Energimærke. Adresse: Bredstedgade 40 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 12 Adresse: Bredstedgade 40 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: Energikonsulent: Jacob Stenderup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 3.297,97 m³ fjernvarme Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Udskiftning af eksisterende blandingsbatterier på bruser i fælles badeværelser 2 Udskiftning af eksisterende blandingsbatterier på hhv. håndvask og køkkenvask. 3 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 465,60 m³ koldt brugsvand 613,00 m³ koldt brugsvand 130 kwh el 80,30 m³ fjernvarme kr kr. 3,7 år kr kr. 4,7 år kr kr. 3,8 år 4 Udskiftning af eksisterende ventilatorer i bygningens mekaniske udsugningsanlæg 5 Efterisolering af tilslutningsrør, cirkulationsledninger og uisoleret og uisoleret ventiler på varmt brugsvandsrør kwh el kr kr. 12,4 år 81,28 m³ fjernvarme kr kr. 7,8 år

2 SIDE 2 AF 12 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og

3 SIDE 3 AF 12 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring 6 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm mineraluld. 7 Isolering af kældervæg mod uopvarmet rum med 100 mm mineraluld. Årlig besparelse i energienheder 7 kwh el 155,67 m³ fjernvarme 6 kwh el 146,80 m³ fjernvarme Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr kr. 8 Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion. 71,00 m³ koldt brugsvand kr. 9 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 248 kwh el 500 kr. 10 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder. 4 kwh el 91,13 m³ fjernvarme kr. 11 Efterisolering af varmefordelingsrør og uisoleret ventiler i kælder. 33,25 m³ fjernvarme 800 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Kollegieboligselskabet "Hinderupgaard" Niels Bohrs Allé Odense M Afd. Bredstedgade Kollegiet, Bredstedgade 40, 5000 Odense C. Energimærket er udarbejdet for Kollegieboligselskabet. Afdelingen Bredstedgade Kollegiet er opført i 1983 og indrettet med ialt 72 enkelt værelser på hhv. 21 og 22 kvm. For hver 3 beboer er der indrettet et fælles køkken og badeværelse. I bygningens kælder er der registreret et opvarmet fællesrum, toiletter, vaskerum og EDB-rum. Desuden er der registreret en sauna. Varmemester oplyser at saunaen aldrig er i brugt. Depotrum er registreret uopvarmet. Bygningens tagrum er ikke indrettet til beboelse. Varmemester oplyser, at vinduerne i bygningens SV-facade er udskiftet til energiruder i I NØ-facade er vinduerne de eksisterende ved bygningens opførelse.

4 SIDE 4 AF 12 I.h.t. aftale med ejendomsselskabet udføres der ikke destruktive prøver af klimaskærmen. Ved utilgængelige konstruktioner er isoleringstykkelsen vurderet på baggrund af tidstypiske byggeskikke og krav samt til bygningens isoleringsniveau i øvrigt. Det samme gør sig gældende for isolering af vand- og varmeanlæggets ledninger. Enhedspriser i energimærkets besparelsesforslag er vejledende og kan kun opnås i forbindelse med udførelse af større arbejder. Det anbefales at indhente mindst 2 tilbud. Elforbruget til hårde hvidevarer m.v. er ikke inkl. i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. Der bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. Det er undersøgt om, det er rentabelt med etablering af varmepumpe til opvarmning af radiatorvand og opvarmning af varmt brugsvand. Det er fundet ikke rentabelt med en levetid på 20 år på anlægget. Det er undersøgt, om etablering af solceller til produktion af el er rentabel. Det er fundet ikke rentabelt med en levetid på 20 år for anlægget. Ved registrering af ejendommen blev en bolig unit bestående af 3 værelser samt et fælles køkken og bad besigtiget. Det er ikke oplyst, om den enkelte lejer aflæser målere jævnligt, men det anbefales at aflæse målerne med faste intervaller. Forbrug af el og varme er ikke oplyst fra ejendomselskabet, da beboerne afregner a'conto til Kollegieboligselskabet. For beregning af værelsernes gennemsnitlige energiudgifter, er det beregnede varmeforbrug i energimærket, der er anvendt. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 6: Bygningens tagkonstruktion er opført med gitterspær. Loftet mod uopvarmet tagrum er isoleret med 150 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm mineraluld. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen.

5 SIDE 5 AF 12 Ydervægge Bygningens ydervægge er opført som ca. 34 cm hulmur isoleret med ca. 125 mm isolering. Ydervæggen er opført i tegl og bagmuren består af betonelementer. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Ydervæg mod det fri i gavl NV (kælderniveau) består af en ca. 35 cm massiv betonelement væg. Indvendige kældervægge mod uopvarmet rum er i beton. Det er ikke rentabelt at efterisoleret bygnignens hule ydervæg (facade mod NØ og SV samt gavl NV) med en 100 mm indvendig forsatsvæg. Forslag 7: Isolering af uisoleret kældervæg mod uopvarmet rum med 100 mm mineraluld. Vinduer, døre og ovenlys Bygningens vindueselementer er oplukkelige med en ramme. Vinduerne monteret i SVfacade er med 2 lags energiruder (udskiftet i 2007) og vinduer monteret i NØ-facade er med 2 lags termoruder. Bygningens yderdøre er med 1 rude. Dørerne er monteret med 2 lags termoruder. Gulve og terrændæk Forslag 10: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af betondæk beklædt med et slidlagsgulv. Mod uopvarmet kælder er der på underside af etageadskillelsen opsat 50 mm isolering. Kældergulv mod jord er udført i beton med et slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 50 mm mineraluld mellem slidlaget og betondækket. Under betonen er der udlagt 150 mm letklinker. Bygningens fundament mod jord er opført i beton og med en indvendig 100 mm lodret isoleringsplade. Indvendige kælderfundamenter mod jord er opført i beton. For bygningen er der regnet et linietab fra etageadskillelsen mod terræn. Linietabet er regnet fra ydervæg til sokkel og fra terræn til underkant af etageadskillelse. Desuden er der regnet med et linietab fra samlinger mellem etagedæk og svalegange monteret i bygningens NØ - facade. Hertil er der også regnet et linietab fra samlinger mellem etageadskillelserne i bygningens SV-facade. Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af betondæk med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer

6 SIDE 6 AF 12 Ventilation Ventilation er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Forslag 4: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Desuden er der installeret 4 stk. mekanisk udsugningsanlæg i uopvarmet tagrum. Anlæggene betjener emhætte i køkken og ventil i badeværelse. Anlæggene er af fabrikat Exhausto. Varmemester oplyser, at der er tilsluttet automatik på anlæggene således de kører med natsænkning. Desuden oplyser varmemester, at der foretages jævnligt service af anlæggene. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Udskiftning af eksisterende ventilatorer i det mekaniske udsugningsanlæg til nye spareventilatorer med lavere energiforbrug. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Forslag 3: Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med ca. 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i teknikrum samt i uopvarmet kælder er udført som 22 mm kobberrør (antagelse). Rørene er isoleret med ca. 30 mm isolering. I teknikrum er der registreret 8 uisoleret ventiler på brugsvandsrør og cirkulationsledning. Varmt brugsvand produceres i en 1500 l varmtvandsbeholder. Beholderen er isoleret med 75 mm skumisolering. På varmt brugsvandsanlægget er der monteret en gammel pumpe uden trinregulering. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UM 25-12N og har en effekt på 25 W. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Forslag 5: Efterisolering af tilslutningsrør og cirkulationsledninger på varmt brugsvandsrør med 30 mm mineraluldsmåtte. Uisoleret ventiler på brugsvandsanlægget isoleres med 50 mm mineraluldsmåtte. Begge komponenter afsluttes med pap og lærred.

7 SIDE 7 AF 12 Fordelingssystem Forslag 9: Forslag 11: Bygningens fjernvarmestik er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Varmefordelingsrør i teknikrum er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med ca. 40 mm isolering. Varmefordelingsrør i uopvarmet kælder er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. I teknikrum er der registreret 10 stk. uisoleret ventiler på varmeanlægget. På varmefordelingsanlægget er der monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 135 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte og uisoleret ventiler med 50 mm mineraluldsmåtte. Begge komponenter afsluttes med pap og lærred. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. El Andre elinstallationer Der er registreret 24 stk. udendørs belysningsarmaturer monteret ved hoveddøre i NØfacade. I udvendig trappeopgang er der registreret 11 stk. belysningsarmaturer. På SV- facade samt gavl mod NV er der registreret ialt 10 stk. belysningsarmatur Bygningens udvendige belysningsarmatur styres via skumringsrelæ. I depot- og cykelrum i uopvarmet kælder er der registreret 9 stk. lysrørsarmatur. Belysningen styres via timer. I kælder er der registreret en sauna. Det vurderes at saunaen har en kapacitet på 9 kw. Varmemester oplyser at Saunaen aldrig er i brug.

8 SIDE 8 AF 12 Vand Toiletter Forslag 8: I fælles badeværelser samt toiletter i kælder er der installeret WC med 1-skyls funktion. Varmemester oplyser at toiletternes cisterne er justeret således skyllemængden er reduceret en del. Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion til nye toiletter med 2-skyls funktion. Armaturer Forslag 1: Forslag 2: På hhv. håndvask og køkkenvask er der installeret 2-grebs blandingsbatterier uden sparefunktion. På bruser i fælles badeværelser er der installeret alm. blandingsbatterier uden sparefunktion. I fælles badeværelser udskiftes de eksisterende blandingsbatterier på bruser til nye termostatiske blandingsbatterier. Udskiftning af eksisterende blandingsbatterier på hhv. håndvask og køkkenvask. Der monteres nye blandingsbatterier med sparefunktion.

9 SIDE 9 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1983 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 1536 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1536 m² Anvendelse ifølge BBR: Kollegium Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: 21,56 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh ,20 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Beboerne afregner a'conto varme og el med kollegieboligforeningen. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

10 SIDE 10 AF 12 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Antal værelser inkl. fællesrum: kr. Antal værelser inkl. fællesrum: kr.

11 SIDE 11 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk

12 SIDE 12 AF 12 Læs mere Energikonsulent Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Telefon: jvs@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.