Byrådets fokusområder

Transkript

1 Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune Kommuneplanforslaget består af følgende: Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune i form af en miljørapport Kommuneplanforslaget og miljørapporten fremgår af hjemmesiden Indhold af Forslag til Kommuneplan 2013 Med kommuneplanstrategien fra 2011 valgte Byrådet at revidere den eksisterende kommuneplan. Revisionen har særligt fokus på planstrategiens særlige vægtning af medborgerskabets betydning for områdets udvikling. Det afspejler sig i kommuneplanens nye politiske overligger Byrådets fokusområder, hvor der er fastlagt mål under overskrifterne Sammenhæng og tilgængelighed, Erhverv og Uddannelse, Bosætning og levesteder samt Sundhed og bæredygtighed, og hvor målene forfølges igennem fornyede og forpligtende samarbejder mellem Haderslev Kommune, borgere, virksomheder, uddannelser, foreninger m.fl. Kommuneplanforslaget omfatter perspektiver for fremtidig byudvikling, herunder mål om udarbejdelse af en langsigtet plan for at udvikle området mellem Haderslev by og motorvejen med afsæt i områdets kvaliteter og med fokus på attraktiv bosætning. I afsnittet om Bosætning og boligudvikling er redegjort for konkrete udlæg af nye arealer til boligformål. Under afsnittet Jordbrug er foretaget en revideret udpegning af de særligt værdifulde landbrugsområder, ligesom der er udpeget områder for nye store husdyrbrug. I afsnittet Fælles biogasanlæg er udpeget områder til placering af biogasanlæg med henblik på at understøtte folketingets energiaftale. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Høring Forslag til Kommuneplan 2013 er fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 3. september 2013 til den 29. oktober Bemærkninger eller indsigelser til forslaget skal sendes til kommuneplan@haderslev.dk, eller til Teknik og Miljø - Plan og Ejendomsudvikling, Rådhuscentret 7, 6500 Vojens, så vi har det senest den 29. oktober Der kan ligeledes fremsendes bemærkninger til Miljørapporten som offentliggøres sammen med, og i samme tidsrum, som kommuneplanforslaget. Egentlige bemærkninger eller indsigelser til kommuneplanforslaget skal dog fremsendes særskilt, jf. afsnittet Høring. Debat Debatmøder om kommuneplanforslaget afholdes på initiativ af en række aktive medborgere. Der vil således være mulighed for at mødes med og debattere forslagets indhold med byrådspolitikere på nedenstående møder. Tidspunkt Torsdag den 19. september, kl Onsdag den 2. oktober, kl Tema Der vil også være mulighed for at debattere kommuneplanforslaget på kommunens Facebookside, ing og Bosætn er d Leveste Synlighed og d og Arrangør tighedgram Fokusgruppe b rgerska Medbo Sundhe dyg Udvikling i GramBæ ogre omegn Energi, historiske bygninger og anlæg samt trafikal fremkommelighed Identit et Byrådet har den 25. juni 2013 vedtaget at fremlægge Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune. Andelsselskabet Haderslev Fjernvarme Sted Gram Fritidscenter Stadionvej v og 15, vergram Erh 6510 e ls ddanne UAktivitetshuset Bispen Bispebroen 3, 6100 Haderslev Byrådets fokusområder Der er udarbejdet en miljøvurdering i form af en miljørapport af det samlede Forslag til Kommuneplan 2013 efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Herunder er foretaget en vurdering af de nye arealer til byudvikling, samt af nye eller ændrede områdeudpegninger i forbindelse med øvrige emner. Fremtidig retsvirkning af kommuneplanen I henhold til Planlovens 12 vil kommuneplanen efter endelig vedtagelse og offentliggørelse have følgende retsvirkning: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. By og land Haderslev Bygog ningsbevaringsforening nhæng Samme lighed nge Forbund TilgæCyklist Dansk Torsdag den 10. oktober, kl Kommune og landbrug i aktivt samspil Sønderjysk Landboforening Sønderjysk Landboforening Billundvej 3, 6500 Vojens Onsdag den 9. oktober, kl Ungekultur og ungemiljøer UC Syddanmark UC Syddanmark Bygning C Lembckesvej 3 7, 6100 Haderslev Tirsdag den 22. oktober, kl Det attraktive land- og øliv bosætning, infrastruktur og erhvervsudvikling Landsbyforeningen Maugstrup-Simmersted og Omegn Multihallen i Simmersted Simmersted Byvej 6, 6500 Vojens Torsdag den 24. oktober, kl Byudvikling i Vojens Initiativgruppen bag Vojens helhedsplan Aarø Beboerforening Vojens Hallerne "Konferencen" (SE Arena) Stadionparken 6, 6500 Vojens Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune

2 Indholdsfortegnelse Haderslev Kommunes vision... 2 Byrådets fokusområder... 2 Arven fra en planstrategi skabt i medborgerskabets tegn... 2 Det levede liv synliggør områdets kvaliteter... 2 Samarbejde, fælles identitet og tilgængelighed (Sammenhæng og tilgængelighed)... 3 Hvor står vi?... 3 Det vil Haderslev Byråd arbejde for... 5 Hvordan når vi derhen?... 5 Udvikling gennem partnerskaber og samarbejder mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune (Erhverv og uddannelse)... 8 Hvor står vi?... 8 Det vil Haderslev Byråd arbejde for... 9 Hvordan når vi derhen? Rammen for det gode hverdagsliv (Bosætning og levesteder) Hvor står vi? Det vil Haderslev Byråd arbejde for Hvordan når vi derhen? En sund og bæredygtig kommune (Sundhed og bæredygtighed) Hvor står vi? Det vil Haderslev Byråd arbejde for Hvordan når vi derhen? Se mere på hvoraf også fremgår Byrådets fokusområder med supplerende links og pdf-filer. Haderslev Kommune, august

3 Haderslev Kommunes vision I Haderslev Kommune er det aktive medborgerskab grundlaget for innovation og udvikling. Den attraktive og varierede bosætning og de gode levesteder bygger på et fundament af bæredygtighed og sundhed. Her samarbejder borgere, erhvervsliv og uddannelser for at skabe og udvikle fremtidens muligheder. Kommunens stærke kvaliteter er i enhver sammenhæng synlige, tydelige og nemt tilgængelige. Byrådets fokusområder Haderslev Byråd vedtog i 2011 ovenstående vision sammen med planstrategien. Disse danner afsæt for byrådets udpegning af en række fokusområder, der har særlig opmærksomhed i Kommuneplan Hvert fokusområde indeholder en række mål og særlige planlægningsmæssige hensyn, som indgår i den kommunale virksomhed. Byrådet ønsker med Byrådets fokusområder at sætte fokus på handlinger. Arven fra en planstrategi skabt i medborgerskabets tegn Planstrategien satte fokus på det aktive medborgerskab og det medansvar, som alle i kommunen kan påtage sig med hensyn til udviklingen af kommunen, af lokalsamfundet og af den enkelte borger. Der er hele tiden behov for at skabe synergier med de aktuelle ressourcer. Udgangspunktet er, at de kommunale midler er under pres, og med stadig færre til at betale for flere ser dette mønster ikke ud til at ændre sig. Borgernes forståelse og bidrag gennem Medborgerskabet er derfor afgørende for en fortsat tilpasning af kommunale serviceydelser og nye udviklingssamarbejder. Det levede liv synliggør områdets kvaliteter Det er afgørende, at initiativer og handlinger bidrager til at bruge og synliggøre områdets identitet. Et resultat af opfølgningen på Planstrategi 2011 er derfor, at Identitet og Synlighed nu sammen med Medborgerskab får den centrale rolle som medspiller og forudsætning for mål og handlinger i de enkelte fokusområder. 2

4 Sammenhæng og tilgængelighed Samarbejde, fælles identitet og tilgængelighed Byrådet vil den åbne, lyttende og samarbejdende kommune hvor det aktive medborgerskab er i centrum. Byrådet vil gennem samarbejder synliggøre Haderslev Kommunes kvaliteter og sikre tilgængelighed. Byrådet vil udnytte den særlige placering vi har imellem Trekantområdet og grænseregionen i forbindelse med bosætning, arbejdspladser og turismeudvikling. Hvor står vi? De bedste og mest autentiske formidlere af Haderslev-områdets kvaliteter er vores egne beboere og brugere. De er med til at forme områdets identitet, og det er gennem deres aktiviteter og livsudfoldelse, at de medvirker til at skabe god opmærksomhed om området. Det er som gode ambassadører for lokalsamfundet, området, interessefællesskabet, at der skabes et øget kendskab til og forventeligt en øget interesse for hvad der sker i Haderslev Kommune, i Sønderjylland etc. Haderslev Kommunes store geografiske udstrækning er en særlig udfordring i forhold til at sikre sammenhæng og tilgængelighed. Det gælder ikke kun i forhold til fysisk fremkommelighed, men i lige så høj grad i forhold til den mentale opfattelse af tilhørsforhold til hele kommunen. Udover de større byer med deres servicetilbud og arbejdspladser har borgerne tilknytning til mange forskellige steder, såvel inden for som uden for kommunens grænser. Tilgængelighed til dagligdagens ærinder og gøremål arbejde, skole, uddannelse, indkøb, service, rekreation kultur og fritid med videre - er derfor af central betydning. Det handler helt konkret om at sikre forbindelser som veje, stier, buslinjer og adgangsforhold, også for befolkningsgrupper med særlige behov, herunder både ældre og handicappede. Sammenhæng og tilgængelighed handler ligeledes om at sikre ældre og andre borgere med særlige behov adgang til plejecentre og bo- og væresteder, så de i videst muligt omfang fastholder kontakten til deres sociale liv og omverden. Sammenhæng i trafikforbindelser er vigtige, men trafiksikkerhed spiller samtidig en væsentlig rolle i forhold til, om den enkelte borger oplever sammenhæng i sin dagligdag og tilgængelighed. En usikker skolevej kan betyde, at forældre oftere kører børnene til skole i stedet for at lade dem cykle. Tilgængelighed handler samtidig om, at de enkelte borgere og ikke mindst kommunen gør sin viden, erfaringer og holdninger tilgængelige for hinanden. Men information alene sikrer ikke sammenhængskraft. Det er dialogen mellem borgerne imellem og kommunen, der oparbejder og udvikler viden og skaber grundlag for en fælles forståelse for vores potentialer og for fremtidens vilkår. Det er her grundstenen lægges til samarbejde for løsning af vores udfordringer. Det kræver sammenhold og at trække på fælles hammel for at stå sig bedre i forhold til løsningen af fremtidens opgaver. Sammenhæng drejer sig således også om at kunne se sammenhæng i alle vores aktiviteter og udnytte fordelene heraf. Som kommunal virksomhed er det vigtigt til stadighed at have opmærksomhed på økonomiske gevinster gennem effektivisering. Udfordringen ligger her i at kunne fastholde og gerne forbedre vores service over for vores borgere, virksomheder med flere. Gennem medborgerskab og samarbejde kan vi i fællesskab være med til at sikre en hensigtsmæssig fremtid for kommunen. Tiden siden kommunesammenlægningen i 2007 har bragt Haderslev Kommune et stykke af vejen i forhold til sammenhæng og tilgængelighed, men der vil fortsat gå et stykke tid, før ordet kommunen opfattes som en fælles identitetsskabende betegnelse. Samlingen af vores uddannelsesinstitutioner giver større afstand og vanskelig fremkommelighed for unge i yderdistrikterne. Det giver os en udfordring med at kunne få flere unge til at tage en uddannelse. Den kollektive trafik skal tilpasses for at spare penge, men samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på både de uddannelsesmæssige og bosætningsmæssige udfordringer og konsekvenser, når vi planlægger den fremtidige kollektive trafik. 3

5 Videnserhverv og den højtuddannede arbejdskraft har tendens til at søge mod byer og områder, som er synlige, som kan udfordre, og som rummer væsentlige kulturelle, oplevelsesmæssige muligheder og tilbud. De større byer står her stærkt i forhold til de mindre, men hvad angår de oplevelsesmæssige muligheder står Haderslev på mange områder stærkt, problemet er, at vi ikke i tilstrækkelig grad magter at sætte os selv på landkortet og synliggøre tilbuddene. I samarbejde med vores nabokommuner og med støtte fra Region Syddanmark kan vi afsøge muligheder, udvikle og gennemføre fælles strategier for markedsføring af områdets potentialer såvel erhvervs- og uddannelsesmæssigt som bosætningsmæssigt over for både det øvrige Danmark og over for den nordtyske region. Nærheden til motorvej og jernbanenettet medvirker til områdets position som pendler- og bosætningskommune (Foto: Anders Sanderbo). Vores placering i Det østjyske Bybånd og i direkte tilknytning til motorvej E45 gør, at vi har let og hurtig tilgængelighed til resten af Danmark. Vi har heller ikke langt til jernbanenettet, og det har bidraget til vores betydning som pendlerkommune. Den nemme adgang til E45 kan vi fortsat udnytte, når vi skal finde nye erhvervsog bosætningssteder. Vi er en af de største turistkommuner, når det drejer sig om overnatningskapacitet i sommerhuse og på campingpladser. Vi har muligheder for at udnytte dette potentiale i langt højere grad, hvis vi samtidig er i stand til at synliggøre og formidle vores mange unikke natur- og landskabstilbud, samt ikke mindst vores stærke historie og kulturhistoriske arv, som vores sønderjyske bånd har medvirket til at tildele os med rund hånd. Rekreative stiforbindelser kan medvirke til at binde oplevelsestilbuddene sammen, gør dem tilgængelige og sikre en helhedsoplevelse. Også i forhold til vores ønske om at være bosætningskommune og med målet om at tiltrække flere borgere er synligheden af oplevelsesmæssige tilbud og deres tilgængelighed af væsentlig betydning. Når det drejer sig om at fastholde liv på landet og at tiltrække nye beboere til landsbyerne, er det identitetsskabende arbejde vigtigt for ejerskabet. Her er det især de nuværende beboere, der må indtage ambassadørrollen i formidlingen af tilbuddene. 4

6 Det vil Haderslev Byråd arbejde for: Skabe den åbne, lyttende og samarbejdende kommune, herunder samarbejde med borgere, virksomheder, institutioner med flere for løsning af fremtidens udfordringer Skabe bedre sammenhæng og tilgængelighed, såvel i forhold til arbejdspladser / virksomheder, uddannelsestilbud, natur-, kultur- og fritidstilbud, som i forhold til adgang til informationer Opbygge en fælles identitet som sammenholds- og sammenhængskraft, og som synlighedsskabende indadtil som udadtil Skabe sikre skoleveje og forbedringer af den kollektive trafik, især for unge og ældre borgere Understøtte dialog med borgere, lokalsamfund, interessegrupper med henblik på at opretholde og udvikle lokale aktiviteter og tilbud Nytænke og udvikle offentlige serviceydelser og tilbud, herunder undersøge samspil mellem lokalt udbud af henholdsvis offentlig service og service leveret af civilsamfundet. Hvordan når vi derhen? Frivilligt arbejde og det aktive medborgerskab vil blive understøttet af forskellige initiativer. Dels vil der blive udarbejdet en politik for det aktive medborgerskab og samarbejde med frivillige som ramme for dialogen og samspillet mellem kommune, borgere og øvrige aktører. Desuden vil det aktive medborgerskab blive understøttet og udviklet ved hjælp af faste kontakter i den kommunale administration, og via møde- og netværkssteder med sundhedscentre og biblioteker som indgang til frivillighedsområdet. Kommunen vil konstant afsøge og afprøve nye muligheder for at samarbejde, såvel med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner som borgere, herunder indgå partnerskabsaftaler, hvor det giver mening for alle parter. Vi vil udvikle og anvende en dialogmodel med henblik på at indgå partnerskabsaftaler. Dette samarbejde mellem kommunen og lokalsamfundet har til hensigt at udvikle og opretholde aktiviteter i bygninger, på anlæg med mere. Vi skal også udvikle nye partnerskaber om aktiviteter for børn, unge og ældre. Markedsføring af Haderslev Kommune vil foregå på baggrund af en fælles platform og i en form for borger- og brugerbåret identitetsbeskrivelse af området med udgangspunkt i, hvad de sætter pris på i forbindelse med det at bruge, leve, bo og arbejde i Haderslev Kommune. I kommunens bestræbelser på at nå ud til alle borgere og gøre borgerne tilgængelige, vil vi afsøge og afprøve nye informationsmedier. For at understøtte tilgængelighed i bred forstand vil Haderslev Kommune anvende tiltag som projektværksteder, digital kanalstrategi, samt støtte, vejledning og uddannelse i informationssøgning. Samtidig skal den kommunale administration geares til at understøtte medborgerskabet. 5

7 Dialogmøde i Hammelev med frivillige ildsjæle (Foto: Line Lind). Vi vil ved prioritering have fokus på den offentlige service, hvor Haderslev by understøttes og udbygges som fyrtårn. Byens særlige kvaliteter og potentialer skal udnyttes til at udvikle byen, herunder skabe en øget bosætning og tiltrække nye arbejdspladser i såvel regionalt som nationalt perspektiv. Sammen med borgerne vil Haderslev Kommune afdække vores mange oplevelsesmæssige tilbud, fra natur og landskab til historie og kulturhistorie og formidle dem ved markedsføring, målrettet potentielle nye borgere, virksomheder og turister. Desuden vil kommunen udarbejde en plan for rekreative stier til forbindelse mellem oplevelsestilbud, målrettet turisterne. I samarbejde med beboere i de små lokalsamfund vil kommunen løbende udforme strategier for inddragelse, samarbejde, medbestemmelse, medansvar og delagtiggørelse i udviklingsøjemed idégenerering, identitetsskabelse og ejerskab Vi vil til stadighed arbejde for, at Hærvejsmotorvejens forløb får en placering og tilkobling så det fremmer og tilgodeser udvikling af Haderslev Kommune. Haderslev Kommune vil fortsat arbejde for, at der i alle lokalområder er mulighed for kollektiv trafikbetjening til centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram. Den kollektive trafik skal således medvirke til at skabe tilgængelighed til lokale såvel som regionale uddannelser samt kommunale servicetilbud. Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægning Inddragelse af borgere i forbindelse med lokalplanlægning, hvor det findes hensigtsmæssigt, kan medvirke til at kvalitetssikre i forhold til behov og ønsker til områdernes indretning. En involvering har samtidig en positiv effekt på identitets-og ejerskabsfølelse til lokalområdet. 6

8 Når lokalplaner udarbejdes, skal vi have fokus på fysisk tilgængelighed for alle. Det gælder i en række forskellige sammenhænge, herunder når vi planlægger for trafiksikre vej- og stiforbindelser i by og på land. God infrastruktur og tilgængelighed mellem bolig og arbejdssted, skole, institution, privat/offentlig service og det overordnede vejnet er afgørende. Det gælder også, når vi vil sikre forbindelser til rekreative områder og oplevelsesmæssige tilbud. Med henblik på at forbedre sit potentiale som bosætningskommune vil Haderslev Kommune have fokus på motorvej E45 ved udlæg af fremtidige bolig- og erhvervsarealer. Den fysiske og den kulturelle historie levendegøres i Haderslev, her ved regentparrets besøg i juni 2013 (Foto: Klavs Thomsen). 7

9 Erhverv og uddannelse Udvikling gennem partnerskaber og samarbejder mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune Byrådet ønsker gennem samarbejde med erhvervsliv og uddannelser at styrke områdets position. Gennem partnerskaber og en fornyet samarbejdskultur vil byrådet udvikle Haderslev Kommunes omdømme til et område med vækst og innovation. Ved etablering af fyrtårne vil byrådet markere og synliggøre vores kvaliteter som bosætnings-, erhvervs- og uddannelseskommune. Hvor står vi? Erhvervsstrukturen forandrer sig konstant såvel nationalt som lokalt. I det tæt forbundne hjemlige og udenlandske marked er der en direkte sammenhæng i udviklingen. Således vil udviklingen i og de generelle konkurrencevilkår i forhold til produktionserhverv også fremover lægge et stort pres på de private virksomheder. Ændringerne har for Haderslev Kommune betydet et tab af private arbejdspladser i perioden (Kontur 2009 og Kontur 2012 for Haderslev). Dertil kommer et væsentligt tab af offentlige arbejdspladser som følge af politi- og domstolsreformen, flytning af Fødevarekontrollen samt omstruktureringer og centralisering af arbejdspladser inden for sygehussektoren og statsskovene. Landbrugserhvervet er også under løbende forandring, og samtidig er det et af de erhverv, der er rammesat af en omfattende lovgivning. Endvidere sættes rammen nationalt såvel som internationalt i sammenhæng med for eksempel miljøhensyn, fødevareproduktion og finansiering. Forandringerne stiller krav om omstilling og uddannelse, og i Haderslev Kommune er arbejdsstyrken generelt uddannet for dårligt til fremtidens job. Der er i stigende omfang efterspørgsel på viden og særlige kompetencer. I den sammenhæng er kommunens placering tæt på Trekantområdet både en styrke og en svaghed. En styrke fordi kommunens borgere og virksomheder kan drage fordel af et stort og varieret erhvervs- og uddannelsestilbud, og en svaghed fordi en lang række investeringer og udviklingstiltag vil være rettet mod det i forvejen arbejdspladsintensive og attraktive nordlige naboområde. Haderslev har vel at mærke nogle oplagte kvaliteter i kraft af en mangfoldighed i kulturarv, natur- og landskabsoplevelser og livligt kultur-, idræts- (både elite- og breddeidræt) og fritidsliv. Alle kvaliteter der er oplagte turismepotentialer. Haderslev Kommune står med nogle uddannelsesmæssige udfordringer, der viser sig på flere måder. Dels er der en kønsmæssig forskel ved, at piger overvejende tager en uddannelse, mens der er et uddannelsesmæssigt efterslæb, hvad angår drengene. Dels medvirker konkurrencen mellem uddannelsesinstitutioner til, at uddannelsestilbuddene koncentrerer sig og placerer sig centralt, hvormed afstand og vanskelig fremkommelighed for nogle unge kan stå i vejen for at uddanne sig. For kommunens vedkommende eksisterer der konkret et spændende og meget sammensat uddannelsestilbud bestående af ungdomsuddannelser og mellemlange uddannelser, som vel at mærke alle er koncentreret i Haderslev by. Sammenhængen mellem omdømme som attraktiv uddannelsesby og kultur- og fritidsliv er særdeles stærk, og koblingen til bykvaliteter og hverdagsliv er således klar! Samlet set er der tale om løbende forandringer, der kræver stor opmærksomhed og aktiv kommunal indsats. Men den kommunale indsats gør det ikke alene. Der vil være behov for at afstemme indsatser på tværs af en række forskellige aktører, dækkende såvel offentlige, private som frivillige organisationer. Dette forudsætter samarbejdskultur og partnerskaber i tæt dialog og velforgrenede netværk. I den grå boks nedenfor kan du se yderligere nøgletal for udviklingen i kommunen fx via Region Syddanmarks årlige udgivelse, Kontur Haderslev. 8

10 Skoleelever på 10. klasses skolen i Haderslev involveres i kommunens planlægning (foto: Klavs Thomsen) Det vil Haderslev Byråd arbejde for: Skabe et forbedret erhvervsklima med fokus på bedre rammevilkår for erhvervslivet, styrke Haderslevs erhvervsposition og omdømme. Der skal være kommunalt fokus på etablering af ny servicetilgang, da vi ved, at kommunen har en stor rolle som myndighed og katalysator for udvikling generelt Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at sikre uddannelsesdækning, viden- og kompetenceudvikling. Der skal være fokus på en generel højnelse af uddannelsesniveauet i kommunen Udvikle et stærkt samarbejde med erhvervsliv og uddannelse om en målrettet uddannelses- og efteruddannelsesindsats inden for energirigtigt byggeri. Der skal være fokus på sammenhænge og på synergier, for eksempel mellem energirigtigt byggeri og energioptimering, arbejdspladser, miljø og husstandsøkonomier Samarbejde med erhvervsliv og uddannelse om en målrettet indsats på job og uddannelse inden for sundhed og velfærdsløsninger Sikre en professionalisering af turisme- og oplevelsestilbuddene. Dette skal ske i samarbejde med og understøttet af det lokale og ildsjæles engagement Arbejde for flere praktikpladser målrettet de lokale og nære uddannelser i og omkring kommunen gennem samarbejder mellem uddannelser og erhvervsliv Sikre flere lærepladser for de unge, blandt andet med henblik på at fastholde dem i området i nogle år og for fortsat at have en tilknytning til arbejdsmarkedet Satse på små og mellemstore virksomheder i området og udvikle på lokale muligheder og udfordringer. For eksempel i forbindelse med virksomheder og uddannelser inden for byggeri og håndværk i forhold til bæredygtighed, energiudnyttelse/optimering og bevaringsinteresser/-kvaliteter Arbejde målrettet på en videreudvikling af nichevirksomheder/produktioner, energinørder, innovation og iværksætteri Arbejde for etablering af et konferencecenter og overnatningsfaciliteter i tilknytning hertil. 9

11 Kontur 2012 Haderslev Haderslev Erhvervsråd Udviklings Råd Sønderjylland UC Syddanmark Hvordan når vi derhen? Erhvervsklima og Haderslevs omdømme som bosætnings-, uddannelses- og erhvervskommune styrkes gennem forpligtende og fornyende dialog og samarbejde med erhvervsliv og uddannelser. Dette sker med udgangspunkt i den nyetablerede (2013) model for erhvervsservice- og fremme, ved Haderslev Erhvervsråd. Udvikling i erhvervsklimaet understøttes ved nyetablerede tiltag som: 24-timers erhvervsservice virksomhedskontaktordning med kontaktpersoner for kommunens 40 største virksomheder dialog og udviklingssamarbejde med erhvervslivet gennem Dialog- og koordinationsforum dialog og samarbejdsforum med landbruget. Der vil blive udarbejdet en erhvervspolitik i samarbejde med erhvervslivet og andre interessenter. Erhvervspolitikken vil blandt andet sigte på etablering af fyrtårne på erhvervsområdet. Desuden vil der blive etableret en kommunal Task Force, der varetager henvendelser fra erhvervslivet. Hurtig sagsbehandling kan have afgørende betydning for handlerum og muligheder i erhvervslivet. Kommunen vil vedvarende være opmærksom på nye samarbejdsrelationer og -muligheder med henblik på en helhedsorienteret indsats omkring uddannelse og beskæftigelse. Blandt de fora, vi kender i dag i den sammenhæng, kan blandt andet nævnes Syddansk EU-kontor, Udviklings Råd Sønderjylland, Væksthus Syddanmark, Vækstforum, Haderslev Erhvervsråd, Haderslev Ungdomsråd, Haderslev Uddannelsesråd, Haderslev Dialog og Koordinationsforum med flere og Haderslev Kommune vil være bevidst om og opmærksom på værdien af disse samarbejder. Haderslev Kommune er på vej til at indgå en samarbejdsaftale med UC Syddanmark, som vil dække en række forskellige områder. Dette indebærer blandt andet en understøttelse af UC Syddanmarks campusudvikling, forskningssamarbejde, udvikling af samarbejde om sundhedsfremme, udvikling af nye uddannelser og erhvervsfremmeinitiativer, der kan understøtte jobmuligheder for eksisterende og ikke mindst kandidater fra de nyere uddannelser inden for sundhed og ernæring, sono og visuel kommunikation. I forhold til at fastholde og udbygge Haderslev som en uddannelsesby er der flere væsentlige faktorer. I et samlet attraktivt ungdomsmiljø indgår blandt andet gode, billige ungdomsboliger og lejligheder, hvor unge kan trives. I det samlede miljø indgår tillige foreninger, ungdomsskole, ungdomsklubber, bibliotek, caféer og aktivitetssteder. I den fortsatte planlægning vil der derfor være fokus på at udvikle og planlægge udbygning af kultur-, idræts- og fritidstilbud samt muligheder for naturoplevelser. SkateCity kan som en del af et samlet studiemiljø medvirke til at tydeliggøre og understøtte Haderslev som uddannelsesby. Endvidere skal disse tilbud være med til at give de unge en god ballast til et liv videre i et demokratisk og tolerant samfund. I forhold til uddannelse vil Haderslev Kommune løbende arbejde på at fastholde og tiltrække attraktive grund- og mellemuddannelser. 10

12 Havnen i Haderslev er under omdannelse til en levende bydel med boliger, erhverv, uddannelse og SkateCity - et kraftcenter for selvorganiserede fritidsaktiviteter (foto: Anders Sanderbo) Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægning Gennem tilvejebringelse af nødvendigt plangrundlag at fremme mulighed for etablering af motorvejsnært konferencecenter med overnatningsmuligheder. I kommunens planlægning vil der til stadighed være fokus på mulige synergieffekter ved placering og om muligt samlokalisering af virksomheder, uddannelser samt fritids- og byrumsfaciliteter. Motorvejsnære erhvervsarealer i Erhvervspark 3 mellem Hammelev og Haderslev (foto: Anders Sanderbo) 11

13 Bosætning og levesteder Rammen for det gode hverdagsliv Byrådet tror på, at kvaliteter som vores kulturarv, natur, landskabsoplevelser og kultur- og fritidsaktiviteter, samt den gode beliggenhed i forhold til et stort regionalt arbejdsmarked, kan bruges som udgangspunkt for at styrke og sikre en varieret bosætning. Byrådet ønsker gennem medborgerskab og samarbejder at udvikle lokale tilbud og aktiviteter som rammen om det gode og trygge hverdagsliv og nærmiljø. Hvor står vi? Haderslev Kommune er præget af et varieret og bredt udbud af bosætningsmuligheder både i forhold til boligtyper og i forhold til nærhed til forskellige bymæssige, historiske, landskabelige og kulturelle oplevelser. Kommunens placering i umiddelbar tilknytning til Trekantområdet og med gode trafikale forbindelser mod både nord og syd er kvaliteter, som kan udnyttes og udvikles yderligere. Et lavere prisniveau på ejerboliger end i for eksempel Trekantområdet, og i kombination med god tilgængelighed, kan udnyttes som en styrkeposition. Det er vigtigt at fastholde og understøtte Haderslev Kommune som en attraktiv bosætningskommune, herunder som en forudsætning for at kunne fastholde og udvikle kommunens serviceydelser. Børnefamilier er i den sammenhæng en vigtig målgruppe at tiltrække, idet de vil sikre en mere langsigtet befolkningstilvækst. For børnefamilierne er gode dagtilbud med kvalitet i såvel fysiske rammer som pædagogisk indhold og en konkurrencedygtig forældrebetaling vigtige forhold, når der skal vælges bosætningskommune. Ligeledes er gode kommunale skoler med attraktive fysiske rammer og gode læringsfaciliteter og veluddannet personale også vigtigt for forældre med skolesøgende børn.desuden er bosætning mere end nogensinde afhængig af adgang til jobmuligheder, infrastruktur, bymiljøer og et rigt udbud af kultur- og fritidstilbud. Gode serviceydelser for alle aldre spiller naturligt også en rolle. Det generelle mønster for danskernes til- og fraflytninger er kendetegnet ved, at flytninger hovedsageligt sker regionalt og som regel i de unge og familiestiftende år. Det er derfor særligt nødvendigt med en fastholdelses- og tiltrækningsindsats over for disse målgrupper. Vil Haderslev Kommune målrette sig potentielle tilflyttere nationalt, er der behov for, at det sker i et samarbejde med landsdelens øvrige aktører. Kommunens særlige kendetegn og styrker skal bruges målrettet i forhold til at fastholde nuværende indbyggere og tiltrække fremtidige borgere. I den sammenhæng er kulturarv og kulturmiljø væsentlige omdrejningspunkter og ressourcer. Blandt nogle af områdets stedbundne kvaliteter kan nævnes Teatret Møllen, musiklivet, Tørning Mølle og Gram Slot. Blandt potentialer af nyere dato kan nævnes Isarenaen i Vojens og det kommende SkateCity placeret centralt på Haderslev Havn. Havnen er desuden under omdannelse og revitalisering med en kombination af attraktive erhvervslokaler, uddannelsesinstitution, boliger og kulturfaciliteter. Haderslev som domkirkeby er ligeledes en væsentlig ressource, som yderligere er aktuelt ved markeringen af 500-års jubilæet i 2017 af den Lutherske reformation. 12

14 Gram rummer en række kulturoplevelser som fx slottet og slotskroen (foto: Klavs Thomsen) Landdistrikterne defineret som de geografiske områder, der ligger uden for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, rummer en masse liv og kvaliteter. Landdistrikterne er på mange områder under pres i forhold til både befolknings-, erhvervs- og detailhandelsudviklingen, hvilket blandt andet har indflydelse på betingelserne for at opretholde kollektiv trafikbetjening. Under hensyntagen til fortsat bosætningsmulighed for tilflyttere, ældre og handicappede, og under hensyn til fortsat sikring af skoleveje og forbedringer af den kollektive trafik, især for unge og ældre borgere, er der behov for til stadighed at finde en balance og afveje målgrupper og omkostninger i forhold til hinanden. På dagtilbuds- og skoleområdet skal der arbejdes videre med at implementere Haderslevreformen med henblik på at gøre børn og unge klar til de udfordringer, som de bliver mødt med senere i livet i forbindelse med deres uddannelsesforløb og senere igen på arbejdsmarkedet. Der er et særligt fokus på at få skabt organisationsformer, der fremmer tidlige, tværfaglige og sammenhængende pasnings- og skoletilbud samt muligheder for at skabe meningsfuld inklusion. Alle børn og unge skal føle sig som en betydningsfuld deltager i fællesskaber, der fremmer mulighederne for, at alle trives og kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne tilpasning vil fortsætte en række år fremover. Blandt andet derfor er der behov for i fællesskab at udvikle nye, anderledes og tidssvarende forsamlingsfaciliteter og fællesaktiviteter i landdistrikterne. Landdistrikterne er præget af en mangfoldighed af natur og landskabsværdier og rekreative muligheder til glæde for såvel lokale borgere, byboere og besøgende. Her eksisterer yderligere et potentiale for at styrke og videreudvikle området. Rammen for det gode hverdagsliv handler dog ikke kun om potentielle nye borgere, men i lige så høj grad om at sikre et godt og trygt hverdagsliv for alle dem, som allerede bor og lever i kommunen. Her vægter vi, at ældre borgere og borgere ramt af sygdom eller handicaps får mulighed for at leve et godt liv. På ældreområdet arbejdes på at øge borgerens livskvalitet og selvværd gennem hjælp til at styrke og udvikle egne ressourcer. For borgere ramt af sygdom eller handicaps skal der sikres mulighed for støtte i forhold til at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Reformen på området vedrørende førtidspension og fleksjob forventes at kunne understøtte den 13

15 kommunale indsats. Reformen sætter fokus på tværsektorielt samarbejde på tværs af kommunens serviceområder og afdelinger, samarbejdet med Region Syddanmark og sundhedssektoren. Formålet er at skabe et aktivt arbejdsliv for mennesker med en begrænset arbejdsevne og med fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder. Naturoplevelser ved Starup Hededam (foto: Erik Tveskov) Det vil Haderslev Byråd arbejde for: Nytænke og målrette markedsføringen af kommunen, med særligt fokus på Haderslev som fyrtårn Fremme og sikre kommunen som et attraktivt bosætningsområde, med udgangspunkt i den forskellighed hele kommunen rummer og de særlige kvaliteter, som de enkelte områder tilbyder Fokusere på de fremtidige familiestrukturer og livsstile i den kommende planlægning af nye områder og i forbindelse med omdannelsen og fremtidssikring af bestående by- og boligområder Bo- og levestederne i kommunen fremstår som attraktive bosætningssteder med gode fysiske rammer og med adgang til natur og gode og fornuftige trafikforhold Udvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder Styrke og videreudvikle områdets arkitektoniske kvaliteter og bykvaliteter, herunder bevare områdets kulturmiljøer samt kulturhistoriske bygninger og anlæg Udvikle, synliggøre og formidle områdets særlige landskabelige, historiske og kulturelle kendetegn Inddrage og udnytte den righoldige kulturarv i Haderslev i alle relevante planer og projekter, herunder med afsæt i Haderslev Kulturarvsstrategi 2007 (se grå boks nedenfor). Anvende kulturarven og den fælles identitet som fundament og motor for udvikling og bosætning i området. 14

16 Hvordan når vi derhen? I Haderslev Kommuneplan 2013 er der primært fokus på udviklingsmulighederne inden for boliger og erhverv, men også områder til fritid og oplevelser, med hovedvægten på området Haderslev-Hammelev og udgangspunkt i tilgængelighed til E45. I den kommunale planlægning er der særlig opmærksomhed på bosætningsmuligheder i forhold til Haderslev by, færdiggørelse og omdannelse af nuværende byområder - herunder området ved Haderslev Sygehus (se beskrivelse af udviklingsmuligheder i den grå boks nedenfor ) - samt i de motorvejsnære bosætningsområder som Erlev Bjerge, Hammelev, langs Ribe Landevej samt i tilknytning til motorvejsafkørsel 67, Haderslev Nord. Der vil blive udarbejdet en strategi for udviklingen af Haderslev, Vojens og Gram med konkrete mål for forskønnelse, bygningskultur, trafik, rekreative områder med mere. Et særligt fokus på Haderslev bys kvaliteter i forhold til arkitektur og kultur indgår heri. Vi vil have fokus på de mindre byers udviklingsmuligheder og støtte udviklingsprocesser som har til formål at sikre attraktiv bosætningsmulighed for fastholdelse af det befolkningsmæssige underlag. Haderslev Kommune vil i den forbindelse fortsat anvende de udviklings- og handleplaner som borgergrupper bosat i landdistrikterne har udarbejdet, som bidrag til afsøgning af udviklingsmuligheder og behov i kommunens små lokalsamfund (se den grå boks nedenfor). Haderslev Kommune vil til stadighed have fokus på særlige markedsføringsgrupper og indsatser, eksempelvis i forhold til store offentlige og private virksomheders strukturændringer, som for eksempel sygehussektoren, ATP/Udbetaling Danmark, forsvarets institutioner med mere. Det stærke sammenhold i de små lokalsamfund giver liv og aktiviteter - her er det området ved multihallen i Simmersted, der bl.a. bidrog til at Maugstrup/Simmersted blev Årets Lokalsamfund 2013 (foto: Klavs Thomsen) 15

17 Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægning I planlægning af nye og omdannelse/fremtidssikring af eksisterende by- og boligområder anvendes landskab, natur og miljø til rekreative og oplevelsesprægede omgivelser samt til sikring af klima og drikkevand. Endvidere stilles der krav om indtænkning af sunde rammer og sammenhæng med nære omgivelser, for eksempel ved stiforbindelser. På er der adgang til pdf-filerne i denne boks. Haderslev Kulturarvskommune.pdf (18 MB) Haderslev Sygehus - udviklingsmuligheder.pdf (67.8 KB) Udviklingsplaner for landdistrikt Arnum-Højrup.pdf (1.3 MB) Bevtoft-Strandelhjørn.pdf (33.9 MB) Gabøl-Nustrup.pdf (2.4 MB) Jegerup.pdf (6.9 MB) Marstrup.pdf (12.3 MB) Maugstrup-Hjerndrup-Simmersted-Kastvrå.pdf (9.3 MB) Moltrup.pdf (5.8 MB) Oksenvad og omegn.pdf (11.3 MB) Sønderballe-Enderupskov.pdf (7.3 MB) Vilstrup.pdf (5.5 MB) Landdistrikter Haderslev Kommune I omgivelserne ved Christiansdalværket mellem Haderslev og Vojens mødes naturen og kulturhistorien på flot vis (foto: Anders Sanderbo) 16

18 Sundhed og bæredygtighed En sund og bæredygtig kommune Byrådet ønsker at Haderslev Kommune er en sund, tryg og bæredygtig kommune at leve og bo i. Kommunens miljø og naturværdier indgår i, bruges og respekteres i en sund og bæredygtig bosætning, erhvervs- og rekreativ udnyttelse. Byrådet ønsker at kommunen er kendt for en klar og stærk profil i forbindelse med energirigtigt byggeri. Det gælder både i forbindelse med erhvervsstruktur, uddannelse og konkret planlægning, byggeri og renovering. Hvor står vi? I 2011 blev resultaterne af den landsdækkende sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det? offentliggjort. Undersøgelsen viser, at vi i Haderslev Kommune generelt har udfordringer på folkesundhedsområdet. 11,3 % af borgerne i Haderslev Kommune har et dårligt fysisk helbred og 10,6 % har et dårligt mentalt helbred. I figuren nedenfor er udvalgte indikatorer for borgerne sundhedstilstand i Haderslev Kommune og Region Syddanmark angivet. Udvalgte sundhedsindikatorer, Haderslev Kommune og Region Syddanmark, 2010, andel af borgere +15 år. I Haderslev Kommune løftes arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse på tværs. Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde sker således i et tæt samarbejde mellem de enkelte fagudvalg. I 2012 vedtog Haderslev Byråd kommunens anden sundhedspolitik. Sundhedspolitikken indeholder de enkelte fagudvalgs målsætninger og konkrete handlingsplaner i forhold til at understøtte den sundhedsfremmede og forebyggende indsats. I Haderslev Kommune tager arbejdet med forebyggelse udgangspunkt i KRAMS-områderne (kost, rygning, alkohol, motion samt stress, sol og seksuel sundhed). Gennem puljen Haderslev i Bevægelse er der blandt andet arbejdet med udvikling af faciliteter, der skal forbedre borgernes muligheder for at være mere fysisk aktive. Der er etableret udendørs fitnesspladser samt anlagt sundhedsspor, orienteringsspor og skovfitness, ligesom der er givet støtte til anlæg af stiforløb og små broer rundt om i kommunen. Kendetegnet for arbejdet er, at det i høj grad er gennemført i samarbejde med frivillige. Siden 2010 har Haderslev Kommune arbejdet med etablering af sundhedscentre. På nuværende tidspunkt arbejdes på en model, hvor der etableres sundhedscentre i Haderslev, Vojens og Gram. 17

19 Den brede sundhedsindsats handler om at gøre det sunde valg til det lette valg, og borgeren skal i dagligdagen have gode rammer til at træffe et sundt valg. Sundhed bliver således også et spørgsmål om bæredygtighed. Tingene skal hænge sammen og understøtte hinanden. Bæredygtighed er for eksempel at bruge og forbruge under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer og det miljømæssige kredsløb. Miljø, klima og energi er ikke alene et anliggende for samfundet, men i høj grad en konsekvens af den måde, vi hver især tænker og handler på. Klimaændringer medfører, at vi i fremtiden vil få et varmere og vådere vejr med flere ekstremer i form af for eksempel kraftigere regnskyl og storme. Det forventes også at grundvandet stiger og at der sker en generel vandstandsstigning i havene omkring os. Klimaændringer medfører mindst to strategiske udfordringer for Haderslev Kommune. Vi skal sikre en hensigtsmæssig lokal tilpasning til uundgåelige konsekvenser af klimaændringer. Ved at sænke CO 2-udledningen kan Haderslev Kommune medvirke til at undgå fremtidens klimaændringer. Aktuelle lokale tiltag, der kan henføres til klimaudfordringen i Haderslev Kommune, har indtil nu bestået af: Haderslev Kommune har i 2009 vedtaget en energipolitik for kommunens ejendomme. Politikken indeholder blandt andet en målsætning om, at forbruget af energi og vand skal nedbringes med minimum 10 % inden 2014 set i forhold til 2009 Kurveknækkeraftalen Fokus på klimaudfordringen i det af byrådet nedsatte indsatsudvalg Energirigtig Byggeri, som i 2012 er fremkommet med en række anbefalinger Inddragelse af lokal regnvandsbortskaffelse og lavenergibyggeri i arbejdet med lokalplaner Inddragelse af klimahensyn ved større kloakrenoveringsprojekter. Udflugt i Stensbæk Plantage (foto: Dorte Evald) 18

20 Det vil Haderslev Byråd arbejde for: Sikre rammer for det gode og sunde liv. Der skal være fokus på såvel den fysiske som den mentale sundhed. Den forebyggende indsats skal styrkes, blandt andet for at sikre at flest mulige også i den tredje alder - kan være maksimalt selvhjulpne og med overskud til at deltage aktivt i medborgerskabets muligheder og tilbud. Forebyggelse er et nøgleord, og de koordinerede tilbud og kvalitet er vigtige Samværs-, aktivitets- og udfoldelsesmuligheder for forskellige aldersgrupper og kulturer/livsformer. Der vil være fokus på den gode opvækst for børn og unge, og de ældre og udsatte grupper skal støttes i deres muligheder for at udfolde og udnytte deres potentialer og sammenhæng med det øvrige samfund Understøtte borgerne i et aktivt, engageret og sundt liv Gennem planlægning og indretning at tilpasse os de klimamæssige ændringer og i videst muligt omfang udnytte dem som fremtidige kvaliteter i såvel byområder som i landskabet I planlægning og handlinger arbejde for en markant nedbringelse af den nuværende udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Som udgangspunkt sigter vi mod en reduktion af CO 2 udledningen, der svarer til de landspolitiske målsætninger Hvordan når vi derhen? Kommunen vil i sin planlægning og sit virke arbejde for at skabe de samarbejdsmæssige, mentale og fysiske rammer for en sund og klimaparat kommune. Herunder skal det være let for alle at få adgang til natur, udendørs bevægelse og motion. Sundhed og bæredygtighed skal udgøre grundlaget for det gode levested og en attraktiv og varieret bosætning i hele kommunen. Vi skal understøtte borgerne i et aktivt, engageret og sundt liv med fokus på medborgerskabets muligheder og de forskellige aldersgruppers særlige muligheder og behov. Kommunens sundhedspolitik skal omsættes, og der skal sættes fokus på indsatser, der forebygger livsstilssygdomme gennem hele livet. Dette kan blandt andet ske ved at arbejde med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Forebyggelsespakkerne skal bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Pakkerne indeholder anbefalinger til indsatser på grundniveau og udviklingsniveau. Haderslev Kommune vil fortsat indgå i samarbejder med henblik på at udvikle det nære sundhedsvæsen med fokus på forebyggelse, rehabilitering og specialiseret sygepleje. Der skal skabes bedre sammenhæng mellem kommunen, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre bedre sammenhæng i patientforløb. Flere borgere skal fremadrettet kunne behandles i og nær eget hjem. Sundhedscentre/tilbud i Haderslev, Vojens og Gram skal understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen ved at lette adgangen til sundhedstilbud for kommunens borgere. Tillige vil vi udarbejde en cyklisthandlingsplan med henblik på at skabe tilgængelighed, sikkerhed og fremme bevægelse og motion. Haderslev Kommune vil arbejde for at skabe en klar og stærk profil med fokus på energirigtigt byggeri. Endvidere vil vi udforme og vedtage en klimastrategi, der sigter mod at reducere den lokale udledning af drivhusgasser. I klimastrategien fastsætter vi vores lokale visioner og målsætninger samt beskriver, hvilke kort- og langsigtede lokale handlemuligheder der skal til for at realisere målene. Strategiens fokus vil i første omgang være på kommunens egen virksomhed samt forsyningsvirksomheder. Haderslev Kommune vil udforme og vedtage en lokal handleplan for klimatilpasning. Planen skal afdække eventuelle umiddelbare konsekvenser for Haderslev Kommune som følge af klimaændringen. Den skal også indeholde forslag til konkrete handlemuligheder for, hvordan vi kan tilpasse os sådanne mulige udfordringer. Handleplanen udarbejdes som et tillæg til Kommuneplan

21 Solcelleanlægget i Vojens (foto: Anders Sanderbo) Eksempler på virkemidler gennem kommuneplanen og fysisk planlægning I vores planlægning er der fokus på sundhed og tryghed i forbindelse med indretning af eksisterende og nye byrum og boligområder. Byrummene indrettes, så de giver tryghed og inspirerer og opfordrer til fysisk udfoldelse og socialt samvær. Lokal afledt regnvand (LAR) kan anvendes rekreativt, som miljøforbedrende foranstaltning og i en mere systematisk tilgang også som konkrete elementer i klimatilpasningen. Havnepromenaden i Haderslev herunder "Kulturøen" med blandt andet SkateCity indrettes som aktivitetsområde med særlig fokus på bevægelse og motion. En mulig cykelstiforbindelse mellem havnen og midtbyen langs det nedlagte banetracé skal kunne anvendes til flere formål som for eksempel motionsløb, skating og lignende. Vi kan stille særlige krav til energiform, miljøtilpasning og bebyggelsen i nye bolig/byområder. En energi- og varmeplan / strategisk energiplan vil blive udarbejdet frem mod udgangen af Fitnessplads i Haderslev Dampark (foto: Joan Løgstrup) 20

22 21

23 22