Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense"

Transkript

1 Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Projektleder Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Baggrund Odense Kommunes og Færdselsstyrelsens demonstrationsprojekt med partikelfiltre startede i januar 2000, og de indledende resultater fra projektets første halvår blev præsenteret på Trafikdage Projektet har vakt stor national og international opmærksomhed, dels fordi forsøget med 125 køretøjer er forholdsvis stort i skala, men primært fordi forskellige teknologier sammenlignes på lige vilkår og i daglig drift. Oversigt over anvendte teknologier I Odense-projektet anvendes syv filterteknologier, og tre af disse er teknologier, som både fjerner partikler og reducerer NO x -forureningen. Johnson Matthey, CRT (Volvo, CRT) Johnson Matthey er en af verdens største katalysator- og filterproducenter. CRT-filteret (Continuous Regenerated Trap) er oprindeligt udviklet af Emissionsteknik i Sverige, som nu er en del af Johnson Matthey. CRT-filteret er det mest kendte, og med et salg på ca enheder (heraf et stort antal i Sverige) er det også det mest udbredte partikelfilter på markedet i Europa. I Europa licensfremstilles CRT-filtre af Eminox i England, og de sælges som Eminox CRT. Filteret sælges også af Volvo, til original- eller eftermontering på busser og lastvogne, som Volvo CRT. CRT er et passivt filter, som kontinuert regenereres ved hjælp af NO 2, som dannes i en for-katalysator. Johnson Matthey foreskriver anvendelse af brændstof med mindre end 75ppm svovl 1. Engelhard, DPX (Ferrita) Engelhard er ligeledes en meget stor producent af katalysatorer og partikelfiltre. I Norden blev Engelhard DPXfiltre tidligere licensfremstillet af Ferrita i Sverige, og blev også ofte forhandlet som Ferrita-filtre. DPX er et passivt filter, som kontinuert regenereres ved hjælp af NO 2, som dannes i selve filteret, der er katalytisk belagt i modsætning til CRT, som har en forkatalysator. Engelhard anbefaler også brændstof med mindre end 75ppm svovl. Silentor Silentor er et, med international målestok, lille dansk firma med speciale i lyddæmpere. Silentor bygger partikelfiltre med monolitter fra NoTox, som fornylig blev solgt af Silentor til 1 ppm = part per million, dvs. 1 ppm er 0,0001%. I Danmark er svovlindholdet i lav-svovl diesel <50ppm. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Corning, som er verdens største producent af monolitter 2. Silentor er et passivt filter, som regenereres ved hjælp af et additiv, som tilsættes brændstoffet. I dag bruger Silentor additivet Octel Optimax 4804, som indeholder 4% jern og 1% strontium. Additivet dosseres normalt med 200ppm om sommeren og 400ppm om vinteren. Silentor kan fås både med og uden oxidationskatalysator. Ceryx, QuadCat Ceryx er et lille amerikansk firma, som producerer et aktivt filter kaldet QuadCat, som regenereres ved sekundær brændstofindsprøjtning, dvs. der sprøjtes en mindre mængde brændstof ind i udstødningen før filteret. Der er yderligere indbygget en patenteret varmeveksler i systemet, som reducerer energiforbruget noget. QuadCat indeholder desuden både en oxidationskatalysator, som fjerner HC og CO, og helt unikt en deno x -katalystor, som reducerer NO x. Firmaet har tilsyneladende p.t. nogle finansielle problemer, og produktets fremtid er usikker. Energietechnik Bremen, ELR Energietechnik Bremen er et tysk firma, som har udviklet et aktivt filter, som regenereres elektrisk on-board ved hjælp af strøm fra køretøjets generator. Tidligere krævede elektrisk regenererede filtre tilslutning til elnettet (400 volt) i op til 8 timer for hver 8-10 timers kørsel, hvilket lagde betydelige bindinger på køretøjets anvendelse. ELR er specielt velegnet til køretøjer med lav udstødningstemperatur, f.eks. renovationsbiler og fejemaskiner. Volvo (STT), CRT+EGR Firmaet Svensk Turbo Teknik (STT) har udviklet et EGR-system (exhaust gas recirculation) til eftermontering, som anvendes i kombination med et Johnson Matthey CRT-filter. EGR recirkulerer en del af udstødningsgassen til motorens indsugningsluft og nedsætter dermed NO x -emissionen. Systemet fås i skrivende stund kun til enkelte Volvo-motorer, hvor det leveres som originalt Volvo udstyr, men STT arbejder på at tilpasse systemet til andre motorer. Ferrita+EGR Ferrita har også udviklet et EGR-system til eftermontering sammen med, i første omgang, Engelhard DPX-filtre på Volvo motorer. Ferritas planer for tilpasning af systemet til andre filtre og motorer er p.t. ukendte. Praktiske erfaringer med anvendelse af filtre En meget vigtig erfaring er, at ikke alle køretøjer egner sig til eftermontering af partikelfiltre. Nogle køretøjer har et driftsmønster, som medfører, at udstødningstemperaturen aldrig, eller for sjældent, kommer højt nok op, til at de mest udbredte partikelfiltre kan fungere. Dette 2 Corning producerer monolitter (selve kernen i filteret) til næsten alle filterleverandører herunder både Johnson Matthey og Engelhard. Med købet af NoTox har Corning udvidet sit filtersortiment med SiC-filtre, som altid har været NoTox speciale. 200 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 gælder f.eks. nogle distributionskøretøjer og renovationsbiler, hvor man i samarbejde med filterleverandøren bør sikre sig, at betingelserne for afbrænding af de opsamlede partikler er til stede. Andre køretøjer, som f.eks. busser, har et mere velegnet driftsmønster Temp C Temp C Figur 1: Udstødningstemperatur målt over en arbejdsdag for bybus (tv) og renovationsvogn (th). Figuren illustrerer dels den markante forskel mellem driftsmønsteret for en bus og en renovationsbil, dels vanskeligheden ved at montere filtre på renovationsbiler, hvor udstødningstemperaturen sjældent eller aldrig kommer op i det nødvendige område omkring C. En anden vigtig erfaring er, at motoren skal være fornuftig vedligeholdt, før man monterer et partikelfilter. Det er måske fristende at sætte et partikelfilter på en vogn, som forurener meget, så er problemet jo løst men kun for en tid! Et partikelfilter kan ikke håndtere meget store mængder sod og vil blive tilstoppet og ødelagt efter nogle få timers kørsel. Man skal derfor ikke glemme sit vedligehold, heller ikke efter filteret er monteret. Som minimum bør man sikre, at motoren overholder opasitetsværdien, som anvendes ved periodisk syn, dvs. 2,5 m -1 for sugemotorer og 3,0 m -1 for turbomotorer målt uden, eller før, filteret. Mange filterfabrikanter vil endda kræve endnu lavere værdier. Typisk vil en motor, der overstiger disse værdier, have behov for udskiftning af indsprøjtningsdyser og/eller renovering/justering af indsprøjtningspumpen. Efter filteret bør opasitet-værdien ikke overstige 0,2 m -1, ellers er filteret formentlig beskadiget. Erfaringen fra Odense er desuden, at det er en god ide at have en alarm ved for højt udstødningsmodtryk, som indikation for at filteret er tilstoppet og risikerer at blive ødelagt, idet opacitetsmålingen først giver information, når filteret er beskadiget. Service og vedligehold på filtrene er i princippet begrænset til, at filtrene skal støvsuges og vendes ca. 1 gang hvert år for at fjerne aske og andre uforbrændte stoffer, som ellers ville stoppe filteret. Denne operation tager, med de nuværende arbejdsrutiner, 1-3 timer pr. filter. På nogle køretøjer har det vist sig nødvendigt at vende filtrene meget oftere. Dette skyldes enten, at motoren udsender flere partikler, end filteret er dimensioneret til, eller at driftsmønsteret ikke giver mulighed for tilstrækkelig afbrænding af partikler under daglig drift. Det første år i Odense-projektet har tidsforbruget været væsentligt højere end blot almindelig service, hvilket dels skyldes børnesygdomme med filtrene, og dels problemer med anpasning mellem filtre og køretøj. Omkring halvdelen af alle filtre i Odense har været berørt af garanti- 0 Trafikdage på Aalborg Universitet

4 reparationer, eller er udskiftet, som konsekvens af problemer konstateret på tilsvarende filtre. De typiske skader er dårlige svejsninger, utætte rørforbindelser og løs isolering. Miljømæssige effekter I Odense-projektet gennemfører Teknologisk Institut en serie målinger for hver enkelt filtertype, som skal belyse filtrenes rensningsgrad, når det gælder partikler, ultrafine partikler, NO x (herunder NO 2 ), HC og CO. Målingerne udføres ved projektets start og efter henholdsvis 1 og 2 års drift, og rapporterne over emissionsmålingerne kan ses i helhed på Færdselsstyrelsens hjemmeside [1], [2]. Den forventede miljømæssige effekt er beskrevet i kravspecifikationen: filteret skal tilbageholde mindst 80% af partikelmassen målt gravimetrisk i fortyndingstunnel ifølge EØF 88/77 (stationær 13-mode test). I opfølgningsprojektet måles emissionerne på rullefelt i en 5-mode test, som med god tilnærmelse ligner 13-mode testen. På figur 2 er vist de hidtidige resultater fra opfølgningsprojektet. Nogle teknologier er monteret i løbet af projektet, og blev derfor ikke afprøvet ved projektets start i januar Efter målingerne i december 2000 har Ferrita-filteret med EGR vist sig at være defekt, og Silentorfilteret har vist sig at have en mindre utæthed, men ellers vurderes resultaterne at være repræsentative for de i Odense anvendte teknologier. 0,35 0,30 Jan Dec ,25 5-mode PM [g/kwh] 0,20 0,15 0,10 0,05 EURO IV 0,00 Ferrita Silentor uden filter Volvo CRT + EGR Volvo CRT Eminox CRT Ceryx QuadCat Ferrita + EGR Figur 2: Partikelemissionen målt i 5-mode test på rullefelt for forskellige filterteknologier. Søjlen mærket uden filter er samme bus som Silentor, blot målt uden filter i januar For sammenligningens skyld er vist Euro4 standarden. Euro3, som træder i kraft i 2001, kræver mindre end 0,10 g/kwh. 202 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 Målingerne på busserne i Odense viser, at filtrene, når de fungerer, kan overholde kravspecifikationen på 80% virkningsgrad. Undtagelsen er CRT-filtrene, som, når de har været i brug og derefter testes efter den beskrevne norm, giver høje partikelemissioner. Johnson Mattheys forklaring på fænomenet går i korte træk ud på, at sulfat, som dannes af svovl fra brændstoffet, lagres i wash-coaten i CRT-filtrets forkatalysator ved temperaturer under ca. 380ºC og afgives ved temperaturer derover 3. Partikelemissionen fra et CRT-filter er således både afhængig af, hvilken testcyklus, der måles over, hvilken konditionering, der evt. foretages inden testen, og, i mindre grad, svovlindholdet i brændstoffet. For den teknisk interesserede læser henvises til målerapporten fra januar 2000, hvor Johnson Mattheys forklaring er gengivet i sin helhed [1]. Færdselsstyrelsen har bedt Teknologisk Institut bestemme emissionerne fra et CRT-filter i prøvebænk, for at få en uafhængig vurdering af den sande virkningsgrad for CRT-filteret. Gentagne målinger på et brugt CRT-filter i prøvebænk har vist, at den minimale partikelemission ligger i størrelsesordenen 0,06-0,07 g/kwh, hvilket er ca. det dobbelte af Johnson Mattheys seneste oplysninger, som forudser 0,03 g/kwh ved 50ppm svovl i brændstoffet [3]. For at opnå mindst 80% virkningsgrad (som var kravspecifikationen i Odense-projektet), skal dette filter altså være monteret på en motor med en partikelemission på mindst 0,33 g/kwh, svarende til Euro 0 eller Euro 1. Resultaterne fra december 2000 giver anledning til nogen bekymring vedrørende holdbarheden af partiklefiltrene, idet de to filtre med den laveste partikelemission, Ferrita og Silentor, begge har fordoblet deres udslip i løbet af det første år og nu kun lige akkurat overholder kravspecifikationen på 80% virkningsgrad. De katalytiske partikelfiltre, Johnson Matthey CRT og Engelhard DPX, medfører en ca. 4 gange forhøjet NO 2 -emission, idet disse filtre anvender NO 2 til regenerering af filteret. Omvendt giver de katalytiske filtre en reduktion af HC og CO. I samarbejde med DMU har Teknologisk Institut også udført en række målinger af ultrafine partikler fra de forskellige filterteknologier [4]. Resultaterne viser, at velfungerende filtre reducerer partikelemissionen over hele størrelse fordelingsspektret og altså også fjerner de ultrafine partikler. 3 Brændstoffets svovlindhold har i denne sammenhæng mindre betydning. Svovllagringsfænomenet ville optræde selv med 1 ppm svovl i brændstoffet, det ville blot tage længere tid inden wash-coaten var "mættet" Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Figur 3: Emissionen af ultrafine partikler. Til venstre ved lav belastning og til højre ved høj belastning. Bemærk at begge akser er logaritmiske. På x-aksen ses partiklernes størrelse i nm, på y-aksen antallet af partikler pr cm 3. CRT-filtrene, som giver den laveste emission af ultrafine partikler ved lav belastning, kan dog give meget høj emission af ultrafine partikler ved høj belastning. Dette forhold formodes at skyldes ovennævnte frigivelse af svovlpartikler ved høj udstødningstemperatur, som også medfører høj emission af partikelmassen målt i g/kwh. Økonomi i forbindelse med anskaffelse og drift Det er på nuværende tidspunkt svært at sige noget definitivt om det naturlige prisniveau for partikelfiltre. I dag er de fleste systemer nærmest håndbyggede, og mange sælges til eftermontering, hvilket afspejler sig i prisen. Desuden er der kun begrænset konkurrence, og mange systemer sælges med en eller anden form for subsidiering, hvilket medvirker til at holde priserne oppe. Som eksempel kan nævnes, at Færdselsstyrelsen har betalt i intervallet kr ,- excl. moms og montering for de ca. 125 partikelfiltre, der blev indkøbt til eftermontering i Odense-projektet, nogle enkelte filtre var endda dyrere. Et busselskab eller en vognmand giver, efter Teknologisk Instituts forespørgsler, typisk ca. kr ,- excl. moms i merpris for et originalt monteret partikelfilter i forbindelse med køb af et nyt køretøj. På lidt længere sigt, dvs. frem mod 2005, hvor Euro4-kravene træder i kraft, vil partikelfiltre overgå til masseproduktion, konkurrencen vil tiltage, og priserne vil falde dramatisk. Teknologisk Institut vurderer, at partikelfiltre til OEM-leverance 4 vil komme ned i et prisleje på omkring kr ,-. Til eftermontering forventes et prisniveau på ca. kr til I drift vil der være tale om begrænsede merudgifter ved anvendelse af partikelfiltre. Man kan forvente en svag stigning i brændstofforbruget ved anvendelse af partikelfiltre (1-2%), men i praksis viser så lille en stigning sig at være usynlig. Nogle filtre kræver tilsætning af et additiv 4 OEM betyder Original Equipment Manufacturer. OEM-leverance betyder således underleverance direkte til bus- og lastvognsproducenter. 204 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

7 til brændstofffet, og erfaringerne fra Odense viser, at denne udgift udgør ca øre/liter diesel 5, som skal lægges oveni dieselprisen. Endelig kræver alle filtre service, ofte begrænset til at filteret skal vendes og rengøres med mellemrum, og udgifterne i den forbindelse er begrænsede til nogle få værkstedstimer årligt. I Odense-projektet har tidsforbruget til service og vedligehold dog været væsentligt større, hvilket primært skyldes børnesygdomme af forskellig art samt nogle problemkøretøjer, hvor driftsmønster eller vedligehold har gjort det vanskeligt at få partikelfiltrene til at fungere. Den tværministerielle arbejdsgruppe Projektet har også bidraget til den arbejdsgruppe, Trafikministeren havde nedsat efter aftale med Miljø- og energiministeren, som skulle belyse mulighederne for at fremme udbredelsen af partikelfiltre til lastbiler og busser i Danmark. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Finansministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Skatteministeriet og Trafikministeriet. Færdselsstyrelsen varetog formandskabet og sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen, som afleverede sin rapport i juni 2001 [4]. Arbejdsgruppen vurderer, at forureningen med partikler fra dieseldrevne køretøjer primært er et problem i byerne, hvor dieselkøretøjerne bidrager med hovedparten af de ultrafine partikler. Det har imidlertid vist sig meget vanskeligt at kvantificere sundhedseffekterne, og som følge heraf er de samfundsøkonomiske vurderinger af at anvende partikelfiltre forbundet med meget stor usikkerhed. Resultaterne af arbejdsgruppens analyser viser, at visse køretøjer (først og fremmest busser) allerede nu kan fungere relativt problemfrit med filtre, mens der med det nuværende teknologiske udviklingsniveau kan forventes driftsproblemer, når partikelfiltrene anvendes på køretøjer, hvor motoren normalt kører med lav belastning. Med det nuværende teknologiske udviklingsniveau kan arbejdsgruppen ikke anbefale initiativer, der vil kræve, at køretøjsparken bredt skal udstyres med partikelfiltre. Dette betyder også, at arbejdsgruppen ikke på nuværende tidspunkt kan anbefale et krav om partikelfilter i forbindelse med etablering af miljøzoner i de største byer. Hvis partikelfiltre skal introduceres i større stil forud for lovkravet for nye lastbiler og busser i 2006, så bør det ske ad frivillighedens vej, og i første omgang på de typer af køretøjer, hvor det rent teknisk kan ske relativt uproblematisk. Introduktionen af partikelfiltre vil kunne fremskyndes ved en støtteordning, som helt eller delvist dækker meromkostningen ved indkøb og montering af partikelfiltrene. En stor del af specielt bybusserne vil dog anvende partikelfiltre uden en tilskudsordning. Referencer [1] Emissionsmålinger ved projektstart, Teknologisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser, (www.fstyr.dk), maj Silentor anbefaler 200ppm additiv tilsætning om sommeren og 400ppm om vinteren. På nogle problemkøretøjer er doseringen dog p.t. helt oppe på ppm. Odense Bytrafik oplyser, at additivet koster kr ,- for 20 kg. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 [2] Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense - Emissionsmålinger efter 1 års drift, Teknologisk Institut, (www.fstyr.dk), januar 2001 [3] Måling af sand virkningsgrad på CRT-filter, Teknologisk Institut, (www.fstyr.dk), maj 2001 [4] Målinger af partikelfordelinger i udstødningsgassen fra bybusser fra Odense, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen for Atmosfærisk Miljø, februar 2001 (udkast til rapport) [5] Partikelfiltre på tunge køretøjer - Rapport fra arbejdsgruppe til belysning af mulighederne for at fremme udbredelsen af partikelfiltre til lastbiler og busser i Danmark, Færdselsstyrelsen, juni Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

Færdselsstyrelsens storskala-demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense

Færdselsstyrelsens storskala-demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Færdselsstyrelsens storskala-demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Ken Friis Hansen, sektionsleder Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund I forbindelse med Færdselsstyrelsens storskala-demonstrationsforsøg

Læs mere

RAPPORT. Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt. - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST. Dato: 31.

RAPPORT. Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt. - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST. Dato: 31. RAPPORT Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST Dato: 31. januar 2001 Sagsnr.: 270-0-0088 Sagsbehandler:

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

RAPPORT. Renere teknologi for dieselkøretøjer og arbejdsmaskiner. Dato: 18. september 2002. Projektnr.: 1074512

RAPPORT. Renere teknologi for dieselkøretøjer og arbejdsmaskiner. Dato: 18. september 2002. Projektnr.: 1074512 RAPPORT Renere teknologi for dieselkøretøjer og arbejdsmaskiner Dato: 18. september 2002 Projektnr.: 1074512 Sagsbehandler: Ken Friis Hansen Centerchef Udført for: Miljøkontrollen Flæsketorvet 68 1711

Læs mere

Storskalaforsøg med partikelfiltre på busser og lastbiler i Odense. 1. Partikelfilterprojekt i Odense En introduktion

Storskalaforsøg med partikelfiltre på busser og lastbiler i Odense. 1. Partikelfilterprojekt i Odense En introduktion Storskalaforsøg med partikelfiltre på busser og lastbiler i Odense. Leif Hald Pedersen, Færdselsstyrelsen. De følgende sider giver en generel beskrivelse af det igangværende projekt i Odense, som omfatter

Læs mere

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Erfaringer med partikelfiltre til lastbiler Ove Holm, cheføkonom Ja til miljøzoner som i Sverige og som foreslået i Aalborg Afvejning af Miljø

Læs mere

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x. Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Praktiske erfaringer med eftermontering af partikelfiltre på lastbiler Cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL)

Praktiske erfaringer med eftermontering af partikelfiltre på lastbiler Cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL) Praktiske erfaringer med eftermontering af partikelfiltre på lastbiler Cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL) 1. Baggrund og formål I 1999 vedtog Folketinget en differentiering af dieselafgiften

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 17.12.2008 J.nr: 1131338-27 Principgodkendelse nr. 25 Det attesteres herved at Baumot BA B partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Miljøzonekontrol ved syn

Miljøzonekontrol ved syn Miljøzonekontrol ved syn Niels-Anders Nielsen Hvordan får man et miljøzonemærke? Principgodkendelse af partikelfiltre Vedligeholdelse af partikelfiltre Status for miljøzonemærket Reglerne Loven vedtaget

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft

Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft Udarbejdet af: Civilingenør Michael Grouleff Jensen Reduktion af kræftfremkaldende stoffer

Læs mere

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende

Læs mere

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været

Læs mere

Partikelfiltre og målinger

Partikelfiltre og målinger Partikelfiltre og målinger Lars K. Gram FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af (stationære) emissioner til luften Disposition Formål med rapporten Principgodkendelse og kontrolværdi

Læs mere

Midtvejsrapport: Storskalaforsøg med partikelfiltre på dieselkøretøjer i Odense

Midtvejsrapport: Storskalaforsøg med partikelfiltre på dieselkøretøjer i Odense Midtvejsrapport: Storskalaforsøg med partikelfiltre på dieselkøretøjer i Odense Marts 2001 1 0. Indhold 1. Sammenfatning 2. Indledning 3. Udbuddet 4. Udvidelse med andre rensningsteknologier 5. Monteringen

Læs mere

Partikelfiltre til biler

Partikelfiltre til biler Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø

Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø MT Filter Aps Metalgangen 7 Karlslunde Hvad laver en filterrenser? Anno 2003 : Taastrup-Hedehusene-Karlslunde 2 ovne -9 ovne 2 fuldautomatiske rensemaskiner Indgå

Læs mere

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik Baggrund I Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik (Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen,

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Danske Busvognmænd. Kør-hjem-møde om miljøzonen Onsdag den 16. april 2008

Danske Busvognmænd. Kør-hjem-møde om miljøzonen Onsdag den 16. april 2008 Danske Busvognmænd Kørhjemmøde om miljøzonen Onsdag den 16. april 008 Busserne kan og skal være med til at forbedre Københavns miljø Reducerer trængslen i byen. Reducerer miljøbelastningen per person,

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Renseteknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. Per Lavmand. Lavmands A/S

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Renseteknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. Per Lavmand. Lavmands A/S Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Renseteknologi Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

Miljøtilsyn af HT-busser

Miljøtilsyn af HT-busser Miljøtilsyn af HT-busser Civilingeniør Bodil Sonne Andreasen, Hovedstadsområdets Trafikselskab Baggrund: Siden 1997 har der i HT været arbejdet på at udvikle et miljøtilsyn på busser i drift. HT har en

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 31.5.2011 J.nr: 1131338-37 Principgodkendelse nr. 35 Det attesteres herved at Dinex A/S, DiTRAP overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation og er principgodkendt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Niels-Anders Nielsen Godkendelsesordning for efterbehandlingsudstyr til dieselbiler (tunge køretøjer),

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 09.12.2008 J.nr: 1131338-13 Principgodkendelse nr. 10b Det attesteres herved at H. Daugbjerg A/S, Scan-Filter Systems Active overholder Færdselsstyrelsens

Læs mere

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2 Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer - effekt af teknologi på emission af NO 2 Indhold Hvorfor dieselkøretøjer EU normer Testmetoder og kørecyklus Emissionsbegrænsende udstyr Katalytiske

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Principgodkendelse nr. 25A. Det attesteres herved at. Baumot BA-B partikelfilter. overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation og er

Principgodkendelse nr. 25A. Det attesteres herved at. Baumot BA-B partikelfilter. overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation og er Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 20. februar 2013 J.nr:TS2060107-00001 Principgodkendelse nr. 25A Det attesteres herved at Baumot BA-B partikelfilter overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 19.10.2004 J.nr: 1131338-08 Principgodkendelse nr. 05b Det attesteres herved at Purefi A/S, PUREFI QSF overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre. En Cost/Benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre. En Cost/Benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre En Cost/Benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer NOVEMBER 2002 Journal nr.: 2002-1308-001 ISBN.: 87-7992-006-3 Udarbejdet af : Thommy Larsen (projektansvarlig),

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 10.05.2004 J.nr: 1131338-10 Principgodkendelse nr. 06a Det attesteres herved at H. Daugbjerg A/S, Scan-Filter Systems overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer

Læs mere

Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik

Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik Simulering af busser og lastbilers energiforbrug og emissioner med SEEK-modellen Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik Indledning SEEK er et beregningsprogram til simulering

Læs mere

Beskrivelse. A World of Transport. Gældende fra Februar 2008. Side DK-3

Beskrivelse. A World of Transport. Gældende fra Februar 2008. Side DK-3 140 HK - 300 HK Stærk og alsidig motor Iveco er en af verdens førende producenter af dieselmotorer over 75 hk med en årlig produktion på over 300.000 stk. tector motorernes konstruktionsfilosofi giver

Læs mere

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre på varevogne

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre på varevogne Demonstrationsprojekt med partikelfiltre på varevogne Centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut Diplomingeniør Torben Nørgaard Jensen, Teknologisk Institut Baggrund og formål Færdselsstyrelsen

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Gas til tung transport - Udbud infrastruktur Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Disposition Overordnede strategi- hvorfor overhovedet gas i transport? Hønen eller ægget - Energiaftalen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer Trafikbestillerkonference, 22. maj 2017 Teknologisk Institut Christian Hedegaard Gravesen Centeret Transport

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Christian Hedegaard Gravesen Projektleder for Måleprogram for tunge CNG-køretøjer Teknologisk Institut Gasbilens karakteristika Ikke offentliggjorte

Læs mere

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm og 1212

Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm og 1212 Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 1212 Offentligt Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm. 1163 og 1212 Beregning af hydrogenproduktion og virkning af elektrolyseanlæg fra H2O-go Generator

Læs mere

TechData. Duron E Motorolier.:

TechData. Duron E Motorolier.: Duron E Motorolier.: Introduktion: Petro-Canadas Duron-E multigrade motorolier er 1. klasses heavy duty motorolier, der overgår de gældende krav for API CJ-4, og er anvendelige i 07 EPA - lav emissions

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer)

BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer) PROFFESSIONEL RENS BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer) BARDAHL PROF CLEANER er designet til effektivt at rense indsprøjtningssystemet i motorer på benzinog dieselbiler, samt

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 07.04.2010 J.nr: 1131338-31 Principgodkendelse nr. 29 Det attesteres herved at PURItech, DPFN og DPFN+ partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

DURON-E CJ-4 heavy duty motorolie, giver en række af anvendelses tekniske fordele i forhold til den tidligere API CI-4 Plus/CI-4 kategori:

DURON-E CJ-4 heavy duty motorolie, giver en række af anvendelses tekniske fordele i forhold til den tidligere API CI-4 Plus/CI-4 kategori: - Introduktion: Petro-Canadas Duron-E multigrade motorolier er 1. klasses heavy duty motorolier, der overgår de gældende krav for API CJ-4, og er anvendelige i 07 EPA - lav emissions motorer. Disse motorer

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 20.11.2008 J.nr: 1131338-25 Principgodkendelse nr. 23 Det attesteres herved at Pirelli Feelpure / GB Environment AB / BF Environment smba overholder

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre

Læs mere

Notat. Til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljøstyrelsen. 30. september Redegørelse om partikel- og støjudledning

Notat. Til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljøstyrelsen. 30. september Redegørelse om partikel- og støjudledning Notat Til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljøstyrelsen Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 30. september

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 29.06.2010 J.nr: 1131338-30 Principgodkendelse nr. 28a Det attesteres herved at Proventia Proair partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 19.01.2004 J.nr: 1131338-08 Principgodkendelse nr. 05 Det attesteres herved at Purefi A/S, PUREFI QSF overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel

Forsøgsordning med biodiesel Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille

Læs mere

Forsyning med højere iblandinger i afgrænsede flåder. Niels Bahnsen NIRAS A/S nba@niras.dk

Forsyning med højere iblandinger i afgrænsede flåder. Niels Bahnsen NIRAS A/S nba@niras.dk Forsyning med højere iblandinger i afgrænsede flåder Niels Bahnsen NIRAS A/S nba@niras.dk RME forsøget Teknologi Myndighedsforhold Forsøgets deltagere Forsøgets indhold Forsøgets resultater Perspektivering

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling 28. august 2014 1 150 mio. Nm3 Gas til transport i Sverige Der er 152 offentlige tankstationer i april

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 10.10.2007 J.nr: 1131338-19 Principgodkendelse nr. 17 Det attesteres herved at Komi Contractor Supply ApS, Proventia FK DPF 18/20 overholder Færdselsstyrelsens

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger

Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger Trafikdage i Aalborg Tirsdag d. 25. august 2009 Niels Bahnsen, energichef nba@niras.dk Og Anne Gedved Christoffersen ach@niras.dk Disposition

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 14.05.2004 J.nr: 1131338-06 Principgodkendelse nr. 01a Det attesteres herved at NoTox Systems A/S, NoTox One overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere