TEKNISK I S O L E R I N G

Transkript

1 Nr. 2 november årg. TEKNISK I S O L E R I N G

2 LEDER 13 Har finanskrisen ramt isoleringsbranchen? Lars Graff, formand TEMA 14 slut med varmespild og mangelfuld teknisk isolering 40 % af energien til varmt vand går til spilde på grund af forkert isolerede rør. Isoleringsbranchen vil nu samle hele byggebranchen i et forsøg på at få stoppet det unødige spild 16 klima- og energibølgen rammer også tekniske installationer 12 Nye muligheder for isoleringsbranchen FAGLIGT 17 Ny udgave af DS 428 Hvordan bruger vi den bedst? 18 "Perfektionist ud til fingerspidserne!" Interview med den nye direktør for Ikas Isolering, Kim Christensen 10 Nyt projekt hos Ikas isolering 13 Hjælp til isolatører Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg har netop udgivet en branchevejledning om det at arbejde med isoleringsmaterialer 14 Isolatører går med både saks og sabel Årets uddeling af den gyldne saks 16 DM i Ålborg 17 Du bliver snydt Hvis du er virksomhedsejer og har lærlinge ansat, er det vigtigt at være opmærksom på diverse tilskudsordninger. Tjek de vigtigste her! SERVICESTOF 22 Medlemsfortegnelse over isoleringsfirmaer november Aktivitetskalender og annoncedata I N D H O L D Redaktion/annoncer/ekspedition Redaktør: Anne Mette Høiler Tlf amh@di.dk Kommunikationsmedarbejder: Ditte Duus Gjessing Tlf ddg@di.dk Oplag: Udgives: 2 gange årligt Deadline for materiale DIB nr. 1/ Ultimo januar 2010 DIB nr. 2/ Ultimo marts 2010 Tryk/tilføjelser og ændringer til mailingliste Rounborgs grafiske hus, Tlf Fax info@rounborg.dk DIB - Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax dibblad@dibnet.dk ForsideBILLEDET Forsidebilledet er taget hos Ikas Isolering i Højbjerg. 2

3 LARS GRAFF, formand Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening leder Har finanskrisen ramt isolerings- branchen? Det er et faktum, at finanskrisen i dag har ramt stort set alle brancher. Mange virksomheder har set et stigende fald i både arbejdsopgaver og profit. Og for enkelte har det været nødvendigt at dreje nøglen om. Men hvor meget af finanskrisen har vi egentlig mærket endnu? Og er der nye storme på vej? Begge spørgsmål er svære at besvare, men nødvendige at forholde sig til. Især i en branche som isoleringsbranchen. "Den kommende tid kræver omtanke og nytænkning. For hvordan tilpasser vi os den kommende tid og de nye udfordringer på bedste vis?" Lars Graff Isoleringsbranchen har indtil videre klaret sig godt igennem krisen, og har stadig fuld beskæftigelse. Men set i forhold til den overophedning vi har oplevet igennem den seneste årrække, har vi kunnet mærke en mindre nedgang i arbejdsopgaver. Det er dog klart, at hvis billedet ikke ændres, og hvis byggeriet ikke igangsætter nye projekter, vil det kunne give store problemer for isoleringsbranchen. Især da renoveringspuljen ikke har givet isoleringsbranchen det positive løft, som vi havde forventet. Den kommende tid kræver omtanke og nytænkning. For hvordan tilpasser vi os den kommende tid og de nye udfordringer på bedste vis? I dette blad har vi interviewet den nye direktør for Ikas Isolering, Kim Christensen, der netop har taget udfordringerne op, og satset på en mere alternativ tilgang til isolering. Det har blandt andet resulteret i, at han har rykket hele isoleringsprocessen ind på værkstedet i Højbjerg, for at få plads til isoleringen af et kæmpe trykkerianlæg. Læs mere om projektet på side For at branchen kan forny og udvikle sig, er det også vigtigt at vi bliver bedre til at lokke lærlinge til branchen. Vi mangler lærlinge i hele branchen og i denne tid med gode tilskudsmuligheder fra AER, er det helt åbenlyst at det er nu vi skal slå til, inden de unge forsvinder til andre brancher. På redaktionen for DIB Teknisk Isolering har de også været i tænkeboks over bladets fremtidige kurs og layout. Det har mundet ud i det blad du lige nu sidder med i hænderne, der denne gang er udvidet med fire siders ekstra artikler, og et nyt og energirigtigt layout. God læselyst! 3

4 4E N E R G I B E S PA R E L S E R E N E R G I B E S P A R E L S E R Slut med varmespild og mangelfuld teknisk isolering 40 procent af energien til varmt vand går til spilde på grund af forkert isolerede rør. Isoleringsbranchen vil nu samle hele byggebranchen i et forsøg på at få stoppet det unødige spild. Det gøres blandt andet ved fremover at gøre kontrolordningen uafhængigt af et medlemsskab af DIB af ANNE METTE HØILER, DIB teknisk isolering, sekretariat Vi står midt i et år som er øremærket "energi og miljø" og så går man alligevel ikke rationelt frem når der skal planlægges besparelsespotentialer. Det er ikke kun i private boliger at der er penge og CO2 at spare. Ses der isoleret på industriens installationer, så har de ligeledes et enormt potentiale, siger formand Henrik Garver, Rådet for Oplysnings- og Kontrolordningen for Teknisk Isolering. Unødigt lange cirkulationsrør, varmevekslere, fordelerrør og varmtvandsbeholdere afslører et energitab på 40 % ifølge en ny undersøgelse fra SBi. Korrekt teknisk isolering kan spare tusindvis af kroner på varmeregningen i et byggeri. Bygherrerne har et stort ansvar for at sikre tilstrækkelig plads til rør og tekniske installationer, for at sikre, at der ikke bygges med et energitab som følge. Isolering af rørsystemer har den absolut hurtigste tilbagebetalingstid, men står i skyggen af både klimaskærm og elforbrugende foranstaltninger, hvilket er helt uforståeligt. Renovering af energiforbrugende installationer har en tilbagebetalingstid på kun 2-3 år af investeringen og der er ikke mange andre steder hvor man tjener sine investeringer så hurtigt tilbage, siger Henrik Garver. I 3 år har det isoleringsarbejde, som udføres af medlemmerne af Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening, været underlagt stikprøvekontrol. Resultaterne viser, at kvaliteten af deres arbejde lever fuldt op til kravene. Det er altså ikke kvaliteten af de tekniske isolatørers arbejde, men mangler ved de eksisterende varmerør og industriens installationer som er baggrunden for det høje varme- og energispild, tilføjer Lars Graff formand for DIB. Ved at samle branchens øvrige aktører i kontrolordningen, og dermed gøre den uafhængig af medlemskab af DIB, sikres et endnu tættere samarbejde med Dansk Standard om DS 452, bips og de standardblade for teknisk isolering som skaber større fokus på teknisk isolering. Oplysnings- og Kontrolordningen for Teknisk Isolering kører i øjeblikket en kampagne med et tilbud om gratis kontroller, som omfatter tekniske isoleringsopgaver på mindst kroner, og retter sig mod bygherrer, rådgivende ingeniører og entreprenører. Teknisk isolering anvendes i forbindelse med alle installationer til opvarmning/nedkøling, ventilation samt varmt og koldt brugsvand. I industrien er der derudover mange andre installationstyper der kræver teknisk isolering. Læs mere om kontrolordningen på Yderligere oplysninger fås hos Anne Mette Høiler, tlf , eller mail: amh@di.dk

5 Billedet viser en termografering af varmetabet fra rørene, der på billedet alle føres igennem samme hul. Det ses desværre alt for ofte. Energisløseriet er ganske synligt, hvilket skaber stor risiko for opvarmning af det kolde vand, og øger risikoen for Legionella bakterier. Billedet viser effekten af, at isoleringen ikke føres hele vejen igennem væggen. Konsekvensen er, at væggen opvarmes unødigt og at energien sløses væk på det forkerte sted. Her kan man tydeligt se, at rørene er placeret alt for tæt på hinanden. Der er ingen plads til isoleringen, og energien stråler direkte fra røret. Det medfører at energien ikke bliver transporteret derhen, hvor den er bestemt til. Her er rørene uisoleret det sidste stykke ind mod væggen og samtidig føres de to rør igennem samme hul! Hele væggen varmes up til C og varmen ender på det forkert sted. 5

6 Klima- og energibølgen rammer også tekniske installationer af Lars Ravn-Jensen, Standardiseringskonsulent, Dansk Standard Regeringen har vedtaget en række skrappe målsætninger for energieffektivisering og reduktion af energiforbruget i såvel eksisterende som nye bygninger. Det får ikke blot indflydelse på klimaskærmen, men også i høj grad på de tekniske installationer. I henhold til Bygningsreglementet skal de isoleres mod unødigt varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Siden standarden blev revideret i 1999, er der sket en betydelig teknisk udvikling på området. Der er kommet nye krav, og brugerne ønsker en mere klar, præcis og letforståelig standard. Alt i alt er der behov for en modernisering af standarden, så den lever op til myndighedernes og brugernes krav og også bidrager til, at vi i Danmark når de mål, der er sat for energibesparelser. Dansk Standard har derfor taget initiativ til at revidere standarden i et tæt samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Til Teknisk Isolering siger Lars Ravn-Jensen, Dansk Standard: DS 452 bliver en helt ny og moderne standard, hvor det er planen at gøre kravene performance-baserede. De bliver minimumskrav, og forskellige anlægsdele med forskellige temperaturer får forskellige krav. Kravene vil minde om U-værdier (en slags lineære U-værdier ), som vi kender dem fra bygningskonstruktioner. Standarden kommer også til at omfatte nye emner som vandvarmere, fjernvarme-units, kølerør, pumper, kuldebroer m.v. DS 452 stiller ikke krav til komponenter eller aggregater dvs. produkter. Det gør de forskellige europæiske produktstandarder. Det forventes, at der i forlængelse af ECO-design-direktivet kommer specifikke krav til produkter på bl.a. varmeinstallationsområdet. DIB deltager i revideringsarbejdet og Allan Ploug fra Allan Ploug A/S vil repræsentere DIB i både styregruppe og F-181 udvalget. Termisk isolering af tekniske installationer Code of Practice for thermal insulation of technical service and supply systems in buildings 6

7 Ny udgave af DS 428 Hvordan bruger vi den bedst? Den 16. juni udkom den nye DS 428 efter en omfattende revision. Opdateringen var blandt andet nødvendiggjort af, at funktioner, som tidligere var placeret i adskilte brandmæssige enheder, nu ofte ses som samlede enheder i samme område. Det kræver ikke blot at byggerier skal være langt mere fleksible og åbne i dag. Men også at vi i fællesskab finder frem til hvordan vi bedst implementerer og anvender den nye standard? af Ditte duus gjessing, DIB teknisk isolering, sekretariat Den nye DS 428 har længe været efterspurgt i byggeriet og det med god grund. Ny teknologi og praktisk erfaring har løbende ændret mange faktorer i branchen og skabt nye vilkår for udførelsen af arbejdet med brandteknik. Det var derfor en stor succes og et nødvendigt bidrag til branchen, da den nye DS 428 blev lanceret i sommer. Hvordan bruger vi bedst standarden? For at finde frem til hvordan man fremover kan få mest ud af DS 428, blev den nye standard også et vigtigt punkt på DIB s medlemsmøde på Hotel Munkebjerg tidligere på måneden. Her præsenterede Rockwool først deres løsningsforslag til brandsikring af ventilationskanaler og lagde derefter standarden op til debat. Ved hjælp af den brede viden på tværs af branchen, blev der til sidst fundet frem til nogle fælles retningslinjer for den fremtidige markedsføring og brug af den nye DS 428. Hvad kan vi hver især bidrage med? Videndelingen på medlemsmødet foregik ved at alle mødedeltagere blev inddelt i grupper, for hver at diskutere hvad både Rockwool, foreningen og medlemmerne i fællesskab fremover kan gøre for at integrere DS 428. Her kom man blandt andet frem til, at Rockwool fremover kan være behjælpelig med funktionsbeskrivelser for løsning af DS 428 og placere link til DS 428 på egen hjemmeside. Endvidere kom man frem til at Rockwool skal fortsætte med at udvikle enkle løsninger samt tilbyde tekniske kurser til foreningens medlemmer. For medlemmerne blev det besluttet, at de fremover skal sikre dokumentation både i forhold til leverandører og opdragsgiver, samt at der fremover skal gøres en indsats for at udarbejde tilbud med nye standardtekster, herunder især forbehold samt angivelse af ny eller gammel standard. Til sidst diskuterede deltagerne kontrolordningen, som DIB til stadighed skal arbejde med at forbedre på flere fronter; herunder ikke mindst markedsføring. Tillige vil DIB gerne markedsføre sig mere i relation til en bearbejdning af rådgivere og brandinspektører. Noget som foreningen også gerne gør i fællesskab med Rockwool. Det er nu op til Rockwool og DIB at afsætte ressourcer til at arbejde videre med de forslag der kom op på mødet og sikre den bedst mulige fremtid for DS

8 Perfektionist ud til Da Kim Christensen, efter en bestået HG, besluttede sig for at droppe studierne og i stedet begynde på isoleringsuddannelsen, var det ved lidt af et tilfælde. Den beslutning sikrede ham senere den gyldne saks og en plads hos Ikas isolering. I dag står han over for et kommende generationsskifte, og titlen som direktør for Ikas Isolering. af Ditte duus gjessing, DIB teknisk isolering, sekretariat Det har aldrig ligget i kortene, at jeg skulle være isolatør. I stedet ville jeg gerne stå i butik og have med tøj at gøre, fortæller Kim Christensen, der i år kan fejre sit syttende år i Isoleringsbranchen. Efter at være færdiguddannet fra HG gik jeg lidt og kedede mig. Derfor spurgte min far mig, om jeg ikke havde lyst til at komme ned og hjælpe lidt til på værkstedet. Det fangede hurtigt min interesse og blev begyndelsen på en helt ny tilværelse, fortæller Kim Christensen, der kort tid efter begyndte på den fireårige uddannelse som isolatør i Audebo. Bekendt med alle fagets facetter Men selvom Kim Christensen er søn af den nuværende direktør i Ikas Isolering, Bjarne Christensen, har det aldrig betydet, at trinnene op af karrierestien har været forgyldte. Jeg har arbejdet på værksted i 7 år, arbejdet i marken i 4 år og været på kontor i 6 år. Derfor er jeg også bekendt med alle fagets facetter. Lige fra udregningen af den rette isoleringstykkelse til det mere administrative kontorarbejde, fortæller Kim Christensen, der, inden generationsskiftet i virksomheden blev omtalt, aldrig havde tænkt over at skulle besidde 8

9 fingerspidserne! Den nye direktør for Ikas Isolering, Kim Christensen (t.h.) ser frem til at få yderligere ansvar i Ikas Isolering, som han på nuværende tidspunkt leder i samarbejde med sin far, Bjarne Christensen. stillingen som direktør for Ikas Isolering. Samtidig kom det dog heller ikke som nogen overraskelse, forklarer Kim Christensen, der ser generationsskiftet som en naturlig del af virksomhedens udvikling. Mangeårig erfaring i branchen Den 1/ købte Kim Christensen sig ind i Ikas Isolering med 50 %. Det betyder at de nu er to direktører i virksomheden. Men selvom de nu er to om at bestemme virksomhedens gøremål, har det på ingen måde skabt problemer internt i virksomheden. Det er rart stadig at have Bjarne på kontoret. Han kender det hele efter mangeårig erfaring i branchen, og så er han god til at øse ud af sin erfaring fortæller Kim Christensen, der i dag driver alle virksomhedens aktiviteter i samarbejde med sin far. Perfektionist ud til fingerspidserne At blive direktør for en virksomhed som Ikas Isolering med så lang en historie bag sig er også en stor ære, siger Kim Christensen. Ikas Isolering kan fejre sine 100 år som virksomhed næste år og har en titel som Danmarks største isoleringsvirksomhed bag sig. Kim Christensen er dog sit ansvar fuldt bevidst. Jeg er perfektionist ud til fingerspidserne og vil gerne have, at isoleringsarbejdet afspejler, at der er gjort et ordentligt stykke arbejde for kunden. Den indstilling medfører også at Kim Christensen ofte ender på værkstedet efter lukketid for at finpudse isoleringen og sikre sig, at der ikke er nogen mangler, inden arbejdet leveres til kunden. Vi går meget op i at kvalitetssikre isoleringsarbejdet og indberetter samtlige projekter til Oplysnings- og Kontrolordningen fortæller Kim Christensen, der beskriver kerneværdierne i virksomheden som loyalitet og kvalitetssikring over for kunden. Med titlen som direktør for Ikas Isolering, får Kim Christensen i dag lov til at køre sine egne projekter i virksomheden. Det er spændende at få lov til at køre mine egne projekter, og så tør jeg også tage lidt flere chancer end Bjarne, slutter en smilende Kim Christensen, der glæder sig til at tage fat på yderligere opgaver og få det fulde ansvar i virksomheden. Et ansvar han føler sig helt klar til at leve op til. Læs mere om Kim Christensens nyeste projekt på side

10 Nyt projekt hos Ikas isolering 10

11 Kim Christensen og Kim Hedegaard er ved at pille betrækket af den sidst leverede del af trykkerimaskinen, som de nu skal i gang med at isolere på værkstedet i Højbjerg. Et nyt projekt har netop set dagens lys hos Ikas isolering i Højbjerg. Projektet omhandler produktion af præisolerede kapper til en trykkerimaskine på 100 meter. En utraditionel og spændende opgave, fortæller lederen af projektet Kim Christensen, der sagde ja til opgaven og satsede på et isoleringsprojekt udover det normale. af Ditte duus gjessing, DIB teknisk isolering, sekretariat Det er altid spændende at arbejde på en anderledes måde og modtage et projekt lidt udover det sædvanlige, fortæller direktør for Ikas isolering Kim Christensen, der i dag har ansvaret for en af de største isoleringsopgaver hos Ikas Isolering. Og det på trods af at alt isoleringsarbejdet foregår på værkstedet i Højbjerg. Trykkerianlægget blev tidligere isoleret i Ukraine, men på grund af priserne ved distribution var det billigere for kunden at flytte isoleringen Kim Christensen (t.h.) og Kim Hedegaard (t.v.) diskuterer dagens arbejde på det nye projekt, over de tegninger de netop har modtaget fra kunden. af trykkerimaskinen til Danmark. Et andet stort problem var den sproglige barriere, fortæller Kim Christensen. Det var både enormt svært og tidskrævende for kunden at uddybe fejl og mangler ved isoleringen, og nu flyder kommunikationen meget lettere. Det har også gjort projektet til en langt mere dynamisk proces, hvor der nu er plads til ændringer i isoleringsprocessen. Isoleringen af anlægget består primært af overfladerne omkring brænderen på trykkerimaskinen. Brænderen sørger for at tørre blækket og er derfor en væsentlig del af maskinens opgave. Uden isolering ville rørene let kunne blive overophedet, og der ville nemt kunne gå ild i maskinen, fortæller isolatør hos Ikas Isolering, Kim Hedegaard der har været tilkoblet projektet fra starten. Trykkerimaskinen er blevet sendt til Højbjerg over 14 gange og har været opdelt i 14 stykker for at lette isoleringsarbejdet for isolatørerne. Det var dog stadig nødvendigt at bytte om på enkelte rør for at få plads til isoleringen. Der har været pladsmangel flere steder, men heldigvis har der været plads nok på værkstedet til at bytte om på diverse dele af maskinen, fortæller Kim Hedegaard. Og selvom projektet har været anderledes end mange andre af isoleringsopgaverne hos Ikas Isolering, er Kim Christensen ikke i tvivl. Projektet har indtil videre kun været en succes, og jeg er derfor meget åben for andre lignende opgaver i fremtiden. Det handler om at følge med i udviklingen for ikke at ryge af i svinget, forklarer Kim Christensen, der i fremtiden regner med at få travlt på værkstedet i Højbjerg. 11

12 E N E R G I B E S PA R E L S E R E N E R G I B E S P A R E L S E R Nye muligheder for isoleringsbranchen? I maj måned udkom en opsigtsvækkende rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Den kortlagde det energispild, der hver dag strømmer ud fra de dårligt isolerede varmerør, der forsyner badeværelset og køkkenet i vores boliger med varmt vand. Og det ser ikke godt ud. Men kan rapporten skabe mere arbejde til isolerings branchen? af Gerner Jørgensen, Executive Marketing Representative, Armacell GmbH Denmark På trods af at energiforbruget til varmt vand er støt stigende i landets mange bogligkvarterer, foreligger der stadig meget lidt viden om, hvor meget energi der egentlig anvendes til varmt brugsvand i Danmark. Dette skyldes især, at der meget sjældent anvendes separate energimålinger til dette formål, og rapporten fra SBi kunne derfor med rette suppleres med undertitlen "Det glemte forbrug". Men hvorfor denne uvidenhed? Denne uvidenhed skyldes, at fokus har været mange andre steder de sidste år. I stedet har man koncentreret sig om energiforbruget til opvarmning, elforbrug, energirigtige pumper og ventilationsanlæg. Bygningsisolering, vinduer og døre samt husenes tæthed er derfor optimeret meget, men også at ingen har haft tankerne på det varme brugsvand. Det har resulteret i, at 1/3 af vores samlede energiforbrug i dag går til varmt brugsvand, samt at der nogle steder forsvinder helt op til 90 % af energien ud i den blå luft, fordi vi anvender nogle forældede og dårligt isolerede forsyningsledninger. Energiforbrug til cirkulation At energiforbruget til varmt vand og cirkulation har haft så lille interesse, kan meget vel hænge sammen med, at forbruget tidligere har udgjort en forholdsvis lille del af det samlede energiforbrug. Energikrisen i 70'erne satte fokus på selve varmtvandsforbruget, men varmetab fra systemerne havde fortsat lav prioritet. På daværende tidspunkt lå bestræbelserne primært i at begrænse mængden af det vand, der blev tappet og at isolere varmtvandsbeholderen. Men i takt med at der er sket en stigning i befolkningstallet, er der også sket en stigning i forbruget af varmt brugsvand. Udsagnet "Aldrig har så mange taget så meget bad" vidner både om større mulighed for bedre hygiejne og velvære, men også om et større energiforbrug. Mere arbejde til isoleringsbranchen? Selvom rapporten fra SBi peger på et varmespild i milliardklassen, er det dog kun en brøkdel, der vil kunne aflæses på mere omsætning i den danske isoleringsbranche nu og her. Ingeniører, arkitekter og planlæggere vil i første omgang tænke i løsninger, som begrænser anlægsudgifterne. F.eks. Rapporten fra SBi giver følgende eksempler på hvordan der kan rettes op på energispildet: at opvarme vandet, umiddelbart før det skal anvendes at opvarme vandet dér, hvor det skal anvendes at så vidt muligt udelade cirkulationsledninger at placere tapsteder for varmt vand tæt på hinanden at begrænse antallet af tapsteder for varmt vand at isolere beholder, veksler og rørsystemer ekstra godt at overveje muligheden for at anvende systemer som fx rør-i-rør, samisolering eller varmekabler at reducere cirkulationsledningens længde og rørdimension at overveje muligheden for decentral opvarmning af varmt vand el-opvarmning af det varme vand på toiletter i kontorbygninger og skoler i stedet for drifttunge cirkulationsledninger. Eller eltracing af varmtvandsrøret, så man undgår cirkulationsledningen. Det er dog sandsynligt, at man vil have mere isolering på rørene end i dag, men alt i alt vil disse tiltag reducere volumen af rør i kommende nybyggerier og ved renovering af eksisterende bygninger uden meromsætning til isoleringsbranchen. Rapporten peger også på nødvendigheden af en revision af DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Og her vil der absolut være store besparelser at hente. Ikke bare på varmtvandsrør, men også på centralvarmerør og kølerørsisolering. DS 452 er fra 1984 og må siges at halte langt efter de øvrige bestemmelser i bygningsreglementet. En opdatering i 1999 rørte ikke ved isoleringstykkelser men kun på udvidelser af gyldighedsområdet, hvilket gør, at DS 452 i dag er mangelfuld, forældet, indviklet at forstå og slet ikke tidssvarende. Derfor er revisionen af DS 452 ét af de vigtigste punkter for at begrænse energiforbruget i Danmark og tillige sikre mere arbejde til Isoleringsbranchen. Ifølge Statistisk Årbog var det samlede brugsvandsforbrug (koldt + varmt) til husholdning i 1987 ca. 70 m 3 /person pr. år, hvoraf ca. 10 m 3 /person pr. år gik til varmt vand. I dag er det samlede forbrug ca. 45 m 3 / person pr. år, hvoraf ca. 1/3 er til varmt vand ca. 15 m 3 /person pr. år. 12

13 Hjælp til isolatører Som en hjælp til isolatører og alle andre arbejdsgrupper, der har med isoleringsmaterialer at gøre, har Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg netop udgivet en branchevejledning om det at arbejde med isoleringsmaterialer. af Ditte duus gjessing, DIB teknisk isolering, sekretariat Arbejdet med isoleringsmaterialer udføres i dag mange steder i byggeriet og af en lang række forskellige faggrupper. Det har medført, at en reel branchevejledning om det at arbejde med isoleringsmaterialer længe har været efterspurgt. Det har Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg nu gjort op med, og udsendt en branchevejledning om det at arbejde med isoleringsmaterialer. At stigende energikrav stadigt stiller større krav til isolering af bygninger og en række forskellige industri- og tekniske anlæg, betyder også, at flere kommer i kontakt med isolering, og at isoleringsarbejdet kommer til at udgøre en større del af hele arbejdet. Vejledningen er bygget op således, at der først beskrives de pligter, man har som bygherre, projekterende, arbejdsgiver og ansat. Derefter følger afsnit om planlægning af isoleringsarbejde ved såvel nybyggeri som ved efterisolering og ombygninger. Til slut kommer afsnit med anbefalinger inden for forskellige arbejdsprocesser, hvor isoleringsmaterialer indgår. Vejledningen har primært fokus på, hvordan man kan fjerne eller nedsætte arbejdsmiljøbelastninger som støv og dårlige arbejdsstillinger i forbindelse med isoleringsarbejdet og at informere om isoleringsmaterialers sundhedsskadelige effekter. Du kan læse og printe branchevejledningen på hvor du også kan rekvirere materiale om arbejdsmiljø inden for andre brancher og læse om problemstillinger vedrørende asbest. 13

14 Isolatører går med både saks og sabel Salgskonsulent hos Isover Torben Ahlborn overrækker den gyldne saks til den stolte mønsterelev Morten Røjsmose fra familiefirmaet BL Isolering. 2 gange om året fejres de nyudlærte tekniske isolatører med en reception på EUC uddannelses - center i Audebo, og traditionen tro uddeles den gyldne saks. af ANNE METTE HØILER, DIB teknisk isolering, sekretariat I år var der ingen tvivl om mønstereleven, nemlig Morten Røjsmose fra BL Isolering, som meget fortjent fik overrakt det prestigefyldte trofæ Den Gyldne Saks. Morten ønskede ikke at vise sine evner ved efterårets DM for teknisk isolering i Ålborg, men det var bestemt ikke, fordi han tvivlede på sine egne evner men på grund af for mange generende blikke, som kunne forstyrre hans arbejde. Saksen anvendes af isolatørerne til at klippe lærred med, en slags hessian som omvikles rørene, efter de først er blevet beklædt med uld og pap. Dette er en af de ældste former for rørisolering, og lærredbeklædningen anvendes stadig på både varme- og kølerør. Denne gang blev kun 6 svende udlært, heraf 2 voksenlærlinge, og i foråret blev 9 udlært. Dette er alt for lidt, idet behovet er 25 lærlinge om året for at kompensere for den naturlige afgang fra branchen. Alle de nyudlærte svende. Fra venstre: Bjarke Andersen fra Oluf Bahn Isolering, Kenneth Pedersen fra H.H. Isolering, Sonny Friis fra Norisol, Julian Molnar fra Sn-gruppen, Alan Crofts fra Vimo Isolering og Morten Røjsmose fra BL Isolering. 14

15 Salgschef Peter Kure fra Rockwool A/S, formand for det Lokalefaglige Udvalg Niels Sørensen, EUC-Nordvestsjællands områdedirektør Jens Kronborg, faglærer Henrik Mau og Executive marketing representative Gerner Jørgensen fra Armacell GmbH - Danmark. Det bliver mere og mere komplekst at udføre teknisk isolering på grund af nye krav til DS 428 for Brandisolering af ventilationsskakte og de kommende skærpelser af energi kravene, som blandt andet omfatter en revidering af DS 452 for Termisk isolering af tekniske installationer. Brandspjæld erstattes af isolering, og det stiller stigende krav og ansvar til de faglærte i branchen om at udføre isoleringen korrekt. Uddannelsen som teknisk isolatør betyder, at man skal på skolebænken 6-7 gange i løbet af de 3 år, som uddannelsen varer. Virksomheden HH Isolering er meget glad for at have lærlinge og har succes med at søge efter nye lærlinge ved at sætte en annonce i lokalavisen. Denne gang blev 22 årige Kenneth Petersen fra Klippinge udlært hos HH Isolering, som ligger i Greve. Ud over den gyldne saks, der tildeles den elev, som har gjort sig bemærket med det bedste resultat, fik alle nyudlærte svende en 40 cm lang isoleringskniv. Kniven, som mere ligner en sabel, skulle fragtes hjem fra Audebo af de nybagte svende. Kniven er et vigtigt værktøj for isolatørerne, som anvender kniven dagligt til at skære isolering med, men knivloven har sat blandt andre isolatørerne under pres. Niels Hansen fra Norisol har talt isolatørernes sag i DI Business samt Vejle Amtsavis og Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening, hvor Niels Hansen er bestyrelsesmedlem. I skrivende stund overvejer Niels Hansen, hvorvidt foreningen skal foretage sig yderligere. Så vidt vi ved nåede alle nyudlærte svende dog sikket hjem fra Audebo uden 7 dage i skyggen ved at medbringe egen sabel. 15

16 Succes i Ålborg afjan MOGENSEN, det faglige udvalg Det første åbne danmarksmesterskab for isolatørlærlinge blev gennemført med succes på Gamle Torv i Ålborg i dagene september Det faglige udvalg takker for den store opbakning til mesterskabet. Den stolte vinder af årets danmarksmesterskab, Morten Junge Hansen fra Persolit i Odense, får her overrakt den fine førstepræmie på 3000 kr. Arrangementets formål: 1. Gennemførsel af DM for lærlinge inden for isoleringsfaget. 2. Synliggørelse af erhvervsuddannelserne for unge i Ålborg og omegn, i særdeleshed uddannelsen Teknisk isolatør. DM for isoleringslærlinge blev gennemført i samarbejde med skolerne: AMU Syd, Kolding og EUC Nordvestsjælland, Holbæk. Følgende lærlinge deltog: Bjarke Bjerregaard Andersen, Oluf Bahn, Kenni Tufvesson, Persolit, Odense Niklas Westphal Petersen, Maxi Isolering Mikkel Klarskov Petersen, Allan Ploug Morten Junge Hansen, Persolit, Odense Danni Nielsen Oure, LM Isolering APS Vinderen blev Morten Junge Hansen, fra Persolit i Odense, som ud over titlen også fik en check på kr. Andenpladsen gik til Mikkel Klarskov Petersen, fra Allan Ploug som fik en check på kr. Arrangementet blev gennemført med økonomisk og anden støtte fra følgende virksomheder: Saint-Gobain Isover A/S Rockwool A/S Armacell Armadan Weiss Isolering A/S Opgaverne blev løst under teltdug. På selve pladsen blev der informeret om uddannelsen og de produkter der bliver benyttet i branchen. Der var endvidere information om efteruddannelsesmulighederne inden for faget. Vejret var fint og det faglige udvalg særdeles tilfreds med arrangementets forløb og den opmærksomhed faget fik på selve pladsen. Desværre udeblev de lokale TV-kanaler, da mesterskaber og faglighed måske ikke ligger til den fynske natur. Konkurrenceopgaver Alle udførte: Køleisolering, PVC afslutning og Pladearbejde. Der kan læses mere om det danske mesterskab på FAKTABOKS: Branchen mangler lærlinge! Det er mange år siden, at vi har haft så få lærlinge på vores skoler som nu! Derfor er det også vigtigere end nogensinde før at tage unge ind i faget for ikke at mangle faglig arbejdskraft i fremtiden. Der er lige nu mange unge, som mangler læreplads, så det er bare om at løfte røret i en fart og ringe til enten Mona Fasen eller Jan Mogensen på tlf Vi hjælper gerne med gratis annoncering! 16

17 Du bliver snydt...! hvis din virksomhed ikke får tilskud til uddannelse af nye lærlinge hvis din virksomhed ikke får tilskud til uddannelse af voksenlærling hvis din virksomhed ikke får tilskud til efteruddannelse af medarbejderne. af JAN MOGENSEN, det faglige udvalg Ny præmieordning til virksomhederne Den tidligere præmieringsordning er ændret, så der nu gives et samlet tilskud på i alt op til kr. pr. elev for alle nye uddannelsesaftaler indgået efter 1. juni Hensigten er at reducere arbejdsgivernes risici ved at tage nye elever ind, selv om der er usikkerhed om tilgangen i ordrebøgerne. Konkret består præmieringen dels af en månedlig præmie på kr. i prøvetiden, det vil sige kr., såfremt eleven fastholdes i alle prøvetidens tre måneder, dels af en bonus på kr., når prøvetiden afsluttes med fastansættelse. Ordningen er foreløbig tidsbegrænset til og med Ordningen omfatter ikke voksenlærlinge, der får løntilskud efter voksenlærlingeordningen. Virksomheden skal selv ansøge om præmie: Gå ind på (ATP) Klik på AER Arbejdsgivernes Elevrefusion Klik på blanketter og pjecer Klik på ansøgning om præmie; der er to ansøgninger, en der kan udfyldes og sendes via nettet samt en, der kan printes ud og sendes med posten. Du han også hente blanketten på på forsiden. Voksenlærlingeordningen er permanent Arbejdsgivere får ret til tilskud, hvis voksenlærlingen 1. er fyldt 25 år, og 2. ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover dette gælder dog ikke for personer, der har en forældet uddannelse eller for personer, der har været ledige i mindst 6/9 måneder svarende til reglerne for ret og pligt til første tilbud om aktivering Tilskuddet kan ydes til arbejdsgiveren, når uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode jobmuligheder. Alle uden en erhvervsuddannelse eller derover kan påbegynde et voksenlærlingeforløb med arbejdsgivertilskud for ledige stilles ikke forudgående krav til ledighedens længde Tilskudssatsen er 30 kr. i timen Tilskudsperioden er 2 år Der skal ikke længere tages hensyn til, om der er elever i skolepraktik Tilskud til efteruddannelse, poseopfyldning Tilskuddet kan gives til virksomheder, som for de berørte medarbejdere indbetaler bidrag til Uddannelsesfonden, dvs. medarbejdere ansat i henhold til overenskomsten mellem DI og 3F. Der kan ydes et tilskud på kr. 50 pr. time pr. medarbejder. Det forudsættes, at der i forbindelse med deltagelse i efteruddannelse modtages kursusgodtgørelse fra det offentlige, og at der udbetales løn, minimum satsen ( ) for sygedagpenge pt. kr. 128,- pr. time. Du han også hente blanketten på på forsiden. Kompetenceafklaring af medarbejdere inden for isoleringsfaget Tilskuddet kan gives til virksomheder, som for de berørte medarbejdere indbetaler bidrag til Uddannelsesfonden, dvs. medarbejdere ansat i henhold til overenskomsten mellem DI og 3F. Der kan ydes et tilskud på kr , pr. medarbejder, forudsat at kompetenceafklaringen strækker sig over min. tre hele dage. Ved en evt. kortere afklaring reduceres tilskuddet forholdsmæssigt. Det forudsættes, at der i forbindelse med afklaringen modtages kursusgodtgørelse fra det offentlige, og at der udbetales løn mindst svarende til sygelønssatsen, kr. 128 pr. 1. marts Du han også hente blanketten på på forsiden. Med venlig hilsen Jan Mogensen Konsulent, tlf jm@bygud.dk Teknisk isolering Hulmurs- og loftsisolering Pladeisolering Asbest demontering Prefab OLAF BAHN ISOLERING A/S Pi 1 Søften 8382 Hinnerup Tlf

18 Armaflex Kurser - Kursuskalender 2010 Planlagte grundkurser I korrekt montering af Armaflex plader og slanger. Arrangør Jan Feb Mar Apr Mai Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Armacell I samarbejde med ARMADAN Armacell I samarbejde med WEISS Uge 4 Uge 14 Uge 34 Uge 44 Tilmeldinger til den arrangerende forhandler. KursuskalenderDK2010.indd :07:21 Den sikre måde til at undgå kuldebroer. Armafix AF - er professionelle rørbærere Termisk afisolering af rørophæng Nem og hurtig installation Selvklæbende lukning Indbygget dampspærrer Garanterer proffesionelt resultat NYT! Armaflex-System-Garanti Tilbyder 10 års garanti i kombination med AF/Armaflex patent nº EP Armacell GmbH Robert-Bosch-Str. 10 D Münster Tel. +49 (0)2 51 / Fax +49 (0)2 51 / info.dk@armacell.com 022 Armafix half page_dk.indd :26:01 Munkebo: Tlf Esbjerg: Tlf Vejle: Tlf Nørresundby: Tlf Greve: Tlf Kalundborg: Tlf

19 14276 bureaulist.dk Isolering mod brand BALLERUP ISOLERING A/S Teknisk isolering Akustisk regulering Facadebeklædning Køle-/frysehuse Stilladsentrepriser Skibsaptering/ skibsindretning Norisols tjenesteydelser omfatter levering produkter og knowhow til forebyggelse af energitab, stilladsog inddækningsservices, regulering af lyd og støj samt brandsikring. Vi arbejder offshore og onshore inden for olie- og gasindustrien, på skibsværfter, raffinaderier og kraftværker. Og for medicinalindustrien, levnedsmiddelindustrien samt bygge- og anlægsbranchen. ALT I: Teknisk isolering Asbestsanering Loft og hulmur Brandisolering Varmeberegning Telefon Tempovej Ballerup Telefon Telefax din isoleringsrådgiver - din totalleverandør Landsdækkende service og lager BALLERUP Tlf KOLDING Tlf ÅRHUS Tlf et selskab i info@armadan.dk Armadan ann DIB.indd :36:35 19

20 ULTIMATE Protect En ny generation af netmåtter og plader Brandbeskyttelse: ULTIMATE er klassificeret som ubrændbart [A1], den højeste brandklasse og bidrager ikke til brandudvikling. ULTI- MATE s unikke brandegenskaber gør materialet velegnet til brandbeskyttelse af ventilationskanaler. Meget lav vægt: ULTIMATE kombinerer en effektiv brandbeskyttelse med en meget lav vægt. Materialet er ca. 50% lettere end stenuldsprodukter med samme brandmæssige og isoleringsmæssige egenskaber. NYHED! Komfortabel montage: Den lave vægt letter montagearbejdet. Et arbejde, hvor man ofte står i besværlige arbejdsstillinger og på steder, hvor der ikke er for meget plads. ULTIMATE er let at tilskære, bøje og forme. Produktet fås med belægning af alu-folie. Mange gode egenskaber, der alle bidrager til et bedre arbejdsmiljø. Temperaturbestandighed: ULTIMATE Protect udmærker sig ved både at have gode varmeisolerende egenskaber og en anvendelsestemperatur på op til 700 C. Produktet er således velegnet til isolering af kedler beholdere, røggaskanaler og andre applikationer, hvor der er krav til en høj temperaturbestandighed. Vil du vide mere om ULTIMATE Protect? Er du interesseret i at vide mere om ISOVER ULTIMATE Protect s unikke egenskaber, er du velkommen til at kontakte vores konsulenter. Anders Vestergaard Telefon: anders.vestergaard@saint-gobain.com Torben Ahlborn Telefon: torben.ahlborn@saint-gobain.com René Rodian Telefon: rene.rodian@saint-gobain.com 20

21 Rockwool Universal Rørskål - nu endnu større sortiment! t! Markedets mest alsidige rørisolering, dækker nu dimensioner til stort set enhver opgave. Her ser du det nye og større produktprogram med rørdiameter op til 114 mm, og hvor mange rørstykker der er i hver kasse. Kan leveres med og uden tape Leveres kun med tape Isoleringstykkelse Udv. rørdia. 20 mm 30 mm 40 mm 50 mm 60 mm Universal rørskål med tape - endnu hurtigere montage Med selvklæbende tape på foliens overlap Lige velegnet til isolering af varmerør og til kondensisolering Rockwool A/S Hedehusene Tlf.: info@rockwool.dk - Internet: 21

22 Medlemsfortegnelse for foreningen ACTIV A/S Brdr. Christensen s Brdr. Hoppe Isolering ApS NORISOL A/S Højevej 14, 4900 Nakskov Monterings & Isoleringsfirma Højvangen 9, 3480 Fredensborg Postboks 8233, 9220 Aalborg øst Tlf.: Fax: Gasværksvej 2, 4930 Maribo Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: info@activ-as.dk Tlf.: Fax: hoppe@hoppes.dk info@norisol.dk brdr.christensen@mail.dk Altek Trading ApS dan-isoleringsteknik IKAS ISOLERING A/S NORISOL A/S Skoleparken 116, 8330 Beder Havnepladsen 12-14, 9900 Frede- Axel Gruhns Vej 16, Holme, 8270 Langerak 85, 9900 Frederikshavn Tlf.: Fax: rikshavn Højbjerg Tlf.: Fax: info@altek.dk Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: info@norisol.dk dan-iso@mail.tele.dk bc@ikas-isolering.dk Altek Trading ApS Dantec Isolering A/S J C ISOLERING APS NORISOL A/S Nydamsvej 43, 8362 Hørning Kratbjerg 305, 3480 Fredensborg Snedkervej 8, 2630 Taastrup Industrivej 39, 2605 Brøndby Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: info@altek.dk lg@dantec-isolering.dk jc.iso@mail.tele.dk info@norisol.dk Altisol Teknisk Isolering Dantec Rørisolering A/S ISOLERINGSMESTER JØRGEN NORISOL A/S Lemtorpvej 7, 7620 Lemvig Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby KYNDE Værkstedsvej 1, 7000 Fredericia Tlf.: Fax: Tlf.: Hammeren 10, 6715 Esbjerg N Tlf.: Fax: frank@isolering.com lg@dantec-isolering.dk Tlf.: Fax: info@norisol.dk j.kynde@get2net.dk Andersen's Isolering ApS Kr. Dreyer A/S Nykjær Isolering A/S Krakasvej 15, 3400 Hillerød Vigerslevvej 284B, 2500 Valby Kaefer ApS Hollufgårdsvej 206, 5220 Odense SØ Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Blytækkervej 3, Erritsø, 7000 Frede- Tlf.: Fax: andersen.isolering@adr.dk kr@dreyer.dk ricia kn@nykjaer-isolering.dk Tlf.: Fax: morten.haderup@kaefer.com B. L. Isolering ApS Grøndal Isoleringsteknik NYTECH ISOLERING A/S Holkebjergvej 81, 5250 Odense SV Vestergade 68, Ulsted, 9370 Hals Adgangsvejen 9, 6700 Esbjerg Tlf.: Fax: Tlf.: LM Isolering ApS Tlf.: Fax: bl-isolering@mail.tele.dk grondahls@isoleringsteknik.dk Vestre Hedevej 15, 4000 Roskilde jegh@nytechisolering.dk Tlf.: Fax: lej@lm-isolering.dk Olaf Bahn Isolering A/S H H ISOLERING PALCON PLADE-ISOLERING Pi 1, 8382 Hinnerup Nørrekærvej 1, 3660 Stenløse v/palle Sørensen Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Nivisol ApS Hjulmagervej 15A, 7100 Vejle isolering@olaf-bahn.dk Engvej 6, 2990 Nivå Tlf.: Fax: H H Isolering A/S Tlf.: Fax: palle@palcon-iso.dk Geminivej 72, 2670 Greve info@nivisol.dk Ballerup Isolering A/S Tlf.: Fax: Persolit Entreprenørfirma A/S Tempovej 37B, 2750 Ballerup kontakt@hhisolering.dk Lindøalleen 103, 5330 Munkebo Tlf.: Fax: NORISOL A/S Tlf.: Fax: hans@ballerup-isolering.dk Postboks 70, 4230 Skælskør persolit@persolit.dk Hasselager Tlf.: Fax: Isoleringsforretning A/S info@norisol.dk BV-Isolering v/ole Buhl Jegstrupvej 62, 8361 Hasselager Persolit Entreprenørfirma A/S Eslundvej 7, Nim, 8740 Brædstrup Tlf.: Fax: Diskovej 2, 7100 Vejle Tlf.: Fax: mail@pjuln.dk Tlf.: Fax: ole@bvisolering.dk persolit@persolit.dk

23 af danske isoleringsfirmaer november 2009 Persolit Entreprenørfirma A/S POLY-CAP ApS S R ISOLERING A/S Teknisk Isolering Fyn ApS Håndværkerbyen 10, 2670 Greve Vintapperbuen 22, 4070 Kirke Hyllinge Ringstedvej 178C, Kvanløse,4300 Allerupvej 35, 5672 Broby Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Holbæk Tlf.: Fax: persolit@persolit.dk poly-cap@mail.dk Tlf.: Fax: mail@tif-fyn.dk s.r.isolering@mail.tele.dk Randers Isolering A/S Persolit Entreprenørfirma A/S Fuglebakken 1, Randers By, 8900 Stabil Total Isolering ApS Terton ApS Flakagervej 5, 4400 Kalundborg Randers Harrestrupvej 169, 2740 Skovlunde Industriholmen 80, 2650 Hvidovre Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: persolit@persolit.dk info@randers-isolering.dk stabil@stabil.dk morten@terton.dk Persolit Entreprenørfirma A/S Roskilde Isolering ApS Svale Isolering ApS Vest Isolering ApS Tarp Byvej 147, 6715 Esbjerg N Vindingevej 34, 4000 Roskilde Rengevej 25, 4660 Store Heddinge Guldagervej 107, Guldager, 6710 Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Esbjerg V persolit@persolit.dk bs@roskilde-isolering.dk svaleisolering@mail.dk Tlf.: Fax: info@vest-isolering.dk BRDR. SVENSSON A/S, ISOLERING Persolit Entreprenørfirma A/S SAKI Isolering ApS Oliefabriksvej 2, 2770 Kastrup Østre Fælledvej 17, 9400 Nørresundby Gunnar Clausensvej 26A, 8260 Viby J Tlf.: Fax: Vimo Isolation ApS Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: brdr.svensson@mail.dk v/gert Jønsson persolit@persolit.dk isolering@saki-as.dk Sct Nilsvej 4, 3550 Slangerup Tlf.: Fax: Sydjydsk Isolering ApS vimo-isolation@mail.tele.dk Allan Ploug A/S SILKEBORG ISOLERINGSFORRETNING Industrivej 8, 6630 Rødding Trekronergade 124, 2500 Valby Hvinningdalvej 84, Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Silkeborg mail@sydjydsk-isolering.dk allan@aploug.dk Tlf: Fax: Silkeborg-isolering@mail.dk Teknisk Isolering ApS PM Teknisk Isolering ApS Skovvej 10, 4684 Holmegaard Skelvej 20, 2640 Hedehusene SN Gruppen A/S Tlf.: Fax: Tlf.: Fax: Ellekær 7, 2730 Herlev teknisk-isolering@post11.tele.dk pmtek@pmtek.dk Tlf.: Fax: sngruppen@ .dk Gratis abonnement Ja, jeg vil gerne modtage send den til: Stilling: Navn: Firma: Firmaadresse: Privatadresse: Postnr.: By: Telefon: Sendes til: Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening, c/o DI, 1787 København V. Tlf , dibblad@dibnet.dk 23

24 Returadresse: Rounborgs grafiske hus Rasmus Færchs Vej Holstebro aktivitetskalender april 2010 DIB studietur til udstillingen ISO 2010, Wiesbarden, Tyskland 7. maj 2010 DIB generalforsamling Hotel Haraldskær, Vejle september 2010 EM Teknisk Isolering, Stavanger, Norge Januar 2011 DM Lærlingemesterskab i Teknisk Isolering, Odense Kongrescenter annoncedata 1/1 side 188 x kr. 1/2 side højformat 91 x kr. 1/2 side tværformat 188 x kr. 1/4 side højformat 91 x kr. 1/4 side tværformat 188 x kr. 2. omslagsside 188 x kr. 3. omslagsside 188 x kr. Bagside 188 x kr. SÆRPLACERING 10% ORDREADRESSE REDAKTION DIB c/o DI H.C. Andersens Boulevard København V dibblad@dib-net.dk DIB-bladet Teknisk Isolering c/o DI H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax: amh@di.dk