EU Life Nature Projekt REGAIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU Life Nature Projekt REGAIN"

Transkript

1 Fakta om projektet Regionale tiltag til forbedring af naturen i Odense Å og Odense Fjord Akvarel Ny? EU Life projektet Formålet med at genslynge Odense Å og genskabe vådområder i ådalen er: At forbedre den biologiske tilstand i Odense Fjord ved at reducere tilstrømningen af kvælstof gennem en øget omsætning af nitrat i vådområder i oplandet At forbedre de fysiske forhold i Odense Å ved genslyngning og ekstensivering af landbrugsdriften i ådalen med reduceret erosion til følge. Det vil tilgodese bl.a. arter der er beskyttet af EU s habitatdirektiv og som lever i og langs vandløbet At opnå et naturligt samspil mellem vandløb og ådal At genskabe vigtige naturtyper, som er beskyttet af EU s habitatdirektiv, gennem vandstandshævning og afgræsning Hvad har EU Life projektet givet? Et nyt vådområde på 350 ha Reduktion af kvælstof tilstrømningen til Odense Fjord på ca. 60 tons kvælstof pr. år. En genslynget vandløbsstrækning på ca. 10 km af Odense Å Græsningsaftaler på ca. 156 ha langs Odense Å Græsningsaftaler på ca. 51 ha langs Odense Fjord Plejeplan for strandenge langs Odense Fjord og plejeplan for arealer langs Odense Å Forbedringer i forhold til gunstig bevaringsstatus for Habitat arter og Habitat naturtyper Informationstavler Fugletårn for offentligheden Hjemmeside, seminar og rapporter om projektet Erfaringsudveksling mellem Tyskland og Danmark i forhold til Tykskallet Malermusling Overvågning af effekterne Lokal involvering af lodsejere i relation til den fremtidige drift. Græsningslaug er etableret af lodsejere. Habitatnaturtyper Habitatnaturtyper er naturtyper, som har fælles europæisk interesse og er omfattet af Habitatdirektivet. Projektet er målrettet følgende habitatnaturtyper på vådbund: Kildevæld, rigkær, elle- og askeskov samt urtebræmmer langs vandløb. Urørte arealer En række planter, fugle, pattedyr, insekter og svampe er afhængige af områder, som får lov til at udvikle sig frit. Det tilstræbes derfor, at nogle områder indenfor projektområdet får lov til at ligge urørt uden høslæt og andre plejetiltag. Det vil især være relevant de steder, hvor jorden bliver vandmættet, og egentlig pleje vanskeliggøres. Overvågning Der er foretaget en registrering af plantesamfund på eksisterende naturarealer inden for projektområdet langs Odense Å og på strandengene inden projektets gennemførelse. Registreringen har vist, at størstedelen af arealerne er under tilgroning eller er for tørre. I 2014 vil der blive foretaget en ny registrering af plantesamfundende i projektområdet og ved Odense Fjord, så udviklingen kan følges. Der er også foretaget før overvågning af fisk, bundfauna, fysiske forhold i vandløb samt af fugle for at sikre baggrundsregistreringer til sammenligning med efter overvågningen i Græsningslauget Skovjorden En gruppe private lodsejere har dannet Græsningslauget Skovjorden i området nord for Nr. Broby. Græsningslauget omfatter et areal på ca. 51 ha, der er udlagt som natureng på de tidligere landbrugsarealer langs Odense Å. Arealet drives som en forening med selvstændig økonomi. Fugletårnet er placeret på græsningslaugets arealer og de 51 ha er beliggende her omkring fugletårnet. En stor del af arealet er hegnet for afgræsning med kreaturer, mens andre dele skal bruges til høslæt. Fra jord til bord Formålet med et græsningslaug er, at der indkøbes kreaturer som sættes på marken om foråret og ved græsningssæsonens slutning om efteråret slagtes og fordeles der mellem laugets medlemmer. Det overvejes at lade nogle af kreaturerne græsse hele året. Lauget tilbyder også, at borgere i Nr. Broby kan købe anparter af græsningsdyrene. De enkelte familier kan følge opvæksten af dyrene hele sommeren og få en særlig oplevelse når kødet spises. Ikke mindst børnene får på den måde et andet forhold til fødevarernes produktion og oprindelse. Besøg hos dyrene sommeren igennem giver mulighed for gode familie- og naturoplevelser. Offentlighedens adgang Græsningslauget giver offentligheden adgang til at gå på en trampesti langs åen. Trampestien tilknyttes eksisterende stier og markveje, så der er mulighed for rundture op til 5 km. Lodsejerne har planer om at opsætte informationstavler og producere foldere. Husk at du færdes på private arealer, hvor der gælder, at du må færdes fra kl til solnedgang. Vis hensyn og efterlad ikke affald. Læs mere om projektet: Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/Odense Aa/LIFE/ Facts about the project The purpose of the project is to reduce the nitrogen load to Odense Fjord and to restore and manage important nature types protected by the EU Habitat Directive. A new wetland covering 350 ha has been created. The release of nitrogen is expected to be reduced by appr. 60 t/year. Around 10 km of River Odense has been remeandered. Flora and fauna in the area has been monitored, a management plan has been developed, grazing agreements have been made, an observation tower has been set up, and information boards have been mounted. A group of landowners have established a grazing guild covering 51 ha. Cattle will be purchased by the guild in spring and slaughtered in autumn. Public access to the areas used by the grazing guild is possible right along River Odense outside the fences.

2 Projektområdet Verninge Nørre Broby Brobyværk Project area Map showing the entire project area, the wetlands are clearly marked.

3 Vådområders virkemåde Betingelser For at opnå den bedste omsætning af kvælstof i en våd eng kræves blandt andet: At kvælstof tilledes i passende mængder fra det tilhørende opland eller å, således at der ikke sker en overbelastning af engen. Typisk skal der maksimalt 20 hektar opland til 1 ha eng. Dette kan f. eks. sikres ved at gøre engen så stor, som det er fysisk muligt i forhold til oplandet eller ved tilledning af en delmængde af vandet fra oplandet eller åen. At vandet fordeles jævnt over engen for at øge opholdstiden. Dette kan f. eks. ske ved hjælp af en fordelerrende med overløbskant i samme niveau hele vejen rundt eller ved sikring af en forholdsvis jævn kant langs åen. Tilstrækkelige mængder organisk stof i jorden, så omsætningsprocessen denitrifikation kan forløbe jf. faktaboks. Ud over fjernelsen af kvælstof ved den biologiske omsætningsproces vil der fjernes kvælstof i plantemateriale, der bortføres ved afgræsning eller høslæt. Grundlaget for beregning af kvælstofomsætning i våde enge Fyns Amt lavede 1992 til 2005 et forsøgsprojekt for at dokumentere effekten af våde enge som filter for kvælstof (N) over en årrække. Forsøgsarealet var på 0,8 ha og placeret langs Storå ved Brenderup. Der blev udledt drænvand fra 24 ha landbrugsareal på forsøgsengen. Nitratmængden i det vand som blev tilledt og afledt engen blev målt og forskellen mellem mængderne svarer til tilbageholdelsen af N i engen. Plantetilgængeligt N (nitrat N) tilbageholdes Undersøgelserne viser at det kun er plantetilgængeligt N, nitrat N som tilbageholdes i engen. Øvrig N, som er bundet til organisk stof, tilbageholdes ikke i forhold til direkte udledning af drænvand til åen. Der er variation mellem årene fra knap 100 til ca. 300 kg N/ha pr år. Beskyttelse af eksisterende værdifuld natur Det er vigtigt at undgå udledning af næringsstofholdigt vand i eller i nærheden af eksisterende værdifuld natur. Dette kan undgås ved at undlade tiltag i disse områder eller ved at lede vandet uden om. Temperaturens og N mængdens betydning Den højeste nitratomsætning sker i perioder med sammenfald af stor tilførsel af N og høj temperatur, typisk om foråret. Den laveste omsætning sker i perioder med stor tilførsel af N og lav temperatur, typisk vinter, samt ved lav tilførsel af N som er typisk i sommermånederne. Tilbageholdelse afhænger af tilførsel Variationen fra år til år følger mængden af tilført N. Tilbageholdelsen af N i den våde eng stiger ved stigende tilførsel af N, som det fremgår af diagrammet over N- tilførsel kontra N omsætning Projektets forventede effekt på omsætningen af næringsstoffer Våde enges funktion Våde enge fungerer som kvælstoffilter ved at bakterier kan omsætte nitrat til frit kvælstof under iltfrie forhold. Den biologiske proces kaldes denitrification og beskrives således: Organisk stof + nitrat + hydrogenioner 5(CH 2 O) + 4NO H+ FAKTABOX bakterier kuldioxid + luftformig kvælstof + vand 5 CO 2 + 2N 2 + 7H 2 O På baggrund af beregninger ud fra erfaringstal forventes en kvælstofomsætning på i alt 60 tons pr. år i vådområdet langs Odense Å og Ulvebækken fordelt med 14 tons pr. år for Etape I og 46 tons pr. år for Etape II. Det svarer til en reduktion i den samlede belastning af Odense Fjord fra oplandet til Odense Å på ca. 3 %. En reduktionsprocent i den størrelsesorden kan være vanskelig at eftervise med sikkerhed ved målinger af kvælstof i Odense Å, da det samlede opland til Odense Å er meget stort. Uanset den lille procentvise andel er den reducerede belastning af Odense Fjord et vigtigt skridt mod en forbedret biologisk tilstand i fjorden. The function of wetlands The conditions necessary in order to transform nitrate into gaseous nitrogen are anaerobic conditions, a pool of organic matter in the soil, and a flow of water containing nitrogen, either as drainage water, groundwater or stream water. The transformation rate is high in spring when the temperature is high and the drainage water contains a lot of nitrate. The project area is expected to transform around 60 t of nitrogen per year. This corresponds to a 3 % reduction of the amount of nitrogen released to Odense Fjord. Irrespective of the low percentage of reduction it is an important step towards an improved biological state in Odense Fjord.

4 Fra mark til natur Væsentlige forskelle mellem drænet mark og vådområde Drænet mark før situation: Indtægt fra dyrkning af markafgrøder Dyrkningssikker Tilbageholder ikke næringsstoffer Få vilde planter og dyr Ensartet landskab Jagtmuligheder Vådområder efter situation: Indtægt ved afgræsning eller høslæt / rørskær Jord uden for omdrift eller naturareal Tilbageholder næringsstoffer Mange vilde planter og dyr Variation i landskabet Gode jagtmuligheder Før Efter Før Efter Før Efter From agricultural field to nature The wetland transforms fields drained and cultivated with agricultural crops to nature housing wild plants and animals. The landscape goes from uniform with nutrient leaching to a landscape with more variations and lower leaching of nutrients.

5 Forhistorien Landskabet langs Odense Å Nord for Nr. Broby og ved Allerup udvider dalbunden sig og bliver til brede enge begrænset på begge sider af grusterrasser med stejle erosionssider. På andre stræk er ådalen smal. Dette landskab er udformet af en stor flod der i istidens slutning afvandede hele det centrale Fyn. Engenes brug gennem tiderne Engene har haft stor betydning for landbrugskulturen. Landsbyer/gårde med rettigheder til engstykker gav højere udbytte og kunne fastsættes til en højere skat. Stabile græs- og høafgrøder havde vital betydning, da høafgrøderne var det eneste staldfoder til kreaturerne om vinteren. Eng er agers moder Engene modtager næringsstoffer fra den årlige forårsoversvømmelse. Næringsstofferne optages i høet og bringes videre i kvægets gødning. Gødningen blev spredt ud på de øvrige, højere liggende markarealer og de gårde, som havde mest eng, fik også mest gødning og kunne dyrke større arealer med korn til salg. I middelalderen begyndte man at udnytte disse forhold systematisk. Efter høhøsten blev dyrene sat på græs på engene frem til efteråret. Studeeksport Europas voksende bysamfund fra slutningen af middelalderen medførte behov for import af fødevarer. Fra Danmark blev eksporteret store mængder korn og levende stude. I renæssancen blev avl med stude en om sig gribende forretning for alle lag i befolkningen. Konge og adel havde det privilegium at de måtte købe studene fra stalden hos bønderne. For at sikre vand til voldgravene lå godserne ofte i vådområder og havde derfor store engarealer til afgræsning og ikke mindst høproduktion. Studene blev fodret om vinteren og blev om foråret eksporteret til Tyskland til færdigfedning. Studeproduktionen gav grundlag for økonomisk fremgang og satte meget byggeri i gang på godserne. En sådan studeproduktion har foregået på godset Lundegaard i Ellen Marsvins tid. Hendes store lade fra 1636 kan stadig ses på godset i Vittinge. Senere blev engene udnyttet til malkekvæg med mælkeproduktion, og der blev bygget et mejeri på Lundegaard. Høhøst ved Brobyværk Generalstabens Målebordsblad ca Engvanding Engvanding For at sikre høproduktionen blev der udviklet overrislingsanlæg til engene. Lidt forenklet kan man sige, at jo mere vandingssikret eng man fik etableret, jo større kreaturhold kunne man have. I Danmark har engvanding i hovedsagen været praktiseret på den måde, at man gennem en opstemning i et vandløb har ledt vandet over i en gravet kanal anlagt med mindre fald end vandløbet. Kanalen ledte så vandet væk fra vandløbet og fordelte det over et større areal. En anden måde at etablere forbindelse mellem vandløb og vandingsarealer var ved hjælp af vandløftningsapparater. F.eks. strømhjul eller vinddrevne snækker. Med etablering af vandingskanaler blev det ikke kun muligt at vande de mest ånære græsarealer, men også at etablere nye engarealer de såkaldte kunstenge. Kunst enge var typisk placeret på den øvre terrasseflade i ådalene. Der har været et engvandingsanlæg ved Flægskoven. Background The meadows were previously of great significance to agriculture. Hay was the only winter fodder available for the cattle. Manure from the cattle feeding on hay during winter was spread on the fields used for cultivating cereals meant for sale. The increase in urban communities across Europe at the Late Middle Ages resulted in an export of cereals and live bullocks from Denmark. On the meadows by Nr. Broby bullocks were also raised and hay for their winter fodder was grown. In order to obtain an increase in the production of hay, irrigation systems for the meadows were developed in some places. The water from the river was led into ditches and then distributed to the entire area by so-called meadow irrigation systems.

6 EU Life Nature Projekt REGAIN Anlægsarbejdet Anlægsarbejdet De gennemførte anlægsarbejder har omfattet genslyng ning af Odense Å, etablering af vådområder og etable ring af en række afværgeforanstaltninger for at sikre, at der ikke er utilsigtede påvirkninger fra projektet. Anlægsarbejderne er udført i to etaper. Etape I blev gen nemført i 2008, og Etape II blev gennemført i 2009, dog med enkelte arbejder udført i Bunden og vandspejlet i den genslyngede å er hævet ca. 1 meter. Der er gravet mange nye slyng, og ind i mellem er dele af den lige Odense Å genbrugt i det nye forløb som sandfang. Der er etableret 3 stryg af bundsten og gydegrus for at regulere vandstanden i åen. Desuden er der etableret stensikringer, hvor det har været nødven digt for at begrænse erosion af de nye brinker. Vandfø ringsevnen i åen udenfor projektområdet er ikke påvir ket af projektet. Genslyngning af Odense Å Odense Å er genslynget i området syd og nord for Nr. Broby. Den genslyngede strækning af Odense Å er 10 km lang og strækker sig fra Flægskoven i nord til Allerup i syd. Den geografiske placering af den genslyngede å er baseret på tidligere tiders forløb af åen kombineret med hensyntagen til nyere anlæg i ådalen. Surmosebækken i den sydlige del af projektområdet har også fået et nyt slynget forløb og er blevet hævet i terrænet. Vægventilator Exhausto VVR x230 V, 0,8 amp, 0,09 W Gennemføring og overtryksspjæld MGO og AO Ventilator styres trinløst med hastighedsregulator EX, m³/h samt rumføler, der stopper ventilator ved rumtemperaturer under 5 C. Max. 600 mm mellem spær Tagkonstruktion: Sedummåtte Fodliste Geoflis BioDrain LDPE-membran Tagpap 18 mm tagfinér 150x50 mm trykimpr. toprem Ventilationsrør 145x45 mm k18 stolper pr. 600 mm (2x145x45 mm stolper under hver spær m. isolering imellem) 150 mm isolering Dampspærre 25x50 mm lægter 14 mm vandfast gips Loftbeklædning af affaset, hvid træbeton Ø75 mm nedløbsrør Dampspær 22x95 mm trykimpr. lægter m. murpap på lægterne 1 på 2 beklædning Malerbehandles m. dækkende træbeskyttelse i 2 lag Farve grøn umbra Indvendig beklædning, Steni facadeplader, 9mm, farve hvid 25x50 mm trykimpr. klemlister pr. 600 mm Vindpap som Thor 6 35x50 mm trykimpr. klemlister pr. 500 mm m. 25 mm isolering imellem Reguleringsspjæld som Gerhardt Christensens A/S Type 5 Lysåbning 2700 (måltagning på stedet nødvendigt) Regulering 1150 (Maks. ok. 18,52) 150x50 mm trykimpr. bundrem på murpap. Fastgøres til fundament m. M12/300 iboret som UPAT-UKA3 M 19,22 Dæksel - eksist. pumpestation Koord. for center dæksel = , Stigende spindel Gk. 19,17 Terræn ~19,02 3Y12 Bjl. Y8/500 2Y8/250 iboret som UPAT-UPM Fastgørelse 18,82 18,67 3Y12 Blotlagt armering males m. zinkstøvmaling som Galvafroid Tagnedløb føres til faskine af skærver Eksist. skumbræt forhøjes til kote 18,82 m. svinerygsplanker M 18,52 Maks. Ok. Blotlagt armering males m. zinkstøvmaling som Galvafroid Eksist. dæk fraskæres mellem husfundamenter 18,24 Ø315 mm PVC brønd Regulerbar overløbskant Ø800 bt Afværgeforanstaltninger For at sikre at det højere vandspejl i åen ikke påvirker områder udenfor vådområdegrænsen, var det nødven digt at udføre en række afværgetiltag. Broby Renseanlæg, enkelte kloakker i Nr. Broby og udløbet til Odense Å bliver påvirket i situationer med meget regn og høj vandstand i Odense Å. Derfor er der lavet ændringer på renseanlægget, nogle brønde på kloaksystemet er hævet, og der er etableret et variabelt overløb ved udløbet til Odense Å. Desuden er der lavet tiltag, som skal sikre, at der ikke kan ske oversvømmelse i kældre på udsatte steder. For at sikre, at grundvandet ikke stiger, er der på et land brugsareal, som ikke indgår i projektet, opsat en pum pestation. På et andet landbrugsareal er lavninger fyldt op, og der er etableret nye dræn. Eksist. riste afkortes for spindel M Ø315 mm PE rør for guiderør 17,30 Tryktransmitter 16,84 Konsol for fastgørelse 16,38 Ø800 bt 17,38-17,41 Konsol for riste Eksist. rist Ø315 mm PE rør m. tæt bund og aftapn. ventil og spindelforlænger til underkant dæk 16,80 16,40 Banket fjernes til 16,40-16,43 - filtses i niveau 17,54 Median min. 16,96 Vsp. Ø110 mm PVC 16,76 Til Odense Å 16,76 Tryktransmitter 16,46 15,49 (projektkote) Denne figur viser, hvor komplekse problemstillinger, der også arbejdes med i vådområdeprojekter, når det handler om afværgeforanstaltninger. Her er en brønd med justerbart overløb til åen. Construction work In addition to re-meandering the river and restoration of wetlands, a series of preventive measures have been im plemented in order to secure continued drainage of the cultivated fields, sewage systems and the waste water treatment plant outside the project area. The river bed has been elevated around 1 m. Drainage water from cultivated fields is discharged to the project area. The course of the re-meandered river is based on the river s former course.

7 Dyreliv Fugle De større sammenhængende vådområder, som er skabt af projektet, vil indebære forbedrede fouragerings- og ynglemuligheder for de fuglearter, som er tilknyttet disse naturområder. Der er tale om vibe, knop- og sangsvane, gæs, fiskehejre og flere andefugle, som også allerede er iagttaget i dette projektområde. En række andre specielle fugle er desuden observeret i projektområdet: bjergvipstjert, rød glente, svaleklire, atlingand, knarand, rørhøg, havørn, mosehornugle, bramgås og grågås. Hvid Stork Tidligere ynglede storken langs store dele af Odense Å, ikke mindst i Nr. Broby- området. Her kunne den fouragere efter frøer, som udgør en stor del af dens føde. Storken kræver et stort spisekammer og supplerer frøerne med fisk, mosegrise, regnorme og insekter. Storken er knyttet til åbne høslæt og græsningslandskaber med fugtig/våd bund gerne i tilknytning til ådale med periodiske vinteroversvømmelser Dyr iøvrigt Den ekstensive ådal vil ligeledes fungere som spredningskorridor for andre dyrearter, såsom mindre og større pattedyr, padder og tudser, insekter m.v. Erfaringsudveksling med Tyskland Der har henover projektet været erfaringsudveksling med tyske eksperter inden for den tykskallede malermuslings levevis og levesteder. Undersøgelser foretages med vandkikkert, som vist på foto. Resultater af de tyske undersøgelser viser, at malermuslingens reproduktionsevne påvirkes af nitratkoncentrationen i åvandet. De unge individer findes kun ved max mg/liter NO 3 eller 2-2,3 mg/liter NO 3 -N, hvilket de færreste NO 3 -koncentrationer i danske vandløb ligger på. Se figur. Med den rette naturpleje og forvaltning er det muligt, at projektområdet kan blive kerneområde for hvid stork. Storken har ikke ynglet på Fyn siden Habitatarter Tykskallet Malermusling Tykskallet Malermusling kendes fra øvrige muslinger på den kraftigere skal og en hajtandslignende tap. Den er meget sjælden, og på Fyn findes den kun med sikkerhed i vandløbssystemerne Odense Å og Stavids Å. Pigsmerling En lille bundlevende fisk på 8-12 cm længde, som lever hvor vandet flyder langsomt eller er stillestående. Om dagen ligger den nedgravet på bunden, mens den er aktiv om natten. Pigsmerling lever af krebsdyr og hjuldyr. Bæk Lampret Lampretter er de mest primitive hvirveldyr man kender. Ålelignende væsener uden kæber, gæller og egentlig mund og skelettet består af brusk. Munden er reduceret til en rund sugekop med en til flere kredse af tænder. Bæk Lampretten er cm lang. Sump Vindelsnegl / Skæv Vindelsnegl En lille snegl på 2-3 mm. der lever på sumpede arealer langs åer og søer. Lever hovedsageligt på stængel og blade af star, hvor den græsser mikroorganismer. Er følsom over for afgræsning og sænkning af vandstanden. Undersøgelse 1987/88 Undersøgelse 1993 NO 3 (mg/l) P=0,0005 NO 3 (mg/l) P=0, Grad af aldersfordeling: 1 ~ unge, 4 ~ gamle Grænseværdi: 8-10 mg/l NO 3 eller 2-2,3 mg/l NO 3 -N Hochwald & Ansteeg, The extensive wetlands provide improved conditions for birds, for instance ducks, geese, Grey heron and Lapwing. Several rare birds have also been observed by the river. Formerly, many White storks were breeding in the area. There is hope of the stork returning to the area, given the improved foraging possibilities. A number of species listed in the EU Habitats directive are also found in and by River Odense: Thick-shelled river mussel which is only found in 3 river systems in Denmark, in addition to Spined loach, Brook Lamprey, Desmoulin s whorl snail and Narrow-mouthed whorl snail.

8 Planteliv næringsindhold betyder, at mere sjældne planter vil have svært ved at etablere sig, da de bortskygges af de høje arter. For at skabe optimale muligheder for natureng skal der foretages en intensiv fjernelse af næringsstoffer ved fjernelse af de opvoksende planter. Undersøgelser viser, at høslæt med efterfølgende bjærgning af høet er ca. 10 gange mere effektiv til denne proces end græsning. I store dele af projektområdet er formålet med plejen at opnå en natur med en maksimal vegetationshøjde på 20 cm. Høslæt og græsning En kombination af både høslæt og græsning optimerer naturudviklingen. Den lave vegetation vil forbedre spredning af planter fra eksisterende naturområder og dermed også skabe bedre livsvilkår for tilknyttede insekter og fugle. Udover at fjerne næringsstoffer fra området er høslæt bedst til at hindre dominans af enkelte arter som lysesiv og mosebunke. Hvor det er muligt kombineres høslæt med græsning, da tråd og tuedannelser fra de græssende dyr skaber mikromiljøer til spiring, som vil fremme etableringen af nye arter. Hvor der er eksisterende enge, moser eller overdrev i nærheden af de tidligere landbrugsarealer, er det en fordel, at der sker en samtidig afgræsning af arealerne for at forbedre spredning af arter fra de gamle naturområder. Fra mark til natur For langt den største del af projektområdet er der tale om naturgenopretning, altså en omlægning fra landbrugsareal til natureng eller mose. Da områderne ikke gødskes, sprøjtes eller drænes, er grundlaget for denne udvikling til stede. Hvor lang tid udviklingen til natur tager, afhænger bl.a. af nærhed til vilde planter som frøkilder, mikromiljøer til spiring og opvækst af nye plantearter og konkurrence om lyset fra store aggressive plantearter som f. eks. mosebunke og lysesiv. Drift og pleje af arealer Tinglyste lodsejeraftaler udstikker rammerne for den fremtidige drift af arealerne, som fremover skal henligge som permanent vådområde uden jordbehandling, gødskning, sprøjtning, plantning mv. De tidligere landbrugsarealer er efter anlægsarbejdet blevet tilsået med en enggræsblanding uden kvælstoffikserende planter som kløver eller vikke. Udsåningen er foretaget med halv frømængde i forhold til normalt for at fremme opvækst af vilde planter på arealerne. Aftaler om græsning med lodsejerne For at sikre at området afgræsses er der lavet aftaler om græsning med mange af lodsejerne langs åen. Der er gennem LIFE-projektet ydet tilskud til indhegning af arealerne. Aftalerne sikrer at der ikke tilskudsfodres, gødes eller sprøjtes på græsarealet. Til afgræsning anbefales kvæg, heste, får og geder. Den bedste naturpleje i vådområderne opnås med nøjsomme (altædende) kødkvægracer som: Galloway, Skotsk Højlandskvæg, Hereford og Angus. Anvendelse af heste, får og geder afhænger af forholdet mellem fugtige og tørre områder på græsningsarealet. I nogle tilfælde vil en kombination af de forskellige dyrearter være bedst. Afgræsningen skal foregå så stor en del af året som muligt, gerne som helårsafgræsning. Der er allerede indgået græsningsaftaler for ca. 156 ha langs Odense Å. Alle de lysåbne naturtyper som moser og enge vil uden aktive tiltag gro til i høje flerårige planter efterfulgt af buske og træer og efterhånden tæt skov. Hvor hurtigt denne tilgroningsproces forløber afhænger bl. a. af grundvandstryk, jordbundens fugtighed og mængden af næringsstoffer. Mange lavtvoksende planter, mosser, laver, svampe, insekter og fugle har tilpasset sig den lysåbne natur, heriblandt flere sjældne arter af international betydning. Ved tilgroning med høje flerårige planter og træer vil disse organismer uddø lokalt. Aktiv pleje er derfor nødvendig. Fjernelse af næringsstoffer Da størstedelen af området er tidligere landbrugsarealer, er der næringsstoffer ophobet i jorden. Plantearter med forkærlighed for højt næringsindhold vil i første omgang have de bedste forhold for etablering. Disse arter er i forvejen meget almindelige i det fynske landskab, og deres tilstedeværelse kombineret med højt The nature restoration in the project area is essentially a transformation of arable land to natural meadow or bog. To prevent overgrowth of the areas by tall plants and trees, management measures are needed. This management consists of grazing and hay harvest. A combination of these two is the optimal management. Tall plants are prevented from growing, and nutrients are removed from the areas. Agreements about grazing of a large part of the areas have been made with the landowners, and the project has paid for fencing. It is not allowed to give supplementary feed, fertilise or use pesticides on the areas. Grazing animals are cattle, sheep or horses.

Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster. Ann Fuglsang Fyn

Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster. Ann Fuglsang Fyn Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster Odense Å Reguleret strækning Odense Å ureguleret strækning Ann Fuglsang Fyn Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster Den historiske udvikling ift. forøgelse

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

REGAIN Laymans Report. Forbedring af naturen i Odense Å og fjord Improving nature in River Odense and fjord

REGAIN Laymans Report. Forbedring af naturen i Odense Å og fjord Improving nature in River Odense and fjord REGAIN Laymans Report Forbedring af naturen i Odense Å og fjord Improving nature in River Odense and fjord Skov og Naturstyrelsen Fyn 2010 NORDISK MILJØMÆRKNING Tekst Vibeke Lindberg Birkelund, Annette

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

STATUS FOR VAND- OG NATURINDSATSEN UNDER MILJØMILLIARDEN

STATUS FOR VAND- OG NATURINDSATSEN UNDER MILJØMILLIARDEN INDLEDNING I 2005 vedtog Folketinget at afsætte en milliard til miljøforbedringer i Danmark i perioden fra 2006 2009. Ca. halvdelen af beløbet skulle bruges til at gennemføre en mere omfattende indsats

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003

Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003 Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2004 Nakkebølle. Inddæmning set mod øst, september 2003. Anlægsarbejdet blev afsluttet i august

Læs mere

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup enge Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG Til Kolding Kommune Dokumenttype Lodsejerresumé Dato 29. juni 2011 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Restoration management in Lille Vildmose:

Restoration management in Lille Vildmose: Restoration management in Lille Vildmose: Little Wild Bog Finland Norge Sverige Estland Danmark Letland Kaliningrad Litauen Tyskland Polen Geology and landscape Lindenborg å Kongerslev Kongstedlund Smidie

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig

Læs mere

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Bjørndal Kær. Forundersøgelse af vådområde. Lemvig Kommune

Bjørndal Kær. Forundersøgelse af vådområde. Lemvig Kommune Bjørndal Kær Forundersøgelse af vådområde Lemvig Kommune Indledning Forundersøgelsen af Bjørndal kær skal belyse og fremkomme med forslag til, hvordan der i projektområdet kan etableres et vådområdeprojekt.

Læs mere

Offentligt møde LIFE Helnæs

Offentligt møde LIFE Helnæs Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Simested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å midt Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult e-mail: lb@amphi.dk Indhold: Grundregler for nyanlæg Grundregler for oprensning Anlæg og Pleje Nødvendige undersøgelser

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Serup Kær. Teknisk forundersøgelse af vådområde. Lemvig Kommune

Serup Kær. Teknisk forundersøgelse af vådområde. Lemvig Kommune Serup Kær Teknisk forundersøgelse af vådområde Lemvig Kommune Indledning og baggrund Forundersøgelsen af Serup Kær skal give et grundlag til at vurdere, om der kan etableres et vådområde der kan fjerne

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser

Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at sagen tages

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Forhøring 14. januar - 11 marts 2010 Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside: http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

NOTAT OM VANDPLANER VÅDOMRÅDER, PROJEKTFORSLAG I GRÅSTEN NOR.

NOTAT OM VANDPLANER VÅDOMRÅDER, PROJEKTFORSLAG I GRÅSTEN NOR. NATUR- OG MILJØ SVENDBORG KOMMUNE D. 29.09.2011 NOTAT OM VANDPLANER VÅDOMRÅDER, PROJEKTFORSLAG I GRÅSTEN NOR. Baggrund I regeringens og Dansk Folkepartis Grøn Vækst-aftale er det besluttet, at der i Danmark

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand

Læs mere

Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013

Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013 Fyn J.nr. NST-4160-00162 Ref. ANCTH Den 21. januar 2013 Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013 1) Velkomst og indledning Inden det offentlige møde gik i gang,

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Assens Kommune, Miljø og Natur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Der er gennemført en teknisk forundersøgelse.

Assens Kommune, Miljø og Natur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Der er gennemført en teknisk forundersøgelse. Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Sag nr. 15/398 Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Jordfordeling i forbindelse

Læs mere

LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering -

LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering - LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering - ENVINA 24. januar 2013 Claus Paludan Faaborg-Midtfyn Kommune LIFE Nature Baggrund LIFE 70 RARE Nature (2012-2018) Bøjden Nor (2010-2013) Odense

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen. Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt

Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J 87 38 61 66 info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere