Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energitilsynets Fjernvarmestatistik"

Transkript

1 Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014

2 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren i samfundsøkonomien... 4 Kort om fjernvarmesektorens økonomiske omfang... 5 Figur 1. Fordelingen af fjernvarmeforsyningernes indtægter på faste bidrag, variable bidrag og incitamentsafregning, Priser på fjernvarme... 8 Figur 2: Varmepriser for en standardbolig på 130 kvm, sorteret efter pris, august Figur 3. Fjernvarmepriser opdelt efter ejerskabstype, august Figur 4. Fjernvarmepriser opdelt efter bymæssighed, august Figur 5. Fjernvarmepriser opdelt efter primær brændselstype, august Figur 6. Fjernvarmepriser opdelt efter forsyningernes størrelse, august Produktion af fjernvarme Figur 7a og 7b. Ejerskabstypernes antalsmæssige og mængdemæssige andel af fjernvarmedistributionssektoren, 2012/ Figur 7c. Gennemsnitligt årssalg for fjernvarmeforsyninger opdelt efter ejerskabstype, 2012/ Figur 8a og 8b. Antalsmæssig og mængdemæssig andel af fjernvarmdistribution opdelt efter bymæssighed, 2012/ Figur 8c. Gennemsnitligt årssalg for fjernvarmeforsyninger opdelt efter bymæssighed, 2012/ Figur 9a og 9b. Antalsmæssig og mængdemæssig fordeling af forsyninger opdelt efter primær brændselstype, 2012/ Generelle bemærkninger til datagrundlaget... 20

3 Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik Energitilsynets fjernvarmestatistik har til formål at belyse centrale forhold og tendenser i fjernvarmesektoren gennem en række udvalgte figurer og tabeller. Fjernvarmestatistikken er hovedsageligt baseret på de anmeldelser, som fjernvarmeselskaberne løbende indberetter til Energitilsynet, suppleret med variable konstrueret af Sekretariatet for Energitilsynet (SET) og data fra eksterne kilder så som Danmarks statistik. Disse data giver mulighed for at lave figurer og tabeller, som kan bidrage til at belyse forhold i fjernvarmesektoren, som der ikke tidligere har været datagrundlag for eller at vise veldokumenterede forhold i en ny sammenhæng. Fjernvarmestatistikken opdateres og udbygges løbende, efterhånden som datagrundlaget muliggør det, og ny data indberettes. Datagrundlaget for hver tabel eller figur er oplyst i kildeangivelsen under figuren eller tabellen. Fjernvarmestatistikken er opdelt på en række hovedområder, som fremgår nedenfor. Fjernvarmesektoren i samfundsøkonomien Priser på fjernvarme Produktion af fjernvarme Figurer og tabeller kan hentes og læses individuelt, eller som en samlet fjernvarmestatistik. Datagrundlaget for figurerne i fjernvarmestatistikken er nærmere beskrevet i afsnittet Generelle bemærkninger til datagrundlaget bagerst i fjernvarmestatistikken, som også redegør for de forbehold, som figurerne skal læses med.

4 Fjernvarmesektoren i samfundsøkonomien

5 Kort om fjernvarmesektorens økonomiske omfang I det følgende gennemgås kort fjernvarmens økonomiske størrelse og betydning. Energitilsynet fører per dags dato tilsyn med 617 fjernvarmeværker 1, hvoraf 428 har leverance til husholdninger (beboelseslejligheder eller enfamiliehuse). Antallet af beskæftigede inden for varmeforsyning, skønnes på grundlag af statistikoplysninger fra 2013 at være ca personer 2, jf. tabel 1 nedenfor. Kategorien varmeforsyning omfatter også enkelte selskaber, der ikke er fjernvarmeselskaber, men et dataudtræk for branchekoden viser, at der kun er tale om en håndfuld selskaber, der ikke er fjernvarmeselskaber. Af de selskaber, der hører under branchekoden, og ikke leverer fjernvarme er der efter Sekretariatet for Energitilsynets vurdering hovedsageligt tale om mindre underleverandører til varmesektoren, som muligvis er kategoriseret forkert. Tallene inkluderer kun den direkte beskæftigelse i sektoren, og inkluderer dermed ikke indirekte beskæftigelse ved selskaber, der leverer tjenester og varer til fjernvarmeselskaberne. Der gøres desuden opmærksom på, at der er usikkerhed om medarbejdere på centrale og decentrale kraftvarmeværker, hvor hovedformålet ikke nødvendigvis er varmeforsyning, tælles med under varmeforsyning eller elforsyning. Det giver en yderligere usikkerhed om validiteten af opgørelsen af antallet af beskæftigede i fjernvarmesektoren. Tabel 1 beskæftigelse i varmeforsyningen Årstal Antal beskæftigede med varmeforsyning Godt 1,6 millioner husstande i Danmark benyttede i 2013 fjernvarme. Det svarer til at ca. 63 % af husstandene i Danmark er opvarmet med fjernvarme 3. Fjernvarmesektoren består i nogle områder af op til tre led inden fjernvarmen når frem til forbrugerne, som illustreret ved figuren nedenfor. De tre led er et produktionsled, hvor fjernvarmen produceres og sælges videre til et transmissionsled, der transporterer fjernvarmen ud til distributionsleddet, som køber varmen fra transmissionsselskabet og transporterer varmen det sidste stykke ud til forbrugerne. Det betyder at de samme omkostninger kan indgå op til tre gange (en gang i hvert led). Summeres omkostningerne i alle tre led er omkostningsbasen i fjernvarmesektoren på omkring 29,4 mia. kr. 4, men det afspejler ikke hvilke 1 Energitilsynet har pt. registreret 617 aktive og anmeldelsespligtige enheder, men det er langt fra alle varmeforsyninger i Danmark, der er anmeldelsespligtige, jf. varmeforsyningslovens 2 og bekendtgøresle Nr. 394 af En fjernvarmeforsyning kan deles op i et produktionsselskab, et distributionsselskab og et transmissionsselskab, og dermed inkluderes som 3 anmeldelsespligtige enheder. Omvendt kan et selskab, der ejer flere fjernvarmeværker prisharmonisere deres værker, og dermed kun skulle anmelde for ét område. Der er ifølge Reguleringsmodeller for fjernvarmen baggrundsrapport (side 21) ca. 900 produktionsenheder/fjernvarmeforsyninger, som er ejet af ca. 500 selskaber. 2 Opgjort som beskæftigelsen ifølge Nationalregnskabet for branchen Varmeforsyning. Kilde: Danmarks statistik 3 Kilde: Danmarks Statistik, BOL Baseret på udtræk fra SETs database over anmeldte regnskabsdata. Opgjort som summen af selskabernes omkostninger blandt alle fjernvarmeselskaber. Ved opgørelsen tages forbehold for regnskabsmæssige afvigelser, idet ikke alle selskabers regnskaber følger kalenderåret. Desuden tages der metodemæssigt forbehold, idet ikke alle

6 omkostninger forbrugerne betaler. Produktion Transmission Distribution Fjernvarmeforbrugere Forbrugerne (husholdninger, virksomheder, institutioner osv.) betaler kun de omkostninger der findes i fjernvarmedistributionsselskaberne. Disse omkostninger beløber sig ifølge Sekretariatet for Energitilsynets beregninger på baggrund af tal fra fjernvarmeselskabernes priseftervisninger til omkring 17,1 mia. kr. ekskl. moms 5, for de selskaber, der indgår i Energitilsynets prisstatistik pr. august 2013 (428 distributionsselskaber med varmesalg til husstande). Fjernvarmedistributionsselskabernes indtægter fra forbrugsafregning var i 2012 ca. 16,6 mia. kr. eksklusiv moms, men inklusiv afgifter 6. Indtægter fra forbrugsafregningen inkluderer ikke gebyrer, salg af CO2 kvoter, andre indtægter og over/underdækninger indregnet i priserne, hvilket er den væsentligste årsag til, at indtægterne fra forbrugsafregningen i 2012 var lavere end selskabernes omkostninger. Figur 1, nedenfor, giver et billede af hvordan disse indtægter inden for fjernvarmebranchen fordeler sig: selskabers regnskaber for 2012 indgår (der indgår tal for ca. 94 % af selskaberne), og at tallet derfor er baseret på en ekstrapolation. 5 Opgjort som summen af selskabernes omkostninger blandt fjernvarmeselskaber, der indgår i Energitilsynets prisstatistik. Ved opgørelsen tages forbehold for regnskabsmæssige afvigelser, idet ikke alle selskabers regnskaber følger kalenderåret. Desuden tages der metodemæssigt forbehold, idet ikke alle selskabers regnskaber for 2012 indgår, og at tallet derfor er baseret på en ekstrapolation. 6 Baseret på udtræk fra SETs database over anmeldte regnskabsdata. Opgjort som summen af selskabernes indtægter fra forbrugsafregning blandt selskaber med leverance til husholdninger. Ved opgørelsen tages forbehold for regnskabsmæssige afvigelser, idet ikke alle selskabers regnskaber følger kalenderåret. Desuden tages der metodemæssigt forbehold, idet ikke alle selskabers regnskaber for 2012 indgår, og at tallet derfor er baseret på en ekstrapolation.

7 Figur 1. Fordelingen af fjernvarmeforsyningernes indtægter på faste bidrag, variable bidrag og incitamentsafregning, ,4 mia. kr. (1,5%) 4,1 mia. kr. (25,3%) Fast bidrag Variabelt bidrag Incitatementsafregning 12,2 mia. kr. (73,2%) Kilde: Fjernvarmeforsyningernes priseftervisninger for Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Fjernvarmeforsyningerne kan have supplerende indtægter udover forbrugsafregningen. Ved opgørelsen af indtægter tages forbehold for regnskabsmæssige afvigelser, idet ikke alle selskabers regnskaber følger kalenderåret. Desuden tages der metodemæssigt forbehold, idet ikke alle selskabers regnskaber for 2012 indgår, og at tallet derfor er baseret på en ekstrapolation. De samlede indtægter fra forbrugsafregningen var på 16,6 mia. kr. for regnskaber, hvor regnskabsperioden sluttede i løbet af , jf. figur 1. Hovedparten af fjernvarmeforsyningernes indtægter fra forbrugsafregningen, 12,2 mia. kr. (73,2 %), stammer fra den variable forbrugsafregning. Indtægter fra faste bidrag udgjorde 4,1 mia. kr. (24,5 %), og indtægter fra incitatementsafregningen udgjorde 0,4 mia. kr. (2,3 %). Selskabernes indtægter fra incitatementsafregningen stammer fra tariffer, som fjernvarmeselskaberne anvender til at tilskynde forbrugerne til at udnytte varmen effektivt. Det skal understreges at forholdene mellem de forskellige dele af de samlede indtægter varierer betydeligt på tværs af forsyningerne. 7 Fjernvarmeforsyningernes regnskabsår kan starte og slutte på forskellige tidpunkter på året, fx har mange forsyninger regnskabsperiode fra 1. juni til 31. maj eller fra 1. januar til 31. december.

8 Priser på fjernvarme

9 Figur 2: Varmepriser for en standardbolig på 130 kvm, sorteret efter pris, august Fjernvarmepris i kr. pr. år Uvægtet gns. pris: kr Fjernvarmeforsyninger Kilde: Energitilsynets prisstatistik fra august 2013, som er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren er den årlige varmepris for en standardbolig med et areal på 130 kvm og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Langt hovedparten af fjernvarmeselskaberne, 344 af 428 (godt 80 %), har varmepriser i intervallet kr. for at opvarme en standardbolig på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh, jf. figur 2. En lille gruppe på 6 forsyninger (godt 1 %) har en meget lav varmepris på under kr. De resterende 78 forsyninger (ca.18 %) har en varmepris på over kr. for at opvarme en standardbolig på 130 kvm. Sigtet med at beregne priserne for en standardbolig er at gøre priserne indbyrdes sammenlignelige.

10 Figur 3. Fjernvarmepriser opdelt efter ejerskabstype, august kr. Fjernvarmepris kr. pr. år Kommercielt: 4 % kr. Kommunalt: 60 % kr. Forbrugerejet: 36 % 0 % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Procentdel af samlet fjernvarmeleverance Kommercielt Kommunalt Forbrugerejet Kilde: Figuren er baseret på Sekretariatet for Energitilsynets inddeling af fjernvarmeforsyningerne efter ejerskabstype, ud fra hvem der har bestemmende indflydelse i selskaberne. Priserne er hentet fra Energitilsynets prisstatistik fra august 2013, som er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren angiver den årlige varmepris inklusive moms for en standardbolig på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Kommunalt ejede fjernvarmeforsyninger står for hele 60 % af fjernvarmeleverancen i Danmark, og er gennemsnitligt set de næst billigste med en vægtet gennemsnitlig varmepris på ca kr. pr. år for opvarmning af en standardbolig på 130 kvm. og et årligt forbrug på 18,1 MWh, jf. figur 3. Forbrugerejede fjernvarmeforsyninger står for godt 36 % af fjernvarmeleverancen og er med en gennemsnitlig varmepris på omkring kr. pr. år lidt dyrere end kommunalt ejede forsyninger. Kommercielle forsyninger står for omkring 4 % af fjernvarmeleverancen og er med en gennemsnitlig varmepris på godt kr. pr. år billigst. I Energitilsynets varmeprisanalyse fra maj 2013 var de kommercielle forsyninger dyrest i gennemsnit. Forskellen skyldes dels at nærværende priser er vægtede gennemsnitspriser, dels at der i varmeprisanalysen blev taget højde for flere forhold samtidig og at flere af de dyreste kommercielle forsyninger er blevet overtaget af forbrugerne eller kommunale forsyningsselskaber. Det er bemærkelsesværdigt at prisvariationerne inden for hver ejerskabskategori er langt større end de gennemsnitlige forskelle mellem kategorierne. Fx har den billigste kommunale forsyning en pris på omkring kr. pr. år, imens den dyreste kommunale forsyning har en pris på ca kr., hvilket giver en prisforskel på næsten kr. Til sammenligning er den gennemsnitlige forskel på kommunale forsyninger og de billigere kommercielle forsyninger på blot kr. De store prisforskelle inden for hver ejerskabskategori i figur 3 er et resultat af, at flere faktorer har betydning for varmeprisen. I Energitilsynets varmeprisanalyse fra maj 2013 blev det undersøgt, hvor meget enkeltfaktorer som primær brændselskilde, bymæssighed, ejerskab og størrelse kan forklare af forskellene i fjernvarmepriserne. I analysen blev der anvendt en statistisk model, der kan isolere effekten af hver af de fire forklaringsfaktorer. Analysens resultater viste, at alle fire faktorer havde betydning for varmeprisen, men at påvirkningerne var af varierende størrelse. For faktoren ejerskab viste analysen at forbrugerejede forsyninger var de billigste, at de kommunale forsyninger var næsten kroner dyrere end de forbrugerejede i gennemsnit, og at de kommercielt ejede forsyninger var de dyreste (godt kr. dyrere end de forbrugerejede forsyninger), når der tages højde for prisvirkningen af de øvrige forhold: brændsel, bymæssighed og størrelse. Varmeprisanalysen og baggrundsnotaterne til analysen kan læses her.

11 Figur 4. Fjernvarmepriser opdelt efter bymæssighed, august kr. Fjernvarmepris kr. pr. år Vægtet gns. pris : kr. Stor by: 57 % kr. Anden bymæssighed:41 % % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Procentvis andel af samlet fjernvarmeleverance Stor by Anden bymæssighed Barmarksværk Barmarksværk: 2 % Kilde: Figuren er baseret på Energistyrelsens liste over barmarksværker, sekretariatets inddeling af forsyningerne, efter om de ligger i en af Danmarks 20 største byer eller hovedstadsområdet og prisanmeldelser til Energitilsynet 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren angiver den årlige varmepris inklusive moms for en standardbolig på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. 57 % af fjernvarmesalget er koncentreret i de store byer (defineret som Danmarks 20 største byer og hovedstadsområdet). Fjernvarmen i de store byer er generelt relativ billig med en gennemsnitspris på ca kr. pr. år for opvarmning af en standardbolig på 130 kvm. og et årligt forbrug på 18,1 MWh, jf. figur 4. Forsyninger med Anden bymæssighed står for 41 % af den samlede fjernvarmeleverance til en lidt højere gennemsnitspris end i de store byer: ca kr. Dermed er der blot er en vægtet gennemsnitlig prisforskel på 800 kr. mellem forsyninger i de store byer og områder med anden bymæssighed. Barmarksværkerne skiller sig ud fra de øvrige typer bymæssighed, idet de er kr. dyrere end forsyninger i store byer og med anden bymæssighed. Barmarksværkerne er dog den klart mindste gruppe fjernvarmeforsyninger målt på, hvor stor en del af fjernvarmen, der leveres fra et barmarksværk (2 %). Ses der bort fra barmarksværkerne er det bemærkelsesværdigt, at variationen i priser inden for kategorierne stor by og anden bymæssighed er langt større end forskellen mellem kategoriernes vægtede gennemsnitspriser. Det viser at andre faktorer end bymæssighed har stor betydning for varmeprisen. I Energitilsynets varmeprisanalyse fra maj 2013 blev flere faktorers betydning for varmeprisen undersøgt samtidig. Varmeprisanalysen undersøgte, hvor meget faktorerne primær brændselskilde, bymæssighed, ejerskab og størrelse kan forklare af forskellene i fjernvarmepriserne. I analysen blev der anvendt en statistisk model, der kan isolere effekten af hver af de fire forklaringsfaktorer. Analysens resultater viste at alle fire faktorer havde betydning for varmeprisen, men at påvirkningerne var af varierende størrelse. For faktoren bymæssighed viste analysen, at der ikke var betydelig prisforskel mellem fjernvarmeforsyninger i de store byer og områder med anden bymæssighed, når der er taget højde for påvirkningen fra de andre faktorer, der indgik i analysen. Barmarksværkerne skilte sig også ud i varmeprisanalysen ved at være næsten kr. dyrere i gennemsnit end forsyninger med anden bymæssighed. Varmeprisanalysen og baggrundsnotaterne til analysen kan læses her. * *

12 Figur 5. Fjernvarmepriser opdelt efter primær brændselstype, august 2013 Fjernvarmepris kr. pr. år kr kr. Kul: 28 % Affald: 13 % Industriel Overskudsvarme: 5 % kr kr kr. Biobrændsel: 36 % Naturgas: 17 % % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Procentvis andel af samlet fjernvarmeleverance Kul Affald Industriel overskudsvarme Biobrændsel Naturgas Kilde: Energitilsynets prisstatistik fra august 2013, som er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren angiver den årlige varmepris inklusive moms for en standardbolig på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Forsyningerne er opdelt i kategorier baseret på hvilken brændselstype, der ifølge selskabernes prisanmeldelse forventes at udgøre den største enkeltstående varmekilde (enten ved egenproduktion eller i varme købt af en ekstern varmeproducent). Det fremgår af figuren, at der er omkring kr. pr. år i forskel på den vægtede gennemsnitspris for den billigste brændselskategori, kul, og den dyreste, naturgas, jf. figur 5. Naturgas skiller sig ud ved at være ca kr. dyrere end det næst dyreste brændsel, imens der ikke er stor forskel på gennemsnitsprisen for de øvrige brændselskategorier. Fjernvarmeforsyninger, hvis varme primært produceres på kul, har et budgetteret årssalg, som udgør godt 28 % af den samlede fjernvarmeleverance med en gennemsnitspris på ca kr. De primært affaldsfyrede forsyninger udgør ca. 13 % af den samlede fjernvarmeleverance og har en gennemsnitspris på omkring kr. pr. år. Derefter kommer kategorien Industriel overskudsvarme, der udgør godt 5 % af fjernvarmeleverancen med et gennemsnit på ca kr. Dernæst ligger de primært biobrændselsfyrede forsyninger med en andel på ca. 36 % og en gennemsnitspris på ca kr. De primært naturgasfyrede forsyninger står for godt 17 % af fjernvarmeleverance og er dyrest med en gennemsnitspris på omtrent kr. pr. år. Det er bemærkelsesværdigt, at prisvariationerne inden for hver brændselskategori er langt større end mellem deres gennemsnit, hvilket viser, at andre faktorer end beliggenhed har stor betydning for varmeprisen. En del af variationen kan skyldes, at fjernvarmeforsyningerne er opdelt efter det primært benyttede brændsel, hvorved der ikke skelnes mellem tilfælde, hvor det primære brændsel eksempelvis udgør enten 100 % eller 30 % i produktionen af fjernvarmeforsyningens samlede fjernvarmeleverance. Derved giver figuren ikke et billede af, hvor stor en andel af den samlede fjernvarmeleverance hver brændselstype udgør. De store prisforskelle inden for hver ejerskabskategori i figur 5 kan desuden være et resultat af, at flere faktorer end det primære brændsel har betydning for varmeprisen. I Energitilsynets varmeprisanalyse fra maj 2013 blev det undersøgt, hvor meget enkeltfaktorer som primær brændselskilde, bymæssighed, ejerskab og størrelse kan forklare forskellene i fjernvarmepriserne. I analysen blev der anvendt en statistisk model, der kan isolere effekten af hver af de fire forklaringsfaktorer. Analysens resultater viste at alle fire faktorer havde betydning for varmeprisen, men at påvirkningerne var af forskellig størrelse. For faktoren primært brændsel viste analysen, at forsyninger der primært anvender biobrændsel var billigst, forsyninger der anvender kul eller affald er godt 600 kr. dyrere i gennemsnit, og endelig at naturgasfyrede forsyninger er godt kr. dyrere end forsyninger, der fyrer med biobrændsel. Varmeprisanalysen og baggrundsnotaterne til analysen kan læses her.

13 Figur 6. Fjernvarmepriser opdelt efter forsyningernes størrelse, august Små forsyninger: 6 % Fjernvarmepris kr. pr. år Vægtet Gns. pris: kr. Store forsyninger: 75% kr kr. Mellemstore forsyninger: 19% % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Procentdel af samlet fjernvarmeleverance Store (årssalg> MWh) Mellem ( MWh<=årssalg<= MWh) Små (årssalg< MWh) Kilde: Energitilsynets prisstatistik fra august 2013, som er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Priserne i figuren angiver den årlige varmepris inklusive moms for en standardbolig på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Kategorierne er defineret på følgende måde: Store forsyninger: Budgetteret årssalg > MWh, Mellemstore forsyninger: Budgetteret årssalg MWh, Små forsyninger: Budgetteret årssalg MWh. Små fjernvarmeforsyninger har en vægtet gennemsnitspris, der er ca kr. pr. år højere end store forsyninger, målt på, hvad det koster at opvarme af en standardbolig på 130 kvm. og et årligt forbrug på 18,1 MWh. Mellemstore forsyninger er blot kr. dyrere i gennemsnit end store forsyninger. De store forsyninger står for ca. 75 % af fjernvarmeleverancen til en gennemsnitspris på små kr., mens de mellemstore forsyninger står for ca. 19 % af fjernvarmeleverancen og er en smule dyrere med en gennemsnitspris på ca kr. De små forsyninger forestår kun omkring 6 % af fjernvarmeleverancen og er samtidig klart de dyreste i gennemsnit, med en pris på godt kr. Spredningen i priser indenfor de enkelte størrelseskategorier er dog langt større end forskellen i gennemsnit mellem kategorierne. For eksempel leverer den billigste store forsyning fjernvarme til ca kr. pr år, imens den dyreste leverer fjernvarme til næsten kr. pr. år, en forskel på kr. (150 %). De store prisforskelle inden for hver størrelseskategori i figur 6 kan være et resultat af, at flere faktorer har betydning for varmeprisen. I Energitilsynets varmeprisanalyse fra maj 2013 blev det undersøgt, hvor meget enkeltfaktorer som primær brændselskilde, bymæssighed, ejerskab og størrelse kan forklare forskellene i fjernvarmepriserne. I analysen blev der anvendt en statistisk model, der kan isolere effekten af hver af de fire forklaringsfaktorer. Analysens resultater viste at alle fire faktorer havde betydning for varmeprisen, men at påvirkningerne var af forskellig størrelse. For faktoren størrelse blev der i analysen taget udgangspunkt i en forsyning med et årssalg på MWh (som ville blive kategoriseret i gruppen af små forsyninger i figur 6), hvorefter den en statistisk model blev brug til at beregne en teoretisk prisvirkning, af at forsyningen alt andet lige havde haft et større årligt varmesalg. Analysen pegede på, at hvis referenceforsyningen havde haft et årssalg på MWh (som ville blive kategoriseret som en mellemstor forsyning i figur 6), ville varmeprisen have været godt kr. lavere. Havde forsyningen haft et årssalg på MWh (som ville blive kategoriseret som en stor forsyning i figur 6) forudsagde modellen at varmeprisen ville have været godt kr. lavere end i en på alle andre områder identisk forsyning med et årssalg på MWh. Varmeprisanalysen og baggrundsnotaterne til analysen kan læses her.

14 Produktion af fjernvarme

15 Figur 7a og 7b. Ejerskabstypernes antalsmæssige og mængdemæssige andel af fjernvarmedistributionssektoren, 2012/2013 7a: Antal forsyninger (andel) 19 (4 %) 3 (1 %) 7b: Andel af fjernvarmeleverance 4 % 0,1 % 53 (12 %) 354 (83%) Forbrugerejet Kommunalt Kommercielt Boligforening 61 % 36 % Forbrugerejet Kommunalt Kommercielt Boligforening Kilde: Figuren er baseret på Sekretariatet for Energitilsynets inddeling af fjernvarmeforsyningerne efter ejerskabstype, ud fra hvem der har bestemmende indflydelse i selskaberne samt anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Ca. 82 % af fjernvarmeforsyningerne (354 af 428) er forbrugerejede, jf. figur 7a, men de mange forbrugerejede forsyninger kun leverer omtrent 36 % af fjernvarmen, jf. figur 7b. Det viser, at de forbrugerejede fjernvarmeforsyninger er mindre end gennemsnittet for alle forsyninger (målt på budgetteret varmesalg). Det modsatte gør sig gældende for de kommunale forsyninger, der leverer ca. 61 % af den solgte fjernvarme, men antalsmæssigt kun udgør ca. 12 % af fjernvarmeforsyningerne (53 af 428). For de kommercielle forsyninger er andelen af den samlede fjernvarmeleverance i samme størrelsesorden som andelen af kommercielle selskaber, hvilket skyldes, at de kommercielle forsyninger i gennemsnit er på størrelse med en gennemsnitlig forsyning i fjernvarmesektoren. De fire store fjernvarmeforsyninger i de fire største danske byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg er alle kommunalt ejet, hvilket kan være stærkt medvirkende til at kommunale forsyninger leverer en langt større andel af fjernvarmen i Danmark, end de antalsmæssigt udgør. Fjernvarmeforsyningerne i de fire største byer står alene for næsten en tredjedel (32 %) af fjernvarmesalget i Danmark.

16 Figur 7c. Gennemsnitligt årssalg for fjernvarmeforsyninger opdelt efter ejerskabstype, 2012/2013 Gennemsnitligt årssalg MWh MWh MWh MWh MWh MWh Kommunalt Kommercielt Forbrugerejet Boligforening Alle forsyninger Ejerskabstype Kilde: Figuren er baseret på Sekretariatet for Energitilsynets inddeling af fjernvarmeforsyningerne efter ejerskabstype, ud fra hvem der har bestemmende indflydelse i selskaberne samt anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. De kommunalt ejede fjernvarmeforsyninger er i gennemsnit klart størst, med et budgetterede årssalg på MWh, hvilket er næsten faktor 5 mere end gennemsnittet for alle fjernvarmeforsyninger, på MWh, jf. figur 7c. De forbrugerejede fjernvarmeforsyninger er med et gennemsnitligt årssalg på MWh under halvt så store som den gennemsnitlige fjernvarmeforsyning, og mindre end 1/10 så store i gennemsnit i forhold til de kommunale fjernvarmeforsyninger. De fire store fjernvarmeforsyningerne i de fire største danske byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg er alle kommunalt ejet og leverer i gennemsnit 2,4 millioner MWh. Derfor er det ikke overraskende, at de kommunale forsyninger i gennemsnit er betydeligt større end fx forbrugerejede fjernvarmeforsyninger. Fjernvarmeforsyningerne i de fire største byer står alene for næsten en tredjedel (32 %) af fjernvarmesalget i Danmark. Kommercielt ejede fjernvarmeforsyninger har et gennemsnitligt årssalg på MWh, hvilket ligger meget tæt på gennemsnittet for alle forsyninger, på MWh. Fjernvarmeforsyninger, der er ejet af en boligforening er i gennemsnit mindst, med et varmesalg på lidt over MWh i gennemsnit, men jf. figur 8a er der kun meget få fjernvarmeforsyninger, med denne type af ejerskab.

17 Figur 8a og 8b. Antalsmæssig og mængdemæssig andel af fjernvarmdistribution opdelt efter bymæssighed, 2012/2013 8a: Andel af antal forsyninger 35 (8 %) 8b: Andel af fjernvarmeleverance 89 (21 %) Stor by 41% Stor by Barmarksværk Barmarksværk 304 (71 %) Anden bymæssighed 57% Anden bymæssighed 2 % Kilde: Figuren er baseret på Energistyrelsens liste over barmarksværker, Sekretariatet for Energitilsynets inddeling af forsyningerne, efter om de ligger i en af Danmarks 20 største byer eller hovedstadsområdet og anmeldelser til Energitilsynet 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. 71 % (304 af 428)af fjernvarmeforsyningerne har anden bymæssighed, jf. figur 8a, hvilket betyder, at de er beliggende i områder, der hverken er store byer (defineret som Danmarks 20 største byer og hovedstadsområdet) eller kategoriseres som barmarksværker. Forsyninger med anden bymæssighed står for en mindre del af den samlede fjernvarmeleverance (41 %), jf. figur 8b, hvilket betyder at forsyningerne i gennemsnit er mindre end den gennemsnitlige forsyning blandt alle fjernvarmeforsyninger. Blot 35 af 428 (8 %) forsyninger er beliggende i en stor by eller i hovedstadsområdet, men de 35 forsyninger står til sammen for godt 57 % af den leverede fjernvarme. Fjernvarmeforsyninger kategoriseret som barmarksværker udgør næsten 21 % af fjernvarmeforsyningerne (89 af 428), men forestår mindre end 2 % af den leverede fjernvarme. Det viser at barmarksværkerne i gennemsnit er betydeligt mindre end gennemsnittet af alle fjernvarmeforsyninger.

18 Figur 8c. Gennemsnitligt årssalg for fjernvarmeforsyninger opdelt efter bymæssighed, 2012/ Gennemsnitligt årssalg i MWh MWh MWh MWh MWh Stor by Anden bymæssighed Barmarksværk Alle forsyninger Bymæssighed Kilde: Figuren er baseret på Energistyrelsens liste over barmarksværker, Sekretariatet for Energitilsynets inddeling af forsyningerne, efter om de ligger i en af Danmarks 20 største byer eller hovedstadsområdet og anmeldelser til Energitilsynet 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Ikke overraskende er fjernvarmeforsyningerne i de store byer (defineret som Danmarks 20 største byer og hovedstadsområdet) i gennemsnit klart størst, med et gennemsnitligt årssalg på MWh, hvilket er 7 gange mere end gennemsnittet for alle fjernvarmeforsyninger på MWh. Barmarksværkerne er med et gennemsnitligt årssalg på MWh 12 gange mindre end den gennemsnitlige fjernvarmeforsyning, og faktor 84 mindre i gennemsnit end fjernvarmeforsyninger i de store byer. Størrelsesforskellene i fjernvarmesektoren understreger, hvor forskellige forsyningerne i fjernvarmesektoren er og hvor forskellige omstændigheder, de opererer under. Forskellene kommer især til udtryk gennem de meget store varmeprisforskelle. Den dyreste forsyning har en pris, der er næsten 5 gange højere end den billigste forsyning, for et produkt der for forbrugeren opleves meget homogent: opvarmning af bygninger.

19 Figur 9a og 9b. Antalsmæssig og mængdemæssig fordeling af forsyninger opdelt efter primær brændselstype, 2012/2013 9a: Andel af antal forsyninger 3 % 1 % 9b: Andel af fjernvarmeleverance 2 % 7 % 21 % 43 % 40 % 29 % 2 % 21 % 6 % 7 % Naturgas Olie Kul Affald Biobrændsel Industriel Overskudsvarme Andet Kilde: Figurerne er baseret på anmeldelser til Energitilsynet fra 2012/2013. Anmærkning: Det er kun forsyninger med leverance til husstande, der indgår i figuren. Forsyningerne er opdelt i kategorier baseret på hvilken brændselstype, der ifølge selskabernes prisanmeldelse forventes at udgør den største enkeltstående varmekilde (enten ved egenproduktion eller i varme købt af en ekstern varmeproducent). Antalsmæssigt fyrer mange forsyninger primært med naturgas (ca. 40 %), jf. figur 10a, men det er kun en mindre andel af fjernvarmeleverancen i MWh (godt 21 %), der er produceret på naturgas, jf. figur 10b. Det tyder på, at mange små værker har naturgas som primært brændsel. Det kan dog også være et resultat af, at figur 10a viser antallet af forsyninger med hver type primært brændsel, mens figur 10b viser, hvor stor en del af den samlede fjernvarmeleverance, der er produceret ved en given brændselstype. Antalsmæssigt er der mange forsyninger, der anvender biobrændsel som primært brændsel (ca. 43 %), hvilket er mere end biobrændsels andel af den samlede fjernvarmeleverance (ca. 29 %). Omvendt udgør forsyninger med affald som primær brændselskilde antalsmæssigt kun knap 6 % af forsyningerne, men ca. 19 % af den leverede fjernvarme er fremstillet ved affaldsforbrænding. Det samme er tilfældet for primært kul baserede fjernvarmeforsyninger, som antalsmæssigt udgør godt 7 % men står for ca. 24 % af den leverede fjernvarme. Det skyldes, at affald og kul primært anvendes som varmekilde i forholdsvis store fjernvarmeforsyninger. 19 % Naturgas Olie Kul Affald Biobrændsel Industriel Overskudsvarme Andet

20 Generelle bemærkninger til datagrundlaget Statistik og figurer i Energitilsynets fjernvarmestatistik er udarbejdet på baggrund af det tilgængelige datagrundlag. Selvom data er analyseret og valideret, skal statistikker og figurer læses og fortolkes under hensyn til de forhold, der beskrives nedenfor. De varmepriser, der fremgår af statistikkerne, er baseret på fjernvarmeforsyningernes prisanmeldelser. Fjernvarmeforsyningerne er omfattet af varmeforsyningsloven. Varmeforsyningslovens bestemmelser indebærer, at fjernvarmeselskaberne er underlagt et såkaldt hvile i sig selv princip, hvor varmepriserne over tid ikke må være højere end fjernvarmeforsyningernes nødvendige omkostninger. I de nødvendige omkostninger i et bestemt år kan der indgå store omkostninger og dermed betyde en prisstigning i året der ikke afspejler den mere langsigtede udvikling i virksomhedens omkostninger. Derfor skal fjernvarmeforsyningernes priser fortolkes under hensyn til, at priserne kan varierer betydeligt fra år til år, og at lave eller høje priser derfor ikke altid afspejler en given forsynings generelle prisniveau. Priserne, der fremgår af fjernvarmestatistikken, er prisen for at opvarme en standard bolig på 130 kvm., med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Der tages udgangspunkt i en standardbolig for at priserne er sammenlignelige på tværs af selskaberne, og fordi selskaberne indberetter priser for en standardbolig med netop disse forhold. Fjernvarmeforsyningerne indberetter også priser for en standard bolig/lejlighed på 75 kvm. med et årligt varmeforbrug på 15 MWh, men Energitilsynet får kun anmeldelser for de aftagergrupper, som findes i forsyningernes kundegrundlag. Derfor er der mange forsyninger i de små byer, der ikke indberetter priser for standardlejligheder (standardbolig på 75 kvm.). Alle selskaber, der indgår i Energitilsynets prisstatistik, anmelder derimod priser for en standardbolig på 130 kvm., og derfor tages der udgangspunkt i denne standardbolig i fjernvarmestatistikken. Fjernvarmestatistikken skal læses under hensyn til, at de rangordningen af priser i fjernvarmestatistikken kan være en smule forskellig fra rangordningen af priser for en bolig på 75 kvm. Der er efter Sekretariatet for Energitilsynets vurdering tale om små forskelle. Fjernvarmeforsyningernes leverede mængde fjernvarme i fjernvarmestatistikken er baseret på fjernvarmeforsyningernes budgetterede årssalg af varme i MWh. Det budgetterede årssalg modsvarer i sagens natur ikke altid det faktiske salg af varme. Det budgetterede årssalg anvendes også i figurerne i vægtningen af fjernvarmeselskabernes priser, til beregning af vægtede gennemsnitspriser. Dette medfører en vis usikkerhed omkring disse tal. Der anvendes i flere figurer en variabel kaldet primært brændsel, som inddeler selskaberne efter hvilket brændsel, forsyningernes leverede varme i størst grad er blevet produceret på. Såfremt en fjernvarmeforsyning udelukkende køber varme fra eksterne leverandører, og således ikke selv står for varmeproduktionen, er primært brændsel, den brændselstype, der primært anvendes af det værk/de værker, hvor varmen er produceret. En fjernvarmeforsynings primære brændselskilde kan principielt set udgøre mindre end 50 % af en given forsynings brændselsforbrug, hvis forsyningen anvender mange forskellige typer brændsler, i næsten lige store dele. Variablen skal derfor fortolkes i lyset af, at to forsyninger med det samme primære brændsel kan anvende dette brændsel i meget forskellig grad fra 100 % og ned til under 50 %.

21 I statistikkerne anvendes en inddeling af fjernvarmeforsyninger efter størrelse: Stor, Mellemstor, og Små. Denne inddeling er foretaget på baggrund af fjernvarmeselskabernes budgetterede årssalg, og skelner mellem forsyninger med et årssalg over bestemte tærskler: Stor (over MWh), Mellemstor (mellem og MWh), Små (under MWh). Disse tærskler er forholdsvist arbitrært valgt, da der ikke er en officiel definition af hvad et stort, mellemstort og lille fjernvarmeselskab er. Inddelingen af fjernvarmeforsyninger skelner desuden ikke imellem, hvorvidt selskaberne selv producerer den varme, de sælger, eller om den købes eksternt. Hvis varmen købes eksternt kan man forestille sig, at små distributionsselskaber, der køber varme fra store værker kan opnå stordriftsfordele. Det betyder at to små fjernvarmeforsyninger ikke altid er helt sammenlignelige, hvis den ene forsyning køber varmen fra en stor varmeproducent, og den anden varetager produktion og distribution internt.

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a.

Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. (Varmeforsyning) Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. Nævnsformand, cand. jur. Jørgen Nørgaard Professor,

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 93 RESULTATER OG UDFORDRINGER 20 13 94 ENERGITILSYNET ENERGITILSYNET RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 1 INDHOLD PROFIL AF ENERGITILSYNET 2 FORORD 4 SAMMENFATNING 6 DOKUMENTATION

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energimærkning og boligøkonomien

Energimærkning og boligøkonomien 26. november 213 Energimærkning og boligøkonomien Energimærket på boligen er i stigende grad kommet op på radarskærmen, når potentielle boligkøbere er i gang med boligjagten. Det skal ses i lyset af stigende

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Grundejerforeningen Vejlesøparken

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Reguleringsmodeller for fjernvarmen

Reguleringsmodeller for fjernvarmen Reguleringsmodeller for fjernvarmen BAGGRUNDSRAPPORT 24-02-2012 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 E-mail: info@eaea.dk Web: www.eaea.dk 2 Reguleringsmodeller

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af. over-/underdækning Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis om afvikling af over-/underdækning JUNI 2009 Energitilsynets sekretariat modtager løbende henvendelser om, hvordan en varmeforsyning

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv).

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv). PUNKT 6 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 HØRINGSSVAR BILAG 1 10. juni 2015 Varme 13/12063 MLD 5. HØRINGSSVAR 1. Udkast til afgørelse blev sendt i høring den 20. februar 2015 med frist den 6. marts

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1553 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/01189

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 Varmetransmissionsselskabet I/S c/o Struer Forsyning Jyllandsgade 1 Postboks 96 7600 Struer Holstebro-Struer Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 Energiklagenævnet har

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet

Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet Punkt 7 Energitilsynets møde den 25. november 2014 26. november 2014 Varme 13/12521 /MLD Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet (2. behandling) Resumé 1. Med dette notat forelægges Energitilsynet

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Strategisk energiplan Fyn. - Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn

Strategisk energiplan Fyn. - Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn Strategisk energiplan Fyn - Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn Titel: Strategisk energiplan Fyn Den indledende kortlægning af fjernvarmenet og gasnet på Fyn Dato: 29-10-2014 Udarbejdet

Læs mere

UDKAST 29112011. Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4 i lov om varmeforsyning

UDKAST 29112011. Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4 i lov om varmeforsyning Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 99 Offentligt UDKAST 29112011 Bilag 1 Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

TAKSTREGULATIV. HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme.

TAKSTREGULATIV. HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme. TAKSTREGULATIV HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme.dk Side 2 Takstregulativ for Holte Fjernvarme a.m.b.a Dette takstregulativ

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Generalforsamling 20.09.12. Velkommen

Generalforsamling 20.09.12. Velkommen Generalforsamling 20.09.12 Velkommen Generalforsamling 20.09.12 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. 3. Den reviderede årsrapport efter regnskabsloven

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v.

Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v. Den Kristlige Fagbevægelse Engboulevarden 30 8900 Randers Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v. Ved brev af 24. september 2002 har Den Kristelige Fagbevægelse til

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning)

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 25. juli 2001 J.nr. 97-2311-0014 HJD A F G Ø R E

Læs mere

Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere fra værket.

Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere fra værket. Brande Fjernvarme amba Referat af den ordinære generalforsamling 2012. Tirsdag, den 25. september 2012 kl. 19.30 på Hotel Dalgas. Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven. Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven. Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2011-12 Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2011-12 Fremsat den 2. maj 2012 af klima, energi og bygningsminister (Martin Lidegaard) Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral Skanderborg-Hørning Fjernvarme Danmarksvej 15 8660 Skanderborg Sagsansvarlig Advokat, ph.d. Sagsbehandler Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 J.nr.

Læs mere

Bestyrelsens beretning om det 51. regnskabsår i Ejstrupholm Varmeværk

Bestyrelsens beretning om det 51. regnskabsår i Ejstrupholm Varmeværk Bestyrelsens beretning om det 51. regnskabsår i Ejstrupholm Varmeværk For Ejstrupholm Varmeværk har varmeåret 2012/13 driftsmæssigt og økonomisk været meget tilfredsstillende, og det skyldes bl.a. at vi

Læs mere

[...] over Energitilsynet af 17. januar 2002 administrationsomkostninger i Sorø Fjernvarme

[...] over Energitilsynet af 17. januar 2002 administrationsomkostninger i Sorø Fjernvarme (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energitilsynet af 17. januar 2002 administrationsomkostninger i Sorø Fjernvarme Nævnsformand cand.jur. Christen Boye Jacobsen Næstfmd.,

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER KOM GODT I GANG ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere