ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

Transkript

1 ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark Odense Universitets Hospital Odense Kommune Syddansk Universitet

2 Hvorfor får et stigende antal børn ADHD??? Næsten alle småbørn er urolige, farer omkring og er ukoncentrerede i visse sammenhænge. De fleste falder til ro og klarer sig fint, men et stigende antal børn får diagnoser. Hvad er det der afgør om et barn modnes og falder til ro eller modsat udvikler tiltagende problemer og ender med en diagnose og en recept på medicin? I SAFARI søger vi dokumentation for hvilke faktorer der betyder noget for den enten positive eller negative udvikling, så vi i fremtiden kan sætte ind hvor risikoen er størst.

3 Hvad er ADHD? Attention Deficit Hyperkinetic Disorder Uopmærksomhed Casebeskrivelse Hyperaktivitet Impulsivitet Tilstede før barnet fylder 7 år - Men hvor tidligt kan det spores??? Döpfner et al 2002 Kernesymptomer Konceptdannelse Klassifikation Epidemiologi Ætiologi Komorbiditet Omkostning Konsekvenser 3

4 Gener (arv) Miljø

5 Årsager (arv/genetik) Familiestudier Høj forekomst af ADHD og andre mentale forstyrrelser hos slægtninge til patienter Arvelighedsstudier ADHD hos enæggede tvillinger > tveæggede Arvelighedskoefficient: 0,65-0,91 5 Casebeskrivelse Kernesymptomer Begrebsdannelse Klassifikation Epidemiologi Ætiologi Komorbiditet Omkostninger Konsekvenser

6 Årsager (miljø) Graviditet (alkohol, rygning, infektioner?, stress?) Fødsel (iltmangel, lav fødselsvægt,?) Familie (opdragelse?, familie-struktur?) Børnekultur (institutionsliv?, overstimulation?, stress?) Kost (omega-3 fedt?, farvestoffer?, sukker?) Søvn????

7 Odense Børnekohorte (OBK) Mødre rekrutteret af jordmødre under graviditeten; i Odense Ca inkluderede Biologisk materiale: Blod mor og far, navlesnorsblod, hår fra nyfødt, blod ved 3 år og 5 år + (evt ny hårprøve) Spørgeskemaer ved inklusion (8-26 GA), 27 GA, ved 3 mdr og 18 mdr, 3 år, 5 år + Klinisk undersøgelse ved 3 mdr og 18 mdr, 3 år, 5 år +

8 Formål med SAFARI Der mangler forskning om opvækstfaktorers betydning for udviklingen af ADHD I SAFARI samles 4 delstudier som fokuserer på a) metoder til tidlig opsporing, b) isolering af tidlige risikofaktorer før 3-års alderen, c) vedligeholdende, forværrende eller beskyttende faktorer i 3-5- års alderen, og d) søvnens specifikke betydning for udvikling af ADHD Sammenkædning af arv, biologi, miljø-, sociale forhold og opvækst forhold Mål: at udvikle et ADHD Risiko-Index som kan implementeres i kommunernes forebyggende indsats for ADHD-truede børn

9 CBCL 1½-5 og C-TRF 100 spørgsmål ADHD-skala udgøres af 6 spørgsmål: #5: ikke koncentrere sig # 6: ikke sidde stille, rastløs # 8: tåler ikke at vente # 16: behov tilfredsstilles med det samme # 36: blander sig i alt # 59: skifter hurtigt aktivitet Skalaen giver en samlet score på 0-12 point.

10 CBCL 1½-5 og C-TRF 100 spørgsmål Regulationsforstyrrelses-skala udgøres af 32 spørgsmål: Skalaen giver en samlet score på 0-64 point Muligvis bedre til screening for ADHD og andre psykiatriske forstyrrelser

11 SAFARI - WP1 og WP2 Afprøvning af metoder til tidlig opsporing af ADHD blandt førskole -børn (2-6-årige) Opdeling af 2-3-årige i ADHD risikogrupper (WP1) High-risk gruppe (ca. 150) ADHD-score (> +1½ SD; sv.til 93%-ile) Low-risk gruppe (n ~ 800) ADHD-score (score median) Ved etablering af to grupper kan disse sammenlignes Retrospektivt (bagud) Gennem de foreliggende data i OBK (WP2)

12 SAFARI - WP2 Risiko-profil for udviklingen af præ-adhd før 3-års alderen Projektet benytter data indsamlet i graviditeten, ved fødsel og i de tre første leveår I case-control design sammenlignes ADHD high-score og lowscore grupperne Data: a) Arv - disposition b) Graviditet (herunder bl.a. stress i graviditet (babyhår)) c) Fødsel d) Spædbarnsalder Sundhedsplejerske, amning, modermælk, forældre-barn kontakt. vækst og udvikling, sygdom. e) 1-3-års alderen: Pasningstilbud (dagpleje, institution), institutions-start, institutions-skift Forskningsspørgsmål og perspektiv: Hvilke faktorer optræder sammen med forekomst af tidlige ADHDsymptomer?

13 SAFARI - WP3 Præ-ADHD til ADHD (PhD projekt) ADHD high-risk børn og ADHD low-risk børn inden 3-års alderen Følges med data om Institutions- karriere (institutionstype, -skift, gennemsnitligt antal timer i institution/uge) Familie begivenheder, opdragelses stil Søvn (se WP4) Debut/forbrug af elektronisk legetøj (TV, playstation, game-boy, i-/smart-phone, tablet) Hvilke faktorer betyder noget for forløbet fra 2 år til 5-års-alderen (se Figur 1)

14 CBCL 1½-5 ADHD Score High score 6 point Præ-ADHD Hvad karakteriserer disse børn? ADHD Persisters Hvad bedrer prognosen? Increasers Hvad forværrer? Decreasers Low score Normal 0-2 point 2-3-årige Hvad beskytter? 5-6-årige Normale Tid

15 WP4 Søvn og ADHD (PhD projekt) ADHD børn har søvnbesvær SAFARI undersøger sammenhængen mellem småbørns (2-åriges) søvnmønster og tidlige tegn på ADHD Objektivt mål for søvnkvalitet Aktigraf Forskningsspørgsmål og perspektiv: Er spørgeskema-data valide ift søvnproblemer hos 2-3- årige børn? Er søvnproblemer en forløber for ADHD? Fører kroniske søvnproblemer til ADHD? Bidrage med viden, som kan implementeres som offensiv søvnhygiejne indsats overfor udsatte børn

16 Tak Odense børnekohorte Familier og børn Socialstyrelsen for 2,9 mill kr Psykiatriens forskningsfond Mere information Google: Odense Børnekohorte