RETNINGSLINJE FOR ANSATTE PÅ GJERN SKOLE OM ARBEJDSFORHOLD OG BESKRIVELSER AF FÆLLES ARBEJDSOPGAVER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETNINGSLINJE FOR ANSATTE PÅ GJERN SKOLE OM ARBEJDSFORHOLD OG BESKRIVELSER AF FÆLLES ARBEJDSOPGAVER"

Transkript

1 RETNINGSLINJE FOR ANSATTE PÅ GJERN SKOLE OM ARBEJDSFORHOLD OG BESKRIVELSER AF FÆLLES ARBEJDSOPGAVER 1

2 FOR ANSATTE PÅ GJERN SKOLE INDHOLD: Skolens personale Fravær Ferie Arbejdstid for lærere på Gjern skole Børnenes skema (Skolefest, Lejrskole, træningstid m.m.) Lærer og pædagogs samarbejde Lærer og pædagog samarbejdes form og indhold Personalemøders dagsordner Tilsyn med samlinger Læringscenter opgaver Skolens personale Definition: På Gjern Skole er personalet Lærere og Pædagoger, hvis man er uddannet i de pågældende fag. Vi betragter også nuværende ansatte med kompetencer svarende til pædagoger som pædagoger. Lærerne: Har al deres arbejdstid i undervisningsdelen. Pædagoger: Pædagogerne har i gennemsnit 20% af fritidstildelingstiden i skolen. Skolelederen planlægger og skemalægger arbejdstid i undervisningsdelen for lærere og pædagoger. Pædagogmedhjælper: Har en pædagogmedhjælper en ansættelsesgrad, som er højere end fritidsdelens åbningstid, placeres resttiden i undervisningsdelen. Det er skolefritidslederen som planlægger og skemalægger pæd. medhjælperens arbejdstid i fritidsdelen. Det er skolelederen i samarbejde med fritidslederen der herefter placerer/skemalægger evt. resttiden i undervisningstiden. Fravær Lærere og pædagoger: Ved sygdom: Er du syg, så ringer lærere til skolelederen mellem 6.50 og 7.00 og pædagoger og pædagogmedhjælpere ringer tilsvarende til fritidsleder. 2

3 Vikarseddel for dagen lægges så vidt muligt i samlemappen til formålet på LærerIntra. Planlagt fravær: Ønsker du på et kursus, have en omsorgsdag eller have andet lovligt fravær aftales det for lærere med Conni og for de pædagoger, der arbejder i skoledelen med Anne Mette og Conni. Ferie De 5 uger afholdes som følger: Lærernes fem ferieuger er fastlagt af skoleafdelingen, som fire uger i juli samt uge 7. Pædagogernes ferie er fastlagt med 3 uger i de fælles kommunale lukkeuger i sommerferien, samt jul og påske.. Den sidste uge vælger pædagogen selv i samarbejde med skolens ledelse. Den placeres normalt uden for de 40 skoleuger. De pædagoger, der skal arbejde i de fælleskommunale lukkeuger, aftaler med ledelsen, hvornår ferie afvikles. 6. ferieuge. Den 6 ferieuge kan enten indregnes (=fratrækkes årsnormen) udbetales eller afholdes. Ønskes 6.ferieuge afholdt, kan den afholdes i de uger, som ligger ud over de 42 undervisnings/skoleuger. Ønske om placering af ugen gives til ledelsen. Særregel vedr. 6. ferieuge: I helt særlige tilfælde kan der gives dispensation for tidspunktet for afholdelse af 6. ferieuge. Arbejdstid for lærere på Gjern skole 35 timers arbejdsdag i gennemsnit over 40 uger = 1400 t. Tilstedeværelsestiden er på 1400 timer: Tiden er til undervisning, understøttende undervisning, tilsyn/gårdvagt, forberedelse (forstået som individuel og fælles planlægning), teamsamarbejde, (forstået som pædagogisk refleksion), øvrige pædagogiske og strategiske møder, samarbejde med andre, efter- og videreuddannelse, fagteammøder og andre opgaver, pauser mm. Der afsættes i gennemsnit 7 timer ugentligt til teamsamarbejde, faseteamsarbejde, vejledning til og fra kolleger, fælles forberedelse og individuel forberedelse til hver lærer. En del af tiden er på forhånd fastlagt i møder i kalenderen, læsekonferencer føres på kalenderen senere på året og den øvrige fælles forberedelse planlægger lærerne selv. På Gjern skole opgøres timerne på ugebasis og på årsbasis i samarbejde med hver enkelt lærer, så det i alt giver en tilstedeværelse på 1400 timer for en fuldtidsansat. Ugerne kan have forskellig tilstedeværelsestid. Onsdag er mødedag. Her afholdes fagteammøder, faseteammøder, orienteringsmøder, lærermøder m.m. Møderne slutter normalt kl De på forhånd fastsatte møder lægges i kalenderen på lærerintra. Følgende opgaver i de 1400 timer ligger efter kl

4 Forældremøder / Forældrearrangementer o.l. (Tiden reguleres i mødeplanen) Skolefest den 26. marts (Tiden er i mødeplanen) Lejrskole kl. (Tiden er i mødeplanen i uge 16) Skolebestyrelsesarbejdet. (Tiden for de 8 fastlagte møder er fratrukket de 1400 timer. Tid til øvrige møder, skal reguleres i tilstedeværelsestiden) Afspadsering/nedsættelse af de 35 timers tilstedeværelse pr. uge pga. opgaver efter kl tages som udgangspunkt fra morgentimerne, når det er muligt. Udviklingstid 40 timer. De 20 timer placeres i skoleåret i uge 32: Der er på forhånd planlagt til 2 hele dages kursus i uge 32 og et lærermøde. De sidste 3-4 timer bruges til klargøring inden børnene kommer. De resterende 20 timer bruges til pædagogisk udvikling i løbet af året. Arbejdet placeres så vidt muligt på arbejdsdage inden kl Vi har på forhånd to pædagogiske arrangementer for hele personalet. Den resterende tid og som min. 3-4 timer bruges af lærerne til mødetid på skolen i uge 26 til afrunding og færdiggørelse af det fælles arbejde med årsplaner. Pædagoger deltager i aktiviteterne i udviklingstiden, når det er relevant. Elevsamtaler Elevsamtaler til understøttelse af arbejdet med læringsmål foregår i undervisningen hen over året. Klasseteamet kan henvende sig for undervisningstillæg svarende til en halv time pr. elev til elevsamtaler, hvis elevsamtalerne ikke kan klares i undervisningstiden. Klasseteamet meddeler skolelederen, hvor mange undervisningstillæg, de hver især skal have. Børnehaveklasselederen har de nødvendige elevsamtaler, når der er to voksne på klassen, hvis det er muligt. Hvis ikke, kan børnehaveklasselederen også henvende sig for undervisningstillæg svarende til en halv time pr. elev til elevsamtaler Opgavefordelingsplan Hver lærer får en opgavefordelingsplan. Skoleleder og lærer gennemgår sammen opgavefordelingsplanen. Det skal være sikret, at den enkelte forstår sin opgave og har mulighed for at gøre indsigelser. Opgaveplanen kan ændres, hvis der opstår større forandringer i opgavernes art eller belastning i løbet af året. Opgavefordelingsplanerne for alle ansatte lægges i en samlemappe på LærerIntra. Kun lærerne har adgang til denne mappe. Beskrivelserne af opgaver i denne folder er en del af den enkeltes opgavefordelingsplan. Vikararbejde. En lærer kan tildeles et antal vikartimer i opgaveplanen. For lærere, der ikke har vikararbejde i opgavefordelingsplanen, optælles vikararbejdet og aflønnes eller afspadseres. Det kan kun afspadseres, hvis en lærer ønsker fri til en privat begivenhed og ønsket er foreneligt med skolens planer. Tilsyn med fagsamlinger. Tilsyn føres efter de udarbejdede tilsynsbeskrivelser se sidst i denne samlede beskrivelse. Et tilsyn omfatter ikke den daglige oprydning i faglokaler og samlinger. Den daglige oprydning foretages umiddelbart efter undervisningen af den lærer, der har anvendt lokalet eller samlingen. Fagudvalgene står for oprydning i faglokaler og samlinger, En gang om året er der fælles oprydning for de, der bruger faglokalet. Den tilsynsførende indkalder. Pædagoger kan også pålægges tilsynsopgaver. 4

5 Tilsyn i pauser. Lærere og pædagoger fører på skift tilsyn i elevernes fælles pauser. Der er normalt to tilsynsførende i udeområdet, hvor den ene kan være tilsynsførende for en enkelt elev. Skolelederen lægger en plan for fordelingen at tilsyn i de to fælles pauser. Spisepause deles mellem de voksne, der er til stede i klassen op til spisepausen. De voksne, der har ansvar for undervisningsaktiviteten mellem og fører et passende tilsyn i de 10-minutter bevægelsespause, der er lagt i det tidsrum. Har en lærer undervisning far til er der ikke indlagt en pause. Lærere der har undervisning om morgenen deltager i morgensang. MED-møder. Medudvalgsarbejde udføres på skolen. Den afsatte tid 16 timer - lægges som møder i kalenderen med tilhørende tid til forberedelse. Er der til enkelte af de afsatte møder ingen punkter til dagsorden fra Med-udvalgsmedlemmer, andre kolleger eller fra Område- eller Hovedmedudvalget, bruger de ansatte tiden til andet arbejde på skolen med udgangspunkt i egen opgavefordelingsplan. TR og AMR Tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant placerer selv deres tilstedeværelsestid for funktionen i forlængelse af den almindelige tilstedeværelse. Forældresamarbejdet Forældresamarbejdet følger skolens principper og politikker. Forældre kan ikke møde uanmeldt op på skolen og forvente at komme til at tale med en lærer selv om vedkommende er på arbejde endnu. Forældre skal lave aftale før samtale om andet end småting med en lærer. Lærernes arbejdsdag skal i det daglige være så forudsigelig m.h.t til disponering af tid til planlægning af undervisning og samarbejde som muligt. Lærerne melder fra årets start ud til forældrene, hvornår det er bedst at forældre kontakter dem. Børnenes skoledag Alle børn møder klokken Børnene i 0. til 3 klasse har en skoledag på timer Børnene fra 4. til 6. klasse har en skoledag på timer. Særlige dage med mindre undervisning for eleverne. Undervisning Juleafslutning Sidste skoledag Tilstedeværelse slutter for lærerne samme tid. Timerne kompenseres for eleverne ved skolefest. SFO åbner når undervisningen slutter Lejrskole Børn, der er på lejrskole i løbet af skoleåret, har knap en time mindre skoletid årets øvrige uger. 5

6 Lærere, der er på lejrskole i løbet af skoleåret, får trukket fra i tilstedeværelsestiden, hvis ikke andet aftales. Lærer, der er på lejrskole, skal tælles for 70 undervisningstimer lagt netop i denne uge. Lærerne får udbetalt undervisningstillæg for den undervisning, der overstiger de 750 timer. Lærer vil kunne forvente ca. samme undervisningsmængde, som hvis de ikke skulle på lejrskole. Det betyder for de fleste, at det giver en del undervisningstillæg. Skoledagen er sammensat af: Formiddag: Fælles morgensang kl To moduler á 90 minutter med faglig undervisning om formiddagen. To fælles pauser, hvor alle børn er ude at bevæge sig. (Legepatrulje) 15 minutters spisepause. Eftermiddag: Faglig undervisning Understøttende undervisning Træning 10 minutters pause til bevægelse pausen placeres passende for den opgave, der løses.. Skemaet er lagt, så det ligner det, børnene plejer at få. Det betyder, at forældre ved hvilke lærere, der har ansvar for hvilke fag og at lærerne ved, hvornår de som udgangspunkt arbejder med børnene. Lærerne, der har det faglige ansvar, er skemalagt så det kan lade sig gøre hver uge at have en naturfaglig formiddag samt en dansk/ humanistisk formiddag på tværs af klassetrin. Det er planen, at klasse, klasse og klasse kan have fælles projekter på fagdage. Det er tilladt ethvert lærerteam at lave fagligheden anderledes end skemaet siger og bytte undervisningstidspunkter med hinanden, når det fremmer det mål, de har sat sig. Alle lærere har på forskelligvis bevægelse inde i den fagdelte undervisning. Om træningstid på skolen Træningstid Træning, skal bruges til at træne, øve, fordybe sig og læse lektier. I skoleår er træningstimerne frivillige og skal som følge ligge sidst i skemaet. Fra skoleåret er træningstiden ikke frivillig mere. I træningstiden er en lærer eller en pædagog til stede til at hjælpe børnene. Skolen ønsker og forventer, at de fleste børn deltager i træningen. Derfor skal forældre vælge deres børn fra, hvis de ikke ønsker, at deres barn skal deltage. Framelding gøres under ARRANGEMENTER på ForældreIntra. Er et barn ikke frameldt, deltager barnet i den tid, der er afsat til træning, nøjagtig som i alle andre skoleaktiviteter. Hvordan gøres opgaven overkommelig for de tilstedeværende voksne og relevant for det enkelte barn? Alle lærere skriver lektier på ugesedlen. Klasselærerne sørger for at alle har ekstraopgavemappe/evt. træningsopgaver på computer. 6

7 Alle har en frilæsningsbog. Man kan også fordybe sig i en praktisk opgave. Skoleledelse Det er skolelederen, der planlægger for skolen og udfører personaleledelsen på skolen. Det er fritidslederen, der planlægger for fritidsdelen og udfører personaleledelsen i fritidsdelen. Skoleleder og fritidsleder arbejder tæt sammen om det fælles personales arbejde og trivsel. Skoleleder og fritidsleder danner et ledelsesteam. Stedfortræder for skoleleder kan indgå i teamet, når det er formålstjenligt. Der afsættes tid til det. Ledelsesteamet samarbejder om implementering af arbejdet med læringsmål og deltagelser i relevante teammøder og faseteammøder. Ledelsesteamet samarbejder om implementeringen af skolens værdier og arbejdet med børnenes trivsel og læring. Lærer og pædagog samarbejdet Der er pædagog/pædagoger tilknyttet alle klasser Alle pædagoger og lærere er primært tilknyttet en klasse, men kan alle have undervisning i andre klasser. Pædagogen, der møder ind til morgenåbning deltager som hovedregel efterfølgende i undervisningen den dag. Klasselærere Hver klasse har 2 klasselærere, som samarbejder med hinanden og klassepædagogen om opgaven med læringsmål, elevernes trivsel og forældresamarbejdet efter skolens principper. Når teamet har forberedt sig sammen er det i orden at uddelegere opgaver til hinanden, så f.eks. kun en klasselærer deltager i K-møde eller netværksmøder om en elev. Det er i orden at dele eleverne i klassen, så hver elev har en bestemt i teamet som kontaktperson. Klasselærerne melder fra årets start ud til forældrene i egen klasse, hvornår det er bedst at forældre kontakter dem. Skolehjem samarbejde Forældremøder og skolehjemsamtaler lægges i kalenderen på LærerIntra og på ForældreIntra inden skoleårets start. Lærer og pædagogs samarbejdes form og indhold Klassepædagogen deltager i mindst et teammøde om måneden i indskolingen og derudover efter behov. Klassepædagogen deltager i den del af mødet, der har relevans for klassepædagogens arbejde i skole og fritid. Klassepædagogen deltager i relevante K-møder og netværksmøder. Klassepædagog har adgang til beslutningsreferater fra teammøder. 7

8 Klassepædagogen skal altid inddrages i planlægningen på en sådan måde, at pædagogens opgave er målsat og tydelig. Klassepædagogen skal deltage i fællesforberedelse efter behov/aftale. Arbejdsopgaver til lærers og pædagogs fælles planlægning af undervisning: - Vælg det fag/faglige område, der skal arbejdes med. - Vælg den eller de elever, der skal laves indlæringsmål for. - Drøft elevens/elevernes faglige standpunkt og elevens læringsparathed. - Nedskriv elevens/elevernes faglige læringsmål. - Aftal hvordan, I tænker jer at samarbejde om elevens/elevernes læring i forhold til læringsmålet. - Nedskriv kort, hvordan I tænker jer at arbejde. Pædagoger i undervisningen kan bl.a.: - tage hånd om de børn, som har det vanskeligt socialt og fagligt. - hjælpe - give generel støtte til ukoncentrerede elever. - udnytte egne kompetencer i forhold til lærer, klasse f.eks. ICDP, Friluftsliv m.m. - være ekstra hænder/ressourcer ved praktiske aktiviteter i undervisningen. - lave træning med elever i sociale, motorisk og fagligt færdigheder.. Alle voksne om en klasse noterer væsentlige observationer i klasselog. Alle voksne om en klasse orienterer hinanden om relevante forældrehenvendelser. Alle voksne sætter datoer for arrangementer i LærerIntras kalender. Alle deltager min. 2 aftener om i året pædagogiske fællesmøder. Pædagoger i den understøttende undervisning deltager i faseteammøder, hvor ideer/ indhold til den understøttende undervisning og lektielæsning planlægges. Faseteammødet sikrer også, at der arbejdes med og vises fælles holdning til: o hvad ordentlig behandling af hinanden er? o hvad ordentlig tiltalesprog er? o hvordan man passer på tingene? o hvordan man rydder op? Samarbejdet med forældrene: Det er et fællesansvar at samarbejde med forældrene om børnenes læring og trivsel og lave fælles handleplaner. Det er et læreransvar at tage og have kontakten med forældrene om barnets faglige udvikling og trivsel i klassen, når undervisningsopgaven er lærerens ansvar. Det er et pædagogansvar at tage og have kontakten med forældrene i sammenhænge, der kun angår fritidsafdelingen. Klassepædagogen deltager i forældresamtaler på skolen mindst 1 gang om året, når det er relevant. Klassepædagogen deltager i forældremøder, når det er relevant. Når ordene BEHOV og RELEVANT er brugt, betyde det, at man taler om det i samarbejdet. Uenighed afgøres i lederteamet. Personalemøder Almindelig orientering gives til alle via. et fælles ugentligt nyhedsbrev i NYHEDS-samlemappe på LærerIntra. Hver nyhedsbringer skriver selv i nyhedsbrevet. I samme samlemappe skrives ønsker til dagsordenspunkter til fællesmøder for alle ansatte. 8

9 Alle møder har som mål, at samarbejde om at udvikle vores indsats til gavn for børnenes læring og trivsel. Klasseteam/ Faseteam/ Fagteam/ LR/ PR/ lægges i skema eller kalender: Klasseteammødet Læringsmål beskriver ikke længere, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Nu skal indholdet af undervisningen tænkes som middel, ikke som mål i sig selv. Dermed skal læreren også i endnu højere grad kunne reflektere over, om metoderne er de rigtige. Det kræver uddannelse i undervisningskompetencer. Den internationale litteratur viser dog også, at læringsmål gør undervisningen mere transparent. Det bliver tydeligt for enhver, hvor man skal hen. Det er også en hjælp til teamsamarbejde, når målene er klare o.s.v. Eksemplarisk dagsorden til teammødet: Punkt Tid Emne 1. Hvem skriver beslutningsreferat, og hvem laver næste dagsorden? min. Godkend dagsorden 3. Godkend referat og følg op på aftaler fra sidst. 4. Praktiske aftaler. Hvilke, hvem, hvordan, hvornår? 5. Faglig evaluering og planlægning min. Elever/ systematisk gennemgang af 4 5 elevedel/ Relations cirklen/ Smttemo- andet? 7. Elever med aktuelle vanskeligheder. Evt. handleplan nedskrives. 8. Tjek årshjul og sæt i dagsorden til de næste møder. 9. Andet! Punkternes rækkefølge tilpasses pædagogen, når denne deltager, så der ikke spildes tid Faseteammødet: Faseteamet Tid. (Ca. 2 timer pr. måned) Vi har 3 faseteam: Fase 1: 0.,1. og 2. klasse DH, FS, ML, DR - TG,TK, HHT Fase 2: 3. og 4. klasse AK, TS, JM, HB - MP Fase 3: 5. og 6. klasse TS, GE, MV, ML, JM - JN 9

10 Faseteamet er forum for bl.a.: Fælles planlægning af tværfaglige forløb/fagdage m.m.. Den --understøttende undervisning temaer. Det sociale arbejde med eleverne, bl.a. hvordan man hjælper nogle minoritetselever med at finde andre ligesindede på tværs af klassetrin. Didaktisk sparring og udvikling af forskellige måder at lære på. T-videndeling. Didaktisk sparring og udvikling af måder at arbejde med læringsmål og evaluering. Orientering om, hvad de enkelte klasser laver i fagene lige nu/udveksling af gode uv.-forløb og materialer. Didaktisk inspiration Ideeforum til LR/PR. Faseteamdeltagerne løser på skift opgaven med referat. Dagsorden med konkret indhold til kommende møde skrives i referatet. Mødeleder udpeget for skoleåret. Fagteamet Ansvarlig for dagsorden og mødeledelse er tildelt til alle fag. Referatopgaven går på skift. Fagteamarbejdets omfang: Dansk- krist/ Mat. NT ( 1,5 2 timers varighed 3-4 gange om året) Sprog fagudvalg mødes mindst 2 gange og efter behov. Øvrige fag mødes mindst en gang om året Fagteamenes tid ligger i 7 timers puljen. Der planlægges yderligere fagteammøder, når læringsmålene for fagene kommer, hvis det er muligt. Fagteamene er pædagogisk forum for lærersamarbejdet om et fag. Lærersamarbejdet om et fag kan bl.a. bestå i: Aftaler om fagdage/ Ideer til fagdage. Didaktisk sparring om metoder/ læringsmål. Udveksling af ideer, videregivelse af viden og erfaring fra kurser, bøger, undervisning i faget. Materialer/ IT-programmer Fælles refleksion over ministeriet nye læringsmål i faget. Hvad fagteamet selv definerer. Udvikling af undervisningen i fagene og planlægning af indsatsområder. Opbygning, vedligeholdelse og fordeling af opgaver i forhold til materialesamlingen. Fagteamene står for oprydning i faglokaler og samlinger Forslag til nye indkøb. Ideeforum for LR/PR Lærermøde Vi sætter ca. 6-7 møder af 1 til 2 timer i kalenderen. Dagsordenen kan indeholde: Videndeling også videndeling IT /Orientering, som man ønsker fælles respons på/ Fagfordeling/ Featureuger / emnedage for hele skolen første struktur. 10

11 Regler og principper for eks. frikvarter/ bevægelsestid/ orden skolens kodex. Ønsker til skoleudvikling. Mødet planlægges af skolens leder. Pædagogisk personalemøde PP- for alle ansatte. (2 møder afsættes på forhånd) Dagsorden kan indeholde: Et læringsmæssigt fokus, som fx classroom management, didaktiske metoder, implementering af læringsmål i UUV, Mindfullness/ Neuropædagogik/ Hvordan arbejde bevidst med at bygge stillads, tankeskemaer/den didaktiske relationsmodel/ Fælles indsatsområder - sprog, opførsel, skolens kode/ Foredrag/input/ Struktur ens regler på hele institutionen/fælles orientering om særlige aftaler omkring børn. Mødet planlægges af skolens ledelse. Tilsyns og opgavebeskrivelser for lærere Tilsyn med fagsamlinger. Tilsyn føres efter de udarbejdede tilsynsbeskrivelser se sidst i denne samlede beskrivelse. Et tilsyn omfatter ikke den daglige oprydning i faglokaler og samlinger. Den daglige oprydning foretages umiddelbart efter undervisningen af den lærer, der har anvendt lokalet eller samlingen. Fagudvalgene står for oprydning i faglokaler og samlinger. En gang om året er der fælles oprydning for de, der bruger faglokalet. Den tilsynsførende indkalder. Pædagoger kan også pålægges tilsynsopgaver. Elevråd. Arbejdsbeskrivelse: Omfang ca. 8 møder på 45 min. om året planlægge møderne i samarbejde med rådets formand og næstformand. sikre (styre), at der bliver lavet og omdelt dagsorden og at møderne afholdes efter en forretningsorden. sikre (styre), at der bliver lavet et referat efter hvert møde, og at dette bliver omdelt. sikre (styre), at alle indkomne forslag behandles og at forslag/ønsker sendes videre igennem de rette kanaler. hjælpe eleverne med at forberede sig til deltagelse i skolebestyrelsesmøder. Koordinere legepatrulje. (Anne Mette tager opgaven med oplæring af legepatrulje) Referater opbevares i en mappe på kontoret og i Arkiv - Dokumenter på Lærerintra. Teaterkontakt. Arbejdsbeskrivelse: modtagelse og gennemsyn af løbende post. udvælgelse af relevante forestillinger. hænge plakater op. udformning af forældrebreve med tilbudte forestillinger til forskellige aldersgrupper. uddeling af programmer. foreløbig reservation af billetter. 11

12 Færdselslærer. Arbejdsbeskrivelse: færdselskontaktlærer. kontaktperson til Rådet for større Færdselssikkerhed. kontaktperson til politiet vedr. færdselsundervisning og trafiksikkerhedsmæssige eftersyn. tilsyn med materiel og materialer til færdselsundervisningen. rådgivning af kolleger om færdselsundervisning. Sløjd. Arbejdsbeskrivelse: Ny beskrivelse: Tilsyn med og vedligeholdelse af maskiner, værktøj og høvlbænke, herunder slibning af håndværktøj, efterspænding af høvlbænke, udskiftning af rundsavsklinge og høvljern efter behov. Større reparationer er ikke indeholdt i denne tilsynsopgave. Vurdere om de sikkerhedsmæssige forskrifter er opfyldt i henhold til Når Klokken Ringer 2012 og At-meddelelse nr og give besked til skolens leder, hvis der er mangler. Stille forslag til anskaffelse eller reparation af maskiner, værktøj og inventar til skolens leder. Tilsyn med udsugningsanlæg, herunder tømme spånspande i affaldssække og ryste filterpose efter behov. Datoer for tømning påføres skema i lokalet. Tjekke ledninger til håndbårne maskiner i ugen inden efterårsferien og i ugen inden påskeferien. Dato for el-tjek påføres dertil indrettet dokument på lærerintra. Opdatere og ajourføre samlingen af sikkerhedsdatablade og lokale arbejdspladsbrugsanvisninger i henhold til Når klokken ringer 2012 og At-vejledning nr. C Datablade og arbejdspladsbrugsanvisninger skal forefindes på papir i lokalet samt gerne i sløjdsamlemappen på lærerintra. Tilsynsførende støvsuger gulvet og rydder op i lokalet i ugen op til hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie, efterårsferie, juleferie og påskeferie. Billedkunst. Arbejdsbeskrivelse: tilsyn med og vedligeholdelse af samlingen. koordinere og planlægge brug af keramikovn. vejlede kolleger med hensyn til materialer. indkøb af materialer og lignende til vedligeholdelse og fornyelse af samlingen, jf. skolens interne indkøbsprocedure. koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nye materialer, håndbøger, apparater og lignende. Faglokalet skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Til efterårsferien og påskeferien tjekker den lærer, der har tilsyn med faget også ledninger til håndbårne maskiner. Skriv på lærerintra i dertil indrettet dokument dato for at du har udført opgaven. Idræt. Arbejdsbeskrivelse: 12

13 tilsyn med idrætsmateriel. tilsyn og vedligeholdelse af materiellet, herunder udførelse af småreparationer. forestå systematisering af opbevaringsmuligheder. sørge for, at samlingen opfylder de sikkerhedsmæssige forskrifter, og vejlede kolleger i materiellets rette brug. indkøb af materialer og lignende til vedligeholdelse og fornyelse af samlingen jf. skolens interne indkøbsprocedure. koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nyt materiel, apparater, håndbøger o. lign. Faglokalet skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Håndarbejde. Arbejdsbeskrivelse: tilsyn med håndarbejdsmateriel. tilsyn og vedligeholdelse af materiellet, herunder udføre småreparationer. forestå systematisering og opbevaringsmuligheder. vejledning af kolleger i materialets rette brug. indkøb af materialer og lignende til vedligeholdelse og fornyelse af samlingen jf. skolens interne indkøbsprocedure. koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nye materialer, maskiner, håndbøger og lignende. Faglokalet skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Til efterårsferien og påskeferien tjekker den lærer, der har tilsyn med faget også ledninger til håndbårne maskiner. Skriv på lærerintra i dertil indrettet dokument dato for at du har udført opgaven. Hjemkundskab. Arbejdsbeskrivelse: tilsyn med hjemkundskabslokale. tilsyn og vedligeholdelse af materiellet. forestå systematisering af opbevaringsmuligheder. Initiativtaget til oprydning og ekstra tilsyn i forbindelse med topbelastning af lokalet. vejledning af kolleger i forbindelse med brug af lokalet. indkøb af materialer/redskaber til vedligeholdelse og fornyelse af samlingen jf. skolens interne indkøbsprocedure. koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nyt materiel, apparatur, håndbøger og lignende. Faglokalet skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Til efterårsferien og påskeferien tjekker den lærer, der har tilsyn med faget også ledninger til håndbårne maskiner. Skriv på lærerintra i dertil indrettet dokument dato for at du har udført opgaven Musik. Arbejdsbeskrivelse: 13

14 tilsyn med musikmatariel tilsyn og vedligeholdelse af materiellet, herunder udføre småreparationer. forestå systematisering af opbevaringsmuligheder. vejledning af kolleger i materiellets rette brug. indkøb af materialer og lignende til vedligeholdelse og fornyelse af samlinger jf. skolens interne indkøbsprocedure. koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nye materialer, iinstrumenter, håndbøger og lignende. Faglokalet skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Til efterårsferien og påskeferien tjekker den lærer, der har tilsyn ed faget også ledninger til håndbårne maskiner. Skriv på lærerintra i dertil indrettet dokument dato for at du har udført opgaven Natur/Teknik. Vedligeholdelse af materialesamlingen, herunder småreparationer af udstyr. Opmærkning og katalogisering af materialesamlingens indhold, herunder såvel apparater, glasvarer og andet udstyr som kemikalier og lærebøger på depotet. Tilse at samlingens udstyr opfylder de sikkerhedsmæssige forskrifter i henhold til Når klokken ringer 2012 og At-meddelelse nr Fremsætte og koordinere forslag til indkøb af materialer og udstyr til vedligeholdelse og fornyelse af materialesamlingen jævnfør skolens naturteknik-strategi. Herefter indkøbe det besluttede. Tjekke ledninger til apparater og udstyr i ugen inden efterårsferien og i ugen inden påskeferien. Dato for el-tjek påføres dertil indrettet dokument på lærerintra. Opdatere og ajourføre samlingen af sikkerhedsdatablade og lokale arbejdspladsbrugsanvisninger i henhold til Når klokken ringer 2012 og At-vejledning nr. C Datablade og arbejdspladsbrugsanvisninger skal forefindes på papir i lokalet samt gerne i naturteknik-samlemappen på lærerintra. Tilsynsførende ansvar for, at der ryddes op i lokalet i ugen op til hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie, efterårsferie, juleferie og påskeferie. Denne oprydningsforpligtelse omfatter ikke inventar såsom borde, stole, skamler eller løse reoler. Vejlede i brug af samlingens apparater og materialer i begrænset omfang. Skolebod. Arbejdsbeskrivelse: Oplæring af bodhold. Følge op på arbejdet i boden. Skolens sekretær har alle kontakter omkring mælkeordningen. Skolens sekretær opretter et kontonummer til boden på skolens konto og holder bodens regnskab. Boden betaler selv for evt. levering af varer m.m.. Specialundervisningskoordinator. Indkøb af test og specialundervisningsmaterialer m.m.. Møder med konsulenter. Ca. 4 gange om året. Deltage i K-møder ca. 5-6 gange om året. Specialmøder: 4 gange om året. 14

15 Skolebibliotek/Læringscenter Gjern skole Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, 1 i lov nr af 26. december 2013 og lov nr af 26. december 2013 fastsættes: Formål 1. Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skole-dag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og under-støtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater. Stk. 2. Det pædagogiske læringscenter skal herunder medvirke til at 1) understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen, Det er vel i høj grad it-vejleder og læsevejleder 2) formidle kulturtilbud til børn og unge, Bibliotekar 3) sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen og It- og læsevejleder. + bibliotekar (mere specifikt) 4) understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. 4 årlige møder Opgaver 2. Følgende opgaver varetages af det pædagogiske læringscenter: 1) Skabe overblik over og formidle tilgængelige læringsressourcer. It- og læsevejleder. + bibliotekar (mere specifikt) 2) På baggrund af Fælles Mål at understøtte det undervisende personales planlægning, gennem-førelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i navnlig: a) Aktuelle indsatsområder på skolen. b) Digitale medier. c) Pædagogisk praksis og læring. d) Samarbejdet med eksterne parter om læring, udvikling og trivsel. e) Nyeste viden om målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering. It- og læsevejleder. + bibliotekar (mere specifikt) Stk. 2. Inden for lovgivningens bestemmelser, kommunalbestyrelsens mål og rammer og skole-bestyrelsens principper træffer skolens leder beslutning om, i hvilket omfang følgende opgaver va-retages som en del af læringscentrets opgaver: 1) Understøtte organisering og tilrettelæggelse af en længere og mere varieret skoledag. 2) Understøtte samarbejdet med idræts-, kultur- og foreningslivet. 3) Koordinere og samle dokumentation om læringsresultater og evaluering. Læsevejlederne på læsefronten. Ikrafttræden 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 174 af 13. marts 1995 om skolebiblioteker i folkeskolen ophæves Læringscentrets medarbejdere: Bibliotekar, IT-vejledning og læsevejledning. Læringscenter medarbejderne tilbyder inspiration og vejledning til årsplansarbejdet Læringscentret understøtter: 15

16 - understøtter at eleverne forholder sig kritisk til indsamlede informationer - understøtter at eleverne bliver i stand til at bruge mange forskellige udtryksformer i forhold til formidling af deres viden - fremmer elevernes læselyst og understøtter læseundervisningen - fremmer at eleverne bliver selvhjulpne - er et centralt omdrejningspunkt i formidlingen af kultur - er det digitale udgangspunkt på skolen. - fremmer og understøtter vidensdeling på skolen i samarbejde med fagteamene Handling Pædagogisk LæringsCenter er indrettet som et dynamisk lærested og hyggeligt værested, der til stadighed giver mulighed for udfordring og forundring. Et sted, der er med til at pirre elevernes nysgerrighed og lærelyst. Undervisningsmidler Det er et mål, at læringscentret stiller tidssvarende fysiske og virtuelle undervisningsmidler til rådighed for forberedelse, læring og undervisning. Læringscentret udvikling styres af skolebibliotekar i et samarbejde mellem IT-vejleder, læsevejleder og skoleleder. Læringscenterteamet mødes min. 4 gange om året, hvor arbejdet evalueres, udviklingsplanen redigeres og de næste tiltag fastlægges. På de samme møder evalueres skolens IT-strategi og læsestrategi/politik. Alle skal bidrage til dagsordenen. Næste år planlægges tre rådgivningseftermiddage inden for rammerne: læsning/it/litteracy (forstået udvidet, altså at optage indtryk/læring (læse, lære af Youtube-videoer, mm og formidle altså skrive, indspille videoer, fremlægge). Det skal have workshopkarakter, der skal lægge op til hands-on og inspiration både i form af oplæg og gruppens deltagere. Caferådgivningen holdes af hhv. Bibliotekar, it-vejleder og læsevejleder. Skolebibliotekarens administrative arbejde: Skoleårets start/ slutning: supplering, klargøring, udlevering og indsamling af taskebøger og klassesæt. Udarbejder årsplan/årskalender for biblioteket (Den er dynamisk og ændres. hvis bedre tiltag dukker op) Materialevalg til udvidelse af samlingen (indkøb, klargøring, registrering) Indberetning af statistik for biblioteket. Vedligehold (oprydning, reparation + kassation) Styrer biblioteksbudget. 16

17 Indretter og skaber så hyggeligt og brugbart et bibliotek som muligt i de givne rammer. Behandling og udvikling af udlånssystemet. CFU overordnet koordinator: o Fælles informationer o De involverede lærere pakker selv ud af kasser og tæller op og afleverer igen til nedpakning. o Hjælpe ved bestillinger, når der er brug for det nye ansatte skal lære det. Administrere lån til og fra andre eksterne lånere. Udskrive rykkere til elever og lærere en gang årligt. Skolebibliotekarens vejledende arbejde og Læsevejleders vejledende arbejde. Dele af arbejdet kan også være i IT-vejlederens regi. Læringsplan for biblioteks- og materialekundskab 0. klasse Mål at eleverne lærer at orientere sig i læringscentret indretning at eleverne lærer forskellige billed- og oplæsningsbøger at kende at eleverne bliver fortrolige med udlåns- og afleveringsprocedurer at eleverne lærer, hvordan man opfører sig på læringscentret at eleverne lærer at behandle materialerne og inventar korrekt Handlinger og vejledning Rundvisning på læringscentret, med fokus på billedbøger og deres opsætning (Læringscentret) Oplæsning af forskellige billed- og oplæsningsbøger (Læringscentret og læreren) Forklaring af diverse regler mht. at være på læringscentret, brug af faciliteterne samt lån og aflevering af bøger (Læringscentret og læreren) Møde med læsevejleder om resultaterne af sprogvurdering, samt plan for det videre arbejde. 1. klasse Mål at eleverne får gode læseoplevelser og begyndende læsevaner at eleverne får kendskab til genrerne: billedbøger, letlæsningsbøger og lette fagbøger at eleverne kender bøgernes overordnede placering at eleverne kan orientere sig i letlæsningsbøgerne og deres opstilling efter let-tal og derved finde bøger til selvlæsning, som svarer til deres læseniveau Handlinger og vejledning Introduktion til samt vejledning i lån af letlæsningsbøger (opsætning og sværhedsgrad) (Læringscentret samt læreren) Præsentation og oplæsning af et udvalg af bøger fra forskellige genrer samt samtaler om forfatter, titel, illustrator, indhold og illustrationer ( Evt. læsevejledervejledning i læsefor- 17

18 2. klasse Mål løb mht. de første læsestrategier som forforståelse, forlyd, lydering, de 120 ord eller lignende.) Repetition af udlåns- og afleveringsprocedurene samt opførsel på læringscentret (Læringscentret) at eleverne får gode læseoplevelser og læsevaner at eleverne kan kende forskel på skøn- og faglitteratur at eleverne med hjælp kan finde skøn- og faglitteratur til selvlæsning at eleverne kan orientere sig i fagbøger Handlinger og ansvarlig Vejledning i lån af letlæsningsbøger (Læringscentret og læreren) Oplæsning samt samtale om forskellige fag- og skønlitterære bøger og præsentation af de to hovedgenres genretræk (Læringscentret) Introduktion til faglitteratur og fagbøgernes placering (Læringscentret) Evt. vejledning i fagligt læseforløb. Evt. vejledning i læsestrategier som søgelæse Evt. vejledning i sprogforståelse og genrer. 3. klasse Mål at eleverne får gode læseoplevelser og læsevaner at eleverne kender til de overordnede opstillingskriterier for skøn- og faglitteratur at eleverne kan anvende de lærte bibliotekskundskaber (fra kl.) i praktisk sammenhæng Spotkursus i brug af elevwebben/bibliomatik (Læringscentret) Handlinger og vejledning Introduktion til børnebogsafdelingen herunder bøgernes opstilling og øvelser i dette (Læringscentret og læreren) Introduktion til de overordnede opstillingskriterier for skøn- og faglitteratur (Læringscentret) Det lille bibliotekskørekort Øvelser i de lærte bibliotekskundskaber (0.-3. kl.)(læringscentret) Evt. vejledning i arbejdet med tekstforståelse Evt. vejledning i forløb om takstanalyse 4. klasse Mål at eleverne kan anvende skolens interne søgesystem at eleverne bliver fortrolige med den grundlæggende opbygning af fagbøger 18

19 at eleverne lærer forskellige læseteknikker inden for faglitteratur at kende at eleverne udvider deres kendskab til børnelitteratur og bevarer læselysten Handlinger og ansvarlige Fagligt læsekursus (Læringscentret og læreren) Regelmæssige besøg på skolebiblioteket (Læreren) Iværksætter tiltag, der fremmer elevernes læselyst (Læringscenterteamet) Handlinger og vejledning 5. klasse Mål Spotkursus i brug af elevwebben/bibliomatik (Læringscentret) Regelmæssige besøg på skolebiblioteket (Læreren) Iværksætter tiltag, der fremmer elevernes læselyst (Læringscenterteamet) Evt. vejledning i arbejdet med tekstforståelse Evt. vejledning i fagligt læsekursus Evt. vejledning i forløb om takstanalyse Evt. vejledning i hvordan man arbejder med øget læsehastighed at eleverne lærer om opstillingskriterierne for faglitteratur (decimalklassesystemet) at eleverne udvider deres kundskaber i brug af skolens interne søgesystem at eleverne kender til opslagsværker og deres anvendelighed at eleverne bliver mere fortrolige med fagbogens opbygning samt læseteknikker at eleverne udvider deres kendskab til børnelitteratur og bevarer læselysten Handlinger og vejledning Indtroduktion til samt øvelser i decimalklassesystemet (Læringscentret og klassens lærere) Opfordring til selvhjulpenhed i forbindelse med intern materialesøgning i elevwebben/bibliomatik (Læringscentret og læreren) Undervisning i opslag forskellige fagrelaterede opslagsværker (Klassens lærere) Repetition af fagbogens opbygning samt teknikker til faglig læsning (Klassens lærere og evt. læringscentret) Regelmæssige besøg på skolebiblioteket (Klassens lærere) Evt vejledning i brug af varierede læseforståelsesstrategier, noteteknik, førlæsning og efterlæsning. Evt. vejledning i undervisning i forskellige læsestrategirer som skimme-, punkt- og nærlæse, samt hvornår man bruger hvilke strategier.(faglig læsning) Evt vejledning i vedligeholdelse af den gode læsekultur. 6. klasse Mål at eleverne kan anvende indlærte bibliotekskundskaber i forskellige fag samt tværfaglige sammenhænge at eleverne bliver mere fortrolige med opslagsværker samt fagbøger og deres anvendelighed 19

20 at eleverne udvider deres kendskab til børnelitteratur og bevarer læselysten at eleverne udvider deres kendskab til netbasserede søgemuligheder Handlinger og vejledning Gennem jævnligt brug af skolebiblioteket og dets materialer i både faglige og fritidsmæssige sammenhænge opøver eleverne deres bibliotekskunkskab (Klassens lærere og læringscentret) Kursus i netsøgning (Læringscentret) Evt vejledning i brug af varierede læseforståelsesstrategier, noteteknik, førlæsning og efterlæsning. Evt. vejledning i undervisning i forskellige læsestrategirer som skimme-, punkt- og nærlæse, samt hvornår man bruger hvilke strategier. (Faglig læsning) Evt vejledning i vedligeholdelse af den gode læsekultur. IT-tilsyn og vejledning. Tilsyn: Kontakt til IT-afdelingen ang. fejl på maskiner samt akuthjælp. Udføre mindre reparationer Tilsyn med AV/IT-depot (kameraer, video, TV, projektorer mv.). Kontakt til BH eller eksterne personer vedrørende reparation. Indkøb af udstyr og tilbehør samt almindelige oprydning/sortering. IT-vejledermøder med konsulenten incl. transport. Skolekom-ansvarlig Administrator af Skoleintra (KN og CO er også administartorer). Fagskabenes indhold skal være tilset og i orden inden hver større ferie. Ved større ferie forstås: Sommerferie/ efterårsferie/ jul/ vinterferie/ påske. Pædagogisk/teknisk vejledning af kollegaer. Efter aftale tilbydes vejledning af lærere med udgangspunkt i de faglige årsplaner eller kollegaernes specifikke spørgsmål. Tyge fastsætter tid, hvor man kan komme og blive klogere på udvalgte digitale værktøjer, når det er relevant. Videndeling af erfaringer med digitale værktøjer er en fælles opgave fx på Google Drev Nødvendig teknisk vedligeholdelse prioriteres først, og omfanget af vejledningsopgaver tilpasses derefter. Læsevejledning. Læsevejlederen deltager i kommunale læsevejledermøder. Læsevejledningen retter sig mod normalundervisningen og dennes tilrettelæggelse. Læsevejlederens arbejde retter sig mod vejledning i forhold til læsning i alle fag og ikke kun mod danskundervisningen som sådan. Se også læringscenter vejledning. 20

21 Opgaver for læsevejlederen: Læsevejlederen deltager i et årligt teammøde til og med 5. klasse. Læsevejlederen tilrettelægger mødet så teamet får diskuteret børnenes aktuelle læseudvikling, principper og metoder for læseundervisningen samt målfastsættelse og evaluering i forbindelse med læseundervisningen. Møderne holdes inden udgangen af september således at drøftelserne kan ligge til grund for arbejdet med læsning det kommende skoleår. Læsevejlederen skal på baggrund af gruppelæseprøverne (IL-basis, (tages kun i hele sit omfang med børn, hvis resultater er bekymrende), OS64, OS120, SL40, LÆS5 m.fl. gennemføre en årlig læsekonference for til og med 5. klasse. Dansklærerne tager prøverne. På konferencen gennemgås og drøftes hver enkelt elevs udvikling i læsning, ligesom læseundervisningen for hele klassen, grupper af elever og enkelte elever evalueres og planlægges. Læsevejlederen kan tilbyde Her-og-nu vejledning til alle lærere, både dansklærere og faglærere, når der er behov for det i den daglige arbejde med klassernes læsning og i forbindelse med pludseligt opståede behov. Forældremøde i 1. klasse Læsevejlederen deltager på første forældremøde 1. klasse og fortæller bl.a. forældrene om, hvordan de kan understøtte deres børns læseudvikling med aktiviteter hjemme. Læsevejlederen vejleder i den første læseundervisning i 1. klasse. En del af arbejdet er her at tage gruppeprøven samt at undersøge enkelte elever grundigere således, at alle elever på skolen hurtigst muligt kan få en passende læsestøtte. Desuden indgår læsevejlederen som ekstra støtte i den første læse-/skriveundervisning og dansklæreren kan sparre med læsevejlederen. Conni Overbye 21

22 Opgaver: Beskrivelse Hvem har opgaven i år Teaterkontakt AK Færdselskontakt AK Musiktilsyn TS og MV Hjemkundskab Beskrivelserne er i retningslinje for lærer DR og MP Idræt arbejdet i Retningslinjen er FS Billedkunst på lærerintra i samlemappen: Reformen HB Håndarbejde alle aftaler. Retningslinjen er også på MR NT hjemmesiden under PRAKTISK fra A til Å. JM Sløjd JM IT TS Spec. koordinator ML Læringscenter: Bibliotek Læsevejleder It-vejleder Andre opgaver: Skolebestyrelse Medudvalg Tillidsrep. Arbejdsmiljørep. Stedfortræder for skoleleder ved skoleleders længere fravær. Morgensang Ahl Hage kontakt Mediepatrulje Praktikvejleder Skolebod Elevråd Fælles idrætsplanlægning Modtager og uddeler post og tager til mødet på Sølystskolen, hvis vi skal have børn på en af sommerlejrene. AK GE TS FS, GE (Supp. TS) FS, TS FS (Supp. TS) TS GE MV (AK er afløser) DR TS GE JM og GE FS FS Fagteam og faseteam: Fagteam dansk/ kristendom Mødeleder og ansvarlig for dagsorden. GE Dansk Mødetidspunkter for store fagudvalg er i Fagteam Matematik/ NT kalenderen. Den der laver dagsorden, finder HB Mat. JM NT Fagteam Idræt også mødetidspunkter for de små ud- FS Fagteam engelsk valg. ML Fagteam musik I retningslinjerne stå, hvad møderne skal Fagteam historie indeholde og at referent opgaven går på HB Faseteam 1 ( skift. ML kl.) Faseteam 2 ( kl.) DH deltager i det omfang, det giver mening. Så tag hensyn, når I laver dagsorden. HB Faseteam 3 ( kl.) GE 22

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen.

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen. Skoles årsplan indeholder emner, tilbud og aktiviteter, som vi gerne vil præsentere i det kommende skoleår, og vi håber mange af jer vil være med og lade jer inspirere. Vi vil i år have særlig fokus på

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen.

Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen. Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen. Skoleleder - nogle af opgaverne Arbejdet ligger i skolen og på kanten af skolen (skabe netværk) Personaleansvarlig

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Intranet på Kongevejens Skole

Intranet på Kongevejens Skole Intranet på Kongevejens Skole På Kongevejen Skole ønsker vi at benytte SkoleIntra som et dynamisk redskab til information, kommunikation og dialog blandt elever, medarbejdere og forældre. Målsætningen

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Administrationsgrundlag

Administrationsgrundlag Administrationsgrundlag på baggrund af [Lov 409] om lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid Tønder Kommune 27.februar 2014 2 Administrationsgrundlag Lov 409 Indhold LOVGRUNDLAG... 3 ARBEJDSTID FOR

Læs mere

Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3

Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3 Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3 PJ Deltagere: Peter, Kim, Maj-Britt, Vibeke, Dorte, Sanne, Lene & Malene Ledelse: Klaus og

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 22. april 2015 Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Indledning Baggrunden Rammerne for lærernes arbejdstid skal understøtte målene og intentionerne i

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Rullenotat vedrørende fortolkninger i forbindelse med Arbejdstidsaftale 2008 (ajourført januar 2013)

Rullenotat vedrørende fortolkninger i forbindelse med Arbejdstidsaftale 2008 (ajourført januar 2013) Rullenotat vedrørende fortolkninger i forbindelse med Arbejdstidsaftale 2008 (ajourført januar 2013) Nedenfor er der opstillet en række spørgsmål, der er blevet rejst i forhold til Arbejdstidsaftale 2008,

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Årsplan for 9. klasse 2014-2015

Årsplan for 9. klasse 2014-2015 2014 Årsplan for 9. klasse 2014-2015 Uge Dato Aktivitet Første skoledag. Alle møder kl. 9.00. 33 Ma. 11. aug. Indskoling får fri kl. 11.30 og 4.-9. kl. får fri kl. 15. 34 Uge 34 Fr. 22. aug. Skolefotografering

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere