Værdibeskrivelse Campus Odense - Syddansk Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdibeskrivelse Campus Odense - Syddansk Universitet"

Transkript

1 Værdibeskrivelse Campus Odense - Syddansk Universitet

2 Indhold Forord 1 Indledning 3 01 Baggrund Institutionen Syddansk Universitet 6 Beliggenhed 6 Bygningshistorie 9 Udvidelser 15 Fremtidige udvidelser og nye funktioner på campus 17 Odense Kommunes planlægning Beskrivelse Knud Holscher og Svend Axelsson 22 CUBO arkitekter Værdibeskrivelse og anbefalinger Indledning 32 Terræn og trafik 32 Anbefalinger for terræn og trafik 35 Bygningsanlægget, materialevalg og æstetik 36 Anbefalinger til bygningsanlægget, materialevalg og æstetik 37 Afrunding 39 Kilder 40

3 Forord Syddansk Universitet (SDU), herunder Campus Odense, er en central videninstitution i Danmark, der agerer på højeste internationale niveau. Universitetet er en levende arbejdsplads for flere tusinde studerende og ansatte, som er med til at levere viden og kompetencer, der kan bidrage til fremtidens vækst og velfærd. I den sammenhæng spiller de fysiske rammer en central rolle. Campus Odense, tidligere Odense Universitet, blev tegnet af det danske arkitektfirma Krohn & Hartvig Rasmussen med arkitekt Knud Holscher som hovedansvarlig. Bygningsværket er baseret på 60 ernes og 70 ernes nye tanker om pædagogik og uddannelse samt på velfærdssamfundets skifte fra elite- til masseuniversiteter. Campus Odense står i dag som et vigtigt eksempel på dansk strukturalisme og er et centralt bygningsværk i dansk arkitekturhistorie. Byggeriets struktur har vist sig meget robust i forhold til ændringer. Uden de store indgreb har det været muligt at tilpasse bygningerne til skiftende behov. Arkitekturen har vist sig at være tidløs forstået på den måde, at tidens tand ikke slider på bygningernes kvalitet, men tvært imod bidrager til at skabe harmoniske rammer om hverdagen. Ser man et billede af et lille hjørne af campus, ved man, at det er fra Syddansk Universitet i Odense. Bygningsstyrelsen (BYGST) og SDU er i gang med en række byggeprojekter, der vil bringe blandt andet laboratoriefaciliteterne op på højeste niveau og samle universitetets aktiviteter i Odense på ét sted. Dette skal sikre, at universitetet også i fremtiden vil kunne udvikle og forny sig. Som bygningsejer og bygningsbruger står henholdsvis BYGST og SDU med et helt særligt ansvar i varetagelsen af de arkitektoniske rammer for Campus Odense. På den ene side skal der værnes om bygningsværket, samtidig med at dets karakteristiske værdier bevares og videreføres. På den anden side skal det sikres, at Campus Odense fortsat kan tilpasses og samtidig være på forkant æstetisk, teknisk og funktionelt. For at sikre dette er det vigtigt, at byggeriets grundlæggende værdier og kvaliteter bliver beskrevet og klart videreformidlet. Det er således intentionen, at denne værdibeskrivelse bliver et bidrag til balanceakten mellem respektfuld bevaring og nysgerrig udvikling. Carsten Jarlov Direktør Bygningsstyrelsen Jens Oddershede Rektor Syddansk Universitet // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 1

4 2 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

5 Indledning For at imødekomme blandt andet krav til øget optag og skiftende arbejdsformer er Campus Odense til stadighed under om- og udbygning. Der er allerede planlagt udvidelser, der vil fordoble universitetets areal inden for en kort årrække. Formålet med nærværende værdibeskrivelse er at sikre, at der tages hånd om at bevare og videreføre de særlige arkitektoniske, funktionelle og tekniske kvaliteter, der i dag findes på Campus Odense, samtidig med at det sikres, at campus også i fremtiden kan udbygges og tilpasses nye krav. Bag beskrivelsen står Bygningsstyrelsen, som bygningsejer, med bistand fra Syddansk Universitet som bruger. I beskrivelsen gives anbefalinger til hvilke arkitektoniske, funktionelle og strukturelle træk, der har særlig værdi, og som derfor ønskes videreført. Samtidig vil en række omstridte træk blive omtalt træk som i en renoverings- og udbygningsproces skal tilstræbes forbedret. Værdibeskrivelsen er tænkt som en fælles vejledning og referenceramme i arbejdet med at opretholde og udvikle campus i forbindelse med planlægning af nybyggerier, ombygninger og vedligehold både for ejere og brugere men også for myndigheder og rådgivere. Beskrivelsen er opdelt i tre overordnede afsnit En baggrundsdel der beskriver det oprindelige Campus Odense og dets historiske placering, samt redegør for nuværende forhold og de overordnede udviklingsplaner. Interview med Knud Holscher og Svend Axelsson, arkitekterne bag Campus Odense, og med CUBO Arkitekter, der har tegnet flere af udvidelserne. En anbefalingsdel, der i punkter beskriver bygningsanlægget og arealdisponeringen samt gennemgår både kvaliteter og problemstillinger. Værdibeskrivelsen af Campus Odense er den første i en serie. Beskrivelsen vil blive fulgt op af lignende værdibeskrivelser af bevaringsværdige elementer i Bygningsstyrelsens øvrige campusområder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt med et fremtidigt fokus på sikring af anlæggenes arkitektoniske værdier. // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 3

6 4 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

7 01 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 5

8 Baggrund Institutionen Syddansk Universitet Syddansk Universitet blev etableret i 1998 ved en fusion af Odense Universitet, Handelshøjskole Syd / Ingeniørhøjskole Syd samt Sydjysk Universitetscenter. Universitetet har i dag campus-enheder i både Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse og København. Universitetet er opdelt i humanistisk-, samfundsvidenskabeligt-, naturvidenskabeligt-, teknisk- samt sundhedsvidenskabeligt fakultet og er Danmarks tredjestørste med ca studerende (heraf ca studerende på Campus Odense) og ca ansatte (2013). Campus Odense udgør i 2013 et bygningsareal på ca m 2, hvoraf ca m 2 er videreudlejet til henholdsvis Odense Kommune og Forlaget SDU. Alle bygningerne på campus er ejet og udlejet til universitetet gennem Bygningsstyrelsen. Beliggenhed Campus Odense ligger i byens sydøstlige udkant tæt ved landsbyen Killerup. Området ligger ca. 4 km fra Odense centrum og banegård, i et stort, smukt og grønt område, der er præget af åbne markflader og skovbevoksninger. Stedet afgrænses mod nord af Niels Bohrs Allé og mod syd af den Fynske Motorvej E20. Det største byggeri i området er Campus Odense. Syd for universitetet planlægger Region Syddanmark at opføre et helt nyt hospitalsbyggeri på ca m 2 til Odense Universitetshospital (nyt OUH), byggeriet skal stå klar i Campus Odense vil blive forbundet med det nye universitetshospital via et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (nyt SUND) på ca m 2, byggeriet skal stå klar i Vest for universitetet ligger forskerparken Syddanske Forskerparker, der blev etableret i Forskerparken Odensevej Hjallesevej Odense S Syddanske Forskerparker Niels Bohrs Allé Nyt SUND Cortex Park Killerup Campus Odense Syddansk Universitet Ørbækvej Østre Ringvej Nyt OUH Svendborgvej N 1000 meter Fynske Motorvej E20 Svendborgmotorvejen Oversigtskort over Odense Syd Bebyggelser Industriarealer Kommende forbindelsesveje 6 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

9 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 7

10 Modelfoto af vinderforslaget fra konkurrencen (1967) 8 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

11 udgør knap m 2 byggeri og ejes af Odense Kommune. Mod nord planlægger statens ejendomsselskab Freja Ejendomme at anlægge en forskerpark (Cortex Park) samt ungdoms- og gæsteboliger, der fuldt udbygget vil blive på m 2. Planen er at etablere et område, hvor initiativer, som opstår på universitetet og hospitalet, kan blive videreudviklet og kommercialiseret. Mod øst ligger idrætsanlæg, boldbaner og svømmehal, der deles mellem universitetet, boldklubben B1913 og Odense Kommune. Store dele af universitetet er omgivet af fredskov. Derudover findes der et kompakt skovareal på den vestlige del af campus, som blandt andet huser et forhistorisk minde i form af en fredet gravhøj. I forbindelse med det omfattende nybyggeri samt en ny letbane, vil dele af fredsskoven nord og syd for campus blive fældet og genplantet i forholdet 1:2 i henhold til Naturstyrelsens regler. Bygningshistorie Campus Odense blev grundlagt som Odense Universitet i 1966 og var det første af tre universiteter de øvrige var Roskilde Universitetscenter (RUC) fra 1972 og Aalborg Universitet (AAU) fra 1974 der skulle aflaste universiteterne i København og Aarhus, der oplevede en massiv tilgang af studerende. Odense Universitet åbnede dørene for de første studerende i 1966, hvor undervisningen fandt sted i barakker på Niels Bohrs Allé. Samme år udskrev det daværende Undervisningsministerium, Landbrugsministerium samt Ministeriet for kulturelle anliggender Nordisk idé-konkurrence om et center for uddannelse og forskning i Odense. Opgaven bestod i at tegne et center for uddannelse og forskning til studerende. Byggeriet var estimeret til m 2 og skulle indeholde et lægevidenskabeligt fakultet, et humanistisk fakultet og et matematisk-naturvidenskabeligt fakultet, et universitetsbibliotek samt en landbohøjskole med lokaler for veterinærstudiet og agronomstudiet. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole blev dog aldrig en del af anlægget. Arkitektkonkurrencen blev vundet af et team bestående af arkitektfirmaet Krohn & Hartvig Rasmussen (med Knud Holscher som ansvarlig), ingeniørfirmaerne Birch & Krogboe og Johs Jørgensen samt landskabsarkitekt Jørgen Vesterholts tegnestue. Kultursociolog Leif Christensen, tidligere prorektor på Københavns Universitet, blev konsulent. // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 9

12 Centrale gangforbindelser og fællesfunktioner Vangene Campusvej Hovedindgang Vangene Krogene Stenten Campusvej Gydehutten Gydehutten Gydehutten Agrene Lysningen Bøgene Krogene Knoldene Knoldene Campusvej Nyt SUND (og Nyt OUH) N Centergaderne 50- og 100-meter-gangene Campusvej (trafikåre) Kobling til Nyt SUND (samt forbindelse til Nyt OUH) Auditorier (med tilknytning til Gydehutten og Stenten) Kantine Restaurant og Cafeterie Boghandel Bibliotek (1. sal) SDU Fitness (kælder) Karierrecenter Undervisningslokaler (med tilknytning 100 meter til Gydehytten og Stenten) 10 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

13 Materiale- og farveholdning er derfor udvendigt kendetegnet ved det karakteristiske rustrøde cortenstål samt pladsstøbt beton. Begge dele giver en markant arkitektonisk stoflig karakter. Vinderprojektet blev blandt andet fremhævet for sin grundige analyse af et universitets virke og funktioner, og for en smuk landskabs- og bygningsmæssig udformning, der indeholdt stor fremtidssikring og fleksibilitet. Som grundlag for de første byggeafsnit blev der foretaget studier af funktioner, rumstørrelser, konstruktioner og installationer, der alle blev samlet i den såkaldte Generalplan Opførelsen af vinderforslaget startede året efter i 1971 og blev afsluttet i begyndelsen af 90 erne. Bygningsværkets hovedgreb tager udgangspunkt i en rektangulær gridstruktur, der er placeret ovenpå et etagehøjt plateau i et stort landskabsrum omkranset af skove. Det er organiseret i en systematisk og flad struktur med et repetitivt byggesystem, og det er planlagt efter de daværende fremherskende strukturalistiske principper om addition, synlige bygningselementer samt fokus på økonomi. Projektet er derudover baseret på blandt andet en række grundige studier af ganglængder, intern organisering fakulteterne imellem, fællesudnyttelse af lokaler med videre. Den nord- sydgående Campusvej fungerer som en forsænket trafikåre, der forbinder byggeriet. Centergaderne Gydehutten og Stenten, der ligeledes er nord- sydgående, fremstår som anlæggets hovednerve, hvor fælles funktioner som kantiner, boghandel, bibliotek, undervisningslokaler med videre ligger. I realiseringen af campus blev der på grund af områdets jordbalance samt behovet for nivellering, opbygget en plint af overskudsjorden fra byggeriet. Det resulterede i, at bygningskomplekset blev opført med den primære persontrafik i førstesals niveau. Stueetagen i jordniveau var i generalplanen tiltænkt anvendt til parkering under bygningerne. Parkeringen blev dog efterfølgende flyttet fra den centrale del af campus på grund af besparelser, ændringer og omrokering af funktioner. I stedet blev der etableret kælder i jordniveau, der indeholder serviceveje, teknikrum med videre. De mange gamle stednavne på campus stammer fra gårde og marker omkring landsbyen Killerup, der ligger nordøst for campus. De nord- sydgående centergader tager udgangspunkt i gående trafik og forbinder fakulteterne og fagområderne. Øst- vest forbindes disse af en række forbindelsesgange (de såkaldte 50- og 100- meter gange), der igen forgrener sig i mindre nord- sydgående institutgange. De oprindelige bygninger er bygget i et gennemgående modul på 7,2 x 7,2 meter, som let kunne underopdeles og sammensættes på en lang række forskellige måder. Blandt andet fungerede modulet ved en underopdeling i to dele til fakulteterne matematisk / naturvidenskabeligt (MAT / NAT) og tre dele til Humaniora (HUM), hvor der var et mindre behov for tekniske føringsveje. Byggeriet er gennemgående præget af præfabrikerede elementer, dette gav økonomiske fordele i forhold til produktion, kvalitet og udførelse. Bygningskroppene er kubiske med flade tage og i én eller to etager over plinten, plus en kælder i terrænniveau. Bygningerne er opført i en søjle- dragerkonstruktion i jernbeton, hvor tag og dæk ligeledes er af beton. Facaderne er udført i en let, selvbærende konstruktion, der er beklædt med plader i oxideret cortenstål. Materiale- og farveholdning er derfor udvendigt kendetegnet ved det karakteristiske rustrøde cortenstål samt pladsstøbt beton. Begge dele giver en markant arkitektonisk stoflig karakter. Opførelsen af Odense Universitet foregik i en tid, hvor hele Europa var præget af nye tankesæt inden for undervisning og pædagogik, og i en tid hvor Danmarks universiteter oplevede en massiv tilstrømning, og hvor de udviklede sig til de masseuniversiteter, vi kender i dag. Bygningsanlæggets udsmykning er også rodfæstet i tiden, hvor kunstnere som Richard Mortensen ( ), Paul Gadegaard ( ) og især kunstneren Jørn Larsen ( ) er rigt repræsenteret. I dag er en del andre kunstnere repræsenteret i de afsnit, der er bygget senere. Universitetet blev ligesom RUC og AAU anlagt uden for byen og tegnet som et kompakt og hierarkiløst anlæg forankret i strukturalismen. // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 11

14 I vinderforslaget skriver Knud Holscher blandt andet følgende om projektet: Også i de kommende århundreder må det nye center gives chancen for at tilpasse sig udviklingen inden for videnskaben og uddannelsen og ved fortsat at kunne realisere disse ideer. Hermed understreges kravene om fleksible og økonomiske løsninger og løsninger, der tillader hurtig ombygning Forslagsstilleren ønsker at se det nye center for højere uddannelse og forskning i Odense som en helhed, hvor der åbnes muligheder for, at et stærkt fællesskab mellem lærere og studerende kan udfolde sig, og for at en intim sammenhæng mellem forskning og uddannelse og mellem de forskellige fag kan etableres Forslaget giver på flere måder mulighed for ekspansion: ved udbygning i periferien, udbygning ved udfyldelse, udvidelse i forbindelse med flytning, udvidelse ved på-bygning i højden og udvidelse ved tilbygning af nye fakulteter eller faggrupper Efter at et byggeunit har været anvendt i en byggeetape, må det forudses, at nye krav og viden kan opstå. Således vil der uden om en given etape kunne opstå et nyt lag opbygget af et revideret system. Forslagsstilleren mener, at det vil være muligt både funktionelt og æstetisk at indpasse sådanne nye systemer. Nye systemer endog behæftet med et nyt arkitektonisk udtryk, men måske følgende den grundlæggende disciplin i udmålingen føler forslagsstilleren, vil være i tråd med og endda yde et tilskud til det generelle arkitektoniske udtryk (Arkitekten nr. 4/1967) 12 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

15 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 13

16 Vinderforslaget for nyt SUND og nyt OUH. Illustration: Medic OUH 14 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

17 Vinderforslaget var præget af følgende hensyn, der var typiske for samtiden: Byggeriet skulle være fleksibelt og have en fornuftig anlægs- og driftsøkonomi, så det kunne opføres hurtigt, udvides og udvikles til at matche fremtidige behov. Dette blev kendetegnet ved en rationel homogenitet og en logisk gennemgående struktur, der samtidig gav en fleksibel organisering. Dette var i høj grad afstedkommet af, at der var fokus på at reducere materialeforbruget. Strukturen skulle understøtte samarbejdet mellem faggrupper samt mellem undervisere og studerende. Byggeriet blev baseret på det additive byggesystem. Projektet var overordnet præget af en antiautoritær tilgang, hvor alle funktioner havde samme arkitektoniske værdi, og hvor der for eksempel ikke var noget prioriteret indgangsparti. Flere af grundidéerne bag det oprindelige projekt er aktuelle den dag i dag. Det gælder for eksempel tanken om, at de fysiske rammer skal understøtte samarbejdet på tværs af traditionelle faggrænser, og det gælder hensynet til, at byggeriet er fleksibelt og muliggør en rationel driftsøkonomi. Forskning er i dag ofte kendetegnet ved vidtgående samarbejder og overlap på tværs af faglige- og institutionelle grænser, og det skal de fysiske rammer selvsagt understøtte. Danmark står også i dag som da Campus Odense blev opført i en situation med øget tilstrømning til universiteterne. I 2013 blev der således optaget flere nye studerende på landets universiteter end nogensinde før, og for Syddansk Universitets vedkomne alene er der siden 2008 sket en fordobling af antallet af studerende. Samtidig skaber nye arbejdsformer og brugerkrav nye udfordringer til de gængse forestillinger om arbejdet med viden. Det stiller krav om, hurtigt og effektivt, at kunne tilpasse de nødvendige fysiske rammer krav som vinderprojektet har vist sig langt hen ad vejen at opfylde. Campus Odense er således et af de universiteter i Danmark, der i dag har den bedste lokaleudnyttelse. Universitetet planlægger sådan, at udnyttelsen af lokaler er på over 80 % fra kl. 8 til 18 mandag til fredag. Placeringen af kantinerne og biblioteket langs Gydehutten byggeriets rygrad giver en effektiv mulighed for at studerende og ansatte møder hinanden på tværs af fag og institutioner. Studerende fra hele huset søger til biblioteket for at finde ny viden og til kantinen for at spise deres mad. Hensigten med at effektivisere gennem centralt placerede fællesfunktioner har vist sig at være en succes. En undersøgelse blandt de studerende peger imidlertid på, at der er flere, der mangler et tilhørsforhold, dette giver en form for rodløshed blandt flere studerende. For at tilgodese de studerende, har de seneste tilbygninger og ændringer haft til formål at skabe lokale samlingspunkter i de faglige miljøer. Udvidelser Campus Odense er i dag blevet suppleret med nye byggeafsnit over flere omgange. Den første udvidelse blev gennemført i 1990 af arkitektfirmaet KHR (tidligere Krohn & Hartvig Rasmussen), siden har de danske tegnestuer CUBO Arkitekter, Witraz Arkitekter, C. F. Møller, Dall & Lindhardtsen, Kjaer & Richter, Erik Møller Arkitekter og Henning Larsen Architects alle bidraget til komplekset på forskellig vis. I blev den hidtil største udvidelse gennemført. På baggrund af en projektkonkurrence blev den danske tegnestue CUBO Arkitekter udpeget som vinder. Vinderforslaget tilførte blandt andet et helt nyt element til campus, nemlig en forplads med tilhørende hovedindgang. Sammen med Jørn Larsens monolitiske søjle skabte dette et nyt og tydeligere hierarki med mulighed for orientering. Flere af grundidéerne bag det oprindelige projekt er aktuelle den dag i dag. Det gælder for eksempel tanken om, at de fysiske rammer skal understøtte samarbejdet på tværs af traditionelle faggrænser // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 15

18 Moseskovvej Oversigtskort Campus Odense MOSESKOV P P P Bøgeskovvej C 35 BØGESKOV V SUND NS 22 28A 22A Stenten 23S Campusvej Campusvej B 27A 26 23N Gydehutten Ø B Pavillion Killerupvej P Pavillion 1 P TEK P FÆLLEDSKOV Nyt OUH Campus år 1971 Byggeri år Byggeri år Nyt OUH Plint/Vold Skovareal P-Pladser Letbane 29 Undervisning 30 NAT 31 SUND 31.2 Undervisning 32 HUM 33 TEK Pavillion 1 Teknisk service Pavillion 2 SDUB 34.1 Hovedindgang - ADM 34.2 SUND 34.3 Undervisning 34.4 SAMF 35 ADM 36 SAMF og HUM 37 NAT 37.2 NAT 38 Undervisning 38.2 Undervisning 39 SUN 40 SAMF 41 SUND Bygningsoversigt 21B HUM og ADM 21V SUND, NAT og ADM 21Ø NAT, TEK og ADM 22 NAT og ADM 22A Undervisning 23N NAT, HUM, ADM og SDUB (bibliotek) 23S NAT 24 Adm. og NAT 25 NAT 26 HUM, ADM og SDUB 27A HUM, ADM og SDUB 28A NAT og HUM 44 Undervisning 28B SUND og ADM TEK Teknisk Fakultet 100 meter 28C ADM og NAT SUND Sundhedsvidenskabeligt fakultet 16 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN N

19 Gydehutten Udformningen af den nye bygning samt materialevalget ligger i forlængelse af det oprindelige byggeri. Betonfladerne i CUBO s byggerier er dog langt mere dominerende end corten-pladerne, og dertil er glasarealerne øget. Sideløbende med disse udvidelser er der på campus blevet fjernet bygninger, blandt andet er den udtjente oliefyrede varmecentral, tegnet af KHR fjernet. På grunden hvor den lå, øst for campus, opføres der nu et Teknisk Fakultet. Fremtidige udvidelser og nye funktioner på campus Campus Odense står aktuelt overfor endnu en massiv udbygning, der skal samle universitetets aktiviteter, bringe laboratorierne op til højeste internationale standard, og sikre at universitetet kan håndtere et øget optag. BYGST og SDU har således sammen planlagt og igangsat byggerier med et samlet areal på ca m 2. De nye byggerier forventes taget i brug i perioden Med opførelsen af universitetshospitalet og forskerparken samt udvidelsen af universitetet, bliver campusområdet et vigtigt trafikalt knudepunkt. Odense Kommune planlægger blandt andet derfor at bygge en ny letbane fra Odense Banegård til området. Banen kommer til at løbe langs den nuværende Campusvej, altså tværs igennem universitetskomplekset. Efter planen bliver der to stoppesteder ved universitetet. Desuden planlægges der en ny tilkørsel til den Fynske Motorvej syd for området, der i den forbindelse udvides til tre spor i begge retninger. Oversigtsplanen illustrerer tydeligt den omfattende udbygning, som Campus Odense - har gennemgået. Planen giver et overblik over udviklingen, fra det oprindelige konkurrenceprojekt blev opført, til den fremtidige sammenbygning med det nye OUH. Som led i en fremtidig strategi arbejder SDU blandt andet med begrebet Active living i den fysiske planlægning, altså hvordan der kan integreres en naturlig og afslappet kropslig udfoldelse i hverdagen. Active living tager udgangspunkt i, at forbedre de studerendes og ansattes fysiske aktivitet som en del af livet på universitetet. Et eksempel på dette er det nye Institut for Idræt og Biomekanik, der er internationalt førende på området. På instituttet råder man blandt andet over en løbebane, der rummer et system af lysdioder, hvor løberen kan bestille en given løbehastighed, som lyset tænder i forhold til. Banen krydser igennem // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 17

20 Campus sydlige afgrænsning stueplanen på bygningen og videre ud i det åbne landskab og sammenbinder dermed ude og inde. Der er ligeledes et nyetableret atletikstadion, der er åbent og tilgængeligt for alle. Stadion sammenfatter interaktive teknologier og redskaber i træning, genoptræning og forebyggelse. Den markante vækst på campusområdet nødvendiggør at udviklingsmuligheder, forventninger og ønsker, belyses i en kommende helhedsplan for Campus Odense. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt også at vurdere muligheden for fortætning, udbygning og eventuelt nedrivning af bygninger, samt beskrive stratetiske overvejelser om at inddrage nye funktioner på campus, for eksempel studieboliger, daginstitutioner og mindre serviceerhverv. Bygningsstyrelsen er blevet anmodet af Odense Kommune om at komme med bidrag til helhedsplanen. Dette arbejde er igangsat sideløbende med udarbejdelsen af nærværende værdibeskrivelse. Den markante vækst på campusområdet nødvendiggør at udviklingsmuligheder, forventninger og ønsker, belyses i en kommende helhedsplan for Campus Odense 18 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

21 Campus set fra nordvest Odense Kommunes planlægning Odense Kommune udlagde det samlede område til uddannelsescenter i 1972 ved Byplanvedtægt nr. 62. I 2005 blev den første egentlige lokalplan for området, Lokalplan nr , vedtaget på baggrund af et ønske fra SDU om et mere tidssvarende plangrundlag end den på det tidspunkt eksisterende byplanvedtægt. Planen fungerede som rammeplan, og den anviste fremtidige byggemuligheder. Målet var at give universitetet mulighed for at udvide og udvikle sig, mens man stadig fastholdte campusprincippet og en række i forvejen udpegede åbne landskabskiler. I 2009 vedtog Odense Kommune en Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet som forberedelse til de planlagte udvidelser af universitetet, forskerparken og det nye OUH. Samtidig blev der også udført en ny lokalplan, Lokalplan 4-685, der erstatter den tidligere plan, for så vidt angår bestemmelserne for campusområdet. Odense Kommune vedtog efterfølgende (i 2010) Grøn Blå rekreativ Plan, der indeholder retningslinjerne for udviklingen af universitetsområdet for så vidt angår landskab, parkering, regnvandshåndtering og stier med videre. Retningslinjerne danner grundlag for lokalplanlægning og anden planlægning på universitetsområdet - for eksempel en kommende helhedsplan for SDU. I takt med, at projektet for nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet (SUND) og det nye Odense Universitetshospital (OUH) skrider frem, er der udarbejdet en ny lokalplan for de to projekter, som forventes godkendt foråret Sideløbende hermed udarbejdes der en helhedsplan for Campus Odense, der tager udgangspunkt i nærværende værdibeskrivelse, og efterfølges af en lokalplan for hele campusområdet. // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 19

22 Hovedtrappe tegnet af CUBO Arkitekter 20 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

23 02 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 21

24 Beskrivelse Professor og arkitekt Knud Holscher fik sit gennembrud, da han i 1966 vandt konkurrencen om at tegne et helt nyt universitet i Odense, og det medførte et partnerskab i virksomheden Krohn & Hartvig Rasmussen. Svend Axelsson, arkitekt hos Krohn & Hartvig Rasmussen og senere partner samt administrerende direktør, kom til to år senere, og sammen realiserede de to arkitekter projektet over de følgende 20 år. Det følgende afsnit tager udgangspunkt i et interview med de to arkitekter, om deres tanker og idéer dels om konkurrencen og det efterfølgende arbejde med realiseringen af Campus Odense, dels om deres vurdering af campus i dag. Knud Holscher og Svend Axelsson Efter for nyligt at have besøgt Campus Odense, hvordan var gensynet så, her ca. 45 år efter afholdelsen af konkurrencen? Knud Holscher (KH): Der er mange positive nyskabelser i nogle tilfælde også bedre end det, der oprindeligt blev tegnet. For eksempel opdelingen af kantinerne i mindre, mere intime zoner. Centergaden og 100-meter-gangene var særligt vigtige i konkurrenceprojektet. Det gjorde et stærkt indtryk, at den grundtanke har vist sig at fungere. Centergaden var fuld af mennesker, og der var et meget levende universitetsmiljø. Der kan godt tilføjes variationer til strukturen. Det er netop en grundtanke ved projektet, at det er fleksibelt. Det er bare vigtigt, at det gøres professionelt og omhyggeligt og at der tænkes langsigtet. Svend Axelsson (SA): Det, der først og fremmest har gjort indtryk er, at det er gået godt. Projektet har vist sig at holde, konkurrencens intentioner er ført videre. Det er blevet meget stort, men ikke uoverskueligt. Det har været tilstræbt at fastholde et sammenhængende og homogent byggeri. Selvfølgelig kan der findes eksempler på udbygninger, som afviger fra helheden, for eksempel er pavillonerne meget skæmmende, men det overordnede indtryk var positivt. Der er flere eksempler på udbygninger, som er løst godt og har tilføjet nye kvaliteter. For eksempel de offentlige rum inde og ude ved journalistuddannelsen. Hvad er de vigtigste kvaliteter ved byggeriet? KH: Det er kommunikationsnettet. Konceptet med centergader, hvor de fælles faciliteter er placeret, og opkoblingen af institutter og forskning. Det svarer i virkeligheden til, hvis indre by i København blev overdækket. Campus Odense har i høj grad nogle af de samme kvaliteter som middelalderbyen, brugerne møder hinanden. Det vigtigste er, at brugerne trives og har det godt, og at der er gode arkitektoniske rammer. SA: Strukturen, fleksibiliteten og livet i centergaderne. Kort sagt så fungerer universitetet, det mærkes, der er en ung dynamik. Studerende og ansatte sidder alle steder og taler sammen og arbejder på deres computere. Derudover kan suppleres med tre ting, der har med udviklingen at gøre; Byggeriet er fastholdt som et homogent byggeri, bygningerne er holdt lave, ligesom den nord- syd-gående retning i store træk er bevaret. 22 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

25 Studiemiljø i Gydehutten // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 23

26 Killerupvej og Gydehutten 24 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

27 Hvad betød konkurrencen og projektet, og hvad var inspirationen? KH: Det var en stor opgave men også meget spændende. I programmet var der lagt op til, at universitetet kunne blive op til m 2. Det tal havde indvirkning, hver gang en beslutning skulle træffes det skulle være gennemtænkt, for den ville få store konsekvenser. SA: Set udefra var projektet epokegørende. Der var flere, der arbejdede med tætte strukturer i Europa på det tidspunkt, for eksempel i Berlin, Bath og Essex i England. Det blev Odense Universitet eksponent for herhjemme. Filosofien om fleksibilitet var også karakteristisk for projektet. KH: Fleksibilitet og strukturalisme var nøgleord. Derudover har universiteterne i Bochum og Berlin blandt andet inspireret samt arkitekten Louis Kahns Salk Institute med hensyn til brugen af beton. Selve strukturalismen var udtryk for en demokratisk grundtanke. Det kom for eksempel til udtryk ved, at der ikke skulle være nogen hovedindgang. I dag hvor tilgangen er en anden, fungerer hovedindgangen rigtigt fint. Hvor stort kan universitetet blive? SA: Der er mulighed for store udvidelser. Centergaderne skal fortsat være centrale, men der kan godt laves decentrale satellitter af offentlige zoner, der betjener mindre områder, som det for eksempel ses i bygningen til de journaliststuderende. KH: Igennem årene har der været kritik af Centergaden for eksempel for at være for mørk. Generelt fungerer den godt den dag i dag. Der er mennesker, og der er liv, men der kan fortsat arbejdes med at udvikle og forbedre tingene. Der kunne for eksempel etableres mere dagslys med udblik til naturen. I dag findes bedre og mere energirigtige lyskilder. Der kunne for eksempel sættes spots op, der på den måde skabe variation i belysningen. Hvad er baggrunden for plinten og det tilhørende voldanlæg? KH: Plinten er opstået af pragmatiske årsager, fordi der skulle være en flad grund at bygge på. Der kan ikke være terrænspring, da det er imod strukturen og fleksibiliteten. Voldene kan godt bearbejdes og udvikles i takt med byggeriet. Det afgørende er, som det også gælder for resten af byggeriet, at udviklingen er gennemtænkt. Et forslag kunne være at tilknytte en fast landskabsarkitekt til at rådgive om udviklingen af plint, volde og de grønne arealer. Salk Institute for Biological Studies, La Jolla, Californien, USA. Foto: Gregg M. Erickson, 2009 (Creative Commons Wikimedia.org) Hvordan ser udviklingsmulighederne for Campus Odense ud? KH: Der er fortsat gode muligheder for at udvikle projektet, takket være det meget store grundareal. Et forslag kunne være, at lægge nye, uafhængige institutioner ind på campus, for eksempel et musikkonservatorium, en teknisk skole, landbrugsforskning eller lignende. Det bedste der kan ske er, at projektet udvikler sig på en rolig og harmonisk måde med størst mulig homogenitet. Dermed menes der ikke ensartethed! Universitetet skal afspejle den verden, det hører til i, og som er under konstant forandring. Universitetet bør ses som en erhvervsaktiv institution. Derudover kan mulighederne for samarbejde udnyttes mellem de forskellige institutioner, nu hvor det nye hospital lægger sig lige op ad universitetet. Endelig mangler campus måske også i højere grad at udnytte udearealerne. Universitetet er et rigtigt vinterbyggeri, det er en stor kvalitet ved projektet, at brugerne frit kan bevæge sig rundt indendørs, men der burde måske i højere grad være mulighed for flere steder, at kunne komme udenfor at sidde i solen eller blive rusket igennem for eksempel omkring centergaden. // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 25

28 En af de tegnestuer der har sat et markant præg på Campus Odense, er CUBO arkitekter. I 1998 vandt CUBO den store konkurrence om at tegne blandt andet tidligere nævnte hovedindgang til universitetet. Efterfølgende har tegnestuen stået bag flere projekter på campus. Bo Lautrup, der er arkitekt og medindehaver af CUBO, fortæller her sammen med Torben Schytt, der er bygningskonstruktør i CUBO, om deres syn på byggeriet og de udfordringer der er ved at bygge nyt i forbindelse med et eksisterende byggeri. CUBO Arkitekter Hvad kendetegner Campus Odense? Bo Lautrup (BL): Tre ting: Den markante strukturalisme, facadeelementerne i beton og cortenstål, samt det markante landskab med de underspillede toetagers huse, der er hævet op på et plateau. Især de to første ting, strukturalismen og facadeelementerne, er grundlæggende for byggeriet. Derudover er ingenting overladt til tilfældighederne. Det er de samme moduler og de samme elementer, beton og cortenstål, der går igen. Dette har nok været medvirkende til, at CUBO på det tidspunkt fandt det naturligt at videreføre tankerne fra Holschers projekt. CUBO valgte at omvende forholdet mellem corten og beton. Det blev en leg mellem mængden af beton og corten. I dag står det flot med de nyere og lysere betonbygninger, som indgår i en struktur med de ældre og mørkere bygninger bagved. Torben Schytt (TS): Det har vist sig, at det er muligt at imødekomme de nye energikrav med de to oprindelige facadeelementer. For eksempel kan der imødekommes krav om isolering ved at bruge mere tyndplademateriale og lette konstruktioner i facaden. Det oprindelige koncept har vist sig stærkt og robust. Hvad har haft særlig betydning ved det oprindelige byggeri? BL: De enkle og robuste greb og udførelsen. For eksempel den konsekvente brug af de to gennemgående facadeelementer, det pladsstøbte beton med det raffinerede relief og cortenstål, og dertil moduleringen med 7,2 meter modulet, der bliver adderet, og har vist sig at være robust og fleksibelt. Byggeriet er både storladent og meget underspillet. TS: En særlig detalje er gulvbelægningen. Den er virkelig gennemført, i 30 x 30 centimeter søstensfliser. Alle offentlige arealer har denne belægning, mens under- 26 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

29 Hovedindgangen visnings- og forskerrelaterede områder har linoleum. Det blev valgt at videreføre disse. Til tider blev en lysere cementtype anvendt, men princippet er fastholdt, det gælder også facaderne. Ikke alle nybygninger bruger pladsstøbt beton, men så er der til gengæld arbejdet med en tilsvarende formgivning på elementerne. Både søstensfliserne og den pladsstøbte beton er lidt dyrere, men det har været holdningen gennem stort set alle udbygninger, at det skal være ordentligt, det er kvalitet. Der er meget få materialer, men de, der er, er i god kvalitet. Endelig er bygningsformen også vigtig. Det kan være svært at se, at et byggeri med en blødere formgivning kan finde indpas på campus, uden at den spolerer den raffinerede struktur. Hvilke elementer bør på campus videreføres for fremtiden, og er der noget der med tiden kan ændres på? BL: Der må ikke ses stort på det grundlæggende forenklingen af materialer, moduleringen og strukturen. Inden for de grundlæggende rammer er der dog plads til udvikling og forandring. Tidens krav kan for eksempel godt imødekommes og med omtanke bryde med bygningshøjder og med detaljer som værn, trapper, stole, vinduesprofiler og gelændere. Tages der for eksempel vinduesprofiler, er der sket en stor udvikling. Det der netop er flot ved Campus Odense, som har udviklet sig over snart 50 år, er, at udviklingen kan ses i nuancerne i stedet for i form af store brud. Endelig har plateauet bidraget til at skabe en skulpturel sammensætning af landskab og byggeri, der er flot, men det er nok også rigtigt at sige, at nu forlades tanken om plateauet. Hvad har CUBO s bidrag til campus været? BL: CUBO har været meget interesseret i at tilføje endnu mere stoflighed, for eksempel ved indvendigt at arbejde med træpartier, som der gerne må røres ved. Det er vigtigt at gøre byggeriet mere imødekommende. // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 27

30 Plinten er også med til at definere hovedindgangen meget stærkt. Skråningerne leder naturligt den vildfarne til indgangen og torvet, som er samlingspunkt og mødested. Desuden er der arbejdet med et fokus på dagslyset, og på at åbne op og trække lys ind og skabe kig ud. For eksempel blev der slået betondæk væk i den eksisterende bygningsmasse og skabt atrier og luft. Det kunne lade sig gøre ret enkelt, fordi den oprindelige struktur og modulering er stærk. Første gang CUBO byggede på SDU i Odense var i 1998, efter konkurrencen om den store udbygning med hovedindgangen. Der blev brugt meget tid på at studere det oprindelige vinderprojekt, og holdet var opsat på at være loyale over for projektet og dets strukturalistiske grundidé velvidende at idéen om en hovedindgang i sig selv var et opgør med den hierarkiløse struktur. Hovedindgangen er ét stort rum, og kan umiddelbart se ud til at være et brud, men faktisk forholder det sig til det oprindelige modul på 7,2 x 7,2 meter og er blot fordoblet, så det er 14,4 meter. Indvendigt er rummet beklædt med træ. Det gælder i det hele taget hovedparten af nybyggerierne, at de er tro mod grundkvaliteterne ved det oprindelige, og det betyder at byggeriet i dag samlet set fremstår harmonisk. Det oprindelige byggeri var lige, både strukturelt og indvendigt, og for eksempel i Gydehutten kunne den store rumlighed godt savnes. Hovedindgangen har været med til at strukturere det. Det er både et klassisk og et totalt fleksibelt rum, og det er blevet et vigtigt mødested, der bidrager til en generel identitetsskabelse. Samtidig er trappen i hovedindgangen både tilgængelig og viser, at det er muligt at forene både tilgængelighed og dramatik. TS: Plinten er også med til at definere hovedindgangen meget stærkt. Skråningerne leder naturligt den vildfarne til indgangen og torvet, som er samlingspunkt og mødested. Hvad er det bedste, der kan ske for Campus Odense i fremtiden? Og det værste? BL: Det værste vil være, hvis der ikke holdes fast i de to grundlæggende kvaliteter: struktur og materialevalg. TS: Og så skal det have et vist kvalitetsniveau, så universitet også fremover kan tåle at blive brugt og kan patinere smukt. Kvadratmeterprisen må ikke blive for lav. Derudover kunne det være spændende, at udvikle universitetet på det grønne område, undersøge hvilke muligheder der er, når der kigges grønt på bygningsmassen og de store arealer omkring campus. Her er der stadig noget at arbejde med. BL: Det bedste er, at universitetet bliver ved med at udvikle sig fysisk. Nu er det Gydehutten, der er blevet udviklet, måske kunne en helt ny hovedåre, der byggede på det grønne, se dagens lys. Et meget lyst og frodigt byggeri planlagt som en parallelstruktur på arealerne vest for plinten og måske med en stor aktiv universitetspark mellem det eksisterende universitet og en fremtidig universitetsudvidelse. Det kunne også være, at der blev lavet flere nedslag i strukturen med større rumlighed, ligesom hovedindgangen, men strukturen er følsom, det må ikke blive til kratere. 28 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

31 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 29

32 30 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

33 03 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 31

34 Værdibeskrivelse og anbefalinger Indledning Værdibeskrivelsen sammenfatter Bygningsstyrelsens, Syddansk Universitets og arkitekters tanker i forhold til værdier, der bør sikres og videreføres på Campus Odense. Beskrivelsen tager udgangspunkt i eksisterende bygninger, tilbygninger og ikke mindst i det oprindelige konkurrenceforslag, hvis konkurrencebeskrivelse stadig er grundlæggende for anlægget. Målet er at give en guideline til brug for fremtidige drøftelser i forbindelse med den nye lokalplan, samt at give et fortolkningsbidrag til det allerede gældende plangrundlag. Det er desuden aftalt med Odense Kommune, at værdibeskrivelsen skal benyttes som grundlag for den kommende helhedsplan, der udarbejdes i Værdibeskrivelsen er ikke tænkt som en designmanual der kan diktere formsprog, farve- og materialevalg, men skal alene tjene det formål at give et overordnet fokus på det, som kan karakteriseres som værdierne i det eksisterende byggeri på campus. Beskrivelsen skal hjælpe til, at disse værdier og stedets arkitektur prioriteres i ombygninger og nybyggerier. Som nævnt fordres det på den ene side, at der værnes om campus særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, på den anden side skal det sikres, at byggeriet ikke fastlåses, men kan udvikles til kommende generationers behov. Campus Odense besidder mange karakteristika, som bør prioriteres og fastholdes i nye byggerier. I det efterfølgende afsnit oplistes de kvaliteter, der findes særligt værdifulde, samt dertil hørende forslag til, hvordan de kan sikres fremadrettet. Terræn og trafik Campus bærer tydeligt præg af at være skabt og formet af mennesker. De skarptskårne græsklædte plinter og langsgående volde, præger området. Voldene skaber afgræsninger og rumligheder på de ellers flade og afrettede arealer. Friarealerne i øvrigt er primært udlagt med græs, solitære træer og klatreplanter på espalier, afgrænset af skovbryn nord og syd for området. Plinter og volde var et resultat af en pragmatisk håndtering af overskudsjord, der samtidig gav et horisontalt plan at bygge på og som blev et væsentligt arkitektonisk element i anlægget. Plinten skal ikke opfattes som en grænse for campus. Den kan udvides og dermed danne en rationel base for udbygning. Den overordnede vinkelrette gridstruktur sætter sit præg på hele campus areal. Hovedgangforløbene går fra nord mod syd og for hver 50 eller 100 meter findes tværgående gange, der leder til de faglige miljøer. På samme måde er parkeringsarealer placeret i vinkelrette systemer mod henholdsvis øst og vest. Øst for campus indrammes parkeringsarealerne af volde på de to langsider. Vest for campus går parkeringsarealerne i to nord- sydgående bånd, der er adskilt af Bøgeskovvej og en vold. Plinterne og deres skarpt formede skrænter skaber rum og overgange mellem bygningerne. Navnlig fra 50- og 100-meter-gangene skaber de beplantede skråninger interessante rumligheder og udkig ud over et hav af bøgehække. Endelig har plinterne arkitektonisk en general monumental effekt på de tilbagetrukne tætte rustrøde bygningskroppe, der poetisk både overskuer og trykker sig bag disse. 32 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

35 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 33

36 34 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

37 Anbefalinger for terræn og trafik Hovedretningen for campus skal forsat være nord- / sydgående, dette kan varieres med udbygninger i øst- / vestlig retning, hvis disse underordner sig hovedretningen. Eksisterende volde og skrænter bør fastholdes og udvikles, men de skal ikke fremstå urørlige i forhold til gennembrud. Ved gennembrud og skarp afskæring af volde bør der udføres støttemure med espalier, der beplantes. Udbygninger neden for plinten bør udnytte mulighederne for at åbne op og være inviterende i forhold til omgivelserne for eksempel gennem etablering af transparente stueetager og offentlige rum. Parkering bør fortsat ske i perifert afgrænsede områder. Ved udbygning kan de eksisterende parkeringsarealer med fordel flyttes længere mod øst og vest, således der skabes rum til nybyggeri, samtidig med at de landskabelige grønne kiler prioriteres. Parkeringsarealer bør om muligt skærmes af for at bidrage til et grønt og harmonisk udsyn fra bygningerne. Der skal arbejdes med hvordan nye bygninger og eventuelle P-arealer opleves fra det åbne landskab. Konstruktioner i terræn (cykellæ, buslæ, skure, læskærme) skal forholde sig til bygningskompleksets arkitektur og materialevalg for eksempel i form af cortenplader og espalier til beplantning. Med den kommende letbanes linjeføring skal der arbejdes med en trafikplan for hele campus-området. Den overordnede trafikstruktur bør fastholdes ved fremtidige udbygninger. En samlet grøn strategi for campus skal udarbejdes i en kommende helhedsplan. Strategien bør indeholde principper for terrænbearbejdning, udearealer, beplantning, vådarealer, P-arealer og vejføringer. Den skal også belyse muligheden for, at de grønne arealer trækkes med ind i rummet mellem bygningerne. // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 35

38 Bygningsanlæg, materialevalg og æstetik De oprindelige bygninger er homogene i form, farveholdning og materialevalg. Facadebeklædningen i cortenstål fremstår karakteristisk i en mørkere rødlig nuance end det senere tilkomne byggeri, der med nye og moderne ståltyper repræsenterer en mere orange og varm nuance. Det er interessant, at udviklingen herigennem kan læses i materialernes patinering. Hvor der i det oprindelige byggeri blev arbejdet med omsluttende corten-facader, er der i dele af det nyere byggeri gradvist blevet ændret på forholdet mellem cortenstål og beton, således at betonfacaderne er blevet mere og mere dominerende. Samtidig er der indført større glaspartier, som oprindelig kun var repræsenteret i de overdækkede forbindelsesgange. til. Dette har medført et til tider uskønt landskab på tagene. Rørføring, skakte og ventilationsanlæg, der ofte er udført i rustfrit stål, er med til at skæmme billedet af det enkle formsprog. Bygningernes indre er over tid udviklet i takt med at nye arkitekter, stilretninger, materialer, teknologier samt nye formål er kommet til og søgt afdækket. Blandt andet er der en helt klar tendens til, at interiøret er blevet lysere hen over årene. Grundmaterialerne indvendigt er dog de samme: primært formstøbt beton, terrazzofliser og malede overflader. Den konsekvente brug af de samme materialer har skabt et klart opfatteligt SDU-univers. Efterhånden som campus har gennemgået en udvikling, er flere og flere tekniske installationer kommet 36 // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN

39 Anbefalinger til bygningsanlægget, materialevalg og æstetik Nybyggeri skal forholde sig til det oprindelige udtryk på en måde, der er med til at give campusområdet en homogen og samlet identitet. Ny viden og teknologi skal tænkes ind i nybyggerier. Et ønske om et varieret arkitektonisk abstraktionsniveau af det originale bygningsværk skal sikre, at nye bygninger ikke fremstår som kopier af de oprindelige, men snarere fremstår som logiske og rationelle viderebearbejdninger af det oprindelige udtryk. Dette skal styrke karakteristika fremover, og det vil sikre, at campus fremstår som et samlet og sammenhængende kompleks. Udbygning skal fortsat ske ud fra grundtanken om et sammenhængende bygningsanlæg, også når der er tale om tilbygninger neden for plinten. Bygningsanlægget skal forsat udvikles ud fra det strukturalistiske princip. Både det vandrette og det lodrette modul kan dog ændres (er allerede med succes blevet det i de nyere byggerier) efter funktion og behov, men på en sådan måde, at disse stadigvæk kan indpasses i den nuværende strukturs retninger, flow og formsprog. Fremtidige udvidelser kan til dels ske ved en fortætning af det eksisterende byggeri. Fjernelse af pavilloner mod øst skal prioriteres. Ved opførelsen af nye bygninger samt i forbindelse med ombygning af eksisterende, skal cortenstål, beton og glas være gennemgående facadematerialer. Det bør i fremtiden tilstræbes, at corten-materialet ikke vægtes mindre end beton-materialet. Dagslyset opprioriteres ved brug af flere glaspartier, så der skabes udkig og mulighed for adgange til lysgårde og gårdrum. Der skal ved brug af beton sammen med cortenstål, indarbejdes vinkler og render på stålet, således at regnvand ikke forårsager afsmitning med rust. Formstøbt beton skal fortsat anvendes på indvendige overflader i fællesarealer, ligesom terrazzofliser skal fastholdes i primære gangarealer. Øvrige materialer til indvendige overflader skal tilpasses den eksisterende kvalitet. Der skal ved installationer på tage, etableres inddækning/afskærmning, der er tilpasset arkitekturen. Ved renovering af eksisterende byggeri bør gennembrydning af dæk overvejes. Der kan for eksempel laves rumskabende ovenlyshuller i centergaderne og øvrige centrale gange. De til tider lange gange kan om muligt tilføjes rumskabende lommer til ophold, der kan bidrage til en opblødning af distancerne og hjælpe med orienteringen i bygningsanlægget. Etablering af flere lokale samlingspunkter i de faglige miljøer kan være med til at forbedre de studerendes følelse af tilhørsforhold. Som led i en beplantnings-strategi for bygningernes interiør, skal grønne planter tænkes ind. Gydehutten kan udvides med forbindelser over Campusvej og dermed integrere fællesarealer på begge sider af vejen. Bygningshøjder bør bevares med fortrinsvis to og tre etager over terræn. Højderne skal dog tilpasses moderne krav og tilgodese skærpede krav til isolering, dette kan betyde en mindre forøgelse af den samlede etagehøjde i forhold til det oprindelige byggeri. Som led i en gennemtænkt og langsigtet fortætningsstrategi kan der opføres enkelte højere bygninger langs Campusvej, dette skal ske i form af en etage-addition i højden. Kunst skal fortsat integreres i arkitekturen. // VÆRDIBESKRIVELSE, CAMPUS ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN 37

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

18. september 2015 SKC. Bestyrelsesmøde den 28. september 2015 Indstilling. Dagsordenens punkt 8.2. Sag:

18. september 2015 SKC. Bestyrelsesmøde den 28. september 2015 Indstilling. Dagsordenens punkt 8.2. Sag: 18. september 2015 SKC Bestyrelsesmøde den 28. september 2015 Indstilling. Dagsordenens punkt 8.2 Sag: Forslag til Helhedsplan for SDU, Campus Odense. Bilag: 1. Præsentation af Helhedsplan for SDU, Campus

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Projekt 12.070: Tagudskiftning m. intern udvidelse i forhal Projekt 16.015: Tilbygning med springhal 1 HISTORIE / BAGGRUND skøjtehal svømmehal Idrætscenteret i Grenaa blev

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Helhedsplan for Syddansk Universitet

Helhedsplan for Syddansk Universitet Helhedsplan for Syddansk Universitet DEL 1 Prognoser og strategi for alle campusområder 2015-2025 December 2015 Indhold Forord s. 3 Introduktion s. 4 Arealer og persontal s. 6 Prognoser s. 7 Overordnet

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Niels Bohr ville have frydet sig, hvis han havde været gæst ved denne begivenhed. Ikke fordi bygningen kommer til at bære hans navn, for han var

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård Taastrupgård COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 4

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Cortex Park 5230 Odense

Cortex Park 5230 Odense Cortex Park Cortex Park salgsprospekt 2016 SALGSPROSPEKT Cortex Park 5230 Odense Skarpe hjerner, innovative samarbejder og succesfulde iværksættere. Odenses nye eventyr begynder i Cortex Park. Cortex Park

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1 S. 1 PARKERING PÅ TERRÆN UD IND PARKERING PÅ TERRÆN _MÅLSÆTNING ÅBENHED Det nye parkeringshus for skal være rummelig med god plads og med et godt overblik, så bygningen kommer til at fremstå som et attraktivt

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT Kontorhus Forslag 4 Kontorhus Forslag 5 NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015 DGI Faciliteter & Lokaludvikling Tirstruphallen tilbygning og ombygning Marts 2015 DGI Faciliteter og Lokaludvikling Indledning DGI Faciliteter & Lokaludvikling er en afdeling i DGI, som har en fælles

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

NALDTANGLEJREN. Konkurrenceforslag, juni 2014 af A78 Arkitekter for Foreningen de Danske Børneinstitutioner ARKITEKTER

NALDTANGLEJREN. Konkurrenceforslag, juni 2014 af A78 Arkitekter for Foreningen de Danske Børneinstitutioner ARKITEKTER NALDTANGLEJREN Konkurrenceforslag, juni 2014 af A78 Arkitekter for Foreningen de Danske Børneinstitutioner ARKITEKTER ARKITEKTONISKE OVERVEJELSER BAGGRUND Ønske om at udvide antallet af besøgende fra 45

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

UDKAST Høringssvar fra Region Syddanmark

UDKAST Høringssvar fra Region Syddanmark By og Kulturforvaltningen Plan og Byg, Byplan Odense Slot Postboks 740 5100 Odense C Sendt til mail: byplankontoret@odense.dk Projektorganisationen for Nyt OUH Kontaktperson: Torsten Lundgreen niels.mortensen@rsyd.dk

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS rh arkitekter REV. 2012.01.10 VISION På baggrund af de strukturændringer som Region Sjællands sygehusplan 2010 medfører, etablerer Region Sjælland og Kalundborg Kommune et sundheds-

Læs mere

LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE

LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE Jimmies kiosk Grillbar Vangede Slagteren Munkekonditoriet LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE 20110405 2 BESKRIVELSE Det samlede bygningskompleks går over to etager plus kælder. Ved ankomstsiden mod

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects HØRSHOLM ALLÉ NORD Analyse og skitsering Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni 2016 Helhedsplan/ Med nærværende analyse og skitsering af en ny helhedsplan for Hørsholm Allé Nord er formålet

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

FEAS har valgt rådgiver til udvikling af Aarhus Universitets nye campusområde

FEAS har valgt rådgiver til udvikling af Aarhus Universitets nye campusområde FEAS har valgt rådgiver til udvikling af Aarhus Universitets nye campusområde Det bliver et aarhusiansk rådgiverteam bestående af AART Architects, Møller & Grønborg, E+N og Trafikplan Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Tagudskiftning med intern udvidelse 1 HISTORIE / BAGGRUND Idrætscenteret i Grenaa blev bygget i 1980-81 og er resultatet af en indbudt konkurrence, som omfattede en helhedsplan

Læs mere

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

NOTAT. Sag: Vester Allé 26 / SuperBrugsen Sag nr.: Teknisk Udvalg mandag d. 14/ kl.18.00

NOTAT. Sag: Vester Allé 26 / SuperBrugsen Sag nr.: Teknisk Udvalg mandag d. 14/ kl.18.00 NOTAT Sag: Vester Allé 26 / SuperBrugsen Sag nr.: 520.08-33 Vedr.: Teknisk Udvalg mandag d. 14/3 2016 kl.18.00 Dato: 14/3 2016 Fordeling: Aarhus Kommune Teknisk Udvalg På møde i Teknisk Udvalg ønsker vi

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING:

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: Dette projekt anviser et konkret forslag til bebyggelse af grunden på Herningvej, mellem Skaadsmosevej og Glentevej i Ringkøbing. Forslaget anviser etablering af butiksarealer,

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Miljøforum Fyn 24. juni 2013. Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER

Miljøforum Fyn 24. juni 2013. Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Miljøforum Fyn 24. juni 2013 Nyt OUH Agenda Hvad er Nyt OUH? Grundlag for valg projekt og rådgiver Tema og valg i byggeprogrammet Universitetshospital, somatik Kvalitetsfondsprojekt 212.000 m 2 6,3 mia.

Læs mere

Afsender Høringssvarets indhold og forslag Forvaltningens vurdering Konsekvens for lokalplan

Afsender Høringssvarets indhold og forslag Forvaltningens vurdering Konsekvens for lokalplan Notat om høringssvar om forslag til Lokalplan 70.9 for et boligområde ved Regimentsvej på Farum Kaserne Forslag til Lokalplan 70.9 for et boligområde ved Regimentsvej på Farum Kaserne har været i offentlig

Læs mere

IDÉOPLÆG STØTTEPUNKT FOR SKATERE + MOUNTAINBIKERS VEJEN IDRÆTSCENTER KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER

IDÉOPLÆG STØTTEPUNKT FOR SKATERE + MOUNTAINBIKERS VEJEN IDRÆTSCENTER KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER IDÉOPLÆG STØTTEPUNKT FOR SKATERE + MOUNTAINBIKERS KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER STØTTEPUNKT FOR SKATERE + MOUNTAINBIKERS ASKOV PRÆSTESKOVEN VEJEN BYMIDTE BAGGRUND Civilforsvarsstyrelsen opførte i 1987-88

Læs mere

11. 04. 2007 Stigsborg

11. 04. 2007 Stigsborg 11. 04. 2007 Stigsborg Stigsborg er en erhvervsbebyggelse i Nørresundby, som ligger godt i forhold til by, vand og infrastruktur. Bygningerne er placeret, så der i de fleste bygninger bliver mulighed for

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

2. GENERATION ESBJERG GYMNASIUM. PRESSEMØDE beslutningsoplæg. Gennemgang af løsningsmodellen Idrætstorvet.

2. GENERATION ESBJERG GYMNASIUM. PRESSEMØDE beslutningsoplæg. Gennemgang af løsningsmodellen Idrætstorvet. ESBJERG GYMNASIUM 2. GENERATION PRESSEMØDE 23.02.2010 beslutningsoplæg Gennemgang af løsningsmodellen Idrætstorvet. Gennemgangen indeholder: 1. Beskrivelse af funktioner og sammenhænge i Idrætstorvet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby Randers Nordby COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdets afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS Nyt kreaturslagteri i Holsted Koncept Det arkitektoniske hovedgreb i bygningsanlægget er en adskillelse mellem produktion og infrastruktur. På 1. sal, over produktionen,

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 OVERSIGTSKORT LUFTFOTO Ry Møllesø Målestok 1:2.000 Skanderborgvej Baneareal Klostervej Kyhnsvej DIAGRAMMER ANVENDELSER FLOW VISUELLE FORBINDELSER Hotel Restaurant

Læs mere

Lokalplan 168. Udvidelse af Horsens Sygehus

Lokalplan 168. Udvidelse af Horsens Sygehus Udvidelse af Horsens Sygehus TEKNISK FORVALTNING AUGUST 2000 2 Lokalplan 168 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Side 3 Eksisterende forhold Side 5 Bygningerne Side 6 Beplantning

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

universitetshubben som fremtidens campus Syddansk Universitet er indehaver af den kedelige rekord i frafald af studerende.

universitetshubben som fremtidens campus Syddansk Universitet er indehaver af den kedelige rekord i frafald af studerende. I 2001 fik Syddansk Universitet bygget nyt indgangsparti. Studiepladserne ved vinduet er de mest eftertragtede blandt de studerende. universitetshubben som fremtidens campus Syddansk Universitet er indehaver

Læs mere

Temamøde: Budgettering, prisdannelser og erfaringspriser. af Planlægningschef Klaus Kofod-Hansen hos Universitets- og Bygningsstyrelsen

Temamøde: Budgettering, prisdannelser og erfaringspriser. af Planlægningschef Klaus Kofod-Hansen hos Universitets- og Bygningsstyrelsen Temamøde: Budgettering, prisdannelser og erfaringspriser af Planlægningschef Klaus Kofod-Hansen hos Universitets- og Bygningsstyrelsen Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder med metoder og værktøjer

Læs mere

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER Råd til byggeri HELHEDS- PLANER som udviklingsgenerator og styringsværktøj Den omfattende renovering giver bygningerne i den indre del et markant anderledes og nutidigt udtryk. Himmerland Boligforening,

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET 2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 2. Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens

Læs mere