Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V"

Transkript

1 Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V Tilsynet modtog den 16. juni 2005 en klage over Borgerrepræsentationens beslutning af 12. maj 2005 om ikke at følge Undervisningsministeriets anmodning om at trække læseplanen for kristendomskundskab på Ålholm Skole tilbage. Klagen var indgivet af 3 medlemmer af Borgerrepræsentationen, Pia Allerslev, Majbritt Mamsen og Louise Frevert. Tilsynet har nu afsluttet behandlingen af sagen. TILSYNET MED KOMMUNERNE I KØBENHAVNS OG FREDERIKSBORG AMTER SAMT MED KØBENHAVNS, FREDERIKSBERG OG BORNHOLMS KOMMUNER Tilsynet finder i lighed med Undervisningsministeriet, at Ålholm Skoles læseplan ikke opfylder lovgivningens krav, og at Borgerrepræsentationens godkendelse heraf dermed er ulovlig. Som konsekvens heraf anser Tilsynet Borgerrepræsentationens beslutning af 12. maj 2005 for at være i modstrid med lovgivningen. Tilsynet skal på den baggrund anmode Borgerrepræsentationen om på førstkommende møde at træffe beslutning om at trække godkendelsen af læseplanen i kristendomskundskab på Ålholm Skole tilbage og samtidig sikre, at der fastsættes en ny læseplan, der opfylder lovgivningens krav. Borgerrepræsentationen anmodes om at tage tilsvarende skridt i forhold til Frederikssundsvejens Skole. Tilsynet skal anmode om at modtage udskrift fra beslutningsprotokollen umiddelbart efter mødet i Borgerrepræsentationen. STATSAMTET KØBENHAVN HEJREVEJ KØBENHAVN NV JOURNAL NR.: /802 DIREKTE TELEFON: TELEFON: FAX: CVR-NR.: KOEBENHAVN@STATSAMT.DK TELEFONTID: MANDAG ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Det er Tilsynets opfattelse, at dersom Københavns Borgerrepræsentation ikke beslutter at efterkomme Tilsynets anmodning, vil det fornødne klare grundlag for anvendelse af sanktioner efter styrelseslovens 50 b, stk. 1, være til stede. Tilsynet har herved navnlig lagt vægt på, at Undervisningsministeriet ved brev af 6. april 2005 har udtalt, at der foreligger en klar ulovlighed, der er så alvorlig, at anvendelse

2 en klar ulovlighed, der er så alvorlig, at anvendelse af sanktioner skønnes påkrævet. Her følger først en gennemgang af sagens baggrund og dernæst en redegørelse for Tilsynets opfattelse. Sagens baggrund Ålholm Skoles skolebestyrelse søgte i 1999 Undervisningsministeriet om tilladelse til et forsøg med faget kristendomskundskab som et obligatorisk religions- og livskundskabsfag på baggrund af, at et større antal elever var fritaget for faget. Formålet med forsøget var at inddrage flere af de mange muslimske elever i undervisningen og udbrede faget i en tværfaglig sammenhæng. I en omfattende korrespondance med Undervisningsministeriet fik skolen afslag på som forsøg at gøre faget obligatorisk samt at ændre fagets navn til religion. Sideløbende hermed arbejdede en udviklingsgruppe på skolen og eksterne eksperter med at formulere en lokal læseplan. Ved brev af 17. december 2004 meddelte uddannelses- og ungdomsborgmesteren ministeriet, at han havde godkendt skolens læseplan af 1. maj 2002, senest revideret december Ved brev af 6. april 2005 fremsendte Undervisningsministeriet en redegørelse til Borgerrepræsentationen, hvori ministeriet redegjorde for retsgrundlaget sammenholdt med læseplanen. Undervisningsministeriet konkluderede, at godkendelsen af Ålholm Skoles læseplan er klart ulovlig, og at lovliggørelse om fornødent må gennemtvinges med sanktioner. Københavns Borgerrepræsentation anmodes således om at trække godkendelsen af læseplanen tilbage og drage omsorg for eventuelt med anvendelse af kommunestyrelseslovens virkemidler at der fastsattes en ny læseplan, der opfylder lovgivningens krav. Borgerrepræsentationen besluttede på et møde den 12. maj 2005 at forkaste et forslag fra Venstre og Dansk Folkeparti om at trække godkendelsen af læseplanen tilbage og udarbejde en ny i overensstemmelse med Undervisningsministeriets tilkendegivelse. Af den udskrift af beslutningsprotokollen fra mødet, som var vedlagt klagen til Tilsynet, fremgår bl.a., at forslagets 1. og 2. at blev forkastet med 31 stemmer (medlemmerne af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) imod 15 (medlemmerne af Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre undtagen Wallait Khan), 1 (Wallait Khan) undlod at stemme. SIDE 2

3 Af Københavns Kommunes notat af 10. marts 2005, som er udarbejdet på baggrund af borgerrepræsentationsmedlem Pia Allerslevs forslag til et møde i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 16. marts 2005, fremgår blandt andet, at Frederikssundsvejens skole har udarbejdet egen læseplan i kristendomskundskab, som er identisk med Ålholm Skoles. Af dagsordenen for et møde i Uddannelses- og Kulturudvalget den 1. juni 2005 fremgår af sagsbeskrivelsen bl.a. følgende: Borgerrepræsentationen har således [i mødet den 12. maj 2005, indsat af Tilsynet] godkendt læseplanen i kristendomskundskab med samme indhold, som den tidligere er godkendt af borgmesteren Da borgmesteren har godkendt en enslydende læseplan for Frederikssundsvejens Skole, omfatter Borgerrepræsentationens godkendelse også læseplanen for kristendomskundskab på Frederikssundsvejens Skole. Af beslutningsprotokollen fra mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 1. juni 2005 fremgår, at udvalget besluttede at følge Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling. Denne gik ud på, at udvalget indstillede til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen svarede Undervisningsministeriet, at man havde besluttet ikke at trække godkendelsen af læseplanen for kristendomskundskab tilbage. I forvaltningens indstilling anførtes bl.a. følgende: Det har været forvaltningens vurdering, at trin- og slutmål for undervisningen ikke nødvendigvis skulle fremgå eksplicit af den enkelte skoles læseplan, da trin- og slutmål under alle omstændigheder er bindende for alle skoler. Det samme gælder for de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Borgmesteren har derfor ikke stillet krav herom i forbindelse med godkendelsen af læseplanen. Det fremgår klart af forordet til Ålholm Skoles læseplan for kristendomskundskab, at udgangspunktet for undervisningen er den evangelisk-lutherske kristendom. Det er desuden indarbejdet i læseplanen s. 8 underafsnittet Fasernes indbyrdes sammenhæng, at det for alle tre faser gælder, at eleverne skal møde et indhold, som gør det muligt for dem at tilegne sig de kundskaber og færdigheder, som det fremgår af fagets trinmål efter henholdsvis 3. klassetrin, 6. klassetrin og efter 9. klassetrin. Der er ikke 10. kl. på skolen. Det er forvaltningens overbevisning, at skolen på denne måde vil få inddraget såvel bibelske fortællinger som kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng undervisningen, da disse netop er en del af fagets bindende trinmål. SIDE 3

4 Det er forvaltningens opfattelse, at der ikke i lov om folkeskolen eller bekendtgørelser udstedt i henhold til loven fremgår særlige formkrav til udformningen af lokale læseplaner. Læseplaner kan således udarbejdes, så de tager udgangspunkt i de lokale behov og afspejler den befolkningssammensætning, som deltager i skolens undervisning. En række krav til undervisningen, som det fremgår af love og bekendtgørelser, er da heller ikke præciseret i ministeriets egne vejledende læseplaner. Det gælder fx antallet af undervisningstimer i faget eller hvordan faget indgår i tværgående emner og problemstillinger. Af Undervisningsministeriets publikation Skolebestyrelsen, hæfte 6, Undervisningens indhold, fremgår det, at når undervisningens indhold er sat på dagsordenen i skolebestyrelsen, vil et naturligt udgangspunkt for en drøftelse af det ofte være ministeriets vejledende læseplaner. Skolebestyrelsen kan udarbejde et helt eget forslag til læseplaner eller, hvad der er mere normalt, foreslå ændringer i den vejledende læseplan, så den understøtter skolens målsætninger og de principper for undervisningens organisering m.v., skolebestyrelsen har vedtaget. Fastsættelsen af lokale læseplaner er et stort arbejde, som de færreste skolebestyrelser har mulighed for at indgå i. Skolebestyrelsen ved Ålholm Skoles arbejde viser således en stor seriøsitet og respekt for vigtigheden af undervisning i kristendom, andre religioner og livsanskuelser. Læseplanen inddrager endog i høj grad folkeskolelovens formålsparagraf. Læseplanen i kristendomskundskab indeholder desuden en række eksempler på emner, der kan inddrages i undervisningen, men som naturligvis ikke er udtømmende. Forvaltningen finder det ikke meningsfuldt, at en skole med de faglige kompetencer, den råder over, skal leve op til de vejledende læseplaners form og standard, som en vejledende læseplan fra Undervisningsministeriet har, idet ministeriets læseplaner er tilvejebragt gennem deltagelse af pædagogiske konsulenter og specialiserede fagfolk. Det er forvaltningens samlede vurdering, at læseplanen for kristendomskundskab på Ålholm Skole ikke er klart ulovlig, således som ministeriet formulerer det. Det fremgår af klagen, at Borgerrepræsentationen på sit møde den juni 2005 besluttede at besvare Undervisningsministeriets brev af 6. april 2005 på den af udvalget foreslåede måde. Dette skete ved brev af 4. august Det fremgår af udskriften af beslutningsprotokollen fra Borgerrepræsentationens møde den 15. juni 2005, at et flertal (32 stemmer) bestående af medlemmerne fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for beslutningen, mens et mindretal (17 stem- SIDE 4

5 mer) bestående af medlemmerne fra Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre stemte imod beslutningen. Tilsynet anmodede ved brev af 23. juni 2005 Borgerrepræsentationen om en udtalelse i sagen. Ved brev af 25. august 2005 afgav Borgerrepræsentationen en udtalelse til Tilsynet. Det anføres heri, at: Borgerrepræsentationen behandlede besvarelsen af Statsamtet Københavns henvendelse vedr. Ålholm Skoles læseplan for kristendomskundskab på mødet den 22. august Borgerrepræsentationen vedtog, at man ikke har yderligere bemærkninger til Borgerrepræsentationens behandling af sagen på mødet den 15. juni 2005, idet der henvises til den fremlagte redegørelse for sagen til dette møde. Af vedlagte udskrift af beslutningsprotokollen fra Borgerrepræsentationens møde den 18. august 2005 fremgår, at et flertal (27 medlemmer) bestående af medlemmerne fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets udaterede indstilling til besvarelse og mod forslaget fra Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre, mens et mindretal (17 medlemmer) bestående af medlemmerne fra Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og stemte imod indstillingen og for forslaget. Det nævnte forslag fra Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre gik ud på: At UU-forvaltningens forslag til besvarelse forkastes, at BR svarer Tilsynet, at BR efter at have revurderet sagen trækker sagen tilbage med øjeblikkelig virkning og pålægge[r, indsat af Tilsynet] uddannelses- og ungdomsforvaltningen at udarbejde en ny læseplan snarest muligt i overensstemmelse med Undervisningsministeriets tilkendegivelser herom af 6. april 2005 og underrette Undervisningsministeriet om dette. Af Undervisningsministeriets brev af 6. april 2005 til Københavns Borgerrepræsentation anføres om retsgrundlaget sammenholdt med Ålholm Skoles læseplan følgende: En læseplan beskriver indholdet af undervisningen og skal afspejle fagets formål og de fælles nationale trin- og slutmål for, hvad undervisningen skal lede frem mod. Undervisningsministeriet finder ikke, at læseplanen for Ålholm Skole lever op til lovgivningens krav. Det fremgår således ikke på nogen måde af læseplanen, at kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom, som SIDE 5

6 det er fastsat i lovens 6, stk. 1, og det kan ikke ses ud af læseplanen, at undervisningen tager udgangspunkt i kristendommen, jf. 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 571 om formålet med undervisningen i kristendomskundskab. Tilsvarende afspejler skolens læseplan ikke de i bekendtgørelsen fastsatte slutmål. Bekendtgørelsens trinmål afspejles ligeledes ikke i læseplanen, og det kan således ikke udledes, at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig de ovenfor nævnte kundskaber og færdigheder inden for kundskabsområderne Bibelske fortællinger og Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng. Den af Per Bregengaard senest godkendte læseplan (den her omhandlede læseplan revideret december 2004) adskiller sig med en enkelt sætning fra den forrige læseplan, idet følgende sentens er indsat i den i december reviderede læseplan: "For alle tre faser gælder det, at eleverne skal møde et indhold, som gør det muligt for dem at tilegne sig de kundskaber og færdigheder, som fremgår af fagets trinmål." Uanset denne tilføjelse finder Undervisningsministeriet ikke, at skolens læseplan opfylder fagets formål, slut- og trinmål inden for kundskabsområderne Bibelske fortællinger og Kristendommens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng. Dette kan blandt andet udledes af skolens læseplan for 1. fase, som ministeriet går ud fra svarer til undervisningen efter 3. klassetrin. Heri hedder det i læseplanen, at "Børnenes spørgelyst om tilværelsen imødekommes ved, at eleverne arbejder med anskuelige fortællinger fra forskellige religioner og ved at inddrage religiøse fænomener og symboler." Endvidere hedder det: Da det nære personlige forhold spiller en stor rolle i børnenes liv, bliver det vigtigt at arbejde med udvalgte livstemaer, de binder det nære og det konkrete sammen med forhold i børnenes omverden. Eleverne opfordres gennem enkle spørgsmål og opgaver til at formulere, hvordan de opfatter deres sociale omverden, og hvordan de mener, man kan og bør handle over for hinanden. De temaer/emner, der ifølge skolens læseplan arbejdes med i alle 3 faser, er: Dagliglivets praksis Religiøse, etiske og filosofiske fortællinger Religionernes historie, deres historiske baggrund og nutidige fremtoning Kunst og symboler Praktisk/anvendt filosofi og etik. For alle fem temaer/emner fremgår det, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs egen religionsopfattelse. For eksempel under emnet Religiøse, etiske og filosofiske fortællinger i 1. fase hedder det: "Via religiøse og etiske for- SIDE 6

7 tællinger sigtes der mod, at eleverne også bliver opmærksomme på (samt får fortalt deres egne fortællinger om forskellige dele af deres omverden og deres erfaringer dermed. " Det er således ikke muligt at se af læseplanen, at eleverne efter 3. klassetrin blandt andet skal kunne kende fortællinger i det Gamle og Nye Testamente, gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis, tale med om indholdet af bibelske fortællinger og sætte indholdet i bibelske fortællinger i forhold til nutiden. Hele grundlaget for beskrivelserne i skolens læseplan er alene kundskabsområderne Livsfilosofi og etik og Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. En tilsvarende manglende efterlevelse af kundskabsområderne Bibelske fortællinger og Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng gælder for læseplanens indhold i 2. og 3. fase. Efter ministeriets opfattelse vil eleverne således ikke med undervisning efter denne læseplan kunne tilegne sig de kundskaber, der sætter dem i stand til at nå trin- og slutmålene for undervisningen i kristendomskundskab. I forhold til ovennævnte bemærkning j læseplanen om, at eleverne for alle 3 faser skal møde et indhold, som gør det muligt for dem at tilegne sig de kundskaber og færdigheder, som fremgår af fagets trinmål, henleder ministeriet opmærksomheden på, at der for kundskabsområdet Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser, der udgør en betydelig del af læseplanen i alle 3 faser, først er fastsat bindende trinmål efter 9. klassetrin. Per Bregengaard har i brev af 17. december 2004 til undervisningsministeren gjort gældende, at meningen med læseplaner må være, at der kan lægges forskellige lokale vinkler og holdninger ind i undervisningen. Per Bregengaard henviser i denne forbindelse til folkeskolelovens 18, hvorefter undervisningen skal tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Ministeriet er enig i denne betragtning, idet det er muligt i læseplanen at betone lokale vinkler med udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Dette indebærer dog ikke, at der kan ses bort fra lovens 6, stk. 1, hvorefter kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom, og hvorefter læseplanen efter sit indhold skal foreskrive en undervisning, der leder eleverne frem mod at have tilegnet sig de kundskaber og færdigheder i faget, som de nationale slutmål og trinmål angiver. Ministeriet henleder opmærksomheden på, at det er Borgerrepræsentationens ansvar, at læseplanen er i overensstemmelse med lovgivningen. Der henvises til folkeskolelovens 40, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen godkender skolernes SIDE 7

8 læseplaner, og ved godkendelsen må kommunalbestyrelsen i kraft af sit overordnede ansvar for kommunens skolevæsen påse, at læseplanen er udformet på en sådan måde, at den er i overensstemmelse med lovgivningens krav. Konklusion Undervisningsministeriet må på baggrund af ovennævnte redegørelse konkludere, at godkendelsen af Ålholm Skoles læseplan er klart ulovlig, og at lovliggørelse om fornødent må gennemtvinges med sanktioner. Københavns Borgerrepræsentation anmodes således om at trække godkendelsen af læseplanen tilbage og drage omsorg for eventuelt med anvendelse af kommunestyrelseslovens virkemidler at der fastsættes en ny læseplan, der opfylder lovgivningens krav. Tilsynets opfattelse Efter 48, stk. 1, i den kommunale styrelseslov, fører de kommunale tilsynsmyndigheder tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Der er således tale om et retligt tilsyn. Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan statsamtmanden pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder, jf. 50 b, stk. 1, i styrelsesloven. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme, jf. samme lovs 50 b, stk. 2. Lov om folkeskolen (lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005) indeholder i 6, stk. 1, og 10, stk. 1 og 2, følgende bestemmelser: 6. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser. 10. Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner efter 5-8 og 9, stk Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år. Stk. 2. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Bemyndigelsen i 10, stk. 1, er udnyttet ved Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 571 af 23. juni 2003, om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og ob- SIDE 8

9 målet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområdet (slutmål) og trinmål (Fælles mål), som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 737 af 14. juli I bekendtgørelsens 5 og 6, stk. 2 og 3, er der fastsat følgende bestemmelser: 5. Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i bibelske fortællinger, der sætter dem i stand til at 1) udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente, 2) diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen og 3) gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen. Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng, der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er, 2) gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, 3) vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark, 4) forholde sig til kirkelige retninger i vor tid, 5) formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer og 6) tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform. I bilag 1, nr. 3 til bekendtgørelsen fastsættes trinmålene for kristendomskundskab. For så vidt angår undervisningen i Bibelske fortællinger og Kristendommen og dens forskellige udtryk i nutidig og historisk sammenhæng er disse følgende: Efter 3. klassetrin Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis tale med om indholdet af bibelske fortællinger SIDE 9

10 sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om, hvad kristendom er genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger og i landskabet kende til kirkens indretning og udsmykning udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme samtale om udvalgte symboler synge og samtale om salmer og sange. Efter 6. klassetrin Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente skelne mellem forskellige genrer i Bibelen kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger erkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er bruge salmer og sange som udtryksform samtale om salmer og sange som religiøse udtryk. Efter 9. klassetrin Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng SIDE 10

11 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet forholde sig til andre kristne trossamfund forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling. Tilsynet har gennemgået Ålholm Skoles Læseplan for Kristendomskundskab, 1. maj 2002, revideret december Tilsynet finder på den baggrund i lighed med Undervisningsministeriet, at Ålholm Skoles læseplan ikke lever op til lovgiv ningens krav. Efter folkeskolelovens 40, stk. 3, godkender kommunalbestyrelsen skolernes læseplaner. Som anført i Undervisningsministeriets udtalelse er det kommunalbestyrelsen, som i kraft af sit overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, må påse, at læseplanen er udformet på en sådan måde, at den er i overensstemmelse med lovgivningen. Det er herefter Tilsynets opfattelse, at Borgerrepræsentationens godkendelse af læseplanen er ulovlig. Det er således ikke indarbejdet i læseplanen, at kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom, som det er fastsat i folkeskolelovens 6, stk. 1, og det kan ikke ud af læseplanen ses, at undervisningen tager udgangspunkt i kristendommen, jf. 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 571 af 23. juni Endvidere finder Tilsynet ikke, at skolens læseplan opfylder fagets formål, slut- og trinmål inden for kundskabsområderne Bibelske fortællinger og Kristendommens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng. Som der er nærmere redegjort for i Undervisningsministeriets brev af 6. april 2005 er det således ikke muligt at se af læseplanen, at eleverne efter 3. klassetrin blandt andet skal kunne kende fortællinger i det Gamle og Nye Testamente, gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis, tale med om indholdet af bibelske fortællinger og sætte indholdet i bibelske fortællinger i forhold til nutiden. En tilsvarende manglende efterlevelse af kundskabsområderne Bibelske fortællinger og Kristendommen og dens forskelli- SIDE 11

12 ge udtryk i historisk og nutidig sammenhæng gælder efter Tilsynets opfattelse for læseplanens indhold i 2. og 3. fase. Tilsynet finder overordnet, at hele grundlaget for beskrivelserne i skolens læseplan alene er kundskabsområderne Livsfilosofi og etik og Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. At det af forordet til læseplanen er anført, at man er bevidst om, at Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den evangelist-lutherske kristendom, og at det i læseplanen er anført, at for alle tre faser gælder det, at eleverne skal møde et indhold, som gør det muligt for dem at tilegne sig de kundskaber og færdigheder, som fremgår af fagets trinmål, ændrer efter Tilsynets opfattelse ikke på denne vurdering. Som konsekvens af ovenstående anser Tilsynet Borgerrepræsentationens beslutning af 12. maj 2005 for at være i modstrid med lovgivningen. Tilsynet skal på den baggrund anmode Borgerrepræsentationen om på førstkommende møde at træffe beslutning om at trække godkendelsen af læseplanen tilbage og sikre, at der fastsættes en ny læseplan, der opfylder lovgivningens krav. På baggrund af oplysningerne i Københavns Kommunes notat af 1. marts 2005 sammenholdt med dagsordenen for Uddannelses- og Kulturudvalgsmødet den 1. juni 2005 om, at Frederikssundsvejens Skole har en af Københavns Borgerrepræsentation godkendt læseplan, som er identisk med Ålholm Skoles, skal Tilsynet endvidere anmode Borgerrepræsentationen om at tage tilsvarende skridt i forhold til denne skole. Tilsynet skal anmode om at få tilsendt en udskrift af beslutningsprotokollen umiddelbart efter Borgerrepræsentationens møde. Det er Tilsynets opfattelse, at dersom Københavns Borgerrepræsentation ikke beslutter at efterkomme Tilsynets anmodninger, vil det fornødne klare grundlag for anvendelse af sanktioner efter styrelseslovens 50 b, stk. 1, være til stede. Tilsynet har herved navnlig lagt vægt på, at Undervisningsministeriet ved brev af 6. april 2005 har udtalt, at der foreligger en klar ulovlighed, der er så alvorlig, at anvendelse af sanktioner skønnes påkrævet. Med venlig hilsen SIDE 12

13 Bente Flindt Sørensen statsamtmand/ Kristine Queitsch kontorchef SIDE 13

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Kristendomskundskab Fælles Mål

Kristendomskundskab Fælles Mål Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20 Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,

Læs mere

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s Klasse: 8.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18 Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Z Kommunalbestyrelse. 23. september 2008 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR.

Z Kommunalbestyrelse. 23. september 2008 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR. Z Kommunalbestyrelse Ved brev af 3. juli 2008 har Skolestyrelsen rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland angående Z Kommunes udarbejdelse af kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007. 23.

Læs mere

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

Kristendomskundskab Faghæfte 2019 Kristendomskundskab Faghæfte 2019 Kristendomskundskab Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 21 Undervisningsvejledning 47 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne

Læs mere

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at kommunen har fremfundet de sager, som det

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent X dagblad v/journalist NN Ved e-mail af 29. april 2009 rettede du henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland angående Z Kommunes afgørelse af samme dato på aktindsigt efter offentlighedsloven i forhenværende

Læs mere

2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. 2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Resumé: udtalt, at det forhold, at et på mødet omdelt afstemningstema ikke har været tilgængeligt

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. 2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. Resumé: Udtalt, at et byrådsmedlem var berettiget til at fremsætte og få behandlet ændringsforslag ved 2. behandlingen af budgettet.

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Vedr.: Henvendelse om Skive Kommune

Vedr.: Henvendelse om Skive Kommune A 08-05- 2008 TILSYNET Vedr.: Henvendelse om Skive Kommune De har den 10. november 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Viborg om daværende Skive Kommune. Statsamtet Viborg videresendte den 13. december

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden Rønde. Beskyttede naturområder i Girafmosen

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden Rønde. Beskyttede naturområder i Girafmosen Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 30-03- 2011 TILSYNET Beskyttede naturområder i Girafmosen Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs har den 2. december 2009 rettet henvendelse til

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en. Kommune.

Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en. Kommune. Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en kommune. 30-10- 2008 TILSYNET Vedrørende godkendelse af ændrede vedtægter for det kommunale fællesskab Fælleskøkkenet Elbo I/S. Fredericia Kommune har

Læs mere

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1 Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom

Læs mere

Som medlem af Enhedslisten i Vordingborg Kommunalbestyrelse har De rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Det kommunale Tilsyn.

Som medlem af Enhedslisten i Vordingborg Kommunalbestyrelse har De rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Det kommunale Tilsyn. Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Vordingborg Kommunes borgmester har handlet i overensstemmelse med styrelseslovens 8, stk. 4 ved at sammenskrive et forslag til dagsordenen 24-09- 2008 Som medlem

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen

Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen Resume: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at vi ikke vil rejse en tilsynssag, fordi vi efter de foreliggende oplysninger

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke grundlag for at antage, at Tårnby Kommune havde handlet i strid med offentlighedsloven ved afgørelser om aktindsigt

Læs mere

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn Statsforvaltningens udtalelse til borger: Henvendelse vedrørende oplysning om navn på

Læs mere

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 24. juli 2008 til en borger

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 24. juli 2008 til en borger Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 24. juli 2008 til en borger 24-07- 2008 Vedr. Deres henvendelse om aktindsigt TILSYNET Statsforvaltningen Midtjylland har den 31. marts 2008 modtaget Deres henvendelse

Læs mere

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt. 2016-42186 Testresultater og testopgaver i relation til nationale test i skolerne ikke undergivet retten til aktindsigt Dato: 05-08-2016 Statsforvaltningens udtalelse til en borger: Henvendelse vedrørende

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab 16-09- 2008 Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningen har modtaget revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskab

Læs mere

TILSYNET MED KOMMUNERNE OG REGIONSRÅDET I REGION HOVEDSTADEN STATSFORVALTNINGEN HOVEDSTADEN BORUPS ALLÉ 177, BLOK D- E 2400 KØBENHAVN NV

TILSYNET MED KOMMUNERNE OG REGIONSRÅDET I REGION HOVEDSTADEN STATSFORVALTNINGEN HOVEDSTADEN BORUPS ALLÉ 177, BLOK D- E 2400 KØBENHAVN NV Udtalelse om, hvorvidt to økonomiudvalgsmedlemmer i Gribskov Kommune, der af kommunen er udpegede til bestyrelsen i et kommunalt ejet aktieselskab, er inhabile i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø

Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø 06-12- 2007 TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK De har i brev af 12. januar 2005 rettet henvendelse til Naturklagenævnet med anmodning

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet.

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet. A 22-07- 2008 Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet. De har ved brev af 31. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Holstebro Byråd Kirkestræde Holstebro. Brugerbetaling for godkendelse af og tilsyn med husdyrbrug

Holstebro Byråd Kirkestræde Holstebro. Brugerbetaling for godkendelse af og tilsyn med husdyrbrug Holstebro Byråd Kirkestræde 11 7500 Holstebro 24-11- 2010 TILSYNET Brugerbetaling for godkendelse af og tilsyn med husdyrbrug Dansk Landbrugsrådgivning, LandboThy, har den 17. juni 2009 rettet henvendelse

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger.

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger. Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C 09-06- 2008 Vedr. afslag til stillingsansøger. A har ved brev af 13. december 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes

Læs mere

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet Ankestyrelsens brev til en borger Dato: 12-06-2017 Henvendelse vedrørende aktindsigt Slagelse Kommune har den 1. juli 2016 fremsendt en klage af 20. juni 2016

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Jeg bad desuden om at blive underrettet om resultatet af arbejdet med at udbygge regionskommunens

Jeg bad desuden om at blive underrettet om resultatet af arbejdet med at udbygge regionskommunens FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 20. marts 2007 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 2) om min inspektion den 2. og 3. november 2004 af Bornholms Regionskommune. I rapporten bad jeg kommunen om oplysninger

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal og Hørsholm kommuner ikke kan overlade vedtagelsen af planen for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab til den

Læs mere

BORGERREPRÆSENTATIONEN. for mødet den , kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal

BORGERREPRÆSENTATIONEN. for mødet den , kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal BORGERREPRÆSENTATIONEN REFERAT for mødet den 19.06.2013, kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal 40. Medlemsforslag om uvildig undersøgelse af forekomsten af øv-dage (2013-92548) 1 BORGERREPRÆSENTATIONEN

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem 10-12- 2007 Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem har i brev af 3. juli 2006 rettet henvendelse

Læs mere

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt Ankestyrelsens udtalelse til en journalist 2017-84059 Dato: 31-01-2018 Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt Du har den 28. november 2017 klaget over Region Syddanmarks afgørelse

Læs mere

Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen.

Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Vedr. Deres klage over Skanderborg Kommune. De har ved brev af 11. februar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse

Læs mere

Trafikselskabet Movia Toftegårds Plads 2500 Valby. Sendt pr e-post

Trafikselskabet Movia Toftegårds Plads 2500 Valby. Sendt pr e-post Trafikselskabet Movia Toftegårds Plads 2500 Valby Sendt pr e-post Resumé: Udtalt at repræsentantskabet for Trafikselskabet Movia skriftligt kan godkende bestyrelsens forslag til en angivet vedtægtsændring

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune har handlet i strid med serviceloven og retssikkerhedsloven ved i perioden fra den 7. oktober 2008 til den

Læs mere

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Frmålet med undervisningen i kristendmskundskab er, at eleverne pnår kundskaber til at frstå den religiøse dimensins betydning fr livspfattelsen hs det enkelte menneske g dets frhld til andre. Stk. 2.

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 124.27C.021 Fremsat den 31. oktober 2008 af undervisningsministeren

Læs mere

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588 Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588 04-10-2018 1. Indledning

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387 2015-71331 Statsforvaltningens brev til Region Syddanmark Dato: 31-10-2016 Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387 Statsforvaltningen har den 13. juli 2016 anmodet Region

Læs mere

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist.

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist. Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger Statsforvaltningens brev en til journalist. 2015-13448 Dato: 08-0 1-2016 Henvendelse vedrørende Region Hovedstaden om aktindsigt Du har den

Læs mere

2006-12-12. Frederiksborg Amtskommune. Manglende kompetence.

2006-12-12. Frederiksborg Amtskommune. Manglende kompetence. 2006-12-12. Frederiksborg Amtskommune. Manglende kompetence. Resumé: Udtalt at statsamtet ikke har kompetence til at behandle klager over anlæggelse af sti om en sø og om stiudlæget er i strid med fredningsbestemmelser,

Læs mere

Udtalelse om Egedal Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2

Udtalelse om Egedal Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2 Ankestyrelsens brev til Egedal Kommune Udtalelse om Egedal Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2 [A] har den 19. juni 2017 skrevet til Ankestyrelsen om Egedal Kommunes offentliggjorte

Læs mere

Fredensborg Kommune Rådhuset Egevangen 3 B 2980 Kokkedal. Henvendelse vedrørende Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune Rådhuset Egevangen 3 B 2980 Kokkedal. Henvendelse vedrørende Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Rådhuset Egevangen 3 B 2980 Kokkedal 03-07- 2013 Tilsynet Statsforvaltningen Henvendelse vedrørende Fredensborg Kommune Statsforvaltningen har den 31. januar 2013 modtaget en henvendelse

Læs mere

Statsforvaltningen, Tilsynet Storetorv Aabenraa Statsforvaltningen, Tilsynets sagsnummer

Statsforvaltningen, Tilsynet Storetorv Aabenraa Statsforvaltningen, Tilsynets sagsnummer Statsforvaltningen, Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14

Læs mere

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet

Læs mere

Allerød Kommune høring af ældrerådet

Allerød Kommune høring af ældrerådet Allerød Kommune høring af ældrerådet Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Allerød Kommune ikke har tilsidesat reglerne i serviceloven om høring af ældrerådet i forbindelse med vedtagelse

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Samsø Kommunalbestyrelse Langgade 1 Tranebjerg 8305 Samsø. Kommunalbestyrelsers ret til information ved kommunalbestyrelsens

Samsø Kommunalbestyrelse Langgade 1 Tranebjerg 8305 Samsø. Kommunalbestyrelsers ret til information ved kommunalbestyrelsens Samsø Kommunalbestyrelse Langgade 1 Tranebjerg 8305 Samsø 10-11- 2010 Kommunalbestyrelsers ret til information ved kommunalbestyrelsens budgetbehandling samt postlister TILSYNET Medlemmer af den daværende

Læs mere

Statsforvaltningens brev af til en journalist

Statsforvaltningens brev af til en journalist Statsforvaltningens brev af 1.10.2010 til en journalist 01-10- 2010 TILSYNET MED KOMMUNERNE Du har ved e-mail af 24. og 28. september 2009 klaget over Varde Kommunes afslag på aktindsigt i dokument nr.

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej Viborg. Viborg Kommunes sagsnr. 2010/44678

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej Viborg. Viborg Kommunes sagsnr. 2010/44678 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 08-12- 2010 TILSYNET Viborg Kommunes sagsnr. 2010/44678 Statsforvaltningen Midtjylland, fører i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem 21-03- 2011 Du har den 19. oktober 2009 på vegne af Fælleslistens byrådsmedlemmer rettet henvendelse til Statsforvaltning Syddanmark

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 5. marts 2007 til en borger

Statsforvaltningens skrivelse af 5. marts 2007 til en borger Statsforvaltningens skrivelse af 5. marts 2007 til en borger De har som medlem af pårørenderådet ved Plejehjemmet Søbo, ved skrivelse af 28. november 2006 klaget til det daværende Statsamtet Sønderjylland,

Læs mere

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke sandsynliggør, at Københavns Kommune har handlet i strid med reglerne om ytringsfrihed, da den kommunale medarbejder ikke handlede

Læs mere

1 S DEC INDGÅET STATSFORVALTNINGEN. Aabenraa Kommune. Skelbækvej Aabenraa. Vedr. oprettelse af et fælleskommunalt taxinævn

1 S DEC INDGÅET STATSFORVALTNINGEN. Aabenraa Kommune. Skelbækvej Aabenraa. Vedr. oprettelse af et fælleskommunalt taxinævn STATSFORVALTNINGEN Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 Aabenraa Kommune 1 S DEC. 2013 INDGÅET 18 12 2013 Tilsynet Vedr. oprettelse af et fælleskommunalt taxinævn Ved brev af 27. maj 2013 har Sønderborg og Aabenraa

Læs mere