Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energitilsynets Fjernvarmestatistik"

Transkript

1 Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014

2 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren i samfundsøkonomien... 4 Kort om fjernvarmesektorens økonomiske omfang... 5 Figur 1. Fordelingen af fjernvarmeforsyningernes indtægter på faste bidrag, variable bidrag og incitamentsafregning, Priser på fjernvarme... 8 Figur 2: Varmepriser for en standardbolig på 130 kvm, sorteret efter pris, august Figur 3. Fjernvarmepriser opdelt efter ejerskabstype, august Figur 4. Fjernvarmepriser opdelt efter bymæssighed, august Figur 5. Fjernvarmepriser opdelt efter primær brændselstype, august Figur 6. Fjernvarmepriser opdelt efter forsyningernes størrelse, august Produktion af fjernvarme Figur 7a og 7b. Ejerskabstypernes antalsmæssige og mængdemæssige andel af fjernvarmedistributionssektoren, 2012/ Figur 7c. Gennemsnitligt årssalg for fjernvarmeforsyninger opdelt efter ejerskabstype, 2012/ Figur 8a og 8b. Antalsmæssig og mængdemæssig andel af fjernvarmdistribution opdelt efter bymæssighed, 2012/ Figur 8c. Gennemsnitligt årssalg for fjernvarmeforsyninger opdelt efter bymæssighed, 2012/ Figur 9a og 9b. Antalsmæssig og mængdemæssig fordeling af forsyninger opdelt efter primær brændselstype, 2012/ Generelle bemærkninger til datagrundlaget... 20

3 Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik Energitilsynets fjernvarmestatistik har til formål at belyse centrale forhold og tendenser i fjernvarmesektoren gennem en række udvalgte figurer og tabeller. Fjernvarmestatistikken er hovedsageligt baseret på de anmeldelser, som fjernvarmeselskaberne løbende indberetter til Energitilsynet, suppleret med variable konstrueret af Sekretariatet for Energitilsynet (SET) og data fra eksterne kilder så som Danmarks statistik. Disse data giver mulighed for at lave figurer og tabeller, som kan bidrage til at belyse forhold i fjernvarmesektoren, som der ikke tidligere har været datagrundlag for eller at vise veldokumenterede forhold i en ny sammenhæng. Fjernvarmestatistikken opdateres og udbygges løbende, efterhånden som datagrundlaget muliggør det, og ny data indberettes. Datagrundlaget for hver tabel eller figur er oplyst i kildeangivelsen under figuren eller tabellen. Fjernvarmestatistikken er opdelt på en række hovedområder, som fremgår nedenfor. Fjernvarmesektoren i samfundsøkonomien Priser på fjernvarme Produktion af fjernvarme Figurer og tabeller kan hentes og læses individuelt, eller som en samlet fjernvarmestatistik. Datagrundlaget for figurerne i fjernvarmestatistikken er nærmere beskrevet i afsnittet Generelle bemærkninger til datagrundlaget bagerst i fjernvarmestatistikken, som også redegør for de forbehold, som figurerne skal læses med.

4 Fjernvarmesektoren i samfundsøkonomien

5 Kort om fjernvarmesektorens økonomiske omfang I det følgende gennemgås kort fjernvarmens økonomiske størrelse og betydning. Energitilsynet fører per dags dato tilsyn med 617 fjernvarmeværker 1, hvoraf 428 har leverance til husholdninger (beboelseslejligheder eller enfamiliehuse). Antallet af beskæftigede inden for varmeforsyning, skønnes på grundlag af statistikoplysninger fra 2013 at være ca personer 2, jf. tabel 1 nedenfor. Kategorien varmeforsyning omfatter også enkelte selskaber, der ikke er fjernvarmeselskaber, men et dataudtræk for branchekoden viser, at der kun er tale om en håndfuld selskaber, der ikke er fjernvarmeselskaber. Af de selskaber, der hører under branchekoden, og ikke leverer fjernvarme er der efter Sekretariatet for Energitilsynets vurdering hovedsageligt tale om mindre underleverandører til varmesektoren, som muligvis er kategoriseret forkert. Tallene inkluderer kun den direkte beskæftigelse i sektoren, og inkluderer dermed ikke indirekte beskæftigelse ved selskaber, der leverer tjenester og varer til fjernvarmeselskaberne. Der gøres desuden opmærksom på, at der er usikkerhed om medarbejdere på centrale og decentrale kraftvarmeværker, hvor hovedformålet ikke nødvendigvis er varmeforsyning, tælles med under varmeforsyning eller elforsyning. Det giver en yderligere usikkerhed om validiteten af opgørelsen af antallet af beskæftigede i fjernvarmesektoren. Tabel 1 beskæftigelse i varmeforsyningen Årstal Antal beskæftigede med varmeforsyning Godt 1,6 millioner husstande i Danmark benyttede i 2013 fjernvarme. Det svarer til at ca. 63 % af husstandene i Danmark er opvarmet med fjernvarme 3. Fjernvarmesektoren består i nogle områder af op til tre led inden fjernvarmen når frem til forbrugerne, som illustreret ved figuren nedenfor. De tre led er et produktionsled, hvor fjernvarmen produceres og sælges videre til et transmissionsled, der transporterer fjernvarmen ud til distributionsleddet, som køber varmen fra transmissionsselskabet og transporterer varmen det sidste stykke ud til forbrugerne. Det betyder at de samme omkostninger kan indgå op til tre gange (en gang i hvert led). Summeres omkostningerne i alle tre led er omkostningsbasen i fjernvarmesektoren på omkring 29,4 mia. kr. 4, men det afspejler ikke hvilke 1 Energitilsynet har pt. registreret 617 aktive og anmeldelsespligtige enheder, men det er langt fra alle varmeforsyninger i Danmark, der er anmeldelsespligtige, jf. varmeforsyningslovens 2 og bekendtgøresle Nr. 394 af En fjernvarmeforsyning kan deles op i et produktionsselskab, et distributionsselskab og et transmissionsselskab, og dermed inkluderes som 3 anmeldelsespligtige enheder. Omvendt kan et selskab, der ejer flere fjernvarmeværker prisharmonisere deres værker, og dermed kun skulle anmelde for ét område. Der er ifølge Reguleringsmodeller for fjernvarmen baggrundsrapport (side 21) ca. 900 produktionsenheder/fjernvarmeforsyninger, som er ejet af ca. 500 selskaber. 2 Opgjort som beskæftigelsen ifølge Nationalregnskabet for branchen Varmeforsyning. Kilde: Danmarks statistik 3 Kilde: Danmarks Statistik, BOL Baseret på udtræk fra SETs database over anmeldte regnskabsdata. Opgjort som summen af selskabernes omkostninger blandt alle fjernvarmeselskaber. Ved opgørelsen tages forbehold for regnskabsmæssige afvigelser, idet ikke alle selskabers regnskaber følger kalenderåret. Desuden tages der metodemæssigt forbehold, idet ikke alle

6 omkostninger forbrugerne betaler. Produktion Transmission Distribution Fjernvarmeforbrugere Forbrugerne (husholdninger, virksomheder, institutioner osv.) betaler kun de omkostninger der findes i fjernvarmedistributionsselskaberne. Disse omkostninger beløber sig ifølge Sekretariatet for Energitilsynets beregninger på baggrund af tal fra fjernvarmeselskabernes priseftervisninger til omkring 17,1 mia. kr. ekskl. moms 5, for de selskaber, der indgår i Energitilsynets prisstatistik pr. august 2013 (428 distributionsselskaber med varmesalg til husstande). Fjernvarmedistributionsselskabernes indtægter fra forbrugsafregning var i 2012 ca. 16,6 mia. kr. eksklusiv moms, men inklusiv afgifter 6. Indtægter fra forbrugsafregningen inkluderer ikke gebyrer, salg af CO2 kvoter, andre indtægter og over/underdækninger indregnet i priserne, hvilket er den væsentligste årsag til, at indtægterne fra forbrugsafregningen i 2012 var lavere end selskabernes omkostninger. Figur 1, nedenfor, giver et billede af hvordan disse indtægter inden for fjernvarmebranchen fordeler sig: selskabers regnskaber for 2012 indgår (der indgår tal for ca. 94 % af selskaberne), og at tallet derfor er baseret på en ekstrapolation. 5 Opgjort som summen af selskabernes omkostninger blandt fjernvarmeselskaber, der indgår i Energitilsynets prisstatistik. Ved opgørelsen tages forbehold for regnskabsmæssige afvigelser, idet ikke alle selskabers regnskaber følger kalenderåret. Desuden tages der metodemæssigt forbehold, idet ikke alle selskabers regnskaber for 2012 indgår, og at tallet derfor er baseret på en ekstrapolation. 6 Baseret på udtræk fra SETs database over anmeldte regnskabsdata. Opgjort som summen af selskabernes indtægter fra forbrugsafregning blandt selskaber med leverance til husholdninger. Ved opgørelsen tages forbehold for regnskabsmæssige afvigelser, idet ikke alle selskabers regnskaber følger kalenderåret. Desuden tages der metodemæssigt forbehold, idet ikke alle selskabers regnskaber for 2012 indgår, og at tallet derfor er baseret på en ekstrapolation.

7 Figur 1. Fordelingen af fjernvarmeforsyningernes indtægter på faste bidrag, variable bidrag og incitamentsafregning, ,4 mia. kr. (1,5%) 4,1 mia. kr. (25,3%) Fast bidrag Variabelt bidrag Incitatementsafregning 12,2 mia. kr. (73,2%) Kilde: Fjernvarmeforsyningernes priseftervisninger for Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Fjernvarmeforsyningerne kan have supplerende indtægter udover forbrugsafregningen. Ved opgørelsen af indtægter tages forbehold for regnskabsmæssige afvigelser, idet ikke alle selskabers regnskaber følger kalenderåret. Desuden tages der metodemæssigt forbehold, idet ikke alle selskabers regnskaber for 2012 indgår, og at tallet derfor er baseret på en ekstrapolation. De samlede indtægter fra forbrugsafregningen var på 16,6 mia. kr. for regnskaber, hvor regnskabsperioden sluttede i løbet af , jf. figur 1. Hovedparten af fjernvarmeforsyningernes indtægter fra forbrugsafregningen, 12,2 mia. kr. (73,2 %), stammer fra den variable forbrugsafregning. Indtægter fra faste bidrag udgjorde 4,1 mia. kr. (24,5 %), og indtægter fra incitatementsafregningen udgjorde 0,4 mia. kr. (2,3 %). Selskabernes indtægter fra incitatementsafregningen stammer fra tariffer, som fjernvarmeselskaberne anvender til at tilskynde forbrugerne til at udnytte varmen effektivt. Det skal understreges at forholdene mellem de forskellige dele af de samlede indtægter varierer betydeligt på tværs af forsyningerne. 7 Fjernvarmeforsyningernes regnskabsår kan starte og slutte på forskellige tidpunkter på året, fx har mange forsyninger regnskabsperiode fra 1. juni til 31. maj eller fra 1. januar til 31. december.

8 Priser på fjernvarme

9 Figur 2: Varmepriser for en standardbolig på 130 kvm, sorteret efter pris, august Fjernvarmepris i kr. pr. år Uvægtet gns. pris: kr Fjernvarmeforsyninger Kilde: Energitilsynets prisstatistik fra august 2013, som er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren er den årlige varmepris for en standardbolig med et areal på 130 kvm og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Langt hovedparten af fjernvarmeselskaberne, 344 af 428 (godt 80 %), har varmepriser i intervallet kr. for at opvarme en standardbolig på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh, jf. figur 2. En lille gruppe på 6 forsyninger (godt 1 %) har en meget lav varmepris på under kr. De resterende 78 forsyninger (ca.18 %) har en varmepris på over kr. for at opvarme en standardbolig på 130 kvm. Sigtet med at beregne priserne for en standardbolig er at gøre priserne indbyrdes sammenlignelige.

10 Figur 3. Fjernvarmepriser opdelt efter ejerskabstype, august kr. Fjernvarmepris kr. pr. år Kommercielt: 4 % kr. Kommunalt: 60 % kr. Forbrugerejet: 36 % 0 % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Procentdel af samlet fjernvarmeleverance Kommercielt Kommunalt Forbrugerejet Kilde: Figuren er baseret på Sekretariatet for Energitilsynets inddeling af fjernvarmeforsyningerne efter ejerskabstype, ud fra hvem der har bestemmende indflydelse i selskaberne. Priserne er hentet fra Energitilsynets prisstatistik fra august 2013, som er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren angiver den årlige varmepris inklusive moms for en standardbolig på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Kommunalt ejede fjernvarmeforsyninger står for hele 60 % af fjernvarmeleverancen i Danmark, og er gennemsnitligt set de næst billigste med en vægtet gennemsnitlig varmepris på ca kr. pr. år for opvarmning af en standardbolig på 130 kvm. og et årligt forbrug på 18,1 MWh, jf. figur 3. Forbrugerejede fjernvarmeforsyninger står for godt 36 % af fjernvarmeleverancen og er med en gennemsnitlig varmepris på omkring kr. pr. år lidt dyrere end kommunalt ejede forsyninger. Kommercielle forsyninger står for omkring 4 % af fjernvarmeleverancen og er med en gennemsnitlig varmepris på godt kr. pr. år billigst. I Energitilsynets varmeprisanalyse fra maj 2013 var de kommercielle forsyninger dyrest i gennemsnit. Forskellen skyldes dels at nærværende priser er vægtede gennemsnitspriser, dels at der i varmeprisanalysen blev taget højde for flere forhold samtidig og at flere af de dyreste kommercielle forsyninger er blevet overtaget af forbrugerne eller kommunale forsyningsselskaber. Det er bemærkelsesværdigt at prisvariationerne inden for hver ejerskabskategori er langt større end de gennemsnitlige forskelle mellem kategorierne. Fx har den billigste kommunale forsyning en pris på omkring kr. pr. år, imens den dyreste kommunale forsyning har en pris på ca kr., hvilket giver en prisforskel på næsten kr. Til sammenligning er den gennemsnitlige forskel på kommunale forsyninger og de billigere kommercielle forsyninger på blot kr. De store prisforskelle inden for hver ejerskabskategori i figur 3 er et resultat af, at flere faktorer har betydning for varmeprisen. I Energitilsynets varmeprisanalyse fra maj 2013 blev det undersøgt, hvor meget enkeltfaktorer som primær brændselskilde, bymæssighed, ejerskab og størrelse kan forklare af forskellene i fjernvarmepriserne. I analysen blev der anvendt en statistisk model, der kan isolere effekten af hver af de fire forklaringsfaktorer. Analysens resultater viste, at alle fire faktorer havde betydning for varmeprisen, men at påvirkningerne var af varierende størrelse. For faktoren ejerskab viste analysen at forbrugerejede forsyninger var de billigste, at de kommunale forsyninger var næsten kroner dyrere end de forbrugerejede i gennemsnit, og at de kommercielt ejede forsyninger var de dyreste (godt kr. dyrere end de forbrugerejede forsyninger), når der tages højde for prisvirkningen af de øvrige forhold: brændsel, bymæssighed og størrelse. Varmeprisanalysen og baggrundsnotaterne til analysen kan læses her.

11 Figur 4. Fjernvarmepriser opdelt efter bymæssighed, august kr. Fjernvarmepris kr. pr. år Vægtet gns. pris : kr. Stor by: 57 % kr. Anden bymæssighed:41 % % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Procentvis andel af samlet fjernvarmeleverance Stor by Anden bymæssighed Barmarksværk Barmarksværk: 2 % Kilde: Figuren er baseret på Energistyrelsens liste over barmarksværker, sekretariatets inddeling af forsyningerne, efter om de ligger i en af Danmarks 20 største byer eller hovedstadsområdet og prisanmeldelser til Energitilsynet 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren angiver den årlige varmepris inklusive moms for en standardbolig på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. 57 % af fjernvarmesalget er koncentreret i de store byer (defineret som Danmarks 20 største byer og hovedstadsområdet). Fjernvarmen i de store byer er generelt relativ billig med en gennemsnitspris på ca kr. pr. år for opvarmning af en standardbolig på 130 kvm. og et årligt forbrug på 18,1 MWh, jf. figur 4. Forsyninger med Anden bymæssighed står for 41 % af den samlede fjernvarmeleverance til en lidt højere gennemsnitspris end i de store byer: ca kr. Dermed er der blot er en vægtet gennemsnitlig prisforskel på 800 kr. mellem forsyninger i de store byer og områder med anden bymæssighed. Barmarksværkerne skiller sig ud fra de øvrige typer bymæssighed, idet de er kr. dyrere end forsyninger i store byer og med anden bymæssighed. Barmarksværkerne er dog den klart mindste gruppe fjernvarmeforsyninger målt på, hvor stor en del af fjernvarmen, der leveres fra et barmarksværk (2 %). Ses der bort fra barmarksværkerne er det bemærkelsesværdigt, at variationen i priser inden for kategorierne stor by og anden bymæssighed er langt større end forskellen mellem kategoriernes vægtede gennemsnitspriser. Det viser at andre faktorer end bymæssighed har stor betydning for varmeprisen. I Energitilsynets varmeprisanalyse fra maj 2013 blev flere faktorers betydning for varmeprisen undersøgt samtidig. Varmeprisanalysen undersøgte, hvor meget faktorerne primær brændselskilde, bymæssighed, ejerskab og størrelse kan forklare af forskellene i fjernvarmepriserne. I analysen blev der anvendt en statistisk model, der kan isolere effekten af hver af de fire forklaringsfaktorer. Analysens resultater viste at alle fire faktorer havde betydning for varmeprisen, men at påvirkningerne var af varierende størrelse. For faktoren bymæssighed viste analysen, at der ikke var betydelig prisforskel mellem fjernvarmeforsyninger i de store byer og områder med anden bymæssighed, når der er taget højde for påvirkningen fra de andre faktorer, der indgik i analysen. Barmarksværkerne skilte sig også ud i varmeprisanalysen ved at være næsten kr. dyrere i gennemsnit end forsyninger med anden bymæssighed. Varmeprisanalysen og baggrundsnotaterne til analysen kan læses her. * *

12 Figur 5. Fjernvarmepriser opdelt efter primær brændselstype, august 2013 Fjernvarmepris kr. pr. år kr kr. Kul: 28 % Affald: 13 % Industriel Overskudsvarme: 5 % kr kr kr. Biobrændsel: 36 % Naturgas: 17 % % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Procentvis andel af samlet fjernvarmeleverance Kul Affald Industriel overskudsvarme Biobrændsel Naturgas Kilde: Energitilsynets prisstatistik fra august 2013, som er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren angiver den årlige varmepris inklusive moms for en standardbolig på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Forsyningerne er opdelt i kategorier baseret på hvilken brændselstype, der ifølge selskabernes prisanmeldelse forventes at udgøre den største enkeltstående varmekilde (enten ved egenproduktion eller i varme købt af en ekstern varmeproducent). Det fremgår af figuren, at der er omkring kr. pr. år i forskel på den vægtede gennemsnitspris for den billigste brændselskategori, kul, og den dyreste, naturgas, jf. figur 5. Naturgas skiller sig ud ved at være ca kr. dyrere end det næst dyreste brændsel, imens der ikke er stor forskel på gennemsnitsprisen for de øvrige brændselskategorier. Fjernvarmeforsyninger, hvis varme primært produceres på kul, har et budgetteret årssalg, som udgør godt 28 % af den samlede fjernvarmeleverance med en gennemsnitspris på ca kr. De primært affaldsfyrede forsyninger udgør ca. 13 % af den samlede fjernvarmeleverance og har en gennemsnitspris på omkring kr. pr. år. Derefter kommer kategorien Industriel overskudsvarme, der udgør godt 5 % af fjernvarmeleverancen med et gennemsnit på ca kr. Dernæst ligger de primært biobrændselsfyrede forsyninger med en andel på ca. 36 % og en gennemsnitspris på ca kr. De primært naturgasfyrede forsyninger står for godt 17 % af fjernvarmeleverance og er dyrest med en gennemsnitspris på omtrent kr. pr. år. Det er bemærkelsesværdigt, at prisvariationerne inden for hver brændselskategori er langt større end mellem deres gennemsnit, hvilket viser, at andre faktorer end beliggenhed har stor betydning for varmeprisen. En del af variationen kan skyldes, at fjernvarmeforsyningerne er opdelt efter det primært benyttede brændsel, hvorved der ikke skelnes mellem tilfælde, hvor det primære brændsel eksempelvis udgør enten 100 % eller 30 % i produktionen af fjernvarmeforsyningens samlede fjernvarmeleverance. Derved giver figuren ikke et billede af, hvor stor en andel af den samlede fjernvarmeleverance hver brændselstype udgør. De store prisforskelle inden for hver ejerskabskategori i figur 5 kan desuden være et resultat af, at flere faktorer end det primære brændsel har betydning for varmeprisen. I Energitilsynets varmeprisanalyse fra maj 2013 blev det undersøgt, hvor meget enkeltfaktorer som primær brændselskilde, bymæssighed, ejerskab og størrelse kan forklare forskellene i fjernvarmepriserne. I analysen blev der anvendt en statistisk model, der kan isolere effekten af hver af de fire forklaringsfaktorer. Analysens resultater viste at alle fire faktorer havde betydning for varmeprisen, men at påvirkningerne var af forskellig størrelse. For faktoren primært brændsel viste analysen, at forsyninger der primært anvender biobrændsel var billigst, forsyninger der anvender kul eller affald er godt 600 kr. dyrere i gennemsnit, og endelig at naturgasfyrede forsyninger er godt kr. dyrere end forsyninger, der fyrer med biobrændsel. Varmeprisanalysen og baggrundsnotaterne til analysen kan læses her.

13 Figur 6. Fjernvarmepriser opdelt efter forsyningernes størrelse, august Små forsyninger: 6 % Fjernvarmepris kr. pr. år Vægtet Gns. pris: kr. Store forsyninger: 75% kr kr. Mellemstore forsyninger: 19% % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Procentdel af samlet fjernvarmeleverance Store (årssalg> MWh) Mellem ( MWh<=årssalg<= MWh) Små (årssalg< MWh) Kilde: Energitilsynets prisstatistik fra august 2013, som er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren angiver den årlige varmepris inklusive moms for en standardbolig på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Kategorierne er defineret på følgende måde: Store forsyninger: Budgetteret årssalg > MWh, Mellemstore forsyninger: Budgetteret årssalg MWh, Små forsyninger: Budgetteret årssalg MWh. Små fjernvarmeforsyninger har en vægtet gennemsnitspris, der er ca kr. pr. år højere end store forsyninger, målt på, hvad det koster at opvarme af en standardbolig på 130 kvm. og et årligt forbrug på 18,1 MWh. Mellemstore forsyninger er blot kr. dyrere i gennemsnit end store forsyninger. De store forsyninger står for ca. 75 % af fjernvarmeleverancen til en gennemsnitspris på små kr., mens de mellemstore forsyninger står for ca. 19 % af fjernvarmeleverancen og er en smule dyrere med en gennemsnitspris på ca kr. De små forsyninger forestår kun omkring 6 % af fjernvarmeleverancen og er samtidig klart de dyreste i gennemsnit, med en pris på godt kr. Spredningen i priser indenfor de enkelte størrelseskategorier er dog langt større end forskellen i gennemsnit mellem kategorierne. For eksempel leverer den billigste store forsyning fjernvarme til ca kr. pr år, imens den dyreste leverer fjernvarme til næsten kr. pr. år, en forskel på kr. (150 %). De store prisforskelle inden for hver størrelseskategori i figur 6 kan være et resultat af, at flere faktorer har betydning for varmeprisen. I Energitilsynets varmeprisanalyse fra maj 2013 blev det undersøgt, hvor meget enkeltfaktorer som primær brændselskilde, bymæssighed, ejerskab og størrelse kan forklare forskellene i fjernvarmepriserne. I analysen blev der anvendt en statistisk model, der kan isolere effekten af hver af de fire forklaringsfaktorer. Analysens resultater viste at alle fire faktorer havde betydning for varmeprisen, men at påvirkningerne var af forskellig størrelse. For faktoren størrelse blev der i analysen taget udgangspunkt i en forsyning med et årssalg på MWh (som ville blive kategoriseret i gruppen af små forsyninger i figur 6), hvorefter den en statistisk model blev brug til at beregne en teoretisk prisvirkning, af at forsyningen alt andet lige havde haft et større årligt varmesalg. Analysen pegede på, at hvis referenceforsyningen havde haft et årssalg på MWh (som ville blive kategoriseret som en mellemstor forsyning i figur 6), ville varmeprisen have været godt kr. lavere. Havde forsyningen haft et årssalg på MWh (som ville blive kategoriseret som en stor forsyning i figur 6) forudsagde modellen at varmeprisen ville have været godt kr. lavere end i en på alle andre områder identisk forsyning med et årssalg på MWh. Varmeprisanalysen og baggrundsnotaterne til analysen kan læses her.

14 Produktion af fjernvarme

15 Figur 7a og 7b. Ejerskabstypernes antalsmæssige og mængdemæssige andel af fjernvarmedistributionssektoren, 2012/2013 7a: Antal forsyninger (andel) 19 (4 %) 3 (1 %) 7b: Andel af fjernvarmeleverance 4 % 0,1 % 53 (12 %) 354 (83%) Forbrugerejet Kommunalt Kommercielt Boligforening 61 % 36 % Forbrugerejet Kommunalt Kommercielt Boligforening Kilde: Figuren er baseret på Sekretariatet for Energitilsynets inddeling af fjernvarmeforsyningerne efter ejerskabstype, ud fra hvem der har bestemmende indflydelse i selskaberne samt anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Ca. 82 % af fjernvarmeforsyningerne (354 af 428) er forbrugerejede, jf. figur 7a, men de mange forbrugerejede forsyninger kun leverer omtrent 36 % af fjernvarmen, jf. figur 7b. Det viser, at de forbrugerejede fjernvarmeforsyninger er mindre end gennemsnittet for alle forsyninger (målt på budgetteret varmesalg). Det modsatte gør sig gældende for de kommunale forsyninger, der leverer ca. 61 % af den solgte fjernvarme, men antalsmæssigt kun udgør ca. 12 % af fjernvarmeforsyningerne (53 af 428). For de kommercielle forsyninger er andelen af den samlede fjernvarmeleverance i samme størrelsesorden som andelen af kommercielle selskaber, hvilket skyldes, at de kommercielle forsyninger i gennemsnit er på størrelse med en gennemsnitlig forsyning i fjernvarmesektoren. De fire store fjernvarmeforsyninger i de fire største danske byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg er alle kommunalt ejet, hvilket kan være stærkt medvirkende til at kommunale forsyninger leverer en langt større andel af fjernvarmen i Danmark, end de antalsmæssigt udgør. Fjernvarmeforsyningerne i de fire største byer står alene for næsten en tredjedel (32 %) af fjernvarmesalget i Danmark.

16 Figur 7c. Gennemsnitligt årssalg for fjernvarmeforsyninger opdelt efter ejerskabstype, 2012/2013 Gennemsnitligt årssalg MWh MWh MWh MWh MWh MWh Kommunalt Kommercielt Forbrugerejet Boligforening Alle forsyninger Ejerskabstype Kilde: Figuren er baseret på Sekretariatet for Energitilsynets inddeling af fjernvarmeforsyningerne efter ejerskabstype, ud fra hvem der har bestemmende indflydelse i selskaberne samt anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. De kommunalt ejede fjernvarmeforsyninger er i gennemsnit klart størst, med et budgetterede årssalg på MWh, hvilket er næsten faktor 5 mere end gennemsnittet for alle fjernvarmeforsyninger, på MWh, jf. figur 7c. De forbrugerejede fjernvarmeforsyninger er med et gennemsnitligt årssalg på MWh under halvt så store som den gennemsnitlige fjernvarmeforsyning, og mindre end 1/10 så store i gennemsnit i forhold til de kommunale fjernvarmeforsyninger. De fire store fjernvarmeforsyningerne i de fire største danske byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg er alle kommunalt ejet og leverer i gennemsnit 2,4 millioner MWh. Derfor er det ikke overraskende, at de kommunale forsyninger i gennemsnit er betydeligt større end fx forbrugerejede fjernvarmeforsyninger. Fjernvarmeforsyningerne i de fire største byer står alene for næsten en tredjedel (32 %) af fjernvarmesalget i Danmark. Kommercielt ejede fjernvarmeforsyninger har et gennemsnitligt årssalg på MWh, hvilket ligger meget tæt på gennemsnittet for alle forsyninger, på MWh. Fjernvarmeforsyninger, der er ejet af en boligforening er i gennemsnit mindst, med et varmesalg på lidt over MWh i gennemsnit, men jf. figur 8a er der kun meget få fjernvarmeforsyninger, med denne type af ejerskab.

17 Figur 8a og 8b. Antalsmæssig og mængdemæssig andel af fjernvarmdistribution opdelt efter bymæssighed, 2012/2013 8a: Andel af antal forsyninger 35 (8 %) 8b: Andel af fjernvarmeleverance 89 (21 %) Stor by 41% Stor by Barmarksværk Barmarksværk 304 (71 %) Anden bymæssighed 57% Anden bymæssighed 2 % Kilde: Figuren er baseret på Energistyrelsens liste over barmarksværker, Sekretariatet for Energitilsynets inddeling af forsyningerne, efter om de ligger i en af Danmarks 20 største byer eller hovedstadsområdet og anmeldelser til Energitilsynet 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. 71 % (304 af 428)af fjernvarmeforsyningerne har anden bymæssighed, jf. figur 8a, hvilket betyder, at de er beliggende i områder, der hverken er store byer (defineret som Danmarks 20 største byer og hovedstadsområdet) eller kategoriseres som barmarksværker. Forsyninger med anden bymæssighed står for en mindre del af den samlede fjernvarmeleverance (41 %), jf. figur 8b, hvilket betyder at forsyningerne i gennemsnit er mindre end den gennemsnitlige forsyning blandt alle fjernvarmeforsyninger. Blot 35 af 428 (8 %) forsyninger er beliggende i en stor by eller i hovedstadsområdet, men de 35 forsyninger står til sammen for godt 57 % af den leverede fjernvarme. Fjernvarmeforsyninger kategoriseret som barmarksværker udgør næsten 21 % af fjernvarmeforsyningerne (89 af 428), men forestår mindre end 2 % af den leverede fjernvarme. Det viser at barmarksværkerne i gennemsnit er betydeligt mindre end gennemsnittet af alle fjernvarmeforsyninger.

18 Figur 8c. Gennemsnitligt årssalg for fjernvarmeforsyninger opdelt efter bymæssighed, 2012/ Gennemsnitligt årssalg i MWh MWh MWh MWh MWh Stor by Anden bymæssighed Barmarksværk Alle forsyninger Bymæssighed Kilde: Figuren er baseret på Energistyrelsens liste over barmarksværker, Sekretariatet for Energitilsynets inddeling af forsyningerne, efter om de ligger i en af Danmarks 20 største byer eller hovedstadsområdet og anmeldelser til Energitilsynet 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Ikke overraskende er fjernvarmeforsyningerne i de store byer (defineret som Danmarks 20 største byer og hovedstadsområdet) i gennemsnit klart størst, med et gennemsnitligt årssalg på MWh, hvilket er 7 gange mere end gennemsnittet for alle fjernvarmeforsyninger på MWh. Barmarksværkerne er med et gennemsnitligt årssalg på MWh 12 gange mindre end den gennemsnitlige fjernvarmeforsyning, og faktor 84 mindre i gennemsnit end fjernvarmeforsyninger i de store byer. Størrelsesforskellene i fjernvarmesektoren understreger, hvor forskellige forsyningerne i fjernvarmesektoren er og hvor forskellige omstændigheder, de opererer under. Forskellene kommer især til udtryk gennem de meget store varmeprisforskelle. Den dyreste forsyning har en pris, der er næsten 5 gange højere end den billigste forsyning, for et produkt der for forbrugeren opleves meget homogent: opvarmning af bygninger.

19 Figur 9a og 9b. Antalsmæssig og mængdemæssig fordeling af forsyninger opdelt efter primær brændselstype, 2012/2013 9a: Andel af antal forsyninger 3 % 1 % 9b: Andel af fjernvarmeleverance 2 % 7 % 21 % 43 % 40 % 29 % 2 % 21 % 6 % 7 % Naturgas Olie Kul Affald Biobrændsel Industriel Overskudsvarme Andet Kilde: Figurerne er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Forsyningerne er opdelt i kategorier baseret på hvilken brændselstype, der ifølge selskabernes prisanmeldelse forventes at udgør den største enkeltstående varmekilde (enten ved egenproduktion eller i varme købt af en ekstern varmeproducent). Antalsmæssigt fyrer mange forsyninger primært med naturgas (ca. 40 %), jf. figur 10a, men det er kun en mindre andel af fjernvarmeleverancen i MWh (godt 21 %), der er produceret på naturgas, jf. figur 10b. Det tyder på, at mange små værker har naturgas som primært brændsel. Det kan dog også være et resultat af, at figur 10a viser antallet af forsyninger med hver type primært brændsel, mens figur 10b viser, hvor stor en del af den samlede fjernvarmeleverance, der er produceret ved en given brændselstype. Antalsmæssigt er der mange forsyninger, der anvender biobrændsel som primært brændsel (ca. 43 %), hvilket er mere end biobrændsels andel af den samlede fjernvarmeleverance (ca. 29 %). Omvendt udgør forsyninger med affald som primær brændselskilde antalsmæssigt kun knap 6 % af forsyningerne, men ca. 19 % af den leverede fjernvarme er fremstillet ved affaldsforbrænding. Det samme er tilfældet for primært kul baserede fjernvarmeforsyninger, som antalsmæssigt udgør godt 7 % men står for ca. 24 % af den leverede fjernvarme. Det skyldes, at affald og kul primært anvendes som varmekilde i forholdsvis store fjernvarmeforsyninger. 19 % Naturgas Olie Kul Affald Biobrændsel Industriel Overskudsvarme Andet

20 Generelle bemærkninger til datagrundlaget Statistik og figurer i Energitilsynets fjernvarmestatistik er udarbejdet på baggrund af det tilgængelige datagrundlag. Selvom data er analyseret og valideret, skal statistikker og figurer læses og fortolkes under hensyn til de forhold, der beskrives nedenfor. De varmepriser, der fremgår af statistikkerne, er baseret på fjernvarmeforsyningernes prisanmeldelser. Fjernvarmeforsyningerne er omfattet af varmeforsyningsloven. Varmeforsyningslovens bestemmelser indebærer, at fjernvarmeselskaberne er underlagt et såkaldt hvile i sig selv princip, hvor varmepriserne over tid ikke må være højere end fjernvarmeforsyningernes nødvendige omkostninger. I de nødvendige omkostninger i et bestemt år kan der indgå store omkostninger og dermed betyde en prisstigning i året der ikke afspejler den mere langsigtede udvikling i virksomhedens omkostninger. Derfor skal fjernvarmeforsyningernes priser fortolkes under hensyn til, at priserne kan varierer betydeligt fra år til år, og at lave eller høje priser derfor ikke altid afspejler en given forsynings generelle prisniveau. Priserne, der fremgår af fjernvarmestatistikken, er prisen for at opvarme en standard bolig på 130 kvm., med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Der tages udgangspunkt i en standardbolig for at priserne er sammenlignelige på tværs af selskaberne, og fordi selskaberne indberetter priser for en standardbolig med netop disse forhold. Fjernvarmeforsyningerne indberetter også priser for en standard bolig/lejlighed på 75 kvm. med et årligt varmeforbrug på 15 MWh, men Energitilsynet får kun anmeldelser for de aftagergrupper, som findes i forsyningernes kundegrundlag. Derfor er der mange forsyninger i de små byer, der ikke indberetter priser for standardlejligheder (standardbolig på 75 kvm.). Alle selskaber, der indgår i Energitilsynets prisstatistik, anmelder derimod priser for en standardbolig på 130 kvm., og derfor tages der udgangspunkt i denne standardbolig i fjernvarmestatistikken. Fjernvarmestatistikken skal læses under hensyn til, at de rangordningen af priser i fjernvarmestatistikken kan være en smule forskellig fra rangordningen af priser for en bolig på 75 kvm. Der er efter Sekretariatet for Energitilsynets vurdering tale om små forskelle. Fjernvarmeforsyningernes leverede mængde fjernvarme i fjernvarmestatistikken er baseret på fjernvarmeforsyningernes budgetterede årssalg af varme i MWh. Det budgetterede årssalg modsvarer i sagens natur ikke altid det faktiske salg af varme. Det budgetterede årssalg anvendes også i figurerne i vægtningen af fjernvarmeselskabernes priser, til beregning af vægtede gennemsnitspriser. Dette medfører en vis usikkerhed omkring disse tal. Der anvendes i flere figurer en variabel kaldet primært brændsel, som inddeler selskaberne efter hvilket brændsel, forsyningernes leverede varme i størst grad er blevet produceret på. Såfremt en fjernvarmeforsyning udelukkende køber varme fra eksterne leverandører, og således ikke selv står for varmeproduktionen, er primært brændsel, den brændselstype, der primært anvendes af det værk/de værker, hvor varmen er produceret. En fjernvarmeforsynings primære brændselskilde kan principielt set udgøre mindre end 50 % af en given forsynings brændselsforbrug, hvis forsyningen anvender mange forskellige typer brændsler, i næsten lige store dele. Variablen skal derfor fortolkes i lyset af, at to forsyninger med det samme primære brændsel kan anvende dette brændsel i meget forskellig grad fra 100 % og ned til under 50 %.

21 I statistikkerne anvendes en inddeling af fjernvarmeforsyninger efter størrelse: Stor, Mellemstor, og Små. Denne inddeling er foretaget på baggrund af fjernvarmeselskabernes budgetterede årssalg, og skelner mellem forsyninger med et årssalg over bestemte tærskler: Stor (over MWh), Mellemstor (mellem og MWh), Små (under MWh). Disse tærskler er forholdsvist arbitrært valgt, da der ikke er en officiel definition af hvad et stort, mellemstort og lille fjernvarmeselskab er. Inddelingen af fjernvarmeforsyninger skelner desuden ikke imellem, hvorvidt selskaberne selv producerer den varme, de sælger, eller om den købes eksternt. Hvis varmen købes eksternt kan man forestille sig, at små distributionsselskaber, der køber varme fra store værker kan opnå stordriftsfordele. Det betyder at to små fjernvarmeforsyninger ikke altid er helt sammenlignelige, hvis den ene forsyning køber varmen fra en stor varmeproducent, og den anden varetager produktion og distribution internt.

INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN... 4 PRISER PÅ FJERNVARME... 9

INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN... 4 PRISER PÅ FJERNVARME... 9 ENERGITILSYNET CENTER FOR VARME INDHOLD INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN... 4 KORT OM FJERNVARMESEKTORENS ØKONOMISKE OMFANG... 5 FORDELINGEN

Læs mere

RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME

RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME RAPPORT ENERGITILSYNETS FJERNVARNMESTATISTIK UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNETS CENTER FOR VARME INDHOLD INTRODUKTION TIL ENERGITILSYNETS FJERNVARMESTATISTIK... 3 FJERNVARMESEKTOREN I SAMFUNDSØKONOMIEN...

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 1/13 ENERGITILSYNET UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 410 Offentligt Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg

Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg Bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 I medfør af 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, jf.

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Grundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen

Grundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen Grundbeløbets ophør En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald Kasper Jessen Side 1 Dato: 24.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kasper Nagel og

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

MODERNISERET REGULERING I FJERN- VARMESEKTOREN

MODERNISERET REGULERING I FJERN- VARMESEKTOREN Den tværministerielle arbejdsgruppe for arbejdet vedrørende effektivitetssammenligning i fjernvarmesektoren Photo: Jeppe Sørensen MODERNISERET REGULERING I FJERN- VARMESEKTOREN Til gavn for forbrugere

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Vejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme

Vejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme Vejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme Anmeldelsespligt for fjernvarmepriser Alle kollektive varmeforsyninger skal til Energitilsynet anmelde fjernvarmepriser og grundlaget for

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen 2015 Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt

Læs mere

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: ARL

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: ARL Notat Dato: 17.03.2016 Sagsnr.: 2016-014380 Dok. nr.: 2016-014380-15 Direkte telefon: 9931 9462 Initialer: ARL Aalborg Energi Holding A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Aalborg Varme A/S og Nordjyllandsværket

Læs mere

Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015

Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015 TEMASTATISTIK 2015:5 Udgifter til varme, vand og el i den almene boligsektor i 2015 De almene boliger i Region Sjælland har i gennemsnit de højeste udgifter til varme, vand og el, viser en ny opgørelse

Læs mere

På baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende:

På baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende: [INDSÆT MODTAGERE] Sendt pr. e-mail til [e-mailadresser] 14. oktober 2016 Varme 16/xxxxx TBHO AFGØRELSE UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR [AF- FALDSFORBRÆNDINGSANLÆG] FOR ÅR 2017 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

FREMTID I FJERNVARME

FREMTID I FJERNVARME FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme

Læs mere

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a.

Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. (Varmeforsyning) Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. Nævnsformand, cand. jur. Jørgen Nørgaard Professor,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

PRISLOFT EKSKL. AFGIFTSÆNDRINGER På baggrund af de indkomne anmeldelser er prisloftet ekskl. afgiftsændringer beregnet til 89,3 kr./gj.

PRISLOFT EKSKL. AFGIFTSÆNDRINGER På baggrund af de indkomne anmeldelser er prisloftet ekskl. afgiftsændringer beregnet til 89,3 kr./gj. UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR AFFALDSFOR- BRÆNDINGSANLÆG 15. oktober 2015 Varme 15/08156 TBHO I medfør af 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1213 af 17. december 2012 om fastsættelse af prislofter og

Læs mere

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen 30. juni 2011 Sag 4/0920-8901-0690 /SB Deres ref. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Helsingør Kraftvarmeværk

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer

Læs mere

Anmeldelse af priseftervisning/regnskabsdata

Anmeldelse af priseftervisning/regnskabsdata Anmeldelse af priseftervisning/regnskabsdata i henhold til 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven lovbekendtgørelse nr. 347 af 17/05/2005 Selskab Værk Kontaktperson e-mail Adresse Postnummer By Regnskabsperiode

Læs mere

Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015

Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 Affaldsforbrændingsanlæggene, jf. bilag 1 Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 15. oktober 2014 Sag 14/05870 / TBHO Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 I medfør af

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2016

Fjernvarmeprisen 2016 Fjernvarmeprisen 2016 12. oktober 2016 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion A conto fjernvarmeprisen for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 2016

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Vejen Kraftvarmeværk A/S over Energitilsynet af 1. oktober 2007 prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2008

Vejen Kraftvarmeværk A/S over Energitilsynet af 1. oktober 2007 prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2008 (Varmeforsyning) Vejen Kraftvarmeværk A/S over Energitilsynet af 1. oktober 2007 prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2008 Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor dr.polit.

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016

17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016.

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016. Analyse Dok. ansvarlig: JFH Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-13799-36.0 12-10-2016 Grundbeløbet og betydning for fjernvarmeprisen Resume De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtager

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen 1. april 2014 Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen Sekretariatet har i 2013 gennemgået virksomhedernes selvevalueringer. Gennemgangen har omfattet

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2015/2016 Det har været et mildt regnskabsår med kun 2.665 skygge-graddage mod 3.112 skygge-graddage i et normalt år. Vi har modtaget 13.356

Læs mere

Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi ORIENTERING OM UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG GÆLDENDE FOR ÅR 2017

Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi ORIENTERING OM UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG GÆLDENDE FOR ÅR 2017 Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 14. oktober 2016 Varme 16/09581 TBHO ORIENTERING OM UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR Energitilsynet skal i henhold til prisloftbekendtgørelsen 1 udmelde

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer» ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Udarbejdet for Lolland Varme A/S September 2016 Udarbejdet af: Niels Thorsen Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: 01.09.2016 Version: 1.4

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF PRODUKTIONSOMKOSTNINGER TIL FASTSÆTTELSE AF PRISLOFT FORORD... 1 INDBERETNING... 1

ENERGITILSYNET VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF PRODUKTIONSOMKOSTNINGER TIL FASTSÆTTELSE AF PRISLOFT FORORD... 1 INDBERETNING... 1 Side 1/1 INDHOLD FORORD... 1 INDBERETNING... 1 UDFYLDELSE AF BLANKET... 1 1. VARMELEVERANCE... 1 2. VALG AF INDBERETNINGSFORM... 2 3. PRODUKTIONSOMKOSTNINGER... 2 4. KORREKTIONER FOR AFSKRIVNINGER OG HENLÆGGELSER...

Læs mere

Varmeforsyningsloven og område 4

Varmeforsyningsloven og område 4 Varmeforsyningsloven og område 4 Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temamøde om Landsbynærvarme Dansk Fjernvarme, marts 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at: fremme den mest samfundsøkonomiske,

Læs mere

3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren

3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren Referat Energitilsynsmøde den 24. februar 2015 Dagsorden: 1. Inhabilitet på møde 160 2. Meddelelser fra formanden 3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren Sager til

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december december 2013 Varme 13/03631

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december december 2013 Varme 13/03631 Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december 2013 17. december 2013 Varme 13/03631 /PNV/JBS Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2012 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen

Læs mere

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Grundejerforeningen Vejlesøparken

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Sendt pr. til og

Sendt pr.  til og Svendborg Kraftvarme A/S Svendborg Fjernvarme A.m.b.a. Sendt pr. e-mail til kraftvarme@svendborg.dk og info@svendborgfjernvarme.dk 14. oktober 2016 Varme 16/09529 TBHO AFGØRELSE UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT

Læs mere

Indstilling. Takststigning pr. 1. januar 2009 for varmeområdet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Teknik Miljø. Den 22.

Indstilling. Takststigning pr. 1. januar 2009 for varmeområdet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Teknik Miljø. Den 22. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik Miljø Den 22. oktober 2008 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Takststigning pr. 1. januar 2009 for varmeområdet 1. Resume Da forventet regnskab

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 1 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens

Læs mere

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 93 RESULTATER OG UDFORDRINGER 20 13 94 ENERGITILSYNET ENERGITILSYNET RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 1 INDHOLD PROFIL AF ENERGITILSYNET 2 FORORD 4 SAMMENFATNING 6 DOKUMENTATION

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv).

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv). PUNKT 6 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 HØRINGSSVAR BILAG 1 10. juni 2015 Varme 13/12063 MLD 5. HØRINGSSVAR 1. Udkast til afgørelse blev sendt i høring den 20. februar 2015 med frist den 6. marts

Læs mere

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Finn Bertelsen, Energistyrelsen Dansk Mikrokraftvarme Afslutningskonference, 23. september 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at:

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere