I resten af dette dokument dækker ordet Vi over alle de nævnte klagere, hvis andet ikke er nævnt.

Transkript

1 Bjarne og Jette Lehmann, Næsbyvej 66, 4760 Vordingborg Enggården v/susanne Lundby, Næsbyvej 55, 4760 Vordingborg Erling Willum Jensen, Stubyvej 53, 4760 Vordingborg Cindy og Kim Haaban, Orebyvej 1, 4760 Vordingborg Borgergruppen mod Grusgrav Grundejerforeningen Næs og Skaverup Næs og Skaverup vandværk Natur- og Miljøklagenævnet Vi klager over, at der er givet tilladelse til råstofindvinding på matrikel: Stubyvej 52, Matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup 4760 Vordingborg i Vordingborg Kommune. Vi har følgende indledende bemærkninger: Det er vores opfattelse, at tilladelsen er givet på fejlagtig basis. Dette skyldes at Vordingborg Kommune i 2009 gav afslag på den da ansøgte gravetilladelse og at Vordingborg kommune i årevis har forsøgt at få området fjernet fra Råstofplanen I resten af dette dokument dækker ordet Vi over alle de nævnte klagere, hvis andet ikke er nævnt. Vi har følgende indsigelser: Det historiske forløb. Vi har i 25 år med mellemrum forsøgt at få forskellige offentlige instanser til at forholde sig til råstofindvinding i det pågældende område. I dette afsnit kommer forløbet i en meget kort version set fra Borgergruppens side. Det startede med at Storstrøms Amtsråd den 18.september 1991 meddelte entreprenørfirmaet Einer J. Jensen tilladelse til indvinding og behandling af grus på matr.nr. 3A Næs By, Kastrup i Vordingborg. Denne afgørelse påklagede beboerne til Skov og Naturstyrelsen, som gav beboerne medhold den. 21. september Journal. Nr. SN 722/ Efterfølgende påklagede entreprenørfirmaet Einer J. Jensen denne afgørelse til Miljøklagenævnet, som 30.december 1993 stadfæstede Skov og Naturstyrelsens afgørelse. J.nr. 450/5-8/1992 Afgørelsen blev truffet på grund af trafikale problemer, samtidig var styrelsens begrundelse for at ophæve amtsrådets tilladelse, risiko for miljøgener i form af støj og støv i forbindelse med trafikken til og fra grusgraven. 10 år senere ansøgte vognmand Frede Andersen & Søn Næstved A/S i november 2002 om tilladelse til indvinding af sand, sten og grus i Stuby Næs på et areal på 27 ha. Sagsnr I forbindelse med ansøgningen blev der sat gang i en VVM undersøgelse af Storstrøms Amt og ingeniørfirmaet Lyngkilde A/S, som var ansøgers rådgiver. 1

2 I det forløb følte Storstrøms Amt i et brev af det nødvendigt at minde Lyngkilde A/S om at hvis der ikke var lavet en VVM-redegørelse inden den så bort faldt ansøgningen. Storstrøms Amt modtog den en disposition til en VVM redegørelse. Næsten 1 år efter fristen modtog Storstrøms Amt 1. udkast til en VVM redegørelse april I samme periode dannede borgerne i Stuby/Næs en borgergruppe som fik navnet: Borgergruppen mod Grusgrav, bestående af personer fra Grundejerforeningen Skaverup/Næs og Stuby ca personer. Samtidig etablerede Borgergruppen et samarbejde med ingeniørfirmaet COWI om en alternativ VVM redegørelse, som på mange punkter var uenige med indvinders VVMredegørelse (sjovt at eksperter kan være så uenige!) I de næste par år havde vi havde et fornuftigt og godt samarbejde med Storstrøms Amt, de var lydhøre overfor dele af vores veldokumenterede indvendinger. Og efter informationsmøder med kommunen og en masse kontakter mellem Borgergruppen, Storstrøms amt og Vordingborg kommune endte det med to afgørende beslutninger. Vordingborg Kommune afgjorde den 25. juni 2009 ikke at vedtage kommuneplantillæg nr.33 se venligst bilag, som de sagde, projektet blev vurderet til ikke at være foreneligt med en række planlægningsmæssige og miljømæssige hensyn. Vordingborg Kommune bad efterfølgende Region Sjælland om at tage graveområdet Stuby/Næs ud af råstofplanen Vordingborg Kommunes afgørelse blev påklaget af Frede Andersen & Søn Næstved A/S. Men Vordingborg Kommunes afgørelse blev stadfæstet af Natur og Miljøklagenævnet 24. januar 2012 J.nr.:NMK I forbindelse med Region Sjællands råstofplan i afviste Region Sjælland opfordringen fra Vordingborg Kommune om at udtage området Stuby/Næs som råstofgraveområde overtog Region Sjælland kompetencen til at meddele råstoftilladelse m.v. For 2 år siden den ansøgte JA Mileplan v. Jesper Arffmann om tilladelse til indvinding af råstoffer på matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup Region Sjælland gav den tilladelse til råstofindvinding på Stubyvej 52, 4760 Vordingborg på matrikel: Matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup i Vordingborg Kommune. Vi synes, at hele forløbet, hvor forskellige offentlige instanser i løbet af de sidste 25 år har stoppet råstofindvindingen på Stubyvej 52, 4760 Vordingborg, er grund nok til at tilladelsen ikke skal gives! Forureningen af jord og grus. På et informationsmøde mandag den 18. maj 2015 om grusgrav, hvor Regionen (Mads Bisgaard og Jan Vestergaard) var til stede, oplyste Erling Willum Jensen, en tidligere medarbejder på Paludans Planteskole, at der er brugt uanede mængder af giftstoffer på det ansøgte graveområde. Vi har gennemlæst alle dokumenter fra Regionen og det forbavser os at 2

3 dette ikke en nævnt nogen steder. Vi spekulerer på om forureningsgraden er blevet undersøgt på noget tidspunkt? Efterfølgende har borgergruppen talt med Erling Willum Jensen og han kan fortælle, at arealet Matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup har været anvendt til planteskoledrift siden Arealet har været brugt som skovplanteskole i hele perioden frem til Derefter har der været dyrket juletræer på arealet. Begge driftsformer er meget skadelige for miljøet især forurening af jorden. På Danmarks Miljøportal, som er et fællesoffentligt partnerskab mellem Miljø- og Fødevareministeriet, KL og Danske Regioner, kan det også dokumenteres, at der siden 1945 har været skovplanteskove på arealet. Det er desuden almen viden at tidligere arealer, hvor der har været planteskoler, er svært jordforurenet. Erling Willum Jensen fortalte også, at skovplanteskolen har brugt de sprøjtemidler, som var tilladt i den pågældende periode. Erling nævnte blandt andet følgende Insektmidler: Oxydemeton-Methyl, Cypermethrin, Lindan, Malathion, Parathion, Permethrin, DDT, DDE og DDD. Af ukrudtmidler kan nævnes: Chloroxuron, Diquat-dibromid, Dichlobenil BAM, Glyphosat AMPA, Simazin. Af svampemidler kan nævnes følgende: Thiabenbazol, Benomyl, Kobberpræparat, Pyrazophos, Captan, Maneb og Manozeb. Dette er kun nogle af de mange sprøjtemidler, som kan være anvendt på det areal, Matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup, hvor der er givet tilladelse til råstofindvinding. I den periode hvor det var en skovplanteskole, er der også blevet brugt kobber-, zink- og kviksølvholdige bejdsemidler til frøene. I planteskolen er der også anvendt produkter med et indhold af arsen og bly. Vi har kun valgt at nævne nogle af de sprøjtemidler som planteskolerne har brugt gennem tiden og det fremgår alt sammen af Miljøstyrelsens hjemmeside. Miljøprojekt nr. 1029, 2005 med navnet Analyser for pesticider i punktkilder Efter 1996 har der været dyrket juletræer på arealet. Til denne produktion bruges også en masse sprøjtemidler, så som jordmidlerne Gardoprim, Kerb F, Folar, Matrigon, Fusilade og Roundup. Angående midlerne Gardoprim og Roundup(Glyphosat) findes en advarsel, som siger, at det ikke anvendes nærmere end 10 m. fra vandløb og søer. Pas på overfladeafskyldning på skrånende terræn. Det står på Småskovsforeningen Danmark s hjemmeside. Der ud over bruges der i juletræs produktionen en masse insektgifte efter behov så som Karate 2,5 WG, Fastac 50, Cyperb, ITCypermethrin, Sumi.-alpha EW, Kumulus S osv. 3

4 Alt det giver anledning til følgende bekymringer: Overjorden. Vi mener, at overjorden er stærkt forurenet af alle de forskellige sprøjtegifte med deres indhold af giftige tungmetaller, nedbrydningsprodukter samt additiver. Vi finder det dybt bekymrende at der i gravetilladelsen står at overjord skal anvendes til jordvolde, som skal bruges som støjvolde. Den forurende jord vil da blive blandet. Og rester af ovennævnte giftstoffer, som nu har ligget i ro under overfladen i flere år, vil blive udsat for vind og vejr. Især bekymringsfuld er resterne af zink og kviksølv samt resterne af arsen og bly. De rester der ligger i jorden vil blive blæst rundt i nabolaget. Især bekymrede er vi for ægteparret som bor nede i hullet i det gamle hus som ligger i lavningen mod NV for graveområdet (Stubyvej 50). Vi er alvorlig bange for at de vil udsættes for nedfaldende giftige partikler. Dem vil de indånde samt spise dette via deres hjemmedyrkede grøntsager, æg fra deres høns samt kød fra deres dyrehold. Vi er ganske sikre på, at jorden er forurenet inden indvindingen starter og derfor ikke kan bruges til at efterbehandle arealet. Desuden vil der blive lavet nogle volde og skråninger, som medfører en øget udvaskning af den forurenede jord. Det passer jo slet ikke med den advarsel som Småskovsforeningen anbefaler, når man bruger/har brugt Roundup på arealet. Det er det sprøjtemiddel som bruges ved al juletræs produktion. Det skal også undersøges, hvilke problemer der kan opstå, hvis man fjerner gruslaget og derved kommer m nærmere grundvandet med det forurenede overjord. Gruset. Et andet problem er en mulig forurening af selve gruset. Der står i tilladelsen til råstofindvinding på matrikel: Stubyvej 52, Matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup 4760 Vordingborg på side 9 under afsnittet Sikkerhedsstillelse, at der stort set ikke er overjord på det pågældende areal. Derfor må vi formode at selve gruset også er forurenet, idet der har været planteskoledrift på området siden 1915 og det i en periode med ekstrem giftige jordbehandlings- og sprøjtemidler. Det betyder, at forurenet grus bliver kørt rundt i hele regionen. Derfor mener vi at gruset skal undersøges for indholdet af alle de forskellige sprøjtegifte med deres indhold af giftige tungmetaller, nedbrydningsprodukter samt additiver. Angående grusgravning i området kan det nævnes, at en af de tidligere grusgrave rent faktisk er forurenet med kviksølv hvilket har forårsaget at der er forbud mod fiskeri i Stuby Sø. Det undrer os at Region Sjælland ikke har igangsat en undersøgelse omkring denne forurening, som jo blev informert om ved det første høringsmødet den. 18. maj Vi mener tillige, at denne viden giver anledningen til, at gravetilladelse ikke bør gives i 4

5 området. Som et minimun bør der laves nogle uvildige undersøgelser af forureningsniveauet, inden der tages stilling til en eventuel tilladelse til råstofindvindingen på Stubyvej 52, Matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup 4760 Vordingborg i Vordingborg Kommune. Vi understreger, at det skal være uvildige eksperter, som laver undersøgelserne af forureningen på arealet. Det skal ikke være et skøn, gæt eller vurdering fra Region Sjællands side. Diverse indlæg fra berørte borgere. Enggården v/ Susanne Lundby, Næsbyvej 55, 4760 Vordingborg - Fast beboer gennem 13 år i området og medlem af Borgergruppen mod Grusgrav i Stuby-Næs. - Med udsigt til en kommende grusgrav mindre end 100 meter fra køkkenvinduet. Forvirring omkring Vordingborg kommunes holdning til Graveansøgningen: Ved beslutning om gravetilladelsen skal Peter Jacobsen, Region Sjællands formand for Udvalget for klima, miljø, trafik og infrastruktur, have forespurgt Vordingborg Kommune, om kommentarer til gravetilladelse. Vordingborg Kommune svarede, at de ikke havde kommentarer. Det har Region Sjælland opfattet som om, Vordingborg Kommune godt kan leve med gravetilladelsen. Vordingborg Kommune har i Sydsjællandske Tidende meddelt borgerne at: Da regionen i 2012 alligevel valgte at arbejde videre med planerne, indgav vores administration igen en indsigelse til regionen og bad dem tage Stuby-Næs ud af råstofplanen. Vordingborg Kommune har ligeledes i deres høringssvar til Region Sjælland den. 21 Juni 2016 skrevet at: Vordingborg Kommune har gennemgået det fremsendte udkast til råstoftilladelse på matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup og har nedenstående kommentarer til udkastet: Planforhold: Ingen bemærkninger udover tidligere fremsendte bemærkninger i forbindelse med forrige høring af råstofansøgningen. Det ser altså ud til at Region Sjælland har overset Vordingborg Kommunes indsigelser i de tidligere fremsendte bemærkninger. Dette mener vi er grund nok til, at en gravetilladelse ikke kan gives. Vedtagelse af tilladelse til råstofindvining. Region Sjællands beslutning om at give tilladelse er ren administrativ beslutning, hvilket formanden for Udvalget for klima, miljø, trafik og infrastruktur Peter Jacobsen har bekræftet, mener vi er en urimelig beslutning.. Den eneste forskel på denne og tidligere ansøgninger er, at graveområdet er reduceret og at man nu lægger adkomstvejen mod nordøst ud til offentlig vej. Det er stadig vores opfattelse at den ansøgning, der ligger til grund for gravetilladelsen, ikke er baseret på væsentlige nye oplysninger og at Region Sjælland egentlig ikke skulle have behandlet ansøgningen. 5

6 Derfor mener vi, at tilladelsen ikke skal gives. Modstridende konklusioner: Vordingborg Kommunes tidligere vurdering af graveområdet og Region Sjællands vurdering af samme: Det skal pointeres, at denne råstoftilladelse Region Sjælland netop har givet, er et graveområde, som er reduceret fra 27 (ansøgte område 2009) til 12 hektar. Men graveområdet er faktisk ikke flyttet, bare halveret for at kunne grave i etaper (og dermed undgå en VVM-redegørelse). Det er stadig de samme problemer, der er gældende for de 5 ejendomme, som ligger mindre en 25 m. fra det godkendte graveområde, og de yderligere 5 ejendomme som ligger mindre end 100 meter fra graveområdet. Region Sjælland har i den nye ansøgningsfase fortaget en screening på i alt 7 sider holdt op i mod den gamle VVM undersøgelse. Generelt ser Region Sjælland få eller ingen problemer med at etablere i en grusgrav i et område med 5 ejendomme, som ligger mindre en 25 m. fra det godkendte graveområde, og yderligere 5 ejendomme som ligger mindre end 100 meter fra området. - Mens Vordingborg Kommune i deres forslag til VVM redegørelse i 2008 (Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr 33, forslag til VVM redegørelse og SMV miljøvurdering, Råstofindvinding ved Stuby Næs) konkluderer at: Der er kendte arkæologiske fund i nærheden. Der skal udføres arkæologisk forundersøgelser, (hvilket i 2008 var aftalt med indvinder at denne skulle udføre.) Der er alternativer, nul alternativet, Råstofmateriale... kan tilføres fra andre områder evt udefra (Roskilde eller andre lande) Graveområdet er udlagt som landbrugsomårde med væsentlige jordbrugsinteresser og grænser op to SFL område. En mindre del af det østlige graveområde (det der nu gives gravetilladelse til) er udlagt som SFL område. Området er beliggende indenfor kystnærheszonen Grusgravning vil medføre at de beboere der bor i umiddelbar nærhed af grusgraven vil blive berørt af støj og støv. Der vil forekomme luftforurening i form af emissioner fra de maskiner der anvendes i grusgraven samt fra transport af grusgravsmateriale fra råstofgraven. Realisering af graveplanerne betyder, at en væsentlig del af den tilbageværende Ås ved Stuby bortgraves. Den landskabelige virkning af at den bortgravne ås indenfor graveområdet er at det landskab, som i dag fremtræder som en ikke så markant ås, efter endt gravning vil fremtræde som et hul. Der sker således i sagens natur en stor ændring af det eksisterende terræn. Uanset ovenstående er graveområdet i Regionplan udlagt som regionalt geologisk interesseområde. Interesseområderne er geologiske områder, der har særlig betyning for forskning og undervisning. Stuby ås er den sidste del af en ås som løb gennem Vordingborg og Stuby. I følge regionsplanen kan råstofgravning i sådanne områder kun ske hvis det ikke ødelægger de geologiske interesser. Sammenfattet vurderes gravningen at medføre store landskabelige ændringer Miljøafledte socioøkonomiske effekter: o De væsentlig miljøpåvirkninger er vurderet til at være støj og støv i et begrænset lokalt omfang. 6

7 Ud over Region Sjællands nuværende og Vordingborg Kommunes tidligere vurdering af området har der i forbindelse med høringen i 2015, (på de 12 ha.) været fremsendt 26 høringssvar fra os til Region Sjælland. Vi har stillet mange, syntes vi selv, kvalificerede spørgsmål. Et lille udpluk af de vigtigste. Geologi: Området er et drikkevandsområde, grusgraven ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OD). Her vil regionen give tilladelse til at grave under grundvandsspejl. Vi henter vand fra undergrunden til 450 sommerhuse og flere helårsboliger. I Sverige må man ikke trække en cykel ind på områder med særlige drikkevands-interesser. Region Sjælland har ingen betænkelighed på grund det tykke moræneler der beskytter grundvandet. På trods af, at regionen ikke har nogen betænkelighed, bekræfter GEUS under DTU vores bange anelser Citat: En væsentlig del af dæklagene over de danske grundvandsmagasiner består af stærkt lerholdige isdannelser, først og fremmest moræneler. Helt frem til de senere år er det blevet anset for givet, at de lerede lag ville agere som en effektiv barriere, der kunne eliminere risikoen for grundvandsforurening. Det har imidlertid vist sig, at nedsivningen gennem rodzonen mange steder foregår langt hurtigere end tidligere antaget. Det skyldes ikke mindst at der hyppigt findes sprækker i moræneleret, således at barriere-effekten er brudt. Også i egne, hvor dæklagene over grundvandsmagasinerne domineres af sandede aflejringer, er områder med forhøjet nedsivningsmulighed or forureningsrisiko. Derfor mener vi, at alle disse forhold er grund nok til, at en gravetilladelse ikke kan gives. Adkomstvej og virkninger på omfanget af transport: Der er givet gravetilladelse baseret på et forslag om vej som er i udkast fra Vordingborg Kommunes side. Oplysninger fra Vordingborg Kommune november 2016 (efter at gravetilladelse er givet) er: Status er i øjeblikket, at vi fortsat mangler de sidste afklaringer om arealbehov ved vejadgangen fra ansøger. Vi har bedt om en arealbehovsanalyse med kørekurver for at sikre, at de store køretøjer kan anvende vejadgangen som vist i ansøgningen. Det virker som om gravetilladelsen er behandlet lidt for hurtigt. Idet høringsfristen er overskredet og man er ikke færdig med alle tilladelser. Politiet er heller ikke hørt. En øget trafik på Næstvedvej fra Purrevej med 50 tons store lastvogne vil uvilkårligt bevirke en større uheldsrisiko. Selv med forbud mod højresving på Purrevej fra grusgrav og vigespor på Purrevej vil passage af 50 tons lastvogne og personbiler på den smalle vej give store problemer. Trafiktælling på Purrevej foretaget af Vordingborg Kommune i perioden til viser en årsdøgnstrafik på ikke mindre end 230 personbiler og 29 lastbiler. Sandsynligheden for, at disse biler fremover kører gennem den meget smalle Stubyvej (hvor to biler knap kan passere hinanden), er at folk vil undgå at møde de 50 tons tunge lastbiler på Purrevej. Begrundelsen for, at planerne for etablering af grusgrav for 24 år siden blev forkastet af Miljøklagenævnet var netop, at den smalle vej gennem Stuby ikke måtte belastes med yderligere trafik 7

8 Det mener vi er grund nok til, at en gravetilladelse ikke kan gives. Især med den begrundelse at netop vejforholdene har stoppet tilladelserne i det tidligere forløb. Forvirring omkring høringsparter: Da Region Sjælland skulle sende gravetilladelse i høring den besluttede Region Sjælland pludselig at Borgergruppen mod Grusgrav ikke var en del af partshøringen på trods, af Vordingborg Kommunes kraftige anbefaling til regionen i deres notat af 3/ /caho Citat: I forbindelse med tidligere ansøgning om gravetilladelse i Stuby var der stor lokal opmærksomhed om sagen. Selvom graveområdet denne gang er mindre, må der forventes en stor lokal interesse. Regionen bør derfor vælge en offentlig proces, som går ud over hvem regionen ret juridisk er forpligtiget til at inddrage. Udover naboer kan det anbefales at inddrage sommerhusområdet (Næs Skaverup). Kastrup-Neder Vindinge lokalråd og beboerne i landsbyen Stuby. Der var derfor stor forbavselse over at Borgergruppen var strøget som høringspart i forbindelse med ansøgning om råstofindvinding i området. Der henvises til udkast til tilladelse til råstofindvinding på matr. 4g. Næs By, Kastrup i Vordingborg Kommune fremsendt af Region Sjælland i høring til 22. juni Borgergruppen har eksisteret som interessegruppe siden 2004 og repræsenterer 450 hustande i sommerhusområdet ved Næs-Skaverup og beboere i Stuby/Næs. Begge område ligger i umiddelbar nærhed af det graveområde som der har været ansøgt om tidligere og givet afslag og som der nu søges om igen. Der er ca. 300 meter fra graveomådet til byskiltet Stuby. Det mener vi er grund nok til, at en gravetilladelse ikke kan gives. Salamimetoden Det virker som om Region Sjælland indregner, at naboen til nuværende indvindingsområde også vil grave grus, hvorfor man i retableringer allerede lægger til rette for dette. Man starter i den givne gravetilladelse i den østlige del af området og Region Sjælland tillader at de vestlige skrænter ikke retableres, men der skal udføres en midlertidig periferiskråning. Region Sjælland forventer altså at skulle give tilladelse til yderligere råstofindvinding mod vest. Dette mener vi er en omgåelse af VVM kravet. Det er lokal almenviden at naboerne, ejerne af Matr. 2e og 3a Næs by, planlægger at grave grus på deres matrikler i nær fremtid og denne ansøgning betragtes derfor som en proforma ansøgning-/døråbner til området. Det er vores opfattelse, at hvis Region Sjælland allerede på nuværende tidspunkt ved at det totale graveområde overstiger det område, der forårsager at en VVM skal udarbejdes, så bør Region Sjælland kræve at der laves en samlet ansøgning og VVM udredelelse. Derfor mener vi, at det er grund nok til, at en gravetilladelse ikke kan gives. 8

9 Erling Willum Jensen, Stubyvej 53, 4760 Vordingborg - Fast beboer gennem 54 år i området og medlem af Borgergruppen mod Grusgrav i Stuby- Næs. - Med udsigt til en kommende grusgrav mindre end 20 meter fra entredøren. Mit indlæg til Natur- og Miljøklagenævnet Som fast beboer i Næs-Stuby har jeg gennem de sidste 24 år gentagne gange været truet af påbegyndelse af grusgravning umiddelbart uden for min ejendom. Jeg har troet på, at tidligere afslag på graveansøgninger og medhold i Naturklagenævnet har betydet, at grusgraven ikke blev etableret i Stuby/Næs. Trafikken er i gennem alle årene blevet mere og mere intens. Det tager Region Sjælland slet ikke med i deres betragtning, når de behandler ansøgningen om råstofsindvinding. Ansøgningen er næsten en gentagelse af den forrige sag i 2009, hvor den blev afvist på grund af de dårlige trafikmæssige forhold. Selvom der er foreslået en løsning via Purrevej, så det blot betyde at mange af de ca 300 bilister som bruger Purrevej dagligt vil benytte Stubyvej i stedet for. Det er Stubyvej slet ikke bygget til. Det er slået fast ved tidligere afgørelser. Jeg mener, at de trafikale forhold er for dårlige til at tilladelsen skal gives. Området kunne blive et flot rekreativt område for fastboende i Vordingborg området og turister. Det er et flot bakket landskab, hvor resten af Vordingborg Ås udgør kernen i området. Der er en sammenhæng mellem skov, fjord og marker. Der er fredeligt og masser af dyr, fugle og flagermus. Hvorfor skal vi ødelægge den sidste rest af istidsåsen. Den har ligget der i år. Jeg mener, at denne ås er grund nok til at tilladelsen ikke skal gives. Jeg har tidligere gjort Region Sjælland opmærksom på, at der på det ansøgte område befinder sig en gruppe af sjældne træer. Det er 6-8 Sequoiadendron gigamteum, Mammuttræet. I Danmark er det et meget sjældent træ. Jeg kan af jeres tilladelse se, at dette område med træerne er trukket ud af indvindingsområdet med en grænse på 10 m. Jeg kan med min uddannelse som Hortonom og lange liv i skovplanteskole branchen fortælle jer, at hvis disse flotte træer skal overleve en råstofindvinding, så skal grænsen udvides til mellem m. Det skyldes at de har et vidtforgrenet overfladisk rodnet, som ikke må ødelægges. Jeg anmoder om, at grænsen for det pågældende område udvides til mellem m. fra træerne, hvis tilladelsen imod min forventning bliver givet. Jeg er 92 år, derfor kan jeg ikke se hverken 10 eller 30 år frem i tiden. Mit hus bliver umuligt at sælge. Jeg mister derved min opsparing i huset. Jeg synes ikke det er rimeligt, at jeg skal betale så høj en pris for at nogle andre kan prøve at sælge det dårlige grus som findes på det pågældende område. Gruset er af meget dårlig kvalitet og kan ikke bruges til meget andet end fyld. Jeg mener, at det er grund nok til at tilladelsen ikke skal gives. Vi mener, at al den viden giver anledningen til, at gravetilladelse ikke bør gives på Stubyvej 52, Matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup 4760 Vordingborg i Vordingborg Kommune. 9

10 Jette og Bjarne Lehmann, Næsbyvej 66, 4760 Vordingborg - Faste beboere gennem 18 år i området og medlemmer af Borgergruppen mod Grusgrav i Stuby-Næs. - Med udsigt til en kommende grusgrav mindre end 20 meter fra køkkenvinduet. Indlæg til Natur- og Miljøklagenævnet Som faste beboere i Næs-Stuby har vi(bjarne og Jette) gennem de sidste 18 år gentagne gange været truet med påbegyndelse af grusgravning umiddelbart uden for vores ejendom. Hver gang har vi(bjarne og Jette) troet på, at tidligere afslag på graveansøgninger og medhold i Naturklagenævnet har betydet, at grusgravning opgives i dette område. De udfaldsgivende og faktiske forhold har jo ikke ændret sig i graveansøgeres favør. Der er eksempelvis absolut ikke gennem tiden blevet mindre trafik fra og til Knudshoved Odde og sommerhusområdet. Området bliver i stadig højere grad benyttet som rekreativt område af såvel fastboende i Vordingborgområdet, som af turister til både den attraktive kuperede natur mellem skov, fjord og marker samt et velbevaret kulturmiljø med gårde og spredte bebyggelser. Spørger man, hvorfor folk bor her/har sommerhus her/ kondiløber eller cykler her, er svaret entydigt: den smukke afvekslende natur, freden, fuglene og dyrelivet. Derfor er det så meget mere uforståeligt - at netop denne allersidste 800 meter ås, som tidligere strakte sig næsten 6 km. Ind til selve Vordingborg også skal bortgraves. - at selve landsbyen Stubys beboere endnu en gang skal udsættes for en lang graveperiode. For ca. 20 år siden afsluttedes en års graveperiode omkring Stuby. - at der gives tilladelse til at grave en så beskeden mængde grus på 12 ha. over år i umiddelbar nærhed af helårsbeboelser: o 5 ejendomme ligger mindre en 25 m. fra det godkendte graveområde og o yderligere 5 ejendomme mindre end 100 meter fra graveområdet Hvor mange lignende steder i DK finder man tilladelse til udvinding af en så lille mængde grus sammenholdt med at 10 ejendomme gøres usælgelige i så lang en årrække med store økonomiske tab for husejerne?? - at Region Sjælland o trods tidligere massive protester blandt fastboende og 450 sommerhusejere o trods Vordingborg Kommune med en næsten komplet kommunalbestyrelse bag sig kraftigt anmoder Regionen om at fjerne dette område fra råstofplanen o Trods Natur- og Miljøankenævnets stadfæstelse af kommunalbestyrelsens afgørelse fastholder de i alt 27 ha. ås i regionens råstofplan (ejes af 2 lodsejere) lader de to lodsejere undgå gennemførsel af en vvm-redegørelse ved at hjælpe den ene af de to lodsejere til at få gennemført en gravetilladelse. forbereder 2. lodsejers tilladelse til grusgravning ved at tillade at området op til 2. lodsejers stykke ikke reetableres. Accepterer og godkender, at de to lodsejere i en periode af op til 30 år fastholder over 500 husejere i en situation, hvor salgsværdien af deres 10

11 ejendomme falder og for nogles (10+) vedkommende så meget, at der nærmest er tale om, at de bliver usælgelige For ethvert menneske gælder det, at man ikke kan se hverken 15 eller 30 år frem. Men for minimum halvdelen af de husejere, der kommer tættest på graveområdet, står det helt klart, at et salg af deres ejendomme vil være aktuelt indenfor de næste 5-10 år grundet alder eller ændringer i erhvervsmæssige forhold. For dem vil der være tale om et reelt økonomisk tab, hvor endog gældsætning er en reel trussel. Vi ved at lodsejerne har lov til at søge og få godkendt gravetilladelse i et af regionen udstukket råstofområde MEN vi mener, at Region Sjælland i dens iver efter at efterleve ministerielle beslutninger om regionernes pligt til at levere råstoffer, tilsidesætter en ganske stor borgergruppes og Vordingborgs kommunalbestyrelses behov/ krav om at fjerne denne i den større sammenhæng ganske lille grusforekomst. Ved at omgå en vvm-redegørelse og henvise til den tidligere forældede og påviselige mangelfulde vvm-redegørelse, tager regionen ansvar for at gennemføre sit mål, som kan vise sig være fatalt for befolkningen og ikke mindst miljø og grundvandsforekomst. Vi mener derfor, at denne viden giver anledningen til, at gravetilladelse ikke bør gives på Stubyvej 52, Matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup 4760 Vordingborg i Vordingborg Kommune. 11

12 Til Natur- og Miljøklagenævnet 3. december 2016 Indsigelse over tilladelse til råstofindvinding Stubyvej 52, 4760 Vordingborg Matr. nr. 4g, Næs By Kastrup i Vordingborg Kommune. Grundejerforeningen Næs og Skaverup Strand repræsenterer 450 sommerhus - og helårsejere. Området er beliggende i naturskønt område ud til Avnø Fjord. I sommerhalvåret befinder der sig op i mod 1000 beboere og turister i området. I ovenstående gravetilladelse er sommerhusområdet negligeret med begrundelse i, at der er 600 meter fra området til graveområdet. Denne betragtning er grundejerforeningen ikke enig i. Det vil være et faktum at der ved østen vind vil være betydende både støj og støv gener. Dette forstærkes af den lavere beliggenhed i forhold til graveområdet, hvilket der ikke er taget stilling til i udarbejdelsen af gravetilladelsen. Grundejerforeningen vil hermed gøre indsigelse mod gravetilladelsen. Subsidiært begrænsede driftstider mandag til fredag kl.7-16 dog ikke helligdage fra oktober til maj måned, idet der er præcedens for denne løsning i andre sommerhusnære områder. Med venlig hilsen Kim Sperling formand Grundejerforeningen Næs og Skaverup Strand Vi anmoder om, at driftstiderne begrænses til mandag til fredag kl.7-16 og ikke helligdage fra oktober til maj måned, hvis tilladelsen imod vores forventning bliver givet. 12

13 Til Natur- og Miljøklagenævnet 3. december 2016 Indsigelse over tilladelse til råstofindvinding Stubyvej 52, 4760 Vordingborg Matr. nr. 4g, Næs By Kastrup i Vordingborg Kommune. Med ansvar for vandforsyning til knap 500 vandaftagere har Næs og Skaverup Vandværk en betydende interesse i forholdene omkring den givne gravetilladelse og dermed sikre sig den nødvendige sikkerhed for beskyttelse af vandforsyningen i området, som er afhængig af de etablerede boringer, idet der ikke foreligger nogen ringforbindelser til øvrig vandforsyning. Det fremgår af gravetilladelsen, at risikoen for en påvirkning af vandforsyning eller forurening sættes til lav. Denne vurdering bygger på dels kridtlagets tykkelse og i særdeleshed på Naturstyrelsens udmåling af vandindvindingsoplandene til vandværket, som værende beliggende NØ for vandboringerne og uden for graveområdet. Imidlertid har tidligere målinger vist vandindvindingsoplandene værende tydeligt beliggende under graveområdet. Der peges således på en væsentlig usikkerhedsfaktor, der som et minimum må undersøges med nødvendige prøveboringer. Det pågældende graveområde udgør arealer vor der igennem mange årtier har eksisteret en planteskole. Det er overvejende sandsynligt at overfladejorden er forurenet og formentlig væsentligt påvirket af pesticider, som udgør en potentiel risiko for forurening af grundvandet og dermed drikkevandet ved mobilisering og opmagasinering af denne jord. Der er ikke i gravetilladelsen stillet krav om undersøgelse af overfladejorden eller anført hvordan en evt. forurening skal håndteres. Med venlig hilsen Kim Sperling formand Næs og Skaverup Vandværk Vi forventer, at uvildige eksperter laver en undersøgelse af forureningen på arealet. Vi mener, at denne usikkerhed om forureningsgraden af Matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup 4760 Vordingborg gør, at Region Sjælland trækker tilladelse tilbage og tager arealet ud af den kommende råstofsplan. 13

14 Vi har følgende bemærkninger: Ting der undrer os : Da Region Sjælland udarbejdede udkast til gravetilladelse og sendte denne i høring indsendte Borgergruppen mod Grusgrav, Grundejerforeningen Næs og Skaverup Strand, Næs og Skaverup vandværk og diverse andre borgere i nabolaget indspil til gravetilladelsen. Der blev brugt oceaner af tid og store ressourcer på at gennemgå udkastet og til at sende høringssvar. Den endelige gravetilladelse, som blev meddelt 11 november 2016, ser ikke ud til at have taget hensyn til nogen af vores kommentarer og forslag. Det undrer os meget samtidig med at vi finder det temmelig tankevækkende. Vindforhold nævnes ikke i gravetilladelsen, hverken omkring støj eller støvbelastning af sommerhusområdet. Iflg. DMI statistik kommer vinden (> 2,5 m/s) på Sjælland fra østlige retninger ca. 70 dage om året. ( Side ). Dette har stor betydning for udbredelse af støv og støj. Området er, som påpeget i de utallige indsigelser gennem årene, meget støjledende. Ved østenvind høres f.ex. støjen fra jernbanen (> 2,4 km væk) samt lastbiler på Næstvedvej (> 1,7 km væk) ganske tydeligt i området. Ved østlige vindretninger vil støjpåvirkningen af sommerhusområdet stige væsentligt - der kan være 20 db forskel på den oplevede støj, afhængig af om der er med- eller modvind ( - blot 6 db betyder en fordobling af den oplevede støj). Området bebos hovedsageligt af "det grå guld" (+55 år) som netop har valgt det fremfor Nordsjælland pgr. af roen og den uspolerede natur. En del har pensioniststatus og bor der året rundt. Resten tilbringer weekender og sommerferien der (også mandag-fredag!) Hensyn til borgerne i Vordingborg Kommune. Der bor flere familier direkte op til graveområdet. 450 husstande i sommerhusområdet og ca 50 husstande i Stuby, alle indenfor en omkreds af 1 km fra graveområdet, fem huse ligger under 25 meter fra graveområdet og yderligere fem ejendommer ligger under 100 meter fra graveområdet. En husstand (Stubyvej 50) kommer til at bo midt mellem adkomstvej og graveområde, beliggende i et lavereliggende område end selve graveområdet. Dette vil medføre støj, nedfald af fint støv, ødelagt indkørsel, og vi mener at familien udsættes for umenneskelige forhold, som er i modstrid med almindelige borgerrettigheder. Godt nok tilhører Vordingborg Kommune udkantsdanmark, men vi er mennesker alligevel. Anlæggets påvirkning af omgivelserne: Vi mener ikke, der er foretaget de fornødne og nødvendige veldokumenterede undersøgelser for markfirben og flagermus. Region Sjælland accepterede i første omgang, at indvinder selv havde foretaget de fornødne felt undersøgelser. Efter vores indsigelser sendte man efterfølgende i oktober 2015 to DJøffer i gummistøvler for at undersøge sagen. De gjorde naturligvis ikke nogen observationer. I følge Vores samtaler med Danmarks Naturfredningsforening skal man bruge de fornødne specialister for at få den fornødne dokumentation. På den rigtige årstid skal der, af kyndige, foretages undersøgelser med detektor og lytteudstyr for at finde de flagermus, som vi ved findes i området Region Sjælland påpeger at der kan leve markfirben i skelområderne. Vi tror at markfirben som muldvarpe ikke respekterer skel. 14

15 Borgernes interesser overset: Vi beboere i området har i 24 år under skiftende administrative instanser levet med denne store usikkerhed (er vi købt eller solgt), helt urimeligt for os alle i Borgergruppen. Stor frustration, tyndslidte nerver, ikke mindst for dem som skal leve på kanten af en grusgrav de næste 15 år, med mulighed for et nyt grave område, yderligere 15 år. Kan man i dagens Danmark uden mulighed for ekspropriation acceptere at der kan graves grus 40-80m fra hvor der bor mennesker? De stakkels menneskers livskvalitet på egen ejendom ødelægges og de har ikke en jordisk chance for salg af deres bolig. Et stort sommerhusområde i en afstand af 700 m. fra indvindings området skal de næste 15 måske 30 år leve med støj og støv og devisen om, at vi bare graver et lille hul og dækker det til igen. - Der er 20 meter fra mit køkkenvindue til graveområdet. Det betyder, at vi ikke kan sælge vores hus. Det er et stort problem for os, fordi vi har nået en alder, hvor vi ikke kan blive ved at have et stort hus, siger Bjarne Lehmann, der kan få grusgraven som sin nye nabo. Det bør erindres at det foreslåede graveområde ligger højt i forhold til det omkringliggende landskab og i et område hvor man i gamle dage plantede læbælter for at forhindre jord og sandflugt i efterårs- og forårs-stormene. Typisk er der da også sandstorm i området når de omkringliggende marker er nysåede og det blæser kraftigt. En åben grusgrav vil udgøre en større kilde til sand og støvflugt på helårsbasis, idet der jo her ikke er planter der holder på materialet eller giver læ. I tillæg ligger Stubyvej 50 lavere end graveområdet og alt fint støv vil sagte og sikkert falde ned på denne ejendom. Det som provokerer lokalbeboerne er at der faktist bor menneker midt I graveområdet. Det virker som om at det kun er fredede dyr,som har rettigheder og som Region Sjælland tager hensyn til (naturligvis fordi de kun forholder sig til råstofloven) Folk er Ganske oprørte og føler sig I den grad retsløse, marginaliserede og overset af alle offentlige myndigheder. Flere føler at deres liv vil blive ødelagt. Er det sådan vi skal have det I Danmark? Har borgerne ingen rettigheder? Det demokratiske problem. Da Region Sjælland for 2 år siden den modtog en ansøgning fra JA Mileplan v. Jesper Arffmann om tilladelse til indvinding af råstoffer på matr. nr. 4g, Næs By, Kastrup, så betragtede Regionen det som en ny sag blot fordi der blev ansøgt på et mindre areal. Dermed så Region Sjælland bort fra tidligere indsendte klager og startede med et blankt ark. Vi mener, at støj, støv, trafik og vandforureningsproblemerne er de samme uanset om graveområdet er flyttet lidt mod øst og arealet er blevet lidt mindre. Desuden er der stadig 15 ha. tilbage. 15

16 Denne sag viser, at hvis borgerne får indflydelse på en afgørelse, så bliver afgørelsen omstødt eller vilkårene bliver ændret på mange forskellige måder. Så det bliver nemmere og nemmere for en ansøger på ny at ansøge om at grave/indvinde råstoffer. Vi synes at det er en usund måde at forvalte et demokratisk samfund! Vi mener også, at hele forløbet, hvor borgerne er blevet trukket rundt i det offentlige system og demokrati i løbet af de sidste 25 år er grund nok til, at tilladelsen ikke skal gives! 16