Konfirmationsforberedelse i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne, Roskilde stift

Transkript

1 Konfirmationsforberedelse i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne, Roskilde stift ********* Konfirmanderne og deres forældres vurdering af konfirmationsforberedelsen Konfirmandernes holdning til forskellige eksistentielle spørgsmål Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i april og maj 2015, og rapporten om Konfirmationsforberedelse i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne, Roskilde stift, er udarbejdet af konsulent Inge Marie Nielsen, inge.marie.nielsen.imn@gmail.com - tlf Rapporten er offentliggjort i august 2015.

2 Indholdsfortegnelse 1. Konfirmationsforberedelse og konfirmationer i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup... 3 Formål med analysen... 3 Anvendt metode til dokumentation af konfirmationsforberedelsen Konfirmationsforberedelsens formål... 4 Samarbejdet med forældrene Indholdet i konfirmationsforberedelsen... 5 Oversigt og timetal... 5 Metodevalg i konfirmationsforberedelsen... 6 Grafisk oversigt over konfirmationsforberedelsen... 7 Undervisere og medvirkende... 9 Rammer og overvejelser vedrørende konfirmationsforberedelsen Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen blandt konfirmanderne Konfirmandernes viden Konfirmanderne og eksistentielle spørgsmål Konfirmandernes sociale oplevelser Konfirmandernes emotionelle oplevelser og erfaringer Sammenfatning af konfirmandernes besvarelser Forventninger og spørgeskemaundersøgelse Analyse af spørgeskemaundersøgelse blandt konfirmandforældrene Det siger forældrene Sammenfatning af forældrenes besvarelse Anbefalinger på baggrund af de gennemførte spørgeskemaundersøgelser og resultaterne Konfirmandinterview Kontaktinformation: Sognepræst i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup kirke, Kristian Gylling, Hvedstrupvej 46, 4000 Roskilde, tlf , kristian.gylling@post.tele.dk 2

3 1. Konfirmationsforberedelse og konfirmationer i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup kirker i maj og juni 2015 Fra september 2014 til maj 2015 har i alt 49 været tilmeldt konfirmationsforberedelsen i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne. Konfirmanderne går i 8. klasse på Lindebjergskolen i Ågerup og i Roskilde Lilleskole. Ved første Lille samtale i januar/februar drøftes seriøst, om de tilmeldte vil konfirmeres. Mange forældre har på præstens opfordring sagt, at de unge skal deltage i konfirmationsforberedelsen indtil denne samtale, så de ved, hvad de tager stilling til. 41 blev konfirmeret på søndage og helligdage i perioden 1. maj til 7. juni Konfirmationerne er foregået på 12 små hold både for at gøre konfirmationen til noget særligt og for, at kirken kan blive midtpunkt ved festen derhjemme, fordi hver konfirmand kan tage så mange gæster som muligt med i kirken. Efter aftale med forældrene arrangeres fælles Blå Mandag med et fastlagt program, som sognepræst Kristian Gylling har stået for i samarbejde med frivillige medarbejdere. Der gennemføres for anden gang en anonym systematisk spørgeskemaundersøgelse blandt årets konfirmander og deres forældre om konfirmationsforberedelsens indhold og form og om konfirmandernes holdning til visse eksistentielle spørgsmål. Årets konfirmander har også deltaget i en forventningsundersøgelse i september 2014, og nærværende analyse sammenfatter deres udbytte af konfirmationsforberedelsen, og sammenholder den med nogle af konfirmandernes forventninger. Resumé Der gennemføres for anden gang en anonym systematisk spørgeskemaundersøgelse blandt årets konfirmander og deres forældre om konfirmationsforberedelsens indhold og form og om konfirmandernes holdning til visse eksistentielle spørgsmål. Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen af konfirmanderne er 88 % (36 konfirmander). Svarprocenten blandt forældrene er 76 % (31 konfirmandforældre). Svarprocenten er udtryk for et stort engagement fra deltagernes side. Konfirmationsforberedelsen: På videnområdet dokumenteres konfirmandernes viden om de centrale kristne temaer som bøn, trosbekendelse, dåb, nadver, gudstjeneste, beretninger fra Bibelen, højtider og salmer. Topscorer er viden om dåb og nadver med 99 %, der er helt sikre eller sikre, mens højtiderne følger efter med 94 % helt sikre eller sikre konfirmander. Af de sociale oplevelser vurderer 92 % af konfirmanderne, at konfirmation i små grupper har en stor betydning, og tilsvarende har samtaler i små grupper helt sikker eller sikker opbakning hos 89 %. Til de emotionelle oplevelser siger 90 % af konfirmanderne, at de helt sikkert eller sikkert synes, at fredage med Præstepunk er noget særligt. Eftermiddage i Impulsen har en pæn vurdering med 76 % konfirmanderne, der mener, at de helt sikkert eller sikkert er kommet til at tænke over deres tro. På det eksistentielle område svarer konfirmandernes meget åbent på deres indstilling til at tro og tvivle på det med Gud, til kærlighed, til kirken, til kristendommens betydning i deres liv og til bøn og meditation. Flest (86 %) er helt sikre eller sikre på, at de tror og tvivler på det med Gud, 84 % er helt sikre eller sikre på, at kærlighed nu er større for dem, og kirken som vores kirke fordeler sig med 59 % helt sikre eller sikre på dette. 3

4 Mere end halvdelen (51 %) er helt sikre eller sikre på, at kristendommen betyder noget i deres liv, 47 % finder, at bøn og meditation helt sikkert eller sikkert er vigtig for dem nu, og 46 % mener helt sikkert eller sikkert, at kirken er vigtig for dem nu. 97 % af forældrene har hørt om konfirmandernes oplevelser under konfirmationsforberedelsen, og hos 80 % har man hjemme talt om de kristne emner, hvilket vidner et meget stort engagement i familierne i anledning af konfirmationen. Hertil kommer, at 90 % af forældrene har oplevet de obligatoriske gudstjenester sammen med konfirmanderne som nærværende, 81 % har fået indblik i den kristne tros begreber, og 49 % af dem er blevet interesseret i kirken. Se endvidere anbefalingerne på side 22 i rapporten. Formålet med at analysere og dokumentere konfirmationsforberedelsen gennem denne spørgeskemaundersøgelse er At vise konfirmandernes syn på den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste efter gennemførelsen af konfirmationsforberedelsen At dokumentere konfirmandernes viden fra konfirmationsforberedelsen At fremlægge konfirmandernes holdning til udvalgte eksistentielle emner At pege på emner som kan give anledning til særlig opmærksomhed i konfirmationsforberedelsen fremover Anvendt metode til dokumentation af konfirmationsforberedelsen Som metode er valgt en anonym spørgeskemaundersøgelse blandt årets konfirmander og konfirmandernes forældre på internet-tjenesten Survey Monkey. Den er sammenfattet af konsulenten og suppleret med interviews af 3 konfirmander fra årets hold. Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen af konfirmanderne er 88 % (36 konfirmander). Svarprocenten blandt forældrene er 76 % (31 konfirmandforældre). Svarprocenten er udtryk for et stort engagement fra deltagernes side. Konfirmationsforberedelsens indhold Indholdet af den aktuelle konfirmationsforberedelse tager sit udgangspunkt i Kongelig anordning om konfirmation, Det fremgår heraf, at Konfirmationsforberedelsen bygger på dåben og sigter på at styrke konfirmandens fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste Præsten har ansvaret for tilrettelæggelsen og varetagelsen af konfirmandforberedelsen Konfirmationsforberedelsen tilstræbes i et samarbejde mellem præsten og hjemmene 4

5 2. Formålet med konfirmationsforberedelsen Sognepræst Kristian Gylling har defineret formålet med konfirmationsforberedelsen således: At konfirmanderne lærer det kristne fællesskab at kende, så de oplever den kristne tro som nærværende At de får "så meget kirke" ind under huden, så de oplever, at den er deres At de lærer gudstjenestens grundstruktur at kende og oplever forskellige gudstjenesteformer At konfirmanderne lærer bøn og Fadervor, trosbekendelsen, dåb, nadver, bibelen og minimum 20 kernesalmer at kende Samarbejde med forældrene i løbet af konfirmationsforberedelsen Samarbejdet med forældrene tilrettelægges som en del af de 4 fredage med Præstepunk og midnatsgudstjeneste. Forældrene inviteres til at deltage i 1½ times samvær med spisning og i tilknytning hertil informerer og underviser præsten forældrene i temaer fra konfirmationsforberedelsen. Desuden er der en grundig forældreorientering ved konfirmandindskrivningen. Forældrene inviteres til at deltage i de 12 gudstjenester, som konfirmanderne får kryds for i løbet af konfirmationsforberedelsen. Forældrene står også for madlavningen i Impulsen på 6 af de 7 tirsdage. Sognepræst Kristian Gylling har defineret formålet med forældresamarbejdet således: At de får kendskab og viden om konfirmationsforberedelsen og udvalgte temaer fra den kristne børnelærdom At forældrene er klædt på til at drøfte konfirmationens betydning med deres konfirmand At de får kendskab til gudstjenesten og forskellige gudstjenesteformer 5

6 3. Konfirmationsforberedelsens indhold 7 Tirsdagstemaer i Impulsen: Oplæg Tid Synd/arvesynd Dåb, renselse, trosbekendelse 3,5 Sakramenterne Dåb, nadver 3,5 Gør det en forskel at bede en bøn? SMS-bønner til præsten til næste midnatsgudstjeneste, kirkeårets højtider, gennemgang af Fader Vor 3,5 Kærlighed/næstekærlighed Næstekærlighedsbuddet og sexualisterne 3,5 Død og opstandelse Uhelbredelig sygdom, død og opstandelse 3,5 Diakoni Besøg af Folkekirkens Nødhjælps Sultkaravane 3,5 Guds miskundhed og tilgivelse Gennemgang af konfirmation, konfirmationssalmer 3,5 Salmer pr. gang Bøn og meditation hver gang 4 Præstepunk med midnatsgudstjeneste Ydmyghed over for fællesskabet Temafilm Trommeworkshop 6,5 med Allehelgensgudstjeneste Kærlighed i fællesskabet Temafilm Gospelworkshop 6,5 med Jule - og gospelgudstjeneste Hengivenhed over for fællesskabet med Gospelgudstjeneste Temafilm Gospelworkshop 6,5 Tilgivelse i fællesskabet med trommegudstjeneste Temafilm Trommeworkshop 6,5 Diakoni Julemarked og symbolmaling 3 2 Events i Roskilde Domkirke Ny kirke - og gudstjeneste form 6 Diakoni Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp 3 2 samtaler i mindre gruppe Skal jeg konfirmeres, fokus på Bibelen, trosbekendelsen 2 konfirmationsord og konfirmationen 12 gudstjenester Gudstjenestekendskab 12 Læsning af Menneskesønnen (af Peter Madsen) I alt 76,5 Temafilm: 1. Adams Æbler, 2. Sorte Kugler, 3. Hævnen, 4. Passion of Christ 6

7 Metodevalg i konfirmationsforberedelsen Som grundlag for konfirmationsforberedelsen er valgt en læringstilgang, der kombinerer 4 forskellige indfaldsvinkler: 1. en videns tilgang 2. en social tilgang 3. en emotionel tilgang 4. en eksistentiel tilgang Det er udtryk for et nuanceret læringsbegreb, der både indeholder verbal undervisning og non-verbale oplevelser og erfaringer eller høre-aktiviteter og gøre-aktiviteter. Konfirmanderne tilbydes en meget varieret oplevelse, indlevelse og læring, og de afprøver den kristne børnelærdom i kombination med forskellige gudstjenesteformer og diakonale aktiviteter. Lidt uddybende om de 4 læringstilgange I den videns baserede tilgang er hovedvægten på information og forståelse, indlæring og formidling ved en præsentation af viden med en tydelig afsender, der underviser konfirmanderne. Den sociale tilgang rummer relationer og mødet mellem mennesker, mellem troværdige voksne og konfirmander. Den sociale tilgang er handlingsbaseret. Der er en tydelig rollemodel, der viser en praksis. Den emotionelle tilgang indgår oplevelser og indlevelse i kirken og kristendommens univers. Der skabes rammer for at opleve en nærværende kirke. I søndagsgudstjenesterne, i midnatsgudstjenesterne og i de 2 events i Domkirken gøres kirken til en vedkommende størrelse, der appellerer til hjerte og omtanke. Den eksistentielle tilgang går på tværs af de 3 andre tilgange. Den præsenterer temaer, ritualer og oplevelser, der lægger op til personlig stillingtagen. Der undervises og prædikes ud fra et trosbaseret ståsted, og i den eksistentielle tilgang indgår stilhed, bøn og meditation. Den aktuelle konfirmationsforberedelse fremstillet i grafisk oversigtsform Vidensbaser et tilgang Ekstistentiel tilgang Social tilgang Emotionel tilgang 7

8 Viden Salmer Fadervor Trosbekendelsen Dåb Nadver Gudstjeneste Bibelen og evangeliefortællinger "Menneskesønnen" Påskepassionen De 3 højtider Sociale oplevelser og erfaringer Kristent fællesskab Julemarked Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp Trommeundervisning og trommegudstjeneste Gospelundervisning og gospelgudstjeneste Små samtaler som sammenfatning Forberedelse af konfirmation Spisning Blå Mandag Emotionelle oplevelser og erfaringer 7 temaeftermiddag i Impulsen 4 fredage med Præstepunk Søndagsgudstjenester Film med budskaber 2 events i Roskilde Domkirke Midnatsgudstjenester Livsfortællinger ved Sexualisterne og et menneske med døden inde på livet Eksistentielle spørgsmål Tro og tvivl Kærlig og næstekærlighed Liv, død og evighed Lykke Kirken og kristendommens betydning Meditation og bøn 8

9 Undervisere og medvirkende i konfirmationsforberedelsen i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup Sognepræst Kristian Gylling Korleder Line Bøgh Nielsen Organist Jakob Bo Davidsen Graver Connie Larsen Sognegårdsværtinde Bente Vinter Karen Kirstine Hansen Teamleder gospelkor Helene Dahl Teamleder trommer Michael Aabye 4 unge fra Folkekirkens Nødhjælps Sultkaravane Koordinator for Præstepunk Stine Kastfelt Koordinator for indskrivning Pia Vintersborg og Charlotte Brejndal Frivillige medarbejdere ved Præstepunk og Blå Mandag: Henning Poulsen Linda Seneca Allan Kastfelt Carl Christiansen Mads Poulsen 6 x 4 forældre til madlavning i Impulsen Impulsens medarbejdere Rammer og overvejelser vedrørende konfirmationsforberedelsen I konfirmationsforberedelsen inddrages så mange elementer fra omverdenen som muligt, når de har relevans og fastholder fokus på den kristne børnelærdom. Teambuilding gennem tromme- og gospelundervisning er i dag 2 moderne redskaber i erhvervslivet. Ved de 4 gange Præstepunk i præstegården er valgt tromme og gospelundervisning som en måde at afprøve og understrege det kristne fællesskab på. Temafilmene tager afsæt i de unges eget filmunivers. De 4 Præstepunk rummer også sammenkomst for konfirmandforældrene, hvor de indføres i konfirmationsforberedelsens temaer og samtaler. De afsluttes med midnatsgudstjeneste for konfirmander og forældre, hvor konfirmandernes trommespil og gospelsang er integreret. Forberedelsen tager så vidt muligt udgangspunkt i de unges egen verden: Bøn og meditation udtrykkes bl.a. via SMS-bønner, og de 2 events i Roskilde Domkirke opleves som et bud på de unges særlige gudstjenesteform. Konfirmationsforberedelsen finder derudover sted i den lokale ungdomsklub Impulsen og i Ågerup kirke. Den lokale ungdomsklub, Impulsen, der er vært for de 7 tematirsdage, tager medansvar for, at konfirmationsforberedelsen får nogle kendte og optimale ungdommelige rammer. Impulsen er endvidere værter for spisningen den 7. tirsdag i konfirmationsforberedelsen. Alle konfirmationer er filmet, og alle konfirmander har deres egen video på kirkernes hjemmeside: Et nært samarbejde mellem de 2 skoler og sognepræsten gør det naturligt, at al central information udsendes via skolens intranet, og konfirmationsforberedelsen formidles derved optimalt. 15 af konfirmanderne har været minikonfirmander, og 27 har været juniorkonfirmander. 9

10 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt konfirmanderne I det efterfølgende dokumenteres konfirmandernes viden og deres holdning til visse eksistentielle spørgsmål efter konfirmationsforberedelsen. Undersøgelsen viser endvidere konfirmandernes sociale erfaringer og oplevelser fra selve konfirmationsforberedelsen. Konfirmandernes viden Som nedenstående diagrammer viser, har konfirmanderne en stor viden om den kristne børnelærdom, om gudstjenesten, sakramenter og bøn efter konfirmationsforberedelsen. Til udsagnet Jeg kan bruge Fadervor og trosbekendelsen siger 88 % af konfirmanderne eller sikkert. 7 % er usikre og 5 % ved ikke. Fadervor og trosbekendelsen Konfirmandernes viden om dåb og nadver er helt sikker eller sikker med en procent på 99 %, 1 % er usikker. Dåb og nadver 10

11 Konfirmandernes kendskab til salmer fordeler sig med 81 % helt sikkert eller sikkert, 14 % usikkert og 5 % usikker viden om salmerne. Salmer Konfirmanderne ved nu, hvorfor vi fejrer jul, påske og pinse helt sikre eller sikre er 94 %, mens 6 % er usikre. Jul, Påske og Pinse Konfirmanderne kender fortællingerne om Jesus fra Menneskesønnen, Bibelen og præstens prædikener fordelt med 91 % har helt sikker viden og sikker viden, 7 % har usikker viden og 2 % ved ikke om fortællingerne. Kender fortællingerne om Jesus 11

12 Konfirmandernes fortrolighed med gudstjeneste og nadver er på 86 % helt sikker eller sikker viden, 8 % usikkerhed og 6 % uvidenhed. Gudstjeneste og nadver Konfirmanderne og eksistentielle spørgsmål Konfirmandernes forhold til eksistentielle spørgsmål vises gennem deres syn på tro og tvivl, hvad kristendommen betyder for dem, hvor vigtig kirken er for dem, og hvad kristendommen, bøn og meditation betyder i deres liv nu. Til Jeg tror og tvivler på det med Gud svarer 86 %, at de er helt sikre eller sikre, mens 7 % er usikre og 7 ikke ved det. Tror og tvivler på det med Gud 12

13 Om Kærlighed er større for mig nu svarer 84 %, at de er helt sikre eller sikre nu, mens 8 % er usikre og 8 % ikke ved det. Kærlighed større for mig nu Om Kirken er vigtig for mig nu siger 46 %, at de er helt sikre eller sikre, mens 27 % er usikre og 27 % ikke ved det. Kirken er vigtig for mig nu Om Kristendommen betyder noget i mit liv siger 51 % helt sikkert eller sikkert, 27 % siger usikkert og 22 % ved det ikke. Kristendommen betyder noget i mit liv 13

14 Kirken er blevet min kirke er helt sikkert eller sikkert for 59 %, 16 % er usikre og 25 % ved det ikke. Kirken er min kirke nu Om Bøn og meditation er vigtig for mig nu mener 47 % sig helt sikre eller sikre, 39 % er usikre og 14 % ved det ikke. Bøn og meditation vigtig for mig Konfirmandernes sociale oplevelser Konfirmandernes sociale oplevelser og erfaringer opstår gennem julemarked, indsamling til Folkekirkens Nødhjælp, gennem trommeundervisning, gospelundervisning, samtaler i små grupper og konfirmation på små hold samt Blå Mandag og spisefællesskaber. Alle aktiviteter er fællesskabs skabende og eksempler på kristent fællesskab. Den positive holdning til Julemarked i Ågerup og landsindsamling til Folkekirkens Nødhjælp fordeler sig med 81 %, der er helt sikkert enige eller enige, 19 % er usikre i deres holdning og 0 % ved ikke. Julemarked og indsamling til Folkekirkens Nødhjælp 14

15 Godt med Gospel og trommer i kirken er 70 % helt sikre eller sikre på, 22 % er usikre og 8 % ved ikke. Gospel og trommer i kirken 2 samtaler i små grupper er vigtige, fordi de samler de kristne emner op er helt sikkert eller sikkert for 89 %, 8 % er usikre og 3 % ved det ikke. Samtale i små grupper Konfirmation i små grupper, så der kan komme mange gæster med i kirke, betyder helt sikkert eller sikkert noget for 92 %, er usikkert for 8 % og vides ikke af 0 %. Konfirmation i små grupper 15

16 Konfirmandernes emotionelle oplevelser og erfaringer Til 4 fredage med Præstepunk er noget særligt, har 90 % sagt helt sikkert eller sikkert, 10 % er usikre og 0 % ved det ikke. Fredags præstepunk 7 eftermiddage i Impulsen fik konfirmanderne til at tænke over deres tro: 76 % er helt sikre eller sikre, 19 % er usikre og 5 % ved det ikke. 7 eftermiddage i Impulsen fik mig til at tænke over, hvad jeg tror på Om de 2 Domkirke events gav 91 % udtryk, at de er meget enige eller enige i, at de gav gode oplevelser, det er usikkert for 0 % og 9 % ved det ikke. 2 Domkirke events 16

17 Temafilm har helt sikkert eller sikkert lært 83 % af konfirmanderne at tænke over tingene, mens det er usikkert for 11 % og 6 % ved det ikke. Temafilm gav noget at tænke over Sammenfatning af konfirmandernes besvarelse Med en svarprocent på 88 % tilkendegiver konfirmanderne deres store interesse for konfirmationsforberedelsen. På videnområdet dokumenteres konfirmandernes viden om de centrale kristne temaer som bøn, trosbekendelse, dåb, nadver, gudstjeneste, beretninger fra Bibelen, højtider og salmer. Topscorer er viden om dåb og nadver med 99 %, der er helt sikre eller sikre, mens højtiderne følger efter med 94 % helt sikre eller sikre konfirmander. Konfirmandernes øvrige viden fordeler sig med 91 %, der helt sikkert eller sikkert kender fortællingerne om Jesus, 88 % der helt sikkert eller sikkert kan bruge Fadervor og trosbekendelsen, 86 % har fortrolighed med gudstjeneste og nadver, og 81 % har helt sikkert eller sikkert kendskab til salmerne. Deres samlede viden om kristendom og kirke er et meget tilfredsstillende resultat af konfirmandundervisningen. Samtidig giver det laveste kendskab til salmerne anledning til at foreslå, at undervisning i og brugen af salmerne i konfirmationsundervisningen genovervejes, så konfirmandernes viden og fortrolighed højnes. Af de sociale oplevelser vurderer 92 % af konfirmanderne, at konfirmation i små grupper har en stor betydning, og tilsvarende har samtaler i små grupper helt sikker eller sikker opbakning hos 89 %. 81 % af konfirmanderne mener, at de helt sikkert eller sikkert er positive over for julemarked og indsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Opbakningen til Gospel og Trommer er helt sikker eller sikker hos 70 % af konfirmanderne. Den positive vurdering af de sociale oplevelser og deres betydning for konfirmanderne understreger værdien af en mangfoldig og varieret konfirmationsforberedelse. Gennem disse aktiviteter møder konfirmanderne en aktiv og moderne kirke, der også henvender sig til de unge og vil inddrage dem. Til de emotionelle oplevelser siger 90 % af konfirmanderne, at de helt sikkert eller sikkert synes, at fredage med Præstepunk er noget særligt. Eftermiddage i Impulsen har en pæn vurdering med 76 % konfirmanderne, der mener, at de helt sikkert eller sikkert er kommet til at tænke over deres tro. De 2 domkirke events er topscorer, idet 91 % af konfirmanderne har haft gode oplevelser netop der. 83 % af konfirmanderne har helt sikkert eller sikkert lært at tænke over tingene gennem temafilmene. Strukturen med 4 gange Præstepunk på i alt 26 timer, og 7 tirsdage i Impulsen på 24,5 timer giver en sammenhængende og helhedsorienteret konfirmationsforberedelse. 17

18 Samlet set har konfirmanderne haft nogle emotionelle oplevelser, der er unikke, og undervisningsformen er værdifuld som alternativ til konfirmandernes øvrige læringsformer i deres skolegang. På det eksistentielle område svarer konfirmandernes meget åbent på deres indstilling til at tro og tvivle på det med Gud, til kærlighed, til kirken, til kristendommens betydning i deres liv og til bøn og meditation. Flest (86 %) er helt sikre eller sikre på, at de tror og tvivler på det med Gud, 84 % er helt sikre eller sikre på, at kærlighed nu er større for dem, og kirken som vores kirke fordeler sig med 59 % helt sikre eller sikre på dette. Mere end halvdelen (51 %) er helt sikre eller sikre på, at kristendommen betyder noget i deres liv, 47 % finder, at bøn og meditation helt sikkert eller sikkert er vigtig for dem nu, og 46 % mener helt sikkert eller sikkert, at kirken er vigtig for dem nu. Usikkerheden eller ved ikke er altså størst over for bøn og meditation samt om kirken er vigtig over for konfirmanderne nu. Samlet set har konfirmationsforberedelsen givet konfirmanderne en baggrund for at tage stilling til visse eksistentielle emner og udtrykke deres sikkerhed og usikkerhed i forhold til tro og kærlighed samt deres indstilling til kirke, bøn og meditation. Om forholdet mellem forventninger til konfirmationsforberedelsen fra september 2014 og denne spørgeskemaundersøgelse På 3 punkter er der interessante oplysninger mellem forventninger og den erfarede konfirmationsforberedelse at spore. Det vedrører dåb og nadver, salmer og gudstjeneste. I forventningsundersøgelsen til konfirmationsforberedelsen var der flg. tilkendegivelser: 20 % havde ingen forventninger til udbyttet af dåb og nadver 45 % havde ingen forventninger til deres viden om salmer 26 % havde ingen forventninger til udbyttet af gudstjenester Sammenholdt med nærværende spørgeskemaundersøgelse er: 1 % usikre på deres udbytte af dåb og nadver i konfirmationsforberedelsen 19 % er usikre eller ved ikke om deres udbytte af salmerne 14 % er usikre eller ved ikke om deres udbytte af gudstjenesterne Ligeledes er der på to andre punkter nogle interessante observationer mellem forventninger og den opnåede viden og erfaring: 15 % var usikre på deres stillingtagen til tro og tvivl på det med Gud ved forventningsundersøgelsen. I nærværende spørgeskemaundersøgelse er det tilsvarende spørgsmål besvaret med 16 % usikkerhed eller ved ikke. Tro og tvivl på det med Gud forholder sig altså på samme niveau både før og efter konfirmationsforberedelsen. 17 % var ved forventningsundersøgelsen usikre på at tage stilling til bøn og meditation i konfirmationsforberedelsesforløbet. I nærværende undersøgelse har 53 % svaret, at de er usikre eller ved ikke, om bøn og meditation er vigtig for dem nu. Det skal siges, at der er en forskellighed i formuleringen af spørgsmålet vedr. bøn og meditation i de 2 undersøgelser, men det er interessant, at usikkerheden og ved ikke om bøn og meditation er så markant. 18

19 Omvendt sendes der i nærværende besvarelse et klart signal om, at bøn og meditation er et konfirmationsemne, der bør have den allerstørste bevågenhed. 5. Analyse af spørgeskemaundersøgelse blandt konfirmandforældrene 31 forældre til konfirmanderne har svaret på spørgeskemaundersøgelsen for konfirmandforældre. De har svaret på deres eget spørgeskema, som har været tilgængeligt samtidig med konfirmandernes. Svarprocenten for forældrenes spørgeskemaundersøgelse er 76 %, som er en solid tilbagemelding. Til udsagnet: Vores konfirmand har fået os til at snakke om de kristne emner derhjemme svarer 80 % helt enig eller enig, 9 % ved ikke og 11 % er uenig. Snakket om kristne emner hjemme Meget enig Enig Uenig Vores konfirmand har fortalt hjemme om oplevelserne under konfirmationsforberedelserne - til det svarer 97 % meget enig eller enig og 3 % ved det ikke. Ingen er uenige. Fortalt om konfirmationsforberedelse Meget enig Enig Uenig 19

20 94 % af forældrene er helt enige eller enige i, at de kender indholdet af konfirmationsforberedelsen, 3 % ved det ikke, og 3 % er uenige. Forældrene kender indhold af konfirmationsforberedelsen Meget enig Enig Uenig 49 % af forældrene er blevet interesseret i kirken, 45 % ved det ikke og 6 % er ikke blevet interesseret. Forældrene blevet interesseret i kirken Meget enig Enig Uenig Forældrenes information om konfirmationsforberedelsen gennem Fredagspunk: til det siger 81 %, at de er meget enige eller enige. 19 % ved det ikke. Forældrene følt sig informeret gennem Fredagspunk Meget enig Enig Uenig 20

21 Forældre, der har fået indblik i den kristne tros begreber fra deltagelse i Fredagspunk, fordeler sig med 81 %, der er helt enige eller enige, 19 % ved ikke og ingen er uenige. Fredagspunk givet forældre indblik i den kristne tro Meget enig Enig Uenig 90 % af forældrene har oplevet de obligatoriske gudstjenester sammen med konfirmanderne som nærværende og 10 % ved ikke. Obligatoriske gudstjenester nærværende for forældrene Meget enig Enig Uenig Forældrene har fået den nødvendige information om konfirmationsforberedelsen til det siger 91 % af forældrene, at de er helt enige eller enige. 6 % ved ikke og 3 % er uenige. Nødvendig information om konfirmationsforberedelsen Meget enig Enig Uenig 21

22 Sammenfatning af forældrenes besvarelse Med en besvarelsesprocent på 76 % viser forældrene en stor opbakning til og interesse for deres konfirmand og for konfirmationsforberedelsen. Med et forældrekendskab til konfirmationsforberedelsen indhold på 94 %, og det at 91 % svarer, at de har fået den nødvendige information om konfirmationsforberedelsen, er forældrene inddraget positivt i konfirmationsforberedelsen. 97 % af forældrene har hørt om konfirmandernes oplevelser under konfirmationsforberedelsen, og hos 80 % har man hjemme talt om de kristne emner, hvilket vidner et meget stort engagement i familierne i anledning af konfirmationen. Hertil kommer, at 90 % af forældrene har oplevet de obligatoriske gudstjenester sammen med konfirmanderne som nærværende, 81 % har fået indblik i den kristne tros begreber, og 49 % af dem er blevet interesseret i kirken. Samlet set er forældrenes engagement i børnenes konfirmation meget stor, og de har fået styrket deres opmærksomhed om den kristne tro i et meget betydeligt omfang. Dog er 49 % af forældrene blevet interesseret i kirken, mens 51 % ikke ved det eller er usikre. Dette forhold er værd at bemærke. 6. Anbefalinger på baggrund af den gennemførte forventningsundersøgelse samt de to spørgeskemaundersøgelser blandt konfirmander og deres forældre Med de mange positive tilkendegivelser over konfirmandforberedelsen, dens indhold og rammer fremlægges flg. anbefalinger til overvejelse: Salmernes temaer fremlægges tydeligt sammen med dagens tema i de 7 eftermiddage i Impulsen Salmerne udvælges ud fra både emner, klassisk/moderne salmedigtning og musikalsk og moderne tilsnit fx kirkeåret, Treenigheden osv. Hvad jeg kan bruge min kirke til præsenteres som selvstændigt tema for konfirmander og konfirmandforældre bl.a. til sjælesorg, ved stress, ved sorg, ved kriser, ved ægteskabsproblematikker, ved misbrug Bøn og meditation afprøves med flere forskellige metoder blandt konfirmanderne, og at konfirmanderne inviteres til at deltage aktivt i udformningen heraf evt. også som en del af sommerens ungdomslejr 22

23 Interviews med konfirmander 3 konfirmander: Benjamin Andersen, Magnus Vinterberg og Nicolaj Balling valgte frivilligt at lade sig interviewe til denne evaluering. Benjamin Andersen: "Det var virkelig fedt med "Præstepunk. Det var også nogle gode film. De tolkede noget af det, som Kristian havde sagt. Det er afslappet med Præstepunk men det er også religionsrelateret. Det er et plus, at forældrene kommer og hører noget om konfirmationsforberedelsen og kommer med til gudstjenesten. Det er en god anledning til at få snakket derhjemme. De to gange i Domkirken var noget helt særligt. Nogle fede aktiviteter og godt at komme rundt og se forskelligt inde i Domkirken. Det var fedt, at være så mange konfirmander sammen. Jeg har lært, at kristendommen kan binde os sammen. Vi var forskellige klasser, og vi kom til at lære hinanden at kende. Det var godt at læse Menneskesønnen. Du lærer historien om Jesus at kende, så du husker den godt. Det er svært, når man læser det i Ny Testamente. Det var sjovt at prøve gospel, men én gang er nok. Evt. kunne man kombinere gospel og trommer, så man kunne vælge. Perfekt med Blå Mandag sammen ellers bliver det hver for sig og så er der nogen, som ikke hører til. Fint program og godt med spisning hos Peter Liep, så man får noget ordentligt. Jeg vil foreslå, at de 7 tirsdage i Impulsen bliver mere tematiske: at Kristian introducerer først, så går vi i kirken og synger salmer, der passer til fx højtiderne og hører nogle tekster fra Bibelen. Jeg husker bedst de temaer, som var meget konkrete: de unge, som fortalte om indsamling (Sultkaravanen fra Folkekirkens Nødhjælp) og Stefan, som talte om liv og død (Stefan er døende på grund af cancer). Jeg vil også foreslå, at vi gør noget fælles, når vi har spist i Impulsen, så vi ikke bare venter på at få lov til at gå. Til min konfirmationsfest snakkede vi meget om det, der var sket i kirken: det med lystænding til bønnerne var fantastisk, det var også godt med Kristians telefontrick (opringning fra Vor Herre). Det blev en meget federe gudstjeneste end en normal gudstjeneste. Folk lyttede og sugede til sig. Det var godt både for mig som konfirmand og for mine gæster. Magnus Vintersborg: Hvis du tror med hjertet, er det ikke urealistisk. Det hele var meget fint. Jeg går på en kristen skole (Sankt Josephs skole i Roskilde), så jeg har ikke rigtig lært noget nyt, men det har været godt at få frisket det op. Det var rigtig hyggeligt i Domkirken og fedt med de mange forskellige aktiviteter der. Det med trommer var virkelig godt og også gospel. Vi grinede meget og hyggede og alligevel handlede det om Gud. Det betød meget at se kristne film.

24 Menneskesønnen var fin nok, fordi der var illustrationer jeg er ikke så meget til bøger. Jeg kendte godt fortællingerne, men jeg følte, at jeg tvivlede meget, og Kristian satte godt fokus på det med tro og tvivl. Jeg synes ikke, at Præstepunk skal slutte så sent. Det var fedt med konfirmationsgudstjenesten. Det med telefonen (at Vor Herre ringede) var et frisk pust. Dejligt med så mange mennesker, og at jeg var midtpunkt en hel dag. Og så elsker jeg konceptet med at vi har fælles Blå Mandag. Nicolaj Balling: Jeg har lært af konfirmationsforberedelsen, at kærligheden er det største. Og jeg har fået nye venner fra Lilleskolen, som jeg ikke kendte. Meditation var godt. Jeg blev inspireret, fordi Kristian gav nogle stikord. En film om et emne er en fin måde at lære noget på. Man får mere ud af det, når man snakker om filmen. Det at spille trommer var noget helt særligt, fordi man lærte nogle gode ting. Michael (Aabye) var god til at lære os det. Jeg manglede, at vi talte sammen lidt mere sammen om Menneskesønnen. Det var sjovt at prøve gospel og også lidt svært at synge og bevæge sig samtidigt. Jeg synes, at Præstepunk skal slutte lidt tidligere, men det hele var ellers godt. Det var også sjovt og lærerigt at deltage i Grundlovsarrangementet (som var for 7. og 8. klasserne). Godt med ungdomspanel af unge politikere. Det var også godt med en fælles Blå Mandag. Sjovt at prøve Gokart og at gå rundt med sine venner på Bakken. Det var god mad på Peter Liebs Hus. Det der betød mest for mig, var lige det øjeblik, jeg blev konfirmeret. Det var også godt, at Kristians telefon ringede. En sjov ting at Vor Herre ringede. Det fik gæsterne til at grine og lytte lidt ekstra. 24