HOTSPOT BRØNDBY Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Transkript

1 HOTSPOT BRØNDBY Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

2 Hotspot Brøndby Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje 2011 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Marts 2011 CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Kriminalitets- og tryghedsmåling Nulpunktsmåling

4 Hotspot Brøndby Kriminalitets- og tryghedsmåling 4

5 Hotspot Brøndby, Brøndby Kommune Statistiske nøgletal 2010 Hotspot Brøndby Brøndby Kommune I alt pct I alt pct Alle husstande i alt Antal beboere i alt , , årige , , årige , ,5 65 årige og ældre , ,9 Arbejdsstyrken i alt , ,6 Pensionister , ,1 Øvrige uden for erhverv , ,3 Gennemsnitsindkomst i kr Børn med enlig forsørger , ,4 Indvandrere/efterkommere fra ikke-eu-lande , ,6 Beboere fraflyttet 786 8,7 - - Anmeldelser af borgervendt kriminalitet Brandudrykninger 2010 Brand container/affald 5 Brand køretøj 10 Brand bygning 14 Brandudrykninger pr beboere 3,78 Brandudrykninger pr beboere på kommunalt plan 4, Hærværk Indbrud i beboelse mv. Personfarlig kriminalitet Røveri Sædelighed Tyveri fra borger Tyveri fra personbil mv. En stor del af anmeldelserne af borgervendt kriminalitet i Brøndby i 2010 vedrørte indbrud i beboelse mv. Herudover var det primært tyveri fra borger, og sekundært personfarlig kriminalitet eller tyveri fra personbil mv., der blev anmeldt i området. Hotspot Brøndby havde få brandudrykninger i 2010, og niveauet for brandudrykninger lå under det kommunale gennemsnit. Sigtelser 2009 Antal sigtede Antal sigtelser årige årige Over 25-årige Niveau pr beboere 17,9 35,0 Niveau pr beboere på kommunalt plan 14,1 33,1 Hotspot Brøndbys niveau af sigtede og antal sigtelser lå lidt over det kommunale gennemsnit, og over halvdelen af de sigtede var under 26-årige. Af de i alt 161 sigtede i 2009 var de 61 tidligere dømte. 48 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Hotspot Brøndby Kriminalitets- og tryghedsmåling 5

6 Beboerklager og hærværk Hotspotområdet i Brøndby dækker over 11 boligafdelinger. Fire afdelinger har registreret både hærværk og beboerklager i 2010, og to afdelinger har registreret beboerklager. Alle afdelinger registrerer begge dele fra Hærværk er opgjort for afdelingerne Rheumpark, T 15, T 3 og T 13. De har tilsammen haft en udgift på ca kr. For Rheumpark er det oplyst, at det har drejet sig om reparation efter indbrud og vandskade, og for T 3 har det primært været graffiti, smadrede lamper og reparation efter indbrud. De seks afdelinger der har opgjort beboerklager er PAB afd. 8, Rheumpark, T 15, T 3, Lunden og T 13. Lunden har vurderet omfanget til næsten ingen med syv husordenssager på fem år, og de øvrige fem afdelinger har tilsammen haft 86 beboerklager og én beboerklagenævnssag i Omtrent halvdelen af disse beboerklager omhandler støj og menneskelig adfærd, mens resten handler om bl.a. fraflytning og indflytningssager, husdyr, parkering og ophævelse af lejemålet. Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen De interviewede nøglepersoner angiver at bl.a. grupper af unge, der hænger ud ved centeret, trappeopgangene og i kældergangene skaber utryghed blandt beboerne. Flere af beboerne føler sig utrygge, og vil ikke gå ned i kælderen. Andre bryder sig ikke om at komme sent hjem om aftenen. Der har desuden været flere episoder med påsatte brande i kælderen, hvilket har virket meget utryghedsskabende for beboerne. Pyromanen er fængslet nu. De interviewede nøglepersoner angiver derudover at der ikke er nogen væsentlige utryghedsskabende problemer vedr. alkoholikere, narkohandel eller konflikter beboere imellem. 2 1 Med undtagelse af én afdeling, Lunden, hvor det ikke er meningsfuldt pga. renovation de næste to år. 2 Du kan læse mere om baggrunden for kriminalitets- og tryghedsmålingen i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot Brøndby Kriminalitets- og tryghedsmåling 6

7 Forandringsteori og dokumentationsplan

8 Oversigt over temaer og aktiviteter Temaer/ mål Reduktion og forebyggelse af kriminalitet, øget borgertryghed i nærområdet ved Brøndby Strand Flere unge i gang med en meningsfuld hverdag, herunder arbejde, skole og praktik Aktiviteter Borgermøder Aktiviteter til synliggørelse af Hotspot En tænketank Kompetenceudvikling af fagpersoner Gadeplansindsats Erhvervsaktiviteter. Aktivitetsbeskrivelser Hotspotprojektet arbejder med hele Brøndby Strand, men de fleste af aktiviteterne foregår i området med almene boliger. Samarbejdspartnere: Alle relevante interne aktører. deltager i Akutgruppens møder og tilknyttes relevant SSP-netværk. er løbende i konktakt med politiet fra områdets nærpolitistation, der har godt kendskab til de unge. Den overordnede målgruppe er børn og unge op til 30 år, men den primære målgruppe er de årige drenge. Det er dog en dynamisk målgruppedefinition, så den kan tilpasses kortlægningen. 1: Øget borgertryghed i nærområdet ved Brøndby Strand Indhold: Udgangspunktet er at tryghed skabes vha. ejerskab og medindflydelse. Derfor er fokus på at inddrage borgerne. Hertil benyttes en række aktiviteter, som uddybes nedenfor. Det er også vigtigt at skabe synlighed omkring hotspotprojektets arbejde, og det skal bl.a. opnås vha. borgermøder, en container som skal stå centralt ved siden af kulturhuset Brønden, løbesedler, lokal presse, samarbejde med Netværkskontorets pressemedarbejder og gadeplansmedarbejdernes lokale netværk. De første tryghedsaktiviteter der igangsættes, er borgermøder og en åbningsfest. På borgermøder vil hotspotmedarbejderne fortælle borgerne om projektet og indgå i en dialog om det tryghedsskabende arbejde. Derudover vil de forsøge at rekruttere unge til at hjælpe med fx at igangsætte aktiviteter, få nogle unge til at fungere som hotspotrepræsentanter i deres respektive boligafdeling, dvs. beboerne kan henvende sig med spørgsmål o. lign., og forsøge at få især en gruppe voksne til at indgå i et tryghedsråd. Håbet er at borgermøderne benyttes af en bredere kreds end de allerede aktive beboere, herunder også borgere fra fx villavejene. Der skal arrangeres en åbningsfest. Formålet er at markere, at hotspotprojektet er i gang. Det giver også mulighed for at få positiv omtale i lokalpressen og for at komme i dialog med borgerne. En opstillet container skal fungere som tilholdssted for hotspotmedarbejderne, hvor unge og andre borgere kan mødes med hotspotmedarbjderne. Containeren kan samtidig sikre synlighed og oplyse om hotspotprojektets tilstedeværelse i området. Tryghedsvandringer, handler om at unge viser beboere og udefrakommende, rundt i området og fortæller om deres liv. Det skal igangsættes som en event, og afhængigt af interessen gentages det. Følordninger, afprøves som en event, hvor unge kan hjælpe ældre beboere med fx at bære indkøb hjem, blive fulgt hjem fra stationen eller lære at sms e. Formålet er at skabe relationer mellem unge og ældre. Hotspot Brøndby Forandringsteori og dokumentationsplan 8

9 Målgruppen: borgermøder og basaren har alle borgere som målgruppe. De fleste øvrige aktiviteter har de unge som central målgruppe, og her handler det om årige udsatte unge med kriminel baggrund eller som er kriminalitetstruede. Mål: øget tryghed blandt borgerne. Risici: at borgerne hverken kommer eller vil deltage. Uventede negative hændelser. 2: Flere unge i gang med en meningsfuld hverdag, herunder arbejde, skole og praktik. Indhold: Fokus er på forskellige aktiviteter, som kan hjælpe de unge i gang med uddannelse, job eller praktik. Virksomhedsaftaler: Hotspotprojektet får henvendelser fra virksomheder, som kan tilbyde diverse forløb for unge. Målet er at forløbene i højere grad skal tage udgangspunkt i de unges ønsker end virksomhedernes, og dertil skal der udarbejdes en række kartotekskort. De skal indeholde aftaler med de enkelte virksomheder om, hvad de kan bidrage med og har af forventninger, fx at gadeplansmedarbejderen skal ledsage den unge de første to uger. For at muliggøre de særlige aftaler mellem virksomheder og de unge, skal der etableres en støttefunktion, hvor de unge kan få støtte af en af deres nærmeste relationer, fx en hotspotmedarbejder, kontaktperson, lærer mv. På sigt er ambitionen, at det skal blive en mere åben database, som er tilgængelig for de nærmeste samarbejdspartnere. Forløbene drejer sig om fritidsjob, uddannelsesaftaler og dusørløn. Hotspotprojektet indgår desuden i et samarbejde med foreningen Nydansker med det formål at få lokale virksomheder til at påtage sig et socialt ansvar og derigennem få flere udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Hotspotprojektet arrangerer virksomhedsbesøg for de unge. Det skal give de unge et større branche- og arbejdsmarkedskendskab, som kan føre til at flere unge gennemfører job og praktikker. Kontakten til de unge skabes dels ved opsøgende arbejde, dels ved at unge henvender sig. I tæt sammenhæng med denne aktivitet er rollemodelkorpset, som skal bestå af unge der kan fortælle positive historier om, hvordan de fik job, og derved kan motivere virksomhederne til at tilbyde jobs eller praktikpladser, samt motivere de unge. Endnu en aktivitet er at skaffe reelle ufaglærte jobs, da de unge over 20 år mangler denne jobmulighed. Aktiviteten foregår i samarbejde med det kommunale Ungehus, som tilbyder alternativ beskæftigelse til unge med andre problemer end ledighed. Hotspotprojektets rolle er at motivere og følge de unge, finde jobs og at tilbyde de unge en alternativ tilgang end den kommunale, hvor der er fokus på aftaleoverholdelse for at få en belønning. Hotspotprojektet vil samtidig arbejde for, at der udvikles meget hurtige kommunale sagsgange, så de unges behov for en hurtig reaktion kan imødegås. Kommunal tværfaglighed ang. optimering af praktikpladsmuligheder handler om at der skal skabes kommunale praktikpladser, så der er flere muligheder for de unge. Det skal desuden være en øjenåbner på tværs af forvaltningerne, hvor medarbejderne kan lave socialt arbejde samtidig med deres almindelige arbejde. Endemålet er, at alle forvaltninger føler medansvar for, at udsatte unge har uddannelsesmuligheder. Målgruppen: årige udsatte unge med kriminel baggrund eller som er kriminalitetstruede. Mål: få flere i uddannelse eller job og skabe medansvar for denne ambition blandt de kommunale forvaltninger og lokale virksomheder. Flere unge i uddannelse eller job forventes at have en positiv effekt på kriminalitet og hærværk i området. Hotspot Brøndby Forandringsteori og dokumentationsplan 9

10 Risici: eksterne faktorer såsom besparelser på uddannelsesområdet, da de unge har brug for de særlige uddannelsestiltag. Samarbejdet med forvaltningerne kan fejle pga. manglende politisk opbakning. At virksomhederne er for tilbageholdende med at give denne gruppe unge praktik og jobs. At konjunkturerne modvirker muligheden for at skaffe reelle ufaglærte jobs. Manglende information, kendskab og travlhed i det kommunale system, kan gøre det svært for andre forvaltninger at medtænke kriminelle unge, således at der kan bliver skabt kommunale praktikpladser. 3: Reduktion og forebyggelse af kriminalitet Indhold: Fokus er på forskellige aktiviteter, som kan reducere kriminalitet og forebygge ny kriminalitet. Uddannelse af fagfolk og interessenter handler om, at medarbejdere i kommunen og eksterne samarbejdspartnere skal tilbydes oplæg om hotspotprojektets tilgang til arbejdet med børn og unge. Oplægget vil handle om samfundsudvikling, pædagogiske teorier, menneskesyn og metoder i en praktisk dimension. Budskabet er at kommunen skal arbejde helhedsorienteret med det enkelte barn. Derudover kan oplægget tilpasses deltagernes baggrund og ønsker. Hotspotprojektet har holdt et oplæg, og det er planen at det skal afholdes halvårligt og indgå i kommunens kursuskatalog. Det skal også være et eksternt tilbud til fx at belønne virksomheder for en god indsats. Formålet er at opgradere gadeplansmedarbejdere og samarbejdspartnere i kommunen til at få et fælles fundament i forhold til målgruppen. Der skal således nedbryde gitre, internt i kommunen såvel som eksternt i forhold til interessenter. Der skal nedsættes en Tænketank, der kan fungere som en interessegruppe der udvikler og formidler ideer til hvordan man kan arbejde med unge. Det er målrettet interne deltagere, dvs. folk der arbejder med emnet, men er også åbent for eksterne. Formålet er sammen at udvikle et fælles fundament for arbejdet med målgruppen samt at nedbryde gitre på tværs af forvaltningerne og de enkelte institutioner. Tydelige opsøgende gademedarbejdere er en vigtig del af indsatsen, og hotspotprojektet arbejder med de unge og for at gøre hotspotprojektet kendt af borgerne, blandt andet med base i en container, som har åbent 4-6 gange ugentlig kl De to gadeplansmedarbejdere har en fleksibel arbejdstid, så de kan arbejde med de unge, når behovet er der. De opsøgende gadeplansmedarbejdere skal finde de unge, være sammen med dem og igangsætte aktiviteter for at opbygge gode relationer. Ad hoc gadeplansaktiviteter: Gadeplansmedarbejderne skal igangsætte aktiviteter for de unge. Gadeplansmedarbejderne skal afdække de unges ønsker, så aktiviteterne kan tilpasses disse. Målet er at ramme de unge og skabe positivt livsindhold og livsglæde. På baggrund af gadeplansmedarbejdernes systematiske registrering af de unge skal der opbygges et kartotek over de unge, fx deres kontakter og berøringsflade. Det skal anvendes til at afklare, om hotspotprojektets målgruppe reelt også er de unge, som har mest brug for indsatsen. Målgruppe: For oplæggene er målgruppen medarbejdere i kommunen og eksterne samarbejdspartnere. Tænketankens målgruppe er primært faggrupper, men kan også være andre interessenter, fx beboerdemokrater. For gadeplan er målgruppen unge år, primært drenge, men det tilpasses kortlægningen af de unge. Hotspot Brøndby Forandringsteori og dokumentationsplan 10

11 Mål: Reduktion af kriminalitet samt forebyggelse af ny kriminalitet i området omkring Brøndby Strand. Risici: Hotspotprojektets fokus på relationer og anerkendelse støder imod andre forvaltningers tilgang, så det er en risiko, at hotspotprojektet ikke får den ønskelige og nødvendige prioritering rundt om i de forskellige afdelinger/ institutioner/forvaltninger. 3 3 Du kan læse mere om baggrunden for forandringsteorien i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot Brøndby Forandringsteori og dokumentationsplan 11

12 Forandringsteori AKTIVITET PRÆSTATION KORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅL MELLEMLANGE MELLEMLANGT EFFEKTER MÅL LANGSIGTEDE LANGSIGTET EFFEKTER MÅL Borgermøder Aktiviteter til synliggørelse af hotspot De unge indgår i en følordning De unge fungerer som hotspotrepræsentanter Voksne beboere indgår i Tryghedsrådet Der afholdes tryghedsvandringer Beboeraktiviteter, herunder ad hoc aktiviteter, åbningsfest og temaaftener Beboerne, herunder de unge besøgercontaineren Beboerne ytrer sig om tryghedsrelaterede problemer De unge får ejerskab for området Beboerne får positive oplevelser i området og lærer hinanden bedre at kende Området får positiv medieomtale Beboerne får ejerskab for området Der opstår et styrket beboersammenhold og dialog mellem beboerne Hotspotområdet har fået et bedre image Øget tryghed i hotspotområdet Mindre hærværk og kriminalitet i hotspotområdet Tænketanken Kompetenceudvikling af fagpersoner Innovative idéer til det forebyggende arbejde Uddannelse af fagfolk og interessenter De relevante aktører får et fælles udgangspunkt i arbejdet med de unge Fagpersoner arbejder helhedsorienteret i arbejdet med de unge Nedbryde gitre på tværs af forvaltninger og samarbejdspartnere Gadeplansaktiviteter De opsøgende medarbejdere lærer de unge at kende De unge er motiveret for at ændre egen livsituation herunder påbegynde job, praktik eller uddannelse Erhvervsaktiviteter De kommunale forvaltninger inddrages i arbejdet med at skaffe praktiskpladser Rollemodeller Virksomhedsaftaler Virksomhedsbesøg Der oprettes kommunale praktiskpladser målrettet til områdets unge Flere unge og flere virksomheder har lyst til at indgå i praktikordningen De unge får et større kendskab til og netværk på arbejdsmarkedet De unge påbegynder en uddannelse De unge påbegynder job eller praktik Flere unge i fast job eller uddannelse

13 Dokumentationsplan Præstationer Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Voksne beboere indgår i Tryghedsrådet Notér hvornår rådet etableres. Antal deltagere og antal møder pr. år De unge fungerer som hotspotrepræsentanter Antal repræsentanter pr. afdeling og det øvrige område De månedlige møder ml. en hotspotmedarbejder og repræsentanterne Der afholdes tryghedsvandringer Antal vandringer og antal deltagere i alt pr år Beboeraktiviteter, herunder ad hoc aktiviteter, åbningsfest og temaaftener Antal aktiviteter og hvilke events Beboerne, herunder de unge besøger containeren Antal daglige besøg. Det noteres om det var hhv. unge eller andre beboere Gademedarbejderne noterer i logbog De opsøgende gademedarbejdere lærer de unge at kende Antal unge, som gademedarbejderne møder via deres opsøgende arbejde, og antal unge der henvises til dem Gademedarbejderne noterer i logbog Uddannelse af fagfolk og interessenter Antal afholdte oplæg (og det noteres hvilken forvaltning deltagerne er fra, eller om de er eksterne) Kortsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde De unge får ejerskab for området (1) Antallet af unge i følordningen, (2) antallet af unge som er hotspotrepræsentanter samt (3) omfanget af hærværk i hotspotområdet (1) (2) Opgøres under præstationer (3) Boligforeningerne Området får positiv medieomtale Antal positive presseklip i lokalavisen/erne. De relevante aktører får et fælles udgangspunkt i arbejdet med de unge Spørgeskema til deltagerne efter hvert forløb om deres vurdering Hotspot Brøndby Forandringsteori og dokumentationsplan 13

14 Mellemlange effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Beboerne får ejerskab for området Antal repræsentanter I tryghedsrådet. Dette trin vil vi yderligere spørge ind til i midtvejs/ slutevalueringen Opgøres allerede under præstationer De unge påbegynder job eller praktik Antal unge der kommer i job eller praktik De unge påbegynder en uddannelse Antal unge der påbegynder en uddannelse Langsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Flere unge i fast job eller uddannelse Antal unge der er fastholdt i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Hotspot Brøndby Forandringsteori og dokumentationsplan 14