Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014

Transkript

1 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014

2

3 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen leveres efter aftale til departementet hvert halve år. Formålet med disse rapporter er at belyse den overordnede udvikling i den s takster, indtægter, passagertal mv. Rapporten giver en status på den seneste udvikling frem til og med 2013 i den offentlige bustrafik samt for den individuelle handicapkørsel, som trafikselskaberne har ansvaret for at udføre. Endelig leveres en status for udviklingen frem til og med 2013 i togtrafikken opdelt på geografiske områder og på togsystemer. Samlet for hele landet er der for buskørslen sket et fald i antallet af producerede køreplantimer fra 2012 til 2013 på 0,4 pct. Kommuner og regioner yder omtrent samme reale tilskud i 2013, 3,9 mia. kr., som i 2012 til den. Denne udvikling dækker dog over variationer fra trafikselskab til trafikselskab. I perioden er der sket et lille fald i antallet af passagerer i bustrafikken på -0,6 pct. på landsplan. Særligt i Midttrafik og Sydtrafik har faldet været stort. I togtrafikken er på landsplan opnået en passagerstigning på omkring 2 pct., og endvidere en stigning i persontrafikarbejdet på 1 pct. Generelt set har den kollektive trafik således opnå en pæn vækst i passagerer i perioden 2012 til De seks trafikselskabers samlede bruttoudgifter til handicapkørsel faldt med 6,1 mio. kr. i 2013 til 271,4 mio. kr. Samtidig er brugerbetalingen steget og er i 2013 på 52,0 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 3,6 pct. fra 2012 til Det offentlige tilskud er faldet med 3 pct. til 219,5 mio. kr. i For handicapkørslen er passagerfinansieringsgraden for alle trafikselskaber under ét i 2013 på 19 pct., hvilket er en stigning i forhold til året før. Som noget nyt indeholder rapporten en oversigt over udviklingen i antal passagerer i de private fjernbusruter i Danmark. Disse har haft en vækst på 3 pct. fra 2012 til 2013.

4

5 5 Udviklingen i sektoren for den Indhold Indhold Forord 3 Indhold 5 Offentlig buskørsel 6 Udvikling i økonomien Udvikling i køreplantimer og påstigere 6 7 Handicapkørsel 8 Udvikling i økonomien 8 Togtrafik 10 Fjernbusser 12

6 6 Udviklingen i sektoren for den Offentlig buskørsel Offentlig buskørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for offentlig buskørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrører regnskabet for I nedenstående status for udviklingen i den offentlige buskørsel er indberetningerne vedrørende regnskabet for 2013 indarbejdet. Udvikling i økonomien De samlede udgifter til offentlig buskørsel på landsplan var i 2013 på 7,1 mia. kr. Heraf var de samlede passagerindtægter på landsplan 3,2 mia. kr., mens de samlede regionale og kommunale tilskud tilsammen var på 3,9 mia. kr. De samlede udgifter til offentlig buskørsel steg med 105 mio. kr. (løbende priser) fra De samlede passagerindtægter steg i samme periode med 124 mio. kr. Det samlede tilskud fra kommuner og regioner faldt med 18 mio. kr. I perioden efter 2007 har trafikselskaberne haft en række merudgifter på grund af ændret lovgivning. Kommuner og regioner er blevet kompenseret for disse ændringer. Det omfatter 500 mio. kr. (2008-priser) og 335 mio. kr. (2009-priser) og 98 mio. kr. (2010-priser) som kompensation for henholdsvis bortfald af den kollektive bustrafiks fritagelse for betaling af energiafgifter, ændring af EU s regler vedr. leasing og en ny lønsumsafgift. Dette har stor betydning for de samlede udgifter, samt for beregning af eksempelvis passagerfinansieringsgraden. Renses udgiftsudviklingen for den ændrede lovgivning samt for prisudviklingen, er udgifterne i 2007 og i 2010 dog på niveau med hinanden. Passagerfinansieringsgraden opgøres som de samlede passagerindtægters andel af de samlede udgifter. I 2013 var landsgennemsnittet for passagerfinansieringsgraden 45 pct., hvilket er på niveau med de seneste år. Det store fald i passagerfinansieringsgraden fra 2007 og frem skyldes primært udgiftsstigninger, der er begrundet i lovændringer, og ikke at taksterne er faldet, hvilket også fremgår af tabel 2, hvor indekset for tilskud og bruttoudgifter er steget, mens indekset for de samlede passagerindtægter er næsten uændret i faste priser. Tabel 1. Økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, (løbende priser) Samlede udgifter (mio. kr.) Samlede passagerindt. (mio. kr.) Samlet tilskud (mio. kr.) Passagerfinansieringsgrad 52% 47% 45% 45% 44% 44% 45% Note: Rapport om udviklingen i kollektivtrafiksektoren fra efteråret 2011 indeholder oplysninger for Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen.

7 7 Udviklingen i sektoren for den Offentlig buskørsel Tabel 1a. Passagerfinansieringsgrad fordelt på trafikselskab Movia BAT Fynbus Sydtrafik Midttrafik Nordjyllands Trafikselskab Alle Passagerfinansieringsgrad 47,4% 56,9% 40,0% 39,7% 47,2% 41,0% 45,4% Tabel 2. Udvikling i økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, (Indekseret og deflateret med nettoprisindekset) År 2007= Samlede udgifter Samlede passagerindt Samlet tilskud Nettoprisindeks Note: Rapport om udviklingen i kollektivtrafiksektoren fra efteråret 2011 indeholder oplysninger for Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Udvikling i køreplantimer og påstigere Antallet af køreplantimer var på 8,8 mio., og antallet af påstigere på 352 mio. i Antallet af køreplantimer er således faldet med knap 2,0 mio. timer, svarende til 2,1 pct., mens antallet af påstigere er faldet med 2,2 mio. fra 2012 til 2013 svarende til 0,6 pct. For sammenligning af den landsdækkende udvikling i køreplantimer og påstigere indenfor offentlig buskørsel fra år 2007 til 2013, se Tabel 6 og Tabel 7 nedenfor. Tabel 3. Køreplantimer og påstigere, Køreplantimer (1.000) 9.463, , , , , , ,0 Påstigere (mio.) 362,5 361,6 346,3 357,4 351,3 354,2 352,0 Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Tabel 4. Udvikling i køreplantimer og påstigere, (indekseret) År 2007= Køreplantimer Påstigere Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Faldet i køreplantimer og påstigere er ikke fordelt ens over landet. Således har eksempelvis Sydtrafik haft et fald i antallet af køreplantimer på knap 2 pct. fra 2012 til 2013.

8 8 Udviklingen i sektoren for den Handicapkørsel Tabel 5. Udvikling i køreplantimer og påstigere pr. selskab, (Indekseret) År 2007= Movia Køreplantimer Påstigere Nordjyllands Trafikselskab Køreplantimer Påstigere Midttrafik Køreplantimer Påstigere Sydtrafik Køreplantimer Påstigere FynBus Køreplantimer Påstigere BAT (Bornholm) Køreplantimer Påstigere I alt Køreplantimer Påstigere Handicapkørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for handicapkørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrører regnskabet for I nedenstående status for udviklingen i handicapkørsel er indberetningerne vedrørende regnskaberne for 2013 indarbejdet. Udvikling i økonomien De seks trafikselskabers samlede bruttoudgifter til handicapkørsel faldt i 2013 med 6,1 mio. kr. til 271,4 mio. kr. Dette svarer til et fald på 2,2 pct. i forhold til Den samlede brugerbetaling steg med 1,8 mio. kr. til 52,0 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Det samlede offentlige tilskud faldt med 7,7 mio. kr. til 219,5 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 3,3 pct. Som følge heraf bliver passagerfinansieringsgraden for alle trafikselskaber under ét på 19 pct. i 2013, hvilket er en stigning på 1 pct.point i forhold til Antal visiterede til handicapkørsel er vokset siden 2007 med 10 pct. I samme periode er såvel antallet af rejser pr. visiteret som den gennemsnitlige turlængde faldet, hvilket samlet set medfører, at trafikarbejdet er faldet med 18 pct. Faldet i antal rejser pr. visiteret og turlængden pr. rejse skal ses i sammenhæng med, at ordningen siden 2007 er blevet omlagt til at have øget brugerfinansiering. For sammenligning af udviklingen i økonomiske nøgletal for handicapkørsel fra år 2007 til 2012, se Tabel 6, Tabel 7 og Tabel 8 nedenfor.

9 9 Udviklingen i sektoren for den Handicapkørsel Tabel 6. Økonomiske nøgletal for handicapkørsel, (løbende priser) Samlede bruttoudgifter (mio. kr.) 280,3 306,4 321,2 304,0 298,6 277,5 271,4 Samlet brugerbetaling (mio. kr.) 54,3 52,8 51,3 47,9 48,8 50,2 52,0 Samlet offentligt tilskud (mio. kr.) 226,0 253,5 270,0 256,1 249,8 227,2 219,5 Passagerfinansieringsgraden 19% 17% 16% 16% 16% 18% 19% Kilde: Data indberettet til Trafikstyrelsen. Tabel 7. Udvikling i økonomiske nøgletal for handicapkørsel, (indekseret og deflateret med nettoprisindekset) År 2007= Samlede bruttoudgifter Samlet brugerbetaling Samlet offentligt tilskud Nettoprisindeks (1) Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Tabel 8. Visiterede, ture, turlængde og person transportarbejde for handicapkørsel, År 2007= Antal visiterede Antal rejser Gns. antal ture pr. visiteret Gennemsnitlig turlængde Samlet trafikarbejde

10 10 Udviklingen i sektoren for den Togtrafik Togtrafik Samlet set har der været en vækst i antallet af passagerer på omkring 2 pct. fra 2012 til Det samlede persontransportarbejde i er samme periode vokset med ca. 1 pct. Hos S-tog har der været en passagerfremgang på 2 pct. fra 2012 til 2013, mens passagerer vest for Storebælt er steget med 9 pct. Samtidig er der vækst i de lange rejser fra Øst- til Vestdanmark på 3,4 pct. Tabel 9. Antal passagerer transporteret med jernbane, mio Indeks Indeks Øst for Storebælt 35,8 35,5 40,6 39, , Vest for Storebælt 16,2 19,3 21,1 22,3 22,1 24, Øst- Vestdanmark 6,7 7,8 8,4 8, Øresund 2,4 6,3 10,3 10,7 11,3 11, International 0,7 0,8 0,9 0,8 0,8 0, Total fjernog regionaltog 61,8 69,8 81,3 81,8 82,2 84, S-tog 91,7 90, ,6 107,6 109, Metro - 36,1 52,5 54,2 54,3 55, * Privatbaner 12 11,2 11,2 12,2 12,1 12, Total alle baner 165,5 207, ,8 256,2 261, * Ift. 2003, Metroens første etape åbnede i Kilde: Danmarks Statistik.

11 11 Udviklingen i sektoren for den Togtrafik Det er hovedsageligt væksten i trafikken vest for Storebælt på 5 pct., som driver væksten. Tabel 10. Antal personkm med jernbane, mio Indeks Indeks Øst for Storebælt Vest for Storebælt Øst-Vestdanmark International Heraf Øresund Total fjern- og regionaltog S-tog Metro * Privatbaner Total alle baner * Ift. 2003, Metroens første etape åbnede i Kilde: Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks opgørelse i Tabel 9 og Tabel 10 vedrørende passagertrafikken over Øresund, indbefatter ikke den trafik, som gennemføres af SJ (Svenska Järnvägar).

12 12 Udviklingen i sektoren for den Fjernbusser Fjernbusser Fjernbusruterne løber typisk på tværs af skinnenettet og supplerer dermed det udbud i Danmark. Fjernbusruter drives af private vognmænd og skal strække sig over mere end to trafikselskabers område. Figur 1. Fjernbusruter i Danmark. Rutenettet i Danmark består af ruter mellem Jylland og København (både med færge til/fra Sjællands Odde og via Fyn), en rute fra Frederikshavn til Esbjerg, en rute mellem Fyn og Falster og en rute fra København til Bornholm, jf. figur 1. Tabel 11. Antal passagerer i fjernbusserne, tus Antal passagerer Indeks Kilde: Indberetninger fra fjernbusoperatørerne Antallet af passagerer i fjernbusserne har været svagt stigende i perioden Der er kun få operatører på markedet. I mange år har markedet været domineret af Abildskou, der primært fragter passagerer mellem København og Århus (og en række øvrige jyske byer) via Odden-Ebeltoft/Århus. Over halvdelen af alle passagerer, der rejser med fjernbusserne, rejser med Abildskou. Den anden store operatør er Gråhundbus, der fragter passagerer mellem København og Ystad, hvorfra de kan tage færgen videre til Bornholm. Gråhundbus havde i 2013 over passagerer.

13 13 Udviklingen i sektoren for den Fjernbusser De øvrige operatører er Thinggaard (rute 980) og Johns Minibusser (rute 800). Mulighed for kontrakt med Trafikstyrelsen Alle fjernbusselskaber har mulighed for at indgå kontrakt med Trafikstyrelsen om at udføre såkaldt offentlig tjeneste vedrørende bestemte kundegrupper. Konkret betyder det, at selskaberne forpligter sig til at give rabat til studerende, pensionister og børn under 16 år. Den ydede rabat refunderes delvist af Trafikstyrelsen efter en krone-for-krone model. I 2013 har ca. 40 pct. af alle rejsende med fjernbusserne benyttet sig af rabatten. Det har medført en samlet udgift på 16,4 mio. kr. for Trafikstyrelsen.

14 Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S info@trafikstyrelsen.dk Udviklingen i sektoren for den