ANTROPOLOGISK RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANTROPOLOGISK RAPPORT"

Transkript

1 ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8232 GRÅBRØDRE TORV, ODENSE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervisor Dr.med. Jesper Boldsen OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SKELETMATERIALE... 4 BEVARINGSTILSTAND... 5 KØNSBESTEMMELSE... 7 LØSFUND... 9 HØJDEBEREGNING PATOLOGI Treponematose Spedalskhed Tuberkulose Fokal osteolytisk syndrom (FOS) Traumer og brud Emaljehypoplasi Kobber Tandslid Skæv ryg SAMMENFATNING LITTERATUR APPENDIKS 1 - Skeletliste APPENDIKS 2 kønsfordeling APPENDIKS 3 - Aldersfordeling APPENDIKS 4 patologi APPENDIKS 5 fraktur Forsidefoto: X616, brækket kraveben. Foto: Dorthe D. Pedersen OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 2

3 INDLEDNING Udgravningen af Gråbrødre Torv i Odense blev udført af Odense Bys Museer i 2009 forud for ændringer af bl.a. belægningen på torvet. Ved udgravningen optogs 37 skeletter, som er blevet udsat for antropologiske analyser, og resultaterne heraf præsenteres i denne beretning. Udgravninger på lokaliteten omkring 1990 har afsløret mere end 500 grave fra middelalder og fra nyere tid fra området omkring klosteret. En del af klosteret er stadig bevaret, men bruges i dag til andre formål, bl.a. bolig, men også en fungerende kirke er bevaret. Klosteret er anlagt i år 1279, og kirkegården er nedlagt i starten af 1800-tallet. En betydelig del af de udgravede skeletter kan formodes at være efterreformatoriske, da de nye begravelser uvægerligt må have forstyrret de tidligere middelalderbegravelser (Boldsen og Mollerup 2006). OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 3

4 SKELETMATERIALE Skeletmaterialet fra udgravningen er klassificeret efter fundomstændigheder, og der blev skelnet mellem skeletter fundet in situ i grave, løse knogler fundet i gravfyld eller andre kontekstlag. Materialet blev optaget og nummereret, således at grave fik et gravnummer (G), og skeletter in situ i grave fik tildelt X-numre. Der er optaget i alt 37 skeletter fra primærgrave og resterne af mindst 44 individer som løsfund. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 4

5 BEVARINGSTILSTAND I forbindelse med registreringen af skeletter fundet in situ er bevaringsgraden blevet noteret i to kategorier: kvantitativ og kvalitativ. Den kvantitative bevaringsgrad inddeles i tre scorer. Score 1 dækker over skeletter, hvor under 1/3 af skelettet er bevaret. Score 2 gives, hvis mellem 1/3 og 2/3 af skelettet er bevaret. Score 3 gives, hvis mere end 2/3 af skelettet er bevaret. Den kvalitative bevaringsgrad gives på samme måde scorerne 1, 2 og 3, hvor 1 er et dårligt bevaret skelet, 2 er et middel bevaret skelet og 3 er et godt bevaret skelet. TABEL 1: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af kvantitativ bevaringstilstand. Klassifikation Bevaringsgrad Frekvens Procent Begravelse Sum TABEL 2: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af kvalitativ bevaringstilstand. Klassifikation Bevaringsgrad Frekvens Procent Begravelse Sum Det ses, at over halvdelen af skeletterne er vurderet som dårligt i den kvantitative bevaring, mens ca. 1/3 af skeletterne af middel bevaring og de godt bevarede skeletter kun udgør ca. 16%. I den kvalitative bevaring er det vurderet, at 65% af skelettere er bevaret i middel grad, mens et skelet er dårligt bevaret og 1/3 er godt bevaret. Bevaringsforholdene for de enkelte skeletter ses i appendiks 1. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 5

6 Der blev ikke foretaget nogen vurdering af bevaringstilstanden af de løsfundne knogler. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 6

7 KØNSBESTEMMELSE Køn vurderes ud fra en række kønsindikatorer i kraniet, bækkenet samt det øvrige postkranielle skelet. I kraniet vurderes morfologien af øjenbrynsbuen, øjenhulens øverste kant, knoglefremspringet bag øret, nakkebenets muskelhæftning, underkæbens vinkel og hagen. I bækkenet vurderes størrelsen af den store indskæring i de to bækkenskåle samt vinklen ved symphysis pubicus. I det postkranielle skelet vurderes knoglernes størrelse og morfologi (Boldsen og Milner, 2004; Brothwell, 1981; Milner og Boldsen, 2011). Kønsbestemmelse, hvis muligt, fortages kun, når bækkenet er helt sammenvokset i acetabulum (hofteledet), hvilket hos de fleste mennesker er sket inden 16årsalderen (Bass, 1995). Kønskoder: 1: Tydelig mandlig morfologi 2: Overvejende mandlig morfologi 3: Svag mandlig morfologi 4: Køn ubestemmeligt 5: Svag kvindelig morfologi 6: Overvejende kvindelig morfologi 7: Tydelig kvindelig morfologi Ved registreringen af skeletmaterialet fra Gråbrødre Torv angives individernes køn som kønskoder efter en skala med syv trin (se ovenfor). Ved brug i analyser i rapporten sammenlægges kønskoderne, således at 1 og 2 er mand, 3, 4 og 5 er skeletter med ubestemmeligt køn samt barn, og 6 og 7 er kvinde. Tabel 3 angiver fordelingen af køn for de 37 primærindivider. Af de i alt 25 voksne individer er 10 (27 %) kvinder og 15 (41 %) mænd og 12 individer (32 %) i det udgravede område var børn. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 7

8 TABEL 3: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af køn for primærindivider. Køn Frekvens Procent Barn Kvinde Mand Sum I appendiks 2 ses fordelingen af børn, kvinder og mænd. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 8

9 LØSFUND I forbindelse med udgravningen af kirkegården ved Gråbrødre Torv opsamledes løsfundne knogler, og som en del af det antropologiske arbejde er knoglerne blevet analyseret. Løsfund fra gravene blev registreret, hvilket bestod af optælling af individer, registrering af køn, alder og div. sygdomme. Antallet af individer blev optalt ud fra forekomsten af de store knogler, bl.a. femur, tibia, pelvis og kranier, som var de knogler, der var hyppigst repræsenteret. Det viste sig, at den knogletype, som var mest repræsenteret, var femur. Knoglerne blev inddelt i børn (opdelt i grupperne 0-1 år, 1-7 år, 5-12 år og år), og voksne individer blev inddelt i kvinder og mænd (opdelt i grupperne år, år og 35+ år). Alderen på individerne vurderes ud fra de samme aldersindikatorer som ved et skelet i en primær grav, men også ud fra andre indikatorer. Disse kan være muskelhæfter eller andre forandringer i knoglerne, som opstår med alderen. Disse aldersindikatorer er ofte mere usikre end dem, der benyttes ved primærindivider, og af samme grund deles knoglerne ind i aldersgrupper af varierende spændvidde. Tabel 4 angiver fordelingen af køn for 44 individer fra løsfund. Af de i alt 33 voksne individer er 8 (18%) kvinder, 21 (48%) mænd og 4 (9%) af ukendt køn. De resterende 11 individer (25%) af de løsfundne individer er børn. TABEL 4: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af køn for individer fra løsfund. Køn Frekvens Procent Barn Kvinde 8 18 Mand Ubestemmeligt køn, voksne 4 9 Sum Lægges dette tal sammen med antallet af primærbegravelser fås et antal på 81 individer. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 9

10 TABEL 5: Frekvensfordeling og procentvis fordeling af køn for alle individer Køn Frekvens Procent Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn, voksne 4 5 Sum Blandt de løsfundne knogler sås flere forskellige patologiske forandringer som også ses på primærindividerne, ligesom der er fundet et ribben med tegn på et brud. Blandt de løsfundne knogler ses dobbelt så mange mænd som kvinder, og selv hvis alle knogler med ubestemt køn viser sig at være kvinder, er der en markant overvægt af mænd. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 10

11 ALDERSBESTEMMELSE Alder hos børn og unge bestemmes ud fra tandudvikling og tandfrembrud samt ud fra længden af de lange knogler og ledendernes påvoksning. Aldersbestemmelsen hos voksne er imidlertid visuel 1 og bestemmes ud fra en række aldersmarkører i kraniet og bækkenet samt ved en vurdering af de generelle aldersrelaterede forandringer i tænderne og det postkranielle skelet (Boldsen et al., 2002). I kraniet vurderes graden af sammenvoksning af kraniesuturerne, og i bækkenet vurderes de aldersrelaterede forandringer på symphysis pubicus (skambenet) og på facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes). Desuden bestemmes alderen ud fra en række forandringer på de lange knogler, bl.a femur (lårben) (Tarp 2009). Ved registreringen af skeletmaterialet tildeles hvert individ en minimum alder og en maksimum alder, hvor ud fra et midtpunkt for alderen beregnes. Disse midtpunkter blev brugt til beregning af gennemsnitsaldre givet i tabel 6, men indgår ikke i histogrammet i figur 2. Individer med et aldersmidtpunkt under 16 år regnes for børn, mens individer ældre end dette regnes for voksne. Gennemsnitsalderen for alle individer er 25,8 år, mens den for voksne individer er 34,8 år. Kvinder døde med en gennemsnitsalder på 33,9 år, mens mænd i gennemsnit lever 1,6 år længere og opnår en gennemsnitsalder på 35,5 år. Standardafvigelserne, dvs. spredningen af de registrerede aldre, er stort set ens hos voksne, kvinder og mænd (tabel 6). 1 En objektiv metode kaldet transitionsanalyse er baseret på tildeling af scorer til de enkelte faser i komponenterne i symphysis pubicus, facies aricularis samt kraniesømmene. De tildelte scorer tastes i en dertil udviklet software, der beregner den mest sandsynlige alder for individet, et aldersinterval hvor indenfor den rigtige alder med 95% sandsynlighed vil findes samt en p-værdi, der indicerer, hvor god en sammenhæng der er mellem aldersscorerne i de enkelte komponenter i de tre skeletdele. Transitionsanalysen kræver bevaring af flere dele af symfysen, facies samt kraniet for at opnå den bedste alder. I forbindelse med registreringen af skeletmaterialet fra Gråbrødre Torv er transitionsanalysen ikke inddraget som en del af analysen (Boldsen et al., 2002). OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 11

12 TABEL 6: Gennemsnitsalder for voksne, kvinder, mænd og alle primærindivider inklusiv børn. Køn Antal Gennemsnitsalder Std. afvigelse Minimum Maksimum Voksne 25 34,8 10, ,5 Kvinder 10 33,9 9,4 18,5 52,5 Mænd 15 35,5 10, ,5 Alle 37 25,8 15,8 0 52,5 Gennemsnitsalderen for alle individer inkluderer både børn og voksne og er derved stærkt afhængig af fertilitet og børnedødelighed i et givent samfund. Hvis der fødes mange børn, vil der også dø mange børn, og gennemsnitsalderen vil følgelig være lav. Denne alder kan også udtrykkes som en forventet levealder ved fødsel. Gennemsnitsalderen for voksne inkluderer derimod udelukkende individer, der har overlevet til deres 16. leveår og påvirkes derfor ikke i samme grad af fertilitet og børnedødelighed. Denne alder kan udtrykkes som en forventet yderligere levealder ved overlevelse til 16 år. De to gennemsnitsaldre udtrykker altså ganske forskellige ting, hvilket er vigtigt at erindre, hvis man ønsker at sammenligne forskellige befolkninger. Figur 1 illustrerer fordelingen af alder ved døden og der kan iagttages en høj dødelighed for gruppen af de helt små børn under fem år. Dødeligheden falder frem til teenage-årene. I 30-40årsalderen stiger dødeligheden igen, hvilket stemmer overens med, at middellevetiden for voksne ligger i dette interval. Antallet af individer, som indgår i analysen er dog meget lavt, hvorfor resultatet har en forholdsvis stor fejlmargin. Det er påfaldende, at ingen voksne er over ca. 50 år, taget i betragtning, at skeletterne må anses for at være efterreformatoriske FIGUR 1: Histogram over aldersfordeling for primærindivider. X-aksen viser alderen, mens Y-aksen viser frekvensen. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 12

13 Andelen af børn under 16 år udgør 34%, og børnedødeligheden er således stor i forhold til moderne befolkninger, men mønstret med en høj, men hastigt faldende, børnedødelighed er kendt fra mange forskellige populationer, især fra nyere tid. I middelalderen var dødeligheden spredt mere jævnt over aldrene mellem 1 og 18 år og i nutiden dør næsten ingen børn og unge inden de bliver voksne (Boldsen 2002). Det store antal børn og unge, der døde, kan formodentlig til dels forklares som børns skrøbelighed overfor infektioner og epidemier. Der ses kun få individer med en alder over 50 år, hvilket vidner om en befolkningssammensætning med få ældre mennesker. Her må det dog erindres, at de gravlagte på den netop udgravede del af Gråbrødre Torv ikke udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i middelalderens Odense grundet det meget lave antal begravelser. I appendiks 1 og 3 ses alderen fordel på de enkelte skeletter. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 13

14 HØJDEBEREGNING En højdeberegningsmetode er oprindelig udviklet på moderne skeletter (Trotter og Gleser, 1952; Trotter og Gleser, 1958), men er senere videreudviklet og tilpasset bl.a. dansk middelalderlig skeletmateriale (Boldsen, 1984; Boldsen, 1990). Metoden bygger på en analyse af femur (lårben) længde tibia (skinneben) længde samt længden af den døde målt i graven. Herudfra får man en formel til beregning af højden, hvor en konstant C afhænger af den population, materialet stammer fra, køn hos skelettet samt den knogle, der måles på. Konstanten C eksisterer bl.a. for skeletpopulationer fra Lille Sct. Mikkelsgade i Viborg, Tirup ødekirkegård vest for Horsens og Ribe Gråbrødre (Boldsen, 1984; Boldsen, 1990; Wod, 2008). Højde = 2,318 * femur + C F TABEL 7: Konstanterne C for lårbenet for mænd og kvinder fra Tirup Ødekirkegård. C F Kvinder 54,91 Mænd 58,16 I tabel 8 er angivet gennemsnitslængden af femur (lårben), målt under den antropologiske registrering samt gennemsnitshøjden for voksne, kvinder og mænd på Gråbrøde kirkegården. Konstanterne C for kvinder og mænd fra Tirup er benyttet til beregningen af gennemsnitshøjden, men disse skal tages med forbehold, idet beregningerne forudsætter, at befolkningen gravlagt på Gråbrødre proportionsmæssigt ligner Tirup befolkningen. Dette er ikke muligt at vurdere, da kun et enkelt skelet - et barn - har en målt længde i graven, som ved en mere indgående analyse skulle benyttes til at sammenligne de enkelte individers målte højde og den beregnede højde. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 14

15 TABEL 8: Gennemsnitslængde i cm af femur (lårben) samt beregnet højde for voksne, kvinder og mænd. Køn Antal Lårbenslængde Std. Afvigelse Minimum Maksimum Voksne 5 46,3 23,2 42,7 48,0 Kvinder 1 42,7 0 42,7 42,7 Mænd 4 47,2 1,4 45,2 48,0 Længden af femur (lårben) er i gennemsnit 46,3 cm for alle voksne individer, 42,7 cm for kvinder (ét individ) og 47,2 cm for mænd (tabel 8). Til sammenligning af befolkninger anbefales det at bruge femurlængde og ikke en eventuelt beregnet højde, da sidstnævnte introducerer forskellige fejlmargener alt efter hvilken højdeberegningsmetode der benyttes. Den beregnede gennemsnitslængde af skeletterne er for alle voksne individer 164,5 cm, hhv. 153,9 cm for kvinder og 167,8 cm for mænd. Gennemsnitshøjden på Tirup ved Horsens var til sammenligning 165,9 cm for mænd og 154,8 cm for kvinder, mens højden i Horsens by var hhv. 168,2 cm og 155,1 cm (Boldsen, 1990; Pedersen, 2010). OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 15

16 PATOLOGI Få sygdomme påvirker knoglerne. Nogle epidemier fører til døden så hurtigt, at knogleforandringer ikke kan nå at dannes, og traumatiske hændelser kan ramme vitale bløddele og føre til dødsfald uden knogleinvolvering. Knoglepatologi kan således sjældent benyttes til at konkludere dødsårsagen for det enkelte individ. Patologien er derimod et godt redskab til at tegne et generelt billede af helbredet hos den engang levende befolkning, da de patologiske forandringer, der findes i skeletmaterialet, vidner om det liv, det pågældende individ har levet, og som i sidste ende har ført til døden. Primærindividerne fra Gråbrødre Torv er registreret for en række patologiske forandringer, der er valgt ud fra deres forskelligheder. Forandringerne vil dermed samlet set kunne bidrage til at tegne et bredt billede af helbredstilstanden hos de gravlagte. De kendte knogleinvolverende infektionssygdomme har ikke 100% knogleinvolvering, og det er således vanskeligt på baggrund af skeletmaterialet alene at diagnosticere disse sygdomme. Dette gør sig gældende for de i middelalderen og nyere tid kendte sygdomme spedalskhed, syfilis, tuberkulose samt den nylig erkendte patologiske tilstand fokal osteolytisk syndrom (FOS). Desuden kan den samme type knogleforandring være til stede i forbindelse med forskellige sygdomme, bl.a. ved syfilis og spedalskhed, og disse knogleforandringer alene er derfor ikke nok til diagnosticering af en bestemt knogleinvolverende sygdom. Optrædende i sammenhæng med flere sygdomsmanifestationer vil dette dog være muligt. Fokal osteolytisk syndrom har derimod et monosymptomatisk udtryk, hvilket vil sige, at sygdommen kun opviser ét symptom, hvor blot én type knogleforandring kan optræde overalt i skelettet. Sygdommen er nylig erkendt, og den præliminære forskning tyder på, at tilstedeværelsen af en enkelt læsion i skelettet er diagnosticerende for sygdommen. For overblik over sygdomme på de enkelte skeletter se appendiks 1 og 9. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 16

17 Treponematose Treponematose er betegnelsen for de fire sygdomme pinta, yaws, bejel og syfilis, der alle enten er forårsaget af den samme mikroorganisme Treponema pallidum eller er forårsaget af fire forskellige stammer mikroorganismer, der ved mutation har ændret sig fra den oprindelige treponemabakterie. Sygdommene er begrænset forskelligt geografisk, klimatisk og sociokulturelt og forårsager hermed forskellige symptomer. Syfilis, der kan være seksuelt overført eller medfødt, er den eneste af de fire, der findes overalt i verden og formodes at være den type treponematose, vi kender i Danmark fra slutningen af middelalderen og frem. Dog er flere teorier blevet fremsat angående oprindelsen af syfilis 2, og der er derfor usikkerhed om syfilis tilstedeværelse i Europa og Danmark i slutningen af middelalderen og frem til midten og slutningen af 1500-tallet (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003). Denne usikkerhed betyder, at betegnelsen treponematose vil blive benyttet i rapporten om de patologiske forandringer med relation til syfilis, som registreres i skeletmaterialet. Den klassiske syfilis udvikles hos den smittede i tre stadier 3 over flere år, hvor bakterien skiftevis er aktiv og inaktiv. Skelettet menes at blive påvirket i 1,5-20% af syfilistilfældene, og af disse udgør forandringer i kraniet, omkring næsehulen samt i skinnebenene ca. 70%. På grund af den med sygdommen forbundne overdødelighed må man dog konklude- 2 Det er således foreslået, at syfilis blev bragt til Europa med Columbus mænd, da de i 1493 vender tilbage fra Amerika efter den første tur til det nyopdagede kontinent. En anden teori fremsætter det syn, at syfilis fandtes i den gamle verden før Columbus besøg i Amerika, men beviset for dette syn besværliggøres af, at det er vanskeligt at skelne syfilis fra andre sygdomme i denne tidlige historiske tid, der alle betegnes som spedalskhed. Meget tyder dog på, at nogle typer treponematose fandtes i både den ny og gamle verden før 1500, hvilket isolering af DNA-strengen for treponematose bakterien har bekræftet (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003), og af osteologiske observationer på skeletter fra det middelalderlige Lolland (Schwartz, 2009) 3 Primærstadiet viser sig, efter en inkubationsperiode på nogle uger, som sår på kønsorganerne. Sekundærstadiet udvikles mellem to og 10 år efter smitte. Her spredes bakterien i kroppen via blodbanerne og forårsager hudkløe samt læsioner i hud og slimhinder. Tertiærstadiet eller slutstadiet af syfilis er karakteriseret ved lokal vævsødelæggelse i bl.a. hjerte, blodkar og centralnervesystemet samt skeletinvolvering. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 17

18 re, at en højere hyppighed af knogleforandringer blandt de døde end blandt de levende syge. Knoglepatologien viser sig i kraniet som dybe afrundede læsioner, der ligner ormehuller samt mindre dybe læsioner i hjernekassen, der viser stjerneformet opheling. I sygdommens hvileperioder heler læsionerne op, således at kraniet kan få et bulet og arret udtryk. I ansigtsskelettet nedbrydes næseåbningens kant, næsehulens knogler og ganen. I det postkranielle skelet sker en fortykkelse på indersiden af tibia (skinneben), der får den såkaldte sabelform, og skinnebenssår kan dannes. Ydermere påvirkes især fibula (lægben), femur (lårben), clavicula (nøgleben), humerus (overarmsknogle), radius (spoleben) og ulna (albueben), men stort set alle postkranielle knogler kan inficeres (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). Primærindividerne fra Gråbrødre Torv blev registreret for trepanematoserelaterede forandringer 12 steder i skelettet, i henholdsvis højre og venstre side. Der blev fundet otte individer med forandringer, og heraf havde syv individer mere end én forandring (se tabel 9 og liste i appendiks 4: patologi). Det er muligt, at alle otte individer, eller endnu flere, har haft trepanematose, men diagnosen er langt mere sandsynlig hos de syv individer med mere end én forandring. En enkelt trepanematoserelateret forandring kan have mange årsager, men flere forandringer og gerne bilaterale, hvilket vil sige, de er til stede i både højre og venstre side af skelettet, tyder på, at individet vitterligt havde en trepanematose. X685 (en mand midt i 30 erne) har trepanematoserelaterede forandringer i radius (underarm), femur (lårben) og tibia (skinneben). X685 havde med stor sandsynlighed en trepanematose formodentlig syfilis. TABEL 9: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til treponimatose fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Sum Sum % positive OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 18

19 Spedalskhed Infektionssygdommen spedalskhed forårsages af bakterien Mycobacterium leprae. Sygdommen fandtes i Danmark og Sverige i tidlig romersk jernalder omkring det 1. årh e.v.t. (Boldsen, 2007). Analyser på skandinavisk skeletmateriale indikerer, at sygdommen var udbredt omkring år 400 e.v.t. dog formenlig med mindre prævalens end i middelalderen (Arcini og Artelius, 1993), hvor spedalskhed havde en stor udbredelse. Fra midten af 1200-tallet oprettedes Skt. Jørgensgårde, der var spedalskhedshospitaler, hvor man forsøgte at isolere de syge. Isoleringen af de syge var et effektivt middel, og sygdommen var, i begyndelsen af 1400-tallet, hvor der fandtes i alt 31 hospitaler af denne type i Danmark, næsten udryddet i de større byer, mens den fortsat var udbredt på landet. Spedalskhedssmitte sker ved indånding af bakterien, kontakt via hud eller indtrængen gennem slimhinder. Bakterien formerer sig i kroppens køligste dele i huden, i de yderste ekstremiteter og i ansigtet. Påvirkningen af nervetrådene resulterer i, at den motoriske kontrol og følesanser tabes, og herudover forårsager bakterien kredsløbsforstyrrelser. Når immunforsvar svækkes, kommer sygdommen i udbrud, hvilket resulterer i, at den smittede ikke mærker kulde, varme og skader og således pådrager sig sår og sekundære infektioner udefra. Skeletinvolvering i forbindelse med spedalskhed menes at ske i 15-50% af sygdomstilfældene ses dog hyppigere blandt de døde end blandt levende på grund af den øgede dødelighed, sygdommen har medfødt. Skeletforandringerne findes primært i ansigtsskelettet, hvor der sker en nedbrydning af næsehulens kant, i ganen samt fortil i overkæben i knoglestykket mellem fortænderne og næsehulens åbning; i hånd- og fodknogler, der deformeres og nedbrydes samt i fibula (lægben), hvor der dannes exostoser og sker fortykkelse af knoglen, da der dannes ekstra periosteal knoglebelægning. Tibia (skinneben) kan inficeres sekundært, hvor der dannes forandringer på ydersiden (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Boldsen, 2007; Boldsen, 2008; Ortner, 2003). Primærindividerne blev registreret for spedalskhedsrelaterede forandringer otte steder i skelettet, i henholdsvis højre og venstre side. Der blev fundet seks individer med forandringer, som kan relateres til spe- OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 19

20 dalskhed. To individer havde én forandring, tre individer havde to forandringer, og kun et individ havde forandringer tre steder på skelettet. Hovedparten af de individer, der er registreret positive for spedalskhed, kan være registreret som falsk positive. Et af de steder, der registreres i forhold til spedalskhed, er lægbenet (fibula). Forandringerne på lægbenet kan forveksles med treponemarelaterede forandringer, og forandringerne kan også skyldes andre infektionssygdomme. Det må derfor antages, at kun et fåtal af de personer med spedalskhedslignende forandringer reelt har haft sygdommen. TABEL 10: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til spedalskhed fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Sum Sum % positive En sandsynlig frekvens for spedalskhed på kirkegården kan beregnes ved hjælp af lambda 4. En simuleret befolkning, hvor alle er raske (dvs. ikke har spedalskhed) har en Lambda-værdi på -1,63, mens en befolkning, hvor alle er syge har en Lambda-værdi på 2,34. Lambda-værdien for Gråbrødre Torv er -1,55. Frekvensen af spedalske udregnes ved: Lambda = p -1,63 + (1 p) 2,34 p = (lambda (-1,63)) / (2,34-(-1,63)) p = 0,02 4 Lambda er en vægtet sum, som beskriver sandsynligheden for at et enkelt individ har spedalskhed. I rapporten bruges den gennemsnitlige lambda-værdi for alle individer på kirkegården. Metoden og statistikken, der ligger bag, er beskrevet i Boldsen OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 20

21 Det er således sandsynligt, at kun omkring 2% af de begravede ved Gråbrødre Torv har været spedalske, hvilket vil sige, at sygdommen er nærmest ikke-eksisterende. En analyse af udbredelse af spedalskhed i Odense i middelalderen viser, at der er et stort fald i prævalensen af sygdommen allerede i starten af 1300 tallet (Boldsen & Mollerup 2006). Spedalskhed menes således stort set at være udryddet i de større danske byer senest omkring år 1400, mens det på landet gik lidt langsommere (Boldsen 2007). Til sammenligning har frekvensen for spedalskhed på middelalderkirkegården Lille Skt. Mikkelsgade i Viborg været ca. 20%, mens andelen på Øm Kloster var ca. 30% (Boldsen 2007). Det meget lave antal individer smittet med spedalskhed tyder på, at kirkegården har været i brug efter reformation, og det primært er de skeletter der er udgravet og analyseret her. Skeletmaterialet fra Klosterkirken i Horsens, som dateres til tallet viser samme billede som på Gråbrødre Torv, nemlig at der ikke ses spedalskhed af nævneværdig grad (Tarp 2010). Fig. 2: Gane med spedalskhedsrelaterede forandringer (små huller). X634. Foto: Dorthe D. Pedersen Tuberkulose Infektionssygdommen tuberkulose forårsages af to forskellige bakterier; Mycobacterium bovis, der overføres fra kvæg til mennesker bl.a. gen- OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 21

22 nem mælkeprodukter fra kvæg, og Mycobacterium tuberculosis der overføres mellem mennesker, hvilket overvejende sker via luftveje, hvorved lungerne påvirkes hurtigt efter smitte. Hvis den primære infektion i lungerne ikke heles, kan bakterien overføres til blodbanerne og dermed føres til andre organer og væv. Her kan sygdommen komme i udbrud flere år efter smitte, bl.a. hvis den smittede oplever en periode med svækket immunforsvar, evt. pga. fejlernæring eller andre sygdomme. Tuberkulose har i løbet af de senere år haft en tiltagende udbredelse især i den fattige del af verden, hvor den er en følgesygdom i forbindelse med udviklingen af AIDS hos HIV-smittede. Tuberkulosesmitte fører sjældent til involvering af skelettet, hvilket gør det svært at estimere sygdommens udbredelse i middelalderen ud fra skeletmateriale alene. De to typer tuberkulose, knogle- samt lungetuberkulose, menes dog at have hver sit udtryk i knoglerne. Knogletuberkulose ses i skelettet som nedbrydning og sammenfald i ryghvirvlerne, der skaber en pukkel i ryggen, og herudover ses makroporøsitet i knoglerne, især i de store led. Knogleinvolvering i forbindelse med lungetuberkulose forekommer sjældent, men kan ses som dannelse af lunge eller pleurapanser, der er forkalkninger af betændelse i lungehinden om lungerne. Ydermere kan der i forbindelse med lungetuberkulose dannes belægninger på indersiden af ribbenene (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU, Syddansk Universitet). Primærindividerne fra Gråbrødre Torv blev registreret for tuberkulose-relaterede forandringer i facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes), knæ- og albueled samt i thorakale og lumbar vertebrae (bryst- og lændehvirvler). Der blev fundet 16 individer med tuberkuloserelaterede forandringer, heraf 7 kvinder og 9 mænd (se liste i appendiks 4: patologi). En enkelt tuberkulose-forandring kan have mange årsager, men flere forandringer (og gerne bilaterale) tyder på at individet vitterligt led af tuberkulose. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 22

23 Barn Kvinde Mand Sum Sum % positive TABEL 11: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til tuberkulose fordelt på køn. Antallet af smittede på Gråbrødre kirkegård synes højt, både for mænd og kvinder sammenlignet med andre middelalder og efterreformatoriske kirkegårde. Fokal osteolytisk syndrom (FOS) Denne patologiske tilstand er nylig erkendt og dette ind til videre kun med sikkerhed i dansk middelalderlig skeletmateriale 5. Knogleforandringerne kan forekomme i alle skelettets knogler, og læsionerne findes både i det kompakte og det trabekulære (spongiøse) knoglevæv, enten som runde eller aflange osteolytiske (knoglenedbrydende) forandringer. Læsionerne optræder enten uden knogledannelse langs kanterne eller med knogledannelse langs kanterne, hvilket viser sig som en rand af nydannet knogle. Den sidstnævnte type læsion bekræfter tilstandens patologiske natur, idet individet må have været i live, da dannelsen af knogle i tilknytning til læsionen skete. De patologiske forandringer i forbindelse med fokal osteolytisk syndrom kan ellers let forveksles med post mortale forandringer, pga. bl.a. planterødders omdannelse af knogle i jorden. 5 Den patologiske natur for syndromet er første gang erkendt af Jesper Boldsen og Ulla Freund i skeletsamlingen ved Syddansk Universitet blandt skeletter fra den tidlig middelalderlige ødekirke Nordby beliggende i Viby ved Århus. En registrering af sygdommen i flere middelalderlige skeletpopulationer er efterfølgende blevet igangsat, hvilket har dannet grundlag for en beskrivelse af de patologiske forandringer (Pedersen, 2008). OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 23

24 Barn kvinde Mand Sum Sum % positive TABEL 12: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til fokal osteolytisk syndrom (FOS) fordelt på køn. Da FOS ikke er beskrevet eller kendt i moderne medicinsk forskning, kendes intet til den patogene agent, der ligger bag syndromet, eller hvordan syndromet påvirker den smittedes væv og organer. Ud fra registreringer af skeletter med de patologiske forandringer kan prevalensen af smittede med FOS ikke direkte konkluderes, da sygdommen nok som andre kendte knoglepatologiske sygdomme ikke har 100% knogleinvolvering. De analyser, der indtil nu er udført på skeletmateriale med sygdomsforandringerne, viser dog, at hyppigheden af læsioner ikke er ens hos danske middelalderlige skeletpopulationer med forskellig geografisk placering, datering og forskelle i den socioøkonomiske baggrund for de gravlagte. Endvidere er læsioner med forbindelse til FOS observeret i tyske forhistoriske skeletter, svenske middelalderskeletter, samt muligvis hos amerikanske indfødte dateret til 1600 tallet og jordanske skeletter dateret til ca f.kr. (Ortner, 2003: ; Pedersen, 2008; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU, Syddansk Universitet). Primærskeletterne blev registreret for FOS læsioner på 17 forskellige knogler og et individ, et nyfødt barn, X696, havde her én positiv score. Traumer og brud Traumer i knogler kan vidne om ulykker, voldelige hændelser eller kirurgisk behandling. Ulykker kan ses ved tilstedeværelsen af ikke helede og helede brud og frakturer, som dog også kan være forårsaget ved vold. Vold ses bl.a. ved ikke-helede og helede hugspor i skeletmaterialet forårsaget af en tynd sværdklinge eller et bredere økseblad eller ved ikke-helede krakeleringer og helede afrundinger i knoglerne som følge af vold med stumpt instrument. Endelig vil kirurgisk behandling kunne på- Figur 3. Knogle med FOS, X696. Foto: Dorthe D. Pedersen OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 24

25 vises ved tilstedeværelsen af amputationer af lemmeknogler eller trepanationer i kraniet. Fem voksne har tegn på traumer, svarende til 25% af alle voksne. Ingen børn viser tegn på traumer (se tabel 13). TABEL 13: Frekvensfordeling af traumer fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Sum Sum % positive En mand mellem 40 og 55 år (X609) har flere brud efter et højenergi-traume, muligvis et fald. Manden har haft flere brækkede ribben og har brækket højre albue, hvor knoglerne er vokset sammen, med et ufunktionsdygtig led til følge (se fig. 4). En anden person med et traume er X616, en mand sidst i 30 erne, som har brækket kravebenet (se billede på forsiden). Manden har overlevet til bruddet er fuldt ophelet, og kan have levet uden større gener i årrække. En anden type brud er såkaldte træthedsbrud, hvor et langt hår slid kan få en knogle til at brække. Dette kan være tilfældet for X679, en mand midt i 20 erne. Manden har et brud på en af de nederste ryghvirvler, hvor de to afbrækkede dele aldrig er vokset sammen igen (se fig. 5). Figur 4. Brækket albue, hvor underarmsknoglen er vokset fast på overarmsknoglen (X609). Foto: Dorthe D. Pedersen OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 25

26 Fig. 5: ryghvirvel med brud. X679. Foto: Dorthe D. Pedersen Emaljehypoplasi Emaljehypoplasi er uregelmæssigheder i tandemaljens tykkelse, som kan forårsages af fysiologiske forstyrrelser, hvor en underudvikling eller misdannelse i udviklingen af tandemaljen i barndommen fører til dannelsen af defekter i tandkronen. Misdannelsen opstår, når et barn, hvor tænderne er ved at dannes i kæben, i en periode udsættes for stress evt. pga. sygdom eller fejlernæring. Mineraliseringen af tanden reduceres derfor i en periode, hvilket kan ses på tanden som en linje eller punktering i emaljen. Placeringen af emaljehypoplasien i tanden afhænger af, hvor i tanddannelsesstadiet barnet befandt sig, da stresspåvirkningen forekom. Emaljehypoplasi kan dannes i både mælketænder og blivende tænder. Hos ældre børn og voksne kan antallet af emaljehypoplasier i den enkelte tand dermed fortælle om flere perioder i barndommen med stresspåvirkning (Aufderheide & Rodríguez-Martín, 1998; Lindskog, 2004; Ortner, 2003). Emaljehypoplasier registreres i venstre canini (hjørnetand) i maxilla (overkæbe) og skal være synlige med det blotte øje. TABEL 14. Frekvensfordeling af emaljehypoplasi fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Sum Sum % positive OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 26

27 Emaljehypoplasi blev her registreret som enten fraværende eller til stede på den blivende hjørnetand i venstre side af overmunden. Kronen på den blivende hjørnetand dannes i alderen ca. 6 mdr.-7 år og kan altså oplyse om perioder af stress, der forekom i denne periode af et individs levealder. Tabel 14 angiver frekvensfordelingen af individer med emaljehypoplasier fordelt på køn. 57% af de individer, hvor det var muligt at registrere emaljehypoplasi er positive for tilstanden, og fordelingen viser forskellig frekvens hos børn (33%), kvinder (50%) og mænd (80%). De små grupper af henholdsvis børn, kvinder og mænd, hvor det var muligt at registrere for emaljehypoplasi, gør dog en fortolkning af frekvensforskellene vanskelig. Primærindividerne fra Gråbrødre Torv havde også andre tandsygdomme såsom caries, tandsten, diverse abscesser og gingivitis (kronisk tandkødsbetændelse) og anormaliteter såsom fraværende eller misdannede tænder. Figur 6. Cariesangreb i 2. præmolar i overmunden på individ X659. Foto: Dorthe D. Pedersen. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 27

28 Kobber På flere af skeletterne fra Gråbrødre Torv ses spor af en påvirkning med kobber eller kobberholdige metaller, fx bronze. Dette kommer til udtryk som en grøn eller grøn-brunlig farvning dér, hvor metallet har siddet ind mod kroppen. Det drejer sig om fx X621, en kvinde i starten eller midten af 30 erne. Fig. 7: Grønfarvet kobberaftegning på kranie. X621. Foto: Dorthe D. Pedersen Kobberaftegninger på knogler ses gerne ved begravelser efter reformationen, hvor gravskikkene ændredes, og de døde blev gravlagt med forskellige (værdi)genstande. Kobberfarvningen behøver dog ikke at stamme fra smykker eller andre pyntegenstande, men kan også stamme fra nåle, som har været brugt til lukning af ligposen (Petersen, 2007). Tandslid Anormalt tandslid kan forekomme i mange variationer i et skeletmateriale. Fra slid fremkommet ved brug af redskaber, såsom en kniv, som det ses hos bl.a. eskimoer, og slid fremkommet ved tildannelse af f.eks. skind og til dekorativt slid som det ses bl.a. hos mandlige vikinger fra Sverige (Bennike 2008). Endelig er det i eftermiddelalderligt materiale ikke unormalt at finde spor af kridtpiberygning, der ses som cirkelrunde slidhuller i tandsættet mellem over- og undermund der hvor individet har bidt sammen om piben. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 28

29 Et individ, X678, har haft et meget karakteristisk tandslid, som det ses på fig. 8. Tænder i både over- og undermunden er slidt skrå, formentligt pga. et markant overbid. Tænderne i undermunden spidser til indad, mens tænderne i overmunden spidser til udad. Fig. 8: Underkæbe med skråslidte tænder. X678. Foto: Dorthe D. Pedersen Skæv ryg En skæv ryg kan have mange forskellige årsager, fx tuberkulose, hvor ryggen kan falde sammen med en mere eller mindre udtalt pukkelryg som resultat. I andre tilfælde kan skævheden være medfødt, arbejdsrelateret eller være forårsaget af et traume eller en patologisk tilstand. Et individ, X621, en kvinde i 30 erne, har en meget markant S-formet ryg. Skævheden er formentligt medfødt, men et hårdt monotont arbejde kan ligeledes forværre tilstanden. Skævheden opstår ved, at de enkelte ryghvirvler bliver kileformede, som det ses på fig. 9. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 29

30 Figur 9: Del af S-formet ryg, X621. Foto: Dorthe D. Pedersen OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 30

31 SAMMENFATNING Sammenfattende viser registreringen af skeletmaterialet fra Gråbrødre Torv 38 primærindivider fra begravelser og 44 individer fra løsfund, i alt 82 individer. Bevaringstilstanden af primærindividerne er lidt under middel. Forholdet mellem antallet af børn og antallet af voksne varierer mellem primærindividerne og individerne fra løsfund, men iagttages de samlet, opnås sandsynligvis et bedre billede af gravintensiteten og den demografiske profil af den oprindeligt begravede population. Børn udgør omkring 28% af de udgravede individer for både primærgrave og løsfund samlet. Alle primærindividerne har en gennemsnitsalder på blot 25,8 år, men ved overlevelse til voksenalder (minimum 16 år) stiger den for kvinder til 33,9 år og mænd til 35,5 år. Som i mange andre populationer var dødeligheden høj blandt de helt små børn, og den noget lavere gennemsnitsalder for alle individer er et naturligt udtryk for en befolkning, der består af 28% børn, som følgelig trækker alderen nedad. Primærindividerne blev registreret for en række patologiske forandringer, og på den baggrund registreredes individer med trepanematose-, spedalskheds-, tuberkulose- og fos-relaterede forandringer. Derudover har fem individer fra Gråbrødre Torv frakturer, en har skæv ryg og flere individer har caries og andre tandsygdomme. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 31

32 LITTERATUR Arcini, C. og T. Artelius Ädsta fallet av spetälska i Norden. Lepra fanns redan i yngre romersk järnalder. Arkeologi i Sverige. Ny följd, 2. Aufderheide, A.C. og C. Rodríguez-Martín The Cambridge encyclopedia of human paleopathology. Cambridge University Press. Bennike, P Box 19-3 Mekanisk tandslid/mutilation. Biologisk antropologi med human osteologi. Lynnerup, N., P. Bennike og E. Iregren (red.). Gyldendal, s Boldsen, J.L., A Statistical Evaluation of the Basis for Predicting Stature From Length of Long Bones in European Populations. American Journal of Physical Anthropology, vol. 65, s Boldsen, J.L., Body proportions, population structure and height prediction. Journal of Forensic Medicine Istanbul, vol.6, s Boldsen, J.L., Height variation in the light of social and regional differences in medieval Denmark. From the Baltic to the black sea: studies in medieval archaeology. L. Alcock & D. Austin (red.). London, s Boldsen, J.L., G.R. Milner, L.W. Konigsberg og J.W. Wood, Transition analyses: a new method for estimating age from skeletons. Palaeodemography: Age distributions from skeletal samples. Hoppa, R.D. & J. Vaupel (red.). Cambridge, s Boldsen, J.L og L. Mollerup Outside St. Jørgen: Leprosy in the Medieval Danish City of Odense. American Journal of Physical Anthropology 130: OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 32

33 Boldsen, J.L Leprosy in Medieval Denmark A comprehensive analysis. Doctoral thesis, University of Southern Denmark, Odense. Boldsen, J.L., Leprosy in the Early Medieval Lauchheim Community. American Journal of Physical Anthropology, vol.135, s Brothwell, D.R., Digging up bones. The excavation, treatment and study of skeletal remains. Ithaca, Cornell University Press. Lindskog, B.I Medicinsk ordbog. Gyldendals fagordbøger. Milner, G.R. og Boldsen, J.L Humeral and Femoral Head Diameters in Recent White American Skeletons. I Journal of Forensic Scinece. In press Ortner, D.J Identification of Paleopathological Conditions in Human Skeletal Remains. Washington, DC: Smithsonian Institute Press. Pedersen, D Focal Osteolytic Syndrome - The definition and epidemiological analysis of a newly recognized pathological condition in Danish Medieval skeletons. Upubliceret speciale, Syddansk Universitet, Odense. Pedersen, D Antropologisk rapport, HOM 1649, Ole Worms Gade. Upubliceret antropologisk rapport, ADBOU, SDU. Petersen, C.G. 2007: Bygherrerapport II. Undersøgelse af: Klosterkompleks og efterreformatoriske grave. Horsens Museum Schwartz, S Syphilis in medieval and early post- medieval Denmark An osteological analysis. Ubliceret speciale, Syddansk Universitet, Odense. Tarp, P CEI-analyse ny metode til aldersbestemmelse ved døden i skeletsamlinger. Upubliceret speciale, Syddansk Universitet, Odense. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 33

34 Tarp, P Antropologisk rapport, HOM 1272, Horsens Klosterkirke. Upubliceret antropologisk rapport, ADBOU, SDU Trotter, M. og G. Gleser Estimation of Stature from Long bones of American Whites and Negroes. American Journal of Physical Anthropology, vol.10, nr.4, s Trotter, M. og G. Gleser A re-evaluation of estimation of stature based on measurements of stature taken during life and on long bones after death. American Journal of Physical Anthropology, vol.16, nr.1, s Wod, M Height Estimation from Skeletal Remains. Upubliceret studenteropgave, Syddansk Universitet, Odense. Upublicerede registreringsmanualer for treponematose, tuberkulose og fokal osteolytisk syndrom. ADBOU, Syddansk Universitet, Odense. OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 34

35 x- nr køn alder min APPENDIKS 1 - Skeletliste alder max alder mean Kvantitativ bevaring Kvalitativ bevaring hypoplasi femur længde højde målt i grav Ledforandringer frakturer 609 Mand , Patologi Treponima, tuberkulose 612 Kvinde , Tuberkulose 616 Mand , Tuberkulose 621 Mand Tuberkulose 625 Kvinde Mand Treponima 628 Mand Treponima 629 Mand Mand , Kvinde Mand , Barn Spedalskhed, treponima, tuberkulose 643 Mand , Spedalskhed 654 Kvinde , Barn 1,5 2 1, Barn Barn , Barn 7 8 7, Mand Spedalskhed 663 Kvinde Barn 4 5 4, Barn Kvinde Mand Mand Spedalskhed, treponima, tuberkulose Treponima, tuberkulose Spedalskhed, treponima, tuberkulose Treponima, tuberkulose 696 Barn Fos 697 Barn Kvinde , Tuberkulose 710 Kvinde Treponima, tuberkulose 711 Kvinde , Tuberkulose 715 Mand , Tuberkulose 735 Kvinde , Mand , Spedalskhed OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 35

36 x- nr køn alder min alder max alder mean Kvantitativ bevaring Kvalitativ bevaring hypoplasi femur længde højde målt i grav 744 Barn 6 7 6, Barn 2 3 2, Ledforandringer frakturer 748 Barn Patologi 750 Mand Tuberkulose OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 36

37 APPENDIKS 2 kønsfordeling X-numre Børn: Kvinder: Mænd: OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 37

38 APPENDIKS 3 - Aldersfordeling X-numre 0 1 år: år: år: år: år: år: år: OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 38

39 APPENDIKS 4 patologi X-numre Spedalskhed Treponima Tuberkulose FOS 696 OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 39

40 APPENDIKS 5 fraktur X-numre OBM 8232 Antropologisk rapport ADBOU 40

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1272 HORSENS KLOSTERKIRKE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT ÅHM 5675, VOR FRUE KIRKEGÅRD Stud.cand.scient. Anne Østergaard Jensen Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: anne.kande@hotmail.com / dpedersen@antropologi.net Retsmedicinsk Institut,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1649, OLE WORMS GADE Cand.scient. Dorthe Dangvard Pedersen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail:

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN Stud.cand.scient. Helene Agerskov Madsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: heleneagerskov.madsen@gmail.com

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VAM 1869, VARDE TORV Cand.scient. Louise Vigen Jørgensen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: louisevigen@hotmail.com

Læs mere

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014 Nyhedsbrev fra ADBOU Juni 2014. Nyhedsbrev nr. 7 På ADBOUs hjemmeside www.adbou.dk finder I flere oplysninger om afdelingen. Her kan I bl.a. hente en liste over det skeletmateriale, der findes i samlingen

Læs mere

ÅHM 2863, Sebbersund

ÅHM 2863, Sebbersund ÅHM 2863, Sebbersund KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skelet X 2500 Lene Mollerup KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 8 2002 ÅHM 2863, Sebbersund

Læs mere

Tuberkulose i middelalderen

Tuberkulose i middelalderen Tuberkulose i middelalderen Tuberculosis in medieval Denmark Speciale i Biologisk Antropologi Master thesis in biological Anthropology Louise Vigen Jørgensen 01-12-2009 Vejleder: Dr. med. Jesper L. Boldsen

Læs mere

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika - med fokus på børnedødelighed og gravskikke samt den historiske og arkæologiske kontekst. Eva Forsom. Eksamensnr.:

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Bakterier Venner eller fjender?

Bakterier Venner eller fjender? Akademiet for Talentfulde Unge 2013: Bakterier Venner eller fjender? Ole Skovgaard olesk@ruc.dk Ole Skovgaard, 2013 Bakterier: Er en ur-gammel livsform! Indeholder langt større variationer end de store

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Statistik (deskriptiv)

Statistik (deskriptiv) Statistik (deskriptiv) Ikke-grupperede data For at behandle ikke-grupperede data i TI, skal data tastes ind i en liste. Dette kan gøres ved brug af List, hvis ikon er nr. 5 fra venstre på værktøjsbjælken

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A).

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). 7.4.07 Kristian Priisholm, Flóvin Tór Nygaard Næs & Lasse Arnsdorf Pedersen. Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). Indledning Projektet omhandler

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Vejledning i udgravning af humane skeletter

Vejledning i udgravning af humane skeletter Vejledning i udgravning af humane skeletter Vejledning i udgravning af humane skeletter Forfattere: Lone Seeberg Jensen cand. mag. i middelalderarkæologi og informatik for kulturhistorikere, arkæolog ved

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

Median, kvartiler, boksplot og sumkurver

Median, kvartiler, boksplot og sumkurver Median, kvartiler, boksplot og sumkurver Median, kvartil, boksplot og sumkurver... 2 Opgaver... 7 Side 1 Median, kvartil, boksplot og sumkurver Medianen er det midterste af en række tal, der er skrevet

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Statistik. Deskriptiv statistik, normalfordeling og test. Karsten Juul

Statistik. Deskriptiv statistik, normalfordeling og test. Karsten Juul Statistik Deskriptiv statistik, normalfordeling og test Karsten Juul Intervalhyppigheder En elevgruppe på et gymnasium har spurgt 100 tilfældigt valgte elever på gymnasiet om hvor lang tid det tager dem

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere