AMI RAPPORT 53. Mikrobiologiske Insektbekæmpelsesmidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMI RAPPORT 53. Mikrobiologiske Insektbekæmpelsesmidler"

Transkript

1 AMI RAPPORT 53 Mikrobiologiske Insektbekæmpelsesmidler

2 AMI RAPPORT 53 Mikrobiologiske Insektbekæmpelsesmidler forekomst af Bacillus thuringiensis i tarmfloraen hos væksthusarbejdere Gert Bolander Jensen, Arbejdsmiljøinstituttet Lars Andrup, Arbejdsmiljøinstituttet Bodil L. Jacobsen, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, Fødevaredirektoratet Preben Larsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital Arbejdsmiljøinstituttet København, september 2001

3 AMI Rapport 53 Mikrobiologiske Insektbekæmpelsesmidler forekomst af Bacillus thuringiensis i tarmfloraen hos væksthusarbejdere Gert Bolander Jensen, Arbejdsmiljøinstituttet Lars Andrup, Arbejdsmiljøinstituttet Bodil L. Jacobsen, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, Fødevaredirektoratet Preben Larsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital Tryk: DTK kommunikation ISBN København Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: (+45) Fax: (+45) homepage:

4 FORORD Anvendelsen af biopesticider, specielt mikrobiologiske insektbekæmpe lsesmidler, har været stigende i de sidste år i Danmark. Mere end 95% af disse bekæmpelsesmidler er baseret på bakterien Bacillus thuringiensis, der er i stand til at slå visse insektlarver ihjel. Som ved enhver anden introduktion af nye produkter og produktionsformer er det af stor vigtighed, at undersøge om man også introducerer nye problemer for miljø eller arbejdsmiljø. Formålet med denne rapport er at formidle de undersøgelsesresultater, der er fremkommet ved et samarbejdsprojekt mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi ved Fødevaredirektoratet og Arbejdsmiljø instituttet. Undersøgelsen omhandler forekomst af B. thuringiensis i tarmfloraen hos væksthusarbejdere, som arbejder med mikrobiologiske bekæmpelsesmidler baseret på B. thuringiensis. Yderligere gennemgår vi den nuværende viden om potentielle risici ved B. thuringiensis, herunder problemstillingen ved det nære slægtskab mellem B. thuringiensis og madforgiftningsbakterien Bacillus cereus. Undersøgelsen blev finansieret af Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets Servicecenter. I forbindelse med projektet blev der nedsat en følgegruppe bestående af Kristine Jensen, BAR Jord til Bord samt Dorte Harning og Flemming Lander, begge Arbejdstilsynet. Følgegruppen takkes for konstruktivt samarbejde. Vi vil gerne takke de involverede gartnerier på Fyn for opbakning og entusiasme omkring undersøgelserne. En særlig tak til de mange frivillige forsøgspersoner på gartnerierne, der gjorde det muligt at gennemføre denne undersøgelse. Tak til ekstern lektør forsker Bjarne Munk Hansen ved Danmarks Miljøundersøgelser for værdifulde kommentarer og forslag, der er indarbejdet i rapporten. Gert Bolander Jensen Forsker August 2001

5

6 INDHOLD FORORD... 3 INDHOLD... 5 RESUME... 9 Formål...9 Resultater & konklusion...9 Anbefalinger til forholdsregler i arbejdsmiljøet...10 SUMMARY...13 Objective...13 Results and conclusion...13 Recommendations for measures in the working environment...14 INDLEDNING...15 Baggrund for rapporten...15 Historien om B. thuringiensis som pesticid...16 Slægtskabsforhold...22 Plasmider...23 Transposoner...23

7 Slægtskab med B. cereus & B. anthracis...24 B. thuringiensis toksiner...25 Delta-endotoksiner...25 Cyt toksiner...29 Vegetative insekticidal proteiner...29 Immun inhibitor A...29 Resistensudvikling...29 Begrænset anvendelse...31 Andre toksiner & virulensfaktorer...32 Phospolipase C...32 Sphingomyelinase...32 Beta-exotoksin...33 Hæmolysin BL (HBL) og Non-hæmolytisk toksin (NHE)...33 Enterotoksin T...34 plcr regulon...35 Thuringiolysin O...35 Andre hæmolysiner...35 Forekomst af emetisk toksin hos B. thuringiensis?...36 Toksicitet overfor vertebrater (pattedyr/mennesker)...36 Bacillus thuringiensis & infektioner...38 Risikovurdering...41 Karakterisering & identifikationsmetoder...42 Serotypning...43 Fag typning...44 DNA analysemetoder...44 Multilokus enzym elektroforese (MEE)...44 Ribotypning...45 Plasmidprofiler...45 Substratforgæring...46

8 PCR-baseret identifikation...46 RAPD...47 Mikroskopering...47 Andre analysemetoder...47 Specifikke substrater og sporeberigelse...48 FORSØGSRESULTATER...49 Formål fase Metoder...49 Isolering af B.cereus-lignende bakterier fra fæces...50 Plasmidoprensninger...50 Verifikation af taksonomisk tilhørsforhold...52 Krystaltoksiner...52 Enterotoksiner...52 Slægtskab med kommercielle stammer...53 Resultater fase Metodeudvikling...54 Genfindingsprocenter...54 Taksonomi og krystaltoksiner...54 Enterotoksiner...55 Slægtskab med kommercielle stammer...56 Konklusion...57 Fase Formål fase Metode...59 Isolering af B. cereus-lignende bakterier fra luft...60 Resultater fase

9 DISKUSSION & KONKLUSION...69 Naturlig forekomst af B. cereus...69 Eksponeringsvej...69 Infektiv dosis/symptomer fra mave-tarmkanalen...69 Anbefalinger...70 LITTERATURLISTE...71 BILAG...85

10 RESUME FORMÅL Formålet med denne rapport er at formidle de undersøgelsesresultater, der er fremkommet ved et samarbejdsprojekt mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi ved Fødevaredirektoratet og Arbejdsmiljø instituttet. Undersøgelsen omhandler forekomst af bakterien Bacillus thuringiensis i tarmfloraen hos væksthusarbejdere, der arbejder med biologiske bekæmpelsesmidler baseret på B. thuringiensis, som anvendes til insektbekæmpe l- se. Yderligere vil vi i denne rapport redegøre for problemstillingen ved det nære slægtskab mellem det mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel B. thuringiensis og madforgiftningsbakterien Bacillus cereus. RESULTATER & KONKLUSION I den første fase blev der udviklet en metode til at isolere B. cereus-lignende bakteriestammer fra human fæces, samt molekylærbiologiske teknikker til at identificere og karakterisere disse. Der blev indsamlet prøver fra syv B. thuringiensis-eksponerede og fem ikke eksponerede væksthusarbejdere. To af prøverne indeholdt B. cereus-lignende bakterier (begge fra den B. thuringiensis-eksponerede gruppe). Den molekylærbiologiske karakterisering af disse isolater viste, at det ene isolat, med meget stor sandsynlighed, er identisk med den aktive bakterie i det kommercielle insekticid Dipel (B. thuringiensis subsp. kurstaki HD-1). Samtlige isolater blev endvidere undersøgt for tilstedeværelsen af generne for tre forskellige enterotoksiner, beskrevet som værende af betydning for B. cereus's evne til at forårsage gastroenteritis. Alle isolaterne indeholdt mindst et af disse enterotoksin-gener. Bakterier isoleret fra de tre kommercielle produkter Dipel, Bactimos og Vectobac (de to sidstnævnte begge med B. thuringiensis subsp. israelensis) samt 9

11 det andet isolat fra fæces-prøverne indeholdt også generne for alle de undersøgte enterotoksiner. I den anden fase af projektet, der forløb i foråret 2001, blev tyve gartneriarbejdere udstyret med personbåret udstyr med filtre til opsamling af mikroorganismer fra luften i løbet af en enkelt arbejdsdag som mål for eksponering. Desuden blev deres arbejdsprocesser beskrevet og et helbredsspørgeskema udfyldt med henblik på afrapportering af selvoplevede maveproblemer. Forsøgspersonerne afleverede fæcesprøver en til fem dage efter indsamling af luftprøver, og B. cereus-lignende bakterier blev oprenset herfra. Traditionelle mikrobiologiske metoder samt molekylærbiologiske metoder optimeret i fase 1 af projektet blev anvendt ved karakteriseringen af de isolerede bakterier. I denne del af projektet blev der fundet B. thuringiensis subsp. israelensis i fæces-prøverne, der ikke kunne skelnes fra de anvendte kommercielle produkter i dette tilfælde Bactimos og Vectobac. ANBEFALINGER TIL FORHOLDSREGLER I ARBEJDSMILJØET Det var muligt, selv med begrænset statistisk materiale, at se en korrelation mellem arbejdsproces og fundet af B. thuringiensis i fæces. Yderligere var det muligt at se en sammenhæng mellem eksponering målt på filtre og fundet af B. thuringiensis i fæces. Der var dog ingen umiddelbar sammenhæng mellem selvoplevede maveproblemer og fundet af B. thuringiensis i fæces. At B. thuringiensis fra kommercielle biopesticider indeholder gener for enterotoksiner indikerer, at disse biopesticider udgør en potentiel sundhedsrisiko for væksthusarbejderne. Det er derfor anbefalelsesværdigt, i forbindelse med oplæring og uddannelse af landbrugsarbejdere, gartneria rbejdere og andre, der anvender mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, at gøre opmærksom på de potentielle problemer, der er ved anvendelsen af B. thuringiensis-baserede biopesticider. Det skal understreges, at kommercie lle biopesticider baseret på B. thuringiensis verden over har haft en lang og uproblematisk karriere i landbrug, skovbrug, gartneri, bekæmpelse af malariamyg og i rekreative områder og med kun meget få rapporterede komplikationer. På grund af det nære slægtskab med B. cereus er det dog anbefalelsesværdigt, at brugeren af B. thuringiensis-baserede biopesticider anvender maske under håndtering og udbringning af produktet og i øvrigt iagttager almindelige hygiejniske forholdsregler (håndvask) efter udbringning. Der kan yderligere være helbreds- 10

12 mæssige problemer knyttet til anvendelsen af B. thuringiensis-baserede biopesticider, hvis brugeren eller andre, der kan komme i forbindelse med biopesticiderne har svækket immunforsvar. 11

13 12

14 SUMMARY OBJECTIVE The purpose of this report is to disseminate the results of a joint project between the Department of Occupational and Environmental Medicine, Odense University Hospital; Institute of Food Safety and Toxicology, The Danish Veterinary and Food Administration; and the National Institute of Occupational Health. The study deals with the occurrence of Bacillus thuringiensis in the intestine of greenhouse workers working with biopesticides based on B. thuringiensis. Furthermore, this report gives details on the problem of the close relationship between the microbial insecticide B. thuringiensis and the food poisoning bacterium Bacillus cereus. RESULTS AND CONCLUSION During the first phase of the project a method was developed to isolate B. cereus-like bacteria from human faeces. Furthermore, the molecular biology techniques to identify and characterize these bacteria were improved. Seven samples from exposed and five samples from non-exposed greenhouse workers were collected. Two of the samples contained B. cereus-like bacteria (both came from the B. thuringiensis-exposed group). Molecular biology characterization of these isolates showed, with a high degree of probability, that they were identical to the active bacterium in the commercial insecticide Dipel (i.e. B. thuringiensis subsp. kurstaki HD-1). Additionally, all isolates were examined for the presence of the genes for three different enterotoxins, all known from B. cereus to be of importance for the ability to cause gastroenteritis. At least one of these genes was found in all isolates. Bacteria isolated from the commercial products Dipel, Bactimos, and Vectobac (the latter two contains B. thuringiensis subsp. israelensis as the active in- 13

15 gredient) and one isolate from the faecal samples all contained the genes for every enterotoxin examined. In the second phase of the project, carried out in the spring 2001, twenty greenhouse workers were individually fitted out with equipment for sampling of microorganisms during one workday as a measurement of exposure. Additionally, the work processes were described and a health questionnaire completed in order to report personally experienced gastric disorders. The persons handed in faecal samples one to five days after personal sampling and B. cereus-like bacteria were isolated from these samples. Classical microbiological methods along with molecular biology techniques were used in the characterization of the isolated bacteria. In the faecal samples B. thuringiensis subsp. israelensis were found that could not be distinguished from the commercial products used (in this case Bactimos and Vectobac ). RECOMMENDATIONS FOR MEASURES IN THE WORKING ENVIRONMENT It was possible, even with limited statistical data, to see a correlation between work processes and the occurrence of B. thuringiensis in the faeces. Additionally, it was possible to see a correlation between the number of bacteria found on the individually exposed filters and the presence of B. thuringiensis in faeces. However, there was no correlation between personally experienced gastric disorders and the presence of B. thuringiensis in faeces. The fact that B. thuringiensis isolated from commercial sources contain enterotoxin genes indicates that these biopesticides pose a potential health risk for the greenhouse workers. It is therefore appropriate to stress the potential problems related to the use of B. thuringiensis-based biopesticides. However, it must be emphasized that biopesticides based on B. thuringiensis have had a long and unproblematic career as a biopesticide and only sporadic clinical case reports involving B. thuringiensis have been published. However, because of the close relationship with B. cereus it is advisable for the user of B. thuringiensis-based products to use a mask during handling of the product and to observe general hygienically precautions after handling (i.e. hand washing) of the biopetsicide. Finally, there might be health related problems associated with the use of B. thuringie nsis-based products, if the individuals that come in to contact with the product have weak or impaired microbe-clearance capacities and/or immune response systems. 14

16 INDLEDNING BAGGRUND FOR RAPPORTEN Denne rapport tager udgangspunkt i bakterien Bacillus thuringiensis (Bt) som mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel til insektbekæmpelse. Et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel er ifølge dansk lovgivning blandt andet en mikrobiologisk enhed, der er i stand til at udveksle genetisk materiale eller reproducere sig selv. Bakterien B. thuringiensis, der i øvrigt udmærker sig ved at kunne begge dele, er det hyppigst anvendte biopesticid og udgør 95% af markedet for mikrobielle insekticider. B. thuringiensis er meget tæt beslægtet med blandt andet madforgiftningsbakterien B. cereus. På basis af litteraturgennemgang redegør denne rapport for blandt andet slægtsforhold, identifikationsmetoder, virulensfaktorer og den specifikke funktion af B. thuringiensis overfor insekter. Yderligere indeholder rapporten resultater af forsøgsdata indsamlet i foråret 2001, hvor personale på fire danske gartnerier beredvilligt har stillet sig til rådighed for denne undersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at se, om brug af B. thuringiensis som biologisk bekæmpelsesmiddel kan give mave-tarm problemer. B. thuringie n- sis-baserede transgene planter vil ikke blive behandlet i rapporten. B. thuringiensis indgår blandt andet i produkterne Bactimos, Vectobac og Dipel. Man ved, at i nogle arbejdsprocesser f.eks. ved affalds-håndtering kan en massiv udsættelse for selv naturligt forekommende mikroorganismer i forbindelse med bestemte arbejdsfunktioner give risiko for udvikling af blandt andet mave-tarm problemer (Ivens et al. 1999). Rapporten er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi ved Fødevaredirektoratet samt Arbejdsmiljøinstituttet. 15

17 HISTORIEN OM B. THURINGIENSIS SOM PESTICID Hvad er Bacillus thuringiensis? Det er et spørgsmål, der har beskæftiget mange forskere, der har arbejdet med denne specielle bakterie. B. thuringiensis hører til Bacillus-slægten, og er karakteriseret ved at være en stavformet, fakultativ aerob, bevægelig, Gram-positiv bakterie. Bakterie -slægten Bacillus er yderligere kendetegnet ved at kunne danne endosporer. Endosporer er hvile stadier af bakterien, der er meget modstandsdygtige overfor udtørring og andre ydre miljøpåvirkninger. Man har fundet eksempler på, at Bacillus-sporer kunne genoplives fra materiale, der blev kulstof-14 dateret til at være ca. 200 år gammelt (Smith et al. 2000). Sporespiring kan ske når de rette ernæringsrige forhold opstår omkring dem (se figur 1). Figur 1. Sporulerings -spiringsforløb for Bacillus Historien om Bacillus thuringiensis startede for et hundrede år siden da den japanske bakteriolog S. Ishiwata i 1901 isolerede bakterien fra døde silkesommerfugle-larver (Bombyx mori). Ishiwata navngav bakterien B. sotto, og beskrev i 1905 sygdommen som bakterien forårsagede i larverne. Blandt andet bemærkede Ishiwata, at larverne døde, før bakterierne nåede at gro, og han konkluderede at et giftstof muligvis var årsagen. Nogle år senere, i 1911, isolerede Ernst Berliner en lignende bakterie fra melmøl-larver (Ephestia 16

18 kuhniella) fundet i et nedlagt kornmagasin i Thüringen i Tyskland. Berliner var i stand til at vise, at bakterien kunne slå larver ihjel, og da Ishiwata tidligere ikke havde beskrevet bakterien detaljeret nok, var det Berliner, der opkaldte bakterien Bacillus thuringiensis. To andre japanske forskere, Aoki og Chigasaki, fortsatte Ishiwatas studier og kunne i 1916 rapportere at toksiciteten skyldtes et protein, der var knyttet til bakterie cellerne i gamle bakterie-kulturer fyldt med sporer. Unge kulturer med vegetative (voksende) celler var ikke toksiske. Herefter var forskningen indenfor dette område forsvindende lille. Dette skyldtes dels, at man i Japan ikke havde de store problemer med infektioner af silkesommerfugle-larver med B. thuringiensis, samt at forskningen indenfor disse områder var sat i bero i Europa på grund af 1. verdenskrig. Berliners isolat gik tabt, men interessen for B. thuringiensis blev genfødt, da Mattes (i 1927) gentog Berliners forsøg, og reisolerede bakterien fra den samme vært. Mattes observerede, ligesom Berliner havde gjort det tidligere, at udover sporen, fandtes et yderligere legeme som de benævnte Restkörper. I dag ved vi, at det er proteinudfældninger, såkaldte krystal-proteiner, som Mattes dengang observerede. Det er disse krystal-proteiner, der er ansvarlige for den insekticidale effekt af B. thuringiensis. Mattes isolat er det hyppigst forekommende i de tidlige kommercielle B. thuringiensis-baserede produkter. Det første produkt baseret på B. thuringiensis kom på markedet i Frankrig i 1938, under navnet Sporeine (Beegle and Yamamoto 1992). Den amerikanske professor Edward A. Steinhaus satte for alvor gang i kommercialiseringen af B. thuringiensis som biopesticid med sin publikation i tidskriftet Scientific American i 1956 med titlen Living Insectic ides, og i 1957 kom så det første amerikanske produkt Thuricide på markedet gennem Pacific Yeast Products. Det var imidlertid først efter man fandt den meget effektive B. thuringiensis subsp. kurstaki HD-1 i 1967, at kommercialiseringen tog fart (Milner 1994). Indtil midten af 1970 erne mente man, at der kun fandtes B. thuringiensis, der var aktive overfor Lepidoptera (sommerfugle og møl), men i 1976 fandt man i Negev-ørknen i Israel en B. thuringiensis art, der var aktiv overfor myg og fluer. Dette isolat fik navnet B. thuringiensis subsp. israelensis (Goldberg and Margalit 1977). I 1983 fandt Huger en B. thuringiensis i en død puppe fra melbillen Tenebrio molitor. Denne B. thuringiensis viste sig at være aktiv overfor insektlarver fra ordnen Coleoptera (biller og snudebiller) og fik navnet B. thuringiensis subsp. tenebrionis (Keller and Langenbruch 1993; Krieg et al. 1983). Disse fund 17

19 ansporede til, at screeningsprogrammer i søgningen efter nye, kommercielt interessante isolater blev iværksat, og i dag er den årlige produktion vurderet til tons, svarende til en handelsværdi på mio. USD (1999;Ronchin 1998). Interessen for B. thuringiensis afspejles også i antallet af videnskabelige publikationer der omhandler denne bakterie. Figur 2 illustrerer, hvorledes bevågenheden omkring B. thuringiensis øges efter opdagelsen af B. thuringensis subsp. tenebrionis. Efter fremkomsten af genetisk modificerede planter i starten af 1990 erne (Ananda Kumar et al. 1996) (ofte med et indsat B. thuringiensis insektic idal toksin-gen), øges andelen af denne type publikationer af den samlede B. thuringiensis litteratur. Antal thuringiensis-artikler af samtlige Bacillus-artikler Antal GMO-artikler af samtlige thuringiensis-artikler Bt tenebrionis Bt planter Figur 2. Væksten af thuringiensis litteratur ud af den samlede Bacillus -litteratur. (grafen er fremkommet ved afsøgning af databasen MEDLINE med kombinationer af ordene "Bacillus", "thuringiensis" og "transgenic"). Arten B. thuringiensis består således i dag af talr ige stammer, eller underarter, med vidt forskellige indhold af krystaltoksingener. Tabel 1 viser udvalget af kommercielle B. thuringiensis-produkter (USA og Europa, foråret 2001) til bekæmpelse af sommerfugle -, mygge- og billelarver. Herudover er der fundet B. thuringiensis stammer, som udviser giftighed indenfor Nematoder (rundorme), Protozoer, Trematoder, Acari (mider) and Hymenoptera (bier og hvepse) (Feitelson 1993). I Danmark anvendes B. thuringiensis 18

20 overvejende i drivhuse til bekæmpelse af sørgemyg, og i mindre grad på friland til bekæmpelse af kålsommerfugle s larver. I takt med kravet om reduceret anvendelse af kemiske midler, må det forventes at anvendelsen af mikrobielle bekæmpelses midler, som B. thuringiensis, finder øget anvendelse, fx ved anvendelse af integreret pest management (IPM), der er en kombination af makrobielle, kemiske og mikrobielle bekæmpelsesmidler. På denne måde kan mikrobielle og makrobielle midler indgå i en strategi til at reducere de kemiske bekæmpelsesmidler. En svaghed ved IPM er, at der kræves indgående viden om de enkelte virkemidlers øko-toksicitet, idet mange biologiske bekæmpelsesmidler kan påvirkes af de kemiske midler. 19

21 Tabel 1. Produkter aktiv komponent mål-insekt sektor Produktnavn Producent/forhandler B. thuringiensis subsp. kurstaki Lepidoptera: sommerfugle, møl, kålorme landbrug, skovbrug, gartnerier BMP 144 (2X/3X/200G), BMP 123 (Primary, 2XWP, 2X, WDG, 48LC, 64ES) Wormender Biobit (HP, XL), Dipel (10G, 2X, 4L, 6AF, 8AF, ES, ES-CPI, ES-NT, SG), Foray (48B/48F/76B) CoStar, Thuricide (HPC, 48LV, 76LV, 96LV), Javelin WG (Delfin) Bt Caterpillar Killer Condor (OF, WP, XL), Cutlass, CRYMAX, Lepinox (G, WPG), Raven HALT WP Bt var kurstaki Bacillus Thuringiensis Insecticide Becker Microbial Products, Inc - USA Monterey Valent BioSciences (tidligere Abbott) Certis USA (tidligerethermo Trilogy Corporation) Pan Britannica Industries (PBI) Limited - UK Ecogen Wockhardt Limited Bio- Agro Division - INDIA Arizona Biological Control Inc ARBICO CMI Ltd. United House - UK Bactospeine WP/XLV Koppert B.V. - NETHERLANDS Caterpillar Control Chase Organics - UNITED 20

22 Tabel 1. - fortsat Produkter aktiv komponent mål-insekt sektor Produktnavn Producent/forhandler B. thuringiensis subsp. israelensis H-14 B. thuringiensis subsp. sandiego, B. thuringiensis subsp. tenebrionis Diptera: Stikmyg, kvægmyg, svampemyg/ sørgemyg, pukkelfluer Coleoptera: Coloradobille, elmeløvbille? sygdomsvektorer, gartnerier, rekreative områder landbrug, haver, gartnerier, rekreative områder Bactimos, Vectobac (12AS, CG, G), Gnatrol Teknar HPD Skeetal Aquabac Aquabac (DF/xt/200G) Bt var san diego tenebrionis Novodor Valent BioSciences (tidligere Abbott) Certis USA (tidligere Thermo Trilogy Corporation) Killgerm Chemicals - UK Lobel Chemical Corporation Becker Microbial Products, Inc - USA Arizona Biological Control Inc ARBICO - USA Valent BioSciences (tidligere Abbott) B. thuringiensis Lepidoptera: landbrug, Xentari Valent BioSciences subsp. aizawai sommerfugle, møl, kålorme voksmøl gartnerier, biavl Agree Turex, Design (tidligere Abbott) Certis USA (tidligerethermo Trilogy Corporation) Certan Steele & Brodie Ltd. Beehive Works - UK 21

23 SLÆGTSKABSFORHOLD B. thuringiensis tilhører den såkaldte B. cereus gruppe, som ud over B. thuringiensis indeholder B. cereus, B. anthracis, B. weihenstephanensis, B. mycoides og B. pseudomycoides. De seks arter kan skelnes på nogle enkelte karakteristika, men ellers har de så mange karakteristika fælles (Hansen et al. 2001) at nogle mener, de skulle betragtes som én art (Helgason et al. 2000b). De karakteristika, der adskiller disse seks arter, er næsten udelukkende plasmid-kodede. Plasmider er ekstrakromosomale cirkulære DNAmolekyler, der replikerer (gendanner sig) uafhængigt af bakteriens kromosom. Bacillus cereus to plasmider, som indeholder de humantoksiske gener Bacillus thuringiensis Bacillus anthracis Plasmid, som indeholder de insekttoksiske gener Figur 3. Illustration af slægtskabet i B. cereus-familien (efter Gordon 1977). Kun plasmidindholdet adskiller de enkelte arter. F.eks. hvis B. anthracis taber sine to virulens -plasmider, bliver den til B. cereus. Eller optager B. cereus insekttoksinplasmidet, bliver den til B. thuringiensis. 22

24 Plasmider Det har været kendt siden 1980 erne, at generne for krystal-toksinerne næsten udelukkende findes på plasmider. Der kan være flere plasmider i en enkelt B. thuringiensis stamme, som kan bære generne for forskellige insekttoksiner. Plasmiderne kan udveksles mellem B. thuringiensis stammerne ved en såkaldt konjugations-lignende proces (González, Jr. and Carlton 1984), og konjugation er observeret i steril jord og indeni insektlarver (Thomas et al. 2000). Toksiciteten af B. anthracis skyldes ligeledes store plasmider, kaldet pxo1 og pxo2. Både krystaltoksin-plasmiderne fra B. thuringiensis og virulens-plasmiderne fra B. anthracis har vist sig at kunne overføres mellem arterne af B. cereus familien, hvorved en B. cereus kan blive til en B. thuringiensis eller en B. anthracis. Ligeledes kan B. thuringiensis og B. anthracis tabe deres virulens-plasmider, hvorved de praktisk talt bliver umulig at skelne fra B. cereus (se tegning på figur 3). På Arbejdsmiljøinstituttet har vi fundet en del konjugative plasmider fra B. thuringiensis, som kan overføres til B. cereus (Andrup et al. 1993; Andrup et al. 1996; Andrup 1998; Jensen et al. 1996; Wilcks et al. 1998). Det har vist sig, at et replikon (et område på plasmidet, der er ansvarlig for dets autonome replikation) fra et B. thuringiens-plasmid har stor lighed med replikonnet fra pxo2 fra B. anthracis, hvilket underbygger det nære slægtskab mellem disse bakterier og sandsynliggør, at DNA-udveksling rent faktisk kan foregå i naturen (Wilcks et al. 1999). Transposoner Som nævnt adskilles B. thuringiensis og B. cereus på tilstedeværelsen af krystaltoksin-plasmiderne, som udviser stor variabilitet med forskellige kombinationer af krystaltoksin-gener. Udover disse plasmider, indeholder B. thuringiensis transposoner (Baum 1994; Mahillon et al. 1994). Transposoner er flytbare genetiske elementer som ved hjælp af enzymer kan bortskæres fra en del af genomet og indsættes et andet sted. Ofte finder man, at krystaltoksin-generne sidder i områder, der har stor lighed med transposoner. Samlet set øger disse egenskaber mangfoldigheden af krystaltoksiner, der produceres naturligt af B. thuringiensis. Dette skaber også baggrunden for, at firmaer kan skabe genetisk modificerede stammer med nye krystaltoksinkombinationer. Et af de første gensple jsede produkter, der blev markedsført i 23

25 USA, var Foil (Ecogen Inc). Dette produkt, der ikke længere er på markedet, var forløberen for Raven (Ecogen Inc) til bekæmpelse af Coloradokartoffelbillelarver samt bille-larver, der angriber tomatplanter, kartoffelplanter og aubergineplanter. Raven indeholder to forskellige bille -aktive cry3-proteiner samt to larve-aktive cry1-proteiner. Denne tilgang, med forskellige toksin-kombinationer (også kaldet gene-pyramiding ) har til hensigt at forsinke udviklingen af resistens i mål-insekterne, idet resistensen overfor flere toksiner nødvendigvis må opstå samtidigt i sådanne tilfælde. Sandsynligheden for at dette sker mindskes, når der er flere toksiner tilstede. Et andet eksempel på gene-pyramiding er produktet Agree (Bt aizawai/kurstaki) fra Certis USA. SLÆGTSKAB MED B. CEREUS & B. ANTHRACIS B. thuringiensis betragtes i det daglige som en harmløs og nyttig bakterie, der ofte markedsføres som et naturligt, miljøvenligt og grønt biopesticid, men dens nære slægtskab med to sygdomsfremkaldende bakterier B. cereus (fødevareforgiftninger) og B. anthracis (miltbrand), stiller krav om en nærmere undersøgelse af virulensen af denne bakterie. Disse tre arter er som tidligere nævnt tæt beslægtede, og det har derfor været foreslået, at B. thuringiensis og B. anthracis skal betragtes som varianter af B. cereus (Ash et al. 1991; Baumann et al. 1984; Carlson et al. 1994; Gordon 1977). B. thuringiensis adskilles som nævnt fra B. cereus ved sin produktion af krystaltoksiner, hvis gener sidder på store plasmider. 24

26 B. THURINGIENSIS TOKSINER Delta-endotoksiner Figur 4. virkningsmekanisme af B. thuringiensis efter Lambert og Peferoen (1992). B. thuringiensis kan danne to slags insekticidale krystalproteiner; Cytproteiner (cytolysiner) og Cry-proteiner (de lta-endotoksiner, d- endotoksiner). Delta-endotoksiner fra forskellige stammer udviser samme principielle virkningsmekanisme. Efter at delta-endotoksinerne er ædt af insektlarven, bliver de opløst i insektlarvens mave, oftest på grund af det meget basiske miljø, der findes her (hos Lepidoptera og Diptera (tovingede insekter; fluer og myg), men ikke Coleoptera). De opløste pro-toksiner bliver derefter spaltet af fordøjelsesenzymer (proteaser) i insektets mavetarmkanal og bliver herved omdannet til aktive toksiner, der kan binde til specifikke receptorer (oftest aminopeptidase-n) på mavetarmkanalens epitelceller. Dette ødelægger den osmotiske balance i disse epitelceller ved at der dannes 25

27 porer i cellemembranen. Dette får cellerne til at sprænges (lysere) (Aronson and Shai 2001). Mavetarmkanalen bliver paralyseret, og insektlarven ophører med at spise. Mange larver dør indenfor et par timer efter at have indtaget delta-endotoksinerne (Entwistle et al. 1993) (se figur 4). Lyseringen af tarmepitelcellerne medfører, på grund af udflydende cellevæsker, en reduktion af mave-tarmkanalens ph-værdi, hvilket giver mulighed for spiring af sporen, hurtig vegetativ vækst, gennemtrængning til krophulen (også kaldet haemocoel, der indeholder insekternes indvolde samt haemolymfen, der svarer til en blod/lymfe-væske). Insektlarven bliver således yderligere offer for en kraftig blodforgiftning som yderligere øger effekten overfor larven. I forbindelse med aktiviteten af delta-endotoksinerne, har man således fundet, at sporen i nogle tilfælde har en synergistisk effekt på toksiciteten, uden selv at være synderlig toksisk (Johnson et al. 1998; Johnson and McGaughey 1996). Effekten menes netop at skyldes de optimale spiringsvilkår, der opstår, når ph-værdien i insektet falder. Herved udsættes insektet for kombinationen af den toksiske effekt af delta-endotoksinet samt blodforgiftning med vegetative celler. De enkelte delta-endotoksiner har et veldefineret spektrum af insektic idal aktivitet, oftest afgrænset til nogle få arter indenfor én insektorden. Der er fundet B. thuringiensis toksiner, der er virksomme overfor insektordnen Lepidoptera (sommerfugle og møl), Diptera (tovingede insekter; fluer og myg), Coleoptera (biller og snudebiller) samt Hymenoptera (Årevingede insekter; hvepse og bier) (de Maagd et al. 2001). Yderligere er et mindre antal krystaltoksiner fundet aktive mod ikke-insekter såsom nematoder (Feitelson 1993). Få toksiner har en insekticial effekt, der spænder over flere insekt-ordner (f.eks. Cry1Ba, der er aktiv overfor møl, biller og fluer) (de Maagd et al. 2001). I en oversigtsartikel fra 1989, definerede Höfte og Whiteley fire klasser af cry-gener (der koder for Cry-proteiner/delta-endotoksiner) samt to kla sser af cyt-gener (der koder for Cyt-proteiner/cytolysiner). CryI og CryII toksiner er aktive overfor Lepidoptera. CryII og CryIV er toksiske overfor Diptera og CryIII er toksisk overfor Coleoptera (Höfte and Whiteley 1989). Krystalproteinerne fra B. thuringiensis er genstand for intense studier på grund af deres insekticidale egenskaber samt deres høje (intra)cellulære koncentrationer. Næsten hver eneste måned opdages nye krystalprotein-gener i søgen efter nye insekticidale egenskaber. Dette har resulteret i, at den gamle nomenklatur foreslået af Höfte og Whiteley (Höfte and Whiteley 1989), der baserede sig på insekticidal aktivitet ikke længere er tidssvarende. Oprinde- 26

28 lig havde man ikke forestillet sig, at man blot et ti-år senere skulle have 73 holotype protein-sekvenser (holotype-sekvens: en original sekvens, udfra hvilken nye proteinsekvenser defineres) i modsætning til de 13 man havde i På denne baggrund valgte man i 1998, at omdefinere nomenklaturen, således at den blev baseret på sammenligning af aminosyresammensætningen i de enkelte proteiner (Crickmore et al. 1998). Figur 5 illustrerer således et såkaldt dendogram, der viser slægtskabet mellem de enkelte deltaendotoksiner (dendogrammet aflæses ved at følge stregerne mellem de enkelte proteiner jo kortere streg, jo tættere slægtskab. Således er slægtskabet mellem Cry1Aa og Cry1Ag større end slægtskabet mellem Cry1Ac og Cry1Ah). 27

29 Cry holotype sekvenser 1. orden 2. orden 3. orden Cry1Aa Cry1Ag Cry1Ad Cry1Ae Cry1Ab Cry1Af Cry1Ac Cry1Ah Cry1Da Cry1Db Cry1Ha Cry1Hb Cry1Fa Cry1Fb Cry1Ga Cry1Gb Cry1Ca Cry1Cb Cry1Ea Cry1Eb Cry1Ja Cry1Jb Cry1Jc Cry1Bb Cry1Bc Cry1Bd Cry1Ba Cry1Be Cry1Ka Cry1Ib Cry1Ic Cry1Ia Cry7Aa Cry7Ab Cry9Ca Cry9Da Cry9Ea Cry9Ba Cry9Aa Cry8Aa Cry8Ba Cry8Ca Cry26Aa Cry28Aa Cry4Aa Cry4Ba Cry32Aa Cry3Aa Cry3Ca Cry3Ba Cry3Bb Cry19Ba Cry19Aa Cry10Aa Cry30Aa Cry24Aa Cry25Aa Cry20Aa Cry27Aa Cry17Aa Cry29Aa Cry16Aa Cry5Aa Cry5Ac Cry5Ab Cry5Ba Cry12Aa Cry21Aa Cry14Aa Cry13Aa Cry2Ab Cry2Ad Cry2Aa Cry2Ac Cry18Ba Cry18Ca Cry18Aa Cry11Ba Cry11Bb Cry11Aa Cry31Aa Cry23Aa Cry15Aa Cry6Aa Cry6Ba Cry22Aa Figur 5. Illustration af cry holotype-sekvenser og deres inbyrdes relationer, efter Crickmore et. al (1998) 28

30 Cyt toksiner Nogle B. thuringiensis stammer producerer som nævnt også cytolysiner. Disse toksiner genkender ikke, i modsætning til delta-endotoksiner, specifikke receptorer (Entwistle et al. 1993). Cytolysiner er aktive overfor Diptera og Coleoptera, men har også vist effekt overfor Hemiptera (halvvinger) og Dictyoptera (kakerlakker og knælere). Vegetative insekticidal proteiner Udover delta-endotoksiner, er der også isoleret såkaldte vegetative insektic i- dale proteiner (VIPs), fra vækstmediet under vegetativ vækst af Bacillus spp. B. thuringiensis producerer blandt andet VIP3A, der er giftig overfor Lepidoptera (Estruch et al. 1996), men også B. cereus har vist sig at producere VIP. Disse er fundet giftige overfor Western- og Northern corn rootworm (VIP1 og VIP2). Den akutte toksicitet er sammenlignelig med deltaendotoksinerne, og VIP har også en tilsvarende virkemåde. Mavetarmkanalen på insektet paralyseres efterfulgt af lysis af tarm-epitelcellerne, hvorefter larven dør. Tidsmæssigt er reaktionen dog forsinket i forhold til delta-endotoksinerne (Yu et al. 1997). I en undersøgelse af forskellige stammer af B. thuringiensis fandt man, at 15% indeholdt VIP-homologe gener (Estruch et al. 1996). Immun inhibitor A Udover førnævnte insekticidale toksiner, har man også isoleret immun inhibitor A, der er en protease, der specifikt nedbryder forskellige larvers antibakterielle proteiner (Lövgren et al. 1998). Oprenset Immun inhibitor A har blandt andet vist sig toksisk overfor Trichoplusia ni larver samt Drosophila. RESISTENSUDVIKLING Traditionelle kemiske pesticider har generelt hurtigt resulteret i udvikling af resistens. Der findes i dag mere end 500 arter af insekter og mider, der er resistente overfor kemiske insekticider (McGaughey and Whalon 1992). Også indenfor mikrobiologiske insekticider kan en vedvarende selektion medføre resistensudvikling. I 1985 blev de første resistente insekter mod 29

31 delta-endotoksiner fundet. Svag resistens blev fundet i Plodia interpuncte lla (Tofarvet frømøl) i kornsiloer med B. thuringiensis-behandlet korn. Dette ansporede til et laboratoriestudie, hvor man fandt, at opbevaringsbetingelser som kornsiloer, hvorfra udvandring af insekter sjældent finder sted, kunne skabe resistente Plodia interpunctella indenfor én opbevaringssæson (McGaughey and Whalon 1992). Før disse studier, havde man ikke set resistensudvikling i marken eller i laboratoriet. Kålmøl, Plutella xylostella, er det foreløbigt eneste insekt, hvor man har observeret resistensudvikling efter intens brug af B. thuringiensis-baserede insekticider. Siden resistens overfor B. thuringiensis er fundet i Plodia interpuncte lla i 1985, har man i årene efter fundet resistens i 13 insekt-arter. Elleve af disse arter har dog kun udviklet resistens i laboratoriet, og ikke i naturen. Det skal understreges, at mange andre arter er blevet testet i forskellige laboratorier, men er fortsat følsomme overforb. thuringiensis (McGaughey and Whalon 1992). aktiveret toksin protoksin ph>9 protoksin opløses protease receptor lysis af tarmepitel-celler tarmepitel-celler Figur 6. Illustration af de forskellige trin, der kræves for aktivering af deltaendotoksiner i mavetarmkanalen på insekter. 30

32 Baggrunden for insekt-larvernes resistensudvikling er kompleks og involverer flere faktorer. Som det fremgår af figur 6, er der flere trin involveret i delta-endotoksinets virkemåde. Ved ph >9, vil protoksinet opløses, hvilket er forudsætningen for at proteaser senere kan aktivere protoksinet. Biller, der hører ind under insektordnen Coleoptera har generelt neutral til sur ph i mavetarmkanalen samt andre peptidaser i mave-tarmkanalen, hvilket er en af forklaringerne på, at denne insektorden ikke er følsom overfor samme toksiner som Lepidoptera og Diptera. I visse insekter er receptoren for det aktiverede delta-endotoksin et essentielt enzym, aminopeptidase-n. En forandring i denne receptor, der vil kunne gøre insektlarven resistent er oftest også skadelig for insektlarven, idet det muligvis reducerer den generelle overlevelsesevne af insekt-larven (Aronson and Shai 2001). De resistente insektarter, man har studeret, har enten haft reduceret bindingsaffinitet af toxinet til de specifikke receptorer, med nedsat følsomhed til følge eller også er antallet af receptorer fundet at være reduceret (van Rie et al. 1990). Udover disse resistensmekanismer, har man fundet, at resistente Plodia interpunctella (tofarvet frømøl) mangler en protease i mavetarmkanalen, der menes at være ansvarlig for aktiveringen af B. thuringiensis toksinet (Oppert et al. 1994). Endelig udviser, Choristoneura fumif e- rana, spruce budworm, en helt anden resistensmekanisme, her udfældes og inaktiveres toksinet med et proteinkompleks i mavetarmkanalen (Michaud, 1997). Begrænset anvendelse Bt-baserede produkter har yderligere den svaghed, at de er påvirkelige for UV-lys. Det er hovedsagelig sporerne, der er følsomme overfor sollys (Benoit et al. 1990). Der er kun få data, der tyder på, at toksinerne i Btprodukterne også er lyssensitive. Der arbejdes til stadighed på at imødegå dette problem, for eksempel ved at tilsætte additiver i formuleringerne, der skal absorbere UV-lyset, og udskyde nedbrydningen af sporerne (Liu et al. 1993). På baggrund af den relativt langsomme virkningsmekanisme og sporernes lysfølsomhed, vil B. thuringiensis ikke kunne yde optimal effekt på veletablerede insekt-populationer. En yderligere begrænsning er målgruppen af insekter. Sugende insekter (fx bladlus) samt insekter, der på larvestadiet befinder sig i jorden eller inde i planten, kan kun meget vanskeligt bekæmpes af Bt-baserede produkter. 31

33 Smal-spektrede mikrobiologiske insekticider er, ud fra et økonomisk synspunkt, ikke optimale. Udviklings-, produktions- og registreringsomkostninger kan således kun afskrives over et forholdsvis lille markedsområde og dermed produktionsvolumen. Konkurrerende kemiske pestic ider har større markeder i kraft af deres bredere insekticid-spektrum og har således bedre konkurrencevilkår. ANDRE TOKSINER & VIRULENSFAKTORER Blandt B. thuringiensis findes også stammer, der producerer andre toksiner, end de insekticidale (Hansen and Salamitou 2000). Som tidligere nævnt og som det fremgår af tabel 2, er nogle af disse enterotoksiner. Der er dog en række andre toksiner og virulensfaktorer, der er fundet i B. thuringiensis, og blandt disse toksiner er f.eks.: Phospolipase C Phospholipase C er et cytolytisk toksin, der angriber den phospholip iderne i den eukaryote cellemembran. B. cereus phospholipase C er en phosphatidylcholin-foretrækkende phospholipase, og kaldes derfor ofte for PC-PLC (phosphatidylcholine-preferring phospholipase C). B. cereus PC-PLC bliver posttranslationelt aktiveret ved fraspaltning af et peptid på 26 aminosyrer (Titball 1993) og er i øvrigt svagt hæmolytisk. Sphingomyelinase Ligesom phospholipiderne er en del af den eukaryote cellemembran, er sphingomyelin også et membran-lipid. Dette kan nedbrydes af sphingomyelinase. Sphingomyelinase er varmestabil og sandsynligvis ansvarlig for den hæmolytiske aktivitet af en varmebehandlet kultur af B. cereus. Der er fundet fire sphingomyelinase gener (sph) i B. cereus. På denne baggrund har en thailandsk gruppe designet PCR-primere og fundet, at disse giver et produkt med blandt andet ti lokale B. thuringiensis-isolater, hvilket antyder, at også sphingomyelinase kan findes i B. thuringiensis (Hsieh et al. 1999). 32

34 Beta-exotoksin Kaldes også flue-toksinet (samt ß-exotoksin eller thuringiensin) og er et varmestabilt toksin, der blandt andet er giftigt overfor insekter fra ordnerne Lepidoptera, Diptera og Coleoptera. Dette indebærer, at det også er giftigt overfor fluelarver, og et assay, der involverer husfluer (Musca domestica) bruges til at screene for tilstedeværelsen af dette toksin. Toksinet er en nukleotid-atp-analog, der dannes i bakteriens vegetative vækstfase, og virker ved at inhibere RNA-polymerase, idet beta-exotoksinet her fungerer som kompetitivt analog til ATP (Melin and Cozzi 1989). I subletale doser har det vist sig at fremkalde misdannelser på insekterne, men er ikke fundet at være DNA-skadende (Carlberg et al. 1995; Linnainmaa et al. 1977). Udover at være giftigt overfor insekter, er det også giftigt overfor pattedyr og det er derfor et myndighedskrav i USA, Canada og Europa, at B. thuringiensisbaserede biopesticider ikke må indeholde beta-exotoksiner. En enkelt reference angiver dog, at beta-exotoksiner deaktiveres i mammale systemer ved kombinationen af lav ph og tilstedeværelsen af phosphatase (Mersie and Singh 1989). Beta-exotoksiner findes ofte i naturlige isolater, i mange tilfælde mere end halvdelen af de fundne stammer (Perani et al. 1998), og er i visse tilfælde fundet at være plasmidkodede, endda på samme plasmid, der bærer generne for delta-endotoksinerne. Det har yderligere været muligt at overføre disse plasmider mellem forskellige stammer af B. thuringiensis alene ved hjælp af naturlig konjugation (Levinson et al. 1990;Ozawa and Iwahana 1986). Der er i dag fundet to forskellige beta-exotoksiner, og selvom man kan bruge HPLC (high-performance liquid chromatography) til at identificere disse med, benytter man det biologiske assay (med husfluela r- ver), da det er mere følsomt (Hernandez et al. 2001). Hæmolysin BL (HBL) og Non-hæmolytisk toksin (NHE) Der er adskillige rapporter om enterotoksiner, der oprindeligt er identific eret som virulensfaktorer i B. cereus, men som senere er fundet i B. thuringiensis (Gaviria Rivera et al. 2000; Hansen and Hendriksen 2001). De to bedst undersøgte enterotoksiner, som har været involveret i le v- nedsmiddelforgiftninger, er hæmolysin BL (HBL) (Beecher et al. 1995b) og non-hæmolytisk enterotoksin (NHE) (Lund and Granum 1997). Toksinet hæmolysin BL (HBL) består, ligesom det non-hæmolytiske enterotoksin, af mindst tre komponenter, og det er vist, at alle tre proteiner skal 33

35 være til stede for fuld biologisk aktivitet (Beecher et al. 1995b). HBL består af bindingskomponenten B, der binder til cellen, og de to lytiske proteiner L 1 og L 2, som lyserer cellen. En anden model foreslår at de tre komponenter binder uafhængig til mål-celler og der dannes et kompleks, som resulterer i osmotisk lysis (Granum and Lund 1997). Man har vist, at B. cereus NHE er involveret i diarre som følge af madforgiftning samt vævs ødelæggende infektioner i f. eks. hornhinden (Beecher et al. 1995a; Beecher et al. 2000). NHE er for nylig blevet sekvenseret (Granum et al. 1999), og et af de tre proteiner i NHE-komplekset er identif i- ceret som værende en collagenase (Lund and Granum 1999). Samlet set er der lighed til proteinerne fra HBL, så NHE har sandsynligvis den samme virkningsmekanisme som HBL. Forgiftninger forårsaget af enterotoksiner skyldes formentlig ikke indtagelse af toksinerne, da disse inaktiveres i det sure miljø i maven, men derimod optagelse af sporer og vegetative celler, som efterfølgende spirer og gror i tyndtarmen og dér producerer enterotoksin(er) (Granum 1994). Et endnu ikke publiceret forsøg har vist, at et kommercielt B. thuringiensis-baseret biopesticid er i stand til at kolonisere tarmen på kimfri (gnotobiotiske) rotter (B.L. Jacobsen, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi, Fødevaredirektoratet). Enterotoksin T Et tredje enterotoksin, der er beskrevet i litteraturen, er enterotoksin T, hvis genetiske basis betegnes bcet (Agata et al. 1995a). Det klonede toksin består af et enkelt protein på 40 kda, som er blevet sekvenseret. Det har celledræbende effekt på Vero-celler og er positiv i vaskulær permeabilitets forsøg, men dets rolle i levnedsmiddelforgiftninger er stadig uklar. Nyere, endnu ikke publicerede, resultater tyder på at den klonede sekvens af dette BceT gen ikke svarer til sekvensen i B. thuringiensis og B. cereus stammer (disse resultater tyder på, at der er sket en fejl i laboratoriet, der har klonet BceT genet ). Det er heller ikke vist, at det tilsvarende protein i B. thuringiensis og B. cereus har enterotoksisk aktivitet (B.M. Hansen, Danmarks Miljøundersøgelser). Endelig er der beskrevet kloning af tre nye enterotoksingener fra både B. cereus og B. thuringiensis (entfm, ents og enti) (Asano et al. 1997). Disse tre toksiner har stor lighed med hinanden og er hver på ca. 45 kda. 34

36 plcr regulon Dette regulon, koder for en regulator af ekstracellulære faktorer (et såkaldt pleiotropisk gen, dvs et gen, hvis produkt har indflydelse på flere af cellens egenskaber), og har vist sig at bidrage til virulensen af både B. cereus og B. thuringiensis i forbindelse med toksiciteten overfor insekter (Agaisse et al. 1999;Lereclus et al. 2000). Sporer med et fungerende plcr-regulon bidrog med en 10-faktor til dødeligheden af insektlarven Galleria mellonella, i forhold til sporer uden et fungerende plcr-regulon (Salamitou et al. 2000). Yderligere bidrog et fungerende plcr-regulon væsentligt til de cytolytiske egenskaber af henholdsvis B. cereus og B. thuringiensis. Immunosupresserede (BALB/v) mus døde alle efter inddrypning af 10 8 sporer i næsen. Ved anvendelse af stammer uden et fungerende plcr-regulon døde ingen eller kun få mus. Det menes, at plcr genet regulerer udtrykkelsen af blandt andet enterotoksiner, phospholipaser og andre virulensfaktorer. En ødelæggelse af plcr genet vil således forhindre udtrykkelsen af mange af disse virulensfaktorer (Gominet et al. 2001). Thuringiolysin O Thuringiolysin O er et cholesterol-bindende hæmolysin (også kaldet et thiolafhængigt hæmolysin), der har vist sig at kunne lysere erytrocytter fra får. Dette vises ofte ved, at der dannes opklaringszoner omkring bakteriekolonierne på agarsubstratplader, der indeholder omkring 5% (v/v) fåreblod. Det er muligt at lave in vitro inaktivering af cholesterolbindende hæmolysiner ved tilsætning af cholesterol til substratet. Thiol-afhængige hæmolysiner er sandsynligvis involveret i patogeniciteten af B. thuringiensis serotyperne H34, 3a3b samt H14 (Hernandez et al. 1999). Andre hæmolysiner Udover førnævnte thiol-afhængige hæmolysin, findes der andre hæmolys i- ner, der ikke inhiberes af cholesterol. Et af disse, det såkaldte hæmolysin II, findes oftere i B. thuringiensis end i B. cereus. Tretten ud af fjorten undersøgte B. thuringiensis stammer producerede hæmolysin II (Budarina et al. 1994). En anden hæmolytisk faktor består af den forenede effekt af sphingomyelinase og phospholipase C (se disse). Disse to toksiner kaldes også samlet for cereolysin AB. 35

37 Forekomst af emetisk toksin hos B. thuringiensis? Det emetiske toksin, også kaldet cereulide (Agata et al. 1995b), er kun fundet i B. cereus, og det er uvist, hvorvidt B. thuringiensis er i stand til at danne et emetisk toksin. Endnu har man ikke fundet beviser for dette, men i forbindelse med udbrud af emetisk syndrom madforgiftning har man undersøgt fordelingen af serotyper blandt isolerede B. cereus og fundet at størstedelen af de isolerede stammer (63, 5%) har serotypen H-1 (Kramer and Gilbert 1989). En senere undersøgelse i Japan har bekræftet associationen mellem dannelsen af cereulide og serotypen H-1 (Agata et al. 1996). Serotypen H-1 findes også blandt B. thuringiensis, og det er ikke undersøgt, hvorvidt de sero-typede stammer også kunne danne krystalinklusioner. TOKSICITET OVERFOR VERTEBRATER (PATTEDYR/MENNESKER) B. thuringiensis-baserede produkter har som nævnt været anvendt kommercielt siden 1938 (Sporeine i Frankrig) og i større skala siden begyndelsen af 1980 erne. I denne periode har der ikke været rapporteret nævneværdige komplikationer og som tidligere nævnt, er det et myndighedskrav i USA, Canada og Europa, at B. thuringiensis-baserede biopesticider ikke må indeholde beta-exotoksiner, der som beskrevet også er giftig overfor pattedyr. De komplikationer, der har været beskrevet i relation til B. thuringiensis er få:?? En landbrugsarbejder udviklede hornhinde-betændelse (corneal ulcer) i et øje, efter tilfældigt at være blevet sprøjtet med et kommercielt B. thuringiensis produkt (Samples and Buettner 1983).?? En anden landbrugsarbejder, der sprayede med et B. thuringiensis subsp. kurstaki-baseret produkt, udviklede hudirritation, hævelse og rødmen i forbindelse med et sprøjt i øjet. B. thuringiensis blev isoleret fra øjet (Green et al. 1990).?? En forsker udviklede en lokal reaktion og betændelse i en lymfekirtel efter et nålestik i forbindelse med håndteringen af en bla nding af B. thuringiensis og Acinetobacter (Warren et al. 1984). Det var kombinationen af disse mikroorganismer, der viste sig at være farlig. Hver for sig blev der ikke fundet skadelige virkninger af de enkelte mikroorganismer. 36

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

BIOPESTICIDER - MIKROBIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER

BIOPESTICIDER - MIKROBIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER BIOTEKNOLOGI BIOPESTICIDER - MIKROBIOLOGISKE BEKÆMPELSESMIDLER Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler - eller biopesticider, som de også kaldes - har været anvendt

Læs mere

Bacillus thuringiensis og

Bacillus thuringiensis og Bacillus thuringiensis og fødevareforgiftninger Niels Bohse Hendriksen og Bjarne Munk Hansen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Katharina E. Olsen Statens Seruminstitut Miljøprojekt Nr. 1217

Læs mere

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers skæbne i mave-tarm kanalen

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers skæbne i mave-tarm kanalen Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers skæbne i mave-tarm kanalen Studier af Bacillus thuringiensis Andrea Wilcks og Tine Rask Licht Danmarks Fødevareforskning Bjarne Munk Hansen og Niels Bohse Hendriksen

Læs mere

Første danske workshop om Bacillus thuringiensis 28. - 29. marts 2000

Første danske workshop om Bacillus thuringiensis 28. - 29. marts 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 128 Første danske workshop om Bacillus thuringiensis 28. - 29. marts 2000 Niels Bohse Hendriksen & Bjarne Munk Hansen (red.) Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Curriculum Vitae. Lars Andrup, civilingeniør, Ph.d.

Curriculum Vitae. Lars Andrup, civilingeniør, Ph.d. Curriculum Vitae Lars Andrup, civilingeniør, Ph.d. Født 6. april 1961 Resumé Uddannet cand. polyt. med speciale i mikrobiologi, molekylærbiologi, genetik og bioteknologi (1986). Ansat på Arbejdsmiljøinstituttet

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD thesis Mette Rørbæk Gantzhorn Biocide resistance in Salmonella Typhimurium Academic advisor: Line Elnif Thomsen This thesis has been

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

GMO - Følelser og Etik i Videnskab

GMO - Følelser og Etik i Videnskab GMO - Følelser og Etik i Videnskab Klaus Sall Sall&Sall Rådgivning www.sall.dk GMO - Følelser og Etik i Videnskab Hvad er en GMO Kontrol og Cencur i GMO-forskning Godkendelsen af GMO Konklusion Klaus Sall

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE ENVIRONMENTAL MICROBIAL GENOMICS GROUP MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND Aarhus Universitet,

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Datablad: Nature Impact Roof modul

Datablad: Nature Impact Roof modul 1 Datablad: Nature Impact Roof modul Modul: Modulmål: 535 X 405 mm. Højde grundmodul: 40 mm. Højde vækstlag: ca. 6 cm. Total byggehøjde: ca. 6 cm + planter Vægt fuld vandmættet: 45 kg./m 2. Vandtilbageholdelse:

Læs mere

TA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Integrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL

Integrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL Integrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL Status møde for Organic RDD projekter og CORE-Organic II projekter 16. november 2011 Præsenteret af Steen Nordentoft Veterinærinstituttet,

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26424 GUH Den 6. juni 2014 FVM 285 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag III

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

En undersøgelse af kviers selenforsyning i afgræsningssituationer

En undersøgelse af kviers selenforsyning i afgræsningssituationer Selen til kvæg En undersøgelse af kviers selenforsyning i afgræsningssituationer Rapport nr. 87 Forfattere Redaktion Korrektur Opsætning Anette Kristensen Anne Mette Kjeldsen Ole Aaes Jørn Pedersen Jørgen

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Noget gammelt, noget blåt

Noget gammelt, noget blåt Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Farvning for at forhindre død? Methylenblåt er gavnligt i mus med Huntingtons Sygdom Som et lyn

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

DTU test center for hygiejnisk design anvendelse i undervisningen

DTU test center for hygiejnisk design anvendelse i undervisningen 7.11.2012 DTU test center for hygiejnisk design anvendelse i undervisningen Per Væggemose Nielsen IPU Søltofts Plads, Building 221 pvn@ipu.dk 452 52631 / 2962 0843 Agenda Introduktion Anvendelse af Test

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet)

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning Jørn Gry (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Svampe, som egner sig til at markedsføres til konsum - Fødevarelovgivning:

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Petersen, Jens Højslev; Greve, Krestine Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter

Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter Plantekongres 2012-10. januar 2012 Session E3 Planters eget forsvar overfor insekter Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter H H Vera Kuzina Poulsen, Postdoc vkp@life.ku.dk http://www.ecogenomics.life.ku.dk/

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

IT værktøjer i fødevareproduktionen - hvad mener Fødevarestyrelsen? Niels Nielsen Foder og fødevaresikkerhed Fødevarestyrelsen

IT værktøjer i fødevareproduktionen - hvad mener Fødevarestyrelsen? Niels Nielsen Foder og fødevaresikkerhed Fødevarestyrelsen IT værktøjer i fødevareproduktionen - hvad mener Fødevarestyrelsen? Niels Nielsen Foder og fødevaresikkerhed Fødevarestyrelsen UCS Ankerhus 30.maj 2013 Emner: Lidt om rammerne Forventninger til modeller

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere