Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det?"

Transkript

1 Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det? Af Marianne Møller, ergoterapeut, Ergoterapiafdelingen på Odense Universitetshospital. Medforfatter på analysedelen af den kvantitative del: Kristian Kidholm, cand. rer. soc., Forskningsog MTV-afdelingen på Odense Universitetshospital. Resumé Undersøgelse bestående af to dele foretaget i Ergoterapiafdelingen på Odense Universitetshospital. En kontrolleret klinisk undersøgelse: "Effektmåling af øget ergoterapeutisk indsats til patienter med en hoftenær fraktur på Odense Universitetshospital" (kvantitativ)og en interviewundersøgelse: Hvilke forhold påvirker udskrivelsen og hverdagen efter udskrivelsen hos patienter med en hoftenær fraktur? (kvalitativ). Formålet med det kvantitative projekt var at undersøge, om patienter med en hoftenær fraktur profiterer af øget ergoterapeutisk træning under indlæggelse i forhold til daglige færdigheder. I undersøgelsen deltog i alt 60 patienter fordelt på to grupper - 24 patienter i interventionsgruppen og 36 patienter i kontrolgruppen. Interventionsgruppen modtog et udvidet ergoterapeutisk tilbud, og kontrolgruppen modtog et modificeret tilbud af den nuværende ergoterapeutiske indsats. Data blev indsamlet ved brug af COPM, Barthel, Euroqol og et til formålet udarbejdet Ergoterapeutisk skema (undersøger patienternes tryghed i forhold til at opholde sig i eget hjem) samt et dataark. Ud fra den kvantitative undersøgelse kan der samlet ikke vises nogen signifikant forskel på de to grupper med den ekstra indsats, der er givet i undersøgelsen. Meget tyder dog på, at træning af de daglige aktiviteter under indlæggelsen har positiv effekt på flere ting: højere funktionsniveau, større tryghed ved udførelse af ADL og større selvstændighed. I den kvalitative undersøgelse var formålet at undersøge, hvordan patienter med en hoftenær fraktur oplever at blive udskrevet til eget hjem, og hvilke ændringer de oplever i hverdagen efter udskrivelsen. Undersøgelsen bygger på interviews af 7 patienter foretaget i disses hjem 3-9 måneder efter udskrivelsen. Interviewene blev optaget på bånd, og transskriptionerne blev analyseret og kategoriseret ved brug af indholdsanalyse, og det er således patienternes egne oplevelser, der fremstår i undersøgelsen. Efter analysen fremstår to hovedkategorier: Forhold der påvirker udskrivelsen og Forhold der påvirker hverdagen efter udskrivelsen. Der gives udtryk for, at det, der påvirker udskrivelsen, er selve udskrivelsen og hjemkomsten. I forhold til hverdagen efter udskrivelsen er det måden at udføre de daglige aktiviteter på, utryghed, brug af hjælpemidler, smerter og anden sygdom, der påvirker denne. Undersøgelsen viser, at patienterne grundlæggende ønsker at være så selvstændige som muligt og giver blandt andet anledning til overvejelser omkring planlægningen af udskrivelser samt planlægning og udførelse af behandling under indlæggelse og efter udskrivelse. 1

2 1. Indledning Antallet af hoftebrud er fordoblet indenfor de sidste 15 år i Danmark, og det forventes forsat at stige, primært fordi der bliver flere og flere ældre. Over 80 % af patienterne med hoftebrud er over 65 år. Denne patientgruppe har det største sengedagsforbrug i Danmark. Mange af patienterne genvinder aldrig det funktionsniveau, de havde før indlæggelsen, og omkring en tiendedel af patienterne med en hoftenær fraktur udskrives til plejehjem. [1] Efter at have været med til at beskrive rehabiliteringsindsatsen omkring patienter med en hoftenær fraktur på Odense Universitetshospital, [2] ønskede Ergoterapiafdelingen at øge kvaliteten på den ergoterapeutiske indsats overfor denne patientgruppe. Ergoterapiafdelingen iværksatte derfor en undersøgelse: Ergoterapi til patienter med en hoftenær fraktur nytter det? Projektet består af to dele: En kontrolleret klinisk undersøgelse: "Effektmåling af øget ergoterapeutisk indsats til patienter med en hoftenær fraktur på Odense Universitetshospital" (kvantitativ del), hvor formålet var at undersøge, om patienter med en hoftenær fraktur profiterer af øget træning i forhold til daglige færdigheder, inden de bliver udskrevet. Og en interviewundersøgelse: Hvilke forhold påvirker udskrivelsen og hverdagen efter udskrivelsen hos patienter med en hoftenær fraktur? (kvalitativ del), hvor formålet var at belyse: Hvordan oplever patienter at blive udskrevet til eget hjem efter at have været indlagt med en hoftenær fraktur? Hvilke ændringer oplever de i hverdagen efter udskrivelsen? Hvad betyder disse ændringer for patienterne? Den kvantitative del af projektet har undervejs skiftet projektterapeut. Ergoterapeut Dorte Falkenberg startede projektet op, hvorefter ergoterapeut Susanne Madsen overtog i en periode. Fra maj 2004 har ergoterapeut Marianne Møller været projektansvarlig og har opgjort resultaterne. Den kvalitative del er udført af ergoterapeut Marianne Møller. For begge undersøgelser gælder det at: Projektprotokollen og Patientinformationspjecen blev den 31. oktober 2002 fundet i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, og der er dermed givet tilladelse til undersøgelsen af Den Videnskabsetiske Komité for Vejle og Fyns Amter. Effektmåling af øget ergoterapeutisk indsats til patienter med en hoftenær fraktur (kvantitative del) 2. Deltagere og metode 2.1 Deltagere Efter gennemførelsen af et pilotprojekt omfattende 17 patienter blev in- og eksklusionskriterierne således: 2

3 Inklusionskriterier Patienter indlagt på ortopædkirurgisk afdeling med diagnoserne: o Fractura Collum Femoris (kode S 72 0) o Fractura Perthtrohanterica Femoris (kode S 72 1) o Fractura Subtrochanterica Femoris (kode S 72 2) Patienter der er kognitive velfungerende Eksklusionskriterier Patienter med demens Patienter der overflyttes til andet sygehus eller afdelinger Patienten udskrives til aflastning/plejehjemsplads Egnede patienter indlagt på afdeling O3, Odense Universitetshospital, blev i perioden fra den 1. februar 2003 til den 31.oktober 2004 spurgt om at deltage i projektet. Undersøgelsen er en kontrolleret klinisk undersøgelse, hvor fordelingen til de to grupper foregik ved, at patienter født i lige år kom i interventionsgruppen, og patienter født i ulige år kom i kontrolgruppen. Undersøgelsen er ikke blinded. På grund af andre projekter på afdeling O3 blev antallet af patienter indskrænket, hvilket betød, at indsamlingsperioden blev udvidet for at få så stort et undersøgelsesmateriale som muligt. Målet var 50 patienter i hver gruppe, men der var ved projektets afslutning undersøgt 36 kontrolpatienter og 24 interventionspatienter (Figur 1). Antallet af patienter er ikke udtryk for antallet af patienter med en hoftenær fraktur indlagt på afdeling O3. I materialet indgår udelukkende de patienter, der indvilligede i at deltage, patienter som boede i det optageområde, der var blevet tildelt, og de patienter som nåede at være med inden udskrivelse. Figur 1. Population (n = antal) Kontrolgruppe n=51 Interventionsgruppe n=43 - demens n=2 - overflyttet til anden afdeling n=2 Opfyldte eksklutionskriterier n=4 Opfyldte eksklutionskriterier n=6 - demens n=4 - overflyttet til anden afdeling n=1 - overflytttet til aflastning n=1 - Komplikationer/anden sygdom n=3 - - samarbejde om COPM n=3 - Udskrevet n=1 - Trak sig fra projektet n=2 - Død n=2 Opfyldte inklusionskriterier n=47 Data til analyse n=36 Opfyldte inklusionskriterier n=37 Data til analyse n=24 - Komplikationer/anden sydom n=3 - - samarbejde om COPM n=1 - Udskrevet n=4 - Trak sig fra deltagelse n=2 - Data forkert registreret n=2 - Andet n=1 Interventionsgruppen på 24 patienter modtog et udvidet ergoterapeutisk tilbud bestående af: Interview vedrørende aktivitetsudførelse indenfor egenomsorg, arbejde og fritid (COPM) senest 2 dage post-operativt. Træning af relevante ADL-aktiviteter. Træning i brugen af relevante hjælpemidler. Hjemmetræning umiddelbart efter udskrivelsen. Her kunne de udleverede hjælpemidler også afprøves i hjemmet. 3

4 Eventuelt hjemmebesøg, hvis afdelingen eller hjemkommune skønnede det nødvendigt. Revurdering efter 4 måneder af aktivitetsudførelse indenfor egenomsorg, arbejde og fritid. Kontrolgruppen på 36 patienter modtog et modificeret tilbud af den nuværende ergoterapeutiske indsats: Interview vedrørende aktivitetsudførelse indenfor egenomsorg, arbejde og fritid (COPM) senest 4 dage postoperativt. Udlevering og instruktion i brugen af relevante hjælpemidler. Eventuelt hjemmebesøg, hvis afdelingen eller hjemkommune skønnede det nødvendigt. Revurdering efter 4 måneder af aktivitetsudførelse indenfor egenomsorg, arbejde og fritid. Forskellen på interventionen var først og fremmest målrettet ADL-træning under indlæggelse og eventuel hjemmetræning til patienterne i interventionsgruppen. Der blev således brugt ca. 2-3 timer på hver patient i kontrolgruppen og ca. 4-5 timer mere på hver patient i interventionsgruppen. Det var projektterapeutens ansvar at in- og ekskludere de henviste patienter, at fordele dem i den rigtige gruppe samt at sikre, at patienten havde givet samtykke til at deltage. Herefter startede dataindsamlingen 2-3 dage post operativ af de ergoterapeuter, der var tilknyttet den pågældende ortopædkirurgiske afdeling Metode Dataindsamlingsmetoder Dataark Er udarbejdet til projektet og indeholder oplysninger om f.eks. civilstand, bolig, børn o.s.v. Er udfyldt af projektterapeuten med data fra cardex og patienten selv Barthel Skalaen er en ADL-skala og udtrykker patientens grad af uafhængighed i forhold til personlige daglige færdigheder. Oplysningerne kan indsamles ved observation, ved samtale med patienten (evt. pårørende) samt fagpersoner [3] COPM (Candian Occupational Performance Measure) Udføres ved interview, hvor patienten angiver, hvor betydningsfuld aktiviteten er for patienten, hvor godt patienten udfører aktiviteten, og hvor tilfreds patienten er med udførelsen [4]. Kan således måle patientens selvoplevede udvikling i aktivitetsudførelse hos den enkelte patient over tid Ergoterapeutisk spørgeskema Er udarbejdet til projektet med det formål at undersøge patientens tryghed i forhold til at opholde sig i eget hjem Euroqol Er et standardiseret redskab til måling af helbredsrelateret livskvalitet. Data er en egenvurdering, hvor data er selvrapporterede fra patienten. Dataindsamling foregår ved interview [5]. 4

5 Tabel 1. Indsamlingsmetoder: Metode Hvordan Indhold Tidspunkt COPM Interview af patienten på afdelingen Patientens egenopfattelse Under indlæggelse 4 måneder efter Barthel Euroqol 5d Ergoterapeutisk spørgeskema Dataark Overførelse af data fra cardex Interview af patienten på afdelingen Interview af patienten på afdelingen Overførelse af data fra cardex, eventuelt suppleret med oplysninger fra patienten af aktivitetsudførelse Selvrappporterede data om patientens grad af uafhængighed i forhold til personlige daglige færdigheder Patientens egenvurdering af livskvalitet Patientens tryghedsniveau i forhold til udskrivelse og ophold i eget hjem Oplysninger om civilstand, boligform, børn o.s.v. udskrivelse Før indlæggelse Under indlæggelse 4 måneder efter udskrivelse Før indlæggelse Under indlæggelse 4 måneder efter udskrivelse Før indlæggelse Under indlæggelse 4 måneder efter udskrivelse Ved opstart af patienten Analysemetoder Dataark Ved analyse af alder er anvendt T-test. Ved analyse af køn og civilstand er anvendt Chi-i-anden test Barthel Forskelle mellem interventionsgruppens og kontrolgruppens evne til at udføre dagligdags aktiviteter er undersøgt ved regressionsanalyse. Den anvendte model er en ordered logit model, og modellen er tidligere anvendt ved analyse af ADL-score af f.eks. Bradley et al. [6] Der er foretaget analyse på 4 udvalgte aktiviteter: bad, personlig toilette, af- og påklædning og toiletbesøg COPM (Candian Occupational Performance Measure) Forskellen mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe er testet ved Willcoxon rang-sum test. Oplysningerne fra COPM er også analyseret ved at se på andelen af patienter i henholdsvis interventions- og kontrolgruppen, som opnår en fremgang, tilbagegang eller status quo. Den statistiske analyse er sket ved chi-i-anden test Ergoterapeutisk spørgeskema Forskelle mellem interventionsgruppens og kontrolgruppens evne til at udføre dagligdags aktiviteter undersøges ved regressionsanalyse (ordered logit model). 5

6 Euroqol Forskelle mellem grupperne er undersøgt ved T-test. 3. Resultater 3.1 Baggrundsvariabler Patienterne i interventionsgruppen er 5 år ældre i gennemsnit end kontrolgruppen. Forskellen er statistisk signifikant, og de to grupper er således ikke sammenlignelige, hvilket betyder, at det er nødvendigt at tage hensyn til forskellen i patienternes gennemsnitsalder i de to grupper, når data sammenlignes. Med hensyn til køn og civilstand er forskellene ikke statistisk signifikante, og de to grupper kan derfor sammenlignes på disse områder. 3.2 Barthel Det ses at: o At interventionen ikke har nogen statistisk signifikant effekt på patienternes evner vedrørende bad, personlig toilette og af- og påklædning. o At interventionen har effekt på patienternes udførelse af toiletbesøg. Dog er der statistiske problemer i denne model på grund af for lille variation i data, idet alle 24 patienter i interventionsgruppen har den højeste score ved måling på denne aktivitet. o Kønnet har ikke nogen betydning for, hvordan man udføre ADL efter 4 måneder. o Jo ældre patienten er, jo lavere er ADL-scoren. o Jo højere scoren er i forhold til bad ved udskrivning, jo højere er scoren efter 4 måneder. 3.3 COPM Da de to grupper er statistisk signifikant forskellige ved udskrivelsen, kan de ikke sammenlignes 4 måneder senere. Scoren for ændringer i udførelse er højere hos interventionsgruppen end hos kontrolgruppen, men forskellen er ikke statistisk signifikant, og det kan ikke konkluderes, at interventionsgruppen har opnået større fremgang end kontrolgruppen. Ændringer i udførelse og tilfredshed (Se figur 2 & 3) I forhold til udførelsen ses det, at 92% af patienterne i interventionsgruppen opnår en forbedring mod kun 83% i kontrolgruppen. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Tilsvarende gælder med hensyn til tilfredsheden, hvor andel af patienter, der oplever fremgang, er størst i interventionsgruppen, uden at forskellen dog er statistisk signifikant. Figur 2. Ændringer i udførelse på personniveau. 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 6 Fremgang Tilbagegang Status quo Kontrolgruppe Interventionsgruppe

7 Figur 3. Ændringer i tilfredshed på personniveau. 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Fremgang Tilbagegang Status quo Kontrolgruppe Interventionsgruppe 3.4 Ergospørgeskema Det ses: o At interventionen kun i et tilfælde har statistisk signifikant effekt på patienternes svar. Nemlig vedrørende vedrørende fald udenfor hjemmet. Sammenhængen har imidlertid den modsatte retning af det forventede, idet patienterne i interventionsgruppen udtrykker, at de er mere bange for at falde udenfor end patienterne i kontrolgruppen. For de øvrige 4 spørgsmål er der ikke fundet statistisk signifikante sammenhænge. o At der ikke er forskel i tilstanden før indlæggelsen hos de to grupper. o Ved udskrivning er der lidt højre værdier i forhold til før indlæggelse, hvilket viser, at patienterne er mere usikre end før indlæggelsen. Kun i forhold til at udføre ADL ses en lille forskel mellem interventions- og kontrolgruppen, hvor interventionsgruppen er lidt mere usikker. Dette kan skyldes interventionsgruppens højere alder. o 4 måneder efter udskrivelsen ses det, at patienterne fra interventionsgruppen er mere utrygge i forhold til at falde udenfor end kontrolgruppen. 3.5 EuroQol-data Det ses: o At patienternes gennemsnitlige helbredsrelaterede livskvalitet er højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen ved udskrivning. Forskellen er statistisk signifikant forskellig, mens gennemsnitsværdier efter 4 måneder ikke er statistisk signifikant forskellige. 7

8 Forhold der påvirker udskrivelsen og hverdagen efter udskrivelsen hos patienter med en hoftenær fraktur (kvalitativ) 4. Deltagere og metoder 4.1 Patienter Der blev interviewet 8 patienter, der alle havde deltaget i "Effektmåling af øget ergoterapeutisk indsats til patienter med en hoftenær fraktur på Odense Universitetshospital". Kun patienter, der indenfor de sidste 9 måneder havde deltaget i ovennævnte projekt og patienter uden demens, blev valgt for at sikre, at de forsat kunne huske udskrivelsen og dens omstændigheder. I forhold til interviewene blev patienterne kontaktet telefonisk af projektterapeuten og spurgt, om de ville deltage i et interview og fik forklaret målet med interviewet, hvorefter de gav mundtligt samtykke. 4.2 Dataindsamling Der er valgt at arbejde efter den kvalitative metode i et fænomologisk perspektiv, fordi der ønskes viden om patienternes erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger. [7] Ud fra målformuleringen blev der udarbejdet en semistruktureret interviewguide. Interviewguiden er gennemlæst af en til projektet tilknyttet antropolog og sammenholdt med målformuleringen. Et pilot interview blev udført og hørt igennem sammen med antropologen. Dette for at gennemgå indholdet af spørgsmålene, for at validere interviewteknikken og for at bevidstgøre så meget af interviewerens forforståelse som muligt. Alle interviewene, som varede ca. 45 minutter hver, blev foretaget af projektterapeuten i patientens eget hjem 2-9 måneder efter udskrivelsen. Båndene blev efterfølgende transskriberet af en sekretær. Interviewene blev transskriberet ordret med pauser, stemmestyrke og lignende. 4.3 Dataanalyse Efter at alle interviewene var transskriberet, blev et interview sorteret fra, idet patientens hustru havde deltaget i interviewet, og det viste sig overvejende at være hendes oplevelse af mandens udskrivelse, der var fremkommet. Således endte antallet af interviewede patienter på 7 personer (Tabel 2). Tabel 2. Patientfordeling på alder, køn, civilstand og pensionsstatus Alder Kvinder Mænd Gift Enke Efterlønsmodtager Pensionist I alt Herefter blev transskriptionerne analyseret kvalitativt ved brug af indholdsanalyse. [8] Først blev de meningsbærende enheder fundet i teksten. Disse blev omskrevet til koder for at finde essensen af udtalelserne. Herefter blev koderne reduceret og rubriceret efter temaer til et højere abstraktionsniveau til subkategorier på 3 niveauer. Disse blev til sidst grupperet i to kategorier: Forhold der påvirker udskrivelsen og Forhold der påvirker hverdagen efter udskrivelsen (Tabel 3). 8

9 Således er det forsøgt at sikre en sammenhæng fra de rå data til koder til subkategorier til kategorier og tilbage igen. Tabel 3. Eksempler på processen i indholdsanalyse ifølge Jensen og Petersson [8] Interviewguide Meningsbærende enheder Koder Subkategori Niveau 1 Subkategori Niveau 2 Subkategori Niveau 3 Hvordan var det Og jeg syntes jo, Synes det Forkert at Oplevelse Selve at blive at det var forkert var forkert blive omkring udskrivelsen udskrevet efter at blive udskrevet, at blive udskrevet udskrivelsen indlæggelsen? når mit sukkertal udskrevet med højt var så højt fordi hendes blodsukker blodsukker var højt Kategorier Forhold der påvirker udskrivelsen Er der noget af det nævnte, du ikke kan, som du kunne før? og så har man jo dét - nu har vi badekar. Bruseren er inde i badekarret, ikke? men.. så er der jo noget, der hedder etagevask. Dét kan osse lade sig gøre! Har bruseren inde i badekarret, men så er der noget der hedder etagevask det kan også lade sig gøre Etagevask i stedet for bad Ændringer i udførelsen af daglige aktiviteter Udførelse af daglige aktiviteter (se definition) Forhold der påvirker hverdagen efter udskrivelsen 5. Resultater 5.1 Forhold der påvirker udskrivelsen Hjemmebesøg. Om der er foretaget et hjemmebesøg før udskrivelsen. Selve udskrivelsen. Om patienten føler sig klar til udskrivelse. Transporten hjem. Om patienten bliver afhentet til den aftalte tid, så eventuelle aftaler kan overholdes. Hjemkomsten. Påvirket af om de kommer hjem til et tomt hus, eller er der nogen til at tage imod dem. Hjælpemidler. Om de hjælpemidler, patienten skal bruge, er installeret. 5.2 Forhold der påvirker hverdagen efter udskrivelsen Udførelsen af de daglige aktiviteter: Overordnet gives der i forhold til udførelsen af de daglige aktiviteter udtryk for, at patienter ønsker så stor en grad af selvstændighed som muligt. Alle oplever, at udførelsen af de daglige aktiviteter tager længere tid, og at deres mobilitet er påvirket i mere eller mindre grad. I øvrigt har patienterne brug for hjælp fra henholdsvis det ikke-professionelle og det professionelle netværk for at klare de daglige aktiviteter. Patienterne oplever, at genoptræning er vigtig og påvirker udførelsen af de daglige aktiviteter. 9

10 Utryghed: Årsagen til at patienter er utrygge er, at de er bange for at falde, og det uanset om de lever alene eller sammen med en ægtefælle. De, som bor alene, er oftest mere utrygge ved at bevæge sig rundt, også i eget hjem. Hjælpemidler Hjælpemidlerne bruger patienterne dels for at blive mere selvstændige, men også til at skabe større tryghed og forebygge fald. Smerter Smerter fylder meget i hverdagen og giver anledning til bekymring om medicinforbruget. Anden sygdom Anden sygdom har selvfølgelig også indflydelse på udførelsen af de daglige aktiviteter. 6. Diskussion og konklusion 6.1 Validitet Kvantitative del Det kvantitative projektet har været i gang i en meget lang periode, hvilket primært skyldes, at det var vanskeligt at få det planlagte antal patienter i undersøgelsen på grund af flere projekter på afdeling O3. Den lange indsamlingsperiode har haft indflydelse på flere områder. For det første var der undervejs flere skift af projektterapeut, hvilket kan have betydet færre henviste patienter, eller at patienterne blev udskrevet, før data var indsamlet. For det andet har det været svært at bevare motivationen til dataindsamlingen, hvilket kan have påvirket grundigheden, hvormed data er indsamlet. Flere forskellige ergoterapeuter har skullet indsamle data, og der er ikke givet vejledning i, hvordan data indsamles. Dette har betydning for ensartetheden af indsamlingsmetode og kan have påvirket patienternes svar. [9] Undersøgelsen er ikke blinded, hvilket indebærer en risiko for påvirkning af projektterapeut eller den ergoterapeut, der indsamler data, ved for eksempel scoringen. Det lave antal patienter gør det svært at påvise statistisk sikre forskelle mellem de to grupper, ligesom det med det lave antal patienter må forventes, at vi kun finder mindre forskelle hos de to grupper. Gennemsnitsalderen i interventionsgruppen er højere end i kontrolgruppen. Det betyder, at man ved sammenligninger mellem de to grupper altid sammenligner med en yngre kontrolgruppe. Det gør det svært at måle en eventuel bedre udvikling hos interventionsgruppen end hos kontrolgruppen, idet den fysiske kapacitet generelt reduceres med stigende alder, hvilket kan nedsætte genoptræningspotentialet.[10] Rent statistisk forsøges det at tage højde for det problem, når data analyseres ved hele tiden at tage hensyn til alder. At revurderingen sker 4 måneder efter udskrivelsen kan have betydning for udfaldet af undersøgelsen. I undersøgelsen fra Hagsten et al.[11] finder de, at begge grupper får bedre funktionsniveau over tid, og at de efter 2 måneder næsten har samme score i forhold til ADL og IADL. Det kan betyde, at det efter 4 måneder ikke er muligt at registrerer nogen forskel mellem de to grupper Kvalitative del Det har i den kvalitative del ikke været muligt at præsenterer fortolkningerne for de interviewede patienter, således at de kunne afgøre gyldigheden af projektterapeutens tolkning. [7] Det er i stedet 10

11 forsøgt at validere patienternes udsagn undervejs i interviewet. Dette er gjort ved, at projektterapeuten tjekkede sin opfattelse af svaret ved for eksempel at spørge Har jeg forstået dig rigtigt, når jeg siger [12] Det er gennem indholdsanalysen forsøgt at sikre, at projektterapeutens fortolkninger holdes indenfor patienternes forståelseskontekst. Dette betyder, at det i høj grad er patientens udsagn og holdninger, der fremkommer, og at påvirkningen fra projektterapeutens forforståelse minimeres (se Tabel 3). Patienterne havde ikke før mødt projektterapeuten, og nogle var usikre på, hvad interviewet gik ud på før besøget. Andre var meget opmærksomme på, at projektterapeuten kom fra sygehuset og brugte lejligheden til at fremkomme med kritikpunkter fra indlæggelsen. Disse kritikpunkter kan have påvirket deres øvrige udtalelser i negativ retning. I hverdagen arbejder projektterapeuten ikke med patienter med en hoftenær fraktur. Dette har betydet begrænset erfaring med denne patientgruppe, hvilket gav mulighed for at høre det nye og det uventede i svarene, da disse ikke var kendt på forhånd. Projektterapeuten har på grund af begrænset tid ikke selv transskriberet interviewene, hvilket betyder, at den analytiske proces, der sker under transskriptionen, ikke er sket. Til trods for det lave antal interviewede patienter endte undersøgelsen med et varieret udvalg af udsagn med stor bredde. Denne variationsbredde giver mulighed for udvikling af nye hypoteser og for beskrivelse af flere nuancer. Samtidig er der paradokser og modsigelser i materialet, der viser, at livet ikke er enten-eller og som viser de spændingsfelter, der er en af den kvalitative forsknings styrker. [9] 6.2 Referenceramme/forforståelse Indgangen til projektet er projektterapeutens arbejde som ergoterapeut og de dertil hørende teoretiske referencerammer, som er en grundlæggende forståelse af, at hverdagens aktiviteter influerer på menneskers sundhed og livskvalitet. [13] Ved dataindsamlingen til den kvalitative del er det forsøgt at tage højde for dette blandt andet ved ikke kun at forfølge emner, der relaterer sig til det ergoterapeutiske arbejdsområde. Styringen af interviewene kan have betydet, at der er oplevelser i forløbet, som patienten ikke har fortalt om, og at der er emner, som ikke ville være kommet frem uden projektterapeutens spørgsmål. Der er også fremkommet emner, som skyldes projektterapeutens baggrund, men som viste sig ikke at være relevante for undersøgelsen, for eksempel hvor meget ergoterapeutisk træning patienterne fik under indlæggelsen. Endelig fremkom der også emner, der ikke blev spurgt om, for eksempel faldepisoden og smerter. 6.3 Diskussion Ved udførelsen af udvalgte ADL-aktiviteter (bad, personlig toilette, af- og påklædning og toiletbesøg) ses det, at selvom vi kontrollerer for køn, alder og tilstand ved udskrivelsen, så er der ingen forskel på de to grupper. Der er dog statistisk signifikans for, at jo højere score ved udskrivelsen, jo højere score 4 måneder efter i forhold til bad. Ved de øvrige aktiviteter er der tegn på, at jo bedre man udfører disse aktiviteter ved udskrivelsen, jo bedre udføres de 4 måneder efter udskrivelsen, men det er ikke statistisk signifikant. Undersøgelsen af Hagsten et al. [11] viser ligeledes, at jo bedre selvrapporteret evne i forhold til IADL ved udskrivelsen, jo bedre selvrapporteret evne ved undersøgelsen 2 måneder senere. Selvom der ved analysen af COPM ikke er grundlag for at konkludere, at den ekstra ergoterapeutiske indsats har nogen effekt, viser det dog, når man går ind på personniveau, at en 11

12 større andel af interventionsgruppen end kontrolgruppen har oplevet en fremgang i udførelse og tilfredshed (figur 6 og 7), men det er ikke statistisk signifikant. Modsat Hagsten et al s [11] undersøgelse ses der i denne undersøgelse ikke større fremgang hos interventionsgruppen end hos kontrolgruppen, når man ser på Barthel dataene. Hagsten et al. s [11] undersøgelse viser således, at en individuel ergoterapeutisk behandling (træning) inklusiv indføring i brugen af hjælpemidler har en klinisk effekt i den tidlige rehabiliteringsfase. Den markante forskel på fremgangen hos interventionsgruppen og kontrolgruppen i undersøgelsen fra Hagsten et al.[11] skal ses i lyset af udgangspunktet for den ergoterapeutiske indsats. Kontrolgruppen fik her kun konventionel pleje af plejepersonalet, hvilket er anderledes i forhold til kontrolgruppen i denne undersøgelse. Det tyder på, at der kræves en vis forskel på indsatsen til interventions- og kontrolgruppen, for at der kan registreres en effekt af indsatsen. Man kan således overveje, om der kunne have været opnået bedre resultater i denne undersøgelse, hvis det ergoterapeutiske tilbud til interventionsgruppen havde været mere intensivt. Det ekstra tilbud, der blev givet, har højest sandsynligt ikke været nok til at øge patienternes funktionsniveau sammenlignet med kontrolgruppen. Omvendt er man nødt til at være opmærksom på konsekvensen af en mindre indsats til disse patienter. Dette underbygges yderligere af de faglige anbefalinger for Patientforløb for rehabilitering af patienter med følger af hoftenære knoglebrud [5], der er et samarbejde mellem Fyns Amt og de fynske kommuner. Her anbefales der bl.a. daglig træning af PADL under indlæggelsen. Endvidere er der også det metodiske problem i forhold til sammenligningen af de to undersøgelser, at der i undersøgelsen fra Hagsten et al. [11] deltager flere patienter end i denne undersøgelse. Det er patienternes oplevelse, at genoptræning hjælper. I den kvalitative undersøgelse giver patienterne udtryk for, at den genoptræning de får i kommunalt regi i form af mobilitets- og konditionstræning, er af stor betydning. Det opleves, at det hjælper i forhold til mobiliteten. Genoptræning har dog også betydning for det sociale liv, idet nogle kun kommer ud af hjemmet, når de skal til genoptræning. Dette kan føre til overvejelse af, om træningen af de daglige aktiviteter skal lægges udenfor hjemmet. Ulempen ved dette kan være, at patienterne kan have vanskelig ved at overføre de afprøvede aktiviteter til hjemmet. At det er vigtigt for patienterne at kunne udføre de daglige aktiviteter og opnå en høj grad af selvstændighed i forhold til de daglige aktiviteter, understreges af patienternes oplevelser af hverdagen efter udskrivelsen. Måden, patienterne udfører de daglige aktiviteter på, ændres efter udskrivelsen, og de bliver afhængige af hjælp fra enten det ikke-professionelle netværk eller det professionelle netværk. Ændringerne er forskellige og på mange niveauer, men alle er opmærksomme på den. Et par ting går igen i udtalelserne: tingene tager længere tid, og mobiliteten er nedsat. Det sidste har indflydelse på andre aktiviteter som for eksempel at få købt ind og at komme til aktiviteter udenfor hjemmet, og for nogle har det medført, at de ikke længere kommer ud. Det betyder altså, at den nedsatte mobilitet kan føre til større eller mindre grad af isolering i hjemmet. Der tales ikke meget om betydningen af at få hjælp fra det professionelle netværk, hvorimod dette beskrives i forhold til det ikke-professionelle netværk. Det kan skyldes flere ting: at det er sværere at bede om hjælp fra pårørende og venner end at få den tilbudt fra det professionelle system, at man skylder dem større tak, og at det ikke-professionelle netværk er følelsesmæssigt involveret og mere omsorgsfuldt. 12

13 Om man har en ægtefælle eller ej ser ud til at have betydning for, om man får hjælpen fra det ikkeprofessionelle netværk eller fra det professionelle netværk. Hvis man har en ægtefælle, modtages der i mindre grad hjælp fra det professionelle netværk, og ægtefællen tager over. Dette kan rejse spørgsmålet om, hvordan ægtefællen oplever dette. Ændringerne i udførelsen af de daglige aktiviteter og afhængigheden af hjælp fører til frustration, og der gives på flere måde udtryk for, at man ønsker at være selvhjulpen: - det er svært, at tingene ikke er, som de plejer - det er svært at være afhængig af andres hjælp - det er svært at bede om hjælp Der udtrykkes ikke kun frustration over at skulle have andres hjælp, men også taknemlighed over at man kan få hjælp, når man har brug for det. Måske er der også er en positiv effekt ved at få hjælp, for eksempel at man ser mere til børnene end tidligere. I forhold til trygheden ved at udføre ADL, viser undersøgelsen fra Hagsten et al. [11] jo større angst for at udføre ADL 3-4 dage efter operationen, jo større angst for at udføre ADL ved undersøgelsen 2 måneder senere. I denne undersøgelse er der i et tilfælde (fald indenfor) statistisk signifikans for den forventede sammenhæng. Jo mere utryg ved udskrivelsen, jo mere utryg 4 måneder efter. Ved de øvrige (tryghed ved at være hjemme, falde udenfor og ved at udføre ADL) er der ikke statistisk signifikans, men fortegnet er positivt, hvilket tyder på, at jo mere tryg man er ved udskrivelsen, jo mere tryg er man 4 måneder efter. De interviewede patienter fortæller, at årsagen til, at de føler sig utrygge i hjemmet, primært er angsten for at falde igen. Denne angst påvirker deres mod på at udføre andre aktiviteter, som for eksempel at tage bad, at gå ud o.s.v.. Hagsten et al. s [11] undersøgelse viser, at også den psykologiske støtte ved træningen med en ergoterapeut under indlæggelsen var vigtig for at opmuntre og vise patienterne, at det er muligt og uskadeligt at udføre daglige aktiviteter kort efter operationen. Således kunne det tænkes, at erfaringen fra indlæggelsen med at kunne udføre forskellige daglige aktiviteter ville give større tryghed, når man kom hjem. Angsten for at falde og derved for at udføre daglige aktiviteter kan reduceres. Hagsten et al.[11] beskriver, hvad hjemmebesøg og træning af daglige aktiviteter betyder for utrygheden. Et hjemmebesøg er en god mulighed for at give konkret vejledning i forebyggelse af fald og dermed nedsætte utrygheden. Det er i denne undersøgelse forskelligt, om der er foretaget hjemmebesøg i forbindelse med udskrivelsen, og det er begrænset, hvor meget patienterne siger om hjemmebesøg. Der ses heller ingen umiddelbar sammenhæng mellem, om der har været et hjemmebesøg og større tryghed, men de hjemmebesøg, der er foretaget, har ikke haft samme indhold som i undersøgelsen af Hagsten et al. [11]. Patienterne i denne undersøgelse oplever heller ikke hjemmebesøg som betydningsfulde. Dette kan man undre sig over, når man ser Hagsten et al. s [11] undersøgelse, der har vist, at hjemmebesøg har betydning for mere end lige at få hjemmet indrettet. Eksempelvis giver det også mulighed for at indgå i tæt dialog med patienten, så man undgår for eksempel at flytte en afdød ægtefælles seng uden patientens samtykke. Man må spørge sig selv, om patienterne i denne undersøgelse generelt kender indholdet af og målet med et hjemmebesøg. Også hjemkomsten kan skabe utryghed - for eksempel er dét at komme hjem til et tomt hus forbundet med ubehag og utryghed. Det vides ikke, hvorvidt dette skyldes, at patienten generelt føler sig ensom, men det er også vigtigt at bemærke, at andre ting har indflydelse på hjemkomsten, for eksempel transporten der har indflydelse på, at ankomsttidspunktet til hjemmet er det, der er aftalt med hjemmeplejen. 13

14 Undersøgelsen af patienternes oplevelse af ændringer i deres helbredsrelaterede livskvalitet viser, at der ikke er forskel i de ændringer, patienterne opnår i løbet af de 4 måneder. Dog ses det, at patienternes gennemsnitlige helbredsrelaterede livskvalitet er højere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen ved udskrivning, men ikke efter 4 måneder. Man skal her være opmærksom på, at Euroqol er en meget grov målemetode, der ikke egner sig til at registrere små ændringer i livskvaliteten. Smerter, som påvirker ens livskvalitet, er et af de områder, der ikke blev spurgt til ved interviewene, og alligevel fortalte alle patienterne uopfordret om deres smerter. Smerten har stor betydning for deres hverdag og deres livskvalitet, og der blev udtrykt undren over at skulle have så mange smerter. Samtidig udtrykte patienterne bekymring over den medicin, der var nødvendig at tage. Hjælpemidler bruger patienterne dels for at blive mere selvstændige men også til at skabe større tryghed og forebygge fald. For at hjælpemidlerne skal have den ønskede effekt for patienten, må terapeuten, der udleverer dem, sikre sig, at patienten ved, hvordan og til hvad hjælpemidlet bruges. Dette er i tråd med Hagsten et al. s [11] undersøgelse, idet den ergoterapeutiske behandling også indeholder vejledning i brugen af hjælpemidler. Generelt er indstillingen til hjælpemidler positiv, men der blev givet udtryk for, at man ikke ønskede dem længere en højest nødvendigt. Man kan stille sig spørgsmålet, om hjælpemidler er det synlige tegn på, at alt ikke er som før? Anden sygdom var et andet emne, der heller ikke blev spurgt til i undersøgelsen, men der er tilfælde, hvor andre sygdomme også har indflydelse på udskrivelsen og udførelsen af de daglige aktiviteter, og det er derfor naturligt, at de nævnes. I forhold til udskrivelsen er det vigtigt at bemærke, at patienterne oplever sig selv som hele mennesker og derfor ikke føler sig klar til udskrivelse, hvis de har andre sygdomme, der ikke er færdigbehandlet. I forhold til udførelsen af de daglige aktiviteter kan for eksempel problemer med inkontinens blive større efter frakturen, fordi den nedsatte mobilitet betyder, at det bliver vanskeligere at skulle hurtigt og ofte på toilettet. 6.4 Konklusion I forhold til udskrivelsen rejser der sig nye spørgsmål, som vil være relevante at stille, hvis man ønsker at forbedre udskrivelsen, for eksempel: - Hvornår oplever patienterne sig som færdigbehandlet? - Hvordan gøres hjemkomsten til en tryg og god oplevelse? - Hvordan sikrer vi os, at patienterne kender formålet med et hjemmebesøg? - Skal hjemmebesøg (inspireret af Hagsten et al.,[11] hvor hjemmebesøg tillægges større betydning) være en obligatorisk del af behandlingen? Det ser ud til have betydning for flere områder, om man har en ægtefælle: hvor meget hjælp man modtager fra sine børn og det professionelle netværk, og hvor tryg man er ved udskrivelsen. Dette kan rejse spørgsmålet om, hvordan ægtefællen oplever perioden og ansvaret. Ud fra den kvantitative undersøgelse, kan der ikke samlet vises nogen signifikant forskel på de to grupper med den ekstra indsats, der er givet i undersøgelsen. Årsagerne hertil er flere. Der er to metodeproblemer: antallet af patienter i undersøgelsen er ikke stort nok, og forskellen på de to gruppers alder, hvilket der korrigeres for i analyserne. En anden væsentlig grund er, at hvis man alene på baggrund af en øget ergoterapeutisk indsats skal se en bedring af funktionsniveauet, så er man nødt til at øge indsatsen betydeligt i Ergoterapiafdelingen på OUH. 14

15 Meget tyder dog på, at træning af de daglige aktiviteter under indlæggelsen har positiv effekt på flere ting: - Det giver et højt funktionsniveau - og jo højere funktionsniveau ved udskrivelsen jo højere funktionsniveau de første måneder efter udskrivelsen, hvilket betyder større selvstændighed. - Der er psykologiske faktorer i, at patienten har oplevet, at det er muligt og harmløst at udføre ADL kort tid efter operationen., hvilket giver tryghed. Jo større tryghed ved udskrivelsen jo større tryghed senere. - Selvom patienterne alle får det bedre over tid, er det vigtigt, at de allerede ved udskrivelsen er så selvstændige og uafhængige af hjælp som muligt, hvilket patienterne også selv giver udtryk for. Dette er en vigtig faktor for patienttilfredsheden og samfundsøkonomien. Inddrager vi samtidig resultaterne fra Hagsten et al., [11] der viser, at individuel ergoterapeutisk træning kan fremskynde patienter med en hoftenær frakturs muligheder for at udføre daglige aktiviteter efter udskrivelsen, hvilket øger muligheden for, at patienten vender tilbage til et uafhængigt liv i hjemmet, og dernæst patienternes klare udtrykte ønske om at være så selvstændige i det daglige aktiviteter som muligt, må vi overveje, om det ikke er relevant med en øget ergoterapeutisk indsats under indlæggelse til denne gruppe patienter, så deres funktionsniveau i forhold til de daglige aktiviteter er så god som mulig ved udskrivelsen. Den samlede rapport fås ved henvendelse til: Marianne Møller: eller Ledende ergoterapeut Hanne Kaae Kristensen: 15

16 Referencer 1. Program om hoftebrud, Sundhedsstyrelsen Data for standardafvigelser er taget fra internationale undersøgelser gengivet i Law, M. Et al, Canadian Occupational Perfomance Measure (COPM), Third edition, Ergoterapeutforeningen, okt. 2000) 3. Poulsen Ingrid Anvendelse af Barthel Index og Modified Barthel Index i geriatrisk vurdering og monitorering. Eksamensopgave ved kursus: Doctoral course in Measurement and Test Theory. Evalution and assessment instruments in Clinical research and caring science. Våren Wæhrens Eva. COPM - en test til resultatmåling?, Ergoterapeuten nr.4/ Bradley Elizabeth H, Curry Leslie A et al. Intended Use of Informal Long-Term Care: The Role of Race and Ethnicity. Ethnicity & Health Vol.9, No. 1, February 2004, pp Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag Jensen BO, Petersson K. The illness experiences of patients after a first time myocardial infarction. Patient Education an Counseling 2003;51: Larsen Anne-Lise Salling, Vejlskov Hans, Videnskab og forskning, 1. udgave Gad Puggaard Lis, Evidens om fysisk aktivitet og træning af ældre s. 6-9, Socialministeriet Institut for pensions- og ældrepolitik 2002/ Hagsten B, Svensson O, Gardulf A. Early individualized postoperative occupational therarpy training in 100 patients improves ADL after hip fracture. Acta Orthop Scand 2004;75(2) Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning. En innføring 2. utgave. Universitetsforlaget Kristensen HK. Samtaler om aktiviteter danske ergoterapeuters anvendelse af aktiviteter indenfor neurorehabilitering. Masteropgave fra Medicinska Fakulteten, Lunds Universitet, Institutionen for klinisk neurovetenskab, Avdelingen for arbetsterapi. Februar

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Evaluering af terapeutisk træning på sygehus og i eget hjem til patienter med apopleksi fra Kolding og Brædstrup Sygehuse

Evaluering af terapeutisk træning på sygehus og i eget hjem til patienter med apopleksi fra Kolding og Brædstrup Sygehuse CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B 5000 Odense C www.cast.sdu.dk Evaluering af terapeutisk træning på sygehus og i eget hjem til patienter med

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Følge-hjem Projektet Medicinsk Afdeling C, Geriatrisk Funktion Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport. MTV rapport

Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport. MTV rapport Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport Skulptur af den spanske kunstner Joan Antigas Planas, placeret ved indgangen til Ortopædkirurgisk afd. Projekt Ortogeriatrisk afsnit MTV rapport - Et tværfagligt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Status - Hverdagsrehabilitering juni 2012

Status - Hverdagsrehabilitering juni 2012 Status - Hverdagsrehabilitering juni 2012 Borger Diagnose Funktionsniveau ved start Tildelt hjælp Kvinde 71 år ankelbrud morgenmad Af / påklædning Øvre toilette Toiletbesøg Klar til natten 10 timer 37

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Evaluering af terapeutisk opfølgningstræning i eget hjem til patienter med collum femoris fraktur fra Fredericia Sygehus og Give sygehus

Evaluering af terapeutisk opfølgningstræning i eget hjem til patienter med collum femoris fraktur fra Fredericia Sygehus og Give sygehus CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B 5000 Odense C www.cast.sdu.dk Evaluering af terapeutisk opfølgningstræning i eget hjem til patienter med

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering - overgangen mellem sygehus og eget hjem. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus 2. Nationale Neurokonference. Udvikling og forskning

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Hensigten med denne pjece er, at give information om forskellige hjælpemidler, som anvendes efter operation med indsættelse

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2015 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Hvad er formålet med genoptræningen Hvem kan få træningstilbud Sundhedsloven 140 Formålet med

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud- Udarbejdet

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Ergoterapi set fra en ny vinkel

Ergoterapi set fra en ny vinkel Ergoterapi set fra en ny vinkel Forfattere: Maria Møllegaard Ergoterapeut MsOT (kontaktperson), Gitte Hansen Ergoterapeut, Henriette Mabeck, MI. Ph.D. Otte ugers ergoterapeutisk holdundervisning af fibromyalgipatienter

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere