Gennemsnittet er kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013."

Transkript

1 Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020 vil andelen fordobles. Derfor er det vigtigt, at pensionen fra PensionDanmark holder trit med prisudviklingen, som den har gjort det gennem en længere årrække på trods af, at medlemmernes levetid i den samme periode er vokset markant. Høje afkast er en del af forklaringen på, at det hidtil er lykkedes at sikre medlemmerne fastholdt købekraft samtidig med, at opsparingen skal række til flere år. PensionDanmarks særlige udjævningsmekanisme giver stor sikkerhed for, at det også fremadrettet er muligt at bevare pensionernes købekraft. Pensionen fra PensionDanmark har haft stigende betydning i den samlede pensionsindkomst Når medlemmerne går på pension, erstattes deres lønindkomst med indtægter fra folkepensionen, ATP og pension fra Pension- Danmark. Personer, som påbegyndte udbetaling af alderspensionen fra PensionDanmark i 2012, fik i gennemsnit kr. i årlig pension 1. For hver ny årgang af pensionister fylder pensionen fra PensionDanmark stadigt mere i den samlede indkomst end i årgangen før, jf. figur 1. For nypensionerede personer i par udgjorde pensionen fra PensionDanmark i gennemsnit godt 17 pct. af den samlede indkomst i 2012 i 2004 var det kun godt 12 pct. 1 Gennemsnittet er kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af PensionDanmark A/S Langelinie Allé København Ø pension.dk

2 Figur 1. Udbetaling fra PensionDanmark og ATP som andel af samlet indkomst, Pct. Person i par Pct. Enlig Pension fra PensionDanmark ATP Pension fra PensionDanmark 8 ATP Note: Udbetalingen fra PensionDanmark omfatter både livrente og ratepension. Figuren viser gennemsnittet for PensionDanmark medlemmer, der påbegynder udbetaling af alderspension i det pågældende år. Der er en betydelig spredning omkring gennemsnittet, jf. bilagstabel B2. ATP-ydelsen svarer til gennemsnittet for 70-årige ATP-modtagere. PensionDanmark pensionen og ATP er opgjort som andel af den samlede indkomst før skat, hvor der er taget højde for aftrapning af folkepensionen som følge af supplerende indkomster. Kun personer med løbende pensionsudbetalinger fra PensionDanmark er medtaget i figuren. Kilde: PensionDanmark samt beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. fra 2004 til 2012 vokser PensionDanmark-andelen af indkomsten med ca. 5 procentpoint. Ligeledes for enlige: I 2012 udgjorde pensionen fra PensionDanmark ca. 14 pct. af den samlede indkomst i 2004 var det kun godt 9 pct 2. ATP-pensionen har, set over hele perioden, udgjort en stort set uforandret andel af den samlede indkomst ca. 10 pct. for personer i par og ca. 8 pct. for enlige 3. Fælleserklæringen: Arbejdsmarkedspensionsordninger for hovedparten af de beskæftigede på overenskomstområderne påbegyndtes i 1993 Pensionen fra PensionDanmark - og mange andre arbejdsmarkedspensioner udgør en stigende andel af pensionisternes indkomster, fordi arbejdsmarkedspensionsordningerne fortsat er under opbygning. Som led i Fælleserklæringen resultatet af trepartsforhandlinger i 1987 blev der fra begyndelsen af 1990erne taget hul på opbygningen af pensionsformuer for de store dele af de beskæftigede på LO-området, der ikke tidligere havde været omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger. Fra 1993 til 2003 forøgedes pensionsbidragene gradvist fra 0 til henholdsvis ca. 9 og ca. 12 pct. afhængig af overenskomstområde, og fra 2008 er hovedparten af overenskomsterne omfattet af 12 procents ordninger, jf. bilagsfigur B Den store vækst i betydningen er særligt bemærkelsesværdig, fordi folkepensionen i samme periode som led i diverse skatteaftaler og andre forlig er forøget med omtrent 6 pct. ud over den automatiske satsregulering. I bilagstabel B1 kan størrelserne af de forskellige pensionsindtægter ses. Folkepensionen til enlige er højere end til hver af personerne i et par, og det er derfor, arbejdsmarkedspensionsindkomsterne helt generelt udgør en lavere andel af indkomsten for enlige. På det offentlige område fandtes i nogle brancher allerede i pcts. ordninger, som forøgedes til 12 pct. fra PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

3 men først i 2010 var opsparingerne så store, at flere fik løbende alderspension end sumudbetaling Det betyder også, jf. bilagsfigur B2, at en voksende andel af de ny pensionister har sparet nok op til at få løbende pensionsydelser var første år, hvor færre personer fik en sumudbetaling end antallet af nypensionerede med løbende ydelser. I faste 2012-kroner fordobles pensionen fra PensionDanmark frem til 2020 De årgange, der allerede er gået på pension eller bliver pensionerede i de kommende år, har alle været på arbejdsmarkedet siden Derfor betyder ét års senere pension også ét års længere pensionsindbetaling, og først omkring kommer der pensionistårgange, som har indbetalt 12 pct. af lønnen til pension igennem hele arbejdslivet. Fremtidige pensionister har altså udsigt til et markant løft i deres pensionsindtægter, fordi arbejdsmarkedspensionen fra PensionDanmark vil fylde mere end i dag. Allerede i 2020 betyder pensionen fra PensionDanmark i mere end én forstand dobbelt så meget, jf. figur 2. I faste 2012-kroner er pensionen fra PensionDanmark fordoblet, og den udgør samtidig en dobbelt så stor andel af den samlede indkomst som i Fra 2020 til 2045 fordobles PensionDanmark-pensionen igen. Figur 2. Årlig pension i 2012 og 2020: Endnu større betydning af pensionen fra PensionDanmark Person i par ATP Folkepension Pension fra PensionDanmark Enlig kr Note: Pensionen fra PensionDanmark i 2012 svarer til gennemsnittet for nye pensionister med løbende pension pensionen er et skøn baseret på en prognoseberegning med løn- og depotforudsætninger svarende til et 57-årigt kernemedlem. Folkepension omfatter grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse, og er opgjort efter aftrapning som følge af supplerende indkomst. Der er set bort fra andre supplerende indkomster (såsom boligydelse, renteindtægter mv.). Folkepensionsalderen er 66 år i (Indfasningen af Tilbagetrækningsreformen indebærer, at ingen når folkepensionsalderen i 1. halvår 2020, mens de, der først bliver 66 år efter 1. januar 2021, har en folkepensionsalder på 66 ½ år.) For at opnå sammenlignelighed er der imidlertid her regnet, som om det ville kunne lade sig gøre at få folkepension som 65-årig i Alle 2020-beløb er vist i 2012-kroner før skat. 5 Jf. Lov pensionsbeskatning 29 stk. 3 konverteres løbende udbetalinger til en sumudbetaling, hvis den årlige udbetaling ville udgøre mindre end henholdsvis kr. i 2004 og kr. i PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

4 Figur 3. Årlig pension: Effekten af flere indbetalinger og længere forrentning, Kr Forrentning Indbetalinger Opsparingen i år i år i 2020 Note: Figuren er baseret på en prognoseberegning med løn- og depotforudsætninger svarende til et 57-årigt, henholdsvis et 65-årigt kernemedlem, jf. beskrivelsen i Sådan har vi regnet. Alle beløb er opgjort i kroner. Indbetalinger er den del af medlemmets pensionsbidrag, der går ind i depotet, dvs. den rene opsparing ekskl. forsikringspræmier og administrationsgebyr. Det er blandt andet fordi opsparingsandelen af pensionsbidraget er forøget Der er tre årsager hertil. I takt med, at indbetalingsprocenten er vokset til ca. 12 pct. på stort set alle områder, udgør den andel af det årlige pensionsbidrag, der går direkte til opsparingen, en større andel. I 2004 var det således knap 80 pct. af bidraget, der gik direkte til opsparingen, mens de resterende knap 20 pct. anvendtes til forsikringspræmier og administrationsomkostninger. I 2012 er det omkring 90 pct., der går direkte til opsparingen 6. men først og fremmest fordi opsparingen forøges via flere år med pensionsbidrag og længere forrentning De to andre faktorer er illustreret i figur 3, der viser eksempler på pensionsudbetaling til et medlem, som er 65 år i henholdsvis 2012 og I 2012 er størrelsen af deres depoter stort set ens, fordi begge årgange har haft stort set samme opsparingsprofil de var jo begge på arbejdsmarkedet fra ordningernes start i Men for det i årige medlem sker der fra 2012 til 2020 dels en yderligere forrentning af hele 2012-depotet, og dels forøges depotet med yderligere 8 års pensionsbidrag inkl. forrentning. Samlet betyder det, at PensionDanmark-pensionen, i 2012-kroner, kan forventes at være ca. dobbelt så stor for et medlem, der pensioneres 8 år senere. Pensionerne fra Pension- Danmark har holdt trit med prisudviklingen Pensionerne fra PensionDanmark har holdt trit med priserne. Fra 2004 til 2013 har reguleringen af de pensioner, der er under udbetaling, således svaret til prisudviklingen, jf. figur 4. Men der har været variationer fra år til år. 6 Jf. henholdsvis HTSPension: Årsrapport 2004 og PensionDanmark: Årsrapport PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

5 Figur 4. Udviklingen i forbrugerpris og i forskellige pensioner, Indeks Pension fra PensionDanmark Priser Note: Indeks 2004=100. Årets priser. For pensionen fra PensionDanmark er det regulering for medianpersonen, der er vist. Det svarer til den midterste person i en rangordning efter størrelsen af reguleringen. ATP-pension, som er optjent efter 2001 opreguleredes med 2 pct. i hvert af årene , mens pension optjent forud for 2002 ikke reguleredes. For personer, som fik udbetalt pension i årene , var kun en begrænset andel optjent efter 2001, og dermed omfattet af opreguleringen. Prisudviklingen er det samlede forbrugerprisindeks. Kilde: PensionDanmark samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Den årlige regulering har kunnet sikre pensionernes købekraft I starten af perioden var det på grund af en længere periode med høje investeringsafkast muligt at regulere pensionerne med noget mere end priserne steg. Fra 2008 har reguleringen gennemsnitligt været lidt lavere, og det er der flere årsager til. I 2009 blev det nødvendigt at nedregulere de fleste pensioner med 0,1-0,5 pct. som følge af de ekstraordinært lave investeringsafkast i finanskriseåret på trods af, at levetidsforlængelser betyder, at pengene skal række længere Fra 2010 har PensionDanmark indført en mere præcis metode til at tage højde for den stigende levetid. Det har betydet, at den årlige reguleringstakt efter 2009 er sænket lidt, så der tages højde for, at pengene skal række længere. Det er bemærkelsesværdigt, at levetidstilpasningen har kunnet finde sted samtidig med en regulering, som har sikret PensionDanmarks pensionister uændret købekraft set over hele perioden. Udjævningsmekanismen stor sikkerhed for, at det ikke vil være nødvendigt at nedregulere pensionerne PensionDanmark indførte i 2011 en ny mekanisme til fastsættelse af den årlige regulering den såkaldte udjævningsmekanisme. Formålet er at sikre stor stabilitet i de udbetalte pensioner og begrænset risiko for, at det bliver nødvendigt at nedjustere pensionerne samtidig med, at den årlige regulering så vidt muligt skal sikre pensionens købekraft. Mekanismen transformerer udsving i afkastet og spring i levetidsforventningen, som indtræffer i tilfældige år, til beherskede ændringer i den årlige regulering af pensionen, jf. boksen Sådan fastsættes den årlige pension. PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

6 De store udsving udjævnes for at sikre at pensionerne udvikler sig ligesom priserne jævnt hen ad vejen Et eller flere år med ekstraordinært høje eller lave afkast på medlemmernes depoter giver altså ikke anledning til tilsvarende ekstraordinært store reguleringer af pensionsydelsen i det efterfølgende år. Først og fremmest fordi det store afkast skal fordeles over en længere årrækkes udbetalinger i takt med at udjævningsmekanismen sikrer, at de tilfældige udsving får mindre indflydelse på udviklingen i pensionsudbetalingen end det ellers ville være tilfældet. Det sikrer, at pensionen udvikler sig ligesom priserne gør jævnt hen ad vejen. Sådan fastsættes den årlige pension Størrelsen af den årlige pension fra PensionDanmark afhænger først og fremmest af, hvor meget pensionisten har nået at spare op inden pensionsalderen. Men en række andre faktorer har også betydning. Ud fra depotets størrelse, forventningen til det fremtidige afkast og den aldersspecifikke levetidsforventning afgøres det, hvor meget pension der i alt bliver råd til over den forventede levetid. Derefter fastlægges profilen i den årlige pensionsudbetaling. I nogle pensionsordninger er der en flad profil med tilnærmelsesvist samme kronebeløb i pension år for år i udbetalingsperioden dette er fx tilfældet i de fleste ratepensionsordninger. I PensionDanmark markedsrenteproduktet sikrer udjævningsmekanismen i udbetalingsfasen, at profilen i de årlige pensioner med meget stor sikkerhed kan fastholde pensionens købekraft fra år til år*. De faktiske afkast i pensionsårene vil, i det omfang afkastet afviger fra det forventede, påvirke den årlige regulering opad eller nedad i forhold til trenden. Et meget stort afkast i ét år resulterer derfor ikke i en ekstraordinært høj regulering det efterfølgende år, men i at profilen i reguleringen tilpasses, således at den årlige regulering bliver lidt højere end forventet året før. Ét år med negativt afkast, som man fx så det i finanskriseåret 2008, vil med meget stor sandsynlighed kun føre til, at den fremtidige årlige regulering bliver lidt lavere end det forventedes året før. På samme måde vil opjusteringer i årgangens forventede restlevetid med meget stor sikkerhed ikke gøre det nødvendigt at nedregulere pensionerne for at få pengene til at strække hele vejen, men opjusteringen vil via udjævningsmekanismen føre til en lidt lavere årlig regulering end den tidligere forventede. PensionDanmark udjævningsmekanismen kan altså betragtes som en buffer, der tjener samme formål som bonuspotentialet i en garanteret ordning, men som fungerer på markedsrenteproduktets præmisser, hvor hele afkastet altid tilskrives medlemmets depot. * Læs mere i Stampe, C. og Mielke, S. PensionDanmarks markedsrenteprodukt, FinansInvest 2/12. PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

7 Bilag 1 Tabel B1. Pensionssatser og gennemsnitlige pensioner for nye alderspensionister i PensionDanmark Kr. pr. år Gennemsnitlig udbetaling fra PensionDanmark 1 Folkepension, enlig Folkepension, par Gennemsnitlig ATP-udbetaling Note: 1 Gennemsnitlig løbende pensionsydelse for PensionDanmark medlemmer, der påbegynder udbetaling af alderspension i det pågældende år. Beløbet er summen af livrente og ratepension. 2 Gennemsnitlig ATPudbetaling for 70-årige pensionister. Som led i diverse skatteaftaler mv. i perioden er Folkepensionen blevet opreguleret med mere end satsreguleringen isoleret set ville have medført. Den samlede mer-forøgelse som følge af diskretionære løft i den supplerende pensionsydelse (i 2005, 2007 og 2009) samt pensionstillægget (i 2010) udgør i 2012 ca kr. svarende til henholdsvis ca. 5 pct. (for enlige) og 6,5 pct. (for personer i par) af pensionsydelsen. Kilde: PensionDanmark samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel (søjle 2, 3 og 4). Tabel B2. Spredningen i løbende udbetaling fra PensionDanmark til nye pensionister, 2004 og 2012 Kr. pr. år Note: Nye alderspensionisterne med løbende pension fra PensionDanmark i året er rangordnet efter størrelsen af den årlige pension og derpå inddelt i grupper på hver én tiendedel af personerne (deciler). Tallet angiver den højeste udbetaling i den pågældende tiendedelsgruppe. Gennemsnitsudbetalingerne udgør henholdsvis kr. i 2004 og kr. i PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

8 Figur B1. Indbetalingsprocenter på PensionDanmark hovedområder, Pct Byggeri Handel, Transport & Industri Privat Service Det Grønne Område Offentlig Sektor Note: Figuren viser typiske indbetalingsprocenter indenfor de 5 beskæftigelsesområder. Figur B2. Udbetalingsform for alderspension, Personer Start på løbende pension i året Bestand med løbende pension fra tidligere år Sumudbetaling PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

9 Anvendte begreber Markedsrente Pensionsordningerne i PensionDanmark blev med få undtagelser med virkning fra maj 2009 omlagt fra garanterede ordninger til markedsrenteordninger. I et markedsrenteprodukt tilskrives hele investeringsafkastet løbende det enkelte medlems depot. Det giver medlemmerne et mere enkelt og gennemskueligt produkt og sikrer samtidig imod utilsigtet omfordeling mellem forskellige årgange og blandt personer i samme alder, der er medlem i kortere og længere tid. Levetidsforventninger Med virkning fra 2010 begyndte PensionDanmark at anvende såkaldte kohortedødelighedsforventninger. Det betyder, at der til hver årgang af medlemmer knyttes en årgangsafhængig overlevelsessandsynlighed. Det sikrer større præcision i forventningerne til medlemmernes pensioner (pensionsprognosen) og bedre mulighed for at sikre et jævnt udbetalingsforløb. Ændringen indebar en lille opjustering af restlevetidsforventningerne fra 2009 til Udjævningsmekanismen Folkepension PensionDanmark indførte med virkning fra 2011 den såkaldte udjævningsmekanisme i markedsrenteprodukternes udbetalingsfase. Udjævningsmekanismen sikrer stor stabilitet i de udbetalte pensioner og meget lille risiko for, at udsving i investeringsafkast, renteniveau og længere levetider vil nødvendiggøre en nedsættelse af den årlige pension. Samtidig indebærer mekanismen et forløb af de årlige udbetalinger, der med stor sandsynlighed år for år fastholder pensionens købekraft. Dette er særligt vigtigt fordi den forventede restlevetid ved pensionering som 65 årig er tæt på 20 år, og set over så lang en årrække ville en flad ydelse miste en stor del af sin købekraft. Folkepension betegner her summen af folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget (som har forskellige satser for henholdsvis enlige og personer i par) og den supplerende pensionsydelse. Sådan har vi regnet Medlemmer af PensionDanmark har typisk en række fællestræk, men alligevel vil det næppe være muligt at finde to medlemmer i samme alder, som har nøjagtig samme pensionsdepot, og som har truffet identiske valg mht. forsikringsdækninger mv. Derfor er de i Analysen anvendte tal dels gennemsnit vedrørende en nærmere afgrænset gruppe af PensionDanmark pensionister, dels eksempler vedrørende typiske Pension- Danmark kernemedlemmer i en given alder. Metodevalgene fremgår af noterne til de enkelte figurer. PensionDanmark medlemmer indbetaler typisk halvdelen af pensionsbidraget til en livsvarig ydelse (livrente) og halvdelen til ratepension. De i analysen anvendte årlige udbetalinger er summen af livrenten og rateudbetalingen. Ratepensionen har typisk en varighed på 10 år. Eksemplerne baseret på prognoseberegninger vedrørende PensionDanmark kernemedlemmer anvender følgende forudsætninger: 2012-kr. Bruttoløn Livrentedepot Ratepensionsdepot Årlig pension 57-årigt medlem årigt medlem Den viste årlige pension er den forventede udbetaling i første pensionsår. For den 65-årige udgør livrente og ratepension hver ca. halvdelen af den samlede udbetaling i året. For den 57-årige udgør ratepensionen ca. 60 pct. af den samlede udbetaling i året. Det er forudsat, at ratepensionen ophører efter 10 år. Beregningerne af folkepension efter aftrapning er foretaget ved hjælp af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. I 2020-beregningen er der ikke taget højde for, at sociale pensionsydelser som følge af satsreguleringsordningen reguleres med 0,3 pct. mindre end den underliggende lønstigning. Dermed er folkepensionens andel af den samlede indtægt i 2020 overvurderet en smule. Kontakt Chefkonsulent Tove Birgitte Foxman PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Forudsætninger for e-pensionstjek

Forudsætninger for e-pensionstjek Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING SPØRGSMÅL SVAR OM OMTEGNING HVOR KAN JEG FÅ MERE INFORMATION OM OMTEGNINGEN? Kontakt pensionskassen på 33 12 21 41. SKAL JEG BRUGE SVARBLANKETTEN? Ja. Du skal returnere den udfyldt blanket i svarkuverten

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Pensionering, der passer til dig. Temasession TR-Forum 2015

Pensionering, der passer til dig. Temasession TR-Forum 2015 Pensionering, der passer til dig Temasession TR-Forum 2015 Dagsorden Nyheder på pensionsordningen Udløbsaldre og nye satser på forsikringerne Nyt på sundhedsordningen Ændringer på telefonrådgivningen Delpension

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013 Nr. 11 / Oktober 2013 Der har i en årrække været en konstant nedgang i andelen af PensionDanmark medlemmer, der får tilkendt førtidspension. Som forventet fortsatte tendensen i forbindelse med implementeringen

Læs mere

Forudsætninger i Behovsguiden

Forudsætninger i Behovsguiden Forudsætninger i Behovsguiden Formålet med Behovsguiden er ud fra nogle af SEB Pension fastsatte familie- og formuemæssige standardforudsætninger at give dig et konkret forslag på, hvordan du kan sikre

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Vilvorde, 24. oktober 2017 Agenda 1 Introduktion 2 Bidraget hvad går det til? 3 Principper for beregning af pension 4 5 Hvilke forudsætninger bruger vi? Pensionsstigninger

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. Ændringer i ATP-loven: 17 r affattes således:

Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. Ændringer i ATP-loven: 17 r affattes således: Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. 1. Ændring af SUPP-ordningen tekst fra lovforslaget i høring (4. sept. 2012). Normalt skrives navne fuldt ud i

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2017 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2017 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2017 01.01.2017 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Udfordringer forude. Demografisk udfordring små årgange. Risiko / lavrentemiljø. Stigende levealder. Opsparingsmuligheder

Udfordringer forude. Demografisk udfordring små årgange. Risiko / lavrentemiljø. Stigende levealder. Opsparingsmuligheder Udfordringer forude Demografisk udfordring små årgange Risiko / lavrentemiljø Stigende levealder Opsparingsmuligheder 1 Udviklingen går stærkt Ændringen i Finanstilsynets forventede restlevetid for aldersklasserne.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2012 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2012 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære af 8. marts 2012 Modst.nr. 010-12 J.nr. 12-882-33 Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2012 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

ALDERSAFHÆNGIGT TILLÆG

ALDERSAFHÆNGIGT TILLÆG EN DEL AF DIN SAMLEDE PENSIONSUDBETALING DET? 2? 4 59/01 22.01.2015 Din udbetaling fra pensionskassen kan bestå af grundpension, safhængigt tillæg og pensionisttillæg. Pensionisttillægget er et ugaranteret

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Analyse af ti års reformer for PenSams kunder

Analyse af ti års reformer for PenSams kunder Analyse af ti års reformer for PenSams kunder 1 - En opdateret platform til en proaktiv indsats for PenSam Folketinget har i de senere år vedtaget en række reformer, der påvirker PenSams kunder direkte

Læs mere

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling

Læs mere

INFORMATION OM OMTEGNING

INFORMATION OM OMTEGNING INFORMATION OM OMTEGNING FORDELE VED NY ORDNING Din pensionsopsparing bliver forøget med en omtegningsbonus. ULEMPER VED NY ORDNING Pensionen vil med års mellemrum blive sat ned i den nye ordning, hvis

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2012 10. maj 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Pensionering, der passer til dig

Pensionering, der passer til dig Pensionering, der passer til dig Temasession TR-Forum 2014 Dagsorden Velkomst v/henrik Brandt, PensionDanmark Mere fleksible muligheder for overgang til alderspension v/dorthe Juul Jensen, PensionDanmark

Læs mere