Et håndtryk Et håndtryk Dansk-fransk avantgardekunst ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et håndtryk 1945-1980. Et håndtryk Dansk-fransk avantgardekunst 1945 1980 ISBN 978-87-87345-39-2"

Transkript

1 Et håndtryk Dansk- fransk avantgardekunst VÆRKER FRA STATENS MUSEUM FOR KUNST OG FYNS KUNSTMUSEUM ISBN Et håndtryk Dansk-fransk avantgardekunst

2 Et håndtryk Dansk-fransk avantgardekunst VÆRKER FRA STATENS MUSEUM FOR KUNST FYNS KUNSTMUSEUM ODENSE BYS MUSEER

3 Tak til: Ny Carlsberg Glyptotek Galerie Denise René Det Danske Filminstitut Museum Jorn Forord Et håndtryk dansk-fransk avantgardekunst Figurforskydning Eksperimenter med fladen Billedrum Konstruktion og system Bevægelse i kunsten Konkret i verden Værkliste Kolofon

4 Forord Udstillingen Et håndtryk er det første synlige resultat af det nyetablerede samarbejde mellem og / Odense Bys Museer. Et håndtryk dansk-fransk avantgardekunst fra er en samlingspræsentation fra, hvor museets samling af konkret kunst vises over for værker fra Statens Museum for Kunst. er specialmuseum for konkret kunst og stiller med udstillingen skarpt på dette kerneområde. Udstillingen er en del af fejringen af Odense Bys Museers 150 års jubilæum og 125 året for etableringen af museumsbygningen, hvor i dag har til huse. Skulptur og maleri er museernes traditionelle samlingsområder, men med udstillingen ønsker vi at vise, at disse ikke blev til i et vakuum. Derfor omfatter udstillingen også arkivmaterialer, film og musik. Eksperimentalfilm og musik var tidligt en del af avantgardens eksperimenter med medialitet; ikke i samme omfang som skulptur og maleri, men på linje med disse mere velkendte udtryksformer. Arkivmaterialerne, som viser den historiske kontekst omkring kunstværkerne udstillingerne og personforbindelserne har vi lånt fra det parisiske galleri Galerie Denise René, som spillede en central rolle i mødet mellem dansk og fransk kunst. Galleriet promoverede den konkrete kunst i Paris og København og var medvirkende til,at fransk kunst fandt et dansk publikum. Med udgangspunkt i to samlinger viser udstillingen, hvordan franske og danske avantgarde kunstnere mødtes i et frugtbart samarbejde omkring den konkrete kunst: En eksperimenterende, levende kunst, der ikke skulle ligne, men være. Velkommen i formernes verden. 5

5 Et håndtryk dansk-fransk avantgardekunst Værker fra og Et håndtryk er titlen på et maleri, som Richard Mortensen ( )skabte sammen med den franske kunstner Jean Arp ( ). Værket er et eksempel på et meget tæt samarbejde, som foregår i selve værket. De to kunstnere mødes om kunsten inde i det abstrakte maleri inde i formernes verden. Det er det kunstneriske møde, som er i fokus i denne præsentation af konkret kunst fra og : mødet mellem kunstnerne, mødet mellem kunstværkerne og mødet mellem beskueren og kunstværket. Efter Anden Verdenskrig var der både i København og Paris grupper af avantgarde kunstnere, som var optaget af at undersøge kunstens formsprog. De arbejdede med stærke farver og geometriske former og udviklede deres udtryk hen imod en non-figurativ kunst. For en tid fra mødtes danske og franske kunstnere omkring et fælles projekt: undersøgelsen og udviklingen af den geometriske abstraktion, det vi i Danmark kalder den konkrete kunst. Kontakten opstod, fordi de følte, de havde et fælles kunstnerisk anliggende at mødes om. Det var efter krigen, at danske kunstnere, som så mange andre, orienterede sig mod Paris. Det politiske klima gjorde det igen muligt at rejse til byen, der stadig var centrum for den vesteuropæiske kunst. Paul Gadegaard ( ), Richard Winther ( ) og Gunnar Aagaard Andersen ( ) begav sig af sted i 1946 for at orientere sig om de aktuelle kunststrømninger. Året efter satte også Robert Jacobsen ( ) og Richard Mortensen kursen mod Paris, og det blev dem, der etablerede kontakten til det sidenhen legendariske Galerie Denise René. Denise René (f. 1912) havde åbnet sit galleri i 1944 med en udstilling af den unge ungarske kunstner Victor Vasarely ( ). Ud over Vasarely, der skulle få betydning for de danske kunstnere, kunne hun også præsentere udstillinger med mere etablerede kunstnere som fx Picasso. I vinteren 1947, da Mortensen og Jacobsen stod på hendes dør- JEAN ARP OG RICHARD MORTENSEN: ET HÅNDTRYK, 1963, FYNS KUNSTMUSEUM trin, var galleriet begyndt at profilere sig på den geometrisk abstraktion, og de to kunstnere blev snart tilknyttet. De blev betydningsfulde skikkelser i galleriet og var instrumentale i at formidle kontakt mellem galleriets øvrige kunstnere og andre ligesindede danske kunstnere. I Danmark havde en række kunstnere i mellemtiden samlet sig i sammenslutningen Linien II, som blev udgangspunktet for den konkrete kunst i Danmark. Sammenslutningen blev dannet i vinteren , og holdt sin første gruppeudstilling i 1947 i restaurationen og galleriet Tokanten på hjørnet af Kompagnistræde og Rådhusstræde i København. Med fra starten var Niels Macholm ( ), som drev Tokanten, Richard Winther, Bamse Kragh-Jacobsen ( ), Albert Mertz ( ), Knud Nielsen ( ) m.fl. Kunstnerne her var eksperimenterende og uhøjtidelige i deres tilgang til kunsten. Nogle, såsom Ib Geertsen ( ) og Richard Winther, deltog i alle sammenslutningens udstillinger, mens andre, som fx Paul Gadegaard og Preben Hornung ( ), kun var med nogle år. Linien II eksisterede fra 1947 til 1950, men adskillige af kunstnerne arbejdede resten af deres karriere med konkret kunst. Mødet mellem franske og danske kunstnere i årene efter Anden Verdenskrig blev startskuddet for en bevægelse i dansk og fransk kunst, som stadig eksisterer. FOTO FRA UDSTILLINGEN LA SCULPTURE EN FRANCE DE RO- DIN À NOS JOURS, 1949, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS 6 7

6 Figurforskydning RICHARD MORTENSEN: MALERI, U.Å. OLIE PÅ LÆRRED, 119,2 X 100 CM FYNS KUNSTMUSEUM Da de franske og danske kunstnere mødtes omkring interessen for at udvikle en konkret kunst, havde de fleste i årene op til mødet arbejdet i grænsefeltet mellem abstrakt og non-figurativ kunst. Med navnet Linien II refererede de danske kunstnere tilbage til kunstnergruppen Linien fra 1930 erne og inviterede da også denne gruppes to hovedfigurer, Richard Mortensen og Vilhelm Bjerke-Petersen ( ), med på Linien II-udstillingerne. De lidt ældre kunstnere var velbevandrede i kunsthistorie og kunstteori, en viden som de videregav til deres yngre kolleger. Linien II genoptog 1930 ernes kunstneriske projekt omkring abstraktion og konkretion. I det hele taget så man sig selv i forlængelse af en lang tradition for moderne maleri, som startede med impressionismen og derfra blev stadig mere abstrakt og non-figurativ. Man genopdagede de abstrakte pionerer fra 1920 erne og 1930 erne, heriblandt Vasilij Kandinsky, Piet Mondrian og Paul Klee, som var centrale eksponenter for den tidlige non-figurative kunst. Lige som i 1930 erne var man optaget af, hvordan billeddannelsen opstår. I den forbindelse kunne Richard Mortensen introducere de yngre kunstnere, såsom Richard Winther og Ib Geertsen, til Edgar Rubins afhandling om synsoplevede former et pionerarbejde inden for perceptions- og gestaltpsykologien. Rubin beskæftigede sig med, hvordan mennesket skaber mening i det sete og introducerede fx billedet af en vase, der også kan ses som to ansigter i profil, som illustration af, hvordan man i synsakten skelner mellem figur og grund. Rubins illustration er et fiksérbillede, hvor det ikke er muligt at se både vase og ansigter samtidig. Ser man ansigterne, fremstår vasen som baggrund og omvendt. Forhold som dette kom til at optage både danske og franske kunstnere. De danske og franske kunstnere var i værkerne fra de første år opmærksomme på, hvordan et billede bliver til billede. De arbejdede med abstraktion og figur i grænsefeltet mellem at forestille og ikke forestille. Fragmenterede delelementer giver indtryk af at være dele af figurer eller helheder uden dog rigtigt at falde på plads. De organiske former er ikke dem, man traditionelt forbinder med den konkrete kunst, men i forbindelsen til 1930 ernes kunstteorier og i undersøgelsen af, hvad et maleri er, lå det fælles udgangspunkt for at arbejde videre med et konkret kunstudtryk. FOTO AF RICHARD MOR- TENSEN, DENISE RENÉ OG JEAN DEYROLLE FORAN MALERI AF DEYROLLE, VEN- LIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS ILLUSTRATION FRA EDGAR RUBIN, SYNSOPLEVEDE FIGURER. STUDIER I PSYKOLOGISK ANALYSE, KØBENHAVN OG KRISTIANIA

7 IB GEERTSEN: DERES STEMMER ER GRENE, DER FANTASERER OM ET BLAD, 1947 OLIE PÅ LÆRRED, 84,5 X 62,2 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST JEAN DEYROLLE: JUSTE MILIEU OPUS 82, 1947 OLIE PÅ LÆRRED, 65 X 81 CM NY CARLSBERG GLYPTOTEK Maleriet var med på Linien II s første udstilling i Udstillingen bliver ofte beskrevet som dadaistisk og surrealistisk inspireret dadaistisk pga. de mange formeksperimenter og happenings, som knyttede sig til den og surrealistisk med reference til malerier som dette af Geertsen. Med sine organiske former og vækstmotiver har maleriet et anderledes visuelt udtryk end det, som i de følgende år præger Linien II, men den maleriske undersøgelse af, hvordan billeddannelsen opstår, er forbundet med undersøgelsen af formsprog og virkemidler i de følgende års konkrete kunst. I Linien II s katalog fra 1948 krediteres Jean Deyrolle ( ) for at have malet siden 1930 og for at have malet abstrakte billeder siden Dette maleri fra 1947 står i gæld til Picasso og kubismen med sine facetterede, forskudte planer, som aftegner to skikkelser i et ubestem - meligt billedrum. Figurerne er ikke skabt via farven som hos Ib Geertsen, men tegnes via linjer og skyder sig ind foran hinanden i skabelonagtige silhuetter. Deyrolle har endnu ikke taget springet til at konstruere rent abstrakte billeder, men ligesom farven hos Geertsen skaber et spil mellem figuration og abstraktion, fremkalder Deyrolles linjeføring en lignende vekselvirkning mellem oplevelse af figur og opløsning af figur. Også Richard Mortensen arbejdede intenst med linjen, og det giver god mening, når han i tilbageblik udtalte, at Poliakoff, Deyrolle og Dewasne betød mere for mig end Louvre og Eiffeltårnet

8 Eksperimenter med f laden FORSIDE FRA LINIEN II S KATALOG FRA UDSTILLINGEN I 1949 UDFØRT AF JEAN DEWASNE Udvekslingen mellem danske og franske kunstnere var på sit højeste i årene 1948 og 1949 og manifesterede sig i en række udstillinger, som promoverede den konkrete kunst. I 1948 præsenterede Tokanten en udstilling med kunstnere fra Galerie Denise René, og kort efter åbnede Linien II deres gruppeudstilling i Den Frie Udstillingsbygning i København. Her deltog de franske gæster, som de blev kaldt i kataloget: Jean Deyrolle, Jean Dewasne ( ), Serge Poliakoff ( ) og Victor Vasarely. Året efter var Deyrolle, Dewasne og Vasarely igen med, på Linien II s udstilling, hvor den franske tilstedeværelse blev yderligere suppleret med værker af Hans Hartung, Émile Gilioli, Jean Arp m.fl. samt med to af forbillederne fra 1920 erne Vasilij Kandinsky og Le Corbusier. Alliancen med Linien II samt Denise Renés indsats medførte, at Dewasne, Poliakoff og Deyrolle efterfølgende udstillede flere gange i København, bl.a. hos Arne Bruun Rasmussen, i Illums Bolighus og hos Galerie Birch. På dette tidlige tidspunkt i den konkrete kunsts historie blev kunstnerne bedre modtaget i København end i Paris. Udstillingerne gav kunstnerne synlighed, men fungerede også som et fælles eksperimentarium, hvor sammenstillingen af kunstværker virkede gensidigt inspirerende. Richard Winther beskrev i Linien s dokumenter i 1948 betydningen af at se den franske kunst introduceret i Danmark: galerie denise rene s udstilling i tokanten i april 1948 fik mig til klarere at se den danske abstrakte kunst. det er lettere at drage sammenligninger, når to størrelser er i umiddelbar nærhed af hinanden jeg brød konsekvent med enhver forbindelse med den ydre natur. Den konkrete kunst adskiller sig fra den abstrakte ved at kunstværkerne ikke har reference til nogen form for motiv eller genkendelig figuration. Robert Jacobsen udtrykte det ved at sige, at han ville af med det litterære og af med anekdoten. For maleriet betød det, at man søgte at undgå figuration og rumillusion, for det var i det figurative maleri, at anekdoten traditionelt udfoldede sig. Derfor var der også stor opmærksomhed JEAN DEWASNE: OBJET EN ACTE OPUS 115, 1949 OLIE PÅ MASONIT, 58 X 79 CM NY CARLSBERG GLYPTOTEK, KØBENHAVN omkring maleriets flade og markeringen af denne via former, farver og materialer. Man undersøgte, hvordan former, farver og materialer opførte sig i forskellige sammenstillinger, men ikke som andet end former og farver. Man ville en art kortlægning af formsproget på materialets egne præmisser. Undersøgelserne omfattede ud over skulptur og maleri også eksperimenter med konkret musik og lyddigte, eksperimentalfilm og happenings

9 Den konkrete kunst var på én gang et både indadvendt og udadvendt projekt. Man arbejdede indadvendt med formsprog og materialer og orienterede sig i forhold til kunsthistorie og teori, men hensigten var ikke at lukke sig om sig selv. Den konkrete kunst var henvendt til beskueren og involverede denne aktivt i synsoplevelsen af værkerne. I modsætning hertil opfattede man den spontant-abstrakte kunst som et vildspor, der handlede mere om kunstneren end om kunstværket og beskueren. Det sidst nævnte tog Ib Geertsen, Albert Mertz, Bamse Kragh-Jacobsen og Richard Winther i kataloget til Linien IIs udstilling i 1948 afstand fra med ordene den danske abstrakte kunst er ved at dø ud i en følelsessavlende maskeret impressionisme, der famler rundt i sin spontanitets uoverskuelige vildnis. Vores udstilling er nødvendig for at tilintetgøre denne fejltagelse. IB GEERTSEN: DYNAMISK RUM II, 1950/1988 OLIE PÅ LÆRRED OPSAT PÅ TRÆFIBERPLADE, 91,8 X 115,8 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST, KØBENHAVN I Dynamisk rum folder et visuelt forløb sig rytmisk ud over fladen. De asymmetriske former afbalancerer hinanden, men ikke mere end at indtrykket er dynamisk og energifuldt. De kontrasterende farver skaber skiftende oplevelser af positiv og negativ form som dog i nogen grad ophæves af farvernes intensitet. Bemærk fx den påtrængende mørkeblå som både danner baggrund og næsten træder ud af billedet. Geertsen mødte Dewasne, da denne var i Danmark i 1949, og selvom de ikke talte samme sprog, foregik der en kunstnerisk udveksling, der bl.a. førte til et fælles maleri med titlen Geert-wasne. Sammenligner man Geertsens malerier på denne tid med Dewasnes, fx Objet en acte opus 115, er det tydeligt, at de begge arbejder med aktivering af fladen og etableringen af dynamiske skift mellem de forskellige former i billedet, som skiftevis lader sig opleve som figur og grund. DETALJE FRA LINIEN II S UDSTILLINGSKATALOG FRA 1949 Henrik Buch præsenterede denne lille collage i Linien II s udstillingskatalog i Kataloget præsenterede teoretiske tekster af bl.a. Kandinsky og Alberto MagnelIi, men der var også plads til humor og selvironi. Pas på ikke at få vendt det på hovedet, skriver Buch og repeterede dermed en velkendt vittighed om non-figurativ kunst

10 SERGE POLIAKOFF: ROUGE, 1948 OLIE PÅ LÆRRED, 93 X 77 CM NY CARLSBERG GLYPTOTEK ROBERT JACOBSEN: HAVELÅGER, CA SORTMALET JERN, 103,5 X 76,8 X 3,8 CM. STATENS MUSEUM FOR KUNST Maleriet Rouge minder i påfaldende grad om Robert Jacobsens samtidige sortmalede jernskulpturer, og Jacobsen var da også opmærksom på slægtskabet. Samarbejdet mellem kunstnerne i Galerie Denise René var tæt, og de prægede hinandens værker. Poliakoff arbejdede med sit materiale farven på en stoflig og materiel måde, som bragte ham tættere på Jacobsens jernskulpturer end på fx Dewasnes klart afgrænsede former og glatte overflader. Som hos Dewasne og Geertsen var kompositionen dog også hos Poliakoff rettet mod en dynamisering af fladen. Poliakoff udstillede flere gange sammen med Jacobsen, både i Paris og på i København. Lige som Dewasne var han for en tid en del af det danske kunstmiljø, og som Dewasne opholdt også han sig i en længere periode i Danmark, hvor han boede hos vennen Richard Mortensen. Under sit ophold i Paris lavede Robert Jacobsen primært sortmalede jernskulpturer, men i 1949 samarbejdede han med Jean Dewasne om denne bemalede skulptur. Dewasne har malet indersiderne af skulpturen med lys blå og rød i kontrast til de sortmalede ydersider og åbner derved for yderligere en rumoplevelse, som Jacobsen i forvejen søgte at formidle med sine luftige konstruktioner. Jacobsens skulptur opleves forskelligt fra forskellige synsvinkler, og Dewasnes brug af rød over for blå frem for blot én farve underbygger denne oplevelse. Skulpturen blev til i 1949, hvor Dewasne var i Danmark. Besøget var tænkt som en to-ugers visit, men Dewasne blev i otte måneder og boede i Robert Jacobsens kolonihavehus i Hvidovre. JEAN DEWASNE OG ROBERT JACOBSEN: TREDOBBELT TRÆK, 1949 JERN, H: 41 CM NY CARLSBERG GLYPTOTEK 16 17

11 Billedrum RICHARD MORTENSEN: SIRMIONE 1, 1953, OLIE PÅ LÆRRED, 130 X 97 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST De franske kunstnere, som via Galerie Denise René og Linien II udstillede og besøgte Danmark, var gæster på en helt anden måde, end Robert Jacobsen og Richard Mortensen var det i Galerie Denise René. De to danskere hørte til blandt galleriets kunstnere, og det var i denne kontekst, de i en årrække arbejdede med deres kunst. Som gallerist spillede Denise René en meget aktiv rolle i promoveringen af den konkrete kunst. Selvom der var enkelte andre samlingssteder for den konkrete kunst i Paris, som den årlige udstilling le Salon des Réalités Nouvelles, hvor man fra 1946 viste abstrakt kunst, var Galerie Denise René det primære mødested for kunstnere og teoretikere med interesse for konkret kunst. Ud over at afholde udstillinger inviterede galleriet også til debataftener og foredrag, hvor man diskuterede den abstrakte kunst, dens status og problematikker. Ydermere mødtes kunstnerne hver lørdag og diskuterede deres kunstværker med hinanden. Richard Mortensen, der var tilknyttet galleriet fra 1948 til 1964, beskrev det første år, han var tilknyttet, fællesskabet således: I Frankrig kan man diskutere kunstens problemer og blive rygende uvenner den ene dag og skælde hinanden ud for de groveste ting, for den næste dag at samles om en fælles idé og udstille sammen. Den fælles idé om en konkret kunst fik dog mange udtryk. Mens Jean Dewasne ville fastholde maleriets flade, blev Richard Mortensen optaget af den non-figurative rumlighed, der opstod, så snart penselstrøget nærmede sig lærredet. En enkelt linje var ifølge Mortensen nok til at fremkalde oplevelsen af et rum og han udforskede systematisk denne dynamik. Modstanden mod at gengive rumlighed var for mange konkrete kunstnere forbundet med en afstandtagen til et naturalistisk maleris anekdotiske rumillusion. Til forskel herfra opererede Mortensen med det, han betegnede som et ægformet rum: Et rum, som opstod mellem maleriet og beskueren, når denne fordybede sig i synsoplevelsen. Her var tale om en nutidig og real rumoplevelse fremkaldt af kunstværket. Heri lå efter Mortensens mening også en mulighed for spiri- RICHARD MORTENSEN: SAGONE, 1960 OLIE PÅ LÆRRED, 130,4 X 195 CM FYNS KUNSTMUSEUM tuel fordybelse en holdning til maleriet, som han delte med Serge Poliakoff. Robert Jacobsen var tilknyttet Galerie Denise René fra Han fokuserede i sine skulpturer fra Paris overvejende på volumen og opgav den fornemmelse af masse, som skulptur traditionelt forholder sig til. Det rumlige træder stærkt frem i Jacobsens skulpturer, hvorved han nærmede sig en rumoplevelse, som den Mortensen beskæftigede sig med. Begge trak på gestaltpsykologiens undersøgelser af synsoplevelsen i deres udforskning af skulpturens og maleriets forhold til fysisk og visuel rumlighed. Deres undersøgelser betegner endnu en måde at være konkret på

