Et håndtryk Et håndtryk Dansk-fransk avantgardekunst ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et håndtryk 1945-1980. Et håndtryk Dansk-fransk avantgardekunst 1945 1980 ISBN 978-87-87345-39-2"

Transkript

1 Et håndtryk Dansk- fransk avantgardekunst VÆRKER FRA STATENS MUSEUM FOR KUNST OG FYNS KUNSTMUSEUM ISBN Et håndtryk Dansk-fransk avantgardekunst

2 Et håndtryk Dansk-fransk avantgardekunst VÆRKER FRA STATENS MUSEUM FOR KUNST FYNS KUNSTMUSEUM ODENSE BYS MUSEER

3 Tak til: Ny Carlsberg Glyptotek Galerie Denise René Det Danske Filminstitut Museum Jorn Forord Et håndtryk dansk-fransk avantgardekunst Figurforskydning Eksperimenter med fladen Billedrum Konstruktion og system Bevægelse i kunsten Konkret i verden Værkliste Kolofon

4 Forord Udstillingen Et håndtryk er det første synlige resultat af det nyetablerede samarbejde mellem og / Odense Bys Museer. Et håndtryk dansk-fransk avantgardekunst fra er en samlingspræsentation fra, hvor museets samling af konkret kunst vises over for værker fra Statens Museum for Kunst. er specialmuseum for konkret kunst og stiller med udstillingen skarpt på dette kerneområde. Udstillingen er en del af fejringen af Odense Bys Museers 150 års jubilæum og 125 året for etableringen af museumsbygningen, hvor i dag har til huse. Skulptur og maleri er museernes traditionelle samlingsområder, men med udstillingen ønsker vi at vise, at disse ikke blev til i et vakuum. Derfor omfatter udstillingen også arkivmaterialer, film og musik. Eksperimentalfilm og musik var tidligt en del af avantgardens eksperimenter med medialitet; ikke i samme omfang som skulptur og maleri, men på linje med disse mere velkendte udtryksformer. Arkivmaterialerne, som viser den historiske kontekst omkring kunstværkerne udstillingerne og personforbindelserne har vi lånt fra det parisiske galleri Galerie Denise René, som spillede en central rolle i mødet mellem dansk og fransk kunst. Galleriet promoverede den konkrete kunst i Paris og København og var medvirkende til,at fransk kunst fandt et dansk publikum. Med udgangspunkt i to samlinger viser udstillingen, hvordan franske og danske avantgarde kunstnere mødtes i et frugtbart samarbejde omkring den konkrete kunst: En eksperimenterende, levende kunst, der ikke skulle ligne, men være. Velkommen i formernes verden. 5

5 Et håndtryk dansk-fransk avantgardekunst Værker fra og Et håndtryk er titlen på et maleri, som Richard Mortensen ( )skabte sammen med den franske kunstner Jean Arp ( ). Værket er et eksempel på et meget tæt samarbejde, som foregår i selve værket. De to kunstnere mødes om kunsten inde i det abstrakte maleri inde i formernes verden. Det er det kunstneriske møde, som er i fokus i denne præsentation af konkret kunst fra og : mødet mellem kunstnerne, mødet mellem kunstværkerne og mødet mellem beskueren og kunstværket. Efter Anden Verdenskrig var der både i København og Paris grupper af avantgarde kunstnere, som var optaget af at undersøge kunstens formsprog. De arbejdede med stærke farver og geometriske former og udviklede deres udtryk hen imod en non-figurativ kunst. For en tid fra mødtes danske og franske kunstnere omkring et fælles projekt: undersøgelsen og udviklingen af den geometriske abstraktion, det vi i Danmark kalder den konkrete kunst. Kontakten opstod, fordi de følte, de havde et fælles kunstnerisk anliggende at mødes om. Det var efter krigen, at danske kunstnere, som så mange andre, orienterede sig mod Paris. Det politiske klima gjorde det igen muligt at rejse til byen, der stadig var centrum for den vesteuropæiske kunst. Paul Gadegaard ( ), Richard Winther ( ) og Gunnar Aagaard Andersen ( ) begav sig af sted i 1946 for at orientere sig om de aktuelle kunststrømninger. Året efter satte også Robert Jacobsen ( ) og Richard Mortensen kursen mod Paris, og det blev dem, der etablerede kontakten til det sidenhen legendariske Galerie Denise René. Denise René (f. 1912) havde åbnet sit galleri i 1944 med en udstilling af den unge ungarske kunstner Victor Vasarely ( ). Ud over Vasarely, der skulle få betydning for de danske kunstnere, kunne hun også præsentere udstillinger med mere etablerede kunstnere som fx Picasso. I vinteren 1947, da Mortensen og Jacobsen stod på hendes dør- JEAN ARP OG RICHARD MORTENSEN: ET HÅNDTRYK, 1963, FYNS KUNSTMUSEUM trin, var galleriet begyndt at profilere sig på den geometrisk abstraktion, og de to kunstnere blev snart tilknyttet. De blev betydningsfulde skikkelser i galleriet og var instrumentale i at formidle kontakt mellem galleriets øvrige kunstnere og andre ligesindede danske kunstnere. I Danmark havde en række kunstnere i mellemtiden samlet sig i sammenslutningen Linien II, som blev udgangspunktet for den konkrete kunst i Danmark. Sammenslutningen blev dannet i vinteren , og holdt sin første gruppeudstilling i 1947 i restaurationen og galleriet Tokanten på hjørnet af Kompagnistræde og Rådhusstræde i København. Med fra starten var Niels Macholm ( ), som drev Tokanten, Richard Winther, Bamse Kragh-Jacobsen ( ), Albert Mertz ( ), Knud Nielsen ( ) m.fl. Kunstnerne her var eksperimenterende og uhøjtidelige i deres tilgang til kunsten. Nogle, såsom Ib Geertsen ( ) og Richard Winther, deltog i alle sammenslutningens udstillinger, mens andre, som fx Paul Gadegaard og Preben Hornung ( ), kun var med nogle år. Linien II eksisterede fra 1947 til 1950, men adskillige af kunstnerne arbejdede resten af deres karriere med konkret kunst. Mødet mellem franske og danske kunstnere i årene efter Anden Verdenskrig blev startskuddet for en bevægelse i dansk og fransk kunst, som stadig eksisterer. FOTO FRA UDSTILLINGEN LA SCULPTURE EN FRANCE DE RO- DIN À NOS JOURS, 1949, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS 6 7

6 Figurforskydning RICHARD MORTENSEN: MALERI, U.Å. OLIE PÅ LÆRRED, 119,2 X 100 CM FYNS KUNSTMUSEUM Da de franske og danske kunstnere mødtes omkring interessen for at udvikle en konkret kunst, havde de fleste i årene op til mødet arbejdet i grænsefeltet mellem abstrakt og non-figurativ kunst. Med navnet Linien II refererede de danske kunstnere tilbage til kunstnergruppen Linien fra 1930 erne og inviterede da også denne gruppes to hovedfigurer, Richard Mortensen og Vilhelm Bjerke-Petersen ( ), med på Linien II-udstillingerne. De lidt ældre kunstnere var velbevandrede i kunsthistorie og kunstteori, en viden som de videregav til deres yngre kolleger. Linien II genoptog 1930 ernes kunstneriske projekt omkring abstraktion og konkretion. I det hele taget så man sig selv i forlængelse af en lang tradition for moderne maleri, som startede med impressionismen og derfra blev stadig mere abstrakt og non-figurativ. Man genopdagede de abstrakte pionerer fra 1920 erne og 1930 erne, heriblandt Vasilij Kandinsky, Piet Mondrian og Paul Klee, som var centrale eksponenter for den tidlige non-figurative kunst. Lige som i 1930 erne var man optaget af, hvordan billeddannelsen opstår. I den forbindelse kunne Richard Mortensen introducere de yngre kunstnere, såsom Richard Winther og Ib Geertsen, til Edgar Rubins afhandling om synsoplevede former et pionerarbejde inden for perceptions- og gestaltpsykologien. Rubin beskæftigede sig med, hvordan mennesket skaber mening i det sete og introducerede fx billedet af en vase, der også kan ses som to ansigter i profil, som illustration af, hvordan man i synsakten skelner mellem figur og grund. Rubins illustration er et fiksérbillede, hvor det ikke er muligt at se både vase og ansigter samtidig. Ser man ansigterne, fremstår vasen som baggrund og omvendt. Forhold som dette kom til at optage både danske og franske kunstnere. De danske og franske kunstnere var i værkerne fra de første år opmærksomme på, hvordan et billede bliver til billede. De arbejdede med abstraktion og figur i grænsefeltet mellem at forestille og ikke forestille. Fragmenterede delelementer giver indtryk af at være dele af figurer eller helheder uden dog rigtigt at falde på plads. De organiske former er ikke dem, man traditionelt forbinder med den konkrete kunst, men i forbindelsen til 1930 ernes kunstteorier og i undersøgelsen af, hvad et maleri er, lå det fælles udgangspunkt for at arbejde videre med et konkret kunstudtryk. FOTO AF RICHARD MOR- TENSEN, DENISE RENÉ OG JEAN DEYROLLE FORAN MALERI AF DEYROLLE, VEN- LIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS ILLUSTRATION FRA EDGAR RUBIN, SYNSOPLEVEDE FIGURER. STUDIER I PSYKOLOGISK ANALYSE, KØBENHAVN OG KRISTIANIA

7 IB GEERTSEN: DERES STEMMER ER GRENE, DER FANTASERER OM ET BLAD, 1947 OLIE PÅ LÆRRED, 84,5 X 62,2 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST JEAN DEYROLLE: JUSTE MILIEU OPUS 82, 1947 OLIE PÅ LÆRRED, 65 X 81 CM NY CARLSBERG GLYPTOTEK Maleriet var med på Linien II s første udstilling i Udstillingen bliver ofte beskrevet som dadaistisk og surrealistisk inspireret dadaistisk pga. de mange formeksperimenter og happenings, som knyttede sig til den og surrealistisk med reference til malerier som dette af Geertsen. Med sine organiske former og vækstmotiver har maleriet et anderledes visuelt udtryk end det, som i de følgende år præger Linien II, men den maleriske undersøgelse af, hvordan billeddannelsen opstår, er forbundet med undersøgelsen af formsprog og virkemidler i de følgende års konkrete kunst. I Linien II s katalog fra 1948 krediteres Jean Deyrolle ( ) for at have malet siden 1930 og for at have malet abstrakte billeder siden Dette maleri fra 1947 står i gæld til Picasso og kubismen med sine facetterede, forskudte planer, som aftegner to skikkelser i et ubestem - meligt billedrum. Figurerne er ikke skabt via farven som hos Ib Geertsen, men tegnes via linjer og skyder sig ind foran hinanden i skabelonagtige silhuetter. Deyrolle har endnu ikke taget springet til at konstruere rent abstrakte billeder, men ligesom farven hos Geertsen skaber et spil mellem figuration og abstraktion, fremkalder Deyrolles linjeføring en lignende vekselvirkning mellem oplevelse af figur og opløsning af figur. Også Richard Mortensen arbejdede intenst med linjen, og det giver god mening, når han i tilbageblik udtalte, at Poliakoff, Deyrolle og Dewasne betød mere for mig end Louvre og Eiffeltårnet

8 Eksperimenter med f laden FORSIDE FRA LINIEN II S KATALOG FRA UDSTILLINGEN I 1949 UDFØRT AF JEAN DEWASNE Udvekslingen mellem danske og franske kunstnere var på sit højeste i årene 1948 og 1949 og manifesterede sig i en række udstillinger, som promoverede den konkrete kunst. I 1948 præsenterede Tokanten en udstilling med kunstnere fra Galerie Denise René, og kort efter åbnede Linien II deres gruppeudstilling i Den Frie Udstillingsbygning i København. Her deltog de franske gæster, som de blev kaldt i kataloget: Jean Deyrolle, Jean Dewasne ( ), Serge Poliakoff ( ) og Victor Vasarely. Året efter var Deyrolle, Dewasne og Vasarely igen med, på Linien II s udstilling, hvor den franske tilstedeværelse blev yderligere suppleret med værker af Hans Hartung, Émile Gilioli, Jean Arp m.fl. samt med to af forbillederne fra 1920 erne Vasilij Kandinsky og Le Corbusier. Alliancen med Linien II samt Denise Renés indsats medførte, at Dewasne, Poliakoff og Deyrolle efterfølgende udstillede flere gange i København, bl.a. hos Arne Bruun Rasmussen, i Illums Bolighus og hos Galerie Birch. På dette tidlige tidspunkt i den konkrete kunsts historie blev kunstnerne bedre modtaget i København end i Paris. Udstillingerne gav kunstnerne synlighed, men fungerede også som et fælles eksperimentarium, hvor sammenstillingen af kunstværker virkede gensidigt inspirerende. Richard Winther beskrev i Linien s dokumenter i 1948 betydningen af at se den franske kunst introduceret i Danmark: galerie denise rene s udstilling i tokanten i april 1948 fik mig til klarere at se den danske abstrakte kunst. det er lettere at drage sammenligninger, når to størrelser er i umiddelbar nærhed af hinanden jeg brød konsekvent med enhver forbindelse med den ydre natur. Den konkrete kunst adskiller sig fra den abstrakte ved at kunstværkerne ikke har reference til nogen form for motiv eller genkendelig figuration. Robert Jacobsen udtrykte det ved at sige, at han ville af med det litterære og af med anekdoten. For maleriet betød det, at man søgte at undgå figuration og rumillusion, for det var i det figurative maleri, at anekdoten traditionelt udfoldede sig. Derfor var der også stor opmærksomhed JEAN DEWASNE: OBJET EN ACTE OPUS 115, 1949 OLIE PÅ MASONIT, 58 X 79 CM NY CARLSBERG GLYPTOTEK, KØBENHAVN omkring maleriets flade og markeringen af denne via former, farver og materialer. Man undersøgte, hvordan former, farver og materialer opførte sig i forskellige sammenstillinger, men ikke som andet end former og farver. Man ville en art kortlægning af formsproget på materialets egne præmisser. Undersøgelserne omfattede ud over skulptur og maleri også eksperimenter med konkret musik og lyddigte, eksperimentalfilm og happenings

9 Den konkrete kunst var på én gang et både indadvendt og udadvendt projekt. Man arbejdede indadvendt med formsprog og materialer og orienterede sig i forhold til kunsthistorie og teori, men hensigten var ikke at lukke sig om sig selv. Den konkrete kunst var henvendt til beskueren og involverede denne aktivt i synsoplevelsen af værkerne. I modsætning hertil opfattede man den spontant-abstrakte kunst som et vildspor, der handlede mere om kunstneren end om kunstværket og beskueren. Det sidst nævnte tog Ib Geertsen, Albert Mertz, Bamse Kragh-Jacobsen og Richard Winther i kataloget til Linien IIs udstilling i 1948 afstand fra med ordene den danske abstrakte kunst er ved at dø ud i en følelsessavlende maskeret impressionisme, der famler rundt i sin spontanitets uoverskuelige vildnis. Vores udstilling er nødvendig for at tilintetgøre denne fejltagelse. IB GEERTSEN: DYNAMISK RUM II, 1950/1988 OLIE PÅ LÆRRED OPSAT PÅ TRÆFIBERPLADE, 91,8 X 115,8 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST, KØBENHAVN I Dynamisk rum folder et visuelt forløb sig rytmisk ud over fladen. De asymmetriske former afbalancerer hinanden, men ikke mere end at indtrykket er dynamisk og energifuldt. De kontrasterende farver skaber skiftende oplevelser af positiv og negativ form som dog i nogen grad ophæves af farvernes intensitet. Bemærk fx den påtrængende mørkeblå som både danner baggrund og næsten træder ud af billedet. Geertsen mødte Dewasne, da denne var i Danmark i 1949, og selvom de ikke talte samme sprog, foregik der en kunstnerisk udveksling, der bl.a. førte til et fælles maleri med titlen Geert-wasne. Sammenligner man Geertsens malerier på denne tid med Dewasnes, fx Objet en acte opus 115, er det tydeligt, at de begge arbejder med aktivering af fladen og etableringen af dynamiske skift mellem de forskellige former i billedet, som skiftevis lader sig opleve som figur og grund. DETALJE FRA LINIEN II S UDSTILLINGSKATALOG FRA 1949 Henrik Buch præsenterede denne lille collage i Linien II s udstillingskatalog i Kataloget præsenterede teoretiske tekster af bl.a. Kandinsky og Alberto MagnelIi, men der var også plads til humor og selvironi. Pas på ikke at få vendt det på hovedet, skriver Buch og repeterede dermed en velkendt vittighed om non-figurativ kunst

10 SERGE POLIAKOFF: ROUGE, 1948 OLIE PÅ LÆRRED, 93 X 77 CM NY CARLSBERG GLYPTOTEK ROBERT JACOBSEN: HAVELÅGER, CA SORTMALET JERN, 103,5 X 76,8 X 3,8 CM. STATENS MUSEUM FOR KUNST Maleriet Rouge minder i påfaldende grad om Robert Jacobsens samtidige sortmalede jernskulpturer, og Jacobsen var da også opmærksom på slægtskabet. Samarbejdet mellem kunstnerne i Galerie Denise René var tæt, og de prægede hinandens værker. Poliakoff arbejdede med sit materiale farven på en stoflig og materiel måde, som bragte ham tættere på Jacobsens jernskulpturer end på fx Dewasnes klart afgrænsede former og glatte overflader. Som hos Dewasne og Geertsen var kompositionen dog også hos Poliakoff rettet mod en dynamisering af fladen. Poliakoff udstillede flere gange sammen med Jacobsen, både i Paris og på i København. Lige som Dewasne var han for en tid en del af det danske kunstmiljø, og som Dewasne opholdt også han sig i en længere periode i Danmark, hvor han boede hos vennen Richard Mortensen. Under sit ophold i Paris lavede Robert Jacobsen primært sortmalede jernskulpturer, men i 1949 samarbejdede han med Jean Dewasne om denne bemalede skulptur. Dewasne har malet indersiderne af skulpturen med lys blå og rød i kontrast til de sortmalede ydersider og åbner derved for yderligere en rumoplevelse, som Jacobsen i forvejen søgte at formidle med sine luftige konstruktioner. Jacobsens skulptur opleves forskelligt fra forskellige synsvinkler, og Dewasnes brug af rød over for blå frem for blot én farve underbygger denne oplevelse. Skulpturen blev til i 1949, hvor Dewasne var i Danmark. Besøget var tænkt som en to-ugers visit, men Dewasne blev i otte måneder og boede i Robert Jacobsens kolonihavehus i Hvidovre. JEAN DEWASNE OG ROBERT JACOBSEN: TREDOBBELT TRÆK, 1949 JERN, H: 41 CM NY CARLSBERG GLYPTOTEK 16 17

11 Billedrum RICHARD MORTENSEN: SIRMIONE 1, 1953, OLIE PÅ LÆRRED, 130 X 97 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST De franske kunstnere, som via Galerie Denise René og Linien II udstillede og besøgte Danmark, var gæster på en helt anden måde, end Robert Jacobsen og Richard Mortensen var det i Galerie Denise René. De to danskere hørte til blandt galleriets kunstnere, og det var i denne kontekst, de i en årrække arbejdede med deres kunst. Som gallerist spillede Denise René en meget aktiv rolle i promoveringen af den konkrete kunst. Selvom der var enkelte andre samlingssteder for den konkrete kunst i Paris, som den årlige udstilling le Salon des Réalités Nouvelles, hvor man fra 1946 viste abstrakt kunst, var Galerie Denise René det primære mødested for kunstnere og teoretikere med interesse for konkret kunst. Ud over at afholde udstillinger inviterede galleriet også til debataftener og foredrag, hvor man diskuterede den abstrakte kunst, dens status og problematikker. Ydermere mødtes kunstnerne hver lørdag og diskuterede deres kunstværker med hinanden. Richard Mortensen, der var tilknyttet galleriet fra 1948 til 1964, beskrev det første år, han var tilknyttet, fællesskabet således: I Frankrig kan man diskutere kunstens problemer og blive rygende uvenner den ene dag og skælde hinanden ud for de groveste ting, for den næste dag at samles om en fælles idé og udstille sammen. Den fælles idé om en konkret kunst fik dog mange udtryk. Mens Jean Dewasne ville fastholde maleriets flade, blev Richard Mortensen optaget af den non-figurative rumlighed, der opstod, så snart penselstrøget nærmede sig lærredet. En enkelt linje var ifølge Mortensen nok til at fremkalde oplevelsen af et rum og han udforskede systematisk denne dynamik. Modstanden mod at gengive rumlighed var for mange konkrete kunstnere forbundet med en afstandtagen til et naturalistisk maleris anekdotiske rumillusion. Til forskel herfra opererede Mortensen med det, han betegnede som et ægformet rum: Et rum, som opstod mellem maleriet og beskueren, når denne fordybede sig i synsoplevelsen. Her var tale om en nutidig og real rumoplevelse fremkaldt af kunstværket. Heri lå efter Mortensens mening også en mulighed for spiri- RICHARD MORTENSEN: SAGONE, 1960 OLIE PÅ LÆRRED, 130,4 X 195 CM FYNS KUNSTMUSEUM tuel fordybelse en holdning til maleriet, som han delte med Serge Poliakoff. Robert Jacobsen var tilknyttet Galerie Denise René fra Han fokuserede i sine skulpturer fra Paris overvejende på volumen og opgav den fornemmelse af masse, som skulptur traditionelt forholder sig til. Det rumlige træder stærkt frem i Jacobsens skulpturer, hvorved han nærmede sig en rumoplevelse, som den Mortensen beskæftigede sig med. Begge trak på gestaltpsykologiens undersøgelser af synsoplevelsen i deres udforskning af skulpturens og maleriets forhold til fysisk og visuel rumlighed. Deres undersøgelser betegner endnu en måde at være konkret på

12 Denise Renés rolle i at markedsføre og fremme den konkrete kunst kan næppe undervurderes. Hun formede aktivt forståelsen af den konkrete kunst og fik nærmest en medskabende rolle, som blev tydelig, da Robert Jacobsen forlod galleriet i 1957 for først at vende tilbage i Striden stod om Robert Jacobsens figurative dukker, som han lavede parallelt med sine abstrakte konstruktioner. Denise René ville ikke udstille dem, for, som hun senere sagde, pludselig lavede han disse fjollede dukker. De var sikkert sjove at lege med, men de var ikke strenge og klare Til sammenligning var den konkrete kunst i Danmark mindre stringent og mere varieret i sine fremtoninger. ROBERT JACOBSEN: SKULPTUR. 7/11, SORTMALET JERN, 1950, FYNS KUNSTMUSEUM FOTO FRA UDSTILLINGEN FORMES ET COULEURS MURALES, 1951, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS Centralt i skulpturen optræder en tredimensional firkant, som ligner en Necker-kubus: En Necker-kubus er en stregtegning af en kube, som fremkalder en optisk illusion, hvor det ikke er muligt at afgøre, hvilken side af kuben der er forsiden, og hvilken side der er bagsiden, og hvor resultatet er en oplevelse af rumlighed. Jacobsens skulptur er allerede rumlig, men firkanten gør, at skulpturens rum nærmer sig det mere diffuse rum, som er på spil i et billede. En oplevelse, som forstærkes af det sortmalede jerns streg-kvalitet, der tillader samme visuelle leg med formerne som den, der opstår med en Necker-kubus. Den store, næsten rektangulære form, som indrammer de øvrige skulpturdele, understreger skulpturens dialog med et malerisk billedrum. Fotoet afbilder Robert Jacobsens skulptur Rumlig triptykon fra 1950 og set igennem skulpturen et maleri af Victor Vasarely. Fotografiets gengivelse af skulpturen og maleriet skaber et møde mellem dem, idet den sortmalede skulptur står som en vægtløs silhuet, der stedvist smelter sammen med det todimensionale maleri bag den til en ny komposition. Ikke mindst dér hvor skulpturen møder de kantede former i Vasarelys maleri. Fotografiet er et af mange, som Denise René i årenes løb fik taget som dokumentation af sine udstillinger. Ind imellem optræder fotografier som dette, der i særlig grad fortolker kunstværkerne. Og med rette. Jacobsens virkelige skulptur består af et firkantet billedrum, hvori papirtynde jernstykker svævende på spinkle jerndragere skiftevis står som en silhuetagtig geometrisk komposition og skiftevis fremkalder en stærk rumlig oplevelse. Skulpturen besidder den form for billedkvalitet, som fotografiet viser, og er et studie i rumlighed

13 FOTO FRA UDSTILLINGEN FORMES ET COULEURS MURALES FORREST FRA VENSTRE: JEAN DEWASNE, DENISE RENÉ, JEAN DEYROLLE. BAGEST FRA VENSTRE: VICTOR VASARELY, ROBERT JACOBSEN OG EN UIDENTIFICERET PERSON. FOTO AF RICHARD MORTENSEN OG DENISE RENÉ VED BIENNALEN I VENEDIG 1960, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS FOTO FRA GALERIE DENISE RENÉ, 1948, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS Fotografiet er taget ved Biennalen i Venedig i 1960, hvor Mortensen var alene om at repræsentere Danmark. Med på hans separatudstilling var blandt andet maleriet Sagone fra samme år. Her er han fotograferet demonstrativt læsende i bogen samtidskunstens problemstillinger. Selvom fotografiet virker både opstillet og humoristisk, afspejler det også den seriøsitet, hvormed Richard Mortensen arbejdede med kunsten og til stadighed søgte svar på nye spørgsmål. En seriøsitet, som han delte med sine kolleger. Kunsten som en række af formproblemer, der skulle løses, lå ham allerede på sinde i 1948, hvor han skrev hjem til Linien II-kammeraterne, at jeg glæder mig til at se, hvilke Problemer, I har taget op der er nok at gøre. Fotografiet er taget i anledning af en foredragsaften med titlen Points de vue sur la peinture d aujourd hui (synspunkter om maleriet i dag). På billedet ses Denise René, kunstkritikeren Léon Degand og kunstnerne Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Jean Dewasne, Serge Poliakoff, Hans Hartung, Émile Gilioli o.a

14 Konstruktion og system Mødet mellem de franske og danske kunstnere var først muligt i det øjeblik Anden Verdenskrig var overstået og grænserne igen åbne. Det var på mange måder præget af den fysiske og mentale genopbygning, der foregik i det krigshærgede Europa. Mange konkrete kunstnere anskuede deres undersøgelser af kunstens formsprog i lyset af den genopbygning, som foregik omkring dem. De mente, at de med deres rekonstruktion af kunstens formsprog tog del i en genopbygning, og at de herved stod i særlig tæt forbindelse til deres samtid og medmennesker. DETALJE FRA LINIEN II S UDSTILLINGSKATALOG FRA 1949 I et lille diagram i Linien IIs udstillingskatalog i 1949 præsenterede Gunnar Aagaard Andersen en systematisk gennemgang af kombinationsmulighederne af siderne i et kvadrat. Den systematiske kombination af elementer danner ofte udgangspunkt for hans malerier. Kunstnerne brød med deres undersøgelser kunstens formsprog ned for at bygge det op igen. Det er en proces, som blandt andet kan iagttages hos Gunnar Aagaard Andersen. Mens han opholdt sig i Paris i , analyserede han ældre malerier på Louvre. I deres kompositioner fandt han matematiske forholdstal, som han efterfølgende byggede sine egne malerier op efter. I Aagaard Andersens matematiske konstruktion og systematiske bearbejdning ligger en naturvidenskabelig tankegang, som kan forbindes med en generel fremskridtstro og teknologioptimisme i de første efterkrigsår. Det er her mere end i den retoriske brug af begrebet rekonstruktion, at forbindelsen til efterkrigstiden ligger. Kunstnerne vendte sig i deres interne undersøgelser af den konkrete kunst ud mod verden i en tilgang, der var videnskabs- og teknologibegejstret. Kunstnere som Dewasne, Gadegaard og Vasarely mente, at deres praksis var sammenlignelig med videnskabsmandens, videnskabsmanden som tålmodigt og køligt opstillede eksperimenter og gennemprøvede forskellige muligheder med henblik på at gøre landvindinger, som kunne komme menneskeheden til gode. Ud over at gå til kunsten som en videnskabsmand trak kunstnerne også i høj grad på naturvidenskabelige vidensformer. Der foregik en helt grundlæggende afprøvning af kunstens formsprog, hvor elementer fra tidens forskning i optik og perception blev udnyttet. Andre kunstnere GUNNAR AAGAARD ANDERSEN: HÆLDNINGSKOEFFICIENT 1:2:3, 1952 OLIE PÅ LÆRRED, 130 X 97 CM FYNS KUNSTMUSEUM 24 25

15 brugte industrielle elementer og associationer som en art motiv og materiale, fx Preben Hornung og Robert Jacobsen. Ved at forholde sig til den samtidige udvikling af teknik og videnskab gik den konkrete kunst i dialog med sin tid og det til stadighed mere abstrakte og institutionaliserede samfund omkring den. PREBEN HORNUNG: VARIATIONER OVER EN JERNBANEOVERSKÆRING. NR. 3, 1955 OLIE PÅ LÆRRED, 130,5 X 195 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST Den sorte jernkonstruktion har tyng - de og kraft via farven, mens formen er uden volumen og vægt. Jernkonstruktionens rette linjer og cirkelslag ser ud, som om de er tegnet med lineal og passer, og hermed forener oplevelsen af den materielle tyngde sig med ingeniørens tekniske tegning i et udvidet bud på, hvad industrialisering og konstruktion er. Preben Hornungs Variationer over en jern baneoverskæring er en mere snavset og stoflig komposition end Gunnar Aagaard Andersens rene matematik, men de to måder at være konkret på har et plangeometrisk berøringspunkt. VICTOR VASARELY: KASSIOPEIA III, 1958 OLIE PÅ KRYDSFINÉR 58 X 39 CM, STATENS MUSEUM FOR KUNST Videnskab og teknologi spillede en vigtig rolle for Vasarely både i forhold til indhold og optisk effekt. Med de sort-hvide farver trækker Vasarely på fotografiets positive og negative billeddannelse og på den moderne trykpresses gengivelse af billeder ved hjælp af raster. Dermed trækker billedet på de naturvidenskabelige undersøgelser af optiske effekter, som ligger bag den moderne teknologis reproduktionsformer. Det var desuden væsentligt for Vasarely at billedet umiddelbart lod sig opleve, uden at kræve særlige forkundskaber eller viden om kunst

16 RICHARD WINTHER: MÆLKEFLASKEN, 1948 JERN OG TRÆ, H. 33 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST Richard Winther udfylder flaskens volumen, men udelader glassets glatte overflade. Flaskeformen er genkendelig, men den henviser ikke til sanseoplevelser såsom berøringen af glas eller smagen af kold mælk. Det er snarere industrialisering og synsmekanik, der er i fokus, og dermed en kompleks og abstrakt virkelighedserfaring, som rækker videre end den subjektive sansning af en genstand. Samme år, som han lavede Mælkeflasken, skrev Winther i Liniens skrifter, at skal kunst være tidssvarende, må den udtrykke sig ved samtidens midler. Traditionen forhindrer os i at indse, at vore udtryksmidler i dag er anderledes end før den gennemgribende industrialisering af det moderne samfund. 28

17 IB GEERTSEN: RØD MOBILE, 1954 BEMALET METAL, 62 X 46 X 16 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST Bevægelse i kunsten Ligesom maleriets flade er konkret og virkelig, så er bevægelsen det også. I bevægelsen møder kunsten beskuerens verden, fordi vi konstant bevæger os for at opleve kunsten skal vi altså ikke drømme os et andet sted hen, men være til stede lige nu og her sammen med værket. De konkrete kunstnere eksperimenterede med bevægelse som endnu en realitet på linje med maleriet og skulpturens formsprog. Bevægelse udfoldes på forskellig vis, fx mekanisk bevægelse, fysisk bevægelse, optisk effekt m.m. Dette er tydeligt i Ib Geertsens mobiler, som både selv bevæger sig og opfordrer os til at bevæge os omkring dem. I maleriet udnyttede man erfaringerne med former og farvers virkning på beskueren til at fremkalde en oplevelse af bevægelse, men man kunne også eksperimentere med, at malerier fysisk bevægede sig; fx lavede Richard Mortensen i 1944 et stort bevægeligt maleri, som måske, måske ikke blev drevet af hvide mus, sådan som det fremstilles i Albert Mertz og Jørgen Roos eksperimentalfilm fra samme år. RICHARD MORTENSEN: SUITE À LA OMINANDA, 1963 BEMALET TRÆ, 100 X 81 X 3,8 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST 30

18 Filmmediet trækker både på en mekanisk bevægelse og en optisk effekt og er netop en række stillbilleder, som sættes i bevægelse, og som pga. øjets træghed aflæses som et sammenhængende, bevæget billede. Malere og billedhuggere har eksperimenteret med filmmediet, blandt andet ved at drage maleriets elementer ind i filmen. Richard Winther var optaget af filmbilledets gentagelser og transformation af motivet, mens Richard Mortensen så muligheder for at udfolde malernes viden om farvers virkning i farvefilmsproduktionen. UDSTILLINGSPAMFLET FRA LE MOUVE- MENT-UDSTILLINGEN, GALERIE DENISE RENÉ, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS VICTOR VASARELY: ZILAH II, OLIE PÅ LÆRRED, 65 X 60 CM NY CARLSBERG GLYPTOTEK FILM STILL, ALBERT MERTZ, JØRGEN ROOS: RICHARD MORTENSENS BEVÆGELIGE MALERI, 1944, 3 MIN. DET DANSKE FILMINSTITUT Vasarely mente, at visse optiske indtryk kan kategoriseres som en bevægelse, fordi de for øjet opleves som i bevægelse, selvom det egentlig ikke er tilfældet. I kataloget til Le Mouvement-udstillingen understregede han synsoplevelsens betydning, idet han fremførte, at en visuel aggression mod retinaen (nethinden) kunne få den til at vibrere. Zilah II er netop visuelt aggressivt: En propel eller blomst synes at dreje rundt i billedet, som om den forsøger at skære sig ud af fladen; kigger man nærmere, er der dog ingen blomsterform, men en række forskudte elementer, som skærer imod hinanden og skaber oplevelsen af bevægelse. Filmen med det bevægelige maleri blev vist på Le Mouvement-udstillingen hos Denise René i 1955 sammen med andre både tidligere og samtidige eksperimentalfilm. Her tilføjede Richard Mortensen med bistand fra Robert Breer en slutsekvens af stop motion-billeder af bolde og udvidede temaet med det bevægelige maleri fra reportage til filmisk maleri. Med boldmotivet til sidst i filmen forstærkede han kritikken af borgerskabets meningsløse prydgenstande, som Albert Mertz, Jørgen Roos og Ib Geertsen kaster bolde efter; blot er det nu os, boldene suser imod og udfordrer

19 Galerie Denise René formidlede bevægelsestemaet i en kanonisk udstilling i 1955 med titlen Le Mouvement. Victor Vasarely, Robert Jacobsen og (uofficielt) Richard Mortensen o.a. deltog i udstillingen. Ud over at vise værker, som på forskellig vis kunne forandres eller sættes i bevægelse, viste man på denne udstilling et filmprogram med eksperimentalfilm med blandt andet ovennævnte film af Mertz og Roos samt Robert Breers Form Phases IV, Udstillingen var inspirerende for kunstnerne indbyrdes, men også formativ for publikums forståelse af konkret og kinetisk kunst; en udvidet version blev i 1961 vist på Kunstmuseet Louisiana under titlen Bevægelse i kunsten. ALBERT MERTZ: PORTRÆTGALERIE, 1961 OLIE PÅ LÆRRED, 72,5 X 92,5 CM STATENS MUSEUM FOR KUNST FILM STILL, RICHARD WINTHER: VUES ANIMÉES DE L ATELIER ET COLLECTION RICHARD WINTHER, , 12 MIN. DET DANSKE FILMINSTITUT Med Portrætgalerie driller Mertz de andre konkrete kunstnere. Maleriet, som er helt fladt, ophæver til dels forskellen mellem figur og grund og er dermed helt i tråd med Ib Geertsens og Jean Dewasnes billeder. Men hvor Geertsen og Dewasne ønskede at undgå figurdannelse særligt men ne ske figuren leger Mertz med geometriserede ansigter, som træder frem som skiftevis røde og blå figurer. Hermed forholder han sig til det faktum, at mennesket, når det ser, søger at genkende former og figurer. Trods figurdannelsen er billedet lige så konkret som udstillingens øvrige værker. I Winthers film er materialet hans atelier og kunstsamling. Her ses kunstværker af blandt andre Albert Giacometti og Jean Arp. Inspirationen fra andre kunstnere og arven fra 1930 ernes kunst er hermed nærværende i filmen, men bliver sammen med malematerialer og inventar samtidig gjort til materiale for filmen selv. Kameraet vugger, zoomer og drejer sig rundt i atelieret, som om kameraet er en pensel, der maler med kunstsamlingen og møblerne foran objektivet. Det genkendelige forandres og isoleres til abstrakte former, og klip mellem positiv og negativ film forstærker oplevelsen af filmens egen virkelighed

20 Konkret i verden Den konkrete kunst er en kunst, der har fokus på de formelle virkemidler. Derfor er det også per automatik en kunst, der bevæger sig i sit eget undersøgelsesrum, og hvis handling udspiller sig i kunstnerens atelier. Et stykke vej fra de fleste menneskers hverdagsliv. Men det var ikke meningen, at vejen fra menneske til kunst skulle være lang. De erfaringer, kunstnerne gjorde sig i deres malerier, tog de med sig ud over billedets rammer. Kunsten skulle integreres i verden, i de offentlige og kollektive rum, som vi opholder os i meget af vores tid, og mange af de konkrete kunstnere arbejdede derfor med rumudsmykninger. Ib Geertsen arbejdede særligt med at integrere kunsten i vores fælles rum. Han drømte om at farvepoetisere et lille land, som han skrev i 1967, sådan at farverne i det offentlige rum både var i harmonisk balance med hinanden og funktionelle. Bygninger, biler og infrastruktur skulle alligevel males, så hvorfor ikke lade kunstnere vælge farverne, spurgte han. Geertsen udsmykkede blandt andet Næstved Centralsygehus, hvor elevatorerne var røde, så de var nemme at få øje på, og sygestuerne var i lyse blå og gule farver. Her brugte han erfaringerne fra sine malerier om farvernes virkning. DSB, mente han, burde særligt forholde sig til rust som deres største problem og afstemme deres farvebrug herefter. Hermed forholdt han sig til en moderne verdens vilkår af snavs, forurening, industri og kollektiv bevægelse. Det er jævnligt til offentlig debat, om kunsten særligt den abstrakte nu gør en forskel eller ej, ikke mindst i det offentlige rum. Har undersøgelserne af former og farver i atelierets eksperimentarium noget at bidrage med, og dér hvor mange mennesker færdes? Der er ikke noget entydigt svar på, om den konkrete kunst med sin aktivering af sanserne kan åbne vores øjne for verden, men Ib Geertsens Cykel peger på, at initiativet også ligger hos beskueren. FERNISERINGSKORT, FORMES ET COULEURS MURALES, 1951, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS På Formes et Couleurs Murales-udstillingen (vægformer og vægfarver) i Galerie Denise René i 1951 udstillede Jean Dewasne, Robert Jacobsen og Victor Vasarely værker, som med deres store format skubbede til grænserne mellem staffelimaleri og monumentaludsmykning. Udstillingen var udtryk for et ønske om at skabe kunstværker, der rakte ud over sofastykkets begrænsede plads og publikum, og som i stedet kunne fungere i større arkitektoniske sammenhænge, fx i byrummet

21 Jean Dewasne beskæftigede sig, ligesom Paul Gadegaard, som han i øvrigt kendte fra Paris fra 1946, udpræget med monumentaludsmykninger. Han skabte kæmpemalerier og udsmykninger til fx undergrunden i Hannover og Johan Otto von Spreckelsens La Grande Arche i Paris. Sidstnævnte dækker et areal på m 2. Her er han foran et af de malerier, der siden skulle blive større og større, fotograferet ved udstillingen i Kontakten til danske kunstnere og kunstkendere betød, at Dewasne også fik udsmykningsopgaver i Danmark, fx på Gori-fabrikken i Kolding i og en efterfølgende udsmykning af en del af havnefronten sammesteds. Sidstnævnte opgave var støttet af Statens Kunstfond, hvilket mødte modstand i Billedkunstnernes Forbund, som mente, at opgaven burde tilfalde en dansk kunstner. Kort før sin død i 1995 udførte Dewasne en stor loftsudsmykning til Politikens Hus ved Rådhuspladsen i København. FOTO AF JEAN DEWASNE FORAN EGET VÆRK. FRA UDSTILLINGEN FORMES ET COULEURS MURALES, 1951, VENLIGST UDLÅNT AF GALERIE DENISE RENÉ, PARIS PAUL GADEGAARD: MALERI, 1964, AKRYL PÅ MØBELPLADE, 60 X 73 CM, FYNS KUNSTMUSEUM Farverne siksakker ned over maleriet. Ind mod midten og tilbage ud mod kanten. Det virker, som om vi i maleriets lille firkant blot ser et udsnit af en større helhed. Den enkelte farve stopper kun dér, hvor den støder ind i en anden, og farverne ser ud, som om de fortsætter ud over billedets lille firkant. Med den glatte overflade, som er mere malerrulle end penselstrøg, forstærkes oplevelsen af rumudsmykning frem for traditionelt maleri. Paul Gadegaard arbejdede med rumudsmykning fra midten af 1950 erne, hvor han bl.a. udsmykkede Aage Damgaards skjortefabrik i Herning kendt som den sorte fabrik ( ). Stærke farver og skarpe former bredte sig hen over lofter, vægge, arkivskabe og skriveborde, så fabrikken blev et stort maleri, som arbejderne gik rundt inde i. Maleri fra 1964 minder om hans totaludsmykninger

22 IB GEERTSEN: CYKEL, 1984 BLANDEDE MATERIALER FYNS KUNSTMUSEUM Med farver og dråbeformer gør Geertsen opmærksom på, at en cykel også er en mobile. Han henleder opmærksomheden på de oplevelser, der ligger i vores omgivelser, fx cykelhjulenes finurlige og fine snurren i bybilledet. Geertsen udsmykkede cyklen i forbindelse med Cyklernes Dag i 1984 og cyklede den gennem byen fra Valby til Ny Carlsberg Glyptotek, hvor den blev udstillet. En opfordring til at komme op på cyklen og bevæge sig ud i verden med et friskt blik, et blik som kunsten måske kan hjælpe til at forfriske, når vanen gøre os blinde for verden. Med titlen Sofastykke henviste Bamse Kragh-Jacobsen humoristisk til det, kunsten ikke skulle være: Den skulle ikke vanemæssigt hænge over sofaen som et trofæ, vi er stolte af, men aldrig rigtig kigger på. Humoristisk men også med en vis alvor. For det rejser spørgsmålet om, hvorvidt kunsten kan gøre en forskel, eller om den er ligegyldig pynt. Titlen refererer måske også til Bamses egen situation, hvor maleriet i en årrække kom i anden række; han var aktiv i Linien II fra starten, men forsvandt fra den danske kunstscene i 1960 erne og 1970 erne, hvor han drev restauration og som pianist helligede sig jazzmusikken. BAMSE KRAGH-JACOBSEN: SOFASTYKKE, [1978] OLIE PÅ LÆRRED, 105 X 100 CM FYNS KUNSTMUSEUM GUNNAR AAGAARD ANDERSEN: TO-DELT FOLDEBILLEDE, 1976 OLIE PÅ LÆRRED, 130 X 97 CM FYNS KUNSTMUSEUM Foldebilledet er et af flere, som relaterer sig til Gunnar Aagaard Andersens udsmykning af Odense Koncerthus. Foldebillederne er ikke egentlige forarbejder, men har tværtimod forskellig fremtoning alene ved deres materialitet. Den matte oliemaling i malerierne og den enkle farveholdning samler opmærksomheden om maleriets stoflighed og tyngde, mens de glatte marmorbilleder foran Odense Koncerthus har et maskinelt og lineært udtryk. På trods af at kompositionerne er de samme i udsmykning og maleri, er de to forskellige ting

23 Værkliste: Jean Arp ( ) Richard Mortensen ( ) Et håndtryk, x 81 cm Robert Breer (f. 1926) Form Phases IV, mm, farve, (Kodachrome) 3:30 minutter Robert Breer/gb Agency Robert Breer (f. 1926) Pontus Hultén ( ) Le Mouvement, mm, s/h 14 minutter Galerie Denise René, Paris Jean Dewasne ( ) Robert Jacobsen ( ) Tredobbelt træk, 1949 Jern, H: 41 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Jean Dewasne ( ) Jean Deyrolle ( ) Robert Jacobsen ( ) Richard Mortensen ( ) Victor Vasarely ( ) Dewasne - Deyrolle - Jacobsen - Mortensen Vasarely, 1953 Skabelontryk. 330 x 260 x 10 mm Jean Dewasne ( ) Kvinder er ikke så tossede endda, x 91,9 cm Objet en acte opus 115, 1949 Olie på masonit 58 x 79 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Jean Deyrolle ( ) Juste milieu opus 82, x 81 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Composition jaune opus 153, x 130 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Helge Ernst ( ) Abstrakt komposition, 1958 Olie på træfiberplade 74 x 44,5 cm Paul Gadegaard ( ) Cirkus-polka, ,5 x 83 cm Maleri, 1964 Akryl på møbelplade 60 x 73 cm Komposition, 1979 Olie på møbelplade 97 x 130 cm Komposition, 1980 Olie på møbelplade, 95 x 128 cm, Ib Geertsen ( ) Sære vækster III, x 75 cm Deres Stemmer er Grene, der fantaserer om et Blad, ,5 x 62,2 cm Komposition, ,5 x 93 cm, Komposition blå-gul, x 57 cm Komposition over standardiserede former i bevægelse. Variation II, 1950, Olie på træfiberplade 61 x 73,5 cm Dynamisk rum II, 1950/1988 opsat på træfiberplade 91,8 x 115,8 cm Rød mobile, 1954 Bemalet metal 62 x 46 x 16 cm Drejeskulptur, 1954 Bemalet metal 35 x 77 x 63 cm Bevægelig skulptur, 1964 Bemalet metal 38 x 108 x 100 cm Drejeskulptur rød, blå, 1965 Bemalet metal 27 x 33 x 53 cm Firkant, 1965 Bemalet jern 50 x 50 x 50 cm Bentzon-serien, dele, hver 65,5 x 51 cm Cykel, 1984 Blandede materialer Preben Hornung ( ) Fabriksbillede, x 112 cm Variationer over en jernbaneoverskæring. Nr. 3, ,5 x 195 cm Variation over en jernbaneoverskæring, ,5 x 112 cm Robert Jacobsen ( ) Fri skulptur, 1948 Marmor 69 x 38,5 x 14 cm Havelåger, ca Sortmalet jern 103,5 x 76,8 x 3,8 cm Havelåger, ca Sortmalet jern 103,2 x 78,8 x 4,2 cm Realitet A, mm, s/h s:45 minutter Det Danske Filminstitut Rumlig triptykon, 1950 Bemalet jern 219 x 70 x 70 cm Tegning i jern, 1950 Bemalet jern 77,3 x 36,3 x 34 cm Tegning i jern, ca Bemalet jern 40 x 27 x 26,8 cm Skulptur. 7/11, 1950 Sortmalet jern 78 x 66 cm Volume contre volume, 1960 Patineret jern 119,5 x 80 x 72 cm Bamse Kragh-Jacobsen ( ) Sofastykke, x 100 cm Albert Mertz ( ) Portrætgalerie, ,5 x 92,5 cm 16 næsemænd, x 92 cm, Albert Mertz ( ) Jørgen Roos ( ) Richard Mortensens bevægelige maleri, mm, farve 2:10 minutter Det Danske Filminstitut Richard Mortensen ( ) Maleri, u.å. 119,2 x 100 cm Elise med fugle, ca ,5 x 59,5 cm Opus 9, nr. 3, x 92,8 cm Collage de dessin, 1950 Tusch på papir opsat på masonit 123 x 183 cm Opus Tamaris. Rosenhaven, x 73 cm Sirmione 1, x 97 cm Sagone, ,4 x 195 cm Suite à Ominanda, 1963 Bemalet træ 100 x 81 x 3,8 cm 11 vertikale i 12 rum, 1963/ ,5 x 150,5 cm, Knud Nielsen ( ) Abstrakt komposition, x 49 cm Komposition, x 72,5 cm Serge Poliakoff ( ) Komposition, x 65 cm Composition en verte et blanc, x 73 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Rouge, x 77 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Blåt med rød og gul plet, x 89 cm Victor Vasarely ( ) Tabor, 1949 Olie på masonit 130 x 81 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Donan, 1950 Olie på træfiberplade 130 x 76 cm Zilah II, x 60 cm Ny Carlsberg Glyptotek, København Kassiopeia III, 1958 Olie på krydsfinér 57,6 x 38,9 cm, Richard Winther ( ) Triple Boogie, mm, s/h 3:30 minutter Det Danske Filminstitut Mælkeflasken, 1948 Jern og træ, H: 33,5 cm Klodse studie, mm, s/h 11:30 minutter Det Danske Filminstitut Vues animées de l Atelier et Collection Richard Winther, mm, s/h 12 min Det Danske Filminstitut Gunnar Aagaard Andersen ( ) Hældningskoefficient 1:2:3, x 97 cm Hældningskoefficient 1:2:3, x 97 cm Hældningskoefficient 1:2:3, x 97 cm Hældningskoefficient 1:2:3, x 130 cm To-delt foldebillede, x 97 cm To-delt foldebillede, x 97 cm 42 43

24 Et håndtryk Dansk-fransk avantgardekunst Forlaget Odense Bys Museer 2010 Koncept Gertrud Hvidberg-Hansen, /Odense Bys Museer og Dorthe Aagesen, Udstilling Udstillingskonsulent: Karen Westphal Eriksen, Københavns Universitet Udstillingskoordinator: Christian Guldsø Udstillingsarkitekt: Anne Schnettler Udstillingsmedarbejdere: Ole Larsen og Kasper Jensen Udstillingshæfte Tekst: Karen Westphal Eriksen, Københavns Universitet Redaktion: Merete Schultz Billedredaktion: Christian Guldsø Fotos: Inferno Fotografi, Ole Haupt, SMK Foto, Wermund Bendtsen Fotografi og Odense Bys Museer Omslag: Rikke Reimann Grafisk design: Winthergrafik Reproduktion og tryk: Winthergrafik ISBN Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Møllerens Fond, Fehrs Fond og N.M. Knudsens Fond. Forlaget Odense Bys Museer Overgade 48 DK-5000 Odense C

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

ARTiFAKTi Inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi Inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi Inspirationsmateriale til brug i undervisning Særudstillingen FORMEN FARVEN FLADEN kan opleves på ARoS i perioden 27. marts - 30. august. Ib Geertsen: Komposition, orange: (1956) Skal kunst nødvendigvis

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 Jens Ingvard Hansen Hans Ole Madsen Udstiller i Kunstforeningen 6. september - 5. oktober 201 4 Næstved Kunstforening inviterer

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Kunstnere i Rebild - en præsentation

Kunstnere i Rebild - en præsentation Kunstnere i Rebild - en præsentation Rebild Kommune er kendt for et rigt, varieret og mangfoldigt kulturliv, som er udviklet i et frugtbart samspil mellem frivillige kulturaktører, initiativrige kulturinstitutioner

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Nedenfor kan du se de kunstværker, som er indkøbt til udlodning ved den kommende generalforsamling d. 17. marts 2011. Bodil Tobiesen er uddannet maler fra

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

KUNSTMUSEET BRUNDLUND SLOT FEBRUAR MAJ 2013

KUNSTMUSEET BRUNDLUND SLOT FEBRUAR MAJ 2013 MUSEUM SØNDERJYLLAND KUNSTMUSEET BRUNDLUND SLOT FEBRUAR MAJ 2013 SÆRUDSTILLING 1. FEBRUAR 2013-12. MAJ 2013 LEE MILLER OG DET SURREALISTISKE BLIK Forårets udstilling sætter fokus på den amerikanske fotograf

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Kære kunde. Venlig hilsen. Susanne Krogshede Art-for future

Kære kunde. Venlig hilsen. Susanne Krogshede Art-for future g a v e k a t a l o g 2 0 1 4 Kære kunde Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere dig for Art-for-futures nye gavekatalog 2014. Med dette katalog ønsker jeg at give dig mulighed for, at forkæle dine

Læs mere

Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr.

Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr. Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr. Grundlaget for Sejrs kunstneriske virke er det klassiske maleri. Med hverdagens rum og elementer som forlæg anvender Sejr oliemaling,

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

september 2013 INDHOLD:

september 2013 INDHOLD: 3 september 2013 INDHOLD: Kunst på Borgen onsdag 27. november kl. 16.45... side 2 og 3 Kunstnerportræt af Mogens Nørgård... - 4 og 5 Maleskolen, skovtursreferat og dødsfald... - 6 Aagaard Andersen i brug,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D Nyhed mode * 3D BILLED fremtid starter her SKO LEN din kreative Horsens Kunstmuseum Forår 2015 TILMELDING NU BILLED SKOLEN Billedskolen tilbyder i foråret 2015 en fritidsundervisning, hvor begreber som

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten MEDLEMSBLADET 2012 2013 Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten 32.000 besøgende og vor forening

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST UNIKA LAMPER LYSLEVENDE KUNST 2010 LIVING LIGHT ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE OM KUNSTNEREN OG FABRIKANTEN 4 UNIKA LAMPER Unika bemalede lamper både som bordlampe og pendel 8 LYSLEVENDE

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Louisianas samling KONSTRUKTIVISME S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A

Louisianas samling KONSTRUKTIVISME S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A Louisianas samling KONSTRUKTIVISME S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A KONSTRUKTIVISME PÅ LOU I SIAN A De konstruktivistiske kunstneres mål er at skabe en objektiv, rationel kunst. De laver systematiske

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 3

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 3 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 3 Grazyna Gotz 26/1 0-01 /1 2 Næstved Kunstforening inviterer til fe rnisering af Grazyna Gotz lørdag den 26. okt. fra kl. 1 3.00

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

din kreative fremtid starter her SKO Sommerhold og CAMP Læs om TILMELDING NU LEN Horsens Kunstmuseum

din kreative fremtid starter her SKO Sommerhold og CAMP Læs om TILMELDING NU LEN Horsens Kunstmuseum BILLED fremtid starter her SKO Læs om Sommerhold og CAMP LEN din kreative Horsens Kunstmuseum Sommer og efterår 2015 TILMELDING NU BILLED SKOLEN Sommer og efterår 2015 En tegneevent for voksne er blandt

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

20 års jubilæumsudstilling

20 års jubilæumsudstilling Forord I forbindelse med Kolding Festuge i 1993 iværksatte en stor gruppe Kolding-kunstnere et projekt, hvis primære formål var at skabe et fælles forum med henblik på at præsentere den enkelte kunstners

Læs mere

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg:

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg: 1. september 2008-10. oktober 2008 Komposition og de-komposition Relevant litteratur i udvalg: Lise Gotfredsen: Billedets formsprog Johannes Itten: Farvekunstens elementer Robert Cumming & Tom Porter:

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit)

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) BILLED VÆRKSTEDET Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) Vibeke Krog Sidsel Brix maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2011 BILLED VÆRKSTEDET Billedværkstedet er en lille kunstskole

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Form og skab i billedkunst

Form og skab i billedkunst Form og skab i billedkunst 40 undervisningsforløb i ler, skulptur, grafik og mosaik Af Britta Aagaard Thorlann Indhold Forord.................................................5 Kapitel 1 Grafik Linoleum............................................9

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013 Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I Af Tommy Støckel September 2013 Tommy Støckel Forslag til bygningsintegreret kunstværk

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk DIGITALISERING I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver, kan vi tilbyde både produkter og hjælp til forskellige opgaver, der sikre det bedst

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4 Jens Galschiøt 28. juni - 31. august 201 4 Næstved Kunstforening inviterer til fernisering af Jens Galschiøt lørdag den 28.juni

Læs mere

Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi - København : 1978-1986. Uddannet cand.fil fra Kunstakademiet - København : 1984-1986.

Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi - København : 1978-1986. Uddannet cand.fil fra Kunstakademiet - København : 1984-1986. CV Sonny Tronborg (født 1953 i København, død 2009) Sonny Tronborg. Født 1953 i København N. Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi - København : 1978- Uddannet cand.fil fra Kunstakademiet - København

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Arne L. Hansen. Retrospektiv

Arne L. Hansen. Retrospektiv Inspirationsmateriale for folkeskole, gymnasium og hf Arne L. Hansen. Retrospektiv Vendsyssel Kunstmuseum 2. september 2011-1. januar 2012 Stålværk. Teglholmen, 1961. Om udstillingen Arne L. Hansen. Retrospektiv

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

KUBISMEN. Ca. 1907-1920. Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard

KUBISMEN. Ca. 1907-1920. Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard KUBISMEN Ca. 1907-1920 Af Vibeke Sperrild Christensen og Jill Valsgard Indhold Indhold... 2 Kubisme... 3 Kubismens kendetegn... 4 Kubismens 3 faser... 5 1907-1910; Geometrisk kubisme.... 5 1910-1912; Analytisk

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK VI ARBEJDER FOR at være på forkant med formidling og produktion af den nyeste samtidskunst at etablere et 3-årigt

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Valgfag for 7.-9. klasse

Valgfag for 7.-9. klasse Baggesenskolen Beskrivelse af skolens valgfag Valgfag for 7.-9. klasse Boldspil Event Engelsk Fashion, Art & Design Fransk Få dit 12-tal i matematik Hjemkundskab med fokus på sund kost og motion Outdoor

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

TA MED TIL 1800-TALLET

TA MED TIL 1800-TALLET TA MED TIL 1800-TALLET - For børn og deres voksne Denne folder vil være en spørgelysten rejsemakker, som bringer dig og din familie rundt i museets samling af kunstværker fra 1800-tallet. ARoS ønsker jer

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere