VVM for forskønnelse af 400 kv-højspændingsnettet ved Årslev Engsø. Indkaldelse af ideer og forslag November 2010

Transkript

1 VVM for forskønnelse af 400 kv-højspændingsnettet ved Årslev Engsø Indkaldelse af ideer og forslag November 2010

2 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVMredegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af den berørte kommune. I dette tilfælde er Miljøcenter Århus dog myndighed for projektet, da Miljøministeriets miljøcentre varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg, hvor godkendelseskompetencen i henhold til 20, stk. 2 i Lov om naturbeskyttelse er henlagt til miljøministeren, hvilket er fastlagt i 11, stk. 2 i VVM-bekendtgørelsen. Desuden er Miljøcenter Århus VVM-myndighed for det pågældende projekt ifølge VVMbekendtgørelsens 11, stk. 3, fordi bygherren er den statsejede virksomhed Energinet.dk. Miljøcenter Århus har vurderet, at en evt. forlægning af en 7 km lang strækning af det eksisterende højspændingsanlæg til en væsentlig ændret placering er at betragte som nyopførelse. Opførelse af stærkstrømsluftledninger på mere end 2 km længde bygget til spændinger over 100 kv er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 21. Miljøcenter Århus har derfor afgjort, at forskønnelsesprojektet er VVM-pligtigt i henhold til VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 1. Indkaldelse af ideer og forslag Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være forslag til alternative løsninger og ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt i VVM-redegørelsen. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Miljøcenter Århus Forsidefoto: Møller & Grønborg Øvrige foto: Møller & Grønborg og Søren Vitt Nielsen Udgivet november 2010 af Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon e-post post@aar.mim.dk Trykt hos Lasertryk.dk Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBN

3 VVM for forskønnelse af 400 kv-højspændingsnettet ved Årslev Engsø November 2010 Indkaldelse af ideer og forslag 3

4 Baggrund for projektet Miljøcenter Århus inviterer alle til at komme med ideer og forslag til planlægningen af forskønnelse af 400 kv-luftledningsforbindelsen ved Årslev Engsø. Miljøcenteret vil med dette ideoplæg informere om det planlagte arbejde. Idefasen er en del af det planlægningsarbejde, som Miljøcenter Århus skal udføre, inden projektet kan gennemføres. Seks områder skal forskønnes Årslev Engsø er sammen med fem andre mindre delstrækninger på 400 kv-nettet udpeget til et forskønnelsesprojekt. Baggrunden for at Energinet.dk forskønner højspændingsnettet seks steder er en politisk aftale om, hvilke principper der skal gælde for den fremtidige udbygning af det overordnede elnet i Danmark. Aftalen blev indgået i november 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Aftalen indebærer bl.a.: at store dele af landets højspændingsnet fremover bliver lagt som jordkabler. at udvalgte strækninger på det eksisterende 400 kv-net forskønnes. Det er By- og Landskabsstyrelsen, som sammen med Energinet.dk har udpeget de seks områder til forskønnelse, heriblandt Årslev Engsø. Valgene af områder til forskønnelse er truffet ud fra de nye principper for eltransmissionsnettet og er beskrevet i rapporten Forskønnelse af 400 kv-nettet. Valget er efterfølgende tiltrådt af de politiske partier bag aftalen om principperne for udbygningen af det overordnede elnet. De seks områder er valgt ud fra en vurdering af det samlede 400 kv-nets miljøpåvirkninger. Hvordan kan 400 kv-nettet forskønnes På baggrund af de nye retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet har Energinet. dk og By- og Landskabsstyrelsen i marts 2009 udarbejdet en rapport over mulige forskønnelsesprojekter: Forskønnelse af 400 kv-nettet. Udpegningen af projekter er sket i samarbejde med de statslige miljøcentre i hhv. Århus, Odense og Roskilde. Udvælgelsen af strækninger til forskønnelsesprojekter på det eksisterende 400 kv-luftledningsnet, har baggrund i en afvejning efter samme brede miljøbegreb som skal indgå i en VVM-redegørelse. Da forskønnelsen skal bidrage til en forbedret oplevelse af væsentlige natur- og/ eller landskabsværdier, er omfanget af menneskers færdsel og ophold i de udvalgte områder blevet tillagt stor betydning i udvælgelsesprocessen. Forskønnelse af højspændingsnettet kan grundlæggende ske på tre måder: Ved at lægge kabler i jorden over kortere strækninger ved byområder og naturområder af national betydning. Ved at udskifte eksisterende master til master i nyt design. Ved at ændre linjeføringen over kortere strækninger. Ved Årslev Engsø er der foreslået to løsningsmuligheder, dels en kabelstrækning øst for motorvej E45 og dels en luftledningsforbindelse vest for motorvej E45. Fugletårn ved Årslev Engsø 4

5 Strækninger som er udpeget til forskønnelse FAKTABOKS - om transmissionsnet og kabellægning Aggersundbroen Transmissionsnet defineres som elnet med spænding over 100 kv. I det danske højspændingssystem transporteres der el på spændingsniveauerne 132, 150, 220 og 400 kv samt jævnstrøm med spændingsniveauer op til 400 kv. Årslev Engsø Vejle Ådal Lillebælt - Gamborg Stenstrup - Kvistgård Roskilde Fjord Teknisk set er der gode muligheder for at lægge 132 og 150 kv ledninger i jorden. Som en del af de nye retningslinjer for eltransmission er det besluttet at alle nye 132 kv og 150 kv forbindelser skal etableres som kabler i jorden, og der er særskilt udarbejdet en kabelhandlingsplan for, hvornår og hvordan alle Danmarks eksisterende 132 og 150 kv luftledningsforbindelser skal graves ned. Dette vil ske løbende over en periode på 20 år i takt med, at luftledningerne står til udskiftning. 400 kv-luftledninger er langt sværere at erstatte med underjordiske kabler, da lange kabler kan gøre elsystemet ustabilt og dermed forringe forsyningssikkerheden, hvilket er uacceptabelt set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt. Det er således ikke på nuværende tidspunkt forsvarligt at foretage en fuldstændig kabellægning af 400 kv-nettet. I årene fremover udføres forsknings- og demonstrationsprojekter for at skabe en udvikling, som på sigt kan gøre det realistisk med en total kabellægning. FAKTABOKS - retningslinjer for 400 kv-nettet Samtlige partier i Folketinget, bortset fra Enhedslisten, besluttede i november 2008 nye retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet. I de nye retningslinjer står der om 400 kv-nettet: Sigtet i de nye retningslinjer er, at i takt med at udviklingen i forsyningssikkerhed, teknologi og samfundsøkonomi tilsiger det, skal alle nye 400 kv-forbindelser anlægges i jorden frem for som luftledningsforbindelser. Det er teknisk problematisk og økonomisk meget dyrt på nuværende tidspunkt at kabellægge på lange strækninger. Der er samtidig et aktuelt behov for at opgradere/udskifte følgende eksisterende luftledningsforbindelser: Kassø-Tjele. Opgradering af 400 kv-forbindelsen Vejen-Endrup. Ophængning af yderligere et 400 kv-system på eksisterende masterække Kassø-tysk grænse. Ombygning af eksisterende 400 kv-net. Der skal samtidig ske en forskønnelse af nettet. Forskønnelse kan være kabellægning over kortere strækninger ved byområder og naturområder af national interesse, udskiftning af master i nyt design, eller justering af tracé over kortere afstande. Energinet.dk har i 2009 fremlagt et oplæg til, hvordan forskønnelse kan foregå. Det er sket i samarbejde med miljøcentrene i Århus, Odense og Roskilde. 5

6 Hvorfor er Årslev Engsø udpeget til forskønnelse? Årslev Engsø er den vestligste del af det naturskønne og rekreative område Århus Ådal. Ådalen har forbindelse helt ind til hjertet af Århus by, hvor åen udmunder i Århusbugten. Sammen med skovene og bugten udgør ådalen byens mest karakteristiske landskabstræk. Årslev Engsø har tidligere været inddæmmet, men genopstod som lavvandet sø igennem et storstilet naturgenopretningsprojekt i De offentlige investeringer i området var store, men ligeledes de rekreative, landskabelige og miljømæssige gevinster. I dag binder rekreative stier hele området omkring Årslev Engsø, Brabrandsøen og Århus Å sammen med Århus, og giver således nær og nem adgang til naturen for århusianerne. En væsentlig baggrund for udvælgelsen af en strækning ved Årslev Engsø til et forskønnelsesprojekt er netop, at det eksisterende luftledningsanlæg påvirker oplevelsen af naturen og landskabet for de mange mennesker, som benytter området omkring Årslev Engsø og Brabrandsøen til rekreative formål og forskellige fritidsaktiviteter. Ved Årslev Engsø er der i dag en 400 kv-luftledningsforbindelse samt to 150 kv-luftledningsforbindelser. De tre systemer hænger på samme mast - en såkaldt Donaumast. Det eksisterende luftledningstracé går igennem Årslev Engsø, med en enkelt mast placeret direkte i vandet, hvilket tilføjer et stort og teknisk element til oplevelsen af naturen. At fjerne masterne i engsøområdet og ådalen vil forbedre naturoplevelsen for de mange rekreative brugere. Løber på stien Lystfisker ved Århus Å Årslev Engsø ses med Donaumasten i søen 6

7 Årslev Engsø med Århus i baggrunden FAKTABOKS - om Årslev Engsø Årslev Engsø og de tilhørende enge dækker et område på ca. 210 ha og ligger lige vest for Århus. Søen ligger sammen med Brabrand Sø i et tunneldalssystem og er dannet af vandet fra Århus Å og Lyngbygårds Å. Årslev Engsø-området har været dyrket langt tilbage i tiden. Engene langs Århus Å blev dog ofte oversvømmet i vinterhalvåret, og det kunne til tider være vanskeligt at få høsten i hus. Området blev derfor allerede i 1930 erne kunstigt afvandet, og siden blev dyrkningen af markerne år for år sværere, fordi jorden satte sig. Derfor blev det mere og mere aktuelt at give området tilbage til naturen, og da folketinget i 1998 vedtog Vandmiljøplan II, blev det muligt at etablere Årslev Engsø. Årslev Engsø blev genetableret i Formålet med etableringen var blandt andet at forbedre miljøforholdene i Århus Bugt og Brabrand Sø, og søen og de omkringliggende våde enge optager årligt ca. 80 ton kvælstof fra det vand, der passerer vådområderne på vej ud i Århusbugten. Genopretningen af Årslev Engsø har resulteret i en ca. 100 ha stor lavvandet sø. Rundt om søen er der 110 ha våde enge, der anvendes til ekstensiv græsning. Vandtilførslen til søen varierer meget, og i perioder bliver de græssede enge også oversvømmet. Ved at genskabe de naturlige vandstandsforhold i området er arealets værdi som levested for dyr og planter forbedret markant. Trods søens korte levetid er området allerede tilholdssted for mange fugle, og der vokser en række planter, der er specialister i at leve i fugtig eller våd jord. Årslev Engsø og Brabrand Sø med tilhørende rørskove og enge udgør et naturområde, der vurderes at have europæisk værdi. Området er derfor udlagt som EU-habitatområde, hvor man skal arbejde for at sikre eller genoprette de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Derudover er området udpeget som et værdifuldt landskab, og størstedelen af området er omfattet af en fredning. Den bynære placering betyder, at området sammen med Brabrand Sø har stor rekreativ værdi for befolkningen i Århus og omegn. Rundt om Årslev Engsø er der etableret stier, og der er opsat fugletårne, hvorfra det er muligt at betragte det rige fugleliv. 7

8 Hvad går projektet ud på? I rapporten om forskønnelse af 400 kv-nettet er der beskrevet to muligheder for at forskønne de rekreative områder ved Årslev Engsø: Den eksisterende luftledningsforbindelse kabellægges øst for motorvej E45. Omlægning af den eksisterende luftledningsforbindelse til et forløb vest for motorvejen. Formålet med VVM-processen er netop at finde den endelige løsning. Derfor kortlægges miljøforhold i området; der foreslås linjeføring for luftledningsløsningen og linjeføring samt placering af kabelovergangsstationer for kabelløsningen, hvorefter fordele og ulemper ved de to løsningsforslag vurderes. Kortene på modstående side illustrerer, at en luftledningsforbindelse vest for E45 skal søges placeret inden for området markeret med sort på øverste kort. Et kabelsystem øst for E45 skal søges placeret i området markeret med blåt på nederste kort. Omlægning af 400 kv-luftledningsforbindelsen Den eksisterende 400 kv-luftledningsforbindelse krydser fra den vestlige side af motorvej E45 til den østlige side lige nord for Edslev, herfra passerer luftledningsanlægget hen over Årslev Engsø og krydser tilbage til den vestlige side af E45 lige nord for Lyngby. Strækningen øst for motorvejen mellem Edslev og Lyngby er ca. 7 km. Landskabspåvirkningen ved Årslev Engsø kan mindskes ved at omlægge luftledningstraceet mellem Edslev og Lyngby til området vest for E45. Det nye luftledningstracé vil blive ca. 7 km langt og kræve etablering af Donaumaster. Luftledningstraceet kan føres nær motorvejen gennem et landområde med spredt bebyggelse. Den nærmere linjeføring fastlægges i VVMprocessen med henblik på at reducere miljøpåvirkningerne mest muligt og påvirke færrest mulige boliger. Ved luftledningsløsningen fjernes de to nuværende krydsninger af motorvejen ved Edslev og Lyngby. Kabellægning Landskabspåvirkningen ved Årslev Engsø kan mindskes ved at kabellægge den strækning af luftledningsanlægget, som passerer hen over engsøen og ådalen. Kablet forventes at kunne føres langs den østlige side af E45. I løbet af VVM-processen vil strækningslængden, kablets linjeføring samt placeringen af kabelovergangsstationerne blive endeligt fastlagt. Som udgangspunkt er det en strækning på 3-5 km øst for motorvejen, der er aktuel. Kabelløsningen omfatter kun luftledningsforbindelsen øst for E45, hvorfor de to nuværende krydsninger af motorvejen ved Edslev og Lyngby ikke forsvinder, hvis der vælges en kabelløsning. Årslev Engsø ses med Donaumasten i søen ORG. PIX INDSÆTTES!! 8

9 Todderup Luftledningsløsning vest for E45 Lyngbygård Å Omlægning af luftledningsforbindelsen vil omfatte: True Labing Ændring af linjeføringen mellem Lyngby og Edslev, i alt 7 kilometer Lyngby E45 Hørslev Opsætning af nye Donaumaster Nedtagning af eksisterende Donaumaster Brabrand 15 Årslev Framlev Brabrand Sø Årslev Engsø Århus Å Harlev Gammel Harlev Tåstrup E45 Tåstrup Bæk Stavtrup Ormslev Stationsby Signaturforklaring Undersøgelsesområde for luftledningsløsningen vest for E45 Ormslev Eksisterende 400 kv luftledningsforbindelse Andre luftledningsforbindelser på spændingsniveauer < 400 kv 501 Kolt Todderup Kabelløsning øst for E45 Lyngbygård Å Kabellægning vil omfatte: True 3-5 km kabeltracé Labing Lyngby Nedtagning af eksisterende Donaumaster over en strækning på 3-5 km E45 Hørslev Kabelovergangsstation syd for Årslev Engsø Brabrand 15 Årslev Framlev Kabelovergangsstation nord for Årslev Engsø Brabrand Sø Årslev Engsø Århus Å Harlev Gammel Harlev Tåstrup Tåstrup Bæk E45 Stavtrup Ormslev Stationsby Ormslev Signaturforklaring Undersøgelsesområde for kabelløsningen øst for E45 Eksisterende 400 kv luftledningsforbindelse 501 Kolt Andre luftledningsforbindelser på spændingsniveauer < 400 kv 9

10 Luftledninger eller kabler? Valg af mastetype Den eksisterende mastetype er den danske Donaumast, som kan bære tre systemer. Ved en løsning hvor højspændingstracéet omlægges, vil mastetypen på den nye strækning også være Donaumasten. Strækningen for omlægning vil maksimalt være 7 km lang, og det vil være samme mastetype på både den blivende og den nye linjeføring, så det opleves som en samlet, harmonisk og ensartet linjeføring omkring den vestlige side af Århus. Hvad består et højspændingsanlæg af? En omlægning af det eksisterende luftledningstracé vil være en ny linjeføring på den vestlige side af motorvej E45. Linjeføringen vil bestå af 42 m høje Donaumaster. Donaumasterne er lavet af galvaniseret stål, og luftledningerne hænger på ca. 4 m lange isolatorkæder af hærdet glas. Afstanden fra ledningerne til jorden er mindst 8,3 m. Afstanden mellem to master kan være op til m ved maksimal mastehøjde. Dette udnyttes ved f.eks. krydsninger af Kabelovergangsstation - 2 vejs system vandløb, vådområder eller andre sårbare arealer og landskabselementer. Masten står på et fundament af beton armeret med jern og stål. Mastefundamenter fylder et areal på m². I gennemsnit placeres der 3 master pr. km ledningsanlæg. Dette giver et omtrentligt masteantal for en 7 km lang linjeføring på 21 master i alt. Den endelige placering af masterne kendes først ved detailprojekteringen. Luftledningstracéet vil bestå af bæremaster og knækmaster. Bæremasten er den almindelige mast, mens knækmaster er betegnelsen for den mastetype, der anvendes på steder hvor linjeføringen ændrer retning. Den minder i sin form og højde om de almindelige bæremaster, men har en synligt kraftigere konstruktion. Donaumast med 3 vejs system: et 400 kv system og to 150 kvsystemer 150 kv 400 kv 150 kv 400 kv 10

11 Løsning med kabellægning En løsning med kabellægning består dels af de nedgravede kabelsystemer og af to kabelovergangsstationer, som danner overgang mellem kabelsystemer og luftledningsforbindelser. Kabelsystemerne placeres under størst mulig hensyntagen til en række forhold, herunder geologi, kulturhistorie og arkæologi, landskab, flora og fauna, byudvikling samt private ejendomsforhold. I den indledende fase undersøges en 3-5 km lang strækning. Den endelige bredde af kabeltracèet vil være et ca. 35 meter bredt arbejdsbælte i forbindelse med nedgravningen af kabelsystemerne. Efter etablering af kabelsystemerne vil de berørte ejendomme blive pålagt et deklarationsareal, hvor arealanvendelsen begrænses. Begrænsningen omhandler bl.a. beplantning med dybe rødder, jordarbejder i nærheden af kabelanlægget samt sikring af fremtidig adgang til anlægget. På dyrkede arealer vil landskabet hurtigt retableres efter nedgravning af kabelsystemerne, mens det andre steder vil tage længere tid. I nogle landskaber kan der være varige spor, f.eks. ved gennembrydning af levende hegn eller passage af skovområder. Kabelovergangsstationernes placering i landskabet En kabelovergangsstation har et meget teknisk præget udtryk, hvorfor placeringen bør overvejes nøje for at nedtone den visuelle påvirkning af landskabet, nærliggende beboelser, naturområder mv. En kabelovergangsstation indeholder teknisk udstyr og anlæg på op til 25 meter i højden. FAKTABOKS - erstatninger for luftledninger og kabelsystemer Alternativt nærføringserstatning efter forhandling (vejledende typisk % af ejendommens aktuelle handelspris) Der er forskellige aftaler om erstatning afhængig af, om der er tale om kabelanlæg eller luftledningsforbindelser. Erstatningerne beregnes ud fra Landsaftalen El-anlæg på landbrugsjord. Aftalen er indgået mellem Landbrug og Fødevarer, Dansk Energi og Energinet. dk og reguleres årligt ud fra nettoprisindekset. 11m 50 % af boligens handelspris 0 m 80 m 280 m - erstatninger for luftledninger Den samlede erstatning kan sammensættes som nedenfor ud fra 2010-priser: 1. Grundbeløb: kr. uanset sagens omfang og størrelse. 2. Erstatning for placering af master: ca kr. pr. stk. 3. Deklarationserstatning for det bælte under ledningerne, som bliver pålagt en servitut: ca. 2,85 kr. pr. m². 4. Tilbud om overtagelse af bolig (ejendom), hvis afstanden fra nærmeste strømførende ledning til bolig (stuehus) er mindre end 80 m. Alternativt kan tilbydes en nærføringserstatning på procent af ejendommens aktuelle handelspris. Begge tilbud står åbne til et år efter, at luftledningen er sat i drift. Denne praksis er indført for at give ejeren det bedst mulige beslutningsgrundlag. 5. Tilbud om nærføringserstatning, hvis afstanden mellem boligen og den nærmeste strømførende ledning er mellem 80 m og 280 m. Erstatningen vil ligge fra 50 procent af boligens handelsværdi ved 80 m faldende til 0 ved 280 m. 6. For driftsbygninger ydes der også nærføringserstatning. Er afstanden mindre end 50 m, forhandles der et erstatningstilbud. Er afstanden mellem 50 og 100 m, ligger erstatningstilbuddet på mellem ca ,- kr. og ingen nærføringser - statning. 7. Efter anlægsarbejdet ydes der efter en konkret opmåling erstatning for afgrøder, midlertidige ulemper og strukturskader. 8. Erstatninger for beplantning (skov og hegn). - erstatninger for kabelsystemer Den samlede erstatning kan sammensættes som nedenfor ud fra 2010-priser: 1. Grundbeløb på 3.992,- kr. uanset sagens omfang og størrelse. 2. For hver meter kabelanlæg på ejendommen ydes der ca. 25 kr. i erstatning. 3. Deklarationserstatning for det bælte, som bliver pålagt en servitut over kabelsystemerne, bliver erstattet med ca. 2,85 kr. pr. m². Bredden af bæltet er afhængig af antallet af kabelsystemer. 4. Efter anlægsarbejdet ydes der efter en konkret opmåling erstatning for afgrøder, midlertidige ulemper og strukturskader. 5. Erstatninger for beplantning (skov og hegn). 11

12 VVM - redegørelse Som en del af forudsætningerne for at kunne gennemføre forskønnelsesprojektet ved Årslev Engsø skal der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, landskab, materielle goder, afledte samfundsøkonomiske forhold, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige udformning af projektet. I miljøvurderingen for forskønnel- sesprojektet ved Årslev Engsø vil vægten især blive lagt på anlæggets virkninger på landskabet, naturen, kulturhistoriske værdier samt for mennesker i form af visuelle gener, støj, elektriske og magnetiske felter, gener i anlægsfasen mv. Det vil også blive vurderet, hvordan det nye anlæg harmonerer med anden planlægning i området. Projektet vil desuden blive sammenlignet med forskellige alternativer, herunder et 0-alternativ, hvor det eksisterende anlæg fastholdes. De eksisterende miljøforhold vil blive beskrevet, og konsekvenser ved projektet både i anlægs-, drifts- og skrotningsfasen vil blive vurderet. Desuden vil der være forslag til afværgeforanstaltninger, der kan bringes i anvendelse for at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Det kan for eksempel ske ved at undlade at placere master i særligt følsomme naturområder samt ved en grundig tilrettelæggelse af anlægsarbejdet og forskellige midlertidige foranstaltninger i denne periode. Feltundersøgelser gennemføres i området for at vurdere eventuelle påvirkninger i forhold til blandt andet bebyggelser, landskab og naturområder. Sammen med VVM-redegørelsen skal der udarbejdes et kommuneplantillæg for Århus Kommune. Kommuneplantillægget skal ligeledes miljøvurderes. Vinterbillede ved Årslev Engsø ORG. PIX INDSÆTTES!! 12

13 FAKTABOKS - om støj Højspændingsanlæg, både luftledninger og kabelovergangsstationer på kabelanlæg, udsender akustisk støj under almindelig drift. Støjen fra højspændingsanlæg er kraftigst lige ved anlægget og aftager med afstanden til anlægget. Støjen fra et luftledningsanlæg er ikke konstant, men varierer med de meteorologiske forhold. Perioder med kraftig støj fra luftledninger og lav baggrundsstøj forekommer kun i begrænsede perioder af året (ved rimfrost eller meget tåget vejr). Ved kraftig regn vil støjen fra anlægget også være kraftig, men her er baggrundsstøjen endnu kraftigere, ligesom de fleste mennesker vil opholde sig indendørs. I tørt vejr vil støjen være meget lav og i praksis ikke hørbar. Ved kabelovergangsstationer, som er nødvendige mellem luftledninger og jordkabler, installeres reaktorer, der medvirker til at styre den elektriske spænding. En reaktor vil ligeledes kunne afgive en lavfrekvent brummende lyd. Jordkablerne i sig selv vil ikke udsende hørbar akustisk støj. Støjforhold, herunder støjkilder og afværgeforanstaltninger, vil blive behandlet uddybende i VVM-redegørelsen. FAKTABOKS - om magnetfelter og sundhed Der er magnetfelter både ved mange forskellige apparater, som bruges i hverdagen, og ved de mange forskellige elforsyningsanlæg, som findes i et moderne samfund. Også ved kabler, som ligger i jorden, er der magnetfelter. Midt over et kabel kan magnetfeltet være væsentligt større end under en tilsvarende luftledning, men feltet ved kablet aftager til gengæld noget hurtigere med afstanden end ved luftledninger. Gennem mere end 30 år er der såvel i udlandet som i Danmark forsket i en eventuel sammenhæng mellem magnetfelter og forskellige sygdomme, herunder forskellige kræftformer. De danske resultater stemmer godt overens med de internationale undersøgelser og indgår også i den sammenfattende redegørelse om emnet fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen) i 2007, Environmental Health Criteria. Resultaterne af den hidtidige forskning er, at der ikke kan dokumenteres nogen sundhedsskadelig virkning af magnetfelter i den størrelse, som offentligheden kan blive udsat for. Forskerne kan dog ikke afvise, at der kan være en sundhedsrisiko for børn, som bor meget tæt på højspændingsanlæg. Dette vil blive nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen. Fordi forskningen ikke kan påvise en årsagssammenhæng eller finde et sundhedsfagligt grundlag for at fastlægge en bestemt afstand fra højspændingsanlæg til bebyggelse, anbefaler Sundhedsstyrelsen et forsigtighedsprincip, som siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør placeres tæt på boliger og institutioner for børn, samt at nye boliger og institutioner for børn ikke bør placeres tæt på højspændingsanlæg. Tæt på kan ikke defineres nærmere, men skal bero på en konkret vurdering i de aktuelle projekter. Hverken WHO eller EU har anbefalet grænseværdier eller minimumsafstande mellem boliger og højspændingsanlæg. Det danske forsigtighedsprincip er i øvrigt næsten identisk med det, som anvendes i Norge og minder meget om det, som svenske myndigheder anbefaler. Ved planlægning af forskønnelsesprojektet ved Årslev Engsø følges Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip. I forvaltningen af forsigtighedsprincippet anvender Energinet.dk: Magnetfelter og højspændingsanlæg. Vejledning. Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Elbranchens Magnetfeltudvalg og KL (Kommunernes Landsforening). Om magnetfelter 2008 (Generel brochure fra elbranchens Magnetfeltudvalg) Om WHO s redegørelse, Environmental Health Criteria, 2007: Fact sheet no. 322 (original engelsk version) Faktablad nr. 322 (Energinet.dk s oversættelse til dansk) 13

14 Hvad er til debat? Miljøcenter Århus inviterer alle til at komme med ideer og forslag til planlægningen af forskønnelsesprojektet ved Årslev Engsø. Idefasen er en del af det planlægningsarbejde, som miljøcentret skal udføre forud for gennemførelse af projektet. Det er en fordel for alle parter, at flest mulige spørgsmål afklares så tidligt som muligt. Derfor opfordres alle til at komme med spørgsmål og bemærkninger i denne første offentlighedsfase. Et af formålene med idefasen er, at borgerne i området, der kan blive berørt af projektet, får mulighed for at stille spørgsmål og for at komme med forslag og ideer til emner, som ikke ligger fast på forhånd. Emner, der er afklaret Spørgsmål til debat Grundlaget for forskønnelsesprojektet er fastlagt i rapporten om forskønnelse af 400 kv-nettet fra marts Det betyder, at løsninger til forskønnelsesprojektet kun kan omfatte de strækninger, som er angivet i oplægget, og at løsningen skal findes inden for de økonomiske rammer, som er angivet i rapporten. Hvis luftledningsløsningen vælges, skal mastetypen på den nye strækning også være Donaumasten. Det er en begrænset strækning på ca. 7 km, som omlægges, og derfor vil der ikke være en forskønnelsesmæssig effekt ved at vælge en mastetype i et nyt design. Fordele og ulemper ved en luftledningsforbindelse vest for E45 Formålet er at finde den bedst mulige linjeføring for at tage hensyn til mennesker, bebyggelser, landskab, kulturarv og naturområder. Fordele og ulemper ved en kabellægning øst for E45 Kabelsystemerne er i al væsentlighed usynlige, når først de er etablerede, men kabelovergangsstationer skal søges placeret under hensyn til bebyggelser, landskab, kulturarv og naturområder, da disse er synlige. Særlige forhold Hvilke forhold skal miljøcentrene efter din opfattelse være opmærksom på i planlægningen? Hvilke særlige hensyn bør indgå i planlægningen, anlæg og drift med hensyn til landskabet, natur, dyr og planter? Er der særlige forhold omkring din ejendom eller virksomhed, som du mener, kan have betydning for fastlæggelse af den endelige linjeføring? Planlægningen begynder Energinet.dk anmelder planerne om forskønnelsesprojektet til Århus Kommune. Kommunen videresender anmeldelsen til Miljøcenter Århus, som er planmyndighed. Miljøcenter Århus vurderer, at der skal gennemføres VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet) for anlægsprojektet. Krav til miljøundersøgelser Miljøcenter Århus fastlægger, hvad VVM-redegørelsen skal indeholde bl.a. på baggrund af ideer og forslag, der er indkommet i idéfasen. 2. KVARTAL KVARTAL KVARTAL KVARTAL 2011 TIDSLINJE Første offentlighedsfase Miljøcenter Århus fremlægger et ideoplæg i offentlig høring i 6 uger og indkalder samtidig ideer og forslag fra borgere, interesse-organisationer, kommunen m.fl. Denne idéfase er en del af den lovpligtige VVM-procedure. Forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse Miljøcenter Århus udarbejder forslag til kommuneplan-tillæg ledsaget af en VVM-redegørelse. 14

15 Hvordan giver du din mening til kende? Bemærkninger og kommentarer, der ønskes behandlet i det videre arbejde, skal være skriftlige. Indsendte ideer og forslag kan blandt andet berøre forslag om miljøpåvirkninger, der særligt bør analyseres og belyses, alternative linjeføringer, lokal viden om særlige miljøforhold og hensyn til anden planlægning. Send bidrag med elektronisk eller almindelig post til: Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon e-post post@aar.mim.dk Anfør venligst emnet: VVM forskønnelsesprojekt Årslev Engsø, journalnummer AAR Bidrag skal være Miljøcenter Århus i hænde senest den 3. januar Den videre proces Miljøcenter Århus har vurderet, at projektet er VVM-pligtigt, hvilket betyder, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. By- og Landskabsstyrelsen har givet planlægningstilladelse til at igangsætte dette arbejde. Formålet med ideoplægget er at indkalde ideer og forslag fra borgere, kommunen, foreninger og organi- sationer mv. forud for arbejdet med VVM-redegørelse og kommuneplantillæg. De indkomne bemærkninger vil indgå i det videre arbejde med planlægningen. Det mere konkrete og gennembearbejdede materiale i form af en VVM-redegørelse og et kommuneplanforslag vil blive fremlagt for offentligheden i otte uger. Her bliver der igen mulighed for at sende bemærkninger og indsigelser til miljøcentret. Først derefter, og på baggrund af de indkomne bemærkninger, vil Miljøcenter Århus kunne vedtage de endelige planer. Anden offentlighedsfase Miljøcenter Århus offentliggør forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Hermed indledes anden offentlighedsfase, som strækker sig over 8 uger. Detailplanlægning Under forudsætning af, at Miljøcenter Århus udsteder VVM-tilladelse og kommuneplantillæg, begynder Energinet.dk detailplanlægningen af forskønnelsesprojektet. 4. KVARTAL KVARTAL KVARTAL 2012 Sammenfattende redegørelse Miljøcenter Århus behandler forslag og indsigelser fra anden offentlighedsfase og udarbejder på den baggrund en sammenfattende redegørelse. Kommuneplantillæg og VVM-tilladelse Den sammenfattende redegørelse sendes i høring i seks uger hos Århus Kommune. Herefter beslutter Miljøcenter Århus, om der skal udstedes endelig kommuneplantillæg samt VVM-tilladelse til projektet. I VVM-tilladelsen kan miljøcentret stille vilkår til Energinet.dk for etablering af anlægget. 15

16 Deltag i debatten Ideer, forslag og synspunkter skal være Miljøcenter Århus i hænde senest 3. januar Se adressen nedenfor. Husk Anfør venligst navn og adresse på brevet, og mærk brevet med VVM forskønnelsesprojekt Årslev Engsø, journalnummer AAR Yderligere information Læs mere om forskønnelsen af 400 kv nettet på - Gå ind under Anlæg og Projekter, Anlægsprojekter el. Miljøcenter Århus (planproces og godkendelsesprocedure) Leni Petersen lepet@aar.mim.dk tlf.: Energinet.dk Rikke Holm xrho@energinet.dk tlf.: Steen Rasmussen sra@energinet.dk tlf.: eller Yderligere eksemplarer af dette ideoplæg fås ved henvendelse til Energinet.dk, Birte Mikaelsen, bmi@energinet.dk, tlf.: Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf.: post@aar.mim.dk journalnr. AAR