12 Denise Renés rolle i at markedsføre og fremme den konkrete kunst kan næppe undervurderes. Hun formede aktivt forståelsen af den konkrete kunst og fik nærmest en medskabende rolle, som blev tydelig, da Robert Jacobsen forlod galleriet i 1957 for først at vende tilbage i Striden stod om Robert Jacobsens figurative dukker, som han lavede parallelt med sine abstrakte konstruktioner. Denise René ville ikke udstille dem, for, som hun senere sagde, pludselig lavede han disse fjollede dukker. De var sikkert sjove at lege med, men de var ikke strenge og klare Til sammenligning var den konkrete kunst i Danmark mindre stringent og mere varieret i sine fremtoninger. ROBERT JACOBSEN: SKULPTUR. 7/11, SORTMALET JERN, 1950, FYNS KUNSTMUSEUM FOTO FRA UDSTILLINGEN FORMES ET COULEURS MURALES, 1951, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS Centralt i skulpturen optræder en tredimensional firkant, som ligner en Necker-kubus: En Necker-kubus er en stregtegning af en kube, som fremkalder en optisk illusion, hvor det ikke er muligt at afgøre, hvilken side af kuben der er forsiden, og hvilken side der er bagsiden, og hvor resultatet er en oplevelse af rumlighed. Jacobsens skulptur er allerede rumlig, men firkanten gør, at skulpturens rum nærmer sig det mere diffuse rum, som er på spil i et billede. En oplevelse, som forstærkes af det sortmalede jerns streg-kvalitet, der tillader samme visuelle leg med formerne som den, der opstår med en Necker-kubus. Den store, næsten rektangulære form, som indrammer de øvrige skulpturdele, understreger skulpturens dialog med et malerisk billedrum. Fotoet afbilder Robert Jacobsens skulptur Rumlig triptykon fra 1950 og set igennem skulpturen et maleri af Victor Vasarely. Fotografiets gengivelse af skulpturen og maleriet skaber et møde mellem dem, idet den sortmalede skulptur står som en vægtløs silhuet, der stedvist smelter sammen med det todimensionale maleri bag den til en ny komposition. Ikke mindst dér hvor skulpturen møder de kantede former i Vasarelys maleri. Fotografiet er et af mange, som Denise René i årenes løb fik taget som dokumentation af sine udstillinger. Ind imellem optræder fotografier som dette, der i særlig grad fortolker kunstværkerne. Og med rette. Jacobsens virkelige skulptur består af et firkantet billedrum, hvori papirtynde jernstykker svævende på spinkle jerndragere skiftevis står som en silhuetagtig geometrisk komposition og skiftevis fremkalder en stærk rumlig oplevelse. Skulpturen besidder den form for billedkvalitet, som fotografiet viser, og er et studie i rumlighed

13 FOTO FRA UDSTILLINGEN FORMES ET COULEURS MURALES FORREST FRA VENSTRE: JEAN DEWASNE, DENISE RENÉ, JEAN DEYROLLE. BAGEST FRA VENSTRE: VICTOR VASARELY, ROBERT JACOBSEN OG EN UIDENTIFICERET PERSON. FOTO AF RICHARD MORTENSEN OG DENISE RENÉ VED BIENNALEN I VENEDIG 1960, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS FOTO FRA GALERIE DENISE RENÉ, 1948, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS Fotografiet er taget ved Biennalen i Venedig i 1960, hvor Mortensen var alene om at repræsentere Danmark. Med på hans separatudstilling var blandt andet maleriet Sagone fra samme år. Her er han fotograferet demonstrativt læsende i bogen samtidskunstens problemstillinger. Selvom fotografiet virker både opstillet og humoristisk, afspejler det også den seriøsitet, hvormed Richard Mortensen arbejdede med kunsten og til stadighed søgte svar på nye spørgsmål. En seriøsitet, som han delte med sine kolleger. Kunsten som en række af formproblemer, der skulle løses, lå ham allerede på sinde i 1948, hvor han skrev hjem til Linien II-kammeraterne, at jeg glæder mig til at se, hvilke Problemer, I har taget op der er nok at gøre. Fotografiet er taget i anledning af en foredragsaften med titlen Points de vue sur la peinture d aujourd hui (synspunkter om maleriet i dag). På billedet ses Denise René, kunstkritikeren Léon Degand og kunstnerne Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Jean Dewasne, Serge Poliakoff, Hans Hartung, Émile Gilioli o.a

14 Konstruktion og system Mødet mellem de franske og danske kunstnere var først muligt i det øjeblik Anden Verdenskrig var overstået og grænserne igen åbne. Det var på mange måder præget af den fysiske og mentale genopbygning, der foregik i det krigshærgede Europa. Mange konkrete kunstnere anskuede deres undersøgelser af kunstens formsprog i lyset af den genopbygning, som foregik omkring dem. De mente, at de med deres rekonstruktion af kunstens formsprog tog del i en genopbygning, og at de herved stod i særlig tæt forbindelse til deres samtid og medmennesker. DETALJE FRA LINIEN II S UDSTILLINGSKATALOG FRA 1949 I et lille diagram i Linien IIs udstillingskatalog i 1949 præsenterede Gunnar Aagaard Andersen en systematisk gennemgang af kombinationsmulighederne af siderne i et kvadrat. Den systematiske kombination af elementer danner ofte udgangspunkt for hans malerier. Kunstnerne brød med deres undersøgelser kunstens formsprog ned for at bygge det op igen. Det er en proces, som blandt andet kan iagttages hos Gunnar Aagaard Andersen. Mens han opholdt sig i Paris i , analyserede han ældre malerier på Louvre. I deres kompositioner fandt han matematiske forholdstal, som han efterfølgende byggede sine egne malerier op efter. I Aagaard Andersens matematiske konstruktion og systematiske bearbejdning ligger en naturvidenskabelig tankegang, som kan forbindes med en generel fremskridtstro og teknologioptimisme i de første efterkrigsår. Det er her mere end i den retoriske brug af begrebet rekonstruktion, at forbindelsen til efterkrigstiden ligger. Kunstnerne vendte sig i deres interne undersøgelser af den konkrete kunst ud mod verden i en tilgang, der var videnskabs- og teknologibegejstret. Kunstnere som Dewasne, Gadegaard og Vasarely mente, at deres praksis var sammenlignelig med videnskabsmandens, videnskabsmanden som tålmodigt og køligt opstillede eksperimenter og gennemprøvede forskellige muligheder med henblik på at gøre landvindinger, som kunne komme menneskeheden til gode. Ud over at gå til kunsten som en videnskabsmand trak kunstnerne også i høj grad på naturvidenskabelige vidensformer. Der foregik en helt grundlæggende afprøvning af kunstens formsprog, hvor elementer fra tidens forskning i optik og perception blev udnyttet. Andre kunstnere GUNNAR AAGAARD ANDERSEN: HÆLDNINGSKOEFFICIENT 1:2:3, 1952 OLIE PÅ LÆRRED, 130 X 97 CM FYNS KUNSTMUSEUM 24 25

15 brugte industrielle elementer og associationer som en art motiv og materiale, fx Preben Hornung og Robert Jacobsen. Ved at forholde sig til den samtidige udvikling af teknik og videnskab gik den konkrete kunst i dialog med sin tid og det til stadighed mere abstrakte og institutionaliserede samfund omkring den. PREBEN HORNUNG: VARIATIONER OVER EN JERNBANEOVERSKÆRING. NR. 3, 1955 OLIE PÅ LÆRRED, 130,5 X 195 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST Den sorte jernkonstruktion har tyng - de og kraft via farven, mens formen er uden volumen og vægt. Jernkonstruktionens rette linjer og cirkelslag ser ud, som om de er tegnet med lineal og passer, og hermed forener oplevelsen af den materielle tyngde sig med ingeniørens tekniske tegning i et udvidet bud på, hvad industrialisering og konstruktion er. Preben Hornungs Variationer over en jern baneoverskæring er en mere snavset og stoflig komposition end Gunnar Aagaard Andersens rene matematik, men de to måder at være konkret på har et plangeometrisk berøringspunkt. VICTOR VASARELY: KASSIOPEIA III, 1958 OLIE PÅ KRYDSFINÉR 58 X 39 CM, STATENS MUSEUM FOR KUNST Videnskab og teknologi spillede en vigtig rolle for Vasarely både i forhold til indhold og optisk effekt. Med de sort-hvide farver trækker Vasarely på fotografiets positive og negative billeddannelse og på den moderne trykpresses gengivelse af billeder ved hjælp af raster. Dermed trækker billedet på de naturvidenskabelige undersøgelser af optiske effekter, som ligger bag den moderne teknologis reproduktionsformer. Det var desuden væsentligt for Vasarely at billedet umiddelbart lod sig opleve, uden at kræve særlige forkundskaber eller viden om kunst

16 RICHARD WINTHER: MÆLKEFLASKEN, 1948 JERN OG TRÆ, H. 33 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST Richard Winther udfylder flaskens volumen, men udelader glassets glatte overflade. Flaskeformen er genkendelig, men den henviser ikke til sanseoplevelser såsom berøringen af glas eller smagen af kold mælk. Det er snarere industrialisering og synsmekanik, der er i fokus, og dermed en kompleks og abstrakt virkelighedserfaring, som rækker videre end den subjektive sansning af en genstand. Samme år, som han lavede Mælkeflasken, skrev Winther i Liniens skrifter, at skal kunst være tidssvarende, må den udtrykke sig ved samtidens midler. Traditionen forhindrer os i at indse, at vore udtryksmidler i dag er anderledes end før den gennemgribende industrialisering af det moderne samfund. 28

17 IB GEERTSEN: RØD MOBILE, 1954 BEMALET METAL, 62 X 46 X 16 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST Bevægelse i kunsten Ligesom maleriets flade er konkret og virkelig, så er bevægelsen det også. I bevægelsen møder kunsten beskuerens verden, fordi vi konstant bevæger os for at opleve kunsten skal vi altså ikke drømme os et andet sted hen, men være til stede lige nu og her sammen med værket. De konkrete kunstnere eksperimenterede med bevægelse som endnu en realitet på linje med maleriet og skulpturens formsprog. Bevægelse udfoldes på forskellig vis, fx mekanisk bevægelse, fysisk bevægelse, optisk effekt m.m. Dette er tydeligt i Ib Geertsens mobiler, som både selv bevæger sig og opfordrer os til at bevæge os omkring dem. I maleriet udnyttede man erfaringerne med former og farvers virkning på beskueren til at fremkalde en oplevelse af bevægelse, men man kunne også eksperimentere med, at malerier fysisk bevægede sig; fx lavede Richard Mortensen i 1944 et stort bevægeligt maleri, som måske, måske ikke blev drevet af hvide mus, sådan som det fremstilles i Albert Mertz og Jørgen Roos eksperimentalfilm fra samme år. RICHARD MORTENSEN: SUITE À LA OMINANDA, 1963 BEMALET TRÆ, 100 X 81 X 3,8 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST 30

18 Filmmediet trækker både på en mekanisk bevægelse og en optisk effekt og er netop en række stillbilleder, som sættes i bevægelse, og som pga. øjets træghed aflæses som et sammenhængende, bevæget billede. Malere og billedhuggere har eksperimenteret med filmmediet, blandt andet ved at drage maleriets elementer ind i filmen. Richard Winther var optaget af filmbilledets gentagelser og transformation af motivet, mens Richard Mortensen så muligheder for at udfolde malernes viden om farvers virkning i farvefilmsproduktionen. UDSTILLINGSPAMFLET FRA LE MOUVE- MENT-UDSTILLINGEN, GALERIE DENISE RENÉ, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS VICTOR VASARELY: ZILAH II, OLIE PÅ LÆRRED, 65 X 60 CM NY CARLSBERG GLYPTOTEK FILM STILL, ALBERT MERTZ, JØRGEN ROOS: RICHARD MORTENSENS BEVÆGELIGE MALERI, 1944, 3 MIN. DET DANSKE FILMINSTITUT Vasarely mente, at visse optiske indtryk kan kategoriseres som en bevægelse, fordi de for øjet opleves som i bevægelse, selvom det egentlig ikke er tilfældet. I kataloget til Le Mouvement-udstillingen understregede han synsoplevelsens betydning, idet han fremførte, at en visuel aggression mod retinaen (nethinden) kunne få den til at vibrere. Zilah II er netop visuelt aggressivt: En propel eller blomst synes at dreje rundt i billedet, som om den forsøger at skære sig ud af fladen; kigger man nærmere, er der dog ingen blomsterform, men en række forskudte elementer, som skærer imod hinanden og skaber oplevelsen af bevægelse. Filmen med det bevægelige maleri blev vist på Le Mouvement-udstillingen hos Denise René i 1955 sammen med andre både tidligere og samtidige eksperimentalfilm. Her tilføjede Richard Mortensen med bistand fra Robert Breer en slutsekvens af stop motion-billeder af bolde og udvidede temaet med det bevægelige maleri fra reportage til filmisk maleri. Med boldmotivet til sidst i filmen forstærkede han kritikken af borgerskabets meningsløse prydgenstande, som Albert Mertz, Jørgen Roos og Ib Geertsen kaster bolde efter; blot er det nu os, boldene suser imod og udfordrer

19 Galerie Denise René formidlede bevægelsestemaet i en kanonisk udstilling i 1955 med titlen Le Mouvement. Victor Vasarely, Robert Jacobsen og (uofficielt) Richard Mortensen o.a. deltog i udstillingen. Ud over at vise værker, som på forskellig vis kunne forandres eller sættes i bevægelse, viste man på denne udstilling et filmprogram med eksperimentalfilm med blandt andet ovennævnte film af Mertz og Roos samt Robert Breers Form Phases IV, Udstillingen var inspirerende for kunstnerne indbyrdes, men også formativ for publikums forståelse af konkret og kinetisk kunst; en udvidet version blev i 1961 vist på Kunstmuseet Louisiana under titlen Bevægelse i kunsten. ALBERT MERTZ: PORTRÆTGALERIE, 1961 OLIE PÅ LÆRRED, 72,5 X 92,5 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST FILM STILL, RICHARD WINTHER: VUES ANIMÉES DE L ATELIER ET COLLECTION RICHARD WINTHER, , 12 MIN. DET DANSKE FILMINSTITUT Med Portrætgalerie driller Mertz de andre konkrete kunstnere. Maleriet, som er helt fladt, ophæver til dels forskellen mellem figur og grund og er dermed helt i tråd med Ib Geertsens og Jean Dewasnes billeder. Men hvor Geertsen og Dewasne ønskede at undgå figurdannelse særligt men ne ske figuren leger Mertz med geometriserede ansigter, som træder frem som skiftevis røde og blå figurer. Hermed forholder han sig til det faktum, at mennesket, når det ser, søger at genkende former og figurer. Trods figurdannelsen er billedet lige så konkret som udstillingens øvrige værker. I Winthers film er materialet hans atelier og kunstsamling. Her ses kunstværker af blandt andre Albert Giacometti og Jean Arp. Inspirationen fra andre kunstnere og arven fra 1930 ernes kunst er hermed nærværende i filmen, men bliver sammen med malematerialer og inventar samtidig gjort til materiale for filmen selv. Kameraet vugger, zoomer og drejer sig rundt i atelieret, som om kameraet er en pensel, der maler med kunstsamlingen og møblerne foran objektivet. Det genkendelige forandres og isoleres til abstrakte former, og klip mellem positiv og negativ film forstærker oplevelsen af filmens egen virkelighed

20 Konkret i verden Den konkrete kunst er en kunst, der har fokus på de formelle virkemidler. Derfor er det også per automatik en kunst, der bevæger sig i sit eget undersøgelsesrum, og hvis handling udspiller sig i kunstnerens atelier. Et stykke vej fra de fleste menneskers hverdagsliv. Men det var ikke meningen, at vejen fra menneske til kunst skulle være lang. De erfaringer, kunstnerne gjorde sig i deres malerier, tog de med sig ud over billedets rammer. Kunsten skulle integreres i verden, i de offentlige og kollektive rum, som vi opholder os i meget af vores tid, og mange af de konkrete kunstnere arbejdede derfor med rumudsmykninger. Ib Geertsen arbejdede særligt med at integrere kunsten i vores fælles rum. Han drømte om at farvepoetisere et lille land, som han skrev i 1967, sådan at farverne i det offentlige rum både var i harmonisk balance med hinanden og funktionelle. Bygninger, biler og infrastruktur skulle alligevel males, så hvorfor ikke lade kunstnere vælge farverne, spurgte han. Geertsen udsmykkede blandt andet Næstved Centralsygehus, hvor elevatorerne var røde, så de var nemme at få øje på, og sygestuerne var i lyse blå og gule farver. Her brugte han erfaringerne fra sine malerier om farvernes virkning. DSB, mente han, burde særligt forholde sig til rust som deres største problem og afstemme deres farvebrug herefter. Hermed forholdt han sig til en moderne verdens vilkår af snavs, forurening, industri og kollektiv bevægelse. Det er jævnligt til offentlig debat, om kunsten særligt den abstrakte nu gør en forskel eller ej, ikke mindst i det offentlige rum. Har undersøgelserne af former og farver i atelierets eksperimentarium noget at bidrage med, og dér hvor mange mennesker færdes? Der er ikke noget entydigt svar på, om den konkrete kunst med sin aktivering af sanserne kan åbne vores øjne for verden, men Ib Geertsens Cykel peger på, at initiativet også ligger hos beskueren. FERNISERINGSKORT, FORMES ET COULEURS MURALES, 1951, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS På Formes et Couleurs Murales-udstillingen (vægformer og vægfarver) i Galerie Denise René i 1951 udstillede Jean Dewasne, Robert Jacobsen og Victor Vasarely værker, som med deres store format skubbede til grænserne mellem staffelimaleri og monumentaludsmykning. Udstillingen var udtryk for et ønske om at skabe kunstværker, der rakte ud over sofastykkets begrænsede plads og publikum, og som i stedet kunne fungere i større arkitektoniske sammenhænge, fx i byrummet

21 Jean Dewasne beskæftigede sig, ligesom Paul Gadegaard, som han i øvrigt kendte fra Paris fra 1946, udpræget med monumentaludsmykninger. Han skabte kæmpemalerier og udsmykninger til fx undergrunden i Hannover og Johan Otto von Spreckelsens La Grande Arche i Paris. Sidstnævnte dækker et areal på m 2. Her er han foran et af de malerier, der siden skulle blive større og større, fotograferet ved udstillingen i Kontakten til danske kunstnere og kunstkendere betød, at Dewasne også fik udsmykningsopgaver i Danmark, fx på Gori-fabrikken i Kolding i og en efterfølgende udsmykning af en del af havnefronten sammesteds. Sidstnævnte opgave var støttet af Statens Kunstfond, hvilket mødte modstand i Billedkunstnernes Forbund, som mente, at opgaven burde tilfalde en dansk kunstner. Kort før sin død i 1995 udførte Dewasne en stor loftsudsmykning til Politikens Hus ved Rådhuspladsen i København. FOTO AF JEAN DEWASNE FORAN EGET VÆRK. FRA UDSTILLINGEN FORMES ET COULEURS MURALES, 1951, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS PAUL GADEGAARD: MALERI, 1964, AKRYL PÅ MØBELPLADE, 60 X 73 CM, FYNS KUNSTMUSEUM Farverne siksakker ned over maleriet. Ind mod midten og tilbage ud mod kanten. Det virker, som om vi i maleriets lille firkant blot ser et udsnit af en større helhed. Den enkelte farve stopper kun dér, hvor den støder ind i en anden, og farverne ser ud, som om de fortsætter ud over billedets lille firkant. Med den glatte overflade, som er mere malerrulle end penselstrøg, forstærkes oplevelsen af rumudsmykning frem for traditionelt maleri. Paul Gadegaard arbejdede med rumudsmykning fra midten af 1950 erne, hvor han bl.a. udsmykkede Aage Damgaards skjortefabrik i Herning kendt som den sorte fabrik ( ). Stærke farver og skarpe former bredte sig hen over lofter, vægge, arkivskabe og skriveborde, så fabrikken blev et stort maleri, som arbejderne gik rundt inde i. Maleri fra 1964 minder om hans totaludsmykninger

22 IB GEERTSEN: CYKEL, 1984 BLANDEDE MATERIALER FYNS KUNSTMUSEUM Med farver og dråbeformer gør Geertsen opmærksom på, at en cykel også er en mobile. Han henleder opmærksomheden på de oplevelser, der ligger i vores omgivelser, fx cykelhjulenes finurlige og fine snurren i bybilledet. Geertsen udsmykkede cyklen i forbindelse med Cyklernes Dag i 1984 og cyklede den gennem byen fra Valby til Ny Carlsberg Glyptotek, hvor den blev udstillet. En opfordring til at komme op på cyklen og bevæge sig ud i verden med et friskt blik, et blik som kunsten måske kan hjælpe til at forfriske, når vanen gøre os blinde for verden. Med titlen Sofastykke henviste Bamse Kragh-Jacobsen humoristisk til det, kunsten ikke skulle være: Den skulle ikke vanemæssigt hænge over sofaen som et trofæ, vi er stolte af, men aldrig rigtig kigger på. Humoristisk men også med en vis alvor. For det rejser spørgsmålet om, hvorvidt kunsten kan gøre en forskel, eller om den er ligegyldig pynt. Titlen refererer måske også til Bamses egen situation, hvor maleriet i en årrække kom i anden række; han var aktiv i Linien II fra starten, men forsvandt fra den danske kunstscene i 1960 erne og 1970 erne, hvor han drev restauration og som pianist helligede sig jazzmusikken. BAMSE KRAGH-JACOBSEN: SOFASTYKKE, [1978] OLIE PÅ LÆRRED, 105 X 100 CM FYNS KUNSTMUSEUM GUNNAR AAGAARD ANDERSEN: TO-DELT FOLDEBILLEDE, 1976 OLIE PÅ LÆRRED, 130 X 97 CM FYNS KUNSTMUSEUM Foldebilledet er et af flere, som relaterer sig til Gunnar Aagaard Andersens udsmykning af Odense Koncerthus. Foldebillederne er ikke egentlige forarbejder, men har tværtimod forskellig fremtoning alene ved deres materialitet. Den matte oliemaling i malerierne og den enkle farveholdning samler opmærksomheden om maleriets stoflighed og tyngde, mens de glatte marmorbilleder foran Odense Koncerthus har et maskinelt og lineært udtryk. På trods af at kompositionerne er de samme i udsmykning og maleri, er de to forskellige ting

23 Værkliste: Jean Arp ( ) Richard Mortensen ( ) Et håndtryk, x 81 cm Robert Breer (f. 1926) Form Phases IV, mm, farve, (Kodachrome) 3:30 minutter Robert Breer/gb Agency Robert Breer (f. 1926) Pontus Hultén ( ) Le Mouvement, mm, s/h 14 minutter Galerie Denise René, Paris Jean Dewasne ( ) Robert Jacobsen ( ) Tredobbelt træk, 1949 Jern, H: 41 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Jean Dewasne ( ) Jean Deyrolle ( ) Robert Jacobsen ( ) Richard Mortensen ( ) Victor Vasarely ( ) Dewasne - Deyrolle - Jacobsen - Mortensen Vasarely, 1953 Skabelontryk. 330 x 260 x 10 mm Jean Dewasne ( ) Kvinder er ikke så tossede endda, x 91,9 cm Objet en acte opus 115, 1949 Olie på masonit 58 x 79 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Jean Deyrolle ( ) Juste milieu opus 82, x 81 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Composition jaune opus 153, x 130 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Helge Ernst ( ) Abstrakt komposition, 1958 Olie på træfiberplade 74 x 44,5 cm Paul Gadegaard ( ) Cirkus-polka, ,5 x 83 cm Maleri, 1964 Akryl på møbelplade 60 x 73 cm Komposition, 1979 Olie på møbelplade 97 x 130 cm Komposition, 1980 Olie på møbelplade, 95 x 128 cm, Ib Geertsen ( ) Sære vækster III, x 75 cm Deres Stemmer er Grene, der fantaserer om et Blad, ,5 x 62,2 cm Komposition, ,5 x 93 cm, Komposition blå-gul, x 57 cm Komposition over standardiserede former i bevægelse. Variation II, 1950, Olie på træfiberplade 61 x 73,5 cm Dynamisk rum II, 1950/1988 opsat på træfiberplade 91,8 x 115,8 cm Rød mobile, 1954 Bemalet metal 62 x 46 x 16 cm Drejeskulptur, 1954 Bemalet metal 35 x 77 x 63 cm Bevægelig skulptur, 1964 Bemalet metal 38 x 108 x 100 cm Drejeskulptur rød, blå, 1965 Bemalet metal 27 x 33 x 53 cm Firkant, 1965 Bemalet jern 50 x 50 x 50 cm Bentzon-serien, dele, hver 65,5 x 51 cm Cykel, 1984 Blandede materialer Preben Hornung ( ) Fabriksbillede, x 112 cm Variationer over en jernbaneoverskæring. Nr. 3, ,5 x 195 cm Variation over en jernbaneoverskæring, ,5 x 112 cm Robert Jacobsen ( ) Fri skulptur, 1948 Marmor 69 x 38,5 x 14 cm Havelåger, ca Sortmalet jern 103,5 x 76,8 x 3,8 cm Havelåger, ca Sortmalet jern 103,2 x 78,8 x 4,2 cm Realitet A, mm, s/h s:45 minutter Det Danske Filminstitut Rumlig triptykon, 1950 Bemalet jern 219 x 70 x 70 cm Tegning i jern, 1950 Bemalet jern 77,3 x 36,3 x 34 cm Tegning i jern, ca Bemalet jern 40 x 27 x 26,8 cm Skulptur. 7/11, 1950 Sortmalet jern 78 x 66 cm Volume contre volume, 1960 Patineret jern 119,5 x 80 x 72 cm Bamse Kragh-Jacobsen ( ) Sofastykke, x 100 cm Albert Mertz ( ) Portrætgalerie, ,5 x 92,5 cm 16 næsemænd, x 92 cm, Albert Mertz ( ) Jørgen Roos ( ) Richard Mortensens bevægelige maleri, mm, farve 2:10 minutter Det Danske Filminstitut Richard Mortensen ( ) Maleri, u.å. 119,2 x 100 cm Elise med fugle, ca ,5 x 59,5 cm Opus 9, nr. 3, x 92,8 cm Collage de dessin, 1950 Tusch på papir opsat på masonit 123 x 183 cm Opus Tamaris. Rosenhaven, x 73 cm Sirmione 1, x 97 cm Sagone, ,4 x 195 cm Suite à Ominanda, 1963 Bemalet træ 100 x 81 x 3,8 cm 11 vertikale i 12 rum, 1963/ ,5 x 150,5 cm, Knud Nielsen ( ) Abstrakt komposition, x 49 cm Komposition, x 72,5 cm Serge Poliakoff ( ) Komposition, x 65 cm Composition en verte et blanc, x 73 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Rouge, x 77 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Blåt med rød og gul plet, x 89 cm Victor Vasarely ( ) Tabor, 1949 Olie på masonit 130 x 81 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Donan, 1950 Olie på træfiberplade 130 x 76 cm Zilah II, x 60 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Kassiopeia III, 1958 Olie på krydsfinér 57,6 x 38,9 cm, Richard Winther ( ) Triple Boogie, mm, s/h 3:30 minutter Det Danske Filminstitut Mælkeflasken, 1948 Jern og træ, H: 33,5 cm Klodse studie, mm, s/h 11:30 minutter Det Danske Filminstitut Vues animées de l Atelier et Collection Richard Winther, mm, s/h 12 min Det Danske Filminstitut Gunnar Aagaard Andersen ( ) Hældningskoefficient 1:2:3, x 97 cm Hældningskoefficient 1:2:3, x 97 cm Hældningskoefficient 1:2:3, x 97 cm Hældningskoefficient 1:2:3, x 130 cm To-delt foldebillede, x 97 cm To-delt foldebillede, x 97 cm 42 43

24 Et håndtryk Dansk-fransk avantgardekunst Forlaget Odense Bys Museer 2010 Koncept Gertrud Hvidberg-Hansen, /Odense Bys Museer og Dorthe Aagesen, Udstilling Udstillingskonsulent: Karen Westphal Eriksen, Københavns Universitet Udstillingskoordinator: Christian Guldsø Udstillingsarkitekt: Anne Schnettler Udstillingsmedarbejdere: Ole Larsen og Kasper Jensen Udstillingshæfte Tekst: Karen Westphal Eriksen, Københavns Universitet Redaktion: Merete Schultz Billedredaktion: Christian Guldsø Fotos: Inferno Fotografi, Ole Haupt, SMK Foto, Wermund Bendtsen Fotografi og Odense Bys Museer Omslag: Rikke Reimann Grafisk design: Winthergrafik Reproduktion og tryk: Winthergrafik ISBN Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Møllerens Fond, Fehrs Fond og N.M. Knudsens Fond. Forlaget Odense Bys Museer Overgade 48 DK-5000 Odense C

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 GALLERI PROFILEN AKADEMISK OUTSIDERKUNST Af Veronika Botin Efter en periode med stor interesse i samtidskunsten for nye udtryksformer som

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2 EXPO E S B J E R G KUNSTMUSEUM EXPO no. 2 Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06. Claus Jensen RØD OG SORT Esbjerg Kunstmuseum 14.04.-12.06. FORORD 100 dage inden år besluttede Claus Jensen at skrive en

Læs mere

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Politiken Kultur KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Gunnar Aagaard Andersen formåede at kombinere billedkunst og design SLIDT. Skumsofaen har

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E G R Ø N LA N D S K N 6 Y. R S G P T R A M F B I K R A 2 F 0 A 0 8 N N S T R G R 4. B I J R A T N H U A H R 2 O 0 V 0 9 I N D H O L D 3 4 6 7 8 10 14 18 20 20 20 22 F O R O R D G R Ø N L A N D S K S T R

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

Lokalbanken fylder 90 år

Lokalbanken fylder 90 år Lokalbanken fylder 90 år og forærer kunst til borgerne tid til nærvær Forord Lokalbanken har fornøjelsen af at præsentere 11 kunstværker, der er blevet indkøbt i anledning af bankens 90-års fødselsdag.

Læs mere

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN En lærerguide AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN 17. august 6. oktober 2013 Introduktion I perioden 17. august til 6. oktober 2013

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR Katalog 2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR ØMME KÆRTEGN H = 18 cm Januar Lene Purkær Fabriksparken 9 9230 Svenstrup J Tel: 9831 8081 www.lenepurkaer.dk Skulpturer, der afspejler en kærlighed til livet.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter Søren Andersen Bente Hammershøy Dobbelteksponering Søren Andersen og datter Galleri Brænderigården viser en speciel udstilling, hvor far og datter, Søren Andersen og Karin Lønbæk, udstiller sammen med

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

GRETE BALLES 90 ÅRS FØDSELSDAGSUDSTILLING

GRETE BALLES 90 ÅRS FØDSELSDAGSUDSTILLING GRETE BALLES 90 ÅRS FØDSELSDAGSUDSTILLING SKOVHUSET VED SØNDERSØ Ballerupvej 60, 3500 Værløse Udstillingsåbent: Ons., lør., søn- og helligdage kl. 11-17. Entré: 50 kr. Fri adgang for medlemmer, børn og

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg Serendipity Yours 28.09-26.10.2013 galleri NB Viborg Paul Smulders har vi kendt og udstillet siden 1998. Og vi glæder os hver gang til at opleve, hvad han har arbejdet med i atelieret. Denne gang er ingen

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

L O T T E O L S E N & J E N S U F F E R A S M U S S E N 15.03.14-20.04.14. GalleriWeber

L O T T E O L S E N & J E N S U F F E R A S M U S S E N 15.03.14-20.04.14. GalleriWeber L O T T E O L S E N & J E N S U F F E R A S M U S S E N 15.03.14-20.04.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har den store glæde

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Kunstforeningen Brundur. Et godt tilbud til 42 kr. pr. måned Juni 2016

Kunstforeningen Brundur. Et godt tilbud til 42 kr. pr. måned Juni 2016 Kunstforeningen Brundur Et godt tilbud til 42 kr. pr. måned Juni 2016 Kære kollega Ansatte ved Brønderslev Kommune stiftede for mange år siden en kunstforening. Du kan læse mere om foreningen på kommunens

Læs mere

ARTiFAKTi Inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi Inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi Inspirationsmateriale til brug i undervisning Særudstillingen FORMEN FARVEN FLADEN kan opleves på ARoS i perioden 27. marts - 30. august. Ib Geertsen: Komposition, orange: (1956) Skal kunst nødvendigvis

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune Frederiksværk d. 30.03.2012 Ansøgning vedr. sommerudstilling i Gjethuset: Sommerens store udstilling i Gjethuset,

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring university of copenhagen University of Copenhagen Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring Publication date: 2009 Document Version

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 GALLERI PROFILEN

MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 GALLERI PROFILEN VELKOMMEN TIL FERNISERING LØRDAG D. 7. APRIL KL. 12-15 PÅ PÅSKEUDSTILLING 2001 MOGENS ANDERSEN MALERI AKVAREL 1959-1995 7. APRIL 15. MAJ 2001 MOGENS ANDERSEN ER TILSTEDE PÅ FERNISERINGEN GALLERI PROFILEN

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Indskoling, mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser Maria Lassnig At male med kroppen 18/11 2016 26/2 2017 Om undervisningsmaterialet Dette er et undervisningsmateriale om særudstillingen

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

Festival kataloget 2013 er på gaden

Festival kataloget 2013 er på gaden Nyhedsbrev 4 Festival kataloget 2013 er på gaden Ligesom sidste år er deltagertallet på festivalen stigende. I år deltager 101 kunstnere fra i alt 12 lande i de ni dage festivalen varer. Alene den lokale

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer 1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET Rigtig godt nytår til alle vore medlemmer. Vi bliver stadig flere. Vi har nu registreret 989 medlemmer, og bestyrelsen håber, at vi når 1000 inden generalforsamlingen onsdag den 21. marts 2012 (se nærmere

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Surroundings Surrounded & Light Extension

Surroundings Surrounded & Light Extension I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer

Læs mere

Et indblik i kunstverdenens undergrund

Et indblik i kunstverdenens undergrund Et indblik i kunstverdenens undergrund Udstillinger Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie fra d. 4. oktober 9. november 2014. ET INDBLIK I KUNSTVERDENENS UNDERGRUND 9. oktober 2014 af Mia Granhøj

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst c-niveau Helle

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

FRODE STEINICKE DIFFERENT IS EQUAL

FRODE STEINICKE DIFFERENT IS EQUAL FRODE STEINICKE DIFFERENT IS EQUAL 5. MARTS 2. APRIL 2011 galleri NB Viborg FRODE STEINCKE DIFFERENT IS EQUAL 5. MARTS 2. APRIL 2011 galleri NB Viborg cover: Akvarel Frode Steinicke Som skulptør udforsker

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Socle du Monde Biennale 2012 15.09.12-06.01.13

Socle du Monde Biennale 2012 15.09.12-06.01.13 Socle du Monde Biennale 2012 15.09.12-06.01.13 Undervisningmateriale til mellemtrin (4.-6.klasse) Socle du Monde: INVOLVER HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

MALENE LANDGREEN. phone: +45 26203281 www.malenelandgreen.dk info@malenelandgreen.dk

MALENE LANDGREEN. phone: +45 26203281 www.malenelandgreen.dk info@malenelandgreen.dk Malene Landgreen. 2007 BLOW UP 220 x 185 MALENE LANDGREEN phone: +45 26203281 www.malenelandgreen.dk info@malenelandgreen.dk ANDERSEN_S Contemporary Klubiensvej 22, pakhus 48, indgang 15 DK-2100 Copenhagen

Læs mere

Ugens kunstner Peter Bonnén Ugens Kunstner 18 jan 2017 Af Peter Wandel

Ugens kunstner Peter Bonnén Ugens Kunstner 18 jan 2017 Af Peter Wandel Ugens kunstner Peter Bonnén Ugens Kunstner 18 jan 2017 Af Peter Wandel Peter Bonnén på værksted, 2006. Foto: Suste Bonnén Udstilling Djiboutis Farver Fotografier af Peter Bonnén 23 nov 201616 apr 2017

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST Formål for faget BILLEDKUNST Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Sensommerbrev. August 2008

Sensommerbrev. August 2008 Sensommerbrev. August 2008 Allan Schmidt: - af jord er du kommet -, 1977 Blyant, fedtkridt og akvarel, 80 x 60 cm. Jytte Due Udstillinger og aktiviteter Leif Madsen: 4. oktober - 16. november Leif Madsen

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,

Læs mere

VEJEN BLIVER TIL MENS DU GÅR

VEJEN BLIVER TIL MENS DU GÅR VEJEN BLIVER TIL MENS DU GÅR GRETHE MARIANN MAURSETH Billedkunstner Medlem af Billedkunstnernes Forbund PROFIL UDDANNELSE 2003-2006 Aarhus Kunstakademi, Fagskolen for maleri v/jon Gislason, Max Parylewicz,

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

På Vej. Lisbeth P. Gro Klaus Olsen. Klaus Olsen. 30. nov. 2012 30. jan. 2013

På Vej. Lisbeth P. Gro Klaus Olsen. Klaus Olsen. 30. nov. 2012 30. jan. 2013 På Vej 30. nov. 2012 30. jan. 2013 Klaus Olsen Lisbeth P. Gro Klaus Olsen Velkommen til udstillingen På Vej Udstillingen På Vej kan ses hos GL-arkitekter MAA & gallerier på vej ud af det gamle år 2012

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Øjnene der ser. www.arfikaforbørn.dk

Øjnene der ser. www.arfikaforbørn.dk Øjnene der ser Dette undervisningsmateriale er udviklet af Louisiana Børnehus til projektet Afrika for børn. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på www.afrikaforbørn.dk Skulpturer set med forskellige

Læs mere

Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle

Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle Kontakt Olga Svindelspind for særlige tilbud til DIG! Kære kunstelsker Jeg er Olga Svindelspind, den ærligste kunstsælger i verden!! Jeg bor i Moskva, en by i Rusland,

Læs mere

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER PETER LUNDBERG OLIEMALERIER 2 Oliemaleri str. 150 x 150 cm. 2012. Millingbæk fantasi / A Closer Look A Closer Look At The World Behind Siden 1969 har maleren Peter Lundberg håndteret lærred, farver og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

NUDES. Andreas Schulenburg, Camilla Thorup, Katja Bjørn. Gudrun Hasle, Birgitte Støvring, Louise Hindsgavl. HuskMitNavn og Lars Tygesen 6/3 11/4 2015

NUDES. Andreas Schulenburg, Camilla Thorup, Katja Bjørn. Gudrun Hasle, Birgitte Støvring, Louise Hindsgavl. HuskMitNavn og Lars Tygesen 6/3 11/4 2015 NUDES Andreas Schulenburg, Camilla Thorup, Katja Bjørn Gudrun Hasle, Birgitte Støvring, Louise Hindsgavl HuskMitNavn og Lars Tygesen 6/3 11/4 2015 Til årets første gruppeudstilling Nudes inviterer Charlotte

Læs mere

Workshops. Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage

Workshops. Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage s med billedkunstner Jane Klostergaard Sculpture by the Sea 2009 Aarhus - Denmark Foto: Niels Toftegaard Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage Sculpture

Læs mere