Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det?"

Transkript

1 Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det? Af Marianne Møller, ergoterapeut, Ergoterapiafdelingen på Odense Universitetshospital. Medforfatter på analysedelen af den kvantitative del: Kristian Kidholm, cand. rer. soc., Forskningsog MTV-afdelingen på Odense Universitetshospital. Resumé Undersøgelse bestående af to dele foretaget i Ergoterapiafdelingen på Odense Universitetshospital. En kontrolleret klinisk undersøgelse: "Effektmåling af øget ergoterapeutisk indsats til patienter med en hoftenær fraktur på Odense Universitetshospital" (kvantitativ)og en interviewundersøgelse: Hvilke forhold påvirker udskrivelsen og hverdagen efter udskrivelsen hos patienter med en hoftenær fraktur? (kvalitativ). Formålet med det kvantitative projekt var at undersøge, om patienter med en hoftenær fraktur profiterer af øget ergoterapeutisk træning under indlæggelse i forhold til daglige færdigheder. I undersøgelsen deltog i alt 60 patienter fordelt på to grupper - 24 patienter i interventionsgruppen og 36 patienter i kontrolgruppen. Interventionsgruppen modtog et udvidet ergoterapeutisk tilbud, og kontrolgruppen modtog et modificeret tilbud af den nuværende ergoterapeutiske indsats. Data blev indsamlet ved brug af COPM, Barthel, Euroqol og et til formålet udarbejdet Ergoterapeutisk skema (undersøger patienternes tryghed i forhold til at opholde sig i eget hjem) samt et dataark. Ud fra den kvantitative undersøgelse kan der samlet ikke vises nogen signifikant forskel på de to grupper med den ekstra indsats, der er givet i undersøgelsen. Meget tyder dog på, at træning af de daglige aktiviteter under indlæggelsen har positiv effekt på flere ting: højere funktionsniveau, større tryghed ved udførelse af ADL og større selvstændighed. I den kvalitative undersøgelse var formålet at undersøge, hvordan patienter med en hoftenær fraktur oplever at blive udskrevet til eget hjem, og hvilke ændringer de oplever i hverdagen efter udskrivelsen. Undersøgelsen bygger på interviews af 7 patienter foretaget i disses hjem 3-9 måneder efter udskrivelsen. Interviewene blev optaget på bånd, og transskriptionerne blev analyseret og kategoriseret ved brug af indholdsanalyse, og det er således patienternes egne oplevelser, der fremstår i undersøgelsen. Efter analysen fremstår to hovedkategorier: Forhold der påvirker udskrivelsen og Forhold der påvirker hverdagen efter udskrivelsen. Der gives udtryk for, at det, der påvirker udskrivelsen, er selve udskrivelsen og hjemkomsten. I forhold til hverdagen efter udskrivelsen er det måden at udføre de daglige aktiviteter på, utryghed, brug af hjælpemidler, smerter og anden sygdom, der påvirker denne. Undersøgelsen viser, at patienterne grundlæggende ønsker at være så selvstændige som muligt og giver blandt andet anledning til overvejelser omkring planlægningen af udskrivelser samt planlægning og udførelse af behandling under indlæggelse og efter udskrivelse. 1

2 1. Indledning Antallet af hoftebrud er fordoblet indenfor de sidste 15 år i Danmark, og det forventes forsat at stige, primært fordi der bliver flere og flere ældre. Over 80 % af patienterne med hoftebrud er over 65 år. Denne patientgruppe har det største sengedagsforbrug i Danmark. Mange af patienterne genvinder aldrig det funktionsniveau, de havde før indlæggelsen, og omkring en tiendedel af patienterne med en hoftenær fraktur udskrives til plejehjem. [1] Efter at have været med til at beskrive rehabiliteringsindsatsen omkring patienter med en hoftenær fraktur på Odense Universitetshospital, [2] ønskede Ergoterapiafdelingen at øge kvaliteten på den ergoterapeutiske indsats overfor denne patientgruppe. Ergoterapiafdelingen iværksatte derfor en undersøgelse: Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det? Projektet består af to dele: En kontrolleret klinisk undersøgelse: "Effektmåling af øget ergoterapeutisk indsats til patienter med en hoftenær fraktur på Odense Universitetshospital" (kvantitativ del), hvor formålet var at undersøge, om patienter med en hoftenær fraktur profiterer af øget træning i forhold til daglige færdigheder, inden de bliver udskrevet. Og en interviewundersøgelse: Hvilke forhold påvirker udskrivelsen og hverdagen efter udskrivelsen hos patienter med en hoftenær fraktur? (kvalitativ del), hvor formålet var at belyse: Hvordan oplever patienter at blive udskrevet til eget hjem efter at have været indlagt med en hoftenær fraktur? Hvilke ændringer oplever de i hverdagen efter udskrivelsen? Hvad betyder disse ændringer for patienterne? Den kvantitative del af projektet har undervejs skiftet projektterapeut. Ergoterapeut Dorte Falkenberg startede projektet op, hvorefter ergoterapeut Susanne Madsen overtog i en periode. Fra maj 2004 har ergoterapeut Marianne Møller været projektansvarlig og har opgjort resultaterne. Den kvalitative del er udført af ergoterapeut Marianne Møller. For begge undersøgelser gælder det at: Projektprotokollen og Patientinformationspjecen blev den 31. oktober 2002 fundet i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, og der er dermed givet tilladelse til undersøgelsen af Den Videnskabsetiske Komité for Vejle og Fyns Amter. Effektmåling af øget ergoterapeutisk indsats til patienter med en hoftenær fraktur (kvantitative del) 2. Deltagere og metode 2.1 Deltagere Efter gennemførelsen af et pilotprojekt omfattende 17 patienter blev in- og eksklusionskriterierne således: 2

3 Inklusionskriterier Patienter indlagt på ortopædkirurgisk afdeling med diagnoserne: o Fractura Collum Femoris (kode S 72 0) o Fractura Perthtrohanterica Femoris (kode S 72 1) o Fractura Subtrochanterica Femoris (kode S 72 2) Patienter der er kognitive velfungerende Eksklusionskriterier Patienter med demens Patienter der overflyttes til andet sygehus eller afdelinger Patienten udskrives til aflastning/plejehjemsplads Egnede patienter indlagt på afdeling O3, Odense Universitetshospital, blev i perioden fra den 1. februar 2003 til den 31.oktober 2004 spurgt om at deltage i projektet. Undersøgelsen er en kontrolleret klinisk undersøgelse, hvor fordelingen til de to grupper foregik ved, at patienter født i lige år kom i interventionsgruppen, og patienter født i ulige år kom i kontrolgruppen. Undersøgelsen er ikke blinded. På grund af andre projekter på afdeling O3 blev antallet af patienter indskrænket, hvilket betød, at indsamlingsperioden blev udvidet for at få så stort et undersøgelsesmateriale som muligt. Målet var 50 patienter i hver gruppe, men der var ved projektets afslutning undersøgt 36 kontrolpatienter og 24 interventionspatienter (Figur 1). Antallet af patienter er ikke udtryk for antallet af patienter med en hoftenær fraktur indlagt på afdeling O3. I materialet indgår udelukkende de patienter, der indvilligede i at deltage, patienter som boede i det optageområde, der var blevet tildelt, og de patienter som nåede at være med inden udskrivelse. Figur 1. Population (n = antal) Kontrolgruppe n=51 Interventionsgruppe n=43 - demens n=2 - overflyttet til anden afdeling n=2 Opfyldte eksklutionskriterier n=4 Opfyldte eksklutionskriterier n=6 - demens n=4 - overflyttet til anden afdeling n=1 - overflytttet til aflastning n=1 - Komplikationer/anden sygdom n=3 - - samarbejde om COPM n=3 - Udskrevet n=1 - Trak sig fra projektet n=2 - Død n=2 Opfyldte inklusionskriterier n=47 Data til analyse n=36 Opfyldte inklusionskriterier n=37 Data til analyse n=24 - Komplikationer/anden sydom n=3 - - samarbejde om COPM n=1 - Udskrevet n=4 - Trak sig fra deltagelse n=2 - Data forkert registreret n=2 - Andet n=1 Interventionsgruppen på 24 patienter modtog et udvidet ergoterapeutisk tilbud bestående af: Interview vedrørende aktivitetsudførelse indenfor egenomsorg, arbejde og fritid (COPM) senest 2 dage post-operativt. Træning af relevante ADL-aktiviteter. Træning i brugen af relevante hjælpemidler. Hjemmetræning umiddelbart efter udskrivelsen. Her kunne de udleverede hjælpemidler også afprøves i hjemmet. 3

4 Eventuelt hjemmebesøg, hvis afdelingen eller hjemkommune skønnede det nødvendigt. Revurdering efter 4 måneder af aktivitetsudførelse indenfor egenomsorg, arbejde og fritid. Kontrolgruppen på 36 patienter modtog et modificeret tilbud af den nuværende ergoterapeutiske indsats: Interview vedrørende aktivitetsudførelse indenfor egenomsorg, arbejde og fritid (COPM) senest 4 dage postoperativt. Udlevering og instruktion i brugen af relevante hjælpemidler. Eventuelt hjemmebesøg, hvis afdelingen eller hjemkommune skønnede det nødvendigt. Revurdering efter 4 måneder af aktivitetsudførelse indenfor egenomsorg, arbejde og fritid. Forskellen på interventionen var først og fremmest målrettet ADL-træning under indlæggelse og eventuel hjemmetræning til patienterne i interventionsgruppen. Der blev således brugt ca. 2-3 timer på hver patient i kontrolgruppen og ca. 4-5 timer mere på hver patient i interventionsgruppen. Det var projektterapeutens ansvar at in- og ekskludere de henviste patienter, at fordele dem i den rigtige gruppe samt at sikre, at patienten havde givet samtykke til at deltage. Herefter startede dataindsamlingen 2-3 dage post operativ af de ergoterapeuter, der var tilknyttet den pågældende ortopædkirurgiske afdeling Metode Dataindsamlingsmetoder Dataark Er udarbejdet til projektet og indeholder oplysninger om f.eks. civilstand, bolig, børn o.s.v. Er udfyldt af projektterapeuten med data fra cardex og patienten selv Barthel Skalaen er en ADL-skala og udtrykker patientens grad af uafhængighed i forhold til personlige daglige færdigheder. Oplysningerne kan indsamles ved observation, ved samtale med patienten (evt. pårørende) samt fagpersoner [3] COPM (Candian Occupational Performance Measure) Udføres ved interview, hvor patienten angiver, hvor betydningsfuld aktiviteten er for patienten, hvor godt patienten udfører aktiviteten, og hvor tilfreds patienten er med udførelsen [4]. Kan således måle patientens selvoplevede udvikling i aktivitetsudførelse hos den enkelte patient over tid Ergoterapeutisk spørgeskema Er udarbejdet til projektet med det formål at undersøge patientens tryghed i forhold til at opholde sig i eget hjem Euroqol Er et standardiseret redskab til måling af helbredsrelateret livskvalitet. Data er en egenvurdering, hvor data er selvrapporterede fra patienten. Dataindsamling foregår ved interview [5]. 4

5 Tabel 1. Indsamlingsmetoder: Metode Hvordan Indhold Tidspunkt COPM Interview af patienten på afdelingen Patientens egenopfattelse Under indlæggelse 4 måneder efter Barthel Euroqol 5d Ergoterapeutisk spørgeskema Dataark Overførelse af data fra cardex Interview af patienten på afdelingen Interview af patienten på afdelingen Overførelse af data fra cardex, eventuelt suppleret med oplysninger fra patienten af aktivitetsudførelse Selvrappporterede data om patientens grad af uafhængighed i forhold til personlige daglige færdigheder Patientens egenvurdering af livskvalitet Patientens tryghedsniveau i forhold til udskrivelse og ophold i eget hjem Oplysninger om civilstand, boligform, børn o.s.v. udskrivelse Før indlæggelse Under indlæggelse 4 måneder efter udskrivelse Før indlæggelse Under indlæggelse 4 måneder efter udskrivelse Før indlæggelse Under indlæggelse 4 måneder efter udskrivelse Ved opstart af patienten Analysemetoder Dataark Ved analyse af alder er anvendt T-test. Ved analyse af køn og civilstand er anvendt Chi-i-anden test Barthel Forskelle mellem interventionsgruppens og kontrolgruppens evne til at udføre dagligdags aktiviteter er undersøgt ved regressionsanalyse. Den anvendte model er en ordered logit model, og modellen er tidligere anvendt ved analyse af ADL-score af f.eks. Bradley et al. [6] Der er foretaget analyse på 4 udvalgte aktiviteter: bad, personlig toilette, af- og påklædning og toiletbesøg COPM (Candian Occupational Performance Measure) Forskellen mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe er testet ved Willcoxon rang-sum test. Oplysningerne fra COPM er også analyseret ved at se på andelen af patienter i henholdsvis interventions- og kontrolgruppen, som opnår en fremgang, tilbagegang eller status quo. Den statistiske analyse er sket ved chi-i-anden test Ergoterapeutisk spørgeskema Forskelle mellem interventionsgruppens og kontrolgruppens evne til at udføre dagligdags aktiviteter undersøges ved regressionsanalyse (ordered logit model). 5

6 Euroqol Forskelle mellem grupperne er undersøgt ved T-test. 3. Resultater 3.1 Baggrundsvariabler Patienterne i interventionsgruppen er 5 år ældre i gennemsnit end kontrolgruppen. Forskellen er statistisk signifikant, og de to grupper er således ikke sammenlignelige, hvilket betyder, at det er nødvendigt at tage hensyn til forskellen i patienternes gennemsnitsalder i de to grupper, når data sammenlignes. Med hensyn til køn og civilstand er forskellene ikke statistisk signifikante, og de to grupper kan derfor sammenlignes på disse områder. 3.2 Barthel Det ses at: o At interventionen ikke har nogen statistisk signifikant effekt på patienternes evner vedrørende bad, personlig toilette og af- og påklædning. o At interventionen har effekt på patienternes udførelse af toiletbesøg. Dog er der statistiske problemer i denne model på grund af for lille variation i data, idet alle 24 patienter i interventionsgruppen har den højeste score ved måling på denne aktivitet. o Kønnet har ikke nogen betydning for, hvordan man udføre ADL efter 4 måneder. o Jo ældre patienten er, jo lavere er ADL-scoren. o Jo højere scoren er i forhold til bad ved udskrivning, jo højere er scoren efter 4 måneder. 3.3 COPM Da de to grupper er statistisk signifikant forskellige ved udskrivelsen, kan de ikke sammenlignes 4 måneder senere. Scoren for ændringer i udførelse er højere hos interventionsgruppen end hos kontrolgruppen, men forskellen er ikke statistisk signifikant, og det kan ikke konkluderes, at interventionsgruppen har opnået større fremgang end kontrolgruppen. Ændringer i udførelse og tilfredshed (Se figur 2 & 3) I forhold til udførelsen ses det, at 92% af patienterne i interventionsgruppen opnår en forbedring mod kun 83% i kontrolgruppen. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Tilsvarende gælder med hensyn til tilfredsheden, hvor andel af patienter, der oplever fremgang, er størst i interventionsgruppen, uden at forskellen dog er statistisk signifikant. Figur 2. Ændringer i udførelse på personniveau. 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 6 Fremgang Tilbagegang Status quo Kontrolgruppe Interventionsgruppe

7 Figur 3. Ændringer i tilfredshed på personniveau. 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Fremgang Tilbagegang Status quo Kontrolgruppe Interventionsgruppe 3.4 Ergospørgeskema Det ses: o At interventionen kun i et tilfælde har statistisk signifikant effekt på patienternes svar. Nemlig vedrørende vedrørende fald udenfor hjemmet. Sammenhængen har imidlertid den modsatte retning af det forventede, idet patienterne i interventionsgruppen udtrykker, at de er mere bange for at falde udenfor end patienterne i kontrolgruppen. For de øvrige 4 spørgsmål er der ikke fundet statistisk signifikante sammenhænge. o At der ikke er forskel i tilstanden før indlæggelsen hos de to grupper. o Ved udskrivning er der lidt højre værdier i forhold til før indlæggelse, hvilket viser, at patienterne er mere usikre end før indlæggelsen. Kun i forhold til at udføre ADL ses en lille forskel mellem interventions- og kontrolgruppen, hvor interventionsgruppen er lidt mere usikker. Dette kan skyldes interventionsgruppens højere alder. o 4 måneder efter udskrivelsen ses det, at patienterne fra interventionsgruppen er mere utrygge i forhold til at falde udenfor end kontrolgruppen. 3.5 EuroQol-data Det ses: o At patienternes gennemsnitlige helbredsrelaterede livskvalitet er højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen ved udskrivning. Forskellen er statistisk signifikant forskellig, mens gennemsnitsværdier efter 4 måneder ikke er statistisk signifikant forskellige. 7

8 Forhold der påvirker udskrivelsen og hverdagen efter udskrivelsen hos patienter med en hoftenær fraktur (kvalitativ) 4. Deltagere og metoder 4.1 Patienter Der blev interviewet 8 patienter, der alle havde deltaget i "Effektmåling af øget ergoterapeutisk indsats til patienter med en hoftenær fraktur på Odense Universitetshospital". Kun patienter, der indenfor de sidste 9 måneder havde deltaget i ovennævnte projekt og patienter uden demens, blev valgt for at sikre, at de forsat kunne huske udskrivelsen og dens omstændigheder. I forhold til interviewene blev patienterne kontaktet telefonisk af projektterapeuten og spurgt, om de ville deltage i et interview og fik forklaret målet med interviewet, hvorefter de gav mundtligt samtykke. 4.2 Dataindsamling Der er valgt at arbejde efter den kvalitative metode i et fænomologisk perspektiv, fordi der ønskes viden om patienternes erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger. [7] Ud fra målformuleringen blev der udarbejdet en semistruktureret interviewguide. Interviewguiden er gennemlæst af en til projektet tilknyttet antropolog og sammenholdt med målformuleringen. Et pilot interview blev udført og hørt igennem sammen med antropologen. Dette for at gennemgå indholdet af spørgsmålene, for at validere interviewteknikken og for at bevidstgøre så meget af interviewerens forforståelse som muligt. Alle interviewene, som varede ca. 45 minutter hver, blev foretaget af projektterapeuten i patientens eget hjem 2-9 måneder efter udskrivelsen. Båndene blev efterfølgende transskriberet af en sekretær. Interviewene blev transskriberet ordret med pauser, stemmestyrke og lignende. 4.3 Dataanalyse Efter at alle interviewene var transskriberet, blev et interview sorteret fra, idet patientens hustru havde deltaget i interviewet, og det viste sig overvejende at være hendes oplevelse af mandens udskrivelse, der var fremkommet. Således endte antallet af interviewede patienter på 7 personer (Tabel 2). Tabel 2. Patientfordeling på alder, køn, civilstand og pensionsstatus Alder Kvinder Mænd Gift Enke Efterlønsmodtager Pensionist I alt Herefter blev transskriptionerne analyseret kvalitativt ved brug af indholdsanalyse. [8] Først blev de meningsbærende enheder fundet i teksten. Disse blev omskrevet til koder for at finde essensen af udtalelserne. Herefter blev koderne reduceret og rubriceret efter temaer til et højere abstraktionsniveau til subkategorier på 3 niveauer. Disse blev til sidst grupperet i to kategorier: Forhold der påvirker udskrivelsen og Forhold der påvirker hverdagen efter udskrivelsen (Tabel 3). 8

9 Således er det forsøgt at sikre en sammenhæng fra de rå data til koder til subkategorier til kategorier og tilbage igen. Tabel 3. Eksempler på processen i indholdsanalyse ifølge Jensen og Petersson [8] Interviewguide Meningsbærende enheder Koder Subkategori Niveau 1 Subkategori Niveau 2 Subkategori Niveau 3 Hvordan var det Og jeg syntes jo, Synes det Forkert at Oplevelse Selve at blive at det var forkert var forkert blive omkring udskrivelsen udskrevet efter at blive udskrevet, at blive udskrevet udskrivelsen indlæggelsen? når mit sukkertal udskrevet med højt var så højt fordi hendes blodsukker blodsukker var højt Kategorier Forhold der påvirker udskrivelsen Er der noget af det nævnte, du ikke kan, som du kunne før? og så har man jo dét - nu har vi badekar. Bruseren er inde i badekarret, ikke? men.. så er der jo noget, der hedder etagevask. Dét kan osse lade sig gøre! Har bruseren inde i badekarret, men så er der noget der hedder etagevask det kan også lade sig gøre Etagevask i stedet for bad Ændringer i udførelsen af daglige aktiviteter Udførelse af daglige aktiviteter (se definition) Forhold der påvirker hverdagen efter udskrivelsen 5. Resultater 5.1 Forhold der påvirker udskrivelsen Hjemmebesøg. Om der er foretaget et hjemmebesøg før udskrivelsen. Selve udskrivelsen. Om patienten føler sig klar til udskrivelse. Transporten hjem. Om patienten bliver afhentet til den aftalte tid, så eventuelle aftaler kan overholdes. Hjemkomsten. Påvirket af om de kommer hjem til et tomt hus, eller er der nogen til at tage imod dem. Hjælpemidler. Om de hjælpemidler, patienten skal bruge, er installeret. 5.2 Forhold der påvirker hverdagen efter udskrivelsen Udførelsen af de daglige aktiviteter: Overordnet gives der i forhold til udførelsen af de daglige aktiviteter udtryk for, at patienter ønsker så stor en grad af selvstændighed som muligt. Alle oplever, at udførelsen af de daglige aktiviteter tager længere tid, og at deres mobilitet er påvirket i mere eller mindre grad. I øvrigt har patienterne brug for hjælp fra henholdsvis det ikke-professionelle og det professionelle netværk for at klare de daglige aktiviteter. Patienterne oplever, at genoptræning er vigtig og påvirker udførelsen af de daglige aktiviteter. 9

10 Utryghed: Årsagen til at patienter er utrygge er, at de er bange for at falde, og det uanset om de lever alene eller sammen med en ægtefælle. De, som bor alene, er oftest mere utrygge ved at bevæge sig rundt, også i eget hjem. Hjælpemidler Hjælpemidlerne bruger patienterne dels for at blive mere selvstændige, men også til at skabe større tryghed og forebygge fald. Smerter Smerter fylder meget i hverdagen og giver anledning til bekymring om medicinforbruget. Anden sygdom Anden sygdom har selvfølgelig også indflydelse på udførelsen af de daglige aktiviteter. 6. Diskussion og konklusion 6.1 Validitet Kvantitative del Det kvantitative projektet har været i gang i en meget lang periode, hvilket primært skyldes, at det var vanskeligt at få det planlagte antal patienter i undersøgelsen på grund af flere projekter på afdeling O3. Den lange indsamlingsperiode har haft indflydelse på flere områder. For det første var der undervejs flere skift af projektterapeut, hvilket kan have betydet færre henviste patienter, eller at patienterne blev udskrevet, før data var indsamlet. For det andet har det været svært at bevare motivationen til dataindsamlingen, hvilket kan have påvirket grundigheden, hvormed data er indsamlet. Flere forskellige ergoterapeuter har skullet indsamle data, og der er ikke givet vejledning i, hvordan data indsamles. Dette har betydning for ensartetheden af indsamlingsmetode og kan have påvirket patienternes svar. [9] Undersøgelsen er ikke blinded, hvilket indebærer en risiko for påvirkning af projektterapeut eller den ergoterapeut, der indsamler data, ved for eksempel scoringen. Det lave antal patienter gør det svært at påvise statistisk sikre forskelle mellem de to grupper, ligesom det med det lave antal patienter må forventes, at vi kun finder mindre forskelle hos de to grupper. Gennemsnitsalderen i interventionsgruppen er højere end i kontrolgruppen. Det betyder, at man ved sammenligninger mellem de to grupper altid sammenligner med en yngre kontrolgruppe. Det gør det svært at måle en eventuel bedre udvikling hos interventionsgruppen end hos kontrolgruppen, idet den fysiske kapacitet generelt reduceres med stigende alder, hvilket kan nedsætte genoptræningspotentialet.[10] Rent statistisk forsøges det at tage højde for det problem, når data analyseres ved hele tiden at tage hensyn til alder. At revurderingen sker 4 måneder efter udskrivelsen kan have betydning for udfaldet af undersøgelsen. I undersøgelsen fra Hagsten et al.[11] finder de, at begge grupper får bedre funktionsniveau over tid, og at de efter 2 måneder næsten har samme score i forhold til ADL og IADL. Det kan betyde, at det efter 4 måneder ikke er muligt at registrerer nogen forskel mellem de to grupper Kvalitative del Det har i den kvalitative del ikke været muligt at præsenterer fortolkningerne for de interviewede patienter, således at de kunne afgøre gyldigheden af projektterapeutens tolkning. [7] Det er i stedet 10

11 forsøgt at validere patienternes udsagn undervejs i interviewet. Dette er gjort ved, at projektterapeuten tjekkede sin opfattelse af svaret ved for eksempel at spørge Har jeg forstået dig rigtigt, når jeg siger [12] Det er gennem indholdsanalysen forsøgt at sikre, at projektterapeutens fortolkninger holdes indenfor patienternes forståelseskontekst. Dette betyder, at det i høj grad er patientens udsagn og holdninger, der fremkommer, og at påvirkningen fra projektterapeutens forforståelse minimeres (se Tabel 3). Patienterne havde ikke før mødt projektterapeuten, og nogle var usikre på, hvad interviewet gik ud på før besøget. Andre var meget opmærksomme på, at projektterapeuten kom fra sygehuset og brugte lejligheden til at fremkomme med kritikpunkter fra indlæggelsen. Disse kritikpunkter kan have påvirket deres øvrige udtalelser i negativ retning. I hverdagen arbejder projektterapeuten ikke med patienter med en hoftenær fraktur. Dette har betydet begrænset erfaring med denne patientgruppe, hvilket gav mulighed for at høre det nye og det uventede i svarene, da disse ikke var kendt på forhånd. Projektterapeuten har på grund af begrænset tid ikke selv transskriberet interviewene, hvilket betyder, at den analytiske proces, der sker under transskriptionen, ikke er sket. Til trods for det lave antal interviewede patienter endte undersøgelsen med et varieret udvalg af udsagn med stor bredde. Denne variationsbredde giver mulighed for udvikling af nye hypoteser og for beskrivelse af flere nuancer. Samtidig er der paradokser og modsigelser i materialet, der viser, at livet ikke er enten-eller og som viser de spændingsfelter, der er en af den kvalitative forsknings styrker. [9] 6.2 Referenceramme/forforståelse Indgangen til projektet er projektterapeutens arbejde som ergoterapeut og de dertil hørende teoretiske referencerammer, som er en grundlæggende forståelse af, at hverdagens aktiviteter influerer på menneskers sundhed og livskvalitet. [13] Ved dataindsamlingen til den kvalitative del er det forsøgt at tage højde for dette blandt andet ved ikke kun at forfølge emner, der relaterer sig til det ergoterapeutiske arbejdsområde. Styringen af interviewene kan have betydet, at der er oplevelser i forløbet, som patienten ikke har fortalt om, og at der er emner, som ikke ville være kommet frem uden projektterapeutens spørgsmål. Der er også fremkommet emner, som skyldes projektterapeutens baggrund, men som viste sig ikke at være relevante for undersøgelsen, for eksempel hvor meget ergoterapeutisk træning patienterne fik under indlæggelsen. Endelig fremkom der også emner, der ikke blev spurgt om, for eksempel faldepisoden og smerter. 6.3 Diskussion Ved udførelsen af udvalgte ADL-aktiviteter (bad, personlig toilette, af- og påklædning og toiletbesøg) ses det, at selvom vi kontrollerer for køn, alder og tilstand ved udskrivelsen, så er der ingen forskel på de to grupper. Der er dog statistisk signifikans for, at jo højere score ved udskrivelsen, jo højere score 4 måneder efter i forhold til bad. Ved de øvrige aktiviteter er der tegn på, at jo bedre man udfører disse aktiviteter ved udskrivelsen, jo bedre udføres de 4 måneder efter udskrivelsen, men det er ikke statistisk signifikant. Undersøgelsen af Hagsten et al. [11] viser ligeledes, at jo bedre selvrapporteret evne i forhold til IADL ved udskrivelsen, jo bedre selvrapporteret evne ved undersøgelsen 2 måneder senere. Selvom der ved analysen af COPM ikke er grundlag for at konkludere, at den ekstra ergoterapeutiske indsats har nogen effekt, viser det dog, når man går ind på personniveau, at en 11

12 større andel af interventionsgruppen end kontrolgruppen har oplevet en fremgang i udførelse og tilfredshed (figur 6 og 7), men det er ikke statistisk signifikant. Modsat Hagsten et al s [11] undersøgelse ses der i denne undersøgelse ikke større fremgang hos interventionsgruppen end hos kontrolgruppen, når man ser på Barthel dataene. Hagsten et al. s [11] undersøgelse viser således, at en individuel ergoterapeutisk behandling (træning) inklusiv indføring i brugen af hjælpemidler har en klinisk effekt i den tidlige rehabiliteringsfase. Den markante forskel på fremgangen hos interventionsgruppen og kontrolgruppen i undersøgelsen fra Hagsten et al.[11] skal ses i lyset af udgangspunktet for den ergoterapeutiske indsats. Kontrolgruppen fik her kun konventionel pleje af plejepersonalet, hvilket er anderledes i forhold til kontrolgruppen i denne undersøgelse. Det tyder på, at der kræves en vis forskel på indsatsen til interventions- og kontrolgruppen, for at der kan registreres en effekt af indsatsen. Man kan således overveje, om der kunne have været opnået bedre resultater i denne undersøgelse, hvis det ergoterapeutiske tilbud til interventionsgruppen havde været mere intensivt. Det ekstra tilbud, der blev givet, har højest sandsynligt ikke været nok til at øge patienternes funktionsniveau sammenlignet med kontrolgruppen. Omvendt er man nødt til at være opmærksom på konsekvensen af en mindre indsats til disse patienter. Dette underbygges yderligere af de faglige anbefalinger for Patientforløb for rehabilitering af patienter med følger af hoftenære knoglebrud [5], der er et samarbejde mellem Fyns Amt og de fynske kommuner. Her anbefales der bl.a. daglig træning af PADL under indlæggelsen. Endvidere er der også det metodiske problem i forhold til sammenligningen af de to undersøgelser, at der i undersøgelsen fra Hagsten et al. [11] deltager flere patienter end i denne undersøgelse. Det er patienternes oplevelse, at genoptræning hjælper. I den kvalitative undersøgelse giver patienterne udtryk for, at den genoptræning de får i kommunalt regi i form af mobilitets- og konditionstræning, er af stor betydning. Det opleves, at det hjælper i forhold til mobiliteten. Genoptræning har dog også betydning for det sociale liv, idet nogle kun kommer ud af hjemmet, når de skal til genoptræning. Dette kan føre til overvejelse af, om træningen af de daglige aktiviteter skal lægges udenfor hjemmet. Ulempen ved dette kan være, at patienterne kan have vanskelig ved at overføre de afprøvede aktiviteter til hjemmet. At det er vigtigt for patienterne at kunne udføre de daglige aktiviteter og opnå en høj grad af selvstændighed i forhold til de daglige aktiviteter, understreges af patienternes oplevelser af hverdagen efter udskrivelsen. Måden, patienterne udfører de daglige aktiviteter på, ændres efter udskrivelsen, og de bliver afhængige af hjælp fra enten det ikke-professionelle netværk eller det professionelle netværk. Ændringerne er forskellige og på mange niveauer, men alle er opmærksomme på den. Et par ting går igen i udtalelserne: tingene tager længere tid, og mobiliteten er nedsat. Det sidste har indflydelse på andre aktiviteter som for eksempel at få købt ind og at komme til aktiviteter udenfor hjemmet, og for nogle har det medført, at de ikke længere kommer ud. Det betyder altså, at den nedsatte mobilitet kan føre til større eller mindre grad af isolering i hjemmet. Der tales ikke meget om betydningen af at få hjælp fra det professionelle netværk, hvorimod dette beskrives i forhold til det ikke-professionelle netværk. Det kan skyldes flere ting: at det er sværere at bede om hjælp fra pårørende og venner end at få den tilbudt fra det professionelle system, at man skylder dem større tak, og at det ikke-professionelle netværk er følelsesmæssigt involveret og mere omsorgsfuldt. 12

13 Om man har en ægtefælle eller ej ser ud til at have betydning for, om man får hjælpen fra det ikkeprofessionelle netværk eller fra det professionelle netværk. Hvis man har en ægtefælle, modtages der i mindre grad hjælp fra det professionelle netværk, og ægtefællen tager over. Dette kan rejse spørgsmålet om, hvordan ægtefællen oplever dette. Ændringerne i udførelsen af de daglige aktiviteter og afhængigheden af hjælp fører til frustration, og der gives på flere måde udtryk for, at man ønsker at være selvhjulpen: - det er svært, at tingene ikke er, som de plejer - det er svært at være afhængig af andres hjælp - det er svært at bede om hjælp Der udtrykkes ikke kun frustration over at skulle have andres hjælp, men også taknemlighed over at man kan få hjælp, når man har brug for det. Måske er der også er en positiv effekt ved at få hjælp, for eksempel at man ser mere til børnene end tidligere. I forhold til trygheden ved at udføre ADL, viser undersøgelsen fra Hagsten et al. [11] jo større angst for at udføre ADL 3-4 dage efter operationen, jo større angst for at udføre ADL ved undersøgelsen 2 måneder senere. I denne undersøgelse er der i et tilfælde (fald indenfor) statistisk signifikans for den forventede sammenhæng. Jo mere utryg ved udskrivelsen, jo mere utryg 4 måneder efter. Ved de øvrige (tryghed ved at være hjemme, falde udenfor og ved at udføre ADL) er der ikke statistisk signifikans, men fortegnet er positivt, hvilket tyder på, at jo mere tryg man er ved udskrivelsen, jo mere tryg er man 4 måneder efter. De interviewede patienter fortæller, at årsagen til, at de føler sig utrygge i hjemmet, primært er angsten for at falde igen. Denne angst påvirker deres mod på at udføre andre aktiviteter, som for eksempel at tage bad, at gå ud o.s.v.. Hagsten et al. s [11] undersøgelse viser, at også den psykologiske støtte ved træningen med en ergoterapeut under indlæggelsen var vigtig for at opmuntre og vise patienterne, at det er muligt og uskadeligt at udføre daglige aktiviteter kort efter operationen. Således kunne det tænkes, at erfaringen fra indlæggelsen med at kunne udføre forskellige daglige aktiviteter ville give større tryghed, når man kom hjem. Angsten for at falde og derved for at udføre daglige aktiviteter kan reduceres. Hagsten et al.[11] beskriver, hvad hjemmebesøg og træning af daglige aktiviteter betyder for utrygheden. Et hjemmebesøg er en god mulighed for at give konkret vejledning i forebyggelse af fald og dermed nedsætte utrygheden. Det er i denne undersøgelse forskelligt, om der er foretaget hjemmebesøg i forbindelse med udskrivelsen, og det er begrænset, hvor meget patienterne siger om hjemmebesøg. Der ses heller ingen umiddelbar sammenhæng mellem, om der har været et hjemmebesøg og større tryghed, men de hjemmebesøg, der er foretaget, har ikke haft samme indhold som i undersøgelsen af Hagsten et al. [11]. Patienterne i denne undersøgelse oplever heller ikke hjemmebesøg som betydningsfulde. Dette kan man undre sig over, når man ser Hagsten et al. s [11] undersøgelse, der har vist, at hjemmebesøg har betydning for mere end lige at få hjemmet indrettet. Eksempelvis giver det også mulighed for at indgå i tæt dialog med patienten, så man undgår for eksempel at flytte en afdød ægtefælles seng uden patientens samtykke. Man må spørge sig selv, om patienterne i denne undersøgelse generelt kender indholdet af og målet med et hjemmebesøg. Også hjemkomsten kan skabe utryghed - for eksempel er dét at komme hjem til et tomt hus forbundet med ubehag og utryghed. Det vides ikke, hvorvidt dette skyldes, at patienten generelt føler sig ensom, men det er også vigtigt at bemærke, at andre ting har indflydelse på hjemkomsten, for eksempel transporten der har indflydelse på, at ankomsttidspunktet til hjemmet er det, der er aftalt med hjemmeplejen. 13

14 Undersøgelsen af patienternes oplevelse af ændringer i deres helbredsrelaterede livskvalitet viser, at der ikke er forskel i de ændringer, patienterne opnår i løbet af de 4 måneder. Dog ses det, at patienternes gennemsnitlige helbredsrelaterede livskvalitet er højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen ved udskrivning, men ikke efter 4 måneder. Man skal her være opmærksom på, at Euroqol er en meget grov målemetode, der ikke egner sig til at registrere små ændringer i livskvaliteten. Smerter, som påvirker ens livskvalitet, er et af de områder, der ikke blev spurgt til ved interviewene, og alligevel fortalte alle patienterne uopfordret om deres smerter. Smerten har stor betydning for deres hverdag og deres livskvalitet, og der blev udtrykt undren over at skulle have så mange smerter. Samtidig udtrykte patienterne bekymring over den medicin, der var nødvendig at tage. Hjælpemidler bruger patienterne dels for at blive mere selvstændige men også til at skabe større tryghed og forebygge fald. For at hjælpemidlerne skal have den ønskede effekt for patienten, må terapeuten, der udleverer dem, sikre sig, at patienten ved, hvordan og til hvad hjælpemidlet bruges. Dette er i tråd med Hagsten et al. s [11] undersøgelse, idet den ergoterapeutiske behandling også indeholder vejledning i brugen af hjælpemidler. Generelt er indstillingen til hjælpemidler positiv, men der blev givet udtryk for, at man ikke ønskede dem længere en højest nødvendigt. Man kan stille sig spørgsmålet, om hjælpemidler er det synlige tegn på, at alt ikke er som før? Anden sygdom var et andet emne, der heller ikke blev spurgt til i undersøgelsen, men der er tilfælde, hvor andre sygdomme også har indflydelse på udskrivelsen og udførelsen af de daglige aktiviteter, og det er derfor naturligt, at de nævnes. I forhold til udskrivelsen er det vigtigt at bemærke, at patienterne oplever sig selv som hele mennesker og derfor ikke føler sig klar til udskrivelse, hvis de har andre sygdomme, der ikke er færdigbehandlet. I forhold til udførelsen af de daglige aktiviteter kan for eksempel problemer med inkontinens blive større efter frakturen, fordi den nedsatte mobilitet betyder, at det bliver vanskeligere at skulle hurtigt og ofte på toilettet. 6.4 Konklusion I forhold til udskrivelsen rejser der sig nye spørgsmål, som vil være relevante at stille, hvis man ønsker at forbedre udskrivelsen, for eksempel: - Hvornår oplever patienterne sig som færdigbehandlet? - Hvordan gøres hjemkomsten til en tryg og god oplevelse? - Hvordan sikrer vi os, at patienterne kender formålet med et hjemmebesøg? - Skal hjemmebesøg (inspireret af Hagsten et al.,[11] hvor hjemmebesøg tillægges større betydning) være en obligatorisk del af behandlingen? Det ser ud til have betydning for flere områder, om man har en ægtefælle: hvor meget hjælp man modtager fra sine børn og det professionelle netværk, og hvor tryg man er ved udskrivelsen. Dette kan rejse spørgsmålet om, hvordan ægtefællen oplever perioden og ansvaret. Ud fra den kvantitative undersøgelse, kan der ikke samlet vises nogen signifikant forskel på de to grupper med den ekstra indsats, der er givet i undersøgelsen. Årsagerne hertil er flere. Der er to metodeproblemer: antallet af patienter i undersøgelsen er ikke stort nok, og forskellen på de to gruppers alder, hvilket der korrigeres for i analyserne. En anden væsentlig grund er, at hvis man alene på baggrund af en øget ergoterapeutisk indsats skal se en bedring af funktionsniveauet, så er man nødt til at øge indsatsen betydeligt i Ergoterapiafdelingen på OUH. 14

15 Meget tyder dog på, at træning af de daglige aktiviteter under indlæggelsen har positiv effekt på flere ting: - Det giver et højt funktionsniveau - og jo højere funktionsniveau ved udskrivelsen jo højere funktionsniveau de første måneder efter udskrivelsen, hvilket betyder større selvstændighed. - Der er psykologiske faktorer i, at patienten har oplevet, at det er muligt og harmløst at udføre ADL kort tid efter operationen., hvilket giver tryghed. Jo større tryghed ved udskrivelsen jo større tryghed senere. - Selvom patienterne alle får det bedre over tid, er det vigtigt, at de allerede ved udskrivelsen er så selvstændige og uafhængige af hjælp som muligt, hvilket patienterne også selv giver udtryk for. Dette er en vigtig faktor for patienttilfredsheden og samfundsøkonomien. Inddrager vi samtidig resultaterne fra Hagsten et al., [11] der viser, at individuel ergoterapeutisk træning kan fremskynde patienter med en hoftenær frakturs muligheder for at udføre daglige aktiviteter efter udskrivelsen, hvilket øger muligheden for, at patienten vender tilbage til et uafhængigt liv i hjemmet, og dernæst patienternes klare udtrykte ønske om at være så selvstændige i det daglige aktiviteter som muligt, må vi overveje, om det ikke er relevant med en øget ergoterapeutisk indsats under indlæggelse til denne gruppe patienter, så deres funktionsniveau i forhold til de daglige aktiviteter er så god som mulig ved udskrivelsen. Den samlede rapport fås ved henvendelse til: Marianne Møller: eller Ledende ergoterapeut Hanne Kaae Kristensen: 15

16 Referencer 1. Program om hoftebrud, Sundhedsstyrelsen Data for standardafvigelser er taget fra internationale undersøgelser gengivet i Law, M. Et al, Canadian Occupational Perfomance Measure (COPM), Third edition, Ergoterapeutforeningen, okt. 2000) 3. Poulsen Ingrid Anvendelse af Barthel Index og Modified Barthel Index i geriatrisk vurdering og monitorering. Eksamensopgave ved kursus: Doctoral course in Measurement and Test Theory. Evalution and assessment instruments in Clinical research and caring science. Våren Wæhrens Eva. COPM - en test til resultatmåling?, Ergoterapeuten nr.4/ Bradley Elizabeth H, Curry Leslie A et al. Intended Use of Informal Long-Term Care: The Role of Race and Ethnicity. Ethnicity & Health Vol.9, No. 1, February 2004, pp Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag Jensen BO, Petersson K. The illness experiences of patients after a first time myocardial infarction. Patient Education an Counseling 2003;51: Larsen Anne-Lise Salling, Vejlskov Hans, Videnskab og forskning, 1. udgave Gad Puggaard Lis, Evidens om fysisk aktivitet og træning af ældre s. 6-9, Socialministeriet Institut for pensions- og ældrepolitik 2002/ Hagsten B, Svensson O, Gardulf A. Early individualized postoperative occupational therarpy training in 100 patients improves ADL after hip fracture. Acta Orthop Scand 2004;75(2) Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning. En innføring 2. utgave. Universitetsforlaget Kristensen HK. Samtaler om aktiviteter danske ergoterapeuters anvendelse af aktiviteter indenfor neurorehabilitering. Masteropgave fra Medicinska Fakulteten, Lunds Universitet, Institutionen for klinisk neurovetenskab, Avdelingen for arbetsterapi. Februar

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Simpel funktionsmåling

Simpel funktionsmåling Simpel funktionsmåling November 2007 Simpel funktionsmåling Beskrivelse af funktionsniveau indgår i alle behandlings- og støttesituationer både på sygehuse og i kommuner. Hvordan klarer du hverdagen? Kan

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen

Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen IP. nr.: Int. nr.: Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen Us. 5954 September 2009 + 0 SPØRGESKEMA TIL HJEMMEHJÆLPSMODTAGERE Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Canadian Occupational Performance Measure

Canadian Occupational Performance Measure Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Neurorehabilitering Senge Lemvig Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Med denne patientundersøgelse er der nu fire gange gennemført detaljerede tilfredshedsundersøgelser på Silkeborg

Læs mere

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Forskningssygeplejerske Anne-Birgitte Vogelsang Århus Universitetshospital Afdeling B, Skejby Sygehus 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 1 Sundhedsloven lov nr. 546

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Personlig interaktiv hjemmeside

Personlig interaktiv hjemmeside 2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER

DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER RESUMÉ Denne undersøgelse giver et indblik i, hvordan fem informanter oplever at få et opfølgende hjemmebesøg af en hjemmesygeplejerske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Planlagt indlagte patienters oplevelser: Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (24) 4,06 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (22) Patientinvolvering

Læs mere

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 399 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 68

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Manual Boligindretning, evaluering af resultatet

Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Definitioner og afgrænsning Boligindretning: Indretning af eksisterende bolig eller ny bolig efter SL 116. Evaluering af resultatet: Vurdering af om den

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 GENOPTRÆNING SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 GENOPTRÆNING SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 GENOPTRÆNING SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 1. Resumé... 4 2. Indledning... 9 2.1 Sådan læses rapporten... 9 2.2 Sådan anvendes resultaterne...

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008 Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse

Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lov om Sundhedsloven 140 Ydelseskatalog for genoptræning efter udskrivning fra sygehus Indledning og formål Ydelseskatalog er et arbejdsredskab

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere