Jeg vil i det følgende gerne komme ind på

Transkript

1 Jeg vil i det følgende gerne komme ind på Præsentation af Center for Døves sociale tilbud At I kan forvente medspil fra lederne på de sociale tilbud når de er styringspartnere? Vigtigheden af decentral involvering i den årlige budgetlægning Viden om aktørerne - bl.a. købs- og sælger kommuner Hvad indvirker på den lokale styringsudfordring? Medarbejder-, borger- og pårørende involvering 1

2 Fakta - Center for Døves Sociale tilbud Center for Døve blev grundlagt i 1869 Budget 2012 indtægter fra kommunerne: kr. 156 mio. Betaling fra borgerne/ kost/ bolig m.m. og produktion af ydelser: kr. 14 mio. Drift intern/ekstern: kr. 59 mio. Lønsum: kr. 111 mio. 95 døgnpladser + 3 aflastning 121 dagpladser inkl. STU Pædagogisk støtte ( 85) i egen bolig - 80 kontrakter 10 decentrale virksomheder (sociale tilbud) Ansatte ca. 275 årsværk Hvor kommer borgerne fra? Vi samarbejder med 54 kommuner i DK Driftsoverenskomst med Gladsaxe kommune Visitationsansvarlig Se mere på Tilsynsforpligtigelse 2

3 Borgerne på CfD s - Sociale tilbud Døve, svært hørehæmmede og døvblinde borgere med generelle funktionsnedsættelser Døve med autisme spektrum forstyrrelser Døvblindfødte borgere Døve med multifunktionsnedsættelser Døve med psykiatriske problemstillinger Døve med ADHD CfD 142-års fødselsdag Gladsaxe Ældre døve - demens hjerneskader o.a. Døve med særlige støttebehov - 85 (pædagogisk støtte i eget hjem) Og beslægtede målgrupper 3

4 I kan forvente medspil fra de sociale tilbud Der er et stort ønske om at overholde de årlige budgettet Lederne vil gerne involveres i prioriterings diskussioner De social tilbud leverer gerne de bedste faglige tilbud til favorabel pris Men der vil altid være kvalificeret med og modspil ift. faglighed vers. økonomi De sociale tilbud løser gerne mangeartede opgaver Skæve tilbud - rettet mod borgerens individuelle behov Lederne ønsker grundig viden om budgetforudsætningerne Budgetproces. Vedtagelse af budget m.m. Pris- og lønfremskrivninger Tilbudslederne skal være med fra start Lederne har brug for opdateret decentral ledelsesinformation så økonomien kan styres Budgetforbrug takstindtægter lønforbrug Lønsumssimulering Belægningsstatistikker Sygefraværsoplysninger 4

5 Decentral involvering i den årlige budgetlægning Hvis lederne skal være med og de skal være vigtige styringspartnere skal de involveres fra start eller så tidligt som muligt Det skaber kendskab til budgetprocessen i kommunen/ på det sociale tilbud Der giver viden om prioriteringerne på det overordnede specialiserede socialområde (eks. strategiske udviklingsområder i kommunen regionalt m.m.) Det betyder involvering i budgetlægningen på eget område (eks. sammenlægning af organisationer) Såfremt det ikke forstyrrer den politiske budgetproces Skab kendskab til KKR s rolle på det takstfinansierede område Giv plads til aktive decentrale indspil ift. forbrugsprioriteringer Brug budgetlægningen som en læringssession viljen er god nok! Ikke alle ledere er født med en økonomiuddannelse! 5

6 Vigtige aktører på det takstfinansierede område Kommunen der køber en plads på et specialiseret socialt tilbud Kommunen der sælger pladserne Handle kommune bevillings- og betalingskommune KKR s udmeldinger i de forskellige regioner Kommunernes forskellige serviceniveau To procents takstnedsættelse på sjællandske specialtilbud dk. nyt 1. september 2011 Antal af dage på dagbeskæftigelse Takstniveauet på andre sammenlignelige sociale tilbud Tillægstakster Sammenlignelige områder ældreområdet BUM og DHUV og andre styringsmodeller ift. bestiller/udfører Socialministeriet Interesseorganisationer CfD Nyborg - Skaboeshusevej Faglige organisationer 6

7 Hvad indvirker på den lokale styringsudfordring? Opmærksomhed på lønsumsforbrug periodisering af årsbudget Nem adgang til forbrugsoplysninger Værktøjer der kreativt viser økonomiudviklingen De løn-tunge måneder vers. de løn-lette måneder Lønsystemer der kan lønsumssimulerer mellem budgetår Ny-løn/ decentral løndannelse Hvad koster en erfaren medarbejder contra en nyuddannet? Rekrutteringsstrategiske overvejelser - generationsskifte Brug af arbejdstidsplanlægnings værktøjer Personaleplanlægning vakante stillinger faggruppesammensætning 7

8 Hvad mere indvirker på styringen? Det sociale tilbuds belægningsprocent Er der indtægtsført de beløb man kan forvente Er der aktivitetsstyrede budgetter Effektiv visitation (ingen tomgangsleje ) Viden om sygefravær og handlemuligheder Sygedagpengerefusion hvem? hvordan? hvornår? hvor meget? Barselsrefusion, 56 refusion m.m. Aktiv brug af personalepolitiske værktøjer Social kapital - Kompetenceudvikling It journalisering m.m. Sundt arbejdsmiljø 8

9 Medarbejder-, borger- og pårørende involvering Medarbejderne bliver involveret i tilbudsstyringen Gennem det lokale MED-udvalg (og selvfølgelig kommunens overordnede MED-system) Gennem de tillidsvalgte På personalemøder når ledelsen handlingsretter orienteringen om budgetproces og budget I kontakten med købskommunerne ved de årlige Handleplanmøder Via samarbejde med sælgerkommunens fagfolk - o.a. Borgerne bliver involveret i tilbudsstyringen På beboer-/brugermøder på de sociale tilbud I mødet, med kontaktperson og leder, omkring Handleplanen og i dagligdagen På de årlige Handleplanmøder med kommunerne hvor servicetilbuddet vurderes Ved skriftlig meddelelse fra kommunen om eventuelle ændringer i servicetilbud Via deltagelse i konkrete ændringer på deres bosted eller dagtilbud Pårørende bliver involveret i tilbudsstyringen På pårørendemøder, gennem udsendelse af informationsskrivelser og på hjemmesider m.m. Ved Handleplanmøderne - såfremt de pårørende deltager Gennem personlig henvendelse til ledelsen af de sociale tilbud eller kommunen Gennem deres eventuelle tilknytning til en interesseorganisation 9