Evaluering af digitalt understøtte arbejde med tidlig opsporing. Aalborg Kommune
|
|
- Bent Torben Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til ansøgningsskema På baggrund af foreliggende oplysninger om projektet udfyldes fanerne, Økonomisk balance, Projektbudget og Risikovurdering. Grå celler udregner automatisk værdier. Skemaet gemmes afslutningsvis som excel-projektmappe (.xls/.xlsx) Kontaktoplysninger for hovedansøger Region/kommune Ansvarlig direktør/afdelingschef Kontaktperson Titel Mail Projektbeskrivelse Projekttitel Aalborg Kommune Kirsten Skovrup Konsulent Kirsten Skovrup' Evaluering af digitalt understøtte arbejde med tidlig opsporing Medvirkende regioner/kommuner Region/kommune 1: Region/kommune 2: Region/kommune 3: Region/kommune 4: Region/kommune 5: [Kommune 6, Kommune 7, Kommune 8, etc.]: Aalborg Kommune Gentofte Kommune Vallensbæk Kommune Silkeborg Greve Kommune Slagelse Kommune
2 Organisering Seks kommuner er gået sammen om en fælles evaluering af Pallas Informatiks digitale løsning til tidlig opsporing. Kommunerne er enten i gang med eller ved at implementere løsningen fra Pallas Informatik. De seks kommuner forventes at deltage i relevante møder både internt i kommunen og på tværs af de udvalgte kommuner. Kommunerne skal også løbende i projektet bistå med indsamlingen af data herunder besvarelse af eventuelle spørgeskemaer. Derudover skal kommunerne kunne fremskaffe relevant materiale og oplysninger til projektet og afsætte tid til, at medarbejdere og ledere kan deltage i interviews. Nedenfor ses et organisationsdiagram, der viser placeringen mellem grupperne: Kommunerne har aftalt følgende organisering af projektet: - En styregruppe bestående af beslutningstagere/projektejere fra de seks kommuner. Overordnet projektejer er Aalborg Kommune, der er hovedansøger. - En projektgruppe bestående af projektledere fra hver af de seks kommuner. Projektgruppen drives af Aalborg Kommune, der er hovedprojektleder for projektet. Projektlederne har ansvar for indsamling af data, tids- og procesplan og overholdelse af deadlines jf. kommissorium. - Testgrupper/implementeringsteams/arbejdsgrupper bestående af projektlederne, der, sammen med ledelses- og medarbejderrepræsentanter, bistår til evalueringen. Gruppen organiserer det lokale arbejde og sikrer forankring og fremdrift i evalueringen. Projektlederne og testgruppen i den enkelte kommune har ansvar for at formidle projektets formål og omfang til de medarbejdere, der vil være involveret i projektet. Medarbejderne involveres ved at bidrage med unik viden i projektet igennem interviews, observationer og besvarelser af spørgeskemaer, som danner grundlag for dataindsamlingen og den efterfølgende evaluering. Antal medarbejdere og borgerforløb i projektet Antal medarbejdere: Antal borgerforløb: ca og op til ca når løsningen er fuldt implementeret i de 6 kommuner. ca borgere der er med i projketperioden og ca borgere er med ved fuld implementering i de 6 kommuner
3 Projektformål Der er i dag et særligt politisk fokus på at forebygge de såkaldte 'forebyggelige indlæggelser'. Som en del af den nationale handleplan for den ældre medicinske patient anbefalede Sundhedsstyrelsen, KL og Regionerne i 2013, at der i kommunerne arbejdes med tidlig opsporing af begyndende sygdom hos denne målgruppe(1). Den tidlige opsporing implementeres ved hjælp af værktøjer, som anvendes af medarbejderne i hverdagen og har form af fx et ændringsskema og en triagemodel. Nogle kommuner anvender også andre af de værktøjer fx Tobs-metoden. Formålet er, at der tidligt og systematisk opspores ændringer i borgerens normale tilstand og at der, på baggrund af disse observationer, handles målrettet mod at forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. Derfor er man i flere kommuner ved at implementere og afprøve IT-løsninger, der kan understøtte medarbejdernes observationer og dokumentation med det formål at undgå dobbelt dokumentation, sikre patientsikkerheden og styrke hensigtsmæssige arbejdsgange. For at sikre en fremdrift i udviklingen og udbredelsen af disse IT-løsninger, er det en vigtig forudsætning, at kommunernes erfaringer med IT-løsningerne samles og sammenlignes stringent, så kommunerne samlet set bliver fagligt og økonomisk kvalificeret til at tage beslutningen om at arbejde med og investere i disse løsninger. Formålet med evalueringen er således at lave en systematisk kvantitativ og kvalitativ dataindsamling af de erfaringer, kommunerne gør sig med at implementere en IT-løsning, der skal understøtte arbejdet med at opspore sygdomstegn blandt ældre medicinske patienter. Evalueringen skal dels forholde sig til den egentlige løsning, herunder funktionalitet og brugervenlighed, men også de metoder, arbejdsgange osv., der er implementeret i kommunerne for at kunne lave en tidlig opsporing af sygdomsforløb blandt borgere. Kommunerne foreslår, at evalueringen tager udgangspunkt i en MAST-tilgang, som beskrives yderligere under "Evalueringsdesign". (1) Målgruppe Projektet har til formål at sikre bedre velfærd og forebygge sygdom for de inkluderede borgere. De digitale løsninger, der testes, anvendes af medarbejderne. Derfor kan både borgere og medarbejdere betragtes som målgruppe for projektet. Selve indsatsen og forandringen iværksættes dog kun i forhold til de professionelle, der derved er den primære målgruppe. Selve indsatsen gøres for borgernes skyld og forventes at have umiddelbar indvirkning på deres sundhed og hverdag. Derfor må begge grupper betragtes som målgrupper, men hovedvægten og involveringen er primært i forhold til de professionelle. Der er flere professionelle grupper i fokus i projektet, men de primære er hjemmesygeplejersken samt personalet i hjemmeplejen og på plejecentre. Der er altså tale om følgende faggrupper: Social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, terapeuter, sygeplejesker, diætister og ikke-faglært personale, der arbejder på området. Borgergruppen er ældre medicinske patienter, der allerede har en kontakt til kommunen i form af hjælp i hjemmet. Det er borgere, der er i risiko for at blive indlagt, hvis deres tegn på svækkelse eller sygdom ikke bliver opdaget i tide.
4 Løsningsbeskrivelse Sundhedsstyrelsen og KL har, baseret på Sundhedsstyrelsens rapporter om tidlig opsporing(2) og anbefalinger om værktøjer til dette, lagt op til, at kommunerne implementerer et af de anbefalede værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstilfælde. Udgangspunktet er, at de anbefalede værktøjer findes i en analog udgave fx i form af Ændringsskemaet eller Roskildehjulet. Blandt de medvirkende kommuner har flere startet deres implementering ved brug af papirskemaer, eller ved en besværlig indtastning af observationer i journaler/skemaer i fagsystemerne. Andre er startet med at bruge et dedikeret digitalt værktøj. Dette projekt har til formål at afdække erfaringer og effekter ved en at implementere en digital understøttelse af arbejdet med tidlig opsporing. Den digitale understøttelse består i, at papirskemaerne erstattes med en app på medarbejdernes smartphone, hvori medarbejderne kan inddatere oplysninger. Derved sikres dels en nem registrering, men også registrering på rigtige borger, og derudover kan resultaterne automatisk aggregeres og formidles til sygeplejesker eller andre faggrupper, der skal reagere på de indsamlede data. Det arbejdskraftbesparende potentiale består således i, at der sker en digital opsamling af data, bearbejdning af data og visning af relevante data en øvelse, der ellers ville foregå på papirskemaer og ved manuel registrering af ændringer mv. (2) Forandringsmodel/teori Projektet har til formål at evaluere en implementering af en digital understøttelse af tidlig opsporing. Jævnfør anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er forventningen, at en implementering af et af værktøjerne til tidlig opsporing kan reducere omfanget af forebyggelige indlæggelser i forhold til målgruppen: Den ældre medicinske patient. Forandringen i forhold til målgruppen er dermed baseret på disse anbefalinger. Vurderingen fra de seks ansøgerkommuner er, at en digital understøttelse af implementering af tidlig opsporing dels vil sikre en langt mere effektiv implementering og drift set i forhold til omfanget af medarbejderressourcer, men forventeligt også en bedre compliance i forhold til at få medarbejderne til at lave registreringerne. Derfor antages det, at den digitale understøttelse vil give: - Et mindre tidsforbrug på registreringer og indtastning af hverdagsobservationer - Flere medarbejdere, der får lavet registreringer korrekt og rapporteret dem videre - En højere kvalitet i de data, som medarbejderne skal anvende Projektet ønsker også at undersøge følgende udfordringer i forhold til compliance og drift: Oplever medarbejderne et større tidsforbrug til gennemgang af de registrerede observationer, og hvilken betydning får dette for opgaveløsningen?
5 Erfaringer fra tidligere pilot- og demonstrationsprojekter Flere af de ansøgende kommuner (blandt andet Slagelse og Gentofte) er allerede i gang med en implementering af en digital understøttelse af tidlig opsporing. Andre kommuner fx Aalborg har implementeret værktøjer til tidlig opsporing på kommunens plejehjem, men ikke en digital understøttelse. Fælles for de projekter, der har været i gang i forhold til den digitale understøttelse er, at der er en vis implementeringstid ift. at få valgt de rigtige observationspunkter, finde en god praksis for hvad og hvor, der skal registreres, finde en organisering i forhold til at få brugt de indsamlede data, og finde ud af, hvordan der bedst reageres på de indsamlede data. Erfaringerne er altså, at et sådan projekt både består af nogle IT-dele, men i lige så høj grad af nogle organisatoriske dele i forhold til, hvordan kommunen vælger at bruge løsningen. Blandt de seks kommuner er løsningen enten implementeret eller tænkt implementeret på forskellig vis. Denne forskellighed er særlig interessant dels ift. hvor mangle ressourcer, der bruges på registreringer men også i forhold til, om og hvordan kommunerne anvender data og sikrer, at data tilgår de rette personer. I forhold til effekterne, så har der i de igangværende projekter været fokus på implementering og på at komme i gang med registreringer og brug af data. Aalborg Kommune har dog gennemført evalueringer på selve brugen af metoden bag tidlig opsporing, og dette arbejde vil indgå i denne evaluering. Det kommunerne håber på med denne evaluering er at kunne evaluere indsatsen i forhold til de forventelige effekter, og få input til et mere effektivt og målrettet arbejde med digital understøttelse af tidlig opsporing. Tidsplan Startdato: 1. november 2015 Slutdato: 30. september 2016 Milepæl 1 Etablering af projektorganisation og udvælgelse af projektledere i kommunerne. Deadline 5. november 2015 Milepæl 2 Deadline Indgå aftale med konsulentfirma og bestemmelse af endeligt design af evalueringen. 10. november 2016 Milepæl 3 Deadline Opstart på dataindsamling i kommunerne. 20. november 2015 Milepæl 4 Midtvejsevaluering
6 Deadline 15. februar 2016 Milepæl 5 Slutmåling og udarbejdelse af den endelige evalueringsrapport Økonomiske effekter Deadline 30. september Når evalueringen er gennemført forventes følgende primære økonomiske effekter at være undersøgt og klarlagt: - Om det er muligt at dokumentere en reduktion i unødvendige forebyggelige indlæggelser og deraf en besparelse på kommunal medfinansiering som følge af færre indlæggelser på hospitalerne. - At den digitale understøttelse kan give en mere effektiv registrering og brug af hverdagsobservationer blandt borgerne. Derudover mener kommunerne, at der kan peges på følgende sekundære økonomiske effekter, der forventeligt kan opnås: - En besparelse på grund af færre indlæggelser på fx rehabiliteringspladser - Visitation til plejebolig udskydes, da borger kan klare sig selv i længere tid - Færre udgifter til hjemmehjælp herunder personlig pleje og praktisk hjælp Ikke-økonomiske effekter Ud over de økonomiske effekter vil evalueringen også fokusere på en række ikke-økonomiske effekter, herunder: - Bedre velvære for borgerne fordi de undgår sygdom, svækkelse og indlæggelser - Bedre compliance på medarbejdernes registrering af data - Lettere tilgængelig information om borgernes habituelle tilstand for det professionelle personale - Mere valid dokumentation for den forebyggende indsats på området - Bedre koordinering af den sundhedsfaglige og forebyggende indsats i kommunerne
7 Evalueringsdesign De seks kommuner har kigget på forskellige tilgange og vurderer, at MAST-tilgangen vil være den mest oplagte evalueringsmodel, da den sikrer, at evalueringen kommer hele vejen rundt om samtlige relevante aspekter. Ved at benytte MAST-tilgangen fås også erfaring og input i forhold til andre telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger, hvor denne tilgang anvendes fx i det store patient@home-projekt (3). MAST-tilgangen evaluerer ved først at beskrive den løsning, der skal evalueres, så løsningen forstås ordentligt. På baggrund af det, sikrer MAST-modellen en 360-graders evaluering ved at gennemgå de syv domæner i tilgangen. De syv domæner er: 1. Den teknologi, der anvendes i løsningen 2. Sikkerheden for borgere og kommune ved brugen af løsningen 3. De kliniske effekter ved anvendelse af løsningen 4. Brugerperspektivet brugerens erfaringer med brugen af løsningen 5. De lokale- og nationale økonomiske gevinster og udgifter ved løsningen 6. Det organisatoriske aspekt medarbejdernes erfaringer med brugen af løsningen 7. Kulturelle, etiske og juridiske aspekter ved anvendelse af løsningen Det tredje og sidste element i modellen er en vurdering af, om evalueringen af løsningen kan generaliseres og anvendes på en større skala end den testede. Da formålet med denne evaluering primært er at opsamle de erfaringer, kommunerne har med implementeringen af IT-løsningen, vil der være særligt fokus på punkterne 3, 4, 5 og 6. De fire punkter har et specifikt fokus på effekten af løsningen; herunder om der faktisk opleves færre indlæggelser efter implementeringen, om man sparer tid ved at anvende løsningen og om der på baggrund af dette ses en effekt i økonomien.
8 Til at vurdere selve effekten af indsatsen kan der bruges forskellige analysemetoder. De har alle til formål at vurdere, om der kan registreres en effekt af indsatsen, og hvorvidt effekten er et resultat af den givne indsats eller er påvirket af andre faktorer. Valget af den specifikke metode til vurdering af effekt afklares med konsulenterne, der skal gennemføre evalueringen. Der er dog i udgangspunktet en forhåbning om, at effektevalueringen kan baseres på en form for RCT (randomiserede kontrollerede eksperiment). Her måles resultaterne af en indsats i to tilfældigt udvalgte grupper en indsatsgruppe (som har modtaget en indsats), og en kontrolgruppe (som ikke har været genstand for den givne indsats). Metoden betragtes som havende den højeste forklaringskraft, men er de rette forudsætninger for anvendelse af metoden ikke til stede, kan en anden metode anvendes. Selve evalueringen forventes gennemført i følgende trin: Trin1: Planlægning: Opstilling af en detaljeret tidsplan og oversigt over, hvilke konkrete initiativer der skal gennemføres i evalueringen. Trin 2: Dataindsamling: Andet trin i evalueringen består følgende: a. Baselinemåling b. Løbende monitorering og indsamling af data i afprøvningsperioden. c. Midtvejsmåling. d. Afsluttende måling ved afslutningen af forsøgsperioden. Den afsluttende måling kan også sammenlignes med en eventuel kontrolgruppe-måling. Trin 3: Analyse: Samlet analyse af effekten af det pågældende projekt. I forbindelse med midtvejsmålingen laves også en delanalyse af projektets resultater, der bliver tilgængelige i form af midtvejsevalueringen. Igennem indsamlingen af data vil der være et stort fokus på at koble data så tæt som muligt til den daglige opgavevaretagelse blandt medarbejderne. Denne kobling vil ske igennem interviews, spørgeskemaer etc. (3) Projektbudget Udfyld fanen "Projektbudget" Risikovurdering Angiv mindst de tre vigtigste risici. Udfyld herefter fanen " Risikovurdering " med bl.a. risikoscore og korrigerende handlinger. Angiv der sandsynligheden for, at risikoen vil indtræffe (1: Meget usandsynligt, 5: Meget sandsynligt), betydning af risikoen (1: Lav konsekvens, 5: Høj konsekvens) Risiko 1: Systemet kommunerne anvender virker ikke Risiko 2: Medarbejderne får ikke foretaget de registeringer, der skal skabe data til triagering Risiko 3: Der blive ikke arbejdet systematisk med brug af de indsamlede data i kommunerne [Risiko 4]: [Risko 5]:
9
10 [Projekttitel] Økonomisk balance Økonomisk balance Indtægter Direkte arbejdskraftbesparelse Indirekte arbejdskraftbesparelse Øvrige besparelser (fx driftsomkostninger, medfinansiering) Gevinst i øvrige sektorer Samlede indtægter Samlede udgifter Udgifter under projekt Merarbejde Projektudgifter ,00 Øgede omkostninger (fx driftsomkostninger i projektperioden) Udgifter efter projekt Indkøb Drift Samlede udgifter Nettogevinst Akkumuleret nettogevinst Break-even point 0 0 År
11 [Projekttitel] Projektbudget Projektbudget Direkte udgifter Total Løn til eget personale (ekskl. projektledelse) 0 Projektledelse Teknologi 0 Andre varer og materialer 0 Tjenesteydelser 0 Kursusaktiviteter 0 Rejser, befordring og kørsel Evaluering og revision (udført af eksterne konsulenter) Andet 0 Samlede udgifter Udgifter i alt Heraf tilskud fra Heraf egenfinansiering
12 [Projekttitel] Risikovurdering Risikovurdering Vigtigste risici vedr. fx organisation, teknisk løsning, leverandør, interessenter, kvalitet og gevinster Risiko Risiko 1: Systemet kommunerne anvender virker ikke Risiko 2: Medarbejderne får ikke foretaget de registreringer, der skal skabe data til triagering Sandsynlighed (1-5) Konsekvens (1-5) Risikoscore Beskriv hvordan risikoen kan påvirke udfaldet af projektet Det vil ødelægge ideen om at undersøge, hvordan en digital understøttelse gør en forskel Datamaterialet, kommunerne kan handle på, bliver mangelfuldt, hvilket også vil påvirke mulige resultater Korrigerende handling(er) Kommunerne bruger i dag systemet og, der er en tæt dialog med leverandøren ift. at sikre stabil drift i projektperioden. Projektlederne har fokus på compliance i medarbejdernes brug af løsningen og løbende opfølgning på registreringspraksis. Risiko 3: Der bliver ikke arbejdet systematisk med brug af de indsamlede data i kommunerne Det vil ødelægge mulighederne for at få effekter; særligt ift. de primære økonomiske effekter, da det er grundlaget for at få lavet egentlige indsatser ift. borgerne, der kan gøre en forskel - fx ift. antallet af indlæggelser. Projektlederne har fokus på et systematisk arbejde med at få kigget og reageret på de aggregerede data/resultater og en opfølgning på, at det sker. [Risiko 4]: 0 [Risiko 5]: 0 Gennemsnit: 1, ,8
Ansøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologi
Vejledning til ansøgningsskema På baggrund af foreliggende oplysninger om projektet udfyldes fanerne, Økonomisk balance, Projektbudget og Risikovurdering. Grå celler udregner automatisk værdier. Skemaet
Læs mereAnsøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger
[Projekttitel] Ansøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger Strategi for digital velfærd Kontaktoplysninger for hovedansøger Kommune/region Aalborg Kommune Kontaktperson Ulrik
Læs mereAnsøgningsskema Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologi
Vejledning til ansøgningsskema På baggrund af foreliggende oplysninger om projektet udfyldes fanerne, Økonomisk balance, Projektbudget og Risikovurdering. Grå celler udregner automatisk værdier. Skemaet
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid
Læs mereTil ansøgningsskema Øget brug af videotolkning
VEJLEDNING Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning Skema 1 Generelle oplysninger om projektet 1.1 Projektets titel anføres i rubrik 1.1 1.2 Ansøgerorganisationens navn, adresse og CV-nummer. Projektleders
Læs mereEvaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)
Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige
Læs mereHorsens Kommune Kolding Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Svendborg Kommune
Bilag 7a Vejledning til ansøgningsskema På baggrund af foreliggende oplysninger om projektet udfyldes fanerne, Økonomisk balance, Projektbudget og Risikovurdering. En hjælpetekst vil komme frem ved at
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereTidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber
Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber Oplæg af Cecilie Aarestrup, Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen,
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed September 2016 Baggrund for projektet: Mange ældre på landets plejecentre oplever et markant fald i tandsundheden, når de ikke længere selv evner
Læs mereFOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3
Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereEvalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.
1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereVelfærdsteknologi med Servicestyrelsen
Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det
Læs mereProjektinitieringsDokument - PID
ProjektIniteringsDokument - PID Beslutningsgrundlag ProjektinitieringsDokument - PID PID for Styregruppeformand Projektleder Titel Ivan kjær Lauridsen Mette Halkier Laurien Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereProjekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:
Læs mereNational implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015
Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereNotat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd
Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereKlinisk Hjemmemonitorering Evaluering af de kommunale aspekter Delprojekt 7. Styregruppemøde
Klinisk Hjemmemonitorering Evaluering af de kommunale aspekter Delprojekt 7 Styregruppemøde 17.12.2012 Evalueringskoncept Kvantitativ evaluering: Baseline: Kommunernes tidsforbrug ved nuværende arbejdsgange.
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs mereSocial og Sundhedsudvalget
Social og Sundhedsudvalget Implementering af model for triagering i Furesø Kommune Anette Melin, Sundhedskonsulent Sundhedsstrategisk Enhed Tlf. 7216 5661 Email: anme@furesoe.dk Overblik over præsentationen
Læs mereUdskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten
Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten MedCom: http://www.medcom.dk/wm111505 Telepsykiatri via video v/lone Høiberg lho@medcom.dk Gruppens
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereMini-PID Fælles Sprog III MedCom 11
Mini-PID Fælles Sprog III MedCom 11 Formål Fælles Sprog III (herefter FSIII) er en fælles kommunal standard for sundhedsfaglig og socialfaglig dokumentation, der bygger på strukturerede data. Strukturerede
Læs mereProjektbeskrivelse: Apps til hverdagen Version 2.0
Projektbeskrivelse: Apps til hverdagen Version 2.0 1 Baggrund Med afsæt i erfaringerne fra afprøvning af Minplan under døgnindlæggelse afprøves Minplan i tre lokalpsykiatriske teams på Psykiatrisk Afdeling
Læs mereElektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)
BALLERUP KOMMUNE September 2017 Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem) Niels Kisku, niki@balk.dk Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs mereVejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang
Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang Hvilke oplysninger skal ansøgningen indeholde? Vedlagte ansøgningsskema, projektbeskrivelsesskema og budgetskemaer udfyldes elektronisk ved indskrivning
Læs mereDagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Genberegning af den nationale business case
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Genberegning af den nationale business case KL, Sundheds- og Ældreministeriet og Digitaliseringsstyrelsen 21. december 2017 Indhold 1 Indledning...2
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til rapporten. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til rapporten Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Vejledning til dataudtræk for deltagerkommunerne...
Læs mereProjektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?
Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereVærktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium
Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereNational udbredelse telemedicinsk sårvurdering
National udbredelse telemedicinsk sårvurdering Baggrund Initiativ nr. 3 i den Nationale telemedicinske Handlingsplan, Regeringen, DR og KL står bag initiativet 30 mio. kr. bevilliget Projektperiode: 01.09.2012
Læs mereProjektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.
Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereSundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg
Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk
Læs merePALLAS CARE DIGITAL TIDLIG OPSPORING - Anvender Fælles Sprog III standard
PALLAS CARE DIGITAL TIDLIG OPSPORING - Anvender Fælles Sprog III standard Pallas digitale løsning understøtter en tidlig indsats, samt dialog og refleksion i et tværfagligt samarbejde. Det hjælper til
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg Kommune
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg Kommune April 2017 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Tidlig opsporing... 3 1.2 Digital understøttet tidlig
Læs mere2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015
Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...
Læs mereEvalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen
Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik
Læs mere20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.
IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -
Læs mereIMPLEMENTERINGSMODEL PROTOTYPE 2017
IMPLEMENTERINGSMODEL 2017 Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan Do Study Act og er en måde at arbejde med løbende forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning og
Læs mereForebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage
Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske
Læs mereAnalyse af det akutte og ambulante område
Analyse af det akutte og ambulante område 19. Januar 2017 Jeanette Jensen, jej@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk Indhold Kort om baggrund for analysen Præsentation af analysens indhold
Læs mereProjektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri
1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +
Læs mereEvaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.
Evaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Baggrund Som konsekvens af et stigende antal patienter, der er ekstra udsat for diabetiske fodsår og venøse bensår, oplever sundhedssektoren
Læs mereInvolvering og aktivering af borgeren i egen sundhed via telemedicinske løsninger.
Omstillings-, innovations- og kompetenceudviklingspuljen Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Sag: 13/49523 PROJEKTINDSTILLING til Omstilling-, innovations- og kompetenceudviklingspuljen 1.
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereProjektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre
Projektbeskrivelse Forflytning på Plejecentre Indholdsfortegnelse 1. Deltagende kommuner... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 2.1 Baggrund for projektet... 4 2.2 Projektformål... 4 2.3 Projektmål... 5 2.4 Effektmåling...
Læs mereSammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne
Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne 238 og 287 Udarbejdet af: Chefkonsulent Susanne Duus, ABT-fonden Souschef Lars Hulbæk, MedCom Projektleder Jane Clemensen, MedCom Projektleder Ingrid Lysholdt,
Læs mereFormålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereDet koordinerede borgerforløb. Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010
Det koordinerede borgerforløb Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010 Det koordinerede borgerforløb... 1 Resumé... 2 1. Oplæg til ny organisering af rehabilitering og det sammenhængende borgerforløb...
Læs mereVejledning til ansøgning:
Vejledning til ansøgning: Puljen for bedre mad til ældre i eget hjem Ansøgningsfrist: d. 1. juni 2017 kl.12.00 Ansøgningsskema sendes udfyldt og underskrevet til Sundheds- og Ældreministeriet sum@sum.dk
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereKvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet
Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereVÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET
VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN MULIGHEDER F OR EFFEKTMÅLING? CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET Målevaluering Hvad er målene
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereTIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mere