OBM3381 Bogense Mark.

Transkript

1 OBM3381 Bogense Mark. - Arkæologisk forundersøgelse af areal forud for anlægsarbejde med fund af lille kogegrubeområde samt spredte anlæg fra oldtid og nyere tid. Af Arkæolog Charlotte Kaastrup Kolmos Arkæologisk Rapport nr.470, 2014

2 Indledning...3 Udgravningens forhistorie. 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver. 3 Landskabet..6 Udgravningens data....7 Udgravningens metode...7 Dataliste...7 Litteraturliste..7 Tidstavle...8 2

3 OBM3381 BOGENSE HARRITSLEV TOFTE Udgravning OBM3381, beliggende i den sydlige udkant af Bogense på Nordfyn Indledning Denne rapport omhandler arkæologisk forundersøgelse af 7 hektar stort areal syd for Huggetvej i udkanten af Bogense med fund af et lille kogegrube-område antagelig fra (yngre) bronzealder (ca f.kr.) samt spredte anlægsspor fra oldtid og nyere tid, udført af arkæolog Charlotte Kaastrup Kolmos fra d. 29 september - 9. oktober 2014 for Odense Bys Museer. Forundersøgelsen er udført forud for anlægsarbejde og finansieret af bygherre, Rosenlunden Ejendomme v. Advokat Jacob Christoffersen, Bogense. Udgravningens forhistorie Forundersøgelsesarealet ligger ca. 400 m fra den forhistoriske kystlinje på et plateau, hvor der tidligere er registreret bebyggelse fra yngre stenalder og frem til ældre jernalder - og igen fra middelalderen. Der var derfor grund til at antage, at det berørte areal ville rumme jordfaste fortidsminder. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Ved forundersøgelsen blev der systematisk udlagt søgegrøfter udover et ca. 7 hektar stort areal. Søgegrøfterne har et samlet areal på m2 og dækker dermed ca. 10 % af det samlede areal. De afdækkede forhistoriske anlægsspor ligger i en lille koncentration, på den centrale del af arealet og fremstår afgrænsede i alle retninger. Ved undersøgelsen blev der registreret i alt 132 fyldskifter, der omfatter følgende anlæg: - 15 kogegruber fra oldtid, antagelig yngre bronzealder. 3

4 OBM3381. Oversigtsplan T meter OBM3381. Søgegrøfter, opmålt med GPS gruber fra oldtid eller nyere tid stolpehuller fra oldtid eller nyere tid. De resterende fyldskifter udgøres af naturfænomener og anlæg der med sikkerhed var fra nyere tid. KOGEGRUBEOMRÅDE, antagelig fra (yngre) bronzealder: På den centrale del af arealet, op til planteskolens sydvestlige hjørne blev afdækket og undersøgt en lille samling, bestående af i alt 15 kogestensgruber i et omtrent nord - syd orienteret forløb. Kogegruberne lå helt rent uden øvrige bopladsspor i nærheden og på en undergrund af rent gråhvidt smeltevandssand. Terrænet var fladt, og der var ingen lavninger eller spor efter tidligere vådbundsområder i nærheden. Kogestensgruberne havde en karakteristisk cirkulær form og diametermål fra ca cm. I profil var anlæggene rundbundede og generelt velbevarede med dybder op til 40 cm. Nogle af 4

5 OBM3381. Oversigtsplan kogegrubeområde T meter OBM3381. Område med kogestensgruber (markeret med rødt). anlæggene bestod af ét lag med ildskørnede granitsten i hele fylden, mens andre viste et homogent opfyldslag øverst, uden ildskørnede sten - såkaldt "prop". Generelt var de ildskørnede granitsten sprængt i mindre og kantede fragmenter, de fleste var stadig hårde i strukturen, dog var nogle også helt opløst til smulder. Der var kun i begrænset udstrækning, og i flere tilfælde slet ikke, trækulsstykker i fylden. Der var ingen trækulsbræmmer i anlæggenes bund og ingen tegn på varmepåvirkning af undergrunden omkring anlæggene. Der var dermed ingen tegn på ild eller opvarmning af selve stene skulle være foregået i anlæggene. Dateringen af anlæggene er vanskelig at afgøre med sikkerhed, da der ikke fremkom fund af betydning i dem. Kun et enkelt anlæg indeholdt et mindre sideskår, der ikke kan dateres nærmere end til oldtid. Kogegrubernes cirkulære og rundbundede form kan tyde på en placering i bronzealder, mest sandsynligt yngre bronzealder (Henriksen 1999:96), Dette bekræftes af C14 - dateringerne der placerer kogegruberne i den yngre del af bronzealderen/tidlig førromersk jernalder.. Dermed kan anlæggene også være samtidige med de bopladsspor, der er afdækket nord og nordvest for arealet, antagelig også fra yngre bronzealder (OBM4540). Sammenfatning Forundersøgelsen afslørede en lille samling af kogestens gruber i et omtrent nord - syd orienteret forløb. Anlæggene lå helt rent, uden øvrige anlægsspor i nærheden, og uden overlap. Anlæggene var ensartede i form og opbygning, hvilket tyder på samme funktion. Det virker sandsynligt, at anlæggene repræsenterer samme eller gentagne aktiviteter af samme karakter indenfor en kortere tidsperiode. Aktiviteterne kan have relation til kysten eller havetmed den forhistoriske kystlinje kun ca. 400 meter mod nord. Fænomenet med samlinger af kogestensgruber kendes i flere varianter og kan både optræde som meget regulære og regulerede rækker eller grøfter, som det blandt andet kendes fra muse- 5

6 ets undersøgelser ved Søndersø (Andersen og Prangsgård 2008), eller som større eller mindre felter, hvor strukturerne er svært erkendbare (f.eks. OBM5849 eller OBM6936, Seden Nord). Kogegrubefelter eller kogegruberækker er ofte tolket som et led i den bronzealderlige religion eller kult og synes altid at have en tæt tilknytning til vådområder og eller gravhøje (Henriksen 1999). Forundersøgelsen har dermed bidraget med et nyt materiale, der kan belyse tolkningen og forståelsen af kogegrubeområdernes placering og betydning i det forhistoriske i landskab. NYERE TID På den vestlige stubmark samt spredt i området syd for planteskolen kunne der iagttages mange naturlige fyld-skifter samt nyere tids fyldskifter med blandet, omrodet fyld i nogle tilfælde med trækulsnister. En del af disse fyldskifter stammer antagelig fra rydning og afbrænding af en frugtplantage på arealet. Generelt bar hele området præg af planteskolens brug i det der var mange forstyrrelser i undergrunden - naturlige fyldskifter efter træer og buske, store fyldskifter med nyere tids opfyld samt spor efter maskinel færdsel og gravning. SPREDTE ANLÆGSSPOR, fra oldtid eller nyere tid Udover kogestensgruberne var der kun få anlægsspor på arealet, der ikke var fra nyere tid. I de vestligste søgegrøfter fremkom et mindre antal spredte gruber, der kan være fra oldtid, men uden fund og med en ukarakteristisk fyld, der hverken afslørede datering eller funktion (bl.a. H, E og D). Her fremkom desuden tre mulige stolpehuller på en øst - vest orienteret række (P, L, N) men de viste sig ved snit at være usikre, og der fremkom heller ikke ved udvidelse omkring flere, og der er er således ikke tale om nogen konstruktion. I den nordlige ende af søgegrøfterne op til Huggetvej, i det område, hvor undergrunden skiftede til ler, frem-om desuden et antal spredte stolpehuller, der evt. kan stamme fra bebyggelsesaktivitet i oldtiden. En stor andel af de indmålte anlæg viste sig dog efter snit at være sten-spor i den meget stenede undergrund. De få reelle stolpehuller i dette område kan dog udgøre udkanten af et bopladsområde fra oldtid, evt. med relation til de bo-pladsspor, der er registreret længere mod nord og nord-vest, antagelig fra yngre bronzealder (OBM4540). Landskabet Den vestlige del af forundersøgelsesarealet ligger i dag hen som stubmark, afgrænset af levende hegn mod alle sider, men har tidligere været frugtplantage. Resten af området, syd og øst for planteskolen, ligger hen som græs - kratbevoksning med brombær, birke- og nåletræer samt bælter af bl.a. hassel og nåletræsbuske. Terrænet er over hele arealet fladt og ret lavtliggende, kun ca. 2-3 meter over havet. Eventuelt ligger den centrale del, umiddelbart syd for planteskolen en smule lavere end det omgivende, men det er ikke særlig meget. Området ligger på et større plateau, syd for et nu inddæmmet område og ca. 400 meter fra den forhistoriske kystlinje. Undergrund består på den vestlige del af området over-vejende af rent gråhvidt - grågult smeltevandssand med ganske få sten. Længst mod nord, dækkende ca. den nordligste tredjedel af marken, skifter undergrunden markant til rødgult moræneler med en masse større og mindre sten. I området syd og øst for planteskolen, og i det område, hvor der fremkom kogegruber, består undergrunden af rent gråhvidt sand med rødgule udfældninger og kun ganske få sten eller småsten. 6

7 Udgravningens data Hovedtrækkene i den administrative sagsgang: : Bygherre, Rosenlunden Ejendomme v. Advokat Jacob Christoffersen, Bogense anmoder om budget for arkæologisk forundersøgelse af en del af projektområdet : Kulturstyrelsen godkender budget for den arkæologiske forundersøgelse : Odense Bys Museer fremsender budget for arkæologisk forundersøgelse af en del af projektområdet til bygherre. (Museumslovens 26, stk. 2) : Bygherre anmoder om budget for det samlede projektområde : Kulturstyrelsen godkender budget for den større arkæologiske forundersøgelse : Odense Bys Museer fremsender budget for arkæologisk forundersøgelse af det samlede projektområde til bygherre. (Museumslovens 26, stk. 2) : Fremsendte tilbud om arkæologisk forundersøgelse accepteres af bygherre : Arkæologisk forundersøgelse : Området for forundersøgelsen frigives til anlægsarbejde. Udgravningens metode Muldafrømning blev foretaget med gravemaskine på bælter med en 2,5 meter bred rabatskovl. Alle formodede anlæg blev streget op med skovl, tildelt en anlægsbetegnelse og beskrevet i fladen med en fyld fra den fælles fyldbeskrivelsesnøgle (se nedenfor). Naturlige eller nyere tids fyldskifter blev kun indmålt i det omfang, at der var behov for yderligere undersøgelse, for at fastslå deres tolkning, ellers ikke. Nyere tids dræn-grøfter blev indmålt i de områder, hvor de skar eller lå tæt på anlæg eller mulige anlæg, ellers ikke. Alle anlæg og grøfter er opmålt med GPS i system 34 Jylland/Fyn. Et udvalg af anlæg i søgegrøfterne blev snittet med spade og beskrevet eller profiltegnet. Da det viste sig, at en stor del af de registrerede anlæg var naturfænomener eller fra nyere tid blev yderligere snitning i disse områder dog nedprioriteret. På kogegrubeområdet blev alle anlæg beskrevet i fladen, og størstedelen af anlæggene snittet. Snitning af kogestensgruberne blev foretaget med maskine. De snittede anlæg blev profiltegnet og fotodokumenteret, og der blev udtaget jordprøver fra i alt 4 anlæg med henblik på at finde trækul eller brændt korn til en C14 datering. Dataliste Lokalitetens journalnummer er OBM3381, Bogens Mark. Kulturstyrelsens journalnummer er /OBM-0021 Undersøgelsen foregik fra d. 29. september 9. oktober 2014 og blev i felten ledet af arkæolog Charlotte Kaastrup Kolmos, ansvarlig inspektør, Maria Lauridsen. I udgravningen deltog desuden arkæolog Jeppe Boel Jeppesen. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer Litteraturliste Andersen, Allan B. & Kirsten Prangsgård 2008: 3000 år gamle kultpladser ved Søndersø. Fynske Minder Odense Bys Museer Henriksen, Mogens Bo 1999: Bål i lange baner. Fynske minder 1999 s Odense Bys Museer

8 Tidstavle 8