Bygge og anlægsaffald 1.1.1 Bilaget er gældende bygge- og anlægsaffald fra, og omfatter al opbevaring, håndtering og indsamling af bygge- og anlægsaffald til direkte genbrug,

Læs mere

Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan. - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder

Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan. - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder Indholdsfortegnelse Få affald på dagsordenen i din kommune.................... side 3 Brug ideerne..............................

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224. Lovtidende A 2011 Udgivet den 23. marts 2011 7. marts 2011. Nr. 224. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010 21. december 2010. Nr. 1632. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

AFFALDSPLAN 2000-2012

AFFALDSPLAN 2000-2012 IS FÆLLEDS- FORBRÆNDING AFFALDSPLAN 2000-2012 HOBRO MARIAGER NØRAGER NØRHALD PURHUS Indholdsfortegnelse Side 1 Forord 3 2 Godkendelsespåtegning 5 3 Planens grundlag 7 3.1 Lovgrundlag 8 3.2 Godkendelsesprocedure

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415. Lovtidende A 2011 Udgivet den 31. december 2011 12. december 2011. Nr. 1415. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere

Statistik for plastemballage 2000

Statistik for plastemballage 2000 Miljøprojekt Nr. 693 2002 Statistik for plastemballage 2000 Lars Mørch Ottosen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Affaldsløsninger. 8. oktober 2014

Affaldsløsninger. 8. oktober 2014 Affaldsløsninger 8. oktober 2014 Indhold Rapport for Poul Tarp A/S...2 Rapport for SeerupIT ApS...4 Rapport for SeerupIT ApS...5 Rapport for Grontmij...7 Rapport for Logimatic...9 Rapport for Orbicon...

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012. Svendborg Kommune

Affaldsplan 2009-2012. Svendborg Kommune Affaldsplan 2009-2012 Svendborg Kommune Klintholm-kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel Klintholm-kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - Fællesdel Klintholm-kommunerne, Affaldsplan 2009

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010 13. januar 2010. Nr. 48. Bekendtgørelse om affald 1) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast BY/03.02.09 Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast Formanden på Miljøcenter Greve har daglig kontakt til borgerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. BAGGRUND FOR GREVE KOMMUNES MÅL OG

Læs mere

Greve Kommune. Affaldsplan 2014-2024

Greve Kommune. Affaldsplan 2014-2024 Greve Kommune Affaldsplan 2014-2024 Høringsudkast, august 2013 Forsidefoto: Ole er én af de renovationsmedarbejdere, der tager skraldet i Greve hver dag. Denne Affaldsplan er udarbejdet af Greve Kommune

Læs mere

Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Høringsudkast November 2013

Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Høringsudkast November 2013 Danmark uden affald Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 Høringsudkast November 2013 Titel: Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 - Høringsudkast Redaktion: Jette Skaarup Justesen og Lone

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Baggrund og målsætninger... 6 1. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 2. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 3. del af

Læs mere

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald en værdifuld ressource! Miljøministeriets nye ressourcestrategiplan

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Egedal Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr.

Læs mere

Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag

Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag Baggrund Jf. bilag 1, Affaldsområdets udvikling,

Læs mere

RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD

RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Til Randers Kommune Affaldskontoret Laksetorvet 8900 Randers Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2013 Indsamling og håndtering af organisk dagrenovation i Randers Kommune RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Indhold Indledning... 4 Hvorfor en affaldsplan?... 6 Hvor kommer Affalds- og ressourceplanen fra?...

Læs mere

UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2014 2018 ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER

UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2014 2018 ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER UDKAST FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2014 2018 ODDER OG SKANDERBORG KOMMUNER INDHOLD NYE TIDER NY AFFALDSPLAN... 3 MÅLSÆTNINGER... 5 STATUS AFFALDSPLAN 2010 2012... 6 RESSOURCESTRATEGIENS INITIATIVER... 7 TEMA

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

MODTAGEREGLER ORDENSREGLEMENT AFFALDSLEVERING ODENSE KRAFTVARMEVÆRK

MODTAGEREGLER ORDENSREGLEMENT AFFALDSLEVERING ODENSE KRAFTVARMEVÆRK Dok. nr. 11A5211.0 Affaldsaftale Bilag 1 Vores ref. HLPDK/HLPDK helle.lisbet.poulsen@vattenfall.com Tlf. 65 68 45 12 Side 1 af 7 18. januar 2011 MODTAGEREGLER og ORDENSREGLEMENT for AFFALDSLEVERING til

Læs mere

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 30. april 2014 Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Indledning Formålet med dette notat er at give en kort status over håndteringen af shredderaffald,

Læs mere

Nye affaldsordninger 2016

Nye affaldsordninger 2016 Nye affalds 2016 Du skal snart træffe et vigtigt valg omkring nye affaldsbeholdere. Denne folder hjælper dig med at designe en løsning, der passer til netop din husstand. Sortering i fire rum Indhold Sådan

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Mål og Midler Forsyning

Mål og Midler Forsyning Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

8. KARA/NOVEREN s anlæg og kapacitet...34

8. KARA/NOVEREN s anlæg og kapacitet...34 Affaldsplan 2009-2012 Odsherred Kommune Sept 2009 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND FOR ODSHERRED KOMMUNES MÅL OG INITIATIVER... 4 2.1. RAMMERNE FOR AFFALDSOMRÅDET... 4 2.2. NATIONAL AFFALDSSTRATEGI

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Regulativ for erhvervsaffald. i Haderslev Kommune

Regulativ for erhvervsaffald. i Haderslev Kommune Regulativ for erhvervsaffald i Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Formål 3 3. Lovgrundlag 3 4. Regulativets gyldigheds- og anvendelsesområde 3 5. Definitioner 4 6. Affaldsproducenters

Læs mere

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018 Affaldshandlingsplan 2014-2018 Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 13. december 2012 besluttet, at følgende målsætninger skal være grundlaget for affaldsområdet i perioden 2014 2018. A: Ressourcerne

Læs mere

Andre danske drivhusgasudledninger

Andre danske drivhusgasudledninger Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Andre danske drivhusgasudledninger 25/02 2015, Jacob Sørensen 1.Indledning Mens de største danske udledninger kommer fra fossilt energiforbrug (76 % i 2012),

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune

Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 INDLEDNING... 2

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

Vejledning om tilskud til nyttiggørelse af dæk

Vejledning om tilskud til nyttiggørelse af dæk NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7021-00002 Ref. Sofre Den 1. maj 2012 Vejledning om tilskud til nyttiggørelse af dæk Nyttiggørelse af dæk. Miljø- og energiministeren indgik i 1995 aftale om tilbagetagningsordning

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ.

ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ALTÆDENDE Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ØKONOMIRIGTIG KNUSNING OG GENANVENDELS SKAL OGSÅ VÆRE

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

AFFALDSPLAN 2008 A FFALDSPLAN 2 008

AFFALDSPLAN 2008 A FFALDSPLAN 2 008 AFFALDSPLAN 2008 NORDISK MILJØMÆRKNING Titel: Affaldsplan 2008 Udarbejdelse: Miljøkontrollen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, 2005 Foto: Birgitte Røddik, Søren Weile (m.fl.) Lay-out og tryk: Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere