bladet Efterisolering er en god begyndelse Lift- og maskinkontrol Det årlige sikkerhedstjek tema: energibesparelse på byggepladsen

Transkript

1 Nr. 4 Oktober 2012 bladet Materielbranchens eget blad w w w.d r a.n u Efterisolering er en god begyndelse reportage fra SVERIGE: Kunden bestemmer tempoet i udviklingen Fokus : sikkerhed & kvalitet Lift- og maskinkontrol Det årlige sikkerhedstjek Godt miljø skal komme indefra nyt fra dra Velkommen til nye medlemmer læserundersøgelse Fortæl hvad du mener om DRA bladet Klik ind tema: Nr. 4 Oktober tema 3

2 DRAomslag_04_2012_20x28.indd 1 15/09/ bladet Nr. 4 Oktober 2012 bladet efterisolering er en god begyndelse reportage fra SVerIge: Kunden bestemmer tempoet i udviklingen godt miljø skal komme indefra Materielbranchens eget blad Fokus : sikkerhed & kvalitet lift- og maskinkontrol det årlige sikkerhedstjek nyt fra dra Velkommen til nye medlemmer Nr. 4 Oktober 2012 Et termografisk foto afslører kuldebroer. Dette nummer af DRA bladet omhandler bl.a. energioptimering af byggepladser. Læserundersøgelse om DRA bladet Scan koden og deltag - vind en præmie Se mere side 22 leder I denne udgave af DRA-bladet er temaet det energieffektive byggeri. Konjunkturerne går op og ned, men interessen for grønne og energibesparende teknologier er mest for opadgående. Det må byggebranchen og vi materieludlejere også forholde os til. Når vi taler om energiforbrug i byggeprocessen, har materieludlejerne en særlig rolle at spille, fordi vores maskiner, lifte og skure står mange byggepladser rundt om i landet og er en væsentlig del af energiforbruget. Det er vi meget bevidste om. Og vi gør en stor indsats for, at vores kunder altid har adgang til det nyeste materiel med de bedste og mest energieffektive teknologier og i godt vedligeholdt stand. Vores Liftkontrol- og Maskinkontrolordninger, som alle materielejere kan benytte sig af, er med til at sikre, at handling følger ord, og at materiellets kvalitet er i orden. Men man kunne skabe meget større resultater med ganske enkle tiltag. Hvorfor holder man eksempelvis stadig fast i, at bygherren betaler store dele af energiforbruget i et byggeri? Hvis omkostningen blev lagt hos dem, der forbruger energien dvs. byggevirksomhederne, der udfører arbejdet ville der med det samme komme et helt andet fokus r. Vi kender alle det åbenlyse svar: Prisen ville gå op. Men er det ikke en snæver og kortsigtet betragtning? Her fra skal lyde en opfordring til landets bygherrer om at tage udbudsmaterialet op til revision. Der kan og bør stilles krav til, hvordan de udførende virksomheder håndterer byggeprocessen, Formand Søren Rosenkrands Udgiver Redaktion Layout Annoncesalg tryk både hvad angår energiforbrug, men også den samlede miljøvirkning, arbejdsmiljø og sikkerhed. Hvis bygherrerne går foran og løfter barren, får vi forhåbentlig det ekstra skub, der skal til for at sætte fart udviklingen. Materielsektionen Nørre Voldgade 106 Postboks 2125, 1015 København K Robert Pajor (redaktør) rpa@danskbyggeri.dk telefon Asger Kjær Nielsen (journalist) akn@upfrontinfo.dk Ida Trier Dahlkild idatrierdesign@gmail.com telefon Media-People ApS Postboks 64, 2830 Virum Telefon , fax Annoncemateriale sendes til: info@media-people.dk One2One, Odense læserundersøgelse fortæl hvad du mener om dra bladet Klik ind tema: indhold TEMA: Energibesparelse Efterisolering er en god begyndelse Reportage fra Sverige: Kunden bestemmer udviklingen Energioptimering ses bundlinien Godt miljø begynder hos én selv Ordren kommer med orden Rundt om branchen Fokus : sikkerhed & kvalitet De Gule Vejledninger Arbejdsulykker Frivillige og stærke ordninger tema Nyt fra DRA Side 4 Side 6 Side 10 Side 12 Side 14 Side 16 Side 18 Side 20 Side 21 Side 22 DRA bladet udgives af Materielsektionen, foreningen for materieludlejere, og beskriver/behandler emner om maskiner og materiel, og henvender sig til beslutningstagere inden for bygge- & anlægsbranchen samt kommuner og industrien. DRA bladet har fokus bæredygtighed. Det være sig kvalitet, arbejdsmiljø og miljøforhold, men også nye metoder og løsninger ved anvendelse af mobile/ flytbare tekniske hjælpemidler i arbejdsprocessen. Redaktionen ønsker at kaste lys over en materieludlejningsbranche, som er i en rivende udvikling. Hvor det at leje bliver mere udbredt bekostning af at eje sit entreprenørmateriel. Gevinsten ved at leje materiellet for de udførende ligger i en lavere kapitalbinding og større fleksibilitet, herunder at kunne få adgang til det mest velegnede og moderne grej til den specifikke arbejdsopgave. Materieludlejerne kan tilbyde rådgivning og tekniske løsninger, som fremmer produktiviteten og gennem høje udlejningsgrader kan de tilbyde konkurrencedygtige priser. Og hvis materieludlejerne samtidig kan give garanti for, at materiellet er driftsikkert og arbejdsmiljømæssigt og miljømæssigt forsvarligt, er det en win-win-situation for udførende og udlejer. Det er DRA bladets formål at fremme denne bæredygtige udvikling. 4 Nr. 4 Oktober Nr. 4 Oktober

3 Efterisolering af skurbyer kan i praksis reducere energiforbruget med op til 45 procent. Efterisolering er en god begyndelse Det stigende krav til energioptimering er nået ud byggepladserne. Dem, der skal betale for energien, leder efter muligheder for besparelser. Isolering, energivinduer, led-belysning, natsænkning, nærværssensorer, dørpumper og varmepumper. Mulighederne for at energioptimere byggepladserne både findes og kendes. Og den, der skal betale for energien, bør være overordentlig interesseret i at energioptimere, for der er rigtig mange penge at spare, hvis man udnytter mulighederne. Efterisolering af skurbyer, der i praksis reducerer energiforbruget med op til 45 procent, er blevet en nemt tilgængelig løsning. Blandt andet via det forholdsvis nye firma EnergiCab, som gennem de seneste år i samar- bejde med Rockwool har udviklet en patenteret isoleringsteknik til efterisolering af skurbyer. Hvem skal nu betale? Traditionelt bærer bygherren alle omkostninger til elforbrug. Det har den uheldige virkning, at dem, der forbruger energien, entreprenøren og underleverandørerne, ikke er specielt motiverede til at spare den energi, de forbruger. Derfor er en af de vigtigste anbefalinger i elsparefondens analyse, at det giver god motivation til at holde forbruget nede under byggeriet hvis den, der forbruger energien, også betaler for den. Elforbruget svarer ofte til tre til fire års driftsforbrug i bygningen, skriver Go Energi i et notat Og det kræver ikke nødvendigvis udskiftning af alle de ca skure, der er i Danmark. Investeringer i energioptimerende foranstaltninger tjener sig hurtigt hjem ifølge beregninger og foreløbige erfaringer. Udviklingsprojekt Direktør og indehaver af KeyCab, Lars Lindblad, fik i kraft af sit samarbejde med Københavns Erhvervs Akademi kontakt til Morten Isbrand. På det tidspunkt arbejdede Morten Isbrand med et projekt omkring energioptimering af skurbyer. Det er egentlig ikke nyt for mig at energioptimere midlertidige kontorer, institutioner og boliger. Det har vi jo gjort i ca. 15 år med pavilloner, siger Lars Lindblad. Det nye og udfordringen for ham og Morten Isbrand er at energioptimere de omkring skure, der allerede eksisterer, så de lever op til Go Energis anbefalinger fra 2009 om en reduktion af energiforbruget pr. skurvogn pr. år til kwh. Go Energi anbefaler, at reduktionen opnås ved 150 mm mineraluld i ydervægge og 200 mm i tag og gulv. Men det kræver total ombygning af eksisterende skure. Derfor stifter Morten Isbrand og Lars Lindblad i begyndelsen af 2012 virksomheden EnergiCab, der i samarbejde med Rockwool har udviklet en patenteret løsning til efterisolering af skurbyer, der kan reducere energiforbruget med helt op til en tredjedel den enkelte skurby. Fra yder- til indervæg Efterisolering med EnergiCabs isoleringsløsning går i sin enkelthed ud, at man gør kolde ydervægge til isolerede indervægge. Vi har udviklet nogle isoleringselementer, som passer ind i hulrummene mellem skurvognene i skurbyen. På den måde gør vi de kolde ydervægge, gulve og tage til isolerede flader med et væsentligt reduceret varmetab. En løsning, der sikrer stillestående luft imellem skurene, men dog stadig ventilerede rum, så træet kan ånde, siger Lars Lindblad. Sammen med Morten Isbrand og Rockwool har han lavet tekniske beregninger af n ved denne form for efterisolering (se tabel 1). Med en standardskurvogn, der er sat til et energiforbrug kwh pr. skur pr. år, kan man komme helt ned et forbrug kwh pr. skur pr. år ved at efterisolere en skurby med 10 skure, der står i en opsætning to etager med fem i hver etage. Set i forhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse fra 1992 er det en reduktion af energiforbruget næsten 45 procent. Mere at hente Lars Lindblad understreger, at efterisolering blot er én af flere måder at energioptimere sin skurby. Efterisolering er en nem og god løsning, og vi er glade for, at så mange udlejere har taget løsningen til sig, selvom nogle bruger den mere end andre. Men det er vigtigt, at vi kommer i dialog med bygherren så tidligt som muligt, så vi kan rådgive om energioptimering deres kommende byggeplads, siger han. Han ser EnergiCabs efterisolering som et supplement til de mange andre løsninger til energioptimering, der findes. Beregninger af energiforbrug i skurvogne Beregninger er foretaget af EnergiCab med beregningsprogrammet Rockwool Energy Design. Isolering mm mineraluld tema Energiforbrug kwh pr. skurvogn pr. år Arbejdstilsynets bekendtgørelse fra 1992, krav om mindst: Ydervægge Tag og gulve 100 Standardskurvogn: Ydervægge Tag og gulve 145 Elsparefondens anbefalinger fra 2009: Ydervægge Tag og gulve 200 Standardskurvogn og efterisolering efter EnergiCabs anbefalinger: Ydervægge Tag og gulve Nr. 4 Oktober Nr. 4 Oktober

4 Svensk producent: Kunden tema bestemmer udviklingen I stedet for at de enkelte medarbejdere skal hen lageret efter flere delkomponenter, er der en, der hele tiden sørger for at fylde arbejdsstationerne op, siger vicedirektør hos Flexator, Lars Rydström Hos Flexator er man gearet til at levere energioptimerede løsninger til moduler og pavilloner. Men det er efterspørgslen, der styrer udviklingen. Tommy Nordlander er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Nordic Modular Group, der er Flexators moderselskab. Lerumsskuret er Flexators standardmodul, som er forberedt til en energioptimering, der efter egne beregninger betyder et årligt energiforbrug ca kwh, eller 22 procent, under et svensk standardmodul, der har et forbrug kwh pr. år. Lerumsskuret lever altså op til Elsparefondens krav fra 2009 om et forbrug maksimalt kwh pr. år. Det stopper dog ikke her. Det svenske firma Flexator, der udvikler, producerer og sælger moduler og pavilloner, har benyttet en meget stille periode fra 2009 til 2011 til at videreudvikle Lerumsskuret og kan yderligere energioptimere det, så det i alt reducerer energiforbruget med op til 42 procent. Men det er efterspørgslen, der bestemmer hvad der skal bygges i de m 2 store produktionshaller i Gråbo uden for Göteborg i Sverige. Kører samlebånd Selv om det er nogle forholdsvis stille dage hos Flexator, da DRA bladet besøger den svenske virksomheds afdeling i Gråbo, står der alligevel ansatte i små grupper langs med noget, der mest af alt minder om kæmpe samlebånd. Den opvarmede produktionshal er inddelt i flere produktionsspor, hvor der i U-form bliver samlet bunde, vægge og tag til enten moduler eller pavilloner. Medarbejderne står ved hver deres arbejdsstationer langs produktionssporet og er specialiserede i de forskellige processer. En materialebus kører rundt og sørger for, at arbejdsstationerne ikke løber tør for delkomponenter. I stedet for at de enkelte medarbejdere skal hen lageret efter flere delkomponenter, er der en, der hele tiden sørger for at fylde arbejdsstationerne op, siger vicedirektør hos Flexator, Lars Rydström, mens vi følger et par medarbejdere, der isolerer bunden af et nyt modul. Overalt er der ryddeligt, og det hele er sat i system. Frit fald Før 2009 var det ikke unormalt, at der blev produceret omkring enheder om året i Gråbo. Halvdelen var moduler, og den anden halvdel var pavilloner. Således var der omkring 130 ansatte i begyndelsen af 2009, men bare seks måneder senere var der kun otte medarbejdere tilbage. Det stod nærmeste helt stille i Men i dag er vi omkring 60 ansatte, og lige for tiden producerer vi i gennemsnit 14 enheder om ugen, eller hvad der svarer til ca. 300 et år. Det er primært vores P6 mandskabsmodul, men også en del pavillonenheder til institutioner, siger Lars Rydström. Tabel 1. Tiltag, der ifølge Flexator giver en betydelig Beregningerne er lavet i StruSoft VIP+ Tiltag Besparelse kwh Besparelse % pr. år, ca. pr. år, ca. Vindue Vindue med lav U-værdi så man mindsker varmetabet, og samtidig vælger et glas med solfilter, så man mindsker solindstrålingen, der opvarmer skuret om sommeren. FTX Varmegenvindingsanlæg der udnytter varmen bedre og giver et bedre indeklima. Nærværcensor Ved at bruge pir censorer til lyset og natsænkning og timere varmen, kan man spare meget energien. Isolering At forbedre isoleringen i taget er ifølge Flaexator den bedste energiforbedrende foranstaltning. De lægger en isolerende plade 30 mm indvendigt, så kuldebroer fjernes. Vandsparer Ved at bruge vandsparende mundstykker og energieffektive blandingsbatterier, spares også det varme vand. Mulig samlet besparelse pr. skur ved samtlige tiltag Idébank Den meget stille periode under finanskrisen brugte Flexator til at nytænke. Vi samlede et tværfagligt hold med blandt andet entreprenører og lavede en idébank, der består af en bruttoliste over mulige tiltag, som vi kan lave for at udvide forretningen. Blandt andet med energioptimering, siger Lars Rydström. Og det viser sig faktisk, at der med ganske enkle midler kan laves nogle ret så betydende tiltag. Vi har listet fem punkter, hvormed vi kan spare 35 procent af energiforbruget i et standardmodul. Hertil kommer yderligere besparelse i forbindelse med efterisolering af opsætningen, siger regionschef Stefan Johansson fra Flexator. Han lægger et stykke papir bordet, der viser de fem tiltag med angivelse af mulig besparelse i kwh og procent, se tabel 1. 8 Nr. 4 Oktober Nr. 4 Oktober

5 tema Intern konkurrence Flexator, der både er ISO og certi Fokus gavlene Som for andre udviklere af moduler er det en stor udfordring for Flexator at energioptimere sine moduler og samtidig bevare de standardmål, som moduler har. Vi har 95 mm mineraluld i væggene, 120 i taget og 145 i bunden. Modulerne er 8,4 x 2,9 meter som standard, og der skal være en vis højde til loftet. Så det er en udfordring at energioptimere, uden at det går ud over standardmålene, så nye moduler ikke passer sammen med eksisterende moduler, siger Lars Rydström. Ifølge ham er den bedste løsning at isolere ekstra i gavlene, da modulerne alligevel ofte står tæt og oven hinanden. Og med en eventuel efterisolering mellem modulerne, bliver siderne jo alligevel til indervægge, hvorfor gavlene er de eneste ydervægge. Efterspørgslen styrer Flexator har nogle meget store kunder i sit kunderegister. Blandt andet Skanska og Cramo. De fleste af de moduler, de efterspørger, er standardmoduler. Men ind imellem kommer der ordre Flexators energimodul. Vi sælger til udlejere, der lejer ud til kunder, der ikke selv betaler for energiforbruget i skurene. Den model bliver nødt til at ændre sig, før der for alvor kommer efterspørgsler energioptimerede skure, siger Lars Rydström, og Stefan Johansson supplerer: Nogle kunder vil faktisk gerne have et energimodul, men ved ikke rigtigt, hvad det indebærer, og her er vi selvfølgelig parate til at vejlede dem i, hvilke tiltag der har en god payoff-tid, og hvad man i det hele taget får for pengene. Samlet set tror jeg, at merindtægterne ved udlejningen sigt overstiger merudgiften ved indkøb af energioptimerede moduler, siger han. ficeret, har selv megen fokus energi og miljø. Der er faktisk gået sport i at tænke energi- og miljørigtigt, griner Lars Rydström, mens vi er rundvisning i produktionshallerne. Med det mener han, at de tre produktionsafdelinger i Sverige indbyrdes konkurrerer om, hvem der kan spare mest energien, have mindst affald og så videre. Vi har nogle meget gode og engagerede medarbejdere, der eksempelvis går meget op i minimering af spild, affaldssortering og energiforbruget generelt, siger han. Ud over tre produktions- og salgssteder i henholdsvis Gråbo, Anneberg og Eslön har Flexator rene salgsafdelinger i Upplands Väsby og Norrköping. Flexator AB er en del af Nordic Modular Group AB, hvori også Temporent AB og Nordic Modular Leasing AB indgår. Tilsammen er koncernen en af Nordens førende aktører inden for modulbranchen. Med et enkelt tryk forlænges perioden med varme i modulet med to timer. Regionschef Stefan Johansson (tv.) og vicedirektør Lars Rydström har helt styr energioptimering af mandskabsmoduler. Hvis kunden vil have et, så har de et. Al tilkobling foregår i gavlene. Det giver fleksibilitet i forhold til udformning af langsiderne. 10 Nr. 4 Oktober Nr. 4 Oktober

6 tema Projektchef Signe Fogtmann Sønderskov efterlyser incitamentsbaserede løsninger, der får udviklingen med energioptimering af byggepladser til at gå stærkere. Energioptimering ses bundlinjen Kuben Management ønsker mere viden og samarbejde tværs. Bruges eksisterende viden, kan det ses direkte bundlinjen. eknisk, økonomisk og administrativ Tbygherrerådgivning inden for nybyggeri og renoveringsprojekter samt udvikling og energieffektivisering af boligområder, erhvervsejendomme og produktion. Sådan beskriver Kuben Management selv den service, de tilbyder i deres rådgivningsarbejde. Kuben Management er blandt andet at betragte som ekspert i arbejdet med, hvordan bygherre kan opnå r i forbindelse med byggeri. Men eksperten savner endnu mere viden om, hvordan man kan energioptimere, og de savner initiativer til at få det ud i livet. Guleroden er der Den viden, der allerede findes om energioptimering i byggefasen, bør ifølge projektchef Signe Fogtmann Sønderskov fra Kuben Management allerede være et godt incitament til, at der stilles krav om energioptimering i udbudsmaterialet. Når der udbydes en opgave i konkurrence, er det da en rigtig god idé, at der helt fra start tænkes i energibesparende løsninger i byggefasen. Det er med til at gøre det samlede projekt billigere, så chancen for at vinde prisen er større, siger hun. Derfor undrer det også Signe, at der ikke ses den effekt, man kunne ønske sig, når der nu er en økonomisk gulerod for at energioptimere i byggefasen. Udlejerne banen For at kunne udnytte de energioptimerede løsninger endnu mere ønsker Signe Fogtmann Sønderskov, at den viden, som findes området, kommer ud at arbejde, og at endnu mere viden skal fremskaffes. Ved at fokusere mere energiforbruget under byggefasen vil man også kunne se, om der måske var nogle incitamentsbaserede løsninger, der kunne få tingene til at gå i den rigtige retning, for eksempel en mærkningsordning af skurene og særligt energiforbrugende materiel, siger Signe. Hun ønsker nemlig også, at udlejerne kommer mere banen med den viden og de erfaringer. de har. Hun er ganske udmærket klar over, at ændringerne ikke kan ske fra dag til dag, men der ligger ifølge Signe et stort potentiale, der bør undersøges nærmere. Adfærdsregulering Hvis bygherrerne begyndte at stille større krav om energioptimering af, så vil det ifølge Signe medføre øget kreativitet i udlejningsbranchen. Men det står ikke alene. Branchen skal understøttes med beslutningsværktøjer, der kan være med til at ændre adfærden. Ændret adfærd er direkte ind bundlinjen og er nærmest gratis, siger hun. Som et af flere eksempler nævner hun planlægning af byggeriet. For eksempel at byggeriet lukkes før vinteren, og at der i tidplanen er lagt tilstrækkelig med tid ind til tørring af byggeriet, så en energikrævende forceret tørring undgås. Certificeringsværktøjer er ifølge Signe også en metode, der kan anvendes til at styre udviklingen i den rigtige retning og et godt arbejdsredskab for den enkelte virksomhed. Mere dokumentation I forhold til energioptimering er fokus ifølge Signe stadigvæk primært rettet mod det færdige byggeri og driften. Som bygherrerådgivere oplever vi i enkelte tilfælde, at der stilles krav om energioptimering i byggefasen. Men det er ellers mest mod det færdige byggeri, man fokuserer, siger Signe. Hun er overbevist om, at hvis man kunne fremlægge flere regnestykker, der viser, hvad man sparer sigt, vil det være nemmere at overbevise bygherrerne om vigtigheden af at energioptimere i byggefasen. I en rapport fra Elsparefonden fra 2009 er det eksempelvis beskrevet, at den energi, der bruges i byggefasen, ofte svarer til ca. en til to procent af entreprisesummen for alminde ligt byggeri, når hverken byggeriet eller er indrettet energihensigtsmæssigt. Dette svarer typisk til tre til fire års forbrug af varme i det færdige byggeri, siger Signe. Endnu et incitament, der burde få bygherrerne til at stille flere krav. Fælles indsats Som rådgiver kan Signe Fogtmann Sønderskov og hendes kollegaer være med til at virke adfærden, blandt andet ved at opfordre bygherrer til at lade energiforbruget være et af konkurrenceelementerne i udbudsmaterialet. Jeg mener allerede, incitamentet er til stede, men det kræver en fælles indsats, før det for alvor flytter noget. Bygherrer, rådgivere, entreprenører og udlejere, alle kan gøre noget. Men det må ikke ødelægge branchen, tværtimod, siger hun. Der er da også allerede etableret et samarbejde tværs mellem rådgivere, entreprenører og Dansk Byggeri i erkendelse af, at der skal ske noget området. Det er ikke nok, at kun én part arbejder sagen. Alle skal med, så det sigt bliver lige så naturligt at tænke energioptimering, som det er blevet det i forbindelse med det færdige byggeri. Fakta Kuben Management A/S En landsdækkende rådgivningsvirksomhed med 125 medarbejdere, der har fokus by, bolig, energi og bæredygtighed. Kuben Management A/S ønsker: Mere viden om energioptimering af byggepladser At den viden, der findes, tænkes ind fra begyndelsen Fælles indsats for ændret adfærd, der nedsætter energiforbruget 12 Nr. 4 Oktober Nr. 4 Oktober

7 Teknisk chef Frank Larsen har i flere år arbejdet med at få styr det interne energiforbrug og miljøforbedringer. Godt miljø begynder hos én selv For at kunne håndtere miljø- og energirigtige løsninger, skal man have orden i tingene internt. LOXAM tjener penge og vinder pris den holdning. På LOXAMs hovedkontor i Karlslunde har man lavet en mindre forretning ud af at sortere affald. Der er faktisk penge i skidtet, siger teknisk chef Frank Larsen til DRA bladet. Men det er slet ikke pengene, Frank Larsen i det her tilfælde går efter. Det er orden i miljøsagerne, så certificeringer, eget energiforbrug, arbejdsmiljø og muligheden for energirigtige løsninger til kunderne er til stede. Og der er orden i sagerne. Så meget, at virksomheden allerede i 2006 fik Greve Kommunes Miljøpris for sin indsats. Ifølge Frank Larsen kan man nemlig kun have styr miljøet udadtil, hvis man har styr det internt i organisationen. Intern indsats Siden 1997 har LOXAM Group været ISO-certificeret, og afdelingerne i Danmark er nu også både kvalitets- og miljøcertificerede med henholdsvis ISO og ISO standarderne. Vi har været igennem en lang proces, som betyder, at vi nu har lettere tilgang til udbudsrunder, hvor bygherren stiller høje krav til energiforbruget under byggefasen. Vi vil gerne betegnes som en grøn virksomhed, siger Frank Larsen. Processen har blandt andet indeholdt gennemførelsen af en handlingsplan om at nedbringe LOXAMs energiforbrug med 40 procent. Som led i miljøforbedrende foranstaltninger er LOXAM blandt andet blevet klimapartner hos DONG Energy og har i den forbindelse fået anpart i en vindmølle. Man har lavet et anlæg til opsamling af regnvand, der genbruges til vask af returmateriel. Inden udgangen af 2013 er alle underjordiske tanke gravet op, så man har styr indholdet og lavet et omfattende affaldssorteringssystem, der betyder, at virksomheden i dag får penge for en del af sit affald. Miljørigtigt materiel Frank Larsen sværger ikke til én bestemt leverandør eller ét bestemt mærke. Han shopper rundt blandt det materiel, der er behov for, og som samtidig har de største miljømæssige fordele. Vi forsøger hele tiden at følge med udviklingen og deltager i forskellige seminarer og kurser for at se, hvad der sker området. Når man selv giver udtryk for interesse for miljø- og energivenlige løsninger, så bliver man også inviteret med ved bordet rundtomkring, siger han. Senest har LOXAM lige købt 10 stk. Yanmar otte ton gravemaskiner, der forurener mindre og bruger mindre brændstof grund af en ny motortype og motorstyring, der uproblematisk sætter motoren i tomgang, når hydraulikken ikke bliver brugt. Vi vælger også at bruge en lidt dyrere motorolie, men den forlænger tiden mellem olieskift og motorens levetid. Så det er der faktisk god økonomi i, siger Frank Larsen. Han kan også tilbyde kunderne hydraulik med bioolie, men det er ikke standard. El-løsning LOXAM opkøbte i 2007 JJ Maskinudlejning A/S, der var blandt de første i Danmark, der indførte el/hybrid-maskiner. I dag kan vi stadig tilbyde el- og hybrid-maskiner. Blandt andet har vi 2 ton hybrid-gravemaskiner og rene el motorbører, siger Frank Larsen. Han har lige været hovedkontoret i Paris, hvor LOXAMs ledelse har besluttet at udleje el-varebiler til erhvervskunder i Paris og dermed udnytte det forhold, at der står ladestationer rundt omkring i byen til el-biler. En løsning, der måske kan hjælpe de tekniske udfordringer, man ifølge Frank Larsen vil få, hvis man skal til at sætte partikelfiltre enheder med en motorstørrelse under 75 kw. Tænker langsigtet Som teknisk chef følger Frank Larsen nøje med i, hvad der sker lovgivningssiden, og tilpasser herefter virksomheden til det. Med hensyn til udlejningsmoduler var vi blandt de første med en energibesparende enhed Energi +, der som standard har natsænkning, dørpumpe og pir-sensorer. Så vi er hele tiden klar til at blive udfordret miljødelen, siger han. Han er også med i LOXAMs overordnede tekniske udvalg og følger med i de forskellige landes krav og standarder. Den afdeling i et land, der har de højeste standarder, sætter dagsordenen for de andre lande, siger han og nævner partikelfiltre som et eksempel, hvor der længe har været krav i de store europæiske hovedstæder. Målet er, at LOXAM også vil være her om 20 år. Derfor ser Frank Larsen det som en helt naturlig investering i fremtiden at interessere sig for miljø- og energioptimering inden for materielbranchen. Entreprenører og bygherrer bør dog også i den forbindelse se, hvem det er de handler med. Indkøb af nye gravemaskiner, der forurener mindre og bruger mindre brændstof er en del af miljøindsatsen hos LOXAM. tema 14 Nr. 4 Oktober Nr. 4 Oktober

8 Ordren kommer med orden De fleste virksomheder vil gerne være mere grønne. Systematisering af arbejdsgange og dokumentation kan være vejen til flere ordrer tema Afdelingschef Søren Gothil Hansen fra FORCE Technology mener, at DRAcertificeringen kan løfte niveauet miljøsiden. Hvad belaster miljøet, og hvor kan vi gøre en indsats? Den slags spørgsmål kan besvares gennem eksempelvis DRA-certificeringen, af materieludlejningsvirksomheder. DRA-certificeringen giver blandt meget andet mulighed for at se og systematisere, hvad der kommer ind og ud af virksomheden. Fordelen ved DRA-certificeringen er helt klart, at der er mulighed for i fællesskab at løfte overliggeren flere områder, heriblandt energi- og miljøsiden. Der ligger derfor store muligheder for branchen, når ordningen for alvor slår igennem, siger Søren Gothil Hansen, der er afdelingschef for Inspektion hos FORCE Technology. Han er ansvarlig for at udstede certificeringer og auditere virksomheder det gælder også virksomheder under DRA-ordningen. Sikkerhed for kunden Materielsektionens DRA-certificering sikrer, at de certificerede virksomheder overholder strenge krav for både kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. DRA-certificerede virksomheder bliver løbende kontrolleret af FORCE Technology, som er et uafhængigt kontrolorgan. Det giver kunder og samarbejdspartnere sikkerhed I S H DA N C E R T for, at alle DRA-certificerede virksomheder lever op til kravene. Hvis bygherren har fokus r og driftssikkerhed, er det således en fordel at bruge entreprenørmaskiner, lifte og skurvogne fra DRA-certificerede virksomheder, siger talsmand for Materielsektionen Jens Hansen. Han bakkes op af Søren Gothil Hansen. Virksomheden skal jo kunne dokumentere, at de efterlever den indkøbspolitik, man har valgt at føre, og det kunne jo eksempelvis være, at man primært køber svanemærkede produkter, siger han og peger, at DRA-ordningen er et enormt stærkt styringsværktøj for branchen. I S H DA N R E N TA L I F C E R T A S S O C I C E R R E N TA L I F I AT I O N I N G A S S O C I C E R I AT I O N I N G Sund fornuft DRA-certificerede virksomheder kortlægger deres ressourceforbrug og arbejder systematisk med prioriteringer og løbende forbedringer af det samlede ressourceforbrug. Det er ret enkle metoder, der skal til, og meget af det er sund fornuft. Tag for eksempel tiltag som affaldssortering, opsamling af regnvand og forskellige energioptimeringer. Det er enkle og fornuftige tiltag i enhver virksomhed, siger Søren Gothil Hansen. Han forventer, at fem til seks materieludlejningsvirksomheder inden udgangen af 2012 får udstedt et DRA-certifikat. DA N I S H C E R T R E N TA L I F A S S O C I C E R I AT I O N I N G 16 Nr. 4 Oktober Nr. 4 Oktober

9 Brolægger-printer Denne hollandsk udviklede brolæggermaskine bruger tyngdekraften og en elektrisk motor til at printe fliser og sten vejen. To mand står maskinen og lægger fliserne slisken. Når maskinen langsomt kører frem, glider stenene sikkert ned belægningen bag maskinen. Kapaciteten er op til 300 m 2 vej pr. dag. Scan QR-koden med din smart-phone og se, hvordan Tiger Stone virker. 544 ton i 200 meter Om kraner 544 ton i 200 meters højde Denne mega-kran er sidst set en byggeplads i Georgia, USA. Ifølge lidelige kilder skal den løfte en ny atomreaktor plads. Den 212 meter høje kran kan løfte 544 ton På et satellitfoto er den samme kran spottet, mens den endnu ikke er samlet. Flere kraner står klar til at samle mega-kranen, der ligger spredt et areal størrelse med to fodboldbaner. eller gå ind dette link: Byggesikkerhed.dk Send....dine sjove billeder eller en god historie fra arbejdspladsen til os: rpa@danskbyggeri.dk Udvalgte historier vil blive bragt her i sektionen. Skriv i mailen, hvem der har taget billedet, hvad der sker, og i hvilken anledning. Husk kontaktoplysninger! Film, fakta og opgaver om sikkerhed. Det er, hvad man finder byggesikkerhed.dk. Det hele både dansk, engelsk, tysk og polsk. Det er BAR Bygge & Anlæg, der står bag byggesikkerhed.dk, hvor den gennemgående figur i de humoristiske film er Bent E, spillet af skuespiller Andreas Bo Pedersen. Se mere Made in China For flere år siden, var Made in China lig med dårlig kvalitet. Det må vi ikke håbe gælder for denne kinesiske gantry-kran, der kan løfte ton. Hjælp til selvhjælp Hos Liebherr hjælper man hinanden... rundt om branchen 18 Nr. 4 Oktober

10 fokus sikkerhed & kvalitet Det er gult det er sikkert! Totaloversigt over, hvilke vejledninger der findes inden for de forskellige kategorier kopiér og hæng op Sikkert og effektivt med De Gule De Gule Vejledninger fra Materielsektionen er et godt værktøj til sikkert arbejde. Med sikkert arbejde følger effektivitet og kvalitet. e Gule Vejledninger bliver udarbejdet af DMaterielsektionen i samarbejde med materielproducenterne. Det er kortfattede brugervejledninger for anvendelsen af det gældende materiel. Og De Gule som de hedder i daglig tale har den store fordel, at de er udformet som vejrbestandige klistermærker i en meget synlig gul bundfarve med sort tekst, som man kan sætte direkte materiellet. Det gør det alt andet lige mere sandsynligt, at brugerne rent faktisk ser vejledningen, og dermed øges sikkerheden. Et af Materielsektionens vigtigste formål er at højne sikkerheden og arbejdsmiljøet hos medlemsvirksomhederne samt de danske byggepladser. Vejledningerne, der stilles til rådighed for alle, kan bestilles : gule+vejledninger. Eller via ovenstående QR-kode. Bearbejdningsmaskiner , Trykluftboremaskiner , El-skruemaskiner , Skudpistoler , Sømpistoler , Tryklufthamre , Benzinhamre , Stiksave Bajonetsave , Håndrundsave , Benzindrevne kædesave , Eldrevet kædesav , Flishuggere , El-/benzindrevne brændekløvere , El-/benzindrevne hækklippere , Buskryddere , Stødfræsere , Byggesave , Skæreborde , Kapsave , Skæremaskiner , Vinkelslibere , Bånd- og rundelsslibere til trægulve , Gulvslibere , håndholdte betonslibemaskiner , HTC gulvslibemaskiner , El-/benzindrevne gulvfræsere , Asfaltfræsere , El-hamre/boremaskiner , El-boremaskiner , Akku skrue-/boremaskiner , Kerneboremaskiner El-høvle Gulvstrippere , Håndbetjente jernklippemaskiner , Bukke-/klippemaskiner , Sandblæsere El-slagnøgler Belægnings- og komprimeringsmaskiner , En- og to- valsede vibratorstangtromler , Råjordskompaktorer , Tandem-vibrationstromler , Valsetog , Benzin-/dieseldrevne vibrationsstampere , Delmag Stamper H2S , En-vejs pladevibratorer , To-vejs pladevibratorer , Stavvibratorer , Omformere , Luftbjælker , Vibrationsbjælker , El-/benzinglittere , Vakuumanlæg Elvarme og ventilation , El-generatorer , El-drevne kompressorer , Mobile kompressorer , Benzindrevne hydraulikaggregater m/hammer , Varmekanoner , Gaskanoner , Kondensaffugtere , Sorptionsaffugtere , El-varmeblæsere Grave- og læssemaskiner , Gravemaskiner , Rendegravere , Minilæssere Løfteanordninger , Traktorkran , Materiale- og stilladstaljer , Stiger , Arbejdsplatforme Pæle- og spunsmateriel/ pumper , Gravkasser , Benzindrevne jordbor , Motorpumpe , Dykket el-pumper Sikkerheds- og instruktionsskilte , Vibrations- og støjskema u, Vibrations- og støjskema , Diesel , Benzin , Blandet benzin 2,5% , Kun hydraulikolie , Check olie og vand , Sikkerhedsoplysninger for vandvarmere , Advarsel: Ophold inden for maskinens arb , Advarsel: Maskinen må ikke køre frem/bak , Advarsel: Brug ikke håndbremsen , Advarsel: Aftip ikke sideværts/ kør kun med løst , Retninger (op-ned-højre-venstre) , Advarsel: Maskinen skal bakkes op ved læsning , Skal benyttes og transporteres stående , Advarsel: Knækstyring skal låses ved løft , Advarsel: Arbejd ikke under lad , Advarsel: Fareområde , Påfyldes bioolie , Påfyldes motorolie , Påfyldes dieselolie , Påfyldes hydraulikolie , Påfyldes 2-takts benzin , Påfyldes blyfri 95 benzin , Krog , Check olie og vand før start , Næste eftersyn , Hjelm budt , Med dozerblad bagud virker frem/ bak omvendt Tilvirknings- og sorteringsmaskiner , Tvangsblandere , Transportbånd Transportmaskiner , Dumpere op til 10 tons , Motorbører , Græsklippere , Små fejekoste og fræsere , Fortovstraktorer , Traktorer , Traktorfejemaskiner , Redskabsbærer , Mandskabskurve , Teleskoplæssere Øvrige maskiner , Feje-/gulvvaskemaskiner , El-/benzindrevne højtryksrensere , Luftrensere , Støvsugere , 380 V støvsugere , Storsug 20 Nr. 4 Oktober Nr. 4 Oktober

11 Straksbud efter dødsulykke i Kilde: Arbejdsulykker fokus sikkerhed & kvalitet Frivillige og stærke ordninger Dødsulykker igen i 2012 vidner om fortsat behov for tilsyn og regulering af sikkerheden arbejdspladserne. Det gælder alles sikkerhed. Tilsynschef Jens Klug Albertsen fra Arbejdstilsynet sikrer, at indretningen og konstruktionen af maskinerne lever op til kravene. Hedehusene den 14. oktober En 54-årig arbejdsmand er ved at få fyldt grus i den motorbør, han betjener. Da den er fyldt, bakker han. Men bag ham er en mur, og manden bliver klemt mellem håndtaget motorbøren og muren. Arbejdsmanden kommer selv fri, men efter ca. et kvarter bliver han dårlig og sætter sig. Kollegaerne tilkalder straks en ambulance. Mens de venter ambulancen, mister han bevidstheden, og efterfølgende dør han. Et eksempel fra virkeligheden, hvor en ganske almindelig arbejdsdag, hvor der arbejdes med ganske almindeligt entreprenørmateriel, forandres til et ubærligt tab af menneskeliv. fokus sikkerhed & kvalitet Målrettet indsats Arbejdstilsynet medvirker hver dag til et mere sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø gennem sin markedsovervågning, tilsyn og regulering. De tilsynsførende, der kommer rundt virksomhederne, tilser, at tingene bliver brugt rigtigt, mens de i afdelingen for markedsovervågning sikrer, at indretningen og konstruktionen af maskinerne lever op til gældende EU-krav. I et hvert EU-land er der overvågning af markederne. For eksempel kontrollerer man, at maskinfabrikanterne producerer entreprenørmaskiner efter gældende krav. Og siden 1995 har der været krav om CE-mærkning af alle maskiner, siger tilsynschef Jens Klug Albertsen, fra Markedsovervågning under Arbejdstilsynet. I hans afdeling har de tilsynsførende stor ekspertise i og erfaring med de typer maskiner, de tilser. Det betyder, at de ved, hvad de taler om. Faglig dialog Dødsulykken i Hedehusene i 2009 resulterede i, at Arbejdstilsynet i dag anbefaler, at der skal være beskyttelsesanordninger, der sikrer standsning af motorbøren, såfremt operatøren ved baglæns kørsel er ved at blive klemt mellem en fast bygningsdel/konstruktion og motorbørens fastmonterede styrebøjle. Derudover skal der være en friløbsventil, der sikrer, at operatøren kan frigøres, hvis motorbøren er standset og operatøren samtidigt er fastklemt. I det konkrete eksempel med motorbøren har vi efterfølgende haft en fin faglig dialog med de forskellige producenter, og i næsten alle tilfælde har de gjort noget ad frivillighedens vej, siger Jens Klug Albertsen. Generelt synes han, at der er stor imødekommenhed fra producenternes side. De kan ofte godt selv se, at tingene ikke er helt i orden, hvorfor de selv udvikler eksempelvis sikkerhedskit til eftermontering maskinerne, siger han. Materielsektionen bakker op om, at der skal være fokus sikkerheden. Det er et område, vi har meget stort fokus, og vi vil også meget gerne indgå i dialog med Arbejdstilsynet omkring de bedste tekniske løsninger, når sikkerheden skal forbedres, siger Jens Hansen, Materielsektionens talsmand. Der er i sagens natur en meget stor erfaringsbase og dyb indsigt i de forskellige materieltyper hos vores medlemmer, og den erfaring skal udnyttes de steder, hvor det giver mening, for eksempel når det er materiellet og ikke menneskelige fejl, der har forårsaget en ulykke, slutter Jens Hansen. Både Lift- og Maskinkontrolordningen er frivillige ordninger, der sikrer brugere en øget sikkerhed og mere effektiv arbejdsgang. Sikkerhed og effektivitet. Det er to nøgleord, der klinger godt i enhver entreprenørs øre. De to frivillige ordninger under Dansk Byggeri, Lift- og Maskinkontrolordningen, er netop en garanti for, at sikkerheden ved lifte og materiel fra de virksomheder, der er tilmeldt ordningen, er i top. Samtidig giver det brugerne en garanti for, at udstyret er funktionsdygtigt, så dyr nedetid undgås, og man opnår en effektiv arbejdsproces. Lærer af værkstederne Liftkontrolordningen er en ordning, der godkender værksteder og foretager stikprøvekontrol af det lovpligtige årseftersyn. Med Maskinkontrolordningen sikrer Maskingruppen under Dansk Byggeri, at der føres løbende kontrol med værksteder, der er tilmeldt ordningen. Samtidig laves stikprøver de selvkørende entreprenørmaskiner, der har gennemgået årseftersyn. Vi ser blandt andet, hvad det er for noget værktøj, der bruges, og om standarden eksempelvis måleudstyr er godt nok over hele landet. Vi går ud fra tjeklister, der er lavet i samarbejde med værkstederne selv, siger Søren Gothil Hansen, der er afdelingschef hos FORCE Technology. Det er dem, der godkender og fører løbende kontrol med værkstederne og foretager stikprøver. Han understreger, at der findes stor kompetence rundt værkstederne, som de lærer af og tager til sig. Godt modtaget FORCE Technology bliver positivt mødt sin vej rundt i landet. Både slutbrugere, værkstederne og virksomhedsejerne tager positivt imod os. Faktisk er det, som om der er gået sport i det værkstederne, om, at der ikke må findes nogen fejl overhovedet, siger Søren Gothil Hansen. Og selv om Søren og hans hold i den grad jagter fejl, så er det relativt få fejl, de finder. Niveauet er højt de godkendte værksteder, peger han. Få dit værksted godkendt i Maskinkontrolordningen. Ret henvendelse til FORCE Technology, som vil kontakte dig angående godkendelse af dit værksted. Send en mail til sgh@force.dk. Citat fra artiklen om Jøma Lift Teknik A/S i DRA bladet nr. 2, oktober Nr. 4 Oktober Nr. 4 Oktober Nul fejl Fakta Seks gode grunde til at vælge Liftkontrollen og årsmærkatet 1. Fokus sikkerhed og arbejdsmiljø 2. Der skiltes med kvalitet 3. Logoet med pilen og årsmærkatet bliver genkendt 4. Liftkontrollens lifte er efterspurgte 5. Liftkontrollen markedsføres markant 6. God markedsføring for liftejeren Med salg af personlifte følger en lovpligtig gennemgang af samtlige lifte. Kontrollen foretages af FORCE Technology og betegnes Liftkontrolordningen. Vi vil gerne ligge øverst listen af værksteder, som laver et godt stykke arbejde. Det vil vi også have, at vores montører arbejder efter, siger Hans Nielsen. Og noget tyder, at de ansatte og Jørgen og Hans selv gør, hvad der forventes af dem. I hvert fald har de nu to år i træk fået nul fejl ved den samlede bedømmelse af værkstedet. Og det er de i grunden rimelig tilfredse med og mener samtidig, at det kan være med til at fastholde og forny kundekredsen.

12 Velkommen til nye medlemmer besvar og vind! Ny medarbejder i Materielsektionens sekretariat. Den 1. marts begyndte Robert Pajor i Materielsektionen i Dansk Byggeri. Robert kommer fra et job i Eksportrådet i Udenrigsministeriet, hvor han primært har arbejdet med salg og eksport i Danmark og Polen siden Robert har også stiftet og drevet egen virksomhed en jobportal fra 2006 til Det første job var tilbage i 1998 i BYG Byggeriets Arbejdsgivere så det er en måde at vende tilbage til rødderne for Robert at begynde i Materielsektionen. nyt fra Dra Det er med stor glæde, at Materiel sektionen kan byde velkommen til fire nye medlemmer: Robert Hansen Maskinudlejning Hejs.dk A/S Linddana A/S (associeret medlem) S.D. Kjærsgaard A/S (associeret medlem) Besvar vores spørgeskema og vind en præmie Vi vil gerne vide, hvad vores læsere synes om DRA bladet Gå ind linket nedenfor eller scan QR-koden, besvar de fem spørgsmål i spørgeskemaet, og deltag i konkurrencen om tre flasker god vin. Det tager kun to minutter Robert Pajor er ny konsulent i Materielsektionen. Læserundersøgelse Ny medarbejder i Materielsektionens stab Kontaktinformationer: Mail: rpa@danskbyggeri.dk Telefon: Mobil: Kalender 6. december 2012 Medlemsmøde i Materielsektionen 5. februar 2013 Værkstedsmøde for alle godkendte værksteder under Liftkontrol- og Maskinkontrol-ordningerne 21. marts 2013 Generalforsamling i Materielsektionen Fotobylines Asger Kjær Nielsen Side 6, 7, 8, 9, 10, 12, 13, 14, 21 EnergiCab Side 4 Arbejdstilsynet Side 20 Ricky John Molloy Side 15, 22 Book din annonceplads i næste udgave af DRA bladet allerede nu! Få priser og formater oplyst ved at henvende dig til annoncesalg: Media-People ApS Postboks 64, 2830 Virum Telefon Fax Annoncemateriale sendes til: info@media-people.dk Kom tættere materieludlejerne Bliv associeret medlem Som associeret medlem vil du blive inviteret til alle medlemsmøder. Kontakt Robert Pajor for mere information rpa@danskbyggeri.dk mobil: Nr. 4 Oktober Nr. 4 Oktober

13 Vi er medlemmer af Materielsektionen A. L. Del-Pin Aps Nordvesthavnsvej Sønderborg ABC Ikast A/S HI Park 21, 7400 Herning AGJ Pitzner A/S Kragelundsvej 15, 4180 Sorø AH Lift ApS Avedøreholmen 51, 2650 Hvidovre Atlas Copco Construction Technique Scandinavia Naverland 22, 2600 Glostrup AO Materiel Udlejning Vejlbyvej 11, 7000 Fredericia Bilsby Hvidovre A/S Industriholmen Hvidovre Cito A/S Læsøvej Viborg CITY LIFT A/S Sengeløsevej 9, 2630 Taastrup Corona Pitzner A/S Rovsingsgade København N CP ApS Grønningen 12, 4130 Viby Sj. G.S.V. Materieludlejning A/S Industrikrogen Ishøj HAKI A/S Erhvervsvej Glostrup Hejs.dk A/S Nordholmen Hvidovre HERTZ MATERIEL Dansk Lift A/S Ryttermarken 1, Postboks Farum Jumbo Stillads A/S Stålvej 7, 6000 Kolding Hoffmann A/S Fabriksparken Glostrup J. Jensens Materieludlejning A/S Højlundevej 8, 3540 Lynge J M Trykluft A/S Fabrikvej 5, 8260 Viby J. Just Pavilloner A/S Industrivej 3B, 4632 Bjæverskov KeyCab Aps Frederiksberg Alle 53, 2. TH 1820 Frederiksberg C Køge Tømrerfirma A/S Ørnevej 20, 4600 Køge Linddana A/S Ølholm Bygade Tørring Lohke Materieludlejning A/S Industriholmen Hvidovre LOXAM A/S Svejsegangen Karlslunde Jellebo Udlejning Rytterhaven Svendborg M.V.Z. Byggepladsservice Rugmarken 14, 3520 Farum Paschal-Danmark A/S Ejby Industrivej Glostrup PERI Danmark A/S Greve Main 26, 2670 Greve E. Pihl & Søn A.S. Nybrovej 116, 2800 Lyngby Platform AS Agenavej Greve PL Entreprise A/S Sandemandsvej Rønne Poulsen Stillads og Liftudlejning A/S Jernet 1, Postboks Kolding Ramirent A/S Hundigevej Greve Ringsted Liftudlejning ApS Sleipnersvej 15, 4100 Ringsted, Riwal Danmark A/S P.L. Brandts Allé Odense SØ Robert Hansen maskinudlejning Brændeskov Møllevej 13, 5700 Svendborg Scandi Byg A/S Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør S. D. Kjærsgaard A/S Nibevej 335 Frejlev 9200 Aalborg SV Steiness Liftcenter ApS Rugvænget Tåstrup G. Tscherning A/S Guldalderen Hedehusene VMC Pitzner A/S Baldersbuen Hedehusene