kapelmesteren Carl Nielsen som dirigent Om Sibelius Akademiet Generalforsamling 17. april på Rytmisk Musikkonservatorium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kapelmesteren Carl Nielsen som dirigent Om Sibelius Akademiet Generalforsamling 17. april på Rytmisk Musikkonservatorium"

Transkript

1 kapelmesteren Medlemsblad for Dansk Kapelmesterforening Om Sibelius Akademiet Læs side FORÅR 2015 Interview med tre dirigenter med hver sit ungdomsensemble Læs side 6 Carl Nielsen som dirigent Generalforsamling 17. april på Rytmisk Musikkonservatorium Læs side 2 Om dirigentpinde Læs side 18 Læs side 16

2 NYT om medlemmer NYT fra foreningen Nyheder ved Bodil Heister Læs i dette nummer Dansk Kapelmesterforening ønsker hjertelig tillykke. Flemming Vistisen er slettet p.g.a. restance MidtVestJysk Ungdoms Symfoniorkester Martin Åkerwall er blevet leder af Midt- VestJysk Ungdoms Symfoniorkester. Han er tiltrådt pr. 1. januar som dirigent for orkestret. Berliner Philharmonikerne Martin Nagashima Toft er i foråret blevet engageret som assisterende dirigent ved Osterfestspiele Baden-Baden med Berliner Philharmoniker. Danish Music Award Emil Hess vandt sammen med sine brødre, 3 x Hess, Danish Music Award for bedste danske jazzudgivelse. Trioen består af Emil Hess sax, Nikolaj Hess piano, Mikkel Hess trommer. Vigtigt Husk at tjekke adresselisten pa DKs hjemmeside, om din adresse, og telefonnummer er korrekt. Vi sender en del grupp s ud med nyhedsbreve om ledige stillinger og arrangementer. Lille Skiveren i Skagen 1 uges ophold for kun 1.500,- pr uge for medlemmer af Dansk Kapelmesterforening kan lejes i uge 35, 36 og 41 i 2016 altså næste år. Foreningen har sammen med Dansk Kunstnerråds øvrige fraktioner erhvervet Jens Otto Krags sommerbolig Lille Skiveren ved Skagen tæt på Vesterhavet. Huset har plads til 8-10 overnattende, er veludstyret med sauna og klaver. Og det er et godt sted, hvis man vil øve med sin trio eller kvartet. Foreningen udlejer denne uge til vore medlemmer fortrinsvis til fagrelaterede formål. Der vil blive trukket lod blandt de indkomne ansøgninger. De heldige, der skal en uge til Skagen i foråret 2015 er Svend Kragelund, Giordano Bellincampi og Flemming Rasmussen. Læs mere i sommerbladet. Generalforsamling Fredag den 17. april kl afholder Dansk Kapelmesterforening den årlige Generalforsamling. Vi starter dog allerede kl med en rundvisning på Rytmisk Musikkonservatorium. Adressen er Leo Mathisens Vej 1, 1437 København K. Efter generalforsamlingen er der en let sandwich og drikkevarer. Chefdirigent ved operaen i Frankrig Michael Schønwandt er blevet udnævnt til chefdirigent for Opéra Orchestre National de Montpellier i Frankrig. Det er foreløbig en treårig aftale, der starter med sæsonen Creative Producer Mikkel Rønnow har fået stilling som creative producer hos The One And Only Company og skal i denne egenskab producere musicals og revyer i bl.a. Tivoli og på turnéer. Citat af Carl Nielsen»Det er jo dog sikkert, at der i den hele verden ikke findes to individer ganske ens. Denne mangfoldighed gør netop livet så farvet og indholdsrigt, og på samme tid, vi forlanger en vis ensartethed i mange ting, finder vi os ikke i, at det ene menneske ligner eller efterligner det andet; en sådan kopi forekommer os latterlig, fordi den forestiller noget, den ikke er.«fra essayet»ord, musik og programmusik«konkurrence I forrige blad udskrev vi en konkurrence om, hvem der kunne opfinde den bedste remse over ordet Shakespeare. Jonas Viggo Pedersen vandt med følgende: Skuespillene Har Alle Kunnet Elske. Sonetternes Projekt Er At Redefinere Engelsk Næste opgave: Hvem finder den bedste remse til ordet NIELSEN Hvert bogstav skal have et ord, der tilsammen danner en samlet mening. I dommerpanelet sidder Frans Rasmussen og redaktøren, og den bedste vil blive optaget og trykt i næste nummer af bladet, hvor der vil komme en ny udfordrende opgave. Send dit forslag til redaktør Bodil senest 15. april - Facebook-gruppe Husk at melde dig ind i Kapelmesterforeningens Facebookgruppe, som er en lukket gruppe kun for foreningens medlemmer. Mindeord: Max Leth er død han blev 93 år. Max Leth var den ultimative gode kapelmester - altid velforberedt, fleksibel, venlig og lynhurtig i hovedet. Han var kapelmester på utallige radio-, TV-udsendelser og teaterforestillinger - og kunne skrive noder næsten hurtigere, end vi kunne spille dem, hvis der var brug for et arrangement i en fart, og hans arrangementer var altid raffinerede og smagfulde. Nogle gange var de lidt indviklede, og hvis vi kom til at spille en forkert tone, kom han hen med et smil og spurgte, om han havde skrevet forkert? - men det havde han aldrig. Han var den ukendte arrangør bag mange af Svend Asmussens succesfulde forestillinger, og han var bagmanden bag Safri Duo i 90 erne. Hans vibrafonspil med 4 køller var af verdensklasse. Hans humor var vidunderlig - han kunne finde på at sige: de havde ørerne på stilke, han blev hidset helt op i en krog, taget stod på glødende pæle, osv. Max pligtopfyldenhed kostede ham desværre hørelsen. Til en prøve med Thomas Eje var hans monitor skruet så højt op, at den larmede overalt på scenen. Max spillede videre med tårer i øjnene, indtil prøven blev stoppet. Han fik en voldsom tinnitus, som gjorde, at han aldrig kom til at spille mere. Heldigvis er mange af hans arrangementer bevaret. Interesserede kan henvende sig på eller Leif Bjerborg på eller DR-arkiv. Mads Vinding Nye medlemmer...side 4 Kapelmesterens klumme...side 5 Formanden mener...side 5 Tre kapelmestre, der dirigerer ungdomsensembler...side 6 Jazzkapelmesterkursus...side 11 Sibelius Akademiet...side 12 Claus Møller lederkursus...side 14 Carl Nielsen som dirigent...side 16 Om dirigentpinde...side 18 Malko konkurrence...side 19 Jazzklummen...side 19 Bøger fra hylden...side 20 Uddelinger af kollektive midler...side 21 Nye udgivelser...side 23 Tre minutter...bagsiden Runde fødseldage 222. marts Arne Balk-Møller 60 år 26. marts Carol Conrad 50 år 29. marts Allan Botschinsky 75 år 1. april Peter Piotr Gasior 50 år 3. april Søren Kinch Hansen 60 år 13. april Jan Harbeck 40 år 13. april Simon Spang-Hanssen 60 år 16. april Emil Hess 50 år 19. april Ole Koch Hansen 70 år 24. april Bjørn Hyrup 60 år 2. maj Jean Zederkopff 75 år 8. maj Michael Blicher 40 år 15. maj Peter Harbeck 60 år 20. maj Tamás Vetö 80 år 11. juni Mogens Andresen 70 år 14. juni Hans Dal 70 år 16. juni Peter Ernst Lassen 80 år Nyt fra foreningen...side Dansk Kapelmesterforenings hjemmeside: Dansk Kapelmesterforenings kontor: Sankt Hans Torv 26, København N NB! Breve til sekretæren (legatansøgninger m.m.) og kassereren bedes sendt direkte til deres adresser. Formand: Jesper Grove Jørgensen Strandvejen 611 B, 2930 Klampenborg Tlf.: Næstformand: Henrik Vagn Christensen Robert Jacobsens Vej 81, 4.tv København S Tlf.: Kasserer: Peder Kragerup Gersonsvej 31, 2900 Hellerup Tlf.: Mobil: Sekretær og Redaktør: Bodil Heister Strandboulevarden 40, 3.th København Ø Tlf.: Bestyrelsesmedlem: Jonas Johansen Dronningensgade 79, 4., 1420 København K Tlf.: Mobil: Suppleanter: Jonas Viggo Pedersen og Mikkel Rønnow Næste blad udkommer Sommer 2015 Deadline 15. april 2015 Layout: JC Di Cervello, ISSN: Oplag 300

3 nye medlemmer ved Bodil Heister Nikolai Bøgelund 41 år, Aarhus har i over 20 år været ansat i Aarhus Jazz Orchestra og dirigeret store ensembler. Nikolai er diplomuddannet rytmisk basunist fra Vestjysk og Aarhus Musikkonservatorium og har på trombone spillet med og arrangeret for stort set alle danske kendte popartister. Arrangementsarkivet rummer tusindvis af titler lige fra Birthe Kjær til Nik & Jay. Nikolai er leder af hornsektioner ved bl.a. Lukas Graham og Poul Krebs, hvor hans arbejde er at sætte hold, arrangere musikken og spille koncerter. Nikolai dirigerer en del af Aarhus Jazz Orchestras koncerter og har i en årrække været ansvarlig for det hæderkronede skoleprojekt Singalong, hvor bigbandet 8-10 gange årligt spiller koncerter med børnekor på børn, hvor børnekorforløbet instrueres af Nikolai. Nogle børns tilbagemeldinger har været, at koncertaftenen var på højde med juleaften!!! Om den naturlige kommunikation med børn skyldes Nikolais egne 3 børn, hans utroligt barnlige sind, eller at han som ganske lille blev jaget ud i forsamlingshusene for at spille klaver af sin basspillende far, vides ikke. Phillip Faber 30 år, København og uddannet komponist og dirigent fra DKDM og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Han flyttede hjem fra Stockholm, da han blev chefdirigent for DR Pigekoret. Så det følgende år boede han i København og arbejdede her, men tog til Stockholm hvert andet øjeblik for at gøre sine studier færdige. Det kan han ikke anbefale. Det sluttede heldigvis sommeren 2014, og nu er han fuldblods københavner igen. Phillip har dirigeret kor på Det Kgl. Teater, DR UnderholdningsOrkestret og Det Danske Drengekor. Han har komponeret en del korværker, børneoperaer og kantater. Et særligt værk, han skrev til pigekoret, blev opført Sankt Hans aften Phillip elsker selv at synge, og især barbershop, hvor han og hans tre venner tager rundt i byen og synger for kvinderne. Konceptet kalder de Hit and run. De tropper uventet op, synger en kærlighedssang, mens de kigger dybt i øjnene, og så takker de høfligt og smutter igen. Det og ægte saucer er noget af det bedste, han ved. Ole Kibsgaard, 48 år, København er guitarist, sanger, komponist, arrangør og kapelmester. Han er uddannet som guitarist på Rytmisk Musikkonservatorium og har undervist samme sted gennem 19 år som docent. Han har endvidere undervist 2 år som timelærer på Esbjerg Konservatorium Kutterkons. Ole har levet af sit job i 30 år og har bl.a. spillet i 15 år med Shubidua. Han kommer fra et hjem med klaver, som han selv har spillet på som lille, og begge hans forældre var operasangere på Det Kgl. Teater. Ole har medvirket som kapelmester på bl.a. musikprogrammet Grib Mikrofonen med Casper Christensen og i musikprogrammet Ekstranummer. Han var i december kapelmester på 10 shows med Martin Brygmann og er netop startet på optagelserne til et nyt musikprogram på TV2 Charlie, hvor han både fungerer som vært og musiker. Ole spiller en gang om ugen på Rigshospitalet sammen med violinisten Lisbeth Sagen for langtidsindlagte børn. Når han ikke arbejder med musik, er han enten ude at fiske eller forsøger at dræbe bambier med bue og pil, da han sidste år har taget buetegn. Kapelmesterens Klumme Kapelmesterens Klumme af af Michael Schønwandt Michael Schønwandt Så blev det, vi alle frygtede, alligevel en realitet: DRUnderholdningsOrkestret lukkede med udgangen af 2014 som ensemble i DR. På trods af en massiv proteststorm og ikke mindst en folketingsbeslutning om at finde en financiering for orkestrets videre beståen indenfor DRs rammer. For en udenforstående person som mig har det både været deprimerende at følge beslutningsforløbet, at se svaghederne i vores demokratis beslutningsprocesser - men også opløftende at mærke, at der ER stor folkelig opbakning til den levende musik, når den for alvor kommer under pres. Personligt har jeg fundet det pinefuldt at opleve den minister, der har ansvaret for Formanden mener Så gik vi ind i et nyt år endnu et klassisk ensemble fattigere. Nedlæggelsen af Danmarks Radios Underholdningsorkester er desværre ikke en enlig svale. Gennem de sidste år har vi været vidne til en lang række nedlæggelser og beskæringer af ensembler: Militærorkestre, Basis-ensembler, Radiokor, Operakor og i Tivolis Promenadeorkester og Big Band. Det er en forstemmende udvikling, som vi desværre også ser uden for Danmarks grænser. Der har i alle tilfældene været protester fra såvel faglige organisationer som publikum, men vi har aldrig set så massive protester som ved nedlæggelsen af Underholdningsorkestret. Det er mig en gåde, at både Danmarks Radio og Kulturministeren kan sidde så massive folkelige og politiske protester overhørig. Det kan vist ikke betegnes som konstruktiv kulturpolitik at give udtryk for kulturen i Danmark, i den grad påtage sig den passive rolle og gemme sig bag formalistiske holdninger om armslængdeprincip. Alle, der har været i nærheden af aftaler mellem stat og institutioner som f.eks. DR, ved, at der nødvendigvis foregår forhandlinger og afstemninger af forventninger og krav inden en aftale indgås. Dette har naturligvis også været tilfældet i forbindelse med den 4 års aftale, der netop er startet, mellem DR og Kulturministeriet. Jeg er kommet meget i tvivl om styrken af vores politiske tro hos de mennesker, vi har valgt til at repræsentere os, når man kigger på det meget lidt smukke forløb, vi har set i det forløbne efterår. Det er smerteligt at opleve, hvordan UnderholdningsOrkestrets fremragende musikere er blevet kastet fra højre til venstre, fra asken til ilden, igennem de tumultariske sidste måneder. Det bliver meget spændende at se, om de initiativer, der er i gang for at fortsætte orkestret på nyt grundlag, vil kunne krones med held. Det vil i så fald indvarsle en helt ny måde at forbinde en kunstinstitution vigtigheden af, at alle ikke mindst børn og unge har mulighed for at opleve levende musik, og så samtidig nedlægge en lang række af de ensembler, som virkelig har levet op til at give børn og unge disse muligheder. Jeg håber inderligt at bestræbelserne på at skaffe økonomi til at videreføre Underholdningsorkestret vil lykkes, og jeg opfordrer alle kapelmestre til at støtte disse bestræbelser. Tiden er måske også kommet, hvor vi kapelmestre også på lokalt plan gør en indsats for at påvirke politikerne til at leve op til deres mange pæne ord om kreative fags store værdi, og om at give alle mennesker bedre muligheder for at opleve levende kunst og kultur. På musikkens område kommer 2015 til at stå i Carl Nielsens tegn. Fejringen af vores største komponist bliver massiv også internationalt. Carl Nielsen ville ikke selv betegnes som national komponist, musik var ifølge ham international og det er med det samfund, det er knyttet til. At financiere et orkester med private midler er noget, vi ellers ikke kender til i Danmark. Det nu hedengangne Collegium Musicum, der kun spillede 5 koncerter om året, blev financieret af Skandinavisk Tobakskompagni - en ordning, der bestemt ikke undgik kritiske røster. Måske er tiden en anden nu? I disse dage dirigerer jeg i Paris og har oplevet terrorangrebet på nærmeste hold. Uhyggelige kræfter slippes løs i denne tid, og det er tydeligt, at det får folk her i byen til at rykke nærmere til hinanden. Der tales meget om samfundet og dets udvikling, og det var overvældende at deltage i manifestationen for de myrdede tegnere sammen med mere end 1,5 millioner mennesker. Jeg mærker også tydeligt, hvor vigtig kunst er i netop sådan en situation. At vi er bevidste om en fælles kulturel base som platform for samfundets videre udvikling. Det føles utroligt meningsfuldt at samles om musikken netop i denne tid. Lad os håbe, at det kommende år vil bringe medmenneskelig forståelse og lykke til os alle! derfor glædeligt at se, at der rundt omkring i verden planlægges mange opførelser. Med 2015 er man også ved at nå til ende med udgivelse af materiale om Carl Nielsen og hans værker. På nettet kan man nu b.la. finde Carl Nielsen Udgaven (de samlede værker udgivet digitalt til downloading), en komplet Carl Nielsen-værkfortegnelse, en oversigt over alle opførelser i hele verden i 2015 (findes på org). Og nu sidst færdigudgivelsen af Carl Nielsen Brevudgaven. Ved lanceringen af dette 12 binds-værk opfordrede dirigenten Herbert Blomstedt alle, som står foran at skulle opføre musik af Carl Nielsen, til at konsultere denne brevudgave for at kunne sætte sig dybere ind i musikken ved at læse om værkernes tilblivelseshistorie. I registerbindet kan man se, for hvert enkelt værk, i hvilke breve, de er omtalt. Det bliver spændende at se, om 2015 bliver året, hvor Carl Nielsen for alvor slår igennem ude i den store verden. Jesper Grove Jørgensen Side 4 Blad 59 Forår 2015 Forår 2015 Blad 59 Side 5

4 Tre kapelmestre dirigerer tre ungdomsensembler af Bodil Heister Chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber - med eget minidirigentakademi For første gang blev Arne Hammelboes Rejselegat på kroner overrakt ved foreningens julefest i Nimb - og det blev Phillip Faber, som blev årets modtager. Legatet uddeles én gang årligt til dirigenter eller solister, der ønsker at videreuddanne sig i udlandet. Vi sidder i en af Danmarks Radios små kantineafdelinger, et pudsigt pseudomiljø med farvede standerlamper, der pludseligt rager op ved hver stol midt i det kølige, moderne betonlandskab, stole, som er betrukket med stof i gammelrosa, og med kurve spredt rundt omkring på gulvet med bøger i - det er som at være hos farmor Phillip Faber nyder en grøn urtete - men han er også lidt forkølet - og jeg foretrækker selv en god gammeldags kop sort kaffe. Vi skal tale om hans chefdirigentjob for DR Pigekoret. Jeg har været dirigent for koret i halvandet år, og det sidste år rejste jeg frem og tilbage til og fra Stockholm for at gøre mine studier færdige som kordirigent ved Kungliga Musikhögskolan. Det kan jeg altså ikke anbefale nogen - det var utrolig hårdt. Men jeg blev færdig sidste sommer, og det er jeg glad for!, fortæller den 30-årige kordirigent. Dirigentuddannelse Der findes kun to kordirigentuddannelser i Danmark, nemlig i Århus og Odense, og da Phillip alligevel skulle flytte, valgte han Stockholm. Det er jo også lidt mere eksotisk Der er noget helt særligt over Stockholm, fortæller Phillip, der er to dirigentskoler i Sverige: Den, der centrerer sig om Dan- Oluf Stenlund - og den, der viderefører arven efter Eric Ericson. Den førstnævnte er udbredt i Danmark og Skåne, den sidste i Stockholm. Erik Ericson var professor dér, og døde faktisk et af de sidste år, jeg var der. Men det var altså ikke min skyld!, bedyrer han. Jeg studerede orkesterdirektion som bifag, men det er nok mest kor og korklang, jeg brænder for i øjeblikket; selvom jeg faktisk har dirigeret orkestre, bl.a. Underholdningsorkesteret ved Folkeskolernes 200 års fødselsdag og forestillinger med Operettekompagniet Polyhymnia. Mine egne første direktionstimer tog jeg hos Peter Hanke på hans Voces Academy. Han var en god lærer for mig, og han skubbede mig i gang med min videre uddannelse. Han gør et stort arbejde med at uddanne kordirigenter. Faktisk har jeg selv sat en dirigentuddannelse i søen. Et lille privat dirigentspire-akademi for unge mellem år. Der er piger fra koret, der har en drøm om at blive kordirigenter, ligesom nogle fra MGK; og så er der et ungt talent fra Århus, som bare dirigerer helt naturligt og flot, selvom han aldrig har fået undervisning - og måske netop derfor! Jeg har altid godt kunnet tænke mig at være mentor for nogle unge mennesker, der har talent for at dirigere. Jeg havde desværre ikke en mentor selv, da jeg var ung, og længtes efter, at nogen introducerede nogle veje og muligheder for mig. Det er nok derfor, at jeg synes, det er så dejligt at lære fra mig og undervise andre spirende talenter. Faktisk har jeg 12 dirigentelever allerede nu og skal lave en begivenhed - ikke en konkurrence - for unge dirigenter som en del af Malko-konkurrencen i maj måned, fortæller Phillip. Phillip drømte om - ligesom i Harry Potter - at en gammel mand med hvidt skæg ville sige: Ved du hvad, du skal prøve dét og dét, og som holder hånden under en, så man ikke drukner. Det kom bag på Phillip, at der var så meget, man selv skulle finde ud af og selv opsøge som ung. Han havde ønsket, at han havde haft en mentor, der ledte ham på rette stier. Ikke fordi han er utilfreds eller utaknemmelig med sit liv, det er blot en konstatering. Han er allerede nået langt og har fået et stort overskud, og al sin viden har han lyst at give fra sig til andre. Pigekoret og deres koncerter Der er 50 piger i koret, og de øver to gange om ugen i tre timer. Vi bor jo i et hus, der producerer TV og Radio, og det er enormt privilegeret, at der er så kort vej fra idé til virkelighed. Koret laver 50 koncerter om året. Når vi er på turné, holder jeg meget af at møde korledere eller organister rundt omkring i landet og få en snak med dem og om, hvordan det går deres kor. Og i den forbindelse arbejder jeg på at få udgivet alle vores noder. De skal ikke ligge i et hemmeligt nodearkiv nede i en mørk kælder, nej, de skal udgives, så alle ligestemmige kor kan få glæde af de tonsvis af nodearrangementer, der bliver skrevet til DRs Pigekor. Vi har så mange ressourcer her i DR, at det vil være skønt, hvis andre også fik glæde af vores produkter. Der er fire kor i alt: Spirekor, Børnekor, Juniorkor og Pigekor - og der er endda to spirekor og to børnekor, og i de to mindste kor er der drenge med. De ryger så automatisk ud, når deres stemmer går i overgang. Børnene skal til optagelsesprøve, hver gang de skifter kor. Mine piger i Pigekoret er mellem år, og når de er fyldt 22 år, skal de ud herfra. Så søger de måske på MGK, Musikvidenskab eller Musikkonservatoriet, og andre gør noget helt andet. Vi kræver enormt meget af dem, og vi arbejder som professionelle. Jeg sætter stor pris på at udforske netop klangen. Pigekorets lyd er ikke bare slank og smuk. Stemmen kan så utroligt meget mere, og det er vi i fuld gang med at udvikle, fortæller Phillip. Phillip Faber er også uddannet komponist og har komponeret børneoperaer, kantater og mange værker for lige stemmer og blandet kor. Det er faktisk en tradition, at chefdirigenten for DR Pigekoret skriver musik til koret, og senest har Phillip skrevet et værk til tekst af Knud Romer, som blev opført Sankt Hans aften sidste år i DR Koncerthus. Tror du, at vi får bedre musikere, hvis børn starter på eliteskoler allerede som 6-årige? Det er helt sikkert, at vi lige nu høster frugten af det store arbejde, der er blevet gjort før min tid med etablering og udvidelse af DR Korskolen. Niveauet i DR Pigekoret bliver højere år for år, og det kan jeg ikke tage æren for alene. En stor del af det skyldes effekten af at have et velfungerende væksthus, der leverer sangere til fødekæden af kor. DR Korskolen folder sig mere og mere ud og giver os dygtigere sangere hele tiden, netop fordi børnene optages så tidligt som ved skolestart, fortæller Phillip. Carl Nielsen-året Pigekoret fejrede komponisten allerede i sommer 2014, da de lavede en optakt til Carl Nielsen-året sammen med Søren Ryge og Den Danske Strygekvartet, hvor koret belyste den folkelige Nielsen og satte hans sange side om side med dansk folkemusik. I år er Nielsen repræsenteret i repertoiret ved deres koncerter rundt om i Danmark, ligesom hans fødselsdag bliver markeret. Hvad forstår du ved begrebet kapelmester? En kapelmester er en musikalsk leder af et ensemble. Men jeg bruger først og fremmest ordet i teatersammenhæng om kapelmesteren på musikforestillinger. Men det er under alle omstændigheder en leder, og lederskab interesserer mig meget. Jeg læser mange bøger om lederskab for at finde inspiration, og om hvordan en leder forholder sig til en stor gruppe mennesker. Jeg prøver hele tiden at forbedre mig som korleder, og optager mig selv på video, så jeg kan rette, hvad der måtte være. Jeg er på en måde nok lidt hård ved mig selv og meget selvkritisk, fortæller han. Så kommer kroners spørgsmålet. Har du gjort dig nogle tanker om, hvad du skal bruge dit legat til - og ved du egentlig hvem Arne Hammelboe er? Øhhh, nej, jeg ved faktisk ikke helt, hvem han er Nå, det er sådan set stifteren af Dansk Kapelmesterforening i 1937, men da var du måske ikke født, så det lader vi ligge men dit legat skal bruges til Jeg kunne godt tænke mig at besøge Kodály Instituttet, som ligger lidt uden for Budapest. Jeg vil gerne se, hvordan skolen fungerer. Eleverne på Kodály Instituttet starter som 6-årige, og de har implementeret musik og solmisation i folkeskolen. Børnene præsterer at synge 5-stemmige kanons! Prøv lige at synge en fem-stemmig kanon i folkeskolen i Danmark! Men det er det nemmeste i verden, men man skal naturligvis lære at bruge værktøjet. Når man kan det, så er det drønnemt, og en smart måde at få børnene til at synge rent på. Når vi synger a cappella, og intonationen hænger lidt, så ved pigerne i koret, at en kvint og det andet trin er lys. Det kan de mærke, dels når de synger frasen på solfége, og dels når de laver håndtegnene. Og så vil jeg naturligvis også besøge en stor dirigent, måske en kordirigents arbejde et eller andet sted ude i verden. Jeg glæder mig til at bruge mit legat på at udvikle mig som kordirigent. Og jeg er meget rørt og taknemmelig for at have modtaget det, afslutter Phillip. fortsættes på næste side... Side 6 Blad 59 Forår 2015 Forår 2015 Blad 59 Side 7

5 Chefdirigent for Sankt Annæ Pigekor Anne Marie Granau Anne Marie Granau modtog Kapelmester Grethe Kolbes Mindelegat på kroner ved foreningens julefest i Nimb. Legatet gives til kvindelige kapelmestre uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Grethe Kolbe (hvis legat blev stiftet i 1997) var en pertentlig og dedikeret kapelmester og stod i spidsen for DR- Underholdningsorkestret i årene I virkeligheden troede Anne Marie som ung, at hun skulle sidde og spille bratsch i et symfoniorkester. Hun fik undervisning i England efter 9. klasse i solobratsch. Da jeg studerede i England, blev jeg introduceret til et smart grade-system, som jeg er stor fan af, fortæller hun. Og der er allerede gjort tiltag herhjemme til at indføre noget lignende. Jeg skulle f.eks. bestå grad 5 i teori for at kunne tage grad 7 i bratsch, og systemet højner virkelig niveauet hos de unge. Da jeg igen kom til Danmark, spillede jeg bratsch i KUSO, mens jeg gik på Sankt Annæ Gymnasium. Jeg har en stor drøm om at tage instrumentet op igen, når vores børn er blevet større, fortæller Anne Marie, der bor med mand, børn og en sort-og hvidstribet kat i et hyggeligt hus i Vanløse. Anne Marie valgte at gå direktionsvejen og tog en kordirigentuddannelse med orkesterdirektion som sidefag fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Efter uddannelsen i København fortsatte hun sine studier i England med en overbygning i orkesterdirektion på Royal College of Music. Tilbage i København arbejde hun med ensembler som Athelas, Ars Nova, DR Vokalensemble og St. Petersburg Chamber Philharmonics. Fra var hun ansat som assisterende dirigent på Det Kgl. Teater; det sidste år som korsyngemester. For et halvt år siden tiltrådte Anne Marie, 39 år, som chefdirigent for Sankt Annæ Pigekor. Anne Marie har tre kor på Sankt Annæ Gymnasium Der er i alt 140 piger, og korene bliver som regel præsenteret som ét kor, fortæller hun. Det ene kor er klasse piger, der er forpligtet til at synge i Helligåndskirken hver måned; det andet kor er klasse piger, der også er præfekter og får en lille løn for at synge i kirken; og endelig er der kammerkoret med klasse piger, der skal til optagelsesprøve for at komme ind. Vi har to årlige julekoncerter i Holmens Kirke med alle vores 140 piger, det er altid et kæmpe tilløbsstykke. I efteråret holdt vi en koncert med Katrine Gislinge på Glyptoteket, og vi fortsætter vores gode samarbejde med hende dette forår med en indspilning af Debussy s strålende værk Salut Printemps. Også under Kulturnatten skal vi opføre en koncert med fransk kor- og klavermusik, og det hele ender forhåbentlig med en fælles turné i USA i Den 4. maj skal vi spille koncert i Holmens Kirke på 70-årsdagen for Danmarks befrielse. Jeg skal dirigere et værk af Nicklas Schmidt for strygere og lige stemmer med Konservatoriets Pigekor, DR-Juniorkor, Sankt Annæ Pigekor og strygere fra Sankt Annæ Symfoniorkester så det bliver et bredt og stort projekt. Hvert år er vi på to udlandsrejser, og i år skal vi tilmed deltage i tre korkonkurrencer i Europa, fortæller Anne Marie. Carl Nielsen-året bliver markeret med piger fra 5. klasse og Gymnasiekoret som skal synge Fynsk Forår med Sjællands Symfoniorkester. Der findes nemlig ikke så mange værker fra Carl Nielsens hånd for lige stemmer. Og hvis man vil opleve Anne Marie som orkesterdirigent, skal hun i slutningen af året dirigere Sønderjyllands Symfoniorkester ved tre julekoncerter. Den opgave fik hun efter en masterclass med Jorma Panula i Sønderjylland. Den sort- og hvidstribede kat kræver at komme ud i haven, og Anne Marie rejser sig for at lukke den ud. Samtidig laver hun en ny kande frisk te og serverer lidt lunt brød. Vi sidder i den lyse stue med udsigt ud over haven med gyngestativer og vintertrætte buske. Men det er katten ligeglad med. Hun viser en tur rundt i underetagen og fortæller om deres håndværkertilbudshus, som de selv har renoveret fra øverst til nederst. Du er med til at holde gang i fødekæden og gøde de spirende talenter, som står på springbrættet ud i den professionelle musikverden. Det er jo en vigtig opgave! Ja, det er det - og en fornem opgave. Den professionelles disciplin og koncentration er en nødvendig ting at lære dem. Det vil sige, at jeg udtryksmæssigt kræver ligeså meget af dem, som af professionelle - forholdsmæssigt selvfølgelig. Stemmen som instrument er jo under opbygning, så de udfordringer tager vi hen ad vejen. Men det er mest vigtigt for mig, at de bliver bevidste om at udtrykke det, som musikken indeholder, at det skal forbi mig og ud til publikum. Og det utrolige er, at de sagtens kan glemme den generthed og blufærdighed, som ofte hører den alder til, når bare det handler om det, der er det væsentlige: musikken. Og så kommer disciplinen af sig selv. Cirka hvert andet år får vi skrevet et nyt morderne værk til koret. Nykomponeret musik bør fylde en del i billedet sammen med de klassiske ting. Det er nødvendigt i den musikalske opdragelse af pigerne, mener Anne Marie. Og hvad vil du så bruge dit legat til? Jeg har en stor lyst til at købe partiturer, f.eks. Carl Nielsens samlede værker i den nye udgave, og alle Mozarts operaer. Det vil jeg nyde at kunne gøre - de er ret bekostelige - og jeg har ikke besluttet endnu, hvad resten af legatet skal gå til. Men det skal i hvert fald ikke gå ind i husholdningen - eller bruges til kattemad, afslutter Anne Marie. Chefdirigent for Sankt Annæ Symfoniorkester Frederik Støvring Olsen Et symfoniorkester hvor de unge musikere er mellem år - og dirigenten 33 år! Det er Sankt Annæ Symfoniorkester ledet af Frederik Støvring Olsen. Han er uddannet orkesterdirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og debuterede for 3 år siden med Århus Symfoniorkester. På kaffebaren på Enghave Plads sidder Frederik og jeg og taler (råber) sammen. Der er sofahjørner og træbænke og en ret skødesløs indretning - og ualmindeligt gode kaffebønner. Så vi nyder en velsmagende macchiato. Der er en kakofoni af al slags højlydt musik fra højtalerne. Et par kvinder sidder og ammer deres ret hylende babyer, mens nogle mænd sidder og læser avis. Det kræver virkelig koncentration at tale sammen, men det hører med til det cool Vesterbromiljø En dyb skurrende bastone fra højtaleren gennemtrænger rummet, og udenfor er Metrobyggeriet i gang med at bore. Men vi fortsætter vores samtale, så godt vi kan: Jeg spillede selv trompet i Sankt Annæ Symfoniorkester, da jeg gik i gymnasiet, det er meget sjovt at tænke på, fortæller Frederik. Eleverne skal til audition for at komme ind i orkestret. Medlemmerne har vidt forskellige baggrunde, men mange af blæserne kommer fra Tivoli Garden, og en del af strygerne fra Suzuki-instituttet eller Zapolski-musikskole. Vi har også en del, der har gået på OrkesterEfterskolen i Holstebro. De unge musikere spiller på et ret højt niveau. Selvom det er unge amatører, så forsøger vi at skabe så professionelle rammer som muligt, og orkestret har en rimelig kort indstuderingsperiode af repertoiret - vi spiller f.eks. værker som Tjajkovskijs 6. symfoni og samtidsmusik som Hans Abrahamsens 1. symfoni. Jeg synes, det er utroligt spændende at finde repertoire og sammensætte koncertprogrammer, både med nyere og ældre værker. Man skal jo tænke på, at det er første gang i livet, at mange af de unge spiller Beethoven og Mozart! Internettet gør arbejdet med programlægning væsentligt nemmere, da man i dag har mulighed for online at blade diverse partiturer igennem. Jeg prioriterer nyere kompositionsmusik ret højt, fortæller Frederik, der har været leder af orkestret i 6 år. Unge spiller for unge og med unge Sankt Annæ Symfoniorkester har indledt et spændende samarbejde med DR Musikariet i Koncerthuset. DR-Musikariet er lidt ligesom Eksperimentariet, bare med musik. Det er en projektafdeling i DR, hvis primære opgave er at arrangere koncerter for børn og unge. Til vores koncerter - der er en del af projektet Ind i musikken - bliver skoleklasser fra provinsen transporteret med busser ind til DR-Byen. Til vores sidste koncerter var publikum fra klasse, og det er kun lidt yngre end hovedparten af orkestret. Det gav noget helt særligt fra scenen og ned i salen og fortsættes på næste side... Side 8 Blad 59 Forår 2015 Forår 2015 Blad 59 Side 9

6 fortsat fra forrige side... omvendt, at publikum og musikerne var nogenlunde jævnaldrende. Og hvordan markerer I Carl Nielsen-året? Vi er netop i gang med et samarbejdsprojekt med Den Kgl. Balletskole med Sankt Annæ Symfoniorkester i graven og alle 120 børn fra balletskolen på scenen. Sammen laver vi en forestilling udelukkende med musik af Carl Nielsen. Det giver igen noget helt specielt, at der sidder unge mennesker i orkestergraven, samtidig med at der er unge dansere på scenen. Og alt kører fuldstændig i professionelle rammer. Mit orkester plejer at spille koncerter på scenen, nu skal de pludselig sidde i graven og være en del af en teaterforestilling. Vi har måttet tage mange hensyn. Først skulle vi finde frem til det mere dansante af Carl Nielsens musik, dernæst måtte det dansante ikke have et for voksent udtryk, da der er børn på scenen, og allersidst skulle sværhedsgraden af musikken passe til orkestrets evner. Vi skal spille samme uddrag i den store internationale festival Summa cum Laude i Wien, hvor vi blandt andet skal spille i Musikverein, fortæller Frederik. Hvilke tanker gør du dig om det at holde gang i fødekæden, med spirende talenter, der er på vej ud i den professionelle musikverden? Målsætningen har fra starten været at skabe et unikt nationalt orkestermiljø på højeste niveau for unge klassiske orkestermusikere på præ-konservatorieniveau. Vi har satset meget på at gøre orkestret attraktivt at spille i - det har vi gjort gennem styrkelse af det musikalske niveau, valg af repertoire og solister, det helt unikke samarbejde med fire af de store kulturelle institutioner i Danmark: DR, Det Kgl. Teater, DKDM og Tivoli og ved jævnligt at rejse på udlandsturnéer. For mig at se er det vigtigt, at de unge mennesker kommer videre og ikke gror fast i orkestret. Og det er mindst ligeså vigtigt, at de har fået fyldt rygsækken med erfaringer omkring det at spille i orkester: Hvad er rollen som koncertmester, 3. pult bratsch, 2. trompet, solohorn osv.? Hvis de på dette tidlige niveau kan lære, hvad det vil sige at spille i orkester, at indgå i en større sammenhæng, og hvordan de hver især kan bidrage til at kollektivet bliver større end individet, så er de godt rustet videre i deres musikalske liv. Tror du, at vi får bedre musikere, hvis børn starter på eliteskoler som 6-årige frem for som f.eks årige? Jeg mener, at det altafgørende er, at alle børn får kompetent musikundervisning. Jeg tror, at det er Kodaly, der skulle have udtalt, at amatørmusikeren og den professionelle musiker starter samme sted. Der kan være nogle fysiske begrænsninger, der gør, at man ikke kan starte på sit instrument i en tidlig alder, men det er vigtigt at komme i gang med musikken så tidligt som muligt! Til vores auditions kan jeg godt høre, om ansøgeren kommer fra gode lærere eller ikke så gode lærere, eller om de f.eks. har været i et musikalsk miljø tidligere eller ej. Men det er vigtigt at huske på, at de gode lærere ikke kun findes på de såkaldte eliteskoler i de store byer. Jeg har medlemmer fra hele Sjælland, og der er absolut velkvalificerede lærere i provinsen, der gør et kæmpe arbejde for at danne børn i musikkens tjeneste og skabe musikalske miljøer. Dine fremtidsplaner? Jeg vil frygtelig gerne dirigere professionelle orkestre udover Sankt Annæ Symfoniorkester, som jeg er vældig glad for at være chef for. Særlig ligger formidlingen af klassisk musik til det helt unge publikum - børn og unge - mig meget på sinde, og det kunne jeg godt tænke mig at lave noget mere af hos de professionelle ensembler og orkestre i Danmark. Det er desværre svært at få foden indenfor i Danmark som ung dansk dirigent, og set udefra virker det lidt som om, at man i orkestrene og ensemblerne tager færre og færre chancer. Heldigvis keder jeg mig ikke. Arbejdet med Sankt Annæ Symfoniorkester giver mig muligheder for at prøve en masse ting af, og det begrænser sig ikke kun til de kunstneriske udfordringer på podiet, men jeg får samtidig lov til at prøve kræfter med de ledelsesmæssige udfordringer, det er at drive en organisation, der på en gang er helt sin egen, men samtidig skal passe ind i et fantastisk musikliv på Sangskolen, hvor en masse hensyn skal tages i forhold til de andre ensembler, MGK og gymnasieafdelingen. Den del af arbejdet finder jeg ret tiltalende, afslutter Frederik - og vi forlader den støjende, men hyggelige kaffebar ud i det pulserende miljø med det hamrende Metrobyggeri ved Enghaven. Bigband-direktionskursus med Aarhus Jazz Orchestra af Claus Waidtløw Den december 2014 afholdt Dansk Kapelmesterforening i samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra (AJO) et kursus i bigbanddirektion. Jonas Johansen var tovholder på kurset, og sammen med Lars Møller, leder af AJO, havde de fået overtalt Giordano Bellincampi til at være lærer på kurset. Udover at han selvsagt er en stor kapacitet i den klassiske verden, så har Bellincampi en forkærlighed for bigbandmusikken, og han har som en af de få klassiske dirigenter selv dyrket denne genre. Derfor var det virkelig et scoop, at Kapelmesterforeningen havde fået ham til at være mesterlærer på kurset. Om Kurset Kurset blev afholdt i Aarhus på spillestedet Atlas. Den enkelte kursist skulle selv medbringe et musiknummer, som vedkommende ville arbejde med. Derudover var der en bunden opgave - en Porgy and Bess suite - som alle blev sat til at dirigere. Dagsplanen for begge dage så således ud: :00 Kort introsnak mellem Giordano og kursusdeltagerne. 10:00-14:00 Session med AJO. 14:30-19:00 Videosession med gennemgang, feedback og undervisning. Deltagerne på kurset var Jesper Riis, Andreas Vetö, Maria Badstue, Nikolai Bøgelund, Mads Pagsberg og Claus Waidtløw. Det skulle hurtigt vise sig, at vi var en blandet flok. Nogle var meget trænede og erfarne i at dirigere, mens andre var mere grønne. Maria fx. er klassisk dirigentuddannet og var med på kurset for specifikt at lære noget mere om rytmisk direktion. Min egen baggrund er, at jeg som bigbandmusiker gennem mange år, har megen viden om genren. Som dirigent har jeg derimod ganske lidt erfaring. I de senere år har jeg skrevet en del musik for bigband, hvilket fører til at jeg oftere og oftere kommer til at stå i situationer, hvor jeg skal dirigere bands. Jeg så derfor meget frem til denne workshop og håbede på, at den ville give mig nogle redskaber, som jeg kunne bruge, når jeg fremover skal indstudere og formidle min musik. At vi var så forskellige, både i forhold til baggrund og niveau, viste sig ikke at være noget problem. Tværtimod fik vi meget ud af at se og snakke om, hvordan vi på meget forskellig vis løste den bundne opgave. Det var to meget intense dage, og der blev fyldt godt op på alle hylder. Al vores indstudering med AJO blev filmet, og vi fik utrolig meget ud af efterfølgende at studere, dissekere og snakke om vores performance foran orkestret. Vi fik også en masse god kritik af Giordano, der i øvrigt sørgede for, at kurset blev gennemført i en afslappet, men samtidig meget seriøs atmosfære - en stor ros til ham! Stor tak til Kapelmesterforeningen og Jonas for et meget vellykket og givende kursus, som jeg håber og varmt anbefaler, at man gentager ved en senere lejlighed. Også en stor tak til Aarhus Jazz Orchestra for deres tålmodighed og super fine indstilling både menneskeligt og professionelt overfor os kursusdeltagere! Og selvfølgelig en ekstra stor tak til Giordano Bellincampi for gavmild uddeling af viden og ekspertise! Side 10 Blad 59 Forår 2015 Forår 2015 Blad 59 Side 11

7 Sibelius Akademiet En musikalsk smeltedigel af Peter Ettrup Larsen Igennem de sidste knap 50 år har Sibelius Akademiet opbygget et ry som lidt af en kulturel smeltedigel, ikke mindst når det gælder udklækningen af dirigenter. Personligt har Sibelius Akademiet været en stor del af mit liv, dels fordi jeg efter tre års studier debuterede som dirigent derfra i 1993, og dels fordi jeg i dag har fornøjelsen af at være vendt tilbage som lektor i direktion, en stilling jeg nu bestrider på femte år. Set fra mit udsigtspunkt er en af de primære årsager til Sibelius Akademiets succes, at der i Finland generelt er en markant politisk/national forståelse for betydningen af bevarelsen af den nationale, kulturelle identitet og derfor også er en villighed til at betale, hvad det koster. Dette hænger i høj grad sammen med det faktum, at Finland som selvstændig nation endnu ikke er 100 år gammel. Frem til 1809 blev Finland styret af Sverige, hvorefter russerne tog over og gjorde Finland til et autonomt storfyrstendømme under den russiske Zar. I forbindelse med den russiske revolution i 1917 lykkedes det finnerne at opnå selvstændighed, men i 1939 under den såkaldte Vinterkrig forsøgte Sovjetunionen atter at indlemme Finland. Ved at afstå dele af det østlige Karelien lykkedes det imidlertid finnerne at bevare selvstændigheden, men truslen fra øst har sat sig dybe spor i den finske folkesjæl, og den nationale selvforståelse er derfor stadig markant. Det er da også min klare oplevelse, at antallet af finske børn, der kan identificere Sibelius som den finske nationalkomponist, langt overstiger antallet af danske børn, der på lignende vis kan identificere Carl Nielsen. Da Jorma Panula så kom til som dirigentlærer på Sibelius Akademiet i 1973, lykkedes det ham at skabe et musikalsk miljø, hvor ønsket om en tydelig, national kulturel identitet gik hånd i hånd med heldet til at træde i kulturel karakter også på den internationale scene. Kort fortalt skabte Panula et uddannelsesmiljø, hvor man som dirigentstuderende to gange om ugen havde adgang til et (lille) symfoniorkester, det såkaldte Kapubändi. Kapubändi består af studerende, der ved starten af hvert studieår udvælges ved audition, og som derefter betales for at spille for de dirigentstuderende. Dette geniale setup er på alle måder et win-win-scenarie, da de instrumentalstuderende dels får en fantastisk orkesterlitteraturerfaring, dels må forventes at møde forberedte op, da de jo betales for deres indsats. Panula var også blandt pionererne, der indførte video i dirigentundervisningen, hvilket skabte et miljø, hvor den studerendes podietid kun i begrænset omfang var præget af lærerens rettelser, da disse blev givet efterfølgende under videogennemgangen. Alle disse konkrete omstændigheder omkring undervisningen er bevaret i dag, men det, som i min optik om noget kendetegner den finske dirigentskole, er tilgangen til læringsprocessen: På mange uddannelsesinstitutioner (ikke mindst i USA) er der en tendens til at tage udgangspunkt i teknikken. Slagskemaerne formidles derfor til eleven, der efterhånden lærer at mestre bevægelserne, som så udføres til musikken. I Finland går vi på mange måder den modsatte vej, idet vi altid tager udgangspunkt i MUSIKKEN. Udgangspunktet er, at dirigenten i det klingende nu er komponistens talerør, så det gælder naturligvis om at finde frem til komponistens intention i skabelsesøjeblikket. Når så dirigenten står foran orkestret, gælder det om at finde vejen til, hvordan han/hun ved hjælp af sit respektive instrument (kroppen) kan formidle denne intention til musikerne. Til dette formål er der naturligvis nogle fastlagte teknikker, som den studerende skal tilegne sig, ikke som stereotype, mekaniske bevægelser eller som kloner af læreren, men som meningsfulde kropssproglige udtryk for komponistens musikalske intention. Da Sibelius Akademiet er en international uddannelsesinstitution med dirigentstuderende fra hele verden, er arbejdssproget engelsk (ud over finsk). Jeg plejer derfor at illustrere denne proces med tre engelske ord: Denne prioritetsrækkefølge er ikke ukendt i f.eks. den danske tilgang til dirigentundervisningen, så der må jo være andet og mere, der medvirker til at gøre Sibelius Akademiet til noget særligt: For to år siden flyttede Sibelius Akademiet ind i helt nye lokaler i Helsinkis nye Musikhus, der også er hjemsted for såvel Helsinki Philharmonic som det finske Radiosymfoniorkester. Placeringen her midt i musikkens mekka giver en fantastisk synergi mellem professionelle og studerende, ikke mindst fordi de studerende hele tiden oplever deres lærere udøve deres fag, samtidig med at alle gæstesolister og dirigenter bliver en naturlig del af dagligdagen. Desuden har Sibelius Akademiets størrelse som et af Europas største musikakademier også betydning. Der er i dag omkring 1500 studerende på Sibelius Akademiet og en lærerstab på mere end Sibelius Akademiet er klassificeret som et kunstuniversitet, hvilket betyder, at man kan tage såvel Bachelor (3 år) som Master uddannelser (2,5 år). Der tilbydes bl.a. uddannelser i klassisk musik udøvelse, komposition og musikteori, folkemusik, jazz, musikteknologi, kirkemusik, musikpædagogik, Arts management og direktion. Uddannelserne er meget fleksible, så på dirigentområdet tvinges de studerende f.eks. ikke til at følge en uendelig række bifag. Hver enkelt studerende sammensætter i samråd med en vejleder sin egen studieplan, der inkluderer de fag, der er relevante for den konkrete studerende. Det generelle niveau blandt alle studerende er også ganske højt, uafhængigt af studieretning. Det betyder, at de musikalske aktiviteter i huset ligeledes har et utroligt højt niveau. Således har Sibelius Akademiets Symfoniorkester i mange år haft lidt af et verdensry, hvilket er blevet plejet gennem jævnlige turnéer til udlandet. Sidste år optrådte orkestret således bl.a. i Carnegie Hall i New York, ligesom jeg selv havde fornøjelsen af bl.a. at dirigere orkestret på en tur til Estland. Her lavede vi ud over en estisk overture også Carl Nielsens klarinetkoncert og femte symfoni på et niveau, der overstiger mange professionelle orkestres. Da jeg tiltrådte stillingen som lektor, ønskede man at styrke blæsemusikområdet. Initiativet var oprindelig kommet fra det finske forsvar, der ønskede at højne det generelle niveau blandt militærorkestrene. Ved at satse på Sibelius Akademiet/Helsinki Musikhus at uddanne dygtige dirigenter var planen, at de så efterfølgende kunne komme ud og løfte de regionale militærorkestre. Derfor er jeg i dag ansvarlig for Sibelius Akademiets blæserdirigentuddannelse. På grund af samarbejdet med forsvaret har vi 2 til 3 gange pr. semester mulighed for at komme ud og arbejde med et af landets militærorkestre, derudover har vi vores faste blæser-kapubändi, der er til rådighed to dage om ugen de uger, hvor klassen er på Akademiet. Min stilling er 50 %, hvilket betyder, at jeg ikke selv skal være til stede hver uge. Jeg står for den overordnede planlægning af undervisningsforløbene samt invitation af diverse gæsteundervisere, men har derudover selv mulighed for at arbejde udenfor huset. Internt i huset dirigerer de dirigentstuderende også jævnligt koncerter, ligesom vi også forsøger at arrangere udlandsrejser, der fungerer som både inspirations- og dannelsesrejser. Når nu Sibelius Akademiet valgte at satse på en blæserdirigentuddannelse, syntes jeg også, det var rimeligt, at vi havde et blæserensemble, der i kvalitet og status kunne måle sig med symfoniorkestret. I 2012 dannede jeg derfor The Sibelius Academy Wind Ensemble, der er et fuldt besat concert band. Alle orkesteraktiviteter på Sibelius Akademiet er projektbaserede. Det betyder, at orkestret sammensættes umiddelbart forud for koncerten, hvorefter der øves op efter samme model som hos et professionelt orkester. Dette gælder både symfonikoncerterne, de årlige operaproduktioner samt Academy Winds, som blæserensemblet kaldes i daglig tale. Academy Winds har et usædvanligt højt niveau, hvilket betød, at vi blev indbudt til at optræde ved verdens største konference for symfoni- og blæseorkestre i Chicago i december 2014, nemlig the Midwest Clinic (se endvidere s. 18). Her havde vi en fantastisk mulighed for at præsentere bredden af finsk blæsermusik, der også The Sibelius Academy Wind Ensemble er eksploderet de seneste år. Således har Finland flere aktive komponister indenfor blæserområdet, end noget andet land, jeg kender til. I Chicago præsenterede vi desuden adskillige studerende i rollen som solister, ligesom vi ved en intern dirigentkonkurrence havde udvalgt to studerende, der fik mulighed for at dirigere. Noget lignende havde man aldrig oplevet i Chicago, hvor traditionen var, at man inviterede kendte eller indflydelsesrige komponister eller kolleger til at gæstedirigere. Endelig præsenterede vi også lærerstabens høje niveau idet solotrompetisten fra Helsinki Philharmonic, Pasi Pirinen, der også er lektor på Akademiet, var solist i tredje sats af Ib Glindemanns trompetkoncert i et nyt arrangement for blæsere af Jesper Riis, som vi havde fornøjelsen af at uropføre i marts sidste år. At dømme efter amerikanernes reaktioner, både verbale og efterfølgende pr. mail, var det, der imponerede mest, at Academy Winds spillede rent, fleksibelt, fraserende og ikke mindst så ud til at kunne lide det! Og her er vi så ved sagens kerne, for når alt kommer til alt, så kan det hele jo koges ned til blot én universel forudsætning: Glæden ved musikken! Side 12 Blad 59 Forår 2015 Forår 2015 Blad 59 Side 13

8 Som lovet i sidste nummer af Kapelmesteren vil Claus Møller her fortælle lidt om den første af de fem former for følelsesmæssig intelligens: Selvbevidsthed At kende sine følelser (selvbevidsthed) af Claus Møller Noget om følelser Lidt forenklet kan man sige at en følelse er en reaktion på det, hjernen registrerer gennem en eller flere af de fem sanser: syn, hørelse, smag, lugt, berøring eller intuition (den sjette sans). En følelse kan være både fysisk og psykisk samt positiv og negativ. En følelse kan arbejde for én eller imod én. Følelser er svære at definere, genkende, måle og sætte navn på. Charles Darwin talte allerede i 1860 om seks grundlæggende følelser som alle mennesker oplever, og som ledsages af genkendelige og universelle ansigtsudtryk: Vrede, frygt, væmmelse, overraskelse, glæde og sorg. Darwins seks er af ledende forskere siden blevet udvidet til otte grundlæggende eller basale følelser: Vrede, frygt, kærlighed, had, glæde, sorg, skam og stolthed. Mennesker kan aflæse andres grundlæggende følelser på en brøkdel af et sekund. Andre pattedyr viser også grundlæggende følelser ved hjælp af deres kropssprog. Det er ikke svært at se om en hund føler skam eller stolthed. Ud over de grundlæggende følelser findes et stort antal finere følelser. I realiteten findes der ikke to mennesker, som føler på nøjagtig samme måde. Menneskers følelser er lige så individuelle som deres fingeraftryk. Disse mere nuancerede følelser beriger os med evnen til at forholde os til os selv, til andre og til mange sider af livet på en mere sammensat måde. Eksempler på finere følelser er: Jalousi, misundelse, irritation, beundring, aversion, fornærmelse, skuffelse, forventning, forvirring, ligegyldighed, tillid, mistillid, skuffelse, usikkerhed, utålmodighed, magtesløshed og kontrol. Det kropssprog, der udtrykker de finere følelser, er mindre markant end kropssproget ved de grundlæggende følelser. Derfor er det sværere at genkende de finere følelser i os selv og hos andre og vi er generelt mindre opmærksomme på dem. De finere følelser også kaldet blandede følelser kommer fra blandinger af to eller flere af de otte grundlæggende følelser ligesom alle farver kommer fra blandinger af de tre grundfarver: rød, blå, gul og ikke-farverne sort og hvid. For eksempel er jalousi, der udspringer af kærlighed, en blanding af de to andre grundfølelser vrede og frygt. Vrede hos en jaloux person udløses af følelsen af at blive uretfærdigt behandlet: Hvordan kunne han/hun gøre det imod mig? Den frygt, som den jaloux person føler, udløses af frygten for at miste den anden. Jalousi er følelsen: Hvorfor giver du den opmærksomhed, som jeg skulle have, til en anden? Misundelse, der udspringer af had, er også en blanding af vrede og frygt. Det er en indviklet, aggressiv, ondsindet følelse somme tider blandet med sorg og magtesløshed. Den rettes mod en person, som har noget, man gerne selv ville have, fx materielle goder, personlige eller sociale egenskaber og færdigheder. Følelsesmæssigt minder jalousi om misundelse, som også er forbundet med følelsen af at blive uretfærdigt behandlet. Følelsesmæssig selvbevidsthed Følelsesmæssig selvbevidsthed er evnen til at genkende og forstå sine følelser og virkningen af dem. At skelne mellem sine følelser. At vide hvad man føler, hvorfor man føler, som man gør, og hvad der sætter disse følelser i gang. Følelsesmæssig selvbevidsthed er først og fremmest at være opmærksom på sine egne følelser, når de opstår. Det er en form for løbende bevidsthed om sine følelser. Det er evnen til at gå et skridt tilbage og iagttage sig selv, at se på sig selv i spejlet, når man er i et bestemt humør eller en bestemt stemning, og sige til sig selv: Aha, dig kender jeg... Du er ved at blive godt jaloux nu. Nu er du vist ved at blive irriteret. Nu bliver du vred. Du er virkelig skuffet. Følelsesmæssig selvbevidsthed er ikke bare evnen til at være bevidst om sine følelser, når de opstår, men også evnen til at skelne mellem dem og at vide, hvad der udløste disse følelser. Det er også at være bevidst om sine følelsesmæssigt stærke og svage sider, som påvirker ens evne til at se sig selv i et realistisk lys. Mennesker med en veludviklet følelsesmæssig selvbevidsthed ved hvad de føler og forstår, hvorfor de føler, som de gør. De indser forbindelsen mellem deres følelser, og hvad de tænker, gør og siger. De vedkender sig, hvordan deres følelser påvirker deres præstationer, adfærd og relationer. Betydningen af følelsesmæssig selvbevidsthed Mennesker, der kender deres følelser, er bedst til at styre sig selv gennem livet. De har en mere pålidelig fornemmelse af deres egne følelser i forbindelse med større personlige beslutninger privat og på arbejde. Fra tid til anden bliver vi mindet om situationer, hvor vi ikke har været bevidste om, hvad vi egentlig følte. Det er ofte for sent, når vi bliver opmærksomme på disse følelser, hvilket kan føre til en følelsesmæssig kapring. Hvis vi er ude af stand til at genkende vores egentlige følelser, er vi prisgivet dem. At være bevidst om sine følelser er det første skridt på vejen til at kunne kontrollere dem. Det er vigtigt at se forbindelsen mellem vores tanker, følelser og reaktioner og at vide, hvad der udløser hvad. Er min beslutning påvirket af en følelse som vrede, og hvis det er tilfældet, hvor stor er så sandsynligheden for, at det er en klog beslutning? Hvis man ikke kan identificere indre følelsesmæssige tilstande og skelne mellem dem, kan det føre til en adfærd, der har negative konsekvenser. Følelsesmæssig selvbevidsthed er et nøgleelement i intuitiv tænkning. Det er at kende sig selv så godt, at man ved, hvornår man skal lytte til den lille stemme inde i sig selv (mavefornemmelsen) og handle intuitivt, og hvornår man ikke skal gøre det. Følelsesmæssig selvbevidsthed hænger også sammen med empati. Det er næppe muligt at genkende og sætte sig ind i andres følelser, hvis man ikke kender sine egne følelser. Det er forskelligt, hvor opmærksomme mennesker er på deres følelser, og i hvilken udstrækning de beskæftiger sig med dem. Selvbevidste mennesker kender typisk deres stærke og svage sider og har en stærk følelse af identitet og selvværd. De er bevidste om deres følelser og bruger denne bevidsthed som ledetråd for deres tanker og adfærd og til at udtrykke sig frit og åbent. De er bevidste om deres sindsstemninger, mens de oplever dem. De har et mere sofistikeret følelsesliv. Deres afklarede forhold til deres følelser understøtter andre karakteregenskaber: De er selvstændige og accepterer deres egne begrænsninger. De er psykisk sunde. De er tilbøjelige til at have et positivt syn på tilværelsen. Hvis de er i dårligt humør, bliver de ikke besat af det eller ruger over det i længere tid. De er hurtige til at komme ud af en negativ sindstilstand. De har nemt ved at håndtere deres uhensigtsmæssige følelser og er typisk åbne over for konstruktiv kritik. Nogle mennesker, De overvældede er ikke særligt bevidste om deres sindsstemninger, mens de er i dem. De føler sig ofte magtesløse på det følelsesmæssige område. De føler sig ofte så overvældede af deres følelser, at de ikke kan slippe fri af dem. Deres sindstilstand overtager ofte styringen. De bliver opslugt af deres følelser og ser dem ikke i det rette perspektiv. De har generelt ikke kontrol over deres følelsesliv. De gør sig ikke nogen stor anstrengelse for at slippe af med negative følelser. De accepterende er ofte bevidste om hvad de føler. Men de er tilbøjelige til passivt at acceptere deres følelser uden at prøve at ændre på dem. Der ser ud til at være to varianter af den accepterende type: Mennesker der normalt har et godt humør og derfor ikke har nogen motivation til at ændre på noget. Mennesker som let kommer i dårligt humør, men accepterer dette med en laden-stå-til holdning. Trods deres lidelser gør de intet for at ændre deres sindsstemning et mønster der fx er kendt hos deprimerede mennesker, som har affundet sig med deres situation. Det er vigtig at lære noget om følelser Vi stilles alle løbende over for store og små problemer - både privat og på arbejde. Konkrete problemer hører hjemme i faktaverdenen og kan som regel løses med rationelle metoder, erfaringer og faglig indsigt. Problemer, der har rod i følelsesverdenen, er betydelig sværere at håndtere. De gør ondt. Og det er først og fremmest dem, der nager os og blokerer os. Det er måske ikke så mærkeligt, fordi de færreste af os er uddannet til at forstå vores følelser dem der er afgørende for vores relationer til os selv og andre. De største problemer mennesker møder privat og på arbejde handler mere om følelser end om fakta. Folk bliver næppe skilt af tekniske årsager, men fordi de ikke kan styre deres følelser. Folk siger op på grund af følelser - de kan ikke lide chefen / de føler sig ikke værdsat. Mange ansatte er ikke i stand til at yde deres bedste på grund af følelser: De er bange for ledelsen, de føler sig ikke værdsatte eller er stressede/ udbrændte. De største beslutninger valg af livsledsager og bolig baseres mere på vores følelser end på fakta. Derfor er det så vigtigt at lære noget om følelser! I de næste numre af Kapelmesteren vil jeg beskrive de øvrige 4 former for følelsesmæssig intelligens: Selvstyring, Selvmotivation, Social bevidsthed (Empati) og Sociale færdigheder Lederkursus i Cotignac Claus Møller afholder lederkursus marts, juni og 19. til 24. september Læs om kurset og se billeder fra Cotignac i Blad 57 (alle blade findes på hjemmesiden). Man kan søge DK om kursustilskud. Skriv til sekretæren: Side 14 Blad 59 Forår 2015 Forår 2015 Blad 59 Side 15

9 Carl Nielsen som dirigent af Mogens Andresen I forbindelse med at skrive bogen Det Kgl. Kapel - verdens ældste orkester lavede min medforfatter Troels Svendsen og jeg en meget omfattende research. En af de vigtige personer i bogen er Carl Nielsen, da han har tre relationer til Det Kgl. Kapel: Hans 16-årige virke som violinist i kapellet, hans virke som komponist og hans virke som kapelmester på Det Kgl. Teater. Vores beskrivelse af ham som dirigent bygger på en række udsagn fra anmeldere og fra hans kolleger i kapellet. De har alle været nedskrevet (bortset fra et enkelt), men udsagnene har åbenbart ikke været mere kendte, end at de har virket overraskende på både læsere og anmeldere. Derfor kunne det måske være interessant for netop dette blads læsere at høre om Carl Nielsen som dirigent. Da Carl Nielsen var færdig med sin o- pera Saul og David, bad han kapelmester Johann Svendsen om selv at dirigere premieren, og det skete i 1902 på Det Kgl. Teater. I 1904 er direktøren for teatret begyndt at nævne Carl Nielsen som et muligt kapelmesteremne, og snart bliver han vikar for Svendsen. Det skete efter en særlig aftale, hvor Nielsen beholdt sin gage på 2000 kr. om året som kapelmusiker, men med fritagelse for at spille. 2. kapelmester Frederik Rung brød sig absolut ikke om dette. Han klagede til Svendsen og arbejdede ihærdigt og intrigant for at få Carl Nielsen ud - og til sidst lykkedes det ham også! Carl Nielsen sagde selv op i Allerede året efter i 1906 stod Carl Nielsen dog igen på dirigentpodiet til sin egen opera Maskarade. I 1908 blev han så genansat, nu med titel af 2. kapelmester, og en aftale om at dirigere: Skuespil med musik, balletter og ouverture, dog undtaget vaudeviller, vaudeville-balletter, samt balletter hvortil der ikke hørte original musik. Johann Svendsen havde ventet sig meget af Carl Nielsen, både som komponist og som dirigent. Nielsen var en medrivende dirigent, når det var musik, der fængede ham, men hans direktion var teknisk u- sikker, og når han var uengageret i den musik, han dirigerede, kunne det ind imellem blive direkte problematisk. Carl Nielsen dirigerer uropførelsen af Maskarade, november 1906 Når (chef)kapelmester F. Rung måtte melde fra på grund af sygdom, skulle Carl Nielsen og Georg Høberg på skift dirigere forestillingerne. I sådanne situationer forhørte Høberg sig altid hos Rung (han sad vist nærmest ved sygesengen og aftalte slagets gang med ham), og aftenerne med Høberg som dirigent blev derfor temmelig driftsikre. Nielsen derimod kørte mere sit eget løb, og det var ikke hensigtsmæssigt, når han skulle overtage en forestilling. Carl Nielsen fik derfor en del modgang som dirigent, og ind imellem var han også uheldig som f.eks. den aften, hvor Kapellet ved en fejltagelse spillede Kongesangen i både A-dur og i D-dur - samtidigt! Med udgangen af sæsonen tog han sin afsked. Siden dirigerede han kun få gange kapellet, bl.a. ved opførelser af sin egen Maskarade. Sideordnet med at være komponist fik han dog alligevel en slags karriere som dirigent, overvejende med egne værker. Han dirigerede mange skandinaviske orkestre, men også en række internationalt prominente orkestre som f.eks.: London Symphony Orchestra, Berlins Philharmoniske Orkester og Concertgebouw Orkestret i Amsterdam. Man må jo formode, at Carl Nielsen med sin kompositoriske viden og indsigt virkelig kunne forstå at læse et partitur - men det menes, at hans fokus på direktionen ofte blev forstyrret af hans fokus på sin komponistgerning. Og så var der bl.a. den hæmsko med hans slag/ direktionsteknik, som der findes flere beskrivelser af. Journalisten Andreas Vinding har formuleret det således: Carl Nielsen lignede, når han dirigerede Det Kgl. Kapel, en lille kone, der rører rundt i en gryde Kapellets solobasunist Anton Hansen skriver i sine erindringer: Uagtet at Carl Nielsen havde været ansat som violinist i Det Kgl. Kapel og således haft rig lejlighed til at studere og tilegne sig Johan Svendsens måde at dirigere på, og navnlig dennes faste og tydelige taktslag, så viste det sig, da han begyndte sin virksomhed som dirigent, at han ikke kendte de mest elementære regler for at håndtere en taktstok. Todelte takter kunne endda gå an, skønt slagende var meget vage, men tredelte rytmer i langsomme tempi blev han aldrig fortrolig med, medmindre hans utydelige taktslag blev bibeholdt for at skjule hans manglende sikkerhed. På et tidspunkt under indstuderingen af Maskarade (som Carl Nielsen selv dirigerede) sagde Karl Mantiuz (senere den første skuespildirektør på Det Kgl. Teater), der sang Jeronimus: Nu kan vi alle sammen vores ting - undtagen hr. Carl Nielsen. Og her kommer det nye udsagn om Nielsen, som vi har fået gennem kildens barnebarn. Det er fra kapelviolinisten William Andersen, der skulle have sagt: Carl Nielsen kan hverken spille violin eller dirigere, men han skriver nogle gode førstesatser! Det var alt sammen hårde ord, men bedre blev det ikke af, at han ikke selv tillagde dirigentteknikken nogen videre betydning. Han skriver: Derfor er det fuldkommen svindel, når en dirigent tager elever i den kunst at dirigere, thi det er ingen kunst, ingen disciplin, intet studium - hvorfor også enhver habil musiker med kort varsel kan dirigere et orkester. I et åbent brev til kapelmester Schnedler Petersen i Politiken i 1931 hedder det: Selve dirigentteknikken er jo en ren børneleg og kan læres på få timer. Anton Hansen tillægger ham dog alligevel en slags kompetence som orkesterleder: Når noget på grund af hans ubegribelige taktslag vaklede, kunne han sige til os: Se på mig, så skal vi nok komme ud af det - Og det passede! - trods alt! Mens der ikke kendes til udtalelser om at han f.eks. forbedrede sin direktionsteknik, findes der derimod nogle interessante Carl Nielsen dirigerer i Odd Fellow Palæet, Malet 1905 af Viggo Johansen betragtninger fra ham selv - om sig selv som dirigent. I forbindelse med et engagement som dirigent i Göteborg skriver han i 1917 et brev til den svenske komponist Wilhelm Stenhammer. Her fortælles i 3. person - måske af blufærdighed? Først fortæller han om sin musikalske opvækst og fortsætter med at nævne sine succeser med at redde situationer og at kunne gennemføre Lohengrin med kun en enkelt prøve på begyndelsen af 2. akt. Derefter om alle trakasserierne med kapelmester Rung - men så kommer der en slags forklaring eller selverkendelse : Under alt dette var der flere punkter som C.N,s faa venner undrede sig over. En vis underlig ydre Slaphed i hans hele Maade ar virke og dirigere på. Han satte sig tilsyneladende ikke rigtig ind i Tingene og han gjorde sig tilsyneladende ikke Umage og gjorde i Operaen ofte de mest elementære Fejl, slog gal takt, et Sted i Lohengrin i stedet for C og han gjorde af og til Indtrykket af at have drukket et eller andet, men det vidste hans venner absolut ikke var Tilfældet. Engang i Carmen oversaa han et spring i 4de Akt og blev saa forvirret at hele Orkestret stirrede paa ham; der skete imidlertid intet galt da Orkestret selv spillede videre, men de troede Manden var blevet gal. En Gang i Tosca gik han fuldstændig fra snøvsen i 2den Akt, man sagde, paa Grund af Hjernetræthed og uden prøve. En anden fejl eller Mangel paa erfaring gjorde ham som Dirigent stor Skade, nemlig: Nu og da kom der over ham en pludselig stærk trang til at vise hele Verden at han var Kunstner og derfor kunde han midt under en forestilling forsøge at faa det hele til at gaa mere levende, inderligt, varmt og bevæget. Men ofte kunne det mislykkes og saa kunde enhver se og høre det; lykkedes det derimod var der ingen der lagde Mærke til at det hele faktisk havde faaet et nyt kunstnerisk Sving. Enkelte operaer, fx Walkyrien, Mestersangeren, Figaro, Boheme er under hans Ledelse gaaet saaledes over Scenen som hverken før eller siden. Dette er således også erkendt. C. N. var længe om at lære, at naar en Opera er instuderet af en anden, saa skal man lade den gaa i det Skinnespor den er kommen i indtil, man ved en ny Indstudering eller i hvert fald ved en del Prøver kan sætte sit stempel paa det Hele. Når han fik så megen kritik i starten var det måske bl.a. fordi han måske bare blev for meget. Pludselig sprang han op fra orkestret og skulle dirigere og så endda sin egen musik, - det er let at forestille sig, at nogle af hans kolleger betragtede ham som lidt af en opkomling. Senere fik han jo efterhånden en helt speciel, nærmest stjerneagtig status som komponist med meget mere medgang end modgang, og denne reputation har helt sikkert smittet af på bedømmelsen af hans dirigentvirke, der som sagt overvejende bestod af hans egne værker. Han fik efterhånden også rosende omtale som dirigent - især fra anmelderne, hvilket sikkert har haft en selvforstærkende positiv effekt på hans fremtræden og selvsikkerhed. I sidste ende var det jo nok lykkeligt at Carl Nielsen ikke brugte for meget af sin energi på at være dirigent, men på at være komponist. Der er jo lignende eksempler hos to andre berømte danske dirigerende komponister - den ene til efterfølgelse og den anden til advarsel. Det er dels N. W. Gade, der forlod dirigentposten på Det Kgl. Teater for at komponere (han fortsatte dog med at dirigere i Musikforeningen), og dels Johan Svendsen, der brugte al sin energi på at være dirigent, og hvis komponistgerning til gengæld efterhånden helt tørrede ud. Side 16 Blad 59 Forår 2015 Forår 2015 Blad 59 Side 17

10 I troldmandens værksted af Peter Ettrup Larsen Goddag, jeg vil gerne købe en pind. Så gerne. Hvordan skal den vægtes? Denne dialog udspillede sig hundredevis af gange i ugen før jul, hvor en af verdens største kongresser for symfoniog blæseorkestre fandt sted i Chicago. Kongressen hedder The Midwest Clinic, og den er enorm. Ud over et hav af koncerter med alt fra skoleorkestre over universitetsensembler til professionelle militærorkestre og big bands, og forelæsninger om alt fra, hvordan man skaber god klang i obo-gruppen til, hvordan de største stjerner har fundet vej til den store karriere, er der også et kæmpe messeområde, hvor man kan se alt det nyeste indenfor instrumenter, noder, musikteknologi og orkesterbeklædning. En af de mest besøgte stande er pindebygger Chris Blounts. Hans firma hedder Custom Batons og tilbyder håndbyggede dirigentpinde efter mål. Jeg handlede selv på standen for første gang i Her blev jeg målt og vejet, og alle mine ønsker til pinden blev noteret ned. Det føltes fuldstændig, som da Harry Potter skulle have sin tryllestav. Halvanden måned senere kom pinden så med posten, og det var som at gå fra Lada til Limousine. Mesterens udstyr Mesteren måler Pinden er ikke længere et fremmedlegeme i min hånd. Den er en naturlig forlængelse af min krop, og jeg har ikke haft ondt i hånd, arm eller skulder en eneste dag siden. Chris Blount er en sand troldmand på sit felt. Han er dedikeret, seriøs og innovativ. Hans pinde fås i alle tænkelige og utænkelige farver, former og faconer. Firmaet blev grundlagt for 35 år siden af Charles Olson, der var dirigent for det blæseorkester, Chris Blount spillede i, da han gik på universitetet. Olson opdagede tidligt, at Chris havde evnerne til at forfine faget, så da Olson gik på pension i 2006, overtog Chris hele herligheden. Chris, der beskriver sig selv som lidt af en perfektionist, har siden udviklet pindebyggeriet til en sand kunstart, hvor materialer og funktionalitet hele tiden er styret af ønsket om at gøre dirigentpinden til et æstetisk smukt instrument. Hvis du tror, at en dirigentpind bare er et stykke tilspidset træ med en korkprop i enden, kan du godt tro om igen. Hos Custom Batons er man gået hele vejen og kan i dag tilbyde pinde med adskillige forskellige håndtag i adskillige forskellige materialer. Ud over de mere eksotiske i alt fra violet og pink til grøn plastik fås pindene med håndtag i adskillige forskellige træsorter fra rosentræ, der ofte bruges til finere guitarer og marimbatangenter, over Kingwood fra Sydamerika, der har en fantastisk smuk årestruktur, til helt sort African Blackwood eller gulligt Marblewood. Det er dog den rødligt-sorte Cocobolo træsort efterfulgt af den lidt Mesterens udbud lysere Kingwood, der er de mest populære for tiden. En anden tendens indenfor pindemoden er, at pindens længde er mindsket gennem de sidste 100 år. For 100 år siden var gennemsnitslængden omkring inches (63,5-76,2 cm), for 50 år siden var gennemsnitslængden omkring 20 inches (50,8 cm) mens længden i dag er inches (36-38 cm). Inde i håndtaget sidder en metalanordning, som er helt unik for Custom Batons. Ved hjælp af denne metalanordning kan pindens tyngdepunkt placeres, så det passer perfekt til dirigentens hånd og arm. Det betyder også, at alle Costums Batons pinde kan genkendes på den smukke messingdut, der sidder for enden af håndtaget. Selve håndtagets form er en historie for sig, og også indenfor dette felt går der mode i den. Således er dråbeformen tidens mest populære form efterfulgt af pæreformen (og det er altså håndtaget og ikke dirigenten, vi her taler om!) Chris Blount har desuden udviklet en teknik, hvor en del af håndtaget erstattes med en letvægtsskum. Denne skum giver et helt fantastisk greb om pinden, også når man måske bliver varm i hånden under koncerten. Dette skum bruges bl.a. i tennissko og skistøvler for at reducere vægten. Desuden har Chris opfundet en maskine, der kan vikle en fin, tynd tråd om pinden ved overgangen fra håndtag Mesteren tilpasser til pind. Dette ser både godt ud og giver et fantastisk greb om pinden, der bliver meget lettere at holde på. Idéen til dette fik han, da han var på kursus i at lave fiskestænger, så kom ikke og sig, at dirigentpindefaget er kedeligt ;-) Chris Blount laver selv alle personligt tilpassede pinde, men han har også ansatte, som hjælper med at lave standardserierne. I alt bliver det til omkring 3000 pinde om året, og det tager fra ½ time til adskillige timer pr. pind afhængigt af, hvor meget mønster, der skal være i håndtaget. Mønster i håndtaget skabes ved at udskære passager i base-træsorten og så fylde ud med andre træsorter, præcis som møbelmagerne har gjort i århundreder. Lige før jul besøgte jeg igen Chris Blount på Midwest og hentede tre nye håndbyggede Limousine-pinde. Prisen er desuden ganske medgørlig, blot 429,- kroner pr. stk, så hvis du vil vide mere, kan du jo tage med på Midwest Clinic til december eller blot nøjes med at besøge Mesterens håndtag MALKO Dirigentkonkurrence 2015 DR Koncerthuset Fredag d. 1. maj 2015 kl. 18:30 Det er Malko-år igen. Det betyder en uges drama i DR Koncerthuset, hvor verdens bedste unge dirigenter konkurrerer, så deres hjertebanken næsten kan høres i Koncertsalen. DR SymfoniOrkestret er værter og garanterer kandidaterne den bedst tænkelige sparring undervejs. Ved finalekoncerten står kun de tre bedste kandidater tilbage i konkurrencen om at blive den endelige vinder. Malko Konkurrencen for unge dirigenter fylder i år 50. Den har siden begyndelsen i 1965 været et fikspunkt i dansk musikliv. I løbet af en uge møder man en hel parade af verdenstalenter, der tager til København i forhåbning om det store gennembrud. De seneste år er belønningen vokset, så førsteprisen nu med garanti giver vinderen en international karriere. Den store pengepræmie er suppleret med over 30 koncertengagementer, der bringer vinderen rundt til alle Nordens bedste symfoniorkestre. Dertil en særpris: Et engagement hos Wiener Filharmonikerne! For at hæve konkurrencens niveau yderligere er kravene denne gang strammet. Kun 24 deltagere får lov til at være med fra start. At dirigere nye værker hver dag er en ekstremt krævende opgave, og det er kun de største talenter, der formår at klare sig til finalekoncerten. Publikum har adgang til konkurrencen hele ugen, men finalen sendes også direkte i tv og radio. I år skal hver af de tre finalister dirigere en førstesats fra en af Brahms symfonier og musik af Carl Nielsen. azz klummen af Emil Hess Hvad er jazz i dag? Blandt publikum, musikere, musikkritikere og musikpædagoger er der delte meninger om, hvad der skal prioriteres. For mange er jazzen musik med swingende trioliserede 1/8 baseret på amerikansk jazz fra med alle de store stjerner som referencer. Tidlig swing, big band, bebop, cool, modal, hardbop, mainstream, standards og free. Den musik er for mig stadig fundamentet for, hvad jazz er i dag. Et fantastisk fundament af kreativ, original musik, som jeg lader mig inspirere af i mit virke som musiker. I dag er jazzbegrebet blevet udvidet. Hvis man kigger på Copenhagen Jazz Festivals program, er det ikke altid den ovennævnte musik, som dominerer. Grooves og rytmer baseret på lige underdelinger fra latin, rock, funk, pop, nordisk sangtradition og klassisk musik har fået stor indflydelse, former bliver udvidet, og jazzbegrebet er mere flydende. Man kan begræde udviklingen eller synes, at det er godt med fornyelse. Det er godt med nyt, men ikke sådan, at det udelukkede er hipt, hvis det lyder som noget, der aldrig er hørt før. Jeg ser traditionen som inspiration, ikke som en spændetrøje. Mange gange er det mest interessante musik, der har sin egen personlige blanding af mere eller mindre kendte byggesten. Noget af det væsentligste for mig i jazzen er, at det er musik, hvor hver musiker tilstræber at få sin egen lyd både på instrumentet og i form af det tonesprog, man vælger til improvisation og komposition. Musik hvor rytmer og grooves har en central plads - musik der ikke lyder ens hver gang. Men hvor improvisation, personligt udtryk, tradition, fornyelse og kommunikation er nøgleord. Side 18 Blad 59 Forår 2015 Forår 2015 Blad 59 Side 19

11 BØGER fra Hylden De store mestre taktstokkens magi Grundbog om kernetropperne af det 20. århundredes store dirigenter af Georg Metz Der er bøger i ens liv, man aldrig glemmer. En af dem, der blev læst i laser og måtte anskaffes igen, er Friedrich Herzfelds Taktstokkens magi (1954) med et vedføjet kapitel om danske dirigenter af Kai Flor. Om dirigenter og dirigenters håndværk fortæller bogens undertitel. Store dirigenter vel at mærke. Friedrich Herzfeld, der selv var kapelmester i Aachen, siden i Berlin, gennemgår i sit oplysningsmættede værk datidens internationale elite i faget med en lang række gode billeder af mand med pind på podie. Her fik man ansigt på de stjerner, Statsradiofoniens grammofonkoncerter præsenterede, og som denne skribent voksede op med i en musikorienteret familie. Nu vidste man, hvordan Ernest Ansermet så ud med skæg og uindfattede briller, og hvorfor han altid som ven og fortrolig dirigerede Stravinski indforstået, og hvordan Hans Knappertsbusch hadede prøver, så orkestret måtte ud på kanten af stolene. Og historier om de navnkundige: Günther Wand, Paul Sacher, Leopold Ludwig, Eugen Jochum og over Kanalen, den bramfri Sir Thomas Beecham, levemanden Sir John Barbirolli og elegantieren Sir Malcolm Sargent. I New York den unge Leonard Bernstein. Ham forventede Herzfeld sig ikke så lidt af! Dertil kom dirigenter, der spillede med Radiosymfoniorkestret i Rosenørns Allé eller besteg podiet i det legendariske Odd Fellow Palæet, og hvis kontrafej man kendte. Om ikke andet så fra ryggen og på afstand, når pengene nu kun rakte til bageste række 2. balkon, før man steg i graderne. Oplevelsen forblev hver gang, hvad den også var: et mysterium omsluttet af en gåde. Hvordan bar de sig ad sats efter sats, værk efter værk, nogle uden noder? Og med ekstranummer! Hvad var den magiske hemmelighed? Sergiu Celebidache kom så og sejrede, som Herzfeld skriver om superdirigentens periode med Berlinerne. Herzfeld kan ikke tilbageholde beundring for dette vanskelige geni, der senere satte sit præg på også dansk koncertliv. Én rækker over alle, Herzfelds store hero, den betydeligste dirigent i verden: Wilhelm Furtwängler. Benovet beretter fagmanden Herzfeld om en ubeskrivelig slagteknik. En philharmoniker fortæller, at de fangede an, når mesterens højre hånd var ud for tredje knap fra oven i skjortebrystet og i øvrigt ikke kunne forklare, hvad der skete andet end at de gjorde det. Hver gang med Furtwängler. Om går Herzfeld stille med dørene. Ingen moraliseren. Selv blev han i Det Tredje Rige og skrev fagbøger. Da Karl Böhm blev spurgt om Karajan ikke havde været lidt nazistisk, svarede Böhm tørt: Waren wir alle. Hvad ellers, hvis man ville overleve og ikke flygtede som Bruno Walter, Klemperer og Busch og mange andre, der til gengæld satte skub i amerikanske orkestre. Hvem var disse mænd i kjole og hvidt, der først kom, når orkestret havde stemt som en væver skikkelse i bevægelse mellem musikerne, der på en håndbevægelse fra den indtrædende rejste sig, og bifaldet bragede for Karl Böhm, Igor Markewitch, Ferenc Fricsay, og hvad de hed, disse rejsende i store øjeblikke, der aldrig siden gik i glemmebogen. Det var lige, hvad Taktstokkens magi ikke gjorde. Hvert afsnit om disse mestre blev studeret om og om igen og husket, så teksten kendes ved repetitionen. Som at gense en klog gammel ven. Herzfeld og hans bog fæstnede sig i systemet som holdbart kollektivt cv over disse musikkens fjerne mestre og dem, man kendte fra Radioens koncertsal, samt de særligt ophøjede med kontrafej på de nye LP ers omslag. Kort sagt den generation af store dirigenter der for første gang i musikhistorien indspillede kanon og gjorde den store musik tilgængelig for alverden. I de dage begyndte selskaberne at sætte kunstnerne på coveret af de nye vidundervinylplader med en symfoni pr. pladeside. Ikke Beethovens 9. der fyldte begge. Karajan stod i spidsen som halvgud i rullekrave og hævet øjenbryn. Østrigeren satte ikonografisk den standard og myte med rod i det konkrete, som Taktstokkens mestre introducerede. Der Karajan er som en selvfølge viet et afsnit. Herzfeld kendte ham fra Aachen, hvor das Wunderkind blev Tysklands yngste musikchef. Forfatteren erkender den dæmoniske blanding af beregning og spontan vildskab der kendetegner verdens formentlig rigeste dirigent (efter Beecham). Herzfeld er omhyggelig med ikke at matche Karajan med helguden Furtwängler, der ikke kunne døje den unge opstigende komet. Jeg gik i forberedelsen af denne artikel til Takstokkens magi med angst og bæven. Holdt Herzfeld? Var hans musik- og menneskesyn forældet? Måske hist og her. Men mere værdifuld end før. Bogen er jo nu også kilde til tidligere tiders opfattelse. Og det omfattende historiske afsnit om direktionens historie er rigt og uanfægteligt. Jeg anbefaler alle af faget og alle med kærlighed til dirigeret musik at stifte bekendtskab med Friedrich Herzfeld. Hans klassiker er til at rekvirere antikvarisk og ikke dyr. Uddelinger af kollektive midler i 2014 Projektstøtte (tilskud til levende fremførelse af musik, sang og musikdramatik): Akademisk Kor Aarhus Händels Messias, dir. Ole Faurschou Amatørsymfonikerne Koncerter, dir. Christian Schmiedescamp Jacob Anderskov Koncerter, Copenhagen Jazz Festival Jacob Anderskov Strings, Percussion & Piano, turné i Holland Jacob Anderskov Strings, Percussion & Piano, turné i Serbien Athelas Sinfonietta Copenhagen Koncert på Klang-festivalen, dir. Casper Schreiber Athelas Sinfonietta Copenhagen Koncert med Cyberstudio, dir. Kaisa Roose Athelas Sinfonietta Copenhagen Koncert, dir. Frederik Støvring Olsen Athelas Sinfonietta Copenhagen Operaen Babel, dir. Casper Schreiber Nikolaj Bentzon Nikolaj Bentzon Trio feat. Winard Harper, turné Birkerødkoret Rossinis Petite Messe Solennelle dir. Torben H.S. Svendsen Michael Blicher Trioturné m/ Steve Gadd og Dan Hemmer Esther Bobrova Koncert, Kaunas City Symphony Orchestra, Litauen Vigga Bro Erik Moseholms bog om Radiodanseorkestret/ BigBandet Byens Symfoni Koncerter, dir. Kaisa Roose Copenhagen Chamber Performance John Frandsens opera Et Dukkehjem Copenhagen Classical Music Koncerter, Barokensemblet Spielgarten, dir. Jonas Hunt Copenhagen Opera Festival stumopera (stumfilmen Faust og operaen Faust) Copenhagen Soloists Monteverdis Orfeus og Julekoncerter, dir. Jonathan Ofir Cowbell Music Valby Vinter Jazz, Prøvehallen Cowbell Music Masterclasses under Summer Jazz 2014 Mogens Dahl Händels Messias, Mogens Dahl Kammerkor Dansk Amatørorkester Samvirke Sommerstævne på Askov Højskole Danske Orkesterdirigenter Kursus med praktikorkester, dir. Jørgen Fuglebæk Danske Orkesterdirigenter Kursus med Søværnets Tamburkorps, dir. Peter Harbeck Dansk Korforbund Rosengade Kunst og Kultur Live, Folkemødet i Allinge Dansk Live Rosengade Kunst og Kultur Live, Folkemødet i Allinge Jakob Davidsen Koncerter, Copenhagen Jazz Festival Den Musiske Skole i Greve Soundpainting Flashmobs, Musikskoledage i Tivoli Den Ny Opera Rossinis Barberen i Sevilla, dir. Lars Ole Mathiasen Det Nordiske Kammerblæser Ensemble Kirkekoncerter, dir. Søren Birkelund Det Sjællandske Underholdningsorkester Koncert, dir. Jørgen Fuglebæk DUSIKA Koncerter i Kbh. og Polen, dir. Christian Schmiedescamp John Ehde Workshop, International Cello Festival of Canada Ensemble Hovaldt Velgørenhedskoncert for Reden International Etatsorkestret Koncert, dir. Niels Borksand Adam Faber Frederiksberg Kammerkor, koncertturné i Ungarn Guy Feder Koncert, Meitar Ensemble og Israel Chamber Orchestra Forårsfilharmonikerne Weekendstævne på Askov, dir. Giordano Bellincampi Fredericia Byorkester Mozarts Requiem, dir. Anne Catrine Kielland Lund Peter Piotr Gasior Prokofiev Symphony Orchestra, Donezk Gints Glinka Belarussian Philharmonic Orchestra, Minsk Greve Harmoniorkester Shakespeare in Concert, Kronborg, dir. Frans Rasmussen Mikkel Grevsen symphony n poetry, Søren Ulrik Thomsen, Det Glemte Kvarter og Aarhus Sinfonietta Peter Hanke Mozarts Requiem, Masterclass Voces Academy Jan Harbeck Koncerter, Jan Harbeck Quartet Harmoniorkestret Tonica Forårskoncert, dir. Lars Birkelund Olsen Harmoniorkestret Tonica Sommerkoncert, dir. Frederik Støvring Olsen Harmoniorkestret Tonica Wienerkoncert, dir. Jørgen Fuglebæk Helle Henning Henning/Hess/Anderson/Hutchinson, turné Herlev Concert Band Koncertturné til Tyskland, dir. Jonas Viggo Pedersen Emil Hess Koncerter, Copenhagen Jazz Festival Holbæk Symfoniorkester Strygerkursus og koncert, Morten Zeuthen Højlund-koret Bachs Johannespassionen, dir. Carsten Seyer-Hansen John Høybye Orffs Carmina Burana, Bellahøj Friluftsscene International Guitar Festival Triptico de Aarhus for guitarensemble JazzDanmark International Corner, Cph. og Aarhus Jazz Festival fortsættes på næste side... Side 20 Blad 59 Forår 2015 Forår 2015 Blad 59 Side 21

12 fortsat fra forrige side... Vagn Egon Jørgensen Nytårskoncerter, Det Jydske Underholdningsork. Kammerkoret Camerata Mozarts Requiem, dir. Jakob Hultberg Kammerkoret Nye Toner Koncerter, Kbh. og Barcelona, dir. Søren Johannsen Kammerorkestret Con Fuoco Kirkekoncerter, dir. Jørgen Fuglebæk Jan Kaspersen Jan Kaspersen Sextet, Sofiekælderen Torben Kjær Torben Kjærs Trio, Sange fra Broen Jens Klüver Klüvers Trio, Aarhus Jazz Festival Komponistsammenslutningen ToneArt Koncerter, Copenhagen Jazz Festival Korfestivalen SyngSydfyn Førstepris i kordirigentkonkurrence Benjamin Koppel Koppel/Colley/Blade Collective, turné Benjamin Koppel Marie Carmen Koppel, koncerter i Paris Københavns Bachkor Bachs Matthæuspassionen, dir. Jan Scheerer Københavns Bachkor Bachs Juleoratorium, dir. Jan Scheerer Københavns Kantatekor Mozarts C-mol-messe, dir. Torben H.S. Svendsen Københavns Kantatekor Dvoraks Requiem, dir. Torben H.S. Svendsen Peter Ettrup Larsen Koncerter, Prague Castle Guard Band, Tjekkiet Peter Ettrup Larsen Sibelius Akademiet, komp. og dir. Martin Åkerwall Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester Turné til Tyskland, dir. René Bjerregaard Nielsen Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester Koncerter, dir. René Bjerregaard Nielsen Niels Lyhne Løkkegaard Nyt korværk, koncerter i Vadehavsområdet Niels Lyhne Løkkegaard Fernandez/Løkkegaard/Heebøl, koncert/ indspilning Dorrit Matson Koncerter, New York Scandia Symphony Messiaskirkens Koncertkor Händels Messias, dir. Krisztina Vas Nørbæk Anders Mogensen Koncerter, Spil Dansk Ugen Anders Mogensen Winther/Åman/Mogensen feat. Jerry Bergonzi & Phil Grenadier Musica Ficta Gesualdo - Shadows, Takkelloftet, dir. Bo Holten Musica Ficta Koncerter, Den Reformerte Kirke, dir. Bo Holten Nordsjællands Sinfonia Orkesterweekend, dir. Jesper Grove Jørgensen Nordsjællands Symfoniorkester Koncerter, dir. Casper Schreiber Operaakademiet Flagermusen, dir. Martin Nagashima Toft Opera I Provinsens Kor Portrætkoncerter, komponist og dir. Bo Lundby-Jæger Opera I Provinsens Kor Opera på Samsø, dir. Jonas Viggo Pedersen Operettekompagniet Polyhymnia Landmandsliv, dir. Ole Jørgensen OrkesterEfterskolen Workshop, dir. Tamás Vetö og Ole Faurschou Paradise Jazz Koncert, Monday Night Big Band Gustav Rasmussen Soundpainting, DK s Generalforsamling Gustav Rasmussen The KultiMangoes og Patrick Kabré, koncert/ indspilning Thorbjørn Risager Thorbjørn Risager & Band, turné i Europa Mikkel Rønnow I LOVE MUSICALS, koncertturné Sangkraft Aarhus KæmpeKor og Aarhus Jazz Orchestra, Aarhus Domkirke Sankt Annæ Symfoniorkester Danmarksturné, dir. Frederik Støvring Olsen SCENATET DokumentarKoncert#2: Niels Rønsholdt, SPOT Festival SCENATET Shanghai New Music Week, dir. Rei Munakata SDU Symfoniorkester A symphonic bridge to future energy in Denmark and in Carnegie Hall, dir. Saul Zaks Sokkelund Sangkor Händels Messias, dir. Morten Schuldt-Jensen Mark Solborg Solborg/Banke/Heebøl, turné til Færøerne Mark Solborg Trio feat. Herb Robertson, Kbh. og Kongsberg Mark Solborg Omdrejninger, Wundergrund Festivalen 2014 Simon Spang-Hanssen Brazilian Project, turné og indspilning, Brasilien SPOR Festival 2014 Ensemblet SCENATET, koncerter SPOT Festival 2014 NORDLYD-koncert, dir. Casper Schreiber Studenter-Sangforeningen Festkoncert, 175 års jubilæum, dir. Jørgen Fuglebæk Syddansk Musikkonservatorium Haydns Skabelsen, dir. Arne Balk-Møller SymfUni Koncerter (filmmusik), dir. Peter Piotr Gasior SymfUni Koncerter (russisk musik), dir. Peter Piotr Gasior Søborg Harmoniorkester Koncertrejse til Tyskland, dir. Mike Cholewa Teatret Gorgerne Musicalen Legally Blonde, dir. Andreas Vetö The Orchestra Koncertturné, komp. og dir. Claus Waidtløw Tinglev-Forum Koncert, dir. Carl Ulrik Munk-Andersen Universitetskoret Lille MUKO Nordic Song Festival, dir. Jesper Grove Jørgensen Vendsyssel Festival Koncert, dir. Maria Badstue Andreas Vetö Jorn Refleksioner, Det Ny Bigband Vildmosekoncerter Koncert, Concerto Copenhagen, dir. Alfredo Bernardini Niels Vincentz Vincentz, Hart & Brown, turné DK og Finland Niels Vincentz Vincentz, Hart & Brown, koncerter New York Nenia Zenana MUKO s sommerprojekt 2014 Aarhus Post-Orkester Nytårskoncert, dir. Anne Catrine Kielland Lund Støtte til 124 projekter Ialt uddelt: Fonogramstøtte (til indspilning, udgivelse og promotion af fonogrammer): Niels Abild Kansas City Stompers, indspilning fra 1997 Jacob Anderskov Copenhagen Art Ensemble, musik til digte af C.F. Reuterswärd Mogens Andresen Concord Brass Band, egne værker Jakob Buchanan Rekviem 2012 for bigband, kirkekor og solister Ketil Duckert/Gustav Rasmussen Danmarks-koret det virtuelle improviserende børnekor Alice Granum Det Fynske Kammerkor, værker af Per Drud Nielsen Mads Granum Mads Granum Kvartet, Nordic Standards Jan Harbeck Jan Harbeck Quartet feat. Walter Smith III Jakob Høgsbro Høgsbro Kvintet/strygekvartet, Modstykker Kjeld Lauritsen Flosason/Lauritsen/Fischer/Leth, Daybreak Mads Pagsberg Almost Music for bigband, vokalgruppe og strygere Joakim Pedersen Ridin Thumb, People Hasse Poulsen Singer/songwriter-projekt The Man They Call Ass Thorbjørn Risager Thorbjørn Risager & Band Gitta-Maria Sjöberg Matti Borg, 15 sångar til dikter af Gustav Fröding Mark Solborg Solborg/Banke Duo: SONG Jesper Thilo Jesper Thilo Kvartet, Stardust Emil de Waal Emil de Waal+ Kjærgaard og Ljunggren feat. Nulle Torben Westergaard Torben Westergaard & The Tangofied Ensemble Aarhus Jazz Orchestra Værket ReWrite of Spring / 20th Century Masters Støtte til 20 produktioner Ialt uddelt: Støtte til uddannelsesformål (tilskud til faglig uddannelse, studieog rejselegater): Maria Badstue, Henrik Budde, Mike Cholewa, Dansk Jazzmusiker Forening, Inge Fabricius, Ole Faurschou, Anne Marie Granau, Bodil Heister, Jakob Høgsbro (2), Jørgen Misser Jensen, Jesper Grove Jørgensen, Peder Kragerup, Jørgen Lauritsen, Frederik Støvring Olsen, Jonas Viggo Pedersen, Frans Rasmussen, Mikkel Rønnow (2), Torben H.S. Svendsen, Martin Nagashima Toft, Bernhard Melbye Voss, Martin Åkerwall. Nye udgivelser Marilyn Mazur - ny cd Flamingo Sky Medvirkende: Marilyn Mazur: trommer, percussion, piano, vokal. Josefine Cronholm: vokal. Krister Jonsson: guitar Trioen her har spillet sammen gennem mange år og har endelig med stolthed udgivet denne CD med Marilyns sange fra 1975 og op til i dag + en del improvisationer og fælles komponeret musik. Masser af sang, slagtøj, drømmestemning og poesi. Udgivet på Stunt Rec. september 2014 Jens Christian Jensen ny cd In the Spirit of... Medvirkende: Blood Sweat Drum + Bass with Palle Mikkelborg & David Liebman + Bilal Irshed and Moslem Rahal m.fl. Denne CD/DVD-udgivelse er opfyldelsen af et længe næret ønske om at udgive en CD med gruppens mangeårige samarbejde med Palle Mikkelborg. At vi pludselig stod med en magisk indspilning af flere af satserne fra Aura i et fantastisk møde mellem Palle Mikkelborg og David Liebman betød, at nu måtte det være! Udgivet december 2014 Dansk Kapelmesterforenings Dirigentkursus 2014 med The Liepaja Symphony Orchestra, Letland Dansk Kapelmesterforenings Dirigentworkshop 2014 med Aarhus Jazz Orchestra Støtte til 25 formål Ialt uddelt: Samlet er der til 169 projekter og studieformål i alt bevilget kr til musikfremmende foranstaltninger og uddannelsesmæssige formål. Peder Kragerup, kasserer Frans Rasmussen ny bog Brobyggeren med dirigentstokken Særligt Frans arbejde med kor og specielle evner for at forstå og holde af de anderledes og skæve her i verden har i de senere år gjort ham kendt og populær som musikformidler og som en, der kan samle forskellige mennesker omkring glæden ved at synge, spille og udtrykke sig musikalsk. Udgivet november på Nyt Nordisk Forlag Bodil Heister ny bog Den fynske spillemand Bogen er en genfortælling for børn af Carl Nielsens erindringer Min fynske barndom. Bodil Heister fortæller i små episoder om Carl, fra han som 6-årig får en lille violin at spille på, fordi han keder sig ved at ligge i sengen, og til han som 18-årig kommer på Musikkonservatoriet i København. Vi følger hans musikalske karriere fra hans første optræden som triangelspiller i faderens orkester, til han bliver militærmusiker i Odense. Hvert kapitel slutter med en sang af Carl Nielsen. Jubilæumsudgave udkommet på Wilhelm Hansens forlag forår Side 22 Blad 59 Forår 2015 Forår 2015 Blad 59 Side 23

13 Operakorets 225-års jubilæum I Danmark har vi en stor og rig kortradition funderet i Højskolesangbogen og i de generøse smukke 4-stemmige korsatser, der bliver sunget bl.a. i kirkerne hver søndag. En masse professionelle kor, Camerata, Hymnia, Lille MUKO, Musica Ficta, Ars Nova m.fl. stråler både her og i udlandet, repræsenterende den nordiske korklang på internationalt plan. Men ét kor glimrer ved sit fravær i dette fine selskab Operakoret DKO. Operakoret er naturligt sat i verden for at betjene operaen med vellyd, men dette kor repræsenterer også nogle af de ypperste stemmer inden for denne specifikke genre, som ikke på samme måde er dækket i de andre kor. DKO har i denne sæson sunget operaer fra så forskellige stilperioder som Rosenkavaleren, Lady Macbeth, Tosca, Tryllefløjten og ikke mindst Sol Går Op, Sol Går Ned af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, med lige stor indlevelse og professionel dedikation. For mig står Operakoret som det store menneskelige islæt i operaens verden. Det øjeblik, hvor koret toner frem, er det øjeblik, hvor alle kan identificere sig som deltagende, medlevende, endda måske medsyngende for en kort stund. Det er ofte de smukkeste melodier, der gives til koret, og ofte den oplevelse, når koret toner frem, som publikum går hjem med efter aftenen er slut. Koret varetager en afgørende formidlende funktion på Operaen. Koret menneskeliggør scenekunsten, koret rækker ud til den store fælles oplevelse, hengivelsen, fælleskabet, som vi drømmer om. Operakoret står for mig som den ekstra solist i teateret, operaens sjæl, operaens ansigt. Operakoret har rund fødselsdag i februar, det er 225- året for korets tilblivelse. DKO fortjener at komme ud og rundt omkring, for DKO er bestående af nogle af Danmarks fineste sangere og stemmer. De fortjener deres egen koncertserie som 225-års jubilæumsgave, på samme måde som Kapellet har sin. Korchef, Bo Lundby-Jæger

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509 CV Uddannelse 1993-2007 Undervisning i klaver - Solotimer hos Nenia Zenana, dirigent og pianist 2005-2009 BA i Musikvidenskab, Københavns Universitet - Korledelse ved Kasper Beck Hemmingsen, lektor - Sang

Læs mere

- engang havde orkestret et blad der hed OPUS.

- engang havde orkestret et blad der hed OPUS. OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ opus/ OPUS/ OPUS - engang havde orkestret et blad der hed OPUS. OPUS udkom med uregelmæssige mellemrum og berettede om hvad der var foregået, fx anmeldelser (dem

Læs mere

DAM Korlederkurser - Instruktører 2014-15:

DAM Korlederkurser - Instruktører 2014-15: DAM Korlederkurser - Instruktører 2014-15: Kasper Beck Hemmingsen (Korleder Basis) Kasper Beck Hemmingsen arbejder hver uge med kor på flere forskellige niveauer og i lige så forskellige sammensætninger

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2014/2015 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Blæser- og slagtøjskursus

Blæser- og slagtøjskursus Blæser- og slagtøjskursus 28. juni - 4. juli 2015 Arrangeret i samarbejde mellem Den Rytmiske Højskole og og AOF Gladsaxe. Kære sommerkursist Dette skrives i den kolde vintertid, men det luner når jeg

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Masterclass i Unge Stemmer. Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole

Masterclass i Unge Stemmer. Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole Masterclass i Unge Stemmer Rytmisk korsang for børne- og ungdomskor Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole Forord Rytmisk korsang for børne- og ungdomskor Den Jyske Sangskoles 9. Masterclass

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

AT SYNGE I RYTMISK VOKALENSEMBLE OG LEDE INDSTUDERING

AT SYNGE I RYTMISK VOKALENSEMBLE OG LEDE INDSTUDERING AT SYNGE I RYTMISK VOKALENSEMBLE OG LEDE INDSTUDERING Efteruddannelseskursus ved Rytmisk Korcenter, Det Jyske Musikkonservatorium Instruktør: Peder Karlsson, tidligere medlem af The Real Group, Sverige

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009.

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009. Ollerup den 17. december 2009. Nyhedsbrev nr. 5. Julen står for døren. Snart vil der falde lidt ro på os. Det glæder vi os alle til. Juleferien begynder i morgen, fredag den 18. december kl. 10.45. Vi

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved! FÆLLESSKAB FAGLIGHED FORSKELLIGHED "Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!" --- Anton Wrisberg --- -- Forskellighed

Læs mere

20 års jubilæum 1989-2009

20 års jubilæum 1989-2009 VENØ MUSIKFORENING 20 års jubilæum 1989-2009 Venø Musikforening - 20 år En flok venøboere Initiativgruppen - søsatte Venø Musikforening. Initiativgruppen talte Søren Baggesen, Jørgen Anker Jørgensen, Ellen

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Foruden vores aktuelle arrangementskalender

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Foruden vores aktuelle arrangementskalender Sæson 2014/15 Volume 3 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Forårshilsen...1 Tilmelding til ny sæson...2 Rock Chok og Skolekoncerter... 2 Bazartilbud...3 Kom og Prøv i Hammel 18/4...3 Legatansøgning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET DR Koncerthuset i DR Byen har vundet stor international anerkendelse og mange priser for både arkitektur og akustik. Koncerthuset afvikler årligt flere end 250 koncert- og tv-produktioner

Læs mere

KREDSNYT FUK AARHUS STIFTSKREDS

KREDSNYT FUK AARHUS STIFTSKREDS KREDSNYT FUK AARHUS STIFTSKREDS MARTS 2014 FORMANDEN HAR ORDET Kære korledere i FUK Aarhus Stiftskreds! Så er vi kommet godt i gang med 2014, og i skrivende stund står vi på trapperne til årets første

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Den Jyske Sangskoles 4. Masterclass i Sang for Børn og Unge. fredag den 2. marts til søndag den 4. marts 2007

Den Jyske Sangskoles 4. Masterclass i Sang for Børn og Unge. fredag den 2. marts til søndag den 4. marts 2007 Den Jyske Sangskoles 4. Masterclass i Sang for Børn og Unge fredag den 2. marts til søndag den 4. marts 2007 Den Jyske Sangskoles 4. Masterclass i Sang for Børn og Unge Denne 4. Masterclass i Sang for

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Årsberetning Klüvers Big Band 2010

Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Indledning 2010 var både et økonomisk og kunstnerisk godt år for Klüvers Big Band (KBB). Bigbandet spillede mange større projekter med mange forskellige solister og indenfor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Formanden har ordet Præsentation af Rasmus Clemens Præsentation af Bjarne Jørgensen Formanden har ordet Nu er det jul igen!

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 6. Ollerup, den 6. marts 2014

Nyhedsbrev nr. 6. Ollerup, den 6. marts 2014 Nyhedsbrev nr. 6 Ollerup, den 6. marts 2014 Kære Forældre Vi har haft en travl og intens periode med bogfaglig undervisning, hvor der har været en aflevering hver uge, og hvor vi har haft fokus på at optimere

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Rekrutteringsvejledning

Rekrutteringsvejledning Rekrutteringsvejledning Inspiration og vejledning til rekruttering af sangere til børne- og ungdomskor Udarbejdet af Christina Kjærulff Videncenter for Unge Stemmer www.ungestemmer.dk Inspiration og vejledning

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Vind. oplevelse. en cykel! Skaf en omdeler: 3.000 point ja tak! Jhessica deltog i MGP 2013 Det var en. Nr. 28 juni 2013

Vind. oplevelse. en cykel! Skaf en omdeler: 3.000 point ja tak! Jhessica deltog i MGP 2013 Det var en. Nr. 28 juni 2013 Nr. 28 juni 2013 Vind en cykel! Jhessica deltog i MGP 2013 Det var en kæmpe oplevelse Skaf en omdeler: 3.000 point ja tak! Kære omdeler Sommeren er lige om hjørnet, og vi håber, du får en fantastisk ferie.

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 23. årgang Marts 2015 Nummer 1 Harmonika koncert i Høje Taastrup Kirke Så er det forår! Forårsmatiné Harmonikakoncert Generalforsamling Spil Op Café Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - marts 2014 Svendborgvej 319 Højby 2014 Godt nytår! 2013 var året, hvor vi kunne fejre vort 25 års jubilæum, og året har været et år med mange gode og velbesøgte arrangementer. Ikke

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010. Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie.

Fredagsbrev. Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010. Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie. Fredagsbrev Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010 Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie. Vi har savnet jer og glæder os til endnu et fantastisk, sjovt og lærerigt år på Århus

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. TRE GODE GRUNDE I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. Vi spurgte: Vi vil gerne høre, om du herunder i tråden vil nævne de tre

Læs mere

Jelling Friskole nu med 100 elever!

Jelling Friskole nu med 100 elever! -------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev nr. 24 marts 2015 -------------------------------------------------------------------------- Jelling Friskole nu med

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Bramstrup Conducting Masterclass 17. 22. august 2010

PROJEKTBESKRIVELSE. Bramstrup Conducting Masterclass 17. 22. august 2010 PROJEKTBESKRIVELSE Bramstrup Conducting Masterclass 17. 22. august 2010 1. Baggrund Bramstrup Performing Arts har hvert år i juni siden 2003 afholdt en kombineret musikfestival og konference med fokus

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN - KLUMMEN Gymnastikinstruktør Børge

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014 Nyhedsbrev Frivillig Samråd Mors Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam I dette nummer: Det Mobile Omsorgs & Aktivitetsteam på Mors Hjerneskadeforeningen - hvad er en hjerneskade? En dejlig eftermiddag...

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN. ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale 1. jan Ki, Tr 6. jan Aftengymnastik

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

10. MASTERCLASS i UNGE STEMMER. Den gode korprøve HERNING 1.-3. MARTS 2013 PÅ DEN JYSKE SANGSKOLE

10. MASTERCLASS i UNGE STEMMER. Den gode korprøve HERNING 1.-3. MARTS 2013 PÅ DEN JYSKE SANGSKOLE 10. MASTERCLASS i UNGE STEMMER Den gode korprøve HERNING 1.-3. MARTS 2013 PÅ DEN JYSKE SANGSKOLE Den gode korprøve KORPRØVENS ELEMENTER Langt de fl este kor har prøve en gang om ugen, hvor de synger sammen

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper,

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Katri (bestyrelsen). Fra kl 15: Hans (Logos) og Margit,

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

OPERAen i København: PORGY & BESS

OPERAen i København: PORGY & BESS I løbet af januar udsender vi via NETS kontigentopkrævning for 2014. www.silkeborg-teaterkreds.dk Nyhedsbrev nr. 48 5. december 2013 Julegaveidé: GAVEKORT TIL TEATERFORESTILLINGER Du kan glæde dine nærmeste

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

VærelZe 313 og Teaterskolen

VærelZe 313 og Teaterskolen syddjurs egnsteater VærelZe 313 og Teaterskolen sæson 2014/15 www.syddjursegnsteater.dk KÆRE UNGE I SYDDJURS KOMMUNE For femte år i træk byder vi velkommen til Ingen kedelige onsdage, på den sidste onsdag

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere