EU Life Nature Projekt REGAIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU Life Nature Projekt REGAIN"

Transkript

1 Fakta om projektet Regionale tiltag til forbedring af naturen i Odense Å og Odense Fjord Akvarel Ny? EU Life projektet Formålet med at genslynge Odense Å og genskabe vådområder i ådalen er: At forbedre den biologiske tilstand i Odense Fjord ved at reducere tilstrømningen af kvælstof gennem en øget omsætning af nitrat i vådområder i oplandet At forbedre de fysiske forhold i Odense Å ved genslyngning og ekstensivering af landbrugsdriften i ådalen med reduceret erosion til følge. Det vil tilgodese bl.a. arter der er beskyttet af EU s habitatdirektiv og som lever i og langs vandløbet At opnå et naturligt samspil mellem vandløb og ådal At genskabe vigtige naturtyper, som er beskyttet af EU s habitatdirektiv, gennem vandstandshævning og afgræsning Hvad har EU Life projektet givet? Et nyt vådområde på 350 ha Reduktion af kvælstof tilstrømningen til Odense Fjord på ca. 60 tons kvælstof pr. år. En genslynget vandløbsstrækning på ca. 10 km af Odense Å Græsningsaftaler på ca. 156 ha langs Odense Å Græsningsaftaler på ca. 51 ha langs Odense Fjord Plejeplan for strandenge langs Odense Fjord og plejeplan for arealer langs Odense Å Forbedringer i forhold til gunstig bevaringsstatus for Habitat arter og Habitat naturtyper Informationstavler Fugletårn for offentligheden Hjemmeside, seminar og rapporter om projektet Erfaringsudveksling mellem Tyskland og Danmark i forhold til Tykskallet Malermusling Overvågning af effekterne Lokal involvering af lodsejere i relation til den fremtidige drift. Græsningslaug er etableret af lodsejere. Habitatnaturtyper Habitatnaturtyper er naturtyper, som har fælles europæisk interesse og er omfattet af Habitatdirektivet. Projektet er målrettet følgende habitatnaturtyper på vådbund: Kildevæld, rigkær, elle- og askeskov samt urtebræmmer langs vandløb. Urørte arealer En række planter, fugle, pattedyr, insekter og svampe er afhængige af områder, som får lov til at udvikle sig frit. Det tilstræbes derfor, at nogle områder indenfor projektområdet får lov til at ligge urørt uden høslæt og andre plejetiltag. Det vil især være relevant de steder, hvor jorden bliver vandmættet, og egentlig pleje vanskeliggøres. Overvågning Der er foretaget en registrering af plantesamfund på eksisterende naturarealer inden for projektområdet langs Odense Å og på strandengene inden projektets gennemførelse. Registreringen har vist, at størstedelen af arealerne er under tilgroning eller er for tørre. I 2014 vil der blive foretaget en ny registrering af plantesamfundende i projektområdet og ved Odense Fjord, så udviklingen kan følges. Der er også foretaget før overvågning af fisk, bundfauna, fysiske forhold i vandløb samt af fugle for at sikre baggrundsregistreringer til sammenligning med efter overvågningen i Græsningslauget Skovjorden En gruppe private lodsejere har dannet Græsningslauget Skovjorden i området nord for Nr. Broby. Græsningslauget omfatter et areal på ca. 51 ha, der er udlagt som natureng på de tidligere landbrugsarealer langs Odense Å. Arealet drives som en forening med selvstændig økonomi. Fugletårnet er placeret på græsningslaugets arealer og de 51 ha er beliggende her omkring fugletårnet. En stor del af arealet er hegnet for afgræsning med kreaturer, mens andre dele skal bruges til høslæt. Fra jord til bord Formålet med et græsningslaug er, at der indkøbes kreaturer som sættes på marken om foråret og ved græsningssæsonens slutning om efteråret slagtes og fordeles der mellem laugets medlemmer. Det overvejes at lade nogle af kreaturerne græsse hele året. Lauget tilbyder også, at borgere i Nr. Broby kan købe anparter af græsningsdyrene. De enkelte familier kan følge opvæksten af dyrene hele sommeren og få en særlig oplevelse når kødet spises. Ikke mindst børnene får på den måde et andet forhold til fødevarernes produktion og oprindelse. Besøg hos dyrene sommeren igennem giver mulighed for gode familie- og naturoplevelser. Offentlighedens adgang Græsningslauget giver offentligheden adgang til at gå på en trampesti langs åen. Trampestien tilknyttes eksisterende stier og markveje, så der er mulighed for rundture op til 5 km. Lodsejerne har planer om at opsætte informationstavler og producere foldere. Husk at du færdes på private arealer, hvor der gælder, at du må færdes fra kl til solnedgang. Vis hensyn og efterlad ikke affald. Læs mere om projektet: Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/Odense Aa/LIFE/ Facts about the project The purpose of the project is to reduce the nitrogen load to Odense Fjord and to restore and manage important nature types protected by the EU Habitat Directive. A new wetland covering 350 ha has been created. The release of nitrogen is expected to be reduced by appr. 60 t/year. Around 10 km of River Odense has been remeandered. Flora and fauna in the area has been monitored, a management plan has been developed, grazing agreements have been made, an observation tower has been set up, and information boards have been mounted. A group of landowners have established a grazing guild covering 51 ha. Cattle will be purchased by the guild in spring and slaughtered in autumn. Public access to the areas used by the grazing guild is possible right along River Odense outside the fences.

2 Projektområdet Verninge Nørre Broby Brobyværk Project area Map showing the entire project area, the wetlands are clearly marked.

3 Vådområders virkemåde Betingelser For at opnå den bedste omsætning af kvælstof i en våd eng kræves blandt andet: At kvælstof tilledes i passende mængder fra det tilhørende opland eller å, således at der ikke sker en overbelastning af engen. Typisk skal der maksimalt 20 hektar opland til 1 ha eng. Dette kan f. eks. sikres ved at gøre engen så stor, som det er fysisk muligt i forhold til oplandet eller ved tilledning af en delmængde af vandet fra oplandet eller åen. At vandet fordeles jævnt over engen for at øge opholdstiden. Dette kan f. eks. ske ved hjælp af en fordelerrende med overløbskant i samme niveau hele vejen rundt eller ved sikring af en forholdsvis jævn kant langs åen. Tilstrækkelige mængder organisk stof i jorden, så omsætningsprocessen denitrifikation kan forløbe jf. faktaboks. Ud over fjernelsen af kvælstof ved den biologiske omsætningsproces vil der fjernes kvælstof i plantemateriale, der bortføres ved afgræsning eller høslæt. Grundlaget for beregning af kvælstofomsætning i våde enge Fyns Amt lavede 1992 til 2005 et forsøgsprojekt for at dokumentere effekten af våde enge som filter for kvælstof (N) over en årrække. Forsøgsarealet var på 0,8 ha og placeret langs Storå ved Brenderup. Der blev udledt drænvand fra 24 ha landbrugsareal på forsøgsengen. Nitratmængden i det vand som blev tilledt og afledt engen blev målt og forskellen mellem mængderne svarer til tilbageholdelsen af N i engen. Plantetilgængeligt N (nitrat N) tilbageholdes Undersøgelserne viser at det kun er plantetilgængeligt N, nitrat N som tilbageholdes i engen. Øvrig N, som er bundet til organisk stof, tilbageholdes ikke i forhold til direkte udledning af drænvand til åen. Der er variation mellem årene fra knap 100 til ca. 300 kg N/ha pr år. Beskyttelse af eksisterende værdifuld natur Det er vigtigt at undgå udledning af næringsstofholdigt vand i eller i nærheden af eksisterende værdifuld natur. Dette kan undgås ved at undlade tiltag i disse områder eller ved at lede vandet uden om. Temperaturens og N mængdens betydning Den højeste nitratomsætning sker i perioder med sammenfald af stor tilførsel af N og høj temperatur, typisk om foråret. Den laveste omsætning sker i perioder med stor tilførsel af N og lav temperatur, typisk vinter, samt ved lav tilførsel af N som er typisk i sommermånederne. Tilbageholdelse afhænger af tilførsel Variationen fra år til år følger mængden af tilført N. Tilbageholdelsen af N i den våde eng stiger ved stigende tilførsel af N, som det fremgår af diagrammet over N- tilførsel kontra N omsætning Projektets forventede effekt på omsætningen af næringsstoffer Våde enges funktion Våde enge fungerer som kvælstoffilter ved at bakterier kan omsætte nitrat til frit kvælstof under iltfrie forhold. Den biologiske proces kaldes denitrification og beskrives således: Organisk stof + nitrat + hydrogenioner 5(CH 2 O) + 4NO H+ FAKTABOX bakterier kuldioxid + luftformig kvælstof + vand 5 CO 2 + 2N 2 + 7H 2 O På baggrund af beregninger ud fra erfaringstal forventes en kvælstofomsætning på i alt 60 tons pr. år i vådområdet langs Odense Å og Ulvebækken fordelt med 14 tons pr. år for Etape I og 46 tons pr. år for Etape II. Det svarer til en reduktion i den samlede belastning af Odense Fjord fra oplandet til Odense Å på ca. 3 %. En reduktionsprocent i den størrelsesorden kan være vanskelig at eftervise med sikkerhed ved målinger af kvælstof i Odense Å, da det samlede opland til Odense Å er meget stort. Uanset den lille procentvise andel er den reducerede belastning af Odense Fjord et vigtigt skridt mod en forbedret biologisk tilstand i fjorden. The function of wetlands The conditions necessary in order to transform nitrate into gaseous nitrogen are anaerobic conditions, a pool of organic matter in the soil, and a flow of water containing nitrogen, either as drainage water, groundwater or stream water. The transformation rate is high in spring when the temperature is high and the drainage water contains a lot of nitrate. The project area is expected to transform around 60 t of nitrogen per year. This corresponds to a 3 % reduction of the amount of nitrogen released to Odense Fjord. Irrespective of the low percentage of reduction it is an important step towards an improved biological state in Odense Fjord.

4 Fra mark til natur Væsentlige forskelle mellem drænet mark og vådområde Drænet mark før situation: Indtægt fra dyrkning af markafgrøder Dyrkningssikker Tilbageholder ikke næringsstoffer Få vilde planter og dyr Ensartet landskab Jagtmuligheder Vådområder efter situation: Indtægt ved afgræsning eller høslæt / rørskær Jord uden for omdrift eller naturareal Tilbageholder næringsstoffer Mange vilde planter og dyr Variation i landskabet Gode jagtmuligheder Før Efter Før Efter Før Efter From agricultural field to nature The wetland transforms fields drained and cultivated with agricultural crops to nature housing wild plants and animals. The landscape goes from uniform with nutrient leaching to a landscape with more variations and lower leaching of nutrients.

5 Forhistorien Landskabet langs Odense Å Nord for Nr. Broby og ved Allerup udvider dalbunden sig og bliver til brede enge begrænset på begge sider af grusterrasser med stejle erosionssider. På andre stræk er ådalen smal. Dette landskab er udformet af en stor flod der i istidens slutning afvandede hele det centrale Fyn. Engenes brug gennem tiderne Engene har haft stor betydning for landbrugskulturen. Landsbyer/gårde med rettigheder til engstykker gav højere udbytte og kunne fastsættes til en højere skat. Stabile græs- og høafgrøder havde vital betydning, da høafgrøderne var det eneste staldfoder til kreaturerne om vinteren. Eng er agers moder Engene modtager næringsstoffer fra den årlige forårsoversvømmelse. Næringsstofferne optages i høet og bringes videre i kvægets gødning. Gødningen blev spredt ud på de øvrige, højere liggende markarealer og de gårde, som havde mest eng, fik også mest gødning og kunne dyrke større arealer med korn til salg. I middelalderen begyndte man at udnytte disse forhold systematisk. Efter høhøsten blev dyrene sat på græs på engene frem til efteråret. Studeeksport Europas voksende bysamfund fra slutningen af middelalderen medførte behov for import af fødevarer. Fra Danmark blev eksporteret store mængder korn og levende stude. I renæssancen blev avl med stude en om sig gribende forretning for alle lag i befolkningen. Konge og adel havde det privilegium at de måtte købe studene fra stalden hos bønderne. For at sikre vand til voldgravene lå godserne ofte i vådområder og havde derfor store engarealer til afgræsning og ikke mindst høproduktion. Studene blev fodret om vinteren og blev om foråret eksporteret til Tyskland til færdigfedning. Studeproduktionen gav grundlag for økonomisk fremgang og satte meget byggeri i gang på godserne. En sådan studeproduktion har foregået på godset Lundegaard i Ellen Marsvins tid. Hendes store lade fra 1636 kan stadig ses på godset i Vittinge. Senere blev engene udnyttet til malkekvæg med mælkeproduktion, og der blev bygget et mejeri på Lundegaard. Høhøst ved Brobyværk Generalstabens Målebordsblad ca Engvanding Engvanding For at sikre høproduktionen blev der udviklet overrislingsanlæg til engene. Lidt forenklet kan man sige, at jo mere vandingssikret eng man fik etableret, jo større kreaturhold kunne man have. I Danmark har engvanding i hovedsagen været praktiseret på den måde, at man gennem en opstemning i et vandløb har ledt vandet over i en gravet kanal anlagt med mindre fald end vandløbet. Kanalen ledte så vandet væk fra vandløbet og fordelte det over et større areal. En anden måde at etablere forbindelse mellem vandløb og vandingsarealer var ved hjælp af vandløftningsapparater. F.eks. strømhjul eller vinddrevne snækker. Med etablering af vandingskanaler blev det ikke kun muligt at vande de mest ånære græsarealer, men også at etablere nye engarealer de såkaldte kunstenge. Kunst enge var typisk placeret på den øvre terrasseflade i ådalene. Der har været et engvandingsanlæg ved Flægskoven. Background The meadows were previously of great significance to agriculture. Hay was the only winter fodder available for the cattle. Manure from the cattle feeding on hay during winter was spread on the fields used for cultivating cereals meant for sale. The increase in urban communities across Europe at the Late Middle Ages resulted in an export of cereals and live bullocks from Denmark. On the meadows by Nr. Broby bullocks were also raised and hay for their winter fodder was grown. In order to obtain an increase in the production of hay, irrigation systems for the meadows were developed in some places. The water from the river was led into ditches and then distributed to the entire area by so-called meadow irrigation systems.

6 EU Life Nature Projekt REGAIN Anlægsarbejdet Anlægsarbejdet De gennemførte anlægsarbejder har omfattet genslyng ning af Odense Å, etablering af vådområder og etable ring af en række afværgeforanstaltninger for at sikre, at der ikke er utilsigtede påvirkninger fra projektet. Anlægsarbejderne er udført i to etaper. Etape I blev gen nemført i 2008, og Etape II blev gennemført i 2009, dog med enkelte arbejder udført i Bunden og vandspejlet i den genslyngede å er hævet ca. 1 meter. Der er gravet mange nye slyng, og ind i mellem er dele af den lige Odense Å genbrugt i det nye forløb som sandfang. Der er etableret 3 stryg af bundsten og gydegrus for at regulere vandstanden i åen. Desuden er der etableret stensikringer, hvor det har været nødven digt for at begrænse erosion af de nye brinker. Vandfø ringsevnen i åen udenfor projektområdet er ikke påvir ket af projektet. Genslyngning af Odense Å Odense Å er genslynget i området syd og nord for Nr. Broby. Den genslyngede strækning af Odense Å er 10 km lang og strækker sig fra Flægskoven i nord til Allerup i syd. Den geografiske placering af den genslyngede å er baseret på tidligere tiders forløb af åen kombineret med hensyntagen til nyere anlæg i ådalen. Surmosebækken i den sydlige del af projektområdet har også fået et nyt slynget forløb og er blevet hævet i terrænet. Vægventilator Exhausto VVR x230 V, 0,8 amp, 0,09 W Gennemføring og overtryksspjæld MGO og AO Ventilator styres trinløst med hastighedsregulator EX, m³/h samt rumføler, der stopper ventilator ved rumtemperaturer under 5 C. Max. 600 mm mellem spær Tagkonstruktion: Sedummåtte Fodliste Geoflis BioDrain LDPE-membran Tagpap 18 mm tagfinér 150x50 mm trykimpr. toprem Ventilationsrør 145x45 mm k18 stolper pr. 600 mm (2x145x45 mm stolper under hver spær m. isolering imellem) 150 mm isolering Dampspærre 25x50 mm lægter 14 mm vandfast gips Loftbeklædning af affaset, hvid træbeton Ø75 mm nedløbsrør Dampspær 22x95 mm trykimpr. lægter m. murpap på lægterne 1 på 2 beklædning Malerbehandles m. dækkende træbeskyttelse i 2 lag Farve grøn umbra Indvendig beklædning, Steni facadeplader, 9mm, farve hvid 25x50 mm trykimpr. klemlister pr. 600 mm Vindpap som Thor 6 35x50 mm trykimpr. klemlister pr. 500 mm m. 25 mm isolering imellem Reguleringsspjæld som Gerhardt Christensens A/S Type 5 Lysåbning 2700 (måltagning på stedet nødvendigt) Regulering 1150 (Maks. ok. 18,52) 150x50 mm trykimpr. bundrem på murpap. Fastgøres til fundament m. M12/300 iboret som UPAT-UKA3 M 19,22 Dæksel - eksist. pumpestation Koord. for center dæksel = , Stigende spindel Gk. 19,17 Terræn ~19,02 3Y12 Bjl. Y8/500 2Y8/250 iboret som UPAT-UPM Fastgørelse 18,82 18,67 3Y12 Blotlagt armering males m. zinkstøvmaling som Galvafroid Tagnedløb føres til faskine af skærver Eksist. skumbræt forhøjes til kote 18,82 m. svinerygsplanker M 18,52 Maks. Ok. Blotlagt armering males m. zinkstøvmaling som Galvafroid Eksist. dæk fraskæres mellem husfundamenter 18,24 Ø315 mm PVC brønd Regulerbar overløbskant Ø800 bt Afværgeforanstaltninger For at sikre at det højere vandspejl i åen ikke påvirker områder udenfor vådområdegrænsen, var det nødven digt at udføre en række afværgetiltag. Broby Renseanlæg, enkelte kloakker i Nr. Broby og udløbet til Odense Å bliver påvirket i situationer med meget regn og høj vandstand i Odense Å. Derfor er der lavet ændringer på renseanlægget, nogle brønde på kloaksystemet er hævet, og der er etableret et variabelt overløb ved udløbet til Odense Å. Desuden er der lavet tiltag, som skal sikre, at der ikke kan ske oversvømmelse i kældre på udsatte steder. For at sikre, at grundvandet ikke stiger, er der på et land brugsareal, som ikke indgår i projektet, opsat en pum pestation. På et andet landbrugsareal er lavninger fyldt op, og der er etableret nye dræn. Eksist. riste afkortes for spindel M Ø315 mm PE rør for guiderør 17,30 Tryktransmitter 16,84 Konsol for fastgørelse 16,38 Ø800 bt 17,38-17,41 Konsol for riste Eksist. rist Ø315 mm PE rør m. tæt bund og aftapn. ventil og spindelforlænger til underkant dæk 16,80 16,40 Banket fjernes til 16,40-16,43 - filtses i niveau 17,54 Median min. 16,96 Vsp. Ø110 mm PVC 16,76 Til Odense Å 16,76 Tryktransmitter 16,46 15,49 (projektkote) Denne figur viser, hvor komplekse problemstillinger, der også arbejdes med i vådområdeprojekter, når det handler om afværgeforanstaltninger. Her er en brønd med justerbart overløb til åen. Construction work In addition to re-meandering the river and restoration of wetlands, a series of preventive measures have been im plemented in order to secure continued drainage of the cultivated fields, sewage systems and the waste water treatment plant outside the project area. The river bed has been elevated around 1 m. Drainage water from cultivated fields is discharged to the project area. The course of the re-meandered river is based on the river s former course.

7 Dyreliv Fugle De større sammenhængende vådområder, som er skabt af projektet, vil indebære forbedrede fouragerings- og ynglemuligheder for de fuglearter, som er tilknyttet disse naturområder. Der er tale om vibe, knop- og sangsvane, gæs, fiskehejre og flere andefugle, som også allerede er iagttaget i dette projektområde. En række andre specielle fugle er desuden observeret i projektområdet: bjergvipstjert, rød glente, svaleklire, atlingand, knarand, rørhøg, havørn, mosehornugle, bramgås og grågås. Hvid Stork Tidligere ynglede storken langs store dele af Odense Å, ikke mindst i Nr. Broby- området. Her kunne den fouragere efter frøer, som udgør en stor del af dens føde. Storken kræver et stort spisekammer og supplerer frøerne med fisk, mosegrise, regnorme og insekter. Storken er knyttet til åbne høslæt og græsningslandskaber med fugtig/våd bund gerne i tilknytning til ådale med periodiske vinteroversvømmelser Dyr iøvrigt Den ekstensive ådal vil ligeledes fungere som spredningskorridor for andre dyrearter, såsom mindre og større pattedyr, padder og tudser, insekter m.v. Erfaringsudveksling med Tyskland Der har henover projektet været erfaringsudveksling med tyske eksperter inden for den tykskallede malermuslings levevis og levesteder. Undersøgelser foretages med vandkikkert, som vist på foto. Resultater af de tyske undersøgelser viser, at malermuslingens reproduktionsevne påvirkes af nitratkoncentrationen i åvandet. De unge individer findes kun ved max mg/liter NO 3 eller 2-2,3 mg/liter NO 3 -N, hvilket de færreste NO 3 -koncentrationer i danske vandløb ligger på. Se figur. Med den rette naturpleje og forvaltning er det muligt, at projektområdet kan blive kerneområde for hvid stork. Storken har ikke ynglet på Fyn siden Habitatarter Tykskallet Malermusling Tykskallet Malermusling kendes fra øvrige muslinger på den kraftigere skal og en hajtandslignende tap. Den er meget sjælden, og på Fyn findes den kun med sikkerhed i vandløbssystemerne Odense Å og Stavids Å. Pigsmerling En lille bundlevende fisk på 8-12 cm længde, som lever hvor vandet flyder langsomt eller er stillestående. Om dagen ligger den nedgravet på bunden, mens den er aktiv om natten. Pigsmerling lever af krebsdyr og hjuldyr. Bæk Lampret Lampretter er de mest primitive hvirveldyr man kender. Ålelignende væsener uden kæber, gæller og egentlig mund og skelettet består af brusk. Munden er reduceret til en rund sugekop med en til flere kredse af tænder. Bæk Lampretten er cm lang. Sump Vindelsnegl / Skæv Vindelsnegl En lille snegl på 2-3 mm. der lever på sumpede arealer langs åer og søer. Lever hovedsageligt på stængel og blade af star, hvor den græsser mikroorganismer. Er følsom over for afgræsning og sænkning af vandstanden. Undersøgelse 1987/88 Undersøgelse 1993 NO 3 (mg/l) P=0,0005 NO 3 (mg/l) P=0, Grad af aldersfordeling: 1 ~ unge, 4 ~ gamle Grænseværdi: 8-10 mg/l NO 3 eller 2-2,3 mg/l NO 3 -N Hochwald & Ansteeg, The extensive wetlands provide improved conditions for birds, for instance ducks, geese, Grey heron and Lapwing. Several rare birds have also been observed by the river. Formerly, many White storks were breeding in the area. There is hope of the stork returning to the area, given the improved foraging possibilities. A number of species listed in the EU Habitats directive are also found in and by River Odense: Thick-shelled river mussel which is only found in 3 river systems in Denmark, in addition to Spined loach, Brook Lamprey, Desmoulin s whorl snail and Narrow-mouthed whorl snail.

8 Planteliv næringsindhold betyder, at mere sjældne planter vil have svært ved at etablere sig, da de bortskygges af de høje arter. For at skabe optimale muligheder for natureng skal der foretages en intensiv fjernelse af næringsstoffer ved fjernelse af de opvoksende planter. Undersøgelser viser, at høslæt med efterfølgende bjærgning af høet er ca. 10 gange mere effektiv til denne proces end græsning. I store dele af projektområdet er formålet med plejen at opnå en natur med en maksimal vegetationshøjde på 20 cm. Høslæt og græsning En kombination af både høslæt og græsning optimerer naturudviklingen. Den lave vegetation vil forbedre spredning af planter fra eksisterende naturområder og dermed også skabe bedre livsvilkår for tilknyttede insekter og fugle. Udover at fjerne næringsstoffer fra området er høslæt bedst til at hindre dominans af enkelte arter som lysesiv og mosebunke. Hvor det er muligt kombineres høslæt med græsning, da tråd og tuedannelser fra de græssende dyr skaber mikromiljøer til spiring, som vil fremme etableringen af nye arter. Hvor der er eksisterende enge, moser eller overdrev i nærheden af de tidligere landbrugsarealer, er det en fordel, at der sker en samtidig afgræsning af arealerne for at forbedre spredning af arter fra de gamle naturområder. Fra mark til natur For langt den største del af projektområdet er der tale om naturgenopretning, altså en omlægning fra landbrugsareal til natureng eller mose. Da områderne ikke gødskes, sprøjtes eller drænes, er grundlaget for denne udvikling til stede. Hvor lang tid udviklingen til natur tager, afhænger bl.a. af nærhed til vilde planter som frøkilder, mikromiljøer til spiring og opvækst af nye plantearter og konkurrence om lyset fra store aggressive plantearter som f. eks. mosebunke og lysesiv. Drift og pleje af arealer Tinglyste lodsejeraftaler udstikker rammerne for den fremtidige drift af arealerne, som fremover skal henligge som permanent vådområde uden jordbehandling, gødskning, sprøjtning, plantning mv. De tidligere landbrugsarealer er efter anlægsarbejdet blevet tilsået med en enggræsblanding uden kvælstoffikserende planter som kløver eller vikke. Udsåningen er foretaget med halv frømængde i forhold til normalt for at fremme opvækst af vilde planter på arealerne. Aftaler om græsning med lodsejerne For at sikre at området afgræsses er der lavet aftaler om græsning med mange af lodsejerne langs åen. Der er gennem LIFE-projektet ydet tilskud til indhegning af arealerne. Aftalerne sikrer at der ikke tilskudsfodres, gødes eller sprøjtes på græsarealet. Til afgræsning anbefales kvæg, heste, får og geder. Den bedste naturpleje i vådområderne opnås med nøjsomme (altædende) kødkvægracer som: Galloway, Skotsk Højlandskvæg, Hereford og Angus. Anvendelse af heste, får og geder afhænger af forholdet mellem fugtige og tørre områder på græsningsarealet. I nogle tilfælde vil en kombination af de forskellige dyrearter være bedst. Afgræsningen skal foregå så stor en del af året som muligt, gerne som helårsafgræsning. Der er allerede indgået græsningsaftaler for ca. 156 ha langs Odense Å. Alle de lysåbne naturtyper som moser og enge vil uden aktive tiltag gro til i høje flerårige planter efterfulgt af buske og træer og efterhånden tæt skov. Hvor hurtigt denne tilgroningsproces forløber afhænger bl. a. af grundvandstryk, jordbundens fugtighed og mængden af næringsstoffer. Mange lavtvoksende planter, mosser, laver, svampe, insekter og fugle har tilpasset sig den lysåbne natur, heriblandt flere sjældne arter af international betydning. Ved tilgroning med høje flerårige planter og træer vil disse organismer uddø lokalt. Aktiv pleje er derfor nødvendig. Fjernelse af næringsstoffer Da størstedelen af området er tidligere landbrugsarealer, er der næringsstoffer ophobet i jorden. Plantearter med forkærlighed for højt næringsindhold vil i første omgang have de bedste forhold for etablering. Disse arter er i forvejen meget almindelige i det fynske landskab, og deres tilstedeværelse kombineret med højt The nature restoration in the project area is essentially a transformation of arable land to natural meadow or bog. To prevent overgrowth of the areas by tall plants and trees, management measures are needed. This management consists of grazing and hay harvest. A combination of these two is the optimal management. Tall plants are prevented from growing, and nutrients are removed from the areas. Agreements about grazing of a large part of the areas have been made with the landowners, and the project has paid for fencing. It is not allowed to give supplementary feed, fertilise or use pesticides on the areas. Grazing animals are cattle, sheep or horses.

REGAIN Laymans Report. Forbedring af naturen i Odense Å og fjord Improving nature in River Odense and fjord

REGAIN Laymans Report. Forbedring af naturen i Odense Å og fjord Improving nature in River Odense and fjord REGAIN Laymans Report Forbedring af naturen i Odense Å og fjord Improving nature in River Odense and fjord Skov og Naturstyrelsen Fyn 2010 NORDISK MILJØMÆRKNING Tekst Vibeke Lindberg Birkelund, Annette

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Efterfølgende tilladelse til fjernelse af beskyttet mose mod etablering af erstatningsareal på Pebringsvej 21, 8700 Horsens

Efterfølgende tilladelse til fjernelse af beskyttet mose mod etablering af erstatningsareal på Pebringsvej 21, 8700 Horsens Ejendomsselskabet Annasminde Aps Annasmindevej 26 8700 Horsens Plan og Natur Tjørnevej 6-10 7171 Uldum T: 7975 5000 F: www.hedensted.dk D: 7975 5692 M: peder.nygaard@hedensted.dk Sagsnr. 1793327 Doknr.

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

En meget anderledes Gudenå Skipper Gylliams kort

En meget anderledes Gudenå Skipper Gylliams kort En meget anderledes Gudenå Skipper Gylliams kort 1736 Lærerinde Birgitte Møller (1887) Storken forsvinder ikke fordi den skyr mennesket, men fordi vi udtørrer enge og moser. Den nu næsten gennemførte dræning

Læs mere

Projektet. Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård.

Projektet. Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård. Projektet Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård. Målet er at etablere natur på ca. 40 ha. af ejendommens

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

De våde enge. Den gode eng ved vandløbet, kranset af elletræer.

De våde enge. Den gode eng ved vandløbet, kranset af elletræer. 7 De våde enge De våde enge er på vej tilbage i det danske landskab. Der er mange gode grunde til, at vi nu bruger mange penge på at genskabe noget af denne specielle naturtype. Bent Lauge Madsen giver

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Natura 2000-plan 2010-2015 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og

Læs mere

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne Vandløbsanalyserne Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne Vandløbs analyser Landbrugets stemme Fra 1970 2010 har Naturstyrelsen udtaget flere end 1 mio. analyser i danske vandløb. Naturstyrelsen

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

DETEKTERING AV FREMMEDVANN

DETEKTERING AV FREMMEDVANN DETEKTERING AV FREMMEDVANN RIN årsmøte 13. august 2015 Peter Plejdrup Poulsen Dagsorden Hvem er jeg? Hvad er fremmedvann? NIRAS erfaringer og tilgang til detektering af fremmedvann Anvendelse af DTS/fiberoptik

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere