SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014"

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

2 1 Indledning Om Sundhedsprofil for børn og unge Metode Datagrundlag Analyse og statistik Læsevejledning Deltagelse Effektmål Deltagelse i samliv og fællesskaber Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber Deltage i klassefællesskaber Deltagelse i fritidsaktiviteter Udsatte børn og unge deltagelse i fritidsaktiviteter Oplevelse af medbestemmelse Sundhed og trivsel Skoleglæde Udsatte børn og unge skoleglæde Venner at tale med Udsatte børn og unge venner at tale med Motionsvaner Frugt og grøntsager Rygning Alkohol Referenceliste

3 1 INDLEDNING I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 årligt svaret på en række spørgsmål om deres sundhed og trivsel. Svarene giver et øjebliksbillede, der præsenteres samlet i Sundhedsprofil for Børn og Unge i Odense Kommune. Med Sundhedsprofil for børn og unge er der både mulighed for at dokumentere, hvordan det aktuelt står til med børn og unges sundhed i Odense Kommune samt at følge udviklingstendenser på området. Sundhedsprofilen for børn og unge har til formål at generere viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i Odense Kommune samt at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats for skolebørn i Odense Kommune. Sundhedsprofilen er derfor udarbejdet som et redskab, der kan benyttes på alle niveauer i Børn og Ungeforvaltningen herunder politikere, ledelse og medarbejdere i kommunen. Forud for den første Sundhedsprofil i 2011 har Odense Kommune samarbejdet med Institut for Folkesundhed på Århus Universitet. Medarbejdere i Odense Kommune har sammen med Institut for Folkesundhed, børnog ungelæger fra en række kommuner, forskellige fageksperter på sundhedsområdet og en sprogpsykolog udarbejdet spørgeskemaerne. Itportalen understøtter Sundhedsprofil for Børn og Unge. Her er der mulighed for, at skoleledelse, medarbejdere på skolerne, sundhedsplejen, PPR og rusmiddelkonsulenter mv. kan se resultater både samlet for den enkelte skole samt i forhold til de enkelte klasser, umiddelbart efter eleverne har udfyldt det elektroniske spørgeskema. Sundhedsplejen har desuden adgang til elevernes individuelle besvarelser, som anvendes i forbindelse med de lovpligtige, individuelle samtaler i 0., 5. og 8. klasse. Skolesundhed.dk er udviklet i et samarbejde mellem Institut for Folkesundhed, kommunale børn og ungelæger og ITvirksomheden OPUS Consult ApS. Odense Kommune indgår i styregruppen omkring skolesundhed.dk. Udviklingen af skolesundhed.dk er blevet støttet finansielt af Trygfonden og Odense Kommune. Foto: Colourbox 2

4 2 OM SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE Sunde børn og unge har bedre livsbetingelser, da det netop er i børne og ungdomsårene, at sunde vaner grundlægges, ligesom det er her, risikovaner etables. Med Sundhedsprofil for børn og unge i Odense Kommune 2014, gives et billede af børn og unges sundhed. Er børn og unge i Odense Kommune glade for at gå i skole? Spiser de frugt og grønt? Og oplever de at deltage i klassefællesskabet? Sundhedsprofilen for børn og unge indeholder således spørgsmål, der overordnet belyser børn og unges sundhedsadfærd, risikoadfærd, livsstil og trivsel. Dette giver en vigtig viden i forbindelse med strategi, planlægning og prioritering på sundhedsområdet, og er således med til at målrette sundhedsindsatser, ligesom der er mulighed for at vurdere resultater og effekter af konkrete indsatser og organiseringer. Den årlige opfølgning af sundhedsprofilundersøgelsen giver et solidt udgangspunkt for at følge en del af effektmålene opsat af Børn og Ungeudvalget tilbage i Således tager Sundhedsprofil for børn og unge afsæt i børn og ungepolitikken Sammen på Spring. Politikken favner Børn og Ungeforvaltningens kerneområder; I) børn og unge skal udfordres i deres udvikling og læring, II) sunde børn og unge trives bedst samt III) fællesskaber sammen kan vi mere. Samtidig tager politikken afsæt i tankesættet Ny virkelighed Ny velfærd, der er Odense Kommunes overordnede ramme for udvikling af velfærd i kommunen. 3 METODE I dette kapitel beskrives gennemførelsen af sundhedsprofilen, og metodiske opmærksomhedspunkter i tolkningen af resultaterne fremhæves. Først beskrives datagrundlaget, herefter redegøres for metodiske overvejelser i forhold til analyse og statistik. 3.1 DATAGRUNDLAG Sundhedsprofil for børn og unge i Odense Kommune blev i 2014 gennemført i ugerne 36, 37 og 38. Alle elever i 2., 5. og klasse på folkeskoler i Odense Kommune deltog. Derudover besvarede forældrene til eleverne i 0. klasse spørgeskemaerne i skoleåret 2013/2014. Sundhedsprofil for Børn og Unge blev designet og gennemført alene for udvalgte klassetrin hvormed, der opnås en viden om elevernes sundhed på forskellige stadier i Skoletiden. I alt deltog elever fra 33 folkeskoler, tre ungdomsskoler og otte privat og friskoler. Sundhedsprofilen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor eleverne udfyldte spørgeskemaer elektronisk på Skoler, elever og forældre modtog løbende information om gennemførelsen af sundhedsprofilundersøgelsen, og skolerne fik tilsendt vejledninger til den praktiske udførsel. Der blev understreget i informationsmaterialet til elever og forældre, at eleverne kunne undlade at deltage i undersøgelsen eller undlade at besvare enkelte spørgsmål, hvis de syntes, de var for personlige. Skolerne havde selv ansvaret for organiseringen af elevernes besvarelser, så det passede ind i klassernes undervisning. Inden eleverne besvarede spørgeskemaerne, introducerede lærerne indholdet af spørgeskemaet, muligheden for anonymitet samt formålet med sundhedsprofilundersøgelsen. Elever, der ikke var i skole på den pågældende dag, hvor klassen besvarede spørgeskemaerne, fik efterfølgende ikke muligheden af praktiske grunde. Ud over data fra sundhedsprofilundersøgelsen i 2014 blev der fulgt op på tilsvarende undersøgelser, gennemført i Odense Kommunes folkeskoler i 2011, 2012 og Klassetrinene 5. og 7.9. klasse besvarede spørgeskemaerne i både 2011, 2012 og 2013, mens 10. klasse deltog første gang i undersøgelsen i

5 klasse gennemført undersøgelsen for første gang i 2013, hvilket i år for første gang gav mulighed for at se en udvikling. Eleverne i 2. klasse skilte sig ud ved at svare på et spørgeskema, der var bygget op på en anden måde end for de øvrige klassetrin. I deres spørgeskema var der færre svarkategorier, som var illustreret ved hjælp af smileys. Effektmålene for 2. klasse kunne derfor ikke sammenlignes med de øvrige klasser, da billedet blev mindre nuanceret. Endvidere skilte 0. klasse sig ud ved, at forældrene havde et helt skoleår til besvarelse af spørgeskemaet. De rapporterede besvarelser for 0. klasse i denne sundhedsprofil, foretog forældrene til eleverne i 0.klasse løbende i skoleåret 2013/2014. Disse besvarelser blev sammenlignet med besvarelserne fra skoleårene 2011/2012 og 2012/2013. Derudover blev spørgerammerne tilpasset de enkelte klassetrin ud fra vurderinger omkring relevans for elevernes situation og alder. Eleverne i 0., 2. og 5. klasse blev fx ikke spurgt om risikoadfærd som rygning og alkohol. Spørgeskemaerne for klasse var identiske, mens mange af spørgsmålene var de samme i spørgeskemaet for 5. klasse. Effektmålene for udsatte børn og unge tog udgangspunkt i den brede definition af udsathed 1, på trods af den brede definition var gruppen med udsatte børn og unge på de enkelte klassetrin relativ lille, hvorfor det ikke var muligt at sammenligne med de tidligere års besvarelser. 3.2 ANALYSE OG STATISTIK I Sundhedsprofil for børn og unge blev der arbejdet med et statistisk signifikansniveau. Signifikansniveauet blev sat til en pværdi 0,05 betydende, at der blev accepteret 5 % usikkerhed på resultatet. Dette svarede til, at der var 95 % sandsynlighed for, at de observerede sammenhænge var sande ud fra et statistisk synspunkt. I denne rapport blev der testet for statistisk signifikante forskelle i besvarelser mellem køn samt besvarelserne henover år. Til dette blev der benyttet spearman s rank correlation coefficient, der undersøgte, om fordelingerne inden for én kategori adskilte sig signifikant fra fordelingen inden for en anden kategori. Blev der ikke fundet statistisk signifikant forskel mellem kønnene på de enkelte klassetrin, blev der kun angivet et samlet resultat herfor i sundhedsprofilen. Hvis der ikke blev fundet statistisk signifikant forskel i besvarelserne i forhold til tidligere år, blev data ikke medtaget i rapporteringen. I effektmålene for børn og unge i udsatte positioner blev der valgt at angive et samlet resultat for hvert klassetrin. Grundet et lille datagrundlag var der ikke mulighed for at teste, om der var en eventuel forskel i besvarelserne mellem kønnene, og om en eventuel forskel var statistisk signifikant, eller om den var tilfældig. Der blev foretaget analyser af, om der fandtes specifikke mønstre i klasser, der ikke deltog i besvarelsen af spørgeskemaerne for at identificere, om svarprocenten kunne have medført skævhed i datamaterialet. Fx havde det givet et forvrænget billede, hvis elever fra bestemte geografiske områder ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocenterne for de enkelte skoler viste ikke, at datamaterialet og dermed de efterfølgende analyser skulle lide under skævheder. Det analytiske og statistiske arbejde samt udarbejdning af rapporten er foretaget af analysekonsulenter i Odense Kommunes fælles Sundhedssekretariat under ledelse af Strategisk Sundhedsgruppe, som varetager ledelse og styring af den tværgående sundhed i Odense Kommune. 1 Definition af udsatte børn og unge: Børn og unge, der modtager foranstaltning eller har modtaget foranstaltninger inden for det seneste år. Der er tale om følgende foranstaltninger: Aflastning; Aflastning supplerende; Anbringelse frivillig; Anbringelse tvang; ATA Alternativ til anbringelse; Anden hjælp; Dagbehandling; Efterværn fortsat anbringelse efter 18 år; Efterværn personlig rådgiver; Efterværn kontaktperson; Efterværn udslusningsordning; Efterværn opretholde pers. rådgivning./kontaktperson; Efterskole; Familiedøgnbehandling; Familierådgiver; Familiehus; Familiekoordinator; Familierådslagning; Konsulentbistand; Kontaktperson; Overvåget samvær; Personlig rådgiver; Praktiktilbud og godtgørelse til unge; Socialpædagogisk friplads; Støtteperson; Undgå anbringelse / sikre forældrekontakt. 4

6 Foto: Colourbox 3.3 LÆSEVEJLEDNING Resultaterne for de enkelte effektmål præsenteres hver for sig. Under hvert effektmål angives resultaterne først overordet for 2014, hvorefter der dykkes længere ned i data, og resultaterne for de enkelte svarkategorier på de enkelte klassetrin præsenteres. Effektmålene for 5. og klasse er først angivet i en tabel og efterfølgende visualiseret i en figur. Data er de samme. Der er på de enkelte klassetrin lavet tests i forhold til, om der er forskel i besvarelserne mellem drenge og piger, hvorfor resultaterne nogle steder præsenteres samlet for et klassetrin og andre steder er inddelt på køn. Afslutningsvis er der undersøgt, om der er sket en udvikling i besvarelser i forhold til tidligere år. Er dette tilfældet, præsenteres denne udvikling. For at øge læsevenligheden er det valgt at rapportere andele i frekvenstabeller som hovedregel i hele tal uden decimaler, dog kan de samlede procentsatser være unuanceret grundet decimalafrunding. For effektmålene omhandlende rygning og alkohol er der medtaget en decimal, da nuancer i besvarelserne ellers ville forsvinde. 5

7 4 DELTAGELSE Den samlede svarprocent i Sundhedsprofil for børn og unge 2014 samt svarprocenterne for de enkelte klassetrin kan ses i tabel 1. Den samlede svarprocent er 78,9 %, hvilket er et fald i forhold til sidste år, hvor svarprocenten var på 85,4 %. Den høje svarprocent i 5. og 8. klasse antages at skyldes, at eleverne er til en lovpligtig individuel samtale ved sundhedsplejen, hvori besvarelserne fra sundhedsprofilundersøgelsen indgår. Derudover skiller 10. klasse sig ud ved at have en lav svarprocent, som dog er højere end sidste år. Overordnet set er Sundhedsprofilen repræsentativ for den samlede population af skolebørn i Odense Kommune på de deltagende klassetrin. Tabel 1: Svarprocenter for Sundhedsprofil for børn og unge Klassetrin Antal Population svar Svarprocent 0. klasse (2013/2014) ,2 % 2. klasse ,6 % 5. klasse ,2 % 7. klasse ,1 % 8. klasse ,5 % 9. klasse ,6 % 10. klasse ,1 % Total ,9 % Foto: Colourbox 6

8 5 EFFEKTMÅL Sundhedsprofil for børn og unge i Odense kommune 2014 tager udgangspunkt i Børn og Ungeforvaltningens effektstyringsportefølje omhandlende Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber samt Sundhed og trivsel, hvorfor resultaterne er præsenteret ud fra disse emner. Foto: Colourbox 5.1 DELTAGELSE I SAMLIV OG FÆLLESSKABER Børn og Ungeudvalgets effektmål vedrørende Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber omfatter tre effektmål, som afrapporteres gennem Sundhedsprofil for børn og unge. Et af disse mål er desuden udspecificeret for børn og unge i udsatte positioner. I tabel 2 præsenteres effektmålene samt de faktiske målinger fra både 2014 og tidligere år. Effektmålet deltagelse i klassefællesskaber har for 0. klasse ligget stabilt over de sidste år. I år angiver forældrene således, at 96 % af eleverne har det godt med deres klassekammerater. I 2. klasse angiver 68 % af eleverne at have det godt med deres klassekammerater. Der skal gøres opmærksom på, at 2. klasse ikke direkte besvarer spørgsmålet om deltagelse i klassefællesskabet, men i stedet svarer på, om de har det godt med deres klassekammerater. Blandt eleverne 5. og klasse, ses en stigning i andelen af elever, der oplever at deltage i klassefællesskabet. Således angiver 93 % af eleverne i år at være en del af klassefællesskabet. 7

9 Af Forældrene til eleverne 0. klasse angiver 70 %, at deres børn deltager i fritidsaktiviteter. For 2. klasse ses en mindre stigning, hvormed 80 % angiver at gå til noget i deres fritid. Blandt eleverne i 5. og klasse er der samlet set 74 %, der deltager i fritidsaktiviteter, hvilket er et yderligt fald fra sidste års besvarelser. Effektmålet for Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fritidsaktiviteter er for 0. klasse 61 %, hvilket er en betydelig stigning fra tidligere resultater. Baselinemålingen for 2. klasse er 66 %. Blandt eleverne i 5. og 7.10 klasse angiver 65 % at deltage i fritidsaktiviteter, hvilket ligeledes er en stigning fra sidste år. Blandt eleverne i 2. klasse oplever 55 % at være med til at bestemme, hvad de laver i timerne. Andelen af eleverne i 5. og klasse, der oplever at have medbestemmelse på at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen, er uændret i forhold til sidste år. Således oplever 59 % af eleverne i år, at de altid eller for det meste er medbestemmende. Tabel 2: Effektmålene for samfundsliv og fællesskaber Effektmål Klassetrin Børn og unges oplevelse af at deltage i klassefællesskaber 0. klasse 2. klasse 5., klasse 97 % 91 % * 96 % 91 % 96 % 66 % 90 % 68 % 93 % Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fritidsaktiviteter Børn og unges oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen * Tallene inkluderer kun 5., og 7.9. kasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 2. klasse 5., klasse 70 % 79 % * 54 % * 70 % 77 % 45 % 56 % 70 % 78 % 76 % 61 % 56 % 56 % 59 % 80 % 74 % 66 % 65 % 55 % 59 % 5.2 SUNDHED OG TRIVSEL Seks af effektmålene under kerneområdet Sundhed og trivsel måles gennem den årlige sundhedsprofil. Heraf er to mål udspecificeret for børn og unge i udsatte positioner. I tabel 3 præsenteres effektmålene samt de faktiske målinger fra både 2014 og tidligere år. Effektmålet skoleglæde er for 0. klasses elever uændret fra sidste år, og 95 % af forældrene angiver, at deres børn er glade for at gå i skole. Blandt 2. klasses elever er der sket et fald fra 60 % til 56 % i andelen, der er glade for at gå i skole. Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at være glade for at gå skole, er 78 %. Ved sammenligning med elever i udsatte positioner angiver kun 75 % af forældre til 0. klasses elever, at deres børn er glade for at gå i skole. I 2. klasse angiver 56 % af de udsatte børn at være glad for at gå i skole, mens det for 5. og 710. klasse drejer sig om 69 % af eleverne i udsatte positioner. Forældre til elever i 0. klasse oplever, at 94 % af deres børn har en eller flere venner i eller uden for skolen, hvilket er et fald på tre procentpoint i forhold til sidste år. Andelen af eleverne i 2. klasse, der angiver, at de har gode venner på skolen, er 88 %. Udvikling i andelen af elever, der angiver at have mindst én ven at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem, blandt elever i 5. og klasse, har været stort set uændret de sidste år og er i år 96 %. Blandt udsatte børn og unge er der uanset klassetrin en mindre andel af eleverne, 8

10 der har en eller flere venner. Således er andelen, der har mindst en god ven, 85 % i 0. klasse, 86 % i 2. klasse og 93 % i 5. og klasse. Eleverne i 2. klasse spørges, om de bevæger sig i skolen således, at de bliver forpustet, hvilket 96 % svarer, at de gør nogle dage. Andelen af elever i 5. og klasse, der mindst et par gange om ugen dyrker motion i fritiden, der gør dem svedig eller forpustet, er 83 %. Blandt eleverne i 5. og klasse er der, i forhold til 2012, målt et lille fald i andelen, der spiser frugt og grøntsager mindst 56 gange om ugen. Til forskel herfra spørges 0. og 2. klasse kun, hvorvidt de spiser frugt hver dag, hvilket 89 % i 0. klasse og 55 % i 2. klasse gør. En faldende andel af eleverne i klasse angiver at ryge. Samlet set angiver 1 % i 7. og 8. klasse at ryge, mens 12 % i 9. og 10. klasse angiver at ryge. Andelen af elever, der angiver at have drukket mindst 5 genstande på én dag i løbet af den sidste måned, er for klasse faldet betragteligt, mens udviklingen for 7.8.klasse det seneste år er stagneret. Der er således 5 % af eleverne i 7.8. klasse, der angiver at have drukket mindst 5 genstande på én dag i løbet af den sidste måned, mens der er 28 % blandt eleverne i klasse. Tabel 3: Effektmålene for sundhed og trivsel Effektmål Klassetrin Andelen af elever, der angiver, at de er glade for at gå i skole 0. klasse 2. klasse 5., klasse 97 % 77 % * 95 % 78 % 95 % 60 % 80 % 56 % 78 % Andelen af elever i udsatte positioner, der angiver, at de er glade for at gå i skole Andelen af elever, der angiver, at de har venner at tale med Andelen af elever i udsatte positioner, der angiver, at de har venner at tale med Andelen af elever, der angiver, at dyrke motion, der gør den svedig eller forpustet Andelen af elever, der spiser frugt og grønt i dagligdagen Andelen af unge, der ryger Andelen af unge, der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned * Tallene inkluderer kun 5., og 7.9. kasse # Tallene inkluderer kun 9. klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 7.8. klasse klasse 7.8. klasse klasse 96 % 95 % * 86 % * 88 % 59 % * 5 % 11 % # 9 % 36 % # 83 % 97 % 95 % 88 % 83 % 88 % 60 % 2 % 15 % 7 % 36 % 75 % 69 % 94 % 88 % 95 % 85 % 90 % 95 % 81 % 89 % 55 % 59 % 2 % 14 % 5 % 35 % 56 % 69 % 88 % 96 % 86 % 93 % 96 % 83 % 55 % 57 % 1 % 12 % 5 % 28 % 9

11 6 DELTAGELSE I SAMFUNDSLIV OG FÆLLESSKABER 6.1 DELTAGE I KLASSEFÆLLESSKABER Børn og unge trives bedst, når de udfolder deres evner og potentialer ved at indgå i stærke og ordentlige fællesskaber. Derved opnår de en robusthed, der gør dem i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer. Ved at deltage i fællesskaberne får børn og unge det bedste fundament for trivsel, udvikling og læring (1). Ifølge Odense Kommunes inklusionsstrategi skal alle børn og unge være en aktiv del af et udviklende fællesskab. Børn og unge skal føle sig som ligeværdige og betydningsfulde medlemmer af fællesskabet. De professionelle skal understøtte strukturen omkring fællesskaberne, så de opleves meningsfulde og bidrager til, at nye medlemmer bliver inviteret ind. Samtidig er det vigtigt at fastholde et børneperspektiv i forhold til fællesskabsdannelse. Inkluderende fællesskaber kan have forskellige former, og børn og unge har forskellige behov og ressourcer. Fælles for inkluderende fællesskaber er, at børnene og de unge i højere grad føler ejerskab, når de aktivt deltager i fællesskaber, hvor de anerkendes og bliver set. Foto: Colourbox Formålet med effektmålet er at afdække hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og 7.10 klasse, der altid eller for det meste deltager i klassefællesskabet. Forældrene til elever i 0. klasse og elever i 2. klasse har besvaret et spørgeskema, der er forskelligt fra de resterende klasser. De svarer henholdsvis på, om deres børn har det godt med deres kammerater i skolen og på, om de har det godt med deres klassekammerater, mens der på andre klassetrin spørges til, om eleven oplever at deltage i klassefællesskabet. I tabel 4 præsenteres andelen af elever, der for det meste eller altid oplever at deltage i klassefællesskaber. Blandt eleverne i 0. og 2. klasse har henholdsvis 96 % og 68 % af eleverne det godt med deres klassekammerater. I 5. og klasse svarer mellem 91 % og 95 %, at de altid eller for det meste oplever at deltage i klassefællesskabet. Tabel 4: Effektmålet for deltagelse i klassefællesskaber fordelt på klassetrin Andelen af elever, der altid eller for det meste oplever at deltage i klassefællesskaber 0. klasse 96 % 2. klasse 68 % 5. klasse 92 % 7. klasse 93 % 8. klasse 93 % 9. klasse 91 % 10. klasse 95 % 10

12 Forældrene til børn i 0. klasse angiver ifølge tabel 5, at 34 % af deres børn altid har det godt med deres klassekammerater, mens 62 % for det meste har det godt med klassekammeraterne. Kun en lille andel svarende til 4 % har angivet, at deres børn nogle gange har det godt med klassekammeraterne. Tabel 5: Andelen af 0. klasses elever, der har det godt med deres klassekammerater Godt med klassekammerater 0. klasse (n = 1599) Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 34 % 62 % 4 % 0 % 0 % Foto: Colourbox 11

13 Tabel 6 viser, hvordan svarprocenterne fordeler sig på de tre svarkategorier i 2. klasse. Da der er fundet en forskel i besvarelserne mellem drenge og piger, er besvarelserne differentieret på køn. Heraf ses, at 71 % af drengene har det godt med deres klassekammerater, 24 % har det nogle gange godt med klassekammeraterne, mens 5 % svarer, at de ikke har det godt med deres klassekammerater. Blandt pigerne er der 65 %, der har det godt med deres klassekammerater, 33 % har det nogle gange godt med klassekammeraterne, og 3 % svarer, at de ikke har det godt med deres klassekammerater. Tabel 6: Andelen af 2. klasses elever, der har det godt med deres klassekammerater Godt med klassekammerater Ja Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 808) 2. klasse piger (n = 861) 71 % 24 % 5 % 65 % 33 % 3 % Tabel 7 og figur 1 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne i 5. og klasse oplever at deltage i klassefællesskabet. Generelt er de fleste elever med i klassefællesskabet, og kun 12 % angiver aldrig at være med. På klassetrin er der fundet en forskel i besvarelserne mellem drenge og piger. Her ses, at drengene oftere svarer, at de altid er med i klassefællesskabet, mens en større andel af pigerne svarer, at de for det meste er med. Tabel 7: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være med i fællesskabet i klassen Deltager i klassefællesskaber Ja, altid Ja, for det meste 5. klasse drenge og piger (n = 1.736) 7. klasse drenge (n = 656) 7. klasse piger (n = 664) 8. klasse drenge (n = 746) 8. klasse piger (n = 751) 9. klasse drenge (n = 625) 9. klasse piger (n = 607) 10. klasse drenge (n = 200) 10. klasse piger (n = 214) En gang imellem Sjældent eller aldrig 55 % 37 % 7 % 1 % 59 % 36 % 4 % 1 % 52 % 40 % 7 % 1 % 58 % 36 % 5 % 1 % 44 % 47 % 8 % 1 % 57 % 35 % 7 % 1 % 47 % 43 % 9 % 2 % 61 % 35 % 3 % 1 % 43 % 50 % 6 % 1 % 12

14 Foto: Colourbox Figur 1: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være med i fællesskabet i klassen 13

15 Af tabel 8 ses de klassetrin, hvor der fra 2011 til 2014 er konstateret en udvikling i elevernes oplevelse af at deltage i klassefællesskabet. Andelen af forældre til 0. klasses elever, der angiver, at deres børn altid har det godt med deres kammerater i skolen, er faldet i forhold til tidligere år, mens andelen, der for det meste har det godt med klassekammeraterne, er steget. Blandt eleverne i 7. klasse oplever en større andel end tidligere altid at være en del af klassefællesskabet, mens der ses et fald i andelen, der for det meste oplever at være en del af klassefællesskabet. For 8. klasse, 9. klasses piger samt 10. klasses drenge ses en tendens til, at der frem til 2013 er sket et fald blandt elever, der altid oplever at være en del af klassefællesskabet. I 2014 er denne andel dog steget igen. For 7. og 8. klasse samt 10. klasses drenge ses et fald i andelen, der en gang imellem oplever at deltage i klassefællesskabet. Tabel 8: Udvikling i effektmålet deltagelse i klassefællesskaber Klassetrin 0. klasse drenge og piger (n = 4.937) 7. klasse drenge og piger (n = 5.421) 8. klasse drenge og piger (n = 5.601) 9. klasse piger (n = 2.281) 10. klasse drenge (n = 537) Deltagelse i klassefællesskaber Ja, altid 43 % 36 % 34 % Ja, for det meste 54 % 60 % 62 % Ja, nogle gange 3 % 3 % 4 % Nej, kun sjældent 0 % 1 % 0 % Nej, aldrig 0 % 0 % 0 % Ja, altid 48 % 47 % 50 % 55 % Ja, for det meste 44 % 43 % 41 % 38 % En gang imellem 8 % 9 % 8 % 6 % Sjældent eller aldrig 1 % 1 % 1 % 1 % Ja, altid 49 % 45 % 44 % 51 % Ja, for det meste 41 % 45 % 45 % 42 % En gang imellem 9 % 9 % 8 % 6 % Sjældent eller aldrig 2 % 1 % 2 % 1 % Ja, altid 52 % 45 % 36 % 47 % Ja, for det meste 39 % 43 % 54 % 43 % En gang imellem 7 % 10 % 9 % 9 % Sjældent eller aldrig 2 % 2 % 1 % 2 % Ja, altid 50 % 44 % 61 % Ja, for det meste 40 % 46 % 36 % En gang imellem 8 % 8 % 3 % Sjældent eller aldrig 2 % 2 % 1 % 14

16 6.2 DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER Den mentale sundhed hænger nøje sammen med trivsel, selvværd og evnen til at indgå i sociale relationer (1). Når børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, har de mulighed for at skabe nye relationer samt blive udfordret i aktiviteter, der ligger uden for undervisningen i skolen (1). Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af eleverne i henholdsvis 0., 2., 5. og 7.10 klasse, der deltager i fritidsaktiviteter, herunder både sport og andre aktiviteter. Elever i 2. klasse besvarer et spørgeskema, der er forskelligt fra de resterende klasser. De bliver spurgt, om de går til noget i deres fritid, hvad enten der er tale om sport eller andre aktiviteter. De øvrige klassetrins svarkategorier er mere nuancerede. Tabel 9 viser, at blandt elever i 0. klasse deltager 70 % i fritidsaktiviteter, mens andelen er oppe på 80 % i 2. klasse. Fra 5. til 10. klasse falder andelen, der deltager i fritidsaktiviteter for hvert klassetrin. Således er der 83 % fra 5. klasse og kun 64 % fra 10. klasse, der deltager i fritidsaktiviteter. Foto: Colourbox Tabel 9: Effektmålet for deltagelse i fritidsaktiviteter fordelt på klassetrin Andelen af elever, der går til sport eller andre fritidsaktiviteter 0. klasse 70 % 2. klasse 80 % 5. klasse 83 % 7. klasse 78 % 8. klasse 75 % 9. klasse 72 % 10. klasse 64 % 15

17 Jævnfør tabel 10 angiver 61 % af forældrene til 0. klasses elever, at deres børn går til sport. Samtidig angives, at 30 % ikke går til nogen fritidsaktiviteter. Tabel 10: Andelen af 0. klasses elever, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet 0. klasse (n = 1.598) Nej, ikke noget 61 % 5 % 4 % 30 % Foto: Colourbox I tabel 11 ses, at 80 % af eleverne i 2. klasse angiver at gå til noget i deres fritid, hvad enten der er tale om sport eller andre aktiviteter. 20 % går ikke til noget i deres fritid. Tabel 11: Andelen af 2. klasses elever, der går til noget i deres fritid Går du til noget i din fritid Ja Nej 2. klasse (n = 1.628) 80 % 20 % 16

18 For 5. og 710. klassetrin er der, jævnfør tabel 12 og figur 2, målt en forskel mellem kønnene. Uafhængigt af klassetrin er der en større andel af drenge end piger, der går til sport, mens pigerne i højere grad end drengene angiver at gå til noget andet end sport. Ligeledes ses, at en større andel af pigerne end drengene angiver ikke at gå til noget i fritiden. Overordnet set er der uafhængigt af køn færre, der går til sport i takt med stigende alder. I overensstemmelse hermed kan der med stigende alder ses en stigning i andelen af elever, der ikke går til noget i fritiden. Tabel 12: Andelen af elever i 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet 5. klasse drenge (n = 894) 5. klasse piger (n = 858) 7. klasse drenge (n = 655) 7. klasse piger (n = 663) 8. klasse drenge (n = 740) 8. klasse piger (n = 752) 9. klasse drenge (n = 615) 9. klasse piger (n = 605) 10. klasse drenge (n = 192) 10. klasse piger (n = 196) Nej, ikke noget 67 % 9 % 9 % 15 % 53 % 13 % 14 % 19 % 66 % 7 % 6 % 21 % 59 % 11 % 8 % 23 % 65 % 7 % 6 % 22 % 52 % 11 % 9 % 28 % 63 % 7 % 7 % 23 % 47 % 11 % 8 % 33 % 61 % 9 % 3 % 27 % 40 % 13 % 2 % 44 % 17

19 Figur 2: Andelen af elever i 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Foto: Colourbox 18

20 Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år er der fundet en signifikant ændring i deltagelse i fritidsaktiviteter for 5. klasses piger, 7. klasses piger samt 10. klasse. Af tabel 13 ses for 5. klasse piger, at en faldende andel går til sport, mens en stigende andel ikke går til nogen fritidsaktiviteter. For pigerne i 7. klasse ses modsatte tendens, nemlig at en stigende andel går til sport. Til gengæld er andelen, der går til både sport og andet, faldet. Blandt 10. klasses elever ses ligeledes, at en stigende andel går til sport. Tabel 13: Udvikling i effektmålet, deltagelse i fritidsaktiviteter Klassetrin 5. klasse piger (n = 3.071) 7. klasse piger (n = 2.722) 10. klasse drenge og piger (n = 1.104) Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport 59 % 67 % 55 % 53 % Ja, andet 12 % 8 % 17 % 13 % Ja, både sport og andet 13 % 10 % 12 % 14 % Nej, ikke noget 16 % 15 % 16 % 19 % Ja, sport 55 % 54 % 58 % 59 % Ja, andet 11 % 12 % 10 % 11 % Ja, både sport og andet 10 % 11 % 11 % 8 % Nej, ikke noget 24 % 23 % 22 % 23 % Ja, sport 44 % 49 % 51 % Ja, andet 9 % 12 % 11% Ja, både sport og andet 4 % 4 % 3 % Nej, ikke noget 44 % 36 % 36 % 6.3 UDSATTE BØRN OG UNGE DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER Børn og Ungepolitikken Sammen på spring skal være med til at sikre, at alle børn og unge får mulighed for at udvikle sig, lære, trives og være en del af fællesskabet (1). Derfor er det vigtigt med et professionelt blik for, hvordan børn og unges fællesskaber fungerer, så der kan støttes op om de børn og unge, der falder ud eller isoleres. Det kræver ikke kun opmærksomhed på det enkelte barn, men især en opmærksomhed på børnenes og de unges fællesskaber (1). Formålet med effektmålet er at få afdækket, hvor stor en andel af udsatte børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter. Tallene holdes op imod alle børn og unge, der har deltaget i Sundhedsprofilundersøgelsen Elever i 2. klasse besvarer et spørgeskema, der er forskelligt fra de resterende klasser. De bliver spurgt, om de går til noget i deres fritid, hvad enten der er tale om sport eller andre aktiviteter. De øvrige klassetrins svarkategorier er mere nuancerede. Foto: Colourbox 19

21 Af tabel 14 fremgår det, at der er betydelig færre udsatte børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter i forhold til alle børn og unge. Blandt 5. klasserne er det 75 % af udsatte børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter. Til sammenligning er det 83 % af alle børn og unge på tilsvarende klassetrin, som deltager i fritidsaktiviteter. Udsatte elever fra 10. klasse skiller sig dog ud ved i højere grad at deltage i fritidsaktiviteter sammenholdt med alle børn og unge. Tabel 14: Effektmålet for udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter fordelt på klassetrin Andelen af børn og unge i udsatte positioner, der går til sport eller andre fritidsaktiviteter Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 0. klasse 61 % 70 % 2. klasse 66 % 80 % 5. klasse 75 % 83 % 7. klasse 57 % 78 % 8. klasse 63 % 75 % 9. klasse 56 % 72 % 10. klasse 75 % 64 % Af tabel 15 fremgår det, at blandt 0. klasses elever går 43 % til sport, mens hele 39 % ikke går til noget i deres fritid. Tabel 15: Andelen af udsatte børn i 0. klasse, der går til fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet 0. klasse (n = 33) Nej, ikke noget 43 % 15 % 3 % 39 % Af tabel 16 fremgår det, at blandt elever i 2. klasse angiver 34 %, at de ikke går til noget i deres fritid, mens 66 % deltager i fritidsaktiviteter, hvad enten der er tale om sport eller andre fritidsaktiviteter. Tabel 16: Andelen af udsatte børn i 2. klasse, der går til noget i deres fritid Går du til noget i din fritid Ja Nej 2. klasse (n = 64) 66 % 34 % 20

22 Foto: Colourbox Jævnfør tabel 17 og figur 3 ses for 5. og 710. klassetrin at størstedelen af de udsatte elever, der deltager i fritidsaktiviteter, går til sport. Andelen er dog mindre end andelen blandt alle børn og unge. Der er en mindre andel af udsatte børn og unge, der deltager ved andre fritidsaktiviteter end sport. Denne andel er dog større end andelen blandt alle børn og unge. Det ses endvidere, at der er en stor andel af udsatte børn og unge, der ikke går til noget i deres fritid. Tabel 17: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der går til fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet 5. klasse (n = 71) 7. klasse (n = 44) 8. klasse (n = 43) 9. klasse (n = 34) 10. klasse (n = 20) Nej, ikke noget 49 % 24 % 1 % 25 % 43 % 7 % 7 % 43 % 44 % 14 % 5 % 37 % 29 % 27 % 0 % 44 % 35 % 30 % 10 % 25 % 21

23 Figur 3: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der går til fritidsaktiviteter efter skole Foto: Colourbox 22

24 6.4 OPLEVELSE AF MEDBESTEMMELSE En af Odense Kommunes visioner er at inddrage børn og unge og give dem mulighed for medbestemmelse. Børn og unge skal udfordres i deres udvikling og læring, hvorfor de skal høres og inddrages i aktiviteter, som inspirerer og motiverer dem igennem hele skoleforløbet (1). Formålet er at få afdækket hvor stor en andel af eleverne i 2., 5., og klasse, der altid eller for det meste oplever at have medbestemmelse i forhold til at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. Eleverne i 2. klasse besvarer et spørgsmål med en lidt anden ordlyd og har færre svarkategorier. Derfor er resultaterne herfra ikke sammenlignelige med resultaterne fra de resterende klasser. Tabel 18 viser, at mellem 53 % og 67 % af eleverne oplever at være medbestemmende. Der ses en tendens til, at andelen af elever, der oplever at være medbestemmende, falder fra 5. klasse til 9. klasse. 10. klasse skiller sig ud herfra, idet 62 % af eleverne oplever altid eller for det meste at være medbestemmende. Tabel 18: Effektmålet for oplevelsen af medbestemmelse fordelt på klassetrin Andelen af elever, der oplever altid eller for det meste at have medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen 2. klasse 55 % 5. klasse 67 % 7. klasse 60 % 8. klasse 53 % 9. klasse 53 % 10. klasse 62 % Jævnfør tabel 19 er der blandt drengene kun 11 % af eleverne, der oplever at være med til at bestemme, hvad de laver i timerne, mens 41 % oplever, at de nogle gange er medbestemmende. Blandt pigerne oplever kun 9 % af eleverne at være med til at bestemme, hvad de laver i timerne, mens 49 % oplever, at de nogle gange er medbestemmende. Tabel 19: Andelen af 2. klasses elever, der oplever at være med til at bestemme, hvad de laver i timerne Medbestemmelse i timerne Ja Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 801) 2. klasse piger (n = 851) 11 % 41 % 48 % 9 % 49 % 42 % 23

25 Tabel 20 og figur 4 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne i 5. og klasse oplever at være medbestemmende. Heraf ses, at uafhængigt af klassetrin oplever mellem 40 og 43 % af eleverne for det meste at være medbestemmende. Relativt få elever oplever sjældent eller aldrig at være medbestemmende. Tabel 20: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være medbestemmende i undervisningen Oplevelse af medbestemmelse 5. klasse (n = 1.698) 7. klasse (n = 1.309) 8. klasse (n = 1.478) 9. klasse (n = 1.220) 10. klasse (n = 409) Ja, altid Ja, for det meste En gang imellem Nej, sjældent Nej, aldrig 26 % 42 % 23 % 7 % 3 % 17 % 43 % 29 % 9 % 2 % 13 % 40 % 33 % 12 % 3 % 13 % 40 % 33 % 11 % 3 % 20 % 42 % 25 % 9 % 4 % Figur 4: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være medbestemmende i undervisningen 24

26 Foto: Colourbox Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år findes en signifikant ændring for 7.9. klasse samt for drengene i 10. klasse. Det fremgår af tabel 21, at der i 7.9.klasse er en større andel af elever, der altid eller for det meste oplever at være medbestemmende i forhold til at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. For drengene i 10. klasse ses en stigning fra 2012 til 2013 efterfulgt af et fald fra 2013 til 2014 blandt elever, der oplever altid at være medbestemmende. For alle nedenstående klasser ses et fald i andelen, der sjældent oplever at være medbestemmende. Tabel 21: Udvikling i effektmålet, oplevelsen af medbestemmelse Klassetrin 7. klasse drenge og piger (n = 5.513) 8. klasse drenge og piger (n = 5.653) 9. klasse drenge og piger (n = 4.694) 10. klasse drenge (n = 527) Oplevelse af medbestemmelse Ja, altid 15 % 17 % 18 % 17 % Ja, for det meste 39 % 40 % 40 % 43 % En gang imellem 29 % 30 % 29 % 29 % Nej, sjældent 12 % 9 % 10 % 9 % Nej, aldrig 5 % 4 % 3 % 2 % Ja, altid 11 % 11 % 14 % 13 % Ja, for det meste 34 % 41 % 38 % 40 % En gang imellem 34 % 32 % 32 % 33 % Nej, sjældent 15 % 13 % 12 % 12 % Nej, aldrig 6 % 3 % 4 % 3 % Ja, altid 11 % 10 % 11 % 13 % Ja, for det meste 36 % 32 % 39 % 40 % En gang imellem 35 % 36 % 35 % 33 % Nej, sjældent 14 % 16 % 11 % 11 % Nej, aldrig 4 % 6 % 4 % 3 % Ja, altid 18 % 27 % 20 % Ja, for det meste 33 % 39 % 42 % En gang imellem 32 % 21 % 29 % Nej, sjældent 10 % 9 % 7 % Nej, aldrig 6 % 4 % 2 % 25

27 7 SUNDHED OG TRIVSEL 7.1 SKOLEGLÆDE I Odense Kommune arbejdes der bredt med sundhed på tværs af forvaltninger og faggrupper for at sikre, at alle borgere, herunder børn og unge, får en sund hverdag samt for at reducere ulighed i sundhed (1). Effektmålet vedrørende glæde ved skolegang relaterer sig overordnet til elevernes egen trivsel, der udgør et væsentligt element i forhold til dette mål. Trivsel er en grundlæggende forudsætning for læringsparathed, og det er derfor vigtigt med konstant fokus på børn og unges trivsel. Formålet med effektmålet er at afdække hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Jævnfør tabel 22 er hele 95 % af eleverne i 0. klasse glade for at gå i skole, mens det for de resterende klasser ligger mellem 75 % (5. klasse) og 81 % (10. klasse). Tabel 22: Effektmålet for skoleglæde fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver altid eller for det meste at være glad for at gå i skole 0. klasse 95 % 2. klasse 56 % 5. klasse 75 % 7. klasse 77 % 8. klasse 76 % 9. klasse 81 % 10. klasse 81 % Jævnfør tabel 23 er stort set alle elever i 0. klasse altid eller for det meste glade for at gå i skole. Kun en lille andel af forældrene angiver, at deres børn nogle gange eller sjældent er glade for at gå i skole. Tabellen viser at andelen af drenge, der altid er glade for at gå i skole, er mindre en andelen af piger, der altid er glade for at gå i skole. Tabel 23: Andelen af 0. klasses elever, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 0. klasse drenge (n = 872) 0. klasse piger (n = 717) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 43 % 51 % 5 % 1 % 0 % 49 % 47 % 3 % 1 % 0 % 26

28 Tabel 24, der vedrører elever i 2. klasse viser, at andelen af drenge, der altid er glade for at gå i skole, er mindre end andelen af piger, der altid er glade for at gå i skole. Samtidig ses, at der er flere drenge end piger, der aldrig er glade for at gå i skole. I alt er mellem 93 % og 98 % dog nogle gange eller altid glade for at gå i skole. Tabel 24: Andelen af 2. klasses elever, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Nogle gange Nej, aldrig 2. klasse (n = 811) 2. klasse (n = 864) 52 % 41 % 7 % 61 % 37 % 2 % Tabel 25 og figur 5 viser, hvordan svarprocenterne fordeler sig mellem de fem svarkategorier i 5. og klasse. For 5., 7. og 8. klasse er der fundet signifikant forskel i besvarelserne mellem drenge og piger, således er det oftere pigerne, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole, mens det er en større andel blandt drengene, der svarer, at de nogle gange er glade for at gå i skole. I forhold til 5. klasse ses for 7. og 8. klasse et fald i andelen, der altid er glade for at gå i skole. Samtidig ses en stigning i andelen, der for det meste er glade for at gå i skole. For 9. og 10. klasse er andelen af elever, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole, større end for de resterende klassetrin. Endvidere er der kun få elever, der sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole. Tabel 25: Andelen af elever i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 5. klasse drenge (n = 895) 5. klasse piger (n = 864) 7. klasse drenge (n = 659) 7. klasse piger (n = 667) 8. klasse drenge (n = 746) 8. klasse piger (n = 752) 9. klasse drenge og piger (n = 1.236) 10. klasse drenge og piger (n = 416) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 22 % 46 % 24 % 6 % 2 % 31 % 51 % 15 % 3 % 0 % 20 % 53 % 21 % 4 % 2 % 24 % 56 % 16 % 3 % 1 % 18 % 56 % 19 % 6 % 2 % 21 % 58 % 16 % 4 % 1 % 23 % 59 % 15 % 3 % 1 % 25 % 56 % 15 % 3 % 1 % 27

29 Figur 5: Andelen af elever i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Foto: Colourbox 28

30 Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år er der fundet signifikante ændringer for 0. klasse, 2. klasses drenge, 5. klasses drenge, 9. klasses drenge samt 10. klasses piger. Resultaterne kan ses i tabel 26. I forhold til de sidste år svarer forældrene til elever i 0. klasse i mindre grad, at deres børn altid er glade for at gå i skole. Samtidig svarer forældrene i højere grad, at børnene for det meste er glade for at gå i skole. For drengene i 2. klasse ses et fald i andelen, som altid oplever glæde ved skolegang, mens der ses en stigning i andelen, der nogle gange eller aldrig oplever glæde ved skolegang. For drengene i 5. klasse er den vigtigste ændring en stigning i andelen, der nogle gange eller sjældent er glade for at gå i skole. For drengene i 9. klasse ses en stigning i andelen, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Modsatte tendens ses blandt pigerne i 10. klasse, hvor andelen, der nogle gange eller kun sjældent er glade for at gå i skole, er stigende. Tabel 26: Udvikling af effektmålet, skoleglæde Klassetrin Skoleglæde klasse drenge og piger (n = 4.935) 2. klasse drenge (n = 1.633) 5. klasse drenge (n = 3.207) 9. klasse drenge (n = 2.363) 10. klasse piger (n = 575) Ja, altid 52 % 47 % 46 % Ja, for det meste 45 % 48 % 49 % Ja, nogle gange 3 % 4 % 4 % Nej, kun sjældent 0 % 1 % 1 % Nej, aldrig 0 % 0 % 0 % Ja, altid 58 % 52 % Nogle gange 37 % 41 % Nej, aldrig 5 % 7 % Ja, altid 28 % 32 % 27 % 22 % Ja, for det meste 44 % 48 % 46 % 46 % Ja, nogle gange 22 % 17 % 21 % 24 % Nej, kun sjældent 4 % 2 % 5 % 6 % Nej, aldrig 2 % 1 % 2 % 2 % Ja, altid 19 % 19 % 22 % 23 % Ja, for det meste 58 % 56 % 55 % 58 % Ja, nogle gange 18 % 17 % 17 % 14 % Nej, kun sjældent 4 % 5 % 4 % 3 % Nej, aldrig 2 % 2 % 1 % 1 % Ja, altid 37 % 27 % 25 % Ja, for det meste 44 % 58 % 55 % Ja, nogle gange 15 % 13 % 16 % Nej, kun sjældent 2 % 1 % 3 % Nej, aldrig 1 % 1 % 0 % 29

31 7.2 UDSATTE BØRN OG UNGE SKOLEGLÆDE Alle, der har med børn og unge at gøre, har en særlig forpligtelse i forhold til de børn og unge, der er i en udsat position. Udsatte børn og unge har et ekstra behov for, at der samarbejdes på tværs for at sikre sundhed og trivsel (1). Effektmålet om glæde ved skolegang relaterer sig som før nævnt overordnet til elevernes trivsel, hvorfor det er vigtigt at monitorere udsatte børn og unges glæde ved skolegang. Formålet er at belyse andelen af 0., 2., 5. og 710. klasses elever i udsatte positioner, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Ved sammenligning med alle børn og unge i Odense Kommune ses i tabel 27, at en mindre andel af de udsatte børn og unge er glade for at gå i skole. Dette dog med undtagelse af eleverne i 2. klasse, hvor andelen er den samme samt 10. klasse, hvor andelen af elever, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole, er størst blandt de udsatte unge. Tabel 27: Effektmålet for udsatte børn og unges skoleglæde fordelt på klassetrin Andelen af elever i udsatte positioner, der angiver altid eller for det meste at være glad for at gå i skole Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 0. klasse 75 % 95 % 2. klasse 56 % 56 % 5. klasse 63 % 75 % 7. klasse 59 % 77 % 8. klasse 72 % 76 % 9. klasse 65 % 81 % 10. klasse 87 % 81 % Foto: Colourbox 30

32 Jævnfør tabel 28 ses, at henholdsvis 25 % og 50 % af eleverne i 0. klasse altid eller for det meste er glade for at gå i skole, 22 % er nogle gange glade for at gå i skole, mens de sidste 3 % sjældent er glade for at gå i skole. Tabel 28: Andelen af udsatte børn i 0. klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 0. klasse (n = 32) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 25 % 50 % 22 % 3 % 0 % Foto: Colourbox Tabel 29 præsenterer svarprocenterne for alle svarkategorier af eleverne i 2.klasse. Heraf ses, at henholdsvis 56 % altid er glade for at gå i skole, mens 39 % angiver nogle gange at være glade for at gå i skole. I alt 5 % angiver aldrig at være glade for at gå i skole. Tabel 29: Andelen af udsatte børn i 2. klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Nogle gange Nej, aldrig 2. klasse (n = 64) 56 % 39 % 5 % 31

33 Af tabel 30 og figur 6 ses en tendens til, at den største andel af eleverne svarer, at de for det meste er glade for at gå i skole. Andelen af elever, der aldrig er glade for at gå i skole, er 46 % blandt børn og unge i udsatte positioner, mens det blandt alle elever er 12 %. Tabel 30: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 5. klasse (n = 73) 7. klasse (n = 44) 8. klasse (n = 43) 9. klasse (n = 35) 10. klasse (n = 23) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 23 % 40 % 23 % 10 % 4 % 11 % 48 % 29 % 7 % 5 % 21 % 51 % 23 % 0 % 5 % 11 % 54 % 17 % 11 % 6 % 35 % 52 % 9 % 0 % 4 % Figur 6: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole 32

34 7.3 VENNER AT TALE MED En nær relation til venner eller veninder er vigtig for børn og unges trivsel i skolen især når der opstår forhold, der går én på. Ligeledes er det væsentligt for børn og unges trivsel at være en del af betydningsfulde relationer både i og uden for skolen. Formålet med effektmålet er at få belyst, hvor mange elever i 0., 2., 5. og klasse, der har mindst en ven eller veninde at tale med, hvis noget plager dem. Samlet set angiver mellem 9497 % af eleverne, jævnfør tabel 31, at have mindst en god ven/veninde at tale med, hvis noget plager dem. Eleverne i 2. klasse har nogle andre svarkategorier, hvor de svarer på, om de har gode venner i skolen. De har således ikke mulighed for at differentiere mellem flere eller én ven, hvilket kan forklare, hvorfor kun 88 % angiver at have venner på skolen. Tabel 31: Effektmålet for andelen af elever, der har venner at tale med, fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at have venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem 0. klasse 94 % 2. klasse 88 % 5. klasse 94 % 7. klasse 97 % 8. klasse 97 % 9. klasse 97 % 10. klasse 96 % Jævnfør tabel 32 ses at forældre til elever i 0. klasse i højere grad oplever, at deres børn har en eller flere venner i skolen, mens 2 % svarer, at deres barn har mindst en ven uden for skolen og tilsvarende 2 % svarer, at deres barn ikke har gode venner på skolen. Tabel 32: Andelen af 0. klasses elever, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen 0. klasse (n = 1.600) Ja, har flere gode venner Ja, har én god ven Nej, men mindste én uden for skolen Nej Ved ikke 83 % 11 % 2 % 2 % 2 % 33

35 Tabel 33 præsenterer andelen af elever i 2. klasse, der har gode venner på skolen. Svarkategorierne blandt 2. klasse er anderledes, og de har ikke mulighed for at differentiere mellem flere eller én ven. Der ses en tendens til, at en større andel af drengene i forhold til pigerne har gode venner i skolen. Men en større andel af pigerne i forhold til drengene angiver nogle gange at have gode venner i skolen. Kun 2 % af pigerne og tilsvarende 2 % af drengene svarer, at de ikke har gode venner på skolen. Tabel 33: Andelen af 2. klasses elever, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen Ja Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 810) 2. klasse piger (n = 862) 90 % 8 % 2 % 86 % 12 % 2 % I tabel 34 og figur 7 ses, at der med undtagelse af 9. klasse ikke er signifikante forskelle i fordelingen af besvarelserne mellem de enkelte klassetrin. Således har størsteparten af eleverne uanset klassetrin flere venner at tale med, hvis der er noget, der plager dem. Kun 26 % af eleverne svarer, at de ingen venner har at tale med. For 9. klasse ses, at drengene i højere grad end pigerne har flere venner at tale med. Tabel 34: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Venner at tale med Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 5. klasse drenge og piger (n = 1.716) 7. klasse drenge og piger (n = 1.308) 8. klasse drenge og piger (n = 1.484) 9. klasse drenge (n = 623) 9. klasse piger (n = 608) 10. klasse drenge og piger (n = 411) 78 % 16 % 6 % 80 % 17 % 3 % 78 % 19 % 3 % 82 % 14 % 4 % 77 % 21 % 2 % 80 % 16 % 4 % 34

36 Figur 7: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år er der fundet signifikante ændringer for pigerne i 0. klasse samt for pigerne i 8. og 9. klasse. Resultaterne kan ses i tabel 35. Tendensen er, at andelen, der har flere gode venner, er faldende, mens andelen, der har én god ven, er stigende. For pigerne i 0. klasse ses en lille stigning i andelen, der ikke har nogen venner. Tabel 35: Udvikling i effektmålet, venner at tale med Klassetrin Venner klasse piger (n =2.378) 8. klasse piger (n =2.763) 9. klasse piger (n =2.287) Ja, har flere gode venner 88 % 86 % 84 % Ja, har én god ven 10 % 11 % 10 % Nej, men mindst én uden for skolen 1 % 1 % 2 % Nej 1 % 1 % 2 % Ved ikke 1 % 1 % 2 % Ja, flere 83 % 79 % 81 % 76 % Ja, en enkelt 14 % 17 % 14 % 21 % Nej, ingen 3 % 4 % 5 % 3 % Ja, flere 85 % 83 % 78 % 77 % Ja, en enkelt 12 % 15 % 18 % 21 % Nej, ingen 2 % 2 % 4 % 2 % 35

37 7.4 UDSATTE BØRN OG UNGE VENNER AT TALE MED Børn og unge i udsatte positioner kan i særlig grad have gavn af betydningsfulde relationer, der kan støtte dem i deres hverdag. En nær relation til venner eller veninder er vigtig for trivslen i skolen, hvorfor det er vigtigt at have fokus på, at børn og unge i udsatte positioner ikke isoleres fra fællesskabet (1). Foto: Colourbox Formålet med dette effektmål er at afdække andelen af elever fra 0., 2., 5. og klasse i udsatte positioner, der har mindst én ven eller veninde at tale med, hvis der er noget, der plager dem. Tabel 36 viser, at sammenlignet med alle børn og unge i Odense Kommune er der uanset klassetrin en mindre andel blandt udsatte børn og unge, der har en eller flere venner/veninder at tale med. Tabel 36: Effektmålet for udsatte børn og unge, der har venner at tale med, fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at have venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 0. klasse 85 % 94 % 2. klasse 86 % 88 % 5. klasse 91 % 94 % 7. klasse 96 % 97 % 8. klasse 95 % 97 % 9. klasse 94 % 97 % 10. klasse 86 % 96 % 36

38 Jævnfør tabel 37 ses at forældrene til eleverne i 0.klasse har svaret, at 82 % har én eller flere gode venner på skolen. Mens hele 12 % angiver, at deres børn ikke har gode venner på skolen. Til sammenligning er det kun 2 % af den samlede population af 0. klasses elever, der ikke har nogen venner. Tabel 37: Andelen af udsatte børn 0. klasse, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen 0. klasse (n = 33) Ja, har flere gode venner Ja, har én god ven Nej, men mindste én uden for skolen Nej Ved ikke 52 % 30 % 3 % 12 % 3 % Af tabel 38 ses, at 86 % af udsatte elever i 2. klasse har gode venner på skolen, mens 5 % ikke har gode venner på skolen. Tabel 38: Andelen af udsatte børn 2. klasse, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen Ja Nogle gange Nej 2. klasse (n = 64) 86 % 9 % 5 % For 5. og klasse ses af tabel 39 og figur 8, at størstedelen af eleverne har flere venner at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem. Denne andel er dog mindre blandt de udsatte børn og unge end andelen blandt alle børn og unge på tilsvarende klassetrin. Andelen af udsatte børn og unge, der angiver, at de ingen venner har at tale med, er 414 %. Til sammenligning er det kun 26 % af alle børn og unge, der angiver ikke at have nogen venner at tale med. Tabel 39: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Venner at tale med Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 5. klasse (n = 71) 7. klasse (n = 44) 8. klasse (n = 41) 9. klasse (n = 34) 10. klasse (n = 22) 59 % 32 % 9 % 73 % 23 % 4 % 78 % 17 % 5 % 65 % 29 % 6 % 64 % 23 % 14 % 37

39 Figur 8: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Foto: Colourbox 38

40 7.5 MOTIONSVANER Det er kendt, at jævnlig motion er medvirkende til sundhed og trivsel i hverdagen. Fordelene ved fysisk aktivitet er blandt andet bedre helbred, kredsløb og kondition og deraf en reduceret risiko for livsstilssygdomme som diabetes eller overvægt (2). Med udgangspunkt heri er det et mål, at flere børn og unge i Odense Kommune skal være fysisk aktive (1). For børn og unge anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet med moderat intensitet mindst 60 minutter om dagen samt fysisk aktivitet med høj intensitet 23 gange om ugen (3). I nedenstående effektmål er der taget udgangspunkt i anbefalingen om at dyrke højintensitets motion 23 gange om ugen. Formålet er at få belyst hvor stor en andel af eleverne i 2., 5., og klasse, der mindste et par gange om ugen dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. Eleverne i 2. klasse spørges, om de bevæger sig i skolen, så de bliver forpustet, mens eleverne i de resterende klasser spørges, om de dyrker motion i fritiden, der gør dem svedig eller forpustet, hvorfor resultaterne ikke er sammenlignelige. Jævnfør tabel 40 angiver 96 % af eleverne i 2. klasse, at de hver dag eller nogle dage bevæger sig, så de bliver forpustet. Blandt eleverne i 5.9. klasse angiver mellem 84 % og 89 %, at de mindst et par gange om ugen dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. Kun 73 % af eleverne i 10. klasse angiver, at de dyrker motion et par gange om ugen. Tabel 40: Effektmålet for motionsvaner fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver mindste et par gange om ugen at dyrke motion, der gør dem svedig eller forpustet 2. klasse 96 % 5. klasse 86 % 7. klasse 87 % 8. klasse 84 % 9. klasse 89 % 10. klasse 73 % Af tabel 41 fremgår det, at der er stor forskel i besvarelserne blandt drenge og piger i 2. klasse. Således angiver flere drenge, at de bevæger sig, så de bliver forpustet hver dag, mens den største andel af pigerne angiver, at de bevæger sig nogle dage. Blandt drengene er der 6 %, der angiver slet ikke at bevæge sig, mens dette gør sig gældende for 4 % blandt pigerne. Tabel 41: Andelen af 2. klasses elever, der bevæger sig i skolen så de bliver forpustet Bevæger du dig, så du bliver forpustet? 2. klasse drenge (n = 792) 2. klasse piger (n = 841) Ja, hver dag Nogle dage Nej 53 % 41 % 6 % 40 % 56 % 4 % 39

41 For alle klassetrin er der fundet signifikante forskelle i besvarelserne blandt drenge og piger. Tabel 42 og figur 9 viser, at der for alle klassetrin er flere drenge end piger, der angiver, at de hver dag eller næsten hver dag dyrker motion, som gør dem svedig eller forpustet. Modsat er der, med undtagelse af 10. klasse, flere piger end drenge, der angiver, at de et par gange om ugen eller en gang om ugen dyrker motion. Endvidere skiller pigerne i 10. klasse sig ud ved, at meget få elever angiver, at de mindre end en gang om ugen eller aldrig dyrker motion. Tabel 42: Andelen af elever i 5. og klasse, der dyrker motion i fritiden, som gør dem svedige eller forpustet Motionsvaner Hver dag / flere gange om ugen 5. klasse drenge (n = 896) 5. klasse piger (n = 859) 7. klasse drenge (n = 655) 7. klasse piger (n = 670) 8. klasse drenge (n = 744) 8. klasse piger (n = 752) 9. klasse drenge (n = 626) 9. klasse piger (n = 610) 10. klasse drenge (n = 201) 10. klasse piger (n = 212) Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen Mindre end en gang om ugen Aldrig / meget sjældent 23 % 34 % 34 % 5 % 3 % 2 % 12 % 29 % 41 % 11 % 3 % 4 % 21 % 38 % 33 % 4 % 2 % 2 % 12 % 31 % 40 % 8 % 6 % 3 % 24 % 36 % 29 % 6 % 3 % 2 % 12 % 27 % 40 % 12 % 5 % 5 % 25 % 34 % 31 % 4 % 2 % 4 % 10 % 28 % 42 % 10 % 5 % 4 % 27 % 30 % 24 % 10 % 5 % 4 % 16 % 22 % 29 % 12 % 13 % 8 % 40

42 Figur 9: Andelen af elever i 5. og klasse, der dyrker motion i fritiden, som gør dem svedige eller forpustet Foto: Colourbox 41

43 Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år er der fundet signifikante ændringer for drengene og pigerne i 5. klasse samt for 8. og 9. klasse. Resultaterne kan ses i tabel 43, her ses blandt drengene i 5. klasse en stigning i andelen, der hver dag dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. Blandt pigerne i 5. klasse skiller resultaterne fra 2012 sig ud ved, at en forholdsmæssig stor andel angiver at dyrke motion hver dag. Ses der bort fra besvarelserne i 2012, er der sket en lille stigning i andelen, der dagligt dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. I 8. og 9. klasse ses samlet over årene en lille stigning i andelen, der hver dag eller næsten hver dag dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. Tabel 43: Udvikling i effektmålet, motionsvaner Klassetrin Motionsvaner klasse drenge (n = 3.217) 5. klasse piger (n = 3.064) 8. klasse drenge og piger (n = 5.623) 9. klasse drenge og piger (n = 4.679) Hver dag/flere gange om ugen 20 % 11 % 19 % 23 % Næsten hver dag 34 % 32 % 34 % 34 % Et par gange om ugen 35 % 42 % 36 % 34 % En gang om ugen 6 % 8 % 6 % 5 % Mindre end en gang om ugen 1 % 3 % 3 % 3 % Aldrig/meget sjældent 3 % 4 % 3 % 2 % Hver dag/flere gange om ugen 9 % 21 % 10 % 12 % Næsten hver dag 30 % 39 % 26 % 29 % Et par gange om ugen 42 % 31 % 41 % 41 % En gang om ugen 11 % 5 % 13 % 11 % Mindre end en gang om ugen 3 % 2 % 4 % 3 % Aldrig/meget sjældent 4 % 2 % 5 % 4 % Hver dag/flere gange om ugen 15 % 16 % 19 % 18 % Næsten hver dag 29 % 33 % 30 % 31 % Et par gange om ugen 39 % 33 % 33 % 35 % En gang om ugen 9 % 9 % 10 % 9 % Mindre end en gang om ugen 4 % 6 % 5 % 4 % Aldrig/meget sjældent 4 % 3 % 3 % 3 % Hver dag/flere gange om ugen 14 % 15 % 20 % 18 % Næsten hver dag 27 % 28 % 30 % 31 % Et par gange om ugen 40 % 34 % 33 % 36 % En gang om ugen 10 % 11 % 9 % 7 % Mindre end en gang om ugen 5 % 6 % 5 % 4 % Aldrig/meget sjældent 4 % 4 % 3 % 4 % 42

44 7.6 FRUGT OG GRØNTSAGER Det vides, at børn og unges kostvaner ændres med alderen, således at yngre elever har bedre kostvaner end ældre elever. Sund og varieret kost er essentiel for et sundt liv og for generel trivsel. Fødevarestyrelsens anbefalinger, om at børn og unge bør spise både frugt og grøntsager hver dag, er udgangspunkt for nedenstående effektmål (4). Formålet er at afdække hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der spiser frugt og grøntsager mindst 56 gange ugentligt. Effektmålet tager udgangspunkt i to spørgsmål omhandlende henholdsvis frugt og grøntsager. Det vil sige, at elever, der eksempelvis angiver at spise frugt hver dag, men aldrig spiser grøntsager, bliver registreret i gruppen, der aldrig spiser frugt og grøntsager. Eleverne i 2. klasse skiller sig ud ved kun at besvare et spørgsmål omhandlende frugt. Det samme gør sig gældende for forældre til elever i 0. klasse. Foto: Colourbox I alt 89 % af forældrene til elever i 0.klasse angiver at deres børn spiser frugt mindst 56 gange om ugen. Blandt eleverne i 2. klasse er andelen, der spiser frugt hver dag 55 %. For 5. og 7.9 klasse ses af tabel 44, at ca. 60 % spiser frugt og grøntsager mindst 56 gange om ugen. Eleverne i 10. klasse skiller sig ud, idet kun 43 % angiver at spise frugt og grøntsager mindst 56 gange om ugen. I forhold til 0. og 2. klasse skal det igen påpeges, at der i dette tal ikke er medregnet andelen, der spiser grøntsager, hvorfor andelen, der spiser både frugt og grøntsager mindst 56 gange om ugen, kan være mindre. Tabel 44: Effektmålet for frugt og grøntsager fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at spise frugt og grøntsager mindst 56 gange om ugen 0. klasse 89 % 2. klasse 55 % 5. klasse 60 % 7. klasse 60 % 8. klasse 60 % 9. klasse 61 % 10. klasse 43 % 43

45 Af tabel 45 fremgår det, at pigerne i 0. klasse i højere grad end drengene spiser frugt dagligt. Andelen af elever, der kun spiser frugt 24 gange om ugen eller derunder, er således størst blandt drengene. Tabel 45: Andelen af 0. klasses elever, der spiser frugt Frugt Hver dag 56 gange om ugen 0. klasse drenge (n = 870) 0. klasse piger (n = 726) 24 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 70 % 16 % 10 % 2 % 2 % 77 % 16 % 4 % 2 % 1 % Af tabel 46 fremgår det at andelen af piger i 2. klasse, der spiser frugt, er 6 procentpoint højere end andelen af drenge, der spiser frugt. Desuden angiver kun 5 % af pigerne, at de ikke spiser frugt, mens det er hele 12 % af drengene, der ikke spiser frugt. Tabel 46: Andelen af 2. klasses elever, der spiser frugt Spiser du frugt Ja, hver dag Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 796) 2. klasse piger (n = 843) 52 % 36 % 12 % 58 % 37 % 5 % Foto: Colourbox 44

46 Foto: Colourbox Af tabel 47 og figur 10 ses stort set identiske mønstre i svarene fra henholdsvis drenge og piger uanset klassetrin. Pigerne angiver således hyppigere end drengene, at de spiser frugt og grøntsager hver dag, mens en større andel af drengene angiver at spise frugt og grøntsager 24 gange om ugen. Drengene i 10. klasse skiller sig ud ved, at en stor andel svarer kun at spise frugt og grøntsager 1 dag om ugen eller sjældent/aldrig. Tabel 47: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager Frugt og grøntsager Hver dag 56 gange om ugen 5. klasse drenge (n = 887) 5. klasse piger (n = 856) 7. klasse drenge (n = 654) 7. klasse piger (n = 668) 8. klasse drenge (n = 742) 8. klasse piger (n = 747) 9. klasse drenge (n = 621) 9. klasse piger (n = 607) 10. klasse drenge (n = 194) 10. klasse piger (n = 209) 24 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 29 % 25 % 31 % 8 % 7 % 41 % 25 % 24 % 5 % 4 % 26 % 26 % 31 % 9 % 8 % 41 % 27 % 24 % 4 % 4 % 28 % 26 % 32 % 8 % 6 % 36 % 30 % 24 % 6 % 4 % 30 % 24 % 29 % 8 % 9 % 42 % 25 % 25 % 4 % 3 % 17 % 21 % 38 % 13 % 10 % 27 % 22 % 38 % 8 % 6 % 45

47 Figur 10: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager Foto: Colourbox 46

48 Ved sammenligning med besvarelserne fra tidligere år er der fundet signifikante ændringer for 5. klasses drenge og for 5. klasses piger samt 9. klasse. Resultaterne kan ses i tabel 48. Blandt drengene i 5. klasse ses, at andelen, der spiser frugt og grøntsager hver dag, er faldet, mens der blandt pigerne ses en stigning. I 9. klasse er der en mindre stigning i andelen, der hver dag eller 56 gange og ugen spiser frugt og grønt. Klassetrin Frugt og grøntsager 5. klasse drenge (n = 3.156) 5. klasse piger (n =3.022) 9. klasse drenge og piger (n =4.694) Tabel 48: Udvikling i effektmålet for frugt og grøntsager Hver dag 32 % 41 % 33 % 29 % 56 gange om ugen 27 % 27 % 25 % 25 % 24 gange om ugen 28 % 22 % 29 % 31 % 1 dag om ugen 7 % 4 % 7 % 8 % Sjældent eller aldrig 6 % 5 % 6 % 7 % Hver dag 39 % 32 % 41 % 41 % 56 gange om ugen 26 % 25 % 29 % 25 % 24 gange om ugen 25 % 28 % 23 % 24 % 1 dag om ugen 5 % 8 % 5 % 5 % Sjældent eller aldrig 5 % 6 % 3 % 4 % Hver dag 48 % 48 % 48 % 50 % 56 gange om ugen 19 % 20 % 20 % 21 % 24 gange om ugen 23 % 19 % 22 % 20 % 1 dag om ugen 7 % 6 % 5 % 4 % Sjældent eller aldrig 4 % 6 % 4 % 5 % 47

49 7.7 RYGNING Rygning har store sundhedsmæssige konsekvenser, og unge befinder sig i en særlig risikogruppe, når det gælder rygning og alkohol (5). Unges rygevaner bestemmes blandt andet af rygevaner hos forældre samt venner, normer i omgivelserne, socialt tilhørsforhold og psykologiske faktorer. Rygning er stærkt vanedannende og kan påvirke indlæringsparathed, fysisk helbred og sociale kompetencer (6). Nogle undersøgelser viser desuden, at tidlig rygestart gør det vanskeligere at stoppe med at ryge på et senere tidpunkt i livet. Formålet med effektmålet er at få afdækket hvor stor en andel af eleverne i klasse, der ryger. Eleverne spørges, hvorvidt de ryger, og hvis de ryger, spørges de efterfølgende, hvor ofte de ryger. Af tabel 49 fremgår det, at andelen af elever, der ryger, er stærk stigende med alderen. Således ryger 0 % af eleverne i 7. klasse, mens 20 % af eleverne i 10. klasse ryger. Tabel 49: Effektmålet for rygning fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at ryge 7. klasse 0 % 8. klasse 2 % 9. klasse 4 % 10. klasse 20 % Tabel 50 og figur 11 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne ryger. Elever i 7. klasse, der ryger, angiver enten at ryge hver dag eller en gang om måneden. Blandt elever i klasse, der angiver at ryge, ryger størsteparten hver dag. Blandt elever i 9. klasse ses af tabel 50 en forskel mellem drenge og piger, idet en større andel af pigerne angiver at ryge. Tabel 50: Andelen af elever i klasse, der angiver at ryge Rygning Hver dag Mindst en gang om ugen 7. klasse (n = 1.323) 8. klasse (n = 1.493) 9. klasse drenge (n = 623) 9. klasse piger (n = 610) 10. klasse (n = 414) Mindst en gang om måneden Jeg ryger ikke 0,2 % 0,0 % 0,2 % 99,6 % 0,5 % 0,5 % 0,7 % 98,3 % 1,1 % 1,0 % 0,5 % 97,4 % 2,3 % 1,1 % 2,0 % 94,6 % 13,3 % 3,4 % 3,6 % 79,7 % 48

50 Figur 11: Andelen af elever i klasse, der angiver at ryge I figuren er svarkategorien Jeg ryger ikke udeladt for at tydeliggøre de øvrige kategorier Af tabel 51 ses udviklingen i 7.9. klasse elevernes rygevaner de sidste 4 år samt udviklingen i 10. klasse elevernes rygevaner de sidste 3 år. Udover at der generelt er færre elever, der ryger uanset hyppighed, viser tabel 51 også, at andelen, der ryger hver dag, er faldet for 79. klasse. Fra sidste år til i år ses en lille stigning blandt eleverne i 10. klasse, der ryger hver dag, mens den samlede andel, der ryger, også i 10. klasse er faldet i sammenligning med de foregående år. Tabel 51: Udvikling i effektmålet, rygning Klassetrin Rygning klasse (n = 5.450) 8. klasse (n = 5.608) 9. klasse (n = 4.657) 10. klasse (n = 827) Hver dag 1,0 % 1,3 % 0,3 % 0,2 % Mindst en gang om ugen 0,4 % 0,2 % 0,5 % 0,0 % Mindste en gang om måneden 1,0 % 0,5 % 0,2 % 0,2 % Hver dag 3,2 % 0,9 % 1,4 % 0,5 % Mindst en gang om ugen 1,0 % 1,1 % 0,7 % 0,5 % Mindste en gang om måneden 3,0 % 0,9 % 0,7 % 0,7 % Hver dag 5,7 % 5,0 % 2,8 % 1,7 % Mindst en gang om ugen 1,9 % 2,0 % 1,6 % 1,1 % Mindste en gang om måneden 3,5 % 2,7 % 2,2 % 1,2 % Hver dag 17,6 % 12,7 % 13,3 % Mindst en gang om ugen 4,1 % 2,1 % 3,4 % Mindste en gang om måneden 6,5 % 6,9 % 3,6 % 49

51 Generelt er der siden den første opgørelse i 2011 sket et fald i andelen af unge i Odense Kommune, der ryger. Figur 12 viser ændringen i rygevaner for klassetrin. Af figuren ses et kontinuerligt fald i andelen af elever i 7.9. klasse, der angiver at ryge. Uanset om eleverne angiver at ryge hver dag, mindst en gang om ugen eller mindst en gang om måneden, har alle tidligere resultater været højere eller på samme niveau. Samlet set er der således et tydeligt fald i andelen, der ryger. Eleverne i 10. klasse adskiller sig ved, at der i 2013 var færre i forhold til i år, der angiver at ryge hver dag eller en gang om ugen. Ved sammenligning af klassetrinene ses, at andelen af elever, der angiver at ryge, stiger i takt med alderen. Figur 12: Udvikling i effektmålet, rygning 50

52 7.8 ALKOHOL Alkohol er en af de enkeltstående faktorer, der har størst indflydelse på sundheden i Danmark. Danskernes alkoholadfærd og de dertilhørende sundhedsskadelige konsekvenser gør udsættelse af unges alkoholdebut til en vigtig forebyggende indsats, der vil have kortsigtet sundhedsfremmende betydning. Endvidere vil det have en langsigtet forebyggende betydning, da undersøgelser viser, at et højt alkoholforbrug og bingedrinking 2 i ungdomsårene øger sandsynligheden for højt alkoholindtag senere i livet (7). Formålet med emnet i Sundhedsprofilen for børn og unge er at få belyst, hvor stor en andel af elever i klasse, der har indtaget en større mængde alkohol på én enkelt dag. Eleverne spørges først, om de nogensinde har drukket en hel genstand alkohol. Hvis ja, spørges de efterfølgende, hvor mange gange de inden for den sidste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag. Af tabel 52 fremgår det, at andelen af elever, der har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for den sidste måned, er stærk stigende med alderen. Således har kun 2 % af eleverne i 7. klasse inden for den sidste måned drukket 5 genstande eller flere på én dag, mens det i 10. klasse er 38 % af eleverne. Tabel 52: Effektmålet for alkohol fordelt på klassetrin Andelen af unge, der angiver mindst én dag i løbet af den sidste måned at have drukket 5 genstande eller flere 7. klasse 2 % 8. klasse 7 % 9. klasse 18 % 10. klasse 38 % Tabel 53 og figur 13 viser hvor stor en andel af eleverne, der henholdsvis 12 gange, 35 gange eller mindst 6 gange har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den sidste måned. Det ses tydeligt, at blandt de elever, der inden for den sidste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag, er det i størstedelen af tilfældene kun sket 12 gange. Samtidig er der tale om en mindre andel, der har drukket 5 eller flere genstande 3 gange eller derover inden for den seneste måned. Tabel 53: Andelen af elever i klasse, der angiver at drikke 5 eller flere genstande alkohol på én dag Alkohol 12 gange 35 gange 6 gange eller flere Ingen 7. klasse (n = 1310) 8. klasse (n = 1479) 9. klasse (n = 1224) 10. klasse (n = 411) 1,7 % 0,3 % 0,1 % 97,9 % 5,3 % 1,1 % 0,5 % 93,0 % 14,2 % 3,4 % 0,7 % 81,6 % 22,6 % 11,9 % 3,2 % 62,3 % 2 Engelsk udtryk for indtagelse af store mængder alkohol på en gang, defineret som indtagelse af 5 eller flere genstand ved samme anledning. 51

53 Figur 13: Andelen af elever i klasse, der angiver at drikke 5 eller flere genstande alkohol på én dag I figuren er svarkategorien Ingen udeladt for at tydeliggøre de øvrige kategorier Tabel 54 viser, hvordan forbruget af alkohol har udviklet sig for 7.9. klasse gennem de sidste 4 år, samt hvordan forbruget af alkohol har udviklet sig for eleverne i 10. klasse de sidste 3 år. Af tabellen ses, at andelen af elever, der har drukket 5 eller flere genstande på én dag, uanset klassetrin og hyppighed, er faldet betydeligt gennem de sidste år. Tabel 54: Udvikling i effektmålet, alkohol Klassetrin Alkohol klasse (n = 5427) 8. klasse (n = 5572) 9. klasse (n = 4629) 10. klasse (n = 821) 12 gange 3,5 % 2,7 % 1,7 % 1,7 % 35 gange 0,6 % 0,6 % 0,3 % 0,3 % 6 gange eller flere 0,4 % 0,6 % 0,3 % 0,1 % 12 gange 10,2 % 8,4 % 5,5 % 5,3 % 35 gange 2,3 % 1,9 % 1,1 % 1,1 % 6 gange eller flere 1,3 % 0,4 % 0,9 % 0,5 % 12 gange 25,8 % 22,2 % 14,0 % 14,2 % 35 gange 7,6 % 6,2 % 5,5 % 3,4 % 6 gange eller flere 2,8 % 3,6 % 1,6 % 0,7 % 12 gange 24,1 % 28,2 % 22,6 % 35 gange 14,4 % 16,2 % 11,9 % 6 gange eller flere 7,8 % 5,2 % 3,2 % 52

54 Generelt er der siden den første opgørelse i 2011, sket et fald i andelen af unge i Odense Kommune, der drikker 5 eller flere genstande på én dag. Figur 14 viser ændringen i alkoholvaner for klassetrin. For samtlige klassetrin ses et generelt fald i andelen af elever, der angiver at drikke 5 eller flere genstande på én dag. Resultaterne for i år er således på samme niveau eller lavere end de tidligere år, dog med undtagelse af svarkategorien 6 eller flere gange for elever i 8. klasse og svarkategorien 12 gange for 9. klasse. Sammenlignes klassetrinene, ses det, at andelen, der drikker 5 eller flere genstande på én dag, er stigende i takt med alderen. Figur 14: Udvikling i effektmålet, alkohol 53

55 8 REFERENCELISTE 1) Sammen på spring. Politik for børn og unge. Odense Kommune, juni Besøgt den ) Pedersen BK, Andersen LB. Fysisk aktivitet en håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, København, november Besøgt den ) Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge (517 år). https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysiskaktivitet/anbefalinger/boernogunge.aspx. Besøgt den ) Fødevarestyrelsen: De officielle kostråd. Spis frugt og mange grøntsager. Besøgt d ) Prescott E. Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden. Sundhedsstyrelsen, København Besøgt den ) Broholm K, Falk J, Sindballe AM. Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer. Sundhedsstyrelsen, København Besøgt den ) Juel K, Sørensen J, BrønnumHansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens institut for Folkesundhed, København, juni Besøgt den

56 Udarbejdet af Sundhedssekretariatet for Børn og Ungeforvaltningen Odense Kommune 55

Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse

Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse Værdifuld viden Vi skal styrke børn og unges læring, sundhed og deltagelse, så vi udvikler kompetente

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere