Gennemsnittet er kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013."

Transkript

1 Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020 vil andelen fordobles. Derfor er det vigtigt, at pensionen fra PensionDanmark holder trit med prisudviklingen, som den har gjort det gennem en længere årrække på trods af, at medlemmernes levetid i den samme periode er vokset markant. Høje afkast er en del af forklaringen på, at det hidtil er lykkedes at sikre medlemmerne fastholdt købekraft samtidig med, at opsparingen skal række til flere år. PensionDanmarks særlige udjævningsmekanisme giver stor sikkerhed for, at det også fremadrettet er muligt at bevare pensionernes købekraft. Pensionen fra PensionDanmark har haft stigende betydning i den samlede pensionsindkomst Når medlemmerne går på pension, erstattes deres lønindkomst med indtægter fra folkepensionen, ATP og pension fra Pension- Danmark. Personer, som påbegyndte udbetaling af alderspensionen fra PensionDanmark i 2012, fik i gennemsnit kr. i årlig pension 1. For hver ny årgang af pensionister fylder pensionen fra PensionDanmark stadigt mere i den samlede indkomst end i årgangen før, jf. figur 1. For nypensionerede personer i par udgjorde pensionen fra PensionDanmark i gennemsnit godt 17 pct. af den samlede indkomst i 2012 i 2004 var det kun godt 12 pct. 1 Gennemsnittet er kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af PensionDanmark A/S Langelinie Allé København Ø pension.dk

2 Figur 1. Udbetaling fra PensionDanmark og ATP som andel af samlet indkomst, Pct. Person i par Pct. Enlig Pension fra PensionDanmark ATP Pension fra PensionDanmark 8 ATP Note: Udbetalingen fra PensionDanmark omfatter både livrente og ratepension. Figuren viser gennemsnittet for PensionDanmark medlemmer, der påbegynder udbetaling af alderspension i det pågældende år. Der er en betydelig spredning omkring gennemsnittet, jf. bilagstabel B2. ATP-ydelsen svarer til gennemsnittet for 70-årige ATP-modtagere. PensionDanmark pensionen og ATP er opgjort som andel af den samlede indkomst før skat, hvor der er taget højde for aftrapning af folkepensionen som følge af supplerende indkomster. Kun personer med løbende pensionsudbetalinger fra PensionDanmark er medtaget i figuren. Kilde: PensionDanmark samt beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. fra 2004 til 2012 vokser PensionDanmark-andelen af indkomsten med ca. 5 procentpoint. Ligeledes for enlige: I 2012 udgjorde pensionen fra PensionDanmark ca. 14 pct. af den samlede indkomst i 2004 var det kun godt 9 pct 2. ATP-pensionen har, set over hele perioden, udgjort en stort set uforandret andel af den samlede indkomst ca. 10 pct. for personer i par og ca. 8 pct. for enlige 3. Fælleserklæringen: Arbejdsmarkedspensionsordninger for hovedparten af de beskæftigede på overenskomstområderne påbegyndtes i 1993 Pensionen fra PensionDanmark - og mange andre arbejdsmarkedspensioner udgør en stigende andel af pensionisternes indkomster, fordi arbejdsmarkedspensionsordningerne fortsat er under opbygning. Som led i Fælleserklæringen resultatet af trepartsforhandlinger i 1987 blev der fra begyndelsen af 1990erne taget hul på opbygningen af pensionsformuer for de store dele af de beskæftigede på LO-området, der ikke tidligere havde været omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger. Fra 1993 til 2003 forøgedes pensionsbidragene gradvist fra 0 til henholdsvis ca. 9 og ca. 12 pct. afhængig af overenskomstområde, og fra 2008 er hovedparten af overenskomsterne omfattet af 12 procents ordninger, jf. bilagsfigur B Den store vækst i betydningen er særligt bemærkelsesværdig, fordi folkepensionen i samme periode som led i diverse skatteaftaler og andre forlig er forøget med omtrent 6 pct. ud over den automatiske satsregulering. I bilagstabel B1 kan størrelserne af de forskellige pensionsindtægter ses. Folkepensionen til enlige er højere end til hver af personerne i et par, og det er derfor, arbejdsmarkedspensionsindkomsterne helt generelt udgør en lavere andel af indkomsten for enlige. På det offentlige område fandtes i nogle brancher allerede i pcts. ordninger, som forøgedes til 12 pct. fra PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

3 men først i 2010 var opsparingerne så store, at flere fik løbende alderspension end sumudbetaling Det betyder også, jf. bilagsfigur B2, at en voksende andel af de ny pensionister har sparet nok op til at få løbende pensionsydelser var første år, hvor færre personer fik en sumudbetaling end antallet af nypensionerede med løbende ydelser. I faste 2012-kroner fordobles pensionen fra PensionDanmark frem til 2020 De årgange, der allerede er gået på pension eller bliver pensionerede i de kommende år, har alle været på arbejdsmarkedet siden Derfor betyder ét års senere pension også ét års længere pensionsindbetaling, og først omkring kommer der pensionistårgange, som har indbetalt 12 pct. af lønnen til pension igennem hele arbejdslivet. Fremtidige pensionister har altså udsigt til et markant løft i deres pensionsindtægter, fordi arbejdsmarkedspensionen fra PensionDanmark vil fylde mere end i dag. Allerede i 2020 betyder pensionen fra PensionDanmark i mere end én forstand dobbelt så meget, jf. figur 2. I faste 2012-kroner er pensionen fra PensionDanmark fordoblet, og den udgør samtidig en dobbelt så stor andel af den samlede indkomst som i Fra 2020 til 2045 fordobles PensionDanmark-pensionen igen. Figur 2. Årlig pension i 2012 og 2020: Endnu større betydning af pensionen fra PensionDanmark Person i par ATP Folkepension Pension fra PensionDanmark Enlig kr Note: Pensionen fra PensionDanmark i 2012 svarer til gennemsnittet for nye pensionister med løbende pension pensionen er et skøn baseret på en prognoseberegning med løn- og depotforudsætninger svarende til et 57-årigt kernemedlem. Folkepension omfatter grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse, og er opgjort efter aftrapning som følge af supplerende indkomst. Der er set bort fra andre supplerende indkomster (såsom boligydelse, renteindtægter mv.). Folkepensionsalderen er 66 år i (Indfasningen af Tilbagetrækningsreformen indebærer, at ingen når folkepensionsalderen i 1. halvår 2020, mens de, der først bliver 66 år efter 1. januar 2021, har en folkepensionsalder på 66 ½ år.) For at opnå sammenlignelighed er der imidlertid her regnet, som om det ville kunne lade sig gøre at få folkepension som 65-årig i Alle 2020-beløb er vist i 2012-kroner før skat. 5 Jf. Lov pensionsbeskatning 29 stk. 3 konverteres løbende udbetalinger til en sumudbetaling, hvis den årlige udbetaling ville udgøre mindre end henholdsvis kr. i 2004 og kr. i PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

4 Figur 3. Årlig pension: Effekten af flere indbetalinger og længere forrentning, Kr Forrentning Indbetalinger Opsparingen i år i år i 2020 Note: Figuren er baseret på en prognoseberegning med løn- og depotforudsætninger svarende til et 57-årigt, henholdsvis et 65-årigt kernemedlem, jf. beskrivelsen i Sådan har vi regnet. Alle beløb er opgjort i kroner. Indbetalinger er den del af medlemmets pensionsbidrag, der går ind i depotet, dvs. den rene opsparing ekskl. forsikringspræmier og administrationsgebyr. Det er blandt andet fordi opsparingsandelen af pensionsbidraget er forøget Der er tre årsager hertil. I takt med, at indbetalingsprocenten er vokset til ca. 12 pct. på stort set alle områder, udgør den andel af det årlige pensionsbidrag, der går direkte til opsparingen, en større andel. I 2004 var det således knap 80 pct. af bidraget, der gik direkte til opsparingen, mens de resterende knap 20 pct. anvendtes til forsikringspræmier og administrationsomkostninger. I 2012 er det omkring 90 pct., der går direkte til opsparingen 6. men først og fremmest fordi opsparingen forøges via flere år med pensionsbidrag og længere forrentning De to andre faktorer er illustreret i figur 3, der viser eksempler på pensionsudbetaling til et medlem, som er 65 år i henholdsvis 2012 og I 2012 er størrelsen af deres depoter stort set ens, fordi begge årgange har haft stort set samme opsparingsprofil de var jo begge på arbejdsmarkedet fra ordningernes start i Men for det i årige medlem sker der fra 2012 til 2020 dels en yderligere forrentning af hele 2012-depotet, og dels forøges depotet med yderligere 8 års pensionsbidrag inkl. forrentning. Samlet betyder det, at PensionDanmark-pensionen, i 2012-kroner, kan forventes at være ca. dobbelt så stor for et medlem, der pensioneres 8 år senere. Pensionerne fra Pension- Danmark har holdt trit med prisudviklingen Pensionerne fra PensionDanmark har holdt trit med priserne. Fra 2004 til 2013 har reguleringen af de pensioner, der er under udbetaling, således svaret til prisudviklingen, jf. figur 4. Men der har været variationer fra år til år. 6 Jf. henholdsvis HTSPension: Årsrapport 2004 og PensionDanmark: Årsrapport PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

5 Figur 4. Udviklingen i forbrugerpris og i forskellige pensioner, Indeks Pension fra PensionDanmark Priser Note: Indeks 2004=100. Årets priser. For pensionen fra PensionDanmark er det regulering for medianpersonen, der er vist. Det svarer til den midterste person i en rangordning efter størrelsen af reguleringen. ATP-pension, som er optjent efter 2001 opreguleredes med 2 pct. i hvert af årene , mens pension optjent forud for 2002 ikke reguleredes. For personer, som fik udbetalt pension i årene , var kun en begrænset andel optjent efter 2001, og dermed omfattet af opreguleringen. Prisudviklingen er det samlede forbrugerprisindeks. Kilde: PensionDanmark samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Den årlige regulering har kunnet sikre pensionernes købekraft I starten af perioden var det på grund af en længere periode med høje investeringsafkast muligt at regulere pensionerne med noget mere end priserne steg. Fra 2008 har reguleringen gennemsnitligt været lidt lavere, og det er der flere årsager til. I 2009 blev det nødvendigt at nedregulere de fleste pensioner med 0,1-0,5 pct. som følge af de ekstraordinært lave investeringsafkast i finanskriseåret på trods af, at levetidsforlængelser betyder, at pengene skal række længere Fra 2010 har PensionDanmark indført en mere præcis metode til at tage højde for den stigende levetid. Det har betydet, at den årlige reguleringstakt efter 2009 er sænket lidt, så der tages højde for, at pengene skal række længere. Det er bemærkelsesværdigt, at levetidstilpasningen har kunnet finde sted samtidig med en regulering, som har sikret PensionDanmarks pensionister uændret købekraft set over hele perioden. Udjævningsmekanismen stor sikkerhed for, at det ikke vil være nødvendigt at nedregulere pensionerne PensionDanmark indførte i 2011 en ny mekanisme til fastsættelse af den årlige regulering den såkaldte udjævningsmekanisme. Formålet er at sikre stor stabilitet i de udbetalte pensioner og begrænset risiko for, at det bliver nødvendigt at nedjustere pensionerne samtidig med, at den årlige regulering så vidt muligt skal sikre pensionens købekraft. Mekanismen transformerer udsving i afkastet og spring i levetidsforventningen, som indtræffer i tilfældige år, til beherskede ændringer i den årlige regulering af pensionen, jf. boksen Sådan fastsættes den årlige pension. PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

6 De store udsving udjævnes for at sikre at pensionerne udvikler sig ligesom priserne jævnt hen ad vejen Et eller flere år med ekstraordinært høje eller lave afkast på medlemmernes depoter giver altså ikke anledning til tilsvarende ekstraordinært store reguleringer af pensionsydelsen i det efterfølgende år. Først og fremmest fordi det store afkast skal fordeles over en længere årrækkes udbetalinger i takt med at udjævningsmekanismen sikrer, at de tilfældige udsving får mindre indflydelse på udviklingen i pensionsudbetalingen end det ellers ville være tilfældet. Det sikrer, at pensionen udvikler sig ligesom priserne gør jævnt hen ad vejen. Sådan fastsættes den årlige pension Størrelsen af den årlige pension fra PensionDanmark afhænger først og fremmest af, hvor meget pensionisten har nået at spare op inden pensionsalderen. Men en række andre faktorer har også betydning. Ud fra depotets størrelse, forventningen til det fremtidige afkast og den aldersspecifikke levetidsforventning afgøres det, hvor meget pension der i alt bliver råd til over den forventede levetid. Derefter fastlægges profilen i den årlige pensionsudbetaling. I nogle pensionsordninger er der en flad profil med tilnærmelsesvist samme kronebeløb i pension år for år i udbetalingsperioden dette er fx tilfældet i de fleste ratepensionsordninger. I PensionDanmark markedsrenteproduktet sikrer udjævningsmekanismen i udbetalingsfasen, at profilen i de årlige pensioner med meget stor sikkerhed kan fastholde pensionens købekraft fra år til år*. De faktiske afkast i pensionsårene vil, i det omfang afkastet afviger fra det forventede, påvirke den årlige regulering opad eller nedad i forhold til trenden. Et meget stort afkast i ét år resulterer derfor ikke i en ekstraordinært høj regulering det efterfølgende år, men i at profilen i reguleringen tilpasses, således at den årlige regulering bliver lidt højere end forventet året før. Ét år med negativt afkast, som man fx så det i finanskriseåret 2008, vil med meget stor sandsynlighed kun føre til, at den fremtidige årlige regulering bliver lidt lavere end det forventedes året før. På samme måde vil opjusteringer i årgangens forventede restlevetid med meget stor sikkerhed ikke gøre det nødvendigt at nedregulere pensionerne for at få pengene til at strække hele vejen, men opjusteringen vil via udjævningsmekanismen føre til en lidt lavere årlig regulering end den tidligere forventede. PensionDanmark udjævningsmekanismen kan altså betragtes som en buffer, der tjener samme formål som bonuspotentialet i en garanteret ordning, men som fungerer på markedsrenteproduktets præmisser, hvor hele afkastet altid tilskrives medlemmets depot. * Læs mere i Stampe, C. og Mielke, S. PensionDanmarks markedsrenteprodukt, FinansInvest 2/12. PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

7 Bilag 1 Tabel B1. Pensionssatser og gennemsnitlige pensioner for nye alderspensionister i PensionDanmark Kr. pr. år Gennemsnitlig udbetaling fra PensionDanmark 1 Folkepension, enlig Folkepension, par Gennemsnitlig ATP-udbetaling Note: 1 Gennemsnitlig løbende pensionsydelse for PensionDanmark medlemmer, der påbegynder udbetaling af alderspension i det pågældende år. Beløbet er summen af livrente og ratepension. 2 Gennemsnitlig ATPudbetaling for 70-årige pensionister. Som led i diverse skatteaftaler mv. i perioden er Folkepensionen blevet opreguleret med mere end satsreguleringen isoleret set ville have medført. Den samlede mer-forøgelse som følge af diskretionære løft i den supplerende pensionsydelse (i 2005, 2007 og 2009) samt pensionstillægget (i 2010) udgør i 2012 ca kr. svarende til henholdsvis ca. 5 pct. (for enlige) og 6,5 pct. (for personer i par) af pensionsydelsen. Kilde: PensionDanmark samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel (søjle 2, 3 og 4). Tabel B2. Spredningen i løbende udbetaling fra PensionDanmark til nye pensionister, 2004 og 2012 Kr. pr. år Note: Nye alderspensionisterne med løbende pension fra PensionDanmark i året er rangordnet efter størrelsen af den årlige pension og derpå inddelt i grupper på hver én tiendedel af personerne (deciler). Tallet angiver den højeste udbetaling i den pågældende tiendedelsgruppe. Gennemsnitsudbetalingerne udgør henholdsvis kr. i 2004 og kr. i PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

8 Figur B1. Indbetalingsprocenter på PensionDanmark hovedområder, Pct Byggeri Handel, Transport & Industri Privat Service Det Grønne Område Offentlig Sektor Note: Figuren viser typiske indbetalingsprocenter indenfor de 5 beskæftigelsesområder. Figur B2. Udbetalingsform for alderspension, Personer Start på løbende pension i året Bestand med løbende pension fra tidligere år Sumudbetaling PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

9 Anvendte begreber Markedsrente Pensionsordningerne i PensionDanmark blev med få undtagelser med virkning fra maj 2009 omlagt fra garanterede ordninger til markedsrenteordninger. I et markedsrenteprodukt tilskrives hele investeringsafkastet løbende det enkelte medlems depot. Det giver medlemmerne et mere enkelt og gennemskueligt produkt og sikrer samtidig imod utilsigtet omfordeling mellem forskellige årgange og blandt personer i samme alder, der er medlem i kortere og længere tid. Levetidsforventninger Med virkning fra 2010 begyndte PensionDanmark at anvende såkaldte kohortedødelighedsforventninger. Det betyder, at der til hver årgang af medlemmer knyttes en årgangsafhængig overlevelsessandsynlighed. Det sikrer større præcision i forventningerne til medlemmernes pensioner (pensionsprognosen) og bedre mulighed for at sikre et jævnt udbetalingsforløb. Ændringen indebar en lille opjustering af restlevetidsforventningerne fra 2009 til Udjævningsmekanismen Folkepension PensionDanmark indførte med virkning fra 2011 den såkaldte udjævningsmekanisme i markedsrenteprodukternes udbetalingsfase. Udjævningsmekanismen sikrer stor stabilitet i de udbetalte pensioner og meget lille risiko for, at udsving i investeringsafkast, renteniveau og længere levetider vil nødvendiggøre en nedsættelse af den årlige pension. Samtidig indebærer mekanismen et forløb af de årlige udbetalinger, der med stor sandsynlighed år for år fastholder pensionens købekraft. Dette er særligt vigtigt fordi den forventede restlevetid ved pensionering som 65 årig er tæt på 20 år, og set over så lang en årrække ville en flad ydelse miste en stor del af sin købekraft. Folkepension betegner her summen af folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget (som har forskellige satser for henholdsvis enlige og personer i par) og den supplerende pensionsydelse. Sådan har vi regnet Medlemmer af PensionDanmark har typisk en række fællestræk, men alligevel vil det næppe være muligt at finde to medlemmer i samme alder, som har nøjagtig samme pensionsdepot, og som har truffet identiske valg mht. forsikringsdækninger mv. Derfor er de i Analysen anvendte tal dels gennemsnit vedrørende en nærmere afgrænset gruppe af PensionDanmark pensionister, dels eksempler vedrørende typiske Pension- Danmark kernemedlemmer i en given alder. Metodevalgene fremgår af noterne til de enkelte figurer. PensionDanmark medlemmer indbetaler typisk halvdelen af pensionsbidraget til en livsvarig ydelse (livrente) og halvdelen til ratepension. De i analysen anvendte årlige udbetalinger er summen af livrenten og rateudbetalingen. Ratepensionen har typisk en varighed på 10 år. Eksemplerne baseret på prognoseberegninger vedrørende PensionDanmark kernemedlemmer anvender følgende forudsætninger: 2012-kr. Bruttoløn Livrentedepot Ratepensionsdepot Årlig pension 57-årigt medlem årigt medlem Den viste årlige pension er den forventede udbetaling i første pensionsår. For den 65-årige udgør livrente og ratepension hver ca. halvdelen af den samlede udbetaling i året. For den 57-årige udgør ratepensionen ca. 60 pct. af den samlede udbetaling i året. Det er forudsat, at ratepensionen ophører efter 10 år. Beregningerne af folkepension efter aftrapning er foretaget ved hjælp af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. I 2020-beregningen er der ikke taget højde for, at sociale pensionsydelser som følge af satsreguleringsordningen reguleres med 0,3 pct. mindre end den underliggende lønstigning. Dermed er folkepensionens andel af den samlede indtægt i 2020 overvurderet en smule. Kontakt Chefkonsulent Tove Birgitte Foxman PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013 Nr. 11 / Oktober 2013 Der har i en årrække været en konstant nedgang i andelen af PensionDanmark medlemmer, der får tilkendt førtidspension. Som forventet fortsatte tendensen i forbindelse med implementeringen

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

INFORMATION OM OMTEGNING

INFORMATION OM OMTEGNING INFORMATION OM OMTEGNING FORDELE VED NY ORDNING Din pensionsopsparing bliver forøget med en omtegningsbonus. ULEMPER VED NY ORDNING Pensionen vil med års mellemrum blive sat ned i den nye ordning, hvis

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

[1] AP Pensions tilbud i september november 2012 til aktive tidligere FSP- medlemmer om pr. 1. januar 2013 at vælge sig over i AP Netlink.

[1] AP Pensions tilbud i september november 2012 til aktive tidligere FSP- medlemmer om pr. 1. januar 2013 at vælge sig over i AP Netlink. [1] Redegørelse til Finanstilsynet FSP/AP Pension, januar 2011 medio 2013 Finanssektorens Pensionskasses (FSP) tilbud til medlemmerne inklusive pensionisterne om omvalg fra Gennemsnitsrente med ydelsesgaranti

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Med livrente og seler

Med livrente og seler Undersøgelse: Livrente Med livrente og seler Bliver I typisk gamle i din familie? Vil du gerne være sikker på, at der er penge på din pensionsopsparing hele livet også, hvis du bliver 100 år? Så skulle

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2012 10. maj 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Markedsrapport. Sammendrag: Bankpension i forhold til 7 kommercielle selskaber. December 2011

Markedsrapport. Sammendrag: Bankpension i forhold til 7 kommercielle selskaber. December 2011 Markedsrapport Sammendrag: Bankpension i forhold til 7 kommercielle selskaber December 2011 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Cvr. nr. 32667252 Sammendrag af Markedsrapport

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

til at forværre den i forvejen svære situation.

til at forværre den i forvejen svære situation. Nr. 8 / Marts 2013 Forsikring ved kritisk sygdom er et vigtigt element i Pension- Danmarks tilbud til medlemmerne. Udbetalingen kan være med til at sikre ro om familiens økonomi i en situation, hvor der

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling. Generalforsamling 2014

Velkommen til Generalforsamling. Generalforsamling 2014 Velkommen til Generalforsamling 2014 Foredrag med Michael Møller: Opsparing i et livstidsperspektiv Professor, CBS. Særinteresser: Privatøkonomi og pension. Medlem af Nationalbankens bestyrelse. Forfatter

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper

Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper 1. marts 2010 Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper Baggrund I forbindelse med Lønkommissionens opgørelse af lønnen for en række personalegrupper i den

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS Søren Palfelt, marts 2013 DAGSORDEN PFA Plus Fremtidens pensionsløsning Hvad er det nye? Investering og afkast Forsikringsdækninger

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014 3.ju Til Borgmesteren Kommunaldirektøren Løn-og personalekontoret Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014 Resumé Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. oktober

Læs mere

FLSmidth temamøde 14. maj 2013

FLSmidth temamøde 14. maj 2013 FLSmidth temamøde 14. maj 2013 Finanshuset i Fredensborg A/S Aftale med FLS Erfaring med FLS-ansatte fra hjælp af afskedigede/andet Uvildig økonomisk og finansiel rådgivning Prisreduktion på første faktura

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere