Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger"

Transkript

1 Henning Bergenholtz* & Vibeke Vrang* 197 Ret og pligt. Om nye danske retskrivningsordbøger Den eneste monolingvale ordbog, som mange ordbogsbrugere overhovedet bruger i praksis, er en retskrivningsordbog. Sådan skriver Nerius (1990, 1298). Det er ikke korrekt. Retskrivningsordbøger findes der til mange sprog, men slet ikke til alle. Der findes fx ingen retskrivningsordbog til madagassisk, selv om der til dette sprog har foreligget ordbøger i 400 år. Til en lang række sprog findes der ganske vist retskrivningsordbøger, men de bruges ikke i udstrakt grad, de sælger heller ikke nær så godt som monolingvale ordbøger med hovedvægt på semantiske angivelser. Forklaringen herpå er meget enkel: De fleste ordbøger indeholder også ortografiske oplysninger i og med, at deres opslagsord er skrevet som ortografiske ord. Det er således slet ikke nødvendigt at have specielle retskrivningsordbøger. Så vidt vi kan se, findes der kun to sprogområder, hvor denne ordbogstype spiller den helt centrale rolle, som Nerius antager for alle sprog: Det er i Skandinavien for sprogene dansk, svensk og norsk og for det tyske sprogområde. Til disse sprog er retskrivningsordbøger sællerter, der kommer i mange og store oplag. Men også det gælder kun, hvis man nøjes med at stirre på betegnelsen retskrivningsordbog. Forskellige retskrivningsordbøger i forskellige lande kan have så forskellige angivelsestyper, at man ikke med rette kan tale om samme ordbogstype. Fx er den oprindeligt rigtige retskrivningsordbog i det tyske sprogområde i løbet af de sidste 50 år mere og mere kommet til at indeholde angivelser som i en normal monolingval ordbog, dvs. med semantiske angivelser, stilangivelser, udtaleangivelser osv. (sml. Bergenholtz 1991). Konkurrerende værker fra andre forlag i de tysktalende lande har fulgt denne udvikling. Her har de nordiske ordbøger i langt højere grad holdt sig til deres navn: at være et hjælpeværktøj i forbindelse med ortografiske problemer. Ligesom bl.a. russiske, polske, tjekkiske og franske retskrivningsordbøger indeholder danske retskrivningsordbøger traditionelt en udførlig beskrivelse af de ortografiske regler i * Henning Bergenholtz * Vibeke Vrang Center for Leksikografi Center for Leksikografi Handelshøjskolen i Århus Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4 Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Århus V DK-8210 Århus V

2 198 forteksten eller bagteksten (sml. Nerius 1990, 1299). Men hvis man ved retskrivning udelukkende forstår ortografi, kan man se, at også de nordiske, herunder de danske retskrivningsordbøger, ikke med rette kan betegnes som rene retskrivningsordbøger: Dels indeholder de ikke angivelser i lemmalisten til alle ortografiske problemer, fx ikke som den svenske halvofficielle retskrivningsordbog angivelser til orddeling, som i de tre danske retskrivningsordbøger kun behandles i omteksten i beskrivelsen af de ortografiske regler. Dels indeholder de angivelser, som ikke hører til ortografien, fx fleksionsangivelser. Nu kunne man sige, at de danske retskrivningsordbøger ikke kaldes ortografiske ordbøger, men netop ret-skrivnings-ord-bøger. Men hvis en ordbog virkelig ville være et godt værktøj, der skulle give hjælp i forbindelse med den rette skrivnings problemer, måtte den have langt flere angivelsestyper. Danske retskrivningsordbøger tager netop ikke højde for alle problemer i forbindelse med skrivning, dvs. i forbindelse med skriftlig tekstproduktion for modersmålsbrugere. Her ville oplysninger om bl.a. orddeling, semantiske angivelser, stilangivelser, kollokationsangivelser og orddannelsesangivelser være absolut påkrævede. Her findes det væsentligste dilemma for alle retskrivningsordbøger, som kan formuleres i form af et spørgsmål, som de fleste forfattere af retskrivningsordbøger ikke har haft som udgangspunkt: Hvilke angivelsestyper bør man inddrage i en ordbog, der skal kunne bruges af modersmålsbrugere i forbindelse med problemer ved skriftlig tekstproduktion? På dette punkt er den danske tradition ikke dårligere, end den er i andre lande og til andre sprog. Men på et punkt har vi i Danmark en anden situation: Der findes en lov, som fastlægger, at en bestemt statsinstitution har pligt til at udarbejde og udgive en retskrivningsordbog, som skal følges til punkt og prikke af det officielle Danmark. Den Danske Sproglov Det er således i Danmark ikke kun et rent akademisk diskussionsemne, hvad man kan og skal forstå ved retskrivning, idet vi med Lov nr. 332 af om dansk retskrivning og den dertil hørende bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. august 1997, har fået et lovmæssigt grundlag for dansk retskrivning. Det helt specielle ved denne sproglov er, at den eksplicit fastlægger, at den officielle retskrivning skal offentliggøres i en bestemt ordbog. Det er i sig selv højst usædvanligt, at en ordbog får lovmæssig status. Man kunne så sige, at alle oplysninger i denne bog må have officiel status og som sådan må gælde som retskrivningspåbud. En sådan interpretation kan minde om den bibelforståelse, som findes i visse kristne samfund. Hvis vi ser bort fra denne mulige, men noget usædvanlige interpretation af en ordbog som et helligt skrift, har vi ikke noget lovmæssigt grundlag for forståelse af termen retskrivning. Helt konkret nævnes der i lovens 2, stk. 2 stave- og tegnsætningsformer som eksempler for mulige

3 199 retskrivningsformer. Men hverken i loven eller i bekendtgørelsen nævnes eksplicit fleksion som en del af retskrivningen. Nu kan man sige, at en retskrivningsordbog uden fleksionsangivelser vil have en mindre brugsværdi. Et sådant argument har dog ikke bevist, at fleksion er en del af retskrivningsloven, ligesom brugen af synonymer sandsynligvis heller ikke er det. De grundlæggende principper for Dansk Sprognævns arbejde, som er fastlagt i ovennævnte bekendtgørelse, er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Traditionsprincippet indebærer, at der som hovedregel ikke må laves om på retskrivningen, heller ikke, når skrivemåden adskiller sig meget fra udtalen, sml. de, det og havde. Traditionsprincippet medfører derudover en mulighed for en fordanskning af fremmedord, så de svarer til dansk tradition, sml. metode, korrekt, krebinet (Hansen 2001a). Sprogbrugsprincippet vil i de fleste tilfælde helt svare til traditionsprincippet, men dette kan brydes, hvis et stort flertal af gode og sikre sprogbrugere i deres skriftsprog ikke mere følger traditionen, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 4. Man skal her lægge mærke til, at bekendtgørelsen tager udgangspunkt i den skriftlige sprogbrug, ikke i udtalen. Det er dog udtaleargumenter, som er ledetråden i de fleste af de ændringer, som er sket mellem anden og tredje udgave af RETSKRIVNINGSORDBOGEN (Hansen 2001a, Jervelund 2001a, 2001b og 2001c, Schack 2001a, 2001b). Vi har svært ved at se, at disse ændringer er dækket af loven. Eller sagt på en anden måde, Dansk Sprognævn er efter vores mening gået langt videre, end loven tillader. Det er ikke blot lovstridigt, men også uhensigtsmæssigt, da de mange ændringer i hurtig takt (fem år siden sidste udgave med mange ændringer) fører til en stor sprogbrugsusikkerhed. Hvis vi dog ikke medregner fleksionsangivelser som tilhørende den officielle del af RETSKRIVNINGSORDBOGEN, kan det måske siges, at Dansk Sprognævn helt og holdent har holdt sig til loven, idet de kun har foretaget ret få ændringer i selve ortografien. De fleste ændringer fra anden til tredje udgave (= RO 2 til RO 3 ) er af fleksionsmorfologisk art, som man muligvis slet ikke behøver at følge, da ordbogen kun mht. fleksion udgør den officielle rettesnor. Fleksion, bøjning eller andre synonyme udtryk nævnes nemlig ikke i loven: Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. ( 1, stk. 4) Man kunne, hvis man vælger at fortolke ordformer som valg af fleksionsmorfem, tale om forskellige ordformer ved fordobling eller ikkefordobling af konsonanter efter en kort vokal (sml. punktumer eller punktummer), men der er også gode argumenter for at antage allomorfi mellem -er og -mer for flertal, dvs. fleksionsmorfologiske regulariteter, som ikke nævnes i loven eller i bekendtgørelsen. Heller ikke Dansk Sprognævn ser ordformer som fleksionsmorfologisk

4 200 betingede varianter, men som rent ortografiske varianter, fx adhærence og adhærens, som Schack (2001a) giver som eksempler på ændrede ordformer. I alle tilfælde kan det vel næppe dreje sig om ortografi ved valg mellem fleksionsmorfologiske varianter, fx ikke ved fleksion af fnise ved valg mellem præteritum fniste, fnes og fnisede eller for sive ved valg mellem præteritum sev og sivede. Et officielt påbud eller forbud kan her ikke være dækket af loven. Retskrivningsordbøger udkommet i november 2001 I praksis kan man se, at de tre retskrivningsordbøger, som alle udkom for knap et år siden, også i forbindelse med fleksion næsten helt og holdent følger Dansk Sprognævns afgørelser. Hvis vi bliver ved ovennævnte eksempler, kan vi se, at både POLITIKENRO og GYLDENDALRO 2 følger Dansk Sprognævns RO 3 og tillader fleksionsvarianterne fniste, fnes og fnisede for fnise, men kun sivede og sivet og ikke sev og sevet for sive. Det kan man gøre, men det betyder også, at man forbyder eller tier om 9% af eksemplerne med præteritum og 33% ved perfektum participium af verbet sive: belæg eksempel sivede 502 En ubeskrivelig dejlig duftblanding af tørverøg og nylavet kaffe sivede ind fra køkkenet. sev 50 Obligationsmarkedet lagde torsdag ud på et højere niveau, men sev derefter dagen igennem, hjulpet af svage amerikanske nøgletal. sivet 150 Er det sivet ind? Godt. sevet 77 Vandet er formentlig sevet op fra undergrunden. Nu kan man sikkert diskutere, om de 50 belæg med sev og de 77 med sevet, som er fundet med søgemaskinen Google på de tilgængelige danske internetsider, også er eksempler på gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Det er jo kravet til Dansk Sprognævns arbejde, som ikke bare følges af RO 3, men også af POLITIKENRO og GYLDENDALRO 2. Vi kan ikke se nogen forskel i teksternes kvalitet i forbindelse med fleksionsvarianter af verbet sive. Vi kan desuden tilføje, at der også for sive ind findes et større antal belæg med de ikkeofficielle fleksionsformer sev og sevet. Principielt er der derfor ikke nogen større forskel i de tre ordbøgers fleksionsangivelser. Der findes enkelte undtagelser. Men det er, som påvist af Fahl/Farø/Heegård/Lorentzen (2002, 14-18), virkelig kun ganske få eksempler. Heraf kan vi ganske vist tilslutte os kritikken i den nævnte anmeldelse og som Fahl/Farø/Heegård/Lorentzen (2002, 15-18) konkludere følgende:

5 201 På den ene side følger POLITIKENRO og GYLDENDALRO 2 næsten slavisk RO 3. På den anden side kan man også se, at forfatterne til de to ordbøger ikke føler sig helt forpligtet over for RO 3. Resultatet er, siger de fire anmeldere, at de to ordbøger på dette punkt ender i en decideret vildledning af brugerne (2002, 17). Forfatterne af de to alternative retskrivningsordbøger kunne have valgt at arbejde meget klarere empirisk og udarbejde en eksplicit deskriptiv ordbog. Det har de ikke. De kunne også have valgt en proskriptiv ordbog, som ganske vist tager højde for den empiriske basis, men som ud fra en analyse af denne anbefaler en bestemt sprogbrug og også oplyser, om denne svarer til den officielle retskrivningsordbog, til RO 3. Sml. hertil den tilsvarende proskriptive artikel fra DEN DANSKE NETORDBOG: sive verbum <-r, -de, -t> NB! Dansk Sprognævn godtager ikke præteritum sev og perfektum participium sevet, skønt disse former jævnligt bruges, ikke mindst i talesprog. Fahl/Farø/Heegård/Lorentzen (2002, 7) spørger, om en af de tre danske retskrivningsordbøger kan anbefales. De vælger at undlade at anbefale en af dem. Men man kan alligevel mærke en vis præference for RO 3. Hvis de havde stillet samme spørgsmål i 1996 ved en sammenligning af RO 2 og GYLDENDALRO 1, ville vi ikke have tøvet med at svare: Køb og brug GYLDENDALRO 1 frem for RO 2. GYLDENDALRO 1 havde knap opslagsord mere end RO 2 og derudover fleksionsangivelser ved alle opslagsord. Her snød RO 2 sine brugere, idet disse ved komposita var nødsaget til at søge den evt. søgte fleksionsangivelse ved det opslagsord, som svarede til kompositummets sidste orddel. Dette førte så til besynderlige oplysninger, hvor den undrende bruger blev vildledt til også at bruge høfeber, lampefeber og rejsefeber i flertal. Det var dobbelt uheldigt: For det første fik brugeren ikke den ønskede oplysning ved første opslag, for det andet fik han en direkte forkert angivelse under simpleks-opslagsordet. Fem år senere har vi den situation, at der foreligger tre retskrivningsordbøger. GYLDEN- DALRO 2 adskiller sig stadig positivt fra RO 3 ved at have knap opslagsord mere, men ordbogen har ikke mere den fordel at være alene om at angive fleksionsangivelser ved alle substantiver. Denne fordel har heller ikke POLITIKENRO. Tværtimod har den snarere betydeligt færre opslagsord end RO 3, idet man ikke kan anse orddannelsesangivelser for at være opslagsord. Det eneste virkelige argument for POLITIKENRO er medtagelsen af ikkeautoriserede skrivemåder og fleksionsformer. Det er en fordel at kunne slå et ord som linie op, hvis man ikke ved, at denne form pludselig er blevet forbudt af Dansk Sprognævn. Det kan man i POLITIKENRO, men hverken i GYLDENDALRO 2 eller RO 3. Alt i alt vil vi derfor anbefale køb og brug af RO 3, her får man den rene vare. De to andre har ingen væsentlige angivelsestyper, som giver dem en klart større brugsværdi

6 202 i forbindelse med tekstproduktionsproblemer. Vi vil derfor i det følgende specielt tage højde for RO 3 og de ændringer, der er sket mellem RO 2 og RO 3. Nye opslagsord ind gamle ud Dansk Sprognævn har i Nyt fra Sprognævnet nr. 4 (2001) offentliggjort en række artikler om de ændringer, der er foretaget siden udgivelsen af RO 2 i Derudover findes der i RO 3 s bagtekst et særligt tillæg bestående af en liste med ændringer, som vedrører opslagsords staveform eller ordform. I forhold til den tidligere udgave er der iflg. forordet til denne nye udgave af den officielle, danske retskrivningsordbog den sjette i rækken siden 1872 foretaget ændringer og justeringer i ca ordartikler, hvilket især berører reduktion af antal dobbeltformer, og der er tilføjet ca nye opslagsord. I selve RO 3 finder man ingen angivelser af disse nye opslagsord, men i Nyt fra Sprognævnet sætter Jervelund (2001a) navn på 23 af dem, nemlig aktivferie, balsamico, chatte, digitalkamera, ecstasy, fødselsforberedelse, jobbank, kundepleje, mønsterbryder, nydansker, omsorgsdag, rollemodel, søgemaskine, tovholder, valentinsdag og webmaster og længere nede e-bog, e-brev, e-handel og e samt bappe, hulahopring og kick. At man her ikke nævner, at også opslagsordet -adresse er nyt i RO 3, forekommer en anelse mærkværdigt. Eftersom ordet er medtaget som opslagsord med to bindestreger, er det åbenbart ikke ligegyldigt, hvordan ordet skrives. Mange mennesker ville nok være i tvivl om skrivemåden, hvilket en søgning på Google også tydeligt viser. Her finder man følgende tal for forekomst på internettet ved varierende stavemåde: -adresse adresse adresse adresse Ved en møjsommelig ord-for-ord-sammenligning mellem de to ordbogsudgaver kan den interesserede bruger naturligvis selv finde frem til nøjagtigt hvilke nye ord, der er medtaget her finder man fx bycykel, dvd, grænseoverløber, håndholdt, lykkepille, masteruddannelse, mobiltelefoni, tohovedet, unionsborger, walkover, web, websted og økoturist men man ville gerne have haft hele listen med fra Sprognævnet. En af de største opgaver ved en opdatering af Retskrivningsordbogen er at finde frem til hvilke nye opslagsord, der skal med, og hvilke, der ikke skal med (Jervelund 2001a). Netop derfor er det yderst uheldigt, at interesserede brugere og også lingvister og leksikografer ikke får tilgang til denne liste med nye opslagsord. Arbejdet er dog udført i statsligt regi, og resultaterne burde gøres offentligt tilgængelige. At den interesserede bruger også kunne tænke sig at vide noget om den udvælgelsesproces, som ligger til grund

7 203 for ordbogens ca opslagsord, hører ikke hjemme i denne anmeldelse, men det skal dog nævnes, at vi finder det mærkeligt, at det stadig kun er Frederiksborg Amt og Storstrøms Amt, der synes at have gjort sig fortjent til optagelse i ordlisten, mens de øvrige 12 amter i Danmark stadig ikke er fundet ordbogsværdige. Andre usystematiske forhold er i uændret tilstand ført videre fra RO 2 til RO 3, bl.a. spørgsmålet om, hvorfor man har medtaget talordet toogtyve, men ikke toogtredive og toogfyrre. RO 3 har stadig også totifem, tretifem, firtifem, sekstifem, syvtifem, ottifem og nitifem som opslagsord, men ikke femtifem, derimod sjovt nok femtifire. Både RO 2 og RO 3 har opslagsordene enåring, toåring, treåring, fir(e)åring og seksåring. Men også i RO 3 er opslagsordet femåring glemt eller måske anset for at være irrelevant for hestesportsinteresserede. På lignende vis kan vi konstatere, at både RO 2 og RO 3 anfører opslagsordene nordud hhv. nordude, vestud hhv. vestude og østud hhv. østude, men ikke sydud og sydude. I det leksikografiske fagsprog taler man i sådanne tilfælde om et lemmahul. Der mangler her tilsyneladende noget metodearbejde i udvælgelsen fra Sprognævnets side. Svarende til lemmahul findes der fagbetegnelsen lemmalig. Her er der ikke tale om et manglende, men om et overflødigt opslagsord. Således er lemmaligene fra 1986-udgaven fyrrende, halvtredsende, tressende etc. videreført som konkurrerende varianter til fyrretyvende, halvtredsindstyvende, tresindstyvende etc., selvom de stadig ikke bruges og må siges at være temmelig overflødige kunstformer, som hurtigst muligt bør fjernes fra RETSKRIVNINGSORDBOGENs kommende udgaver. Hertil et par frekvensangivelser fra en søgning på internettet: fyrrende: 7 belæg, heraf er de fem stavefejl, idet der menes fyrrerne [sic], og de to sidste er Dansk Sprognævns egne sider halvtredsende: 4 belæg, hvoraf to igen er fra Dansk Sprognævns hjemmeside og de to sidste er ægte eksempler tressende, halvfjerdsende, firsende og halvfemsende giver et søgeresultat hver, dvs. kun på Dansk Sprognævns egne sider Resultaterne taler for sig selv. Det samme krav om offentlig tilgængelighed i den leksikografiske selektionsproces kan ikke stilles til seneste udgave af Gyldendals Retskrivningsordbog (GYLDENDALRO 2 ), som iflg. oplysningen i forordet har nye opslagsord tilføjet den gamle udgaves opslagsord. I en reklametekst er summen af disse to tal på vej til at vokse lige som fjerene, der blev til høns, idet ordbogen angiveligt indeholder flere end opslagsord. Her findes heller ingen liste over nye ord, men i en reklametekst for ordbogen, som var vedlagt et anmeldereksemplar, oplyses, at biotek, energisparepære, EU-Kommissionen, multimediedesigner, skodhold og spritny er blandt de nye ord. Ved en hurtig sammenligning af denne liste med RO 3 findes her kun opslagsordet spritny, som ironisk

8 204 nok virkeligt er spritnyt i denne udgave. Om det så burde have været lemmatiseret, kan diskuteres. RO 3 har måske valgt at betragte dette ord som et af de nye ord, der ikke skal med, da nogle af disse endnu ikke kan betragtes som hørende til det almindelige ordforråd (Jervelund 2001a). Vi kan konstatere, at ordet ved en søgning med Google har 858 forekomster på internettet. Ved en sammenligning med den tidligere udgave finder man i GYLDENDALRO 2 endvidere nyoptagede ord som citrongræs, dogmefilm, fedtsugning, kaffefløde, konkurrenceklausul, kompetenceudvikling, landsstyreformand, nikotintyggegummi og vingummibamse, hvor vi for nogles vedkommende tillader os at stille spørgsmålstegn ved betegnelsen ny, fx hverken fedtsugning eller kaffefløde. Nogle af de nye ord må også betegnes som modeord, der måske er optaget lidt for ukritisk i RETSKRIVNINGSORDBOGEN og hurtigt kan ryge ud af næste udgave, jf. her fx pillepas, skaterbukser og skodhold. I forordet til POLITIKENRO anføres, at ordbogen indeholder ord. Efter vore optællinger er denne angivelse enten et eksempel på grov ordbogskriminalitet eller i hvert fald misvisende, da den i virkeligheden kun omfatter ca opslagsord. Disse opslagsord er dog forbundet med en lang række orddannelsesangivelser, som muligvis er talt med som ord. Således ser man fx under opslagsordet kork orddannelserne korkbælte, korkeg og korkprop, som ikke står angivet som selvstændige opslagsord med grammatiske angivelser, kollokationsangivelser, semantiske angivelser osv. Som eksempler på medtagne opslagsord nævnes bl.a. i forordet flere nyere ord som branding, brobizz, bullet, burka, caffe latte, cookie, merchandise, roadpricing, roma, screensaver, spindoktor og tapas. Et tjek i RO 3 viser, at denne kun har medtaget cookie, merchandise og roma, men ikke nogle af de andre ord nævnt i forordet til POLITIKENRO, som derfor får et par pluspunkter. Tilsvarende minuspunkter redder RO 3 sig, særligt på grund af den manglende ajourføring af almindeligt brugte nye ord i dansk som fx burka og tapas. En ajourført udgave af en retskrivningsordbog skal ikke kun tilføje nye ord, men bør også fjerne de opslagsord, som ikke længere anses for tidssvarende. RO 3 oplyser intetsteds om fjernelsen af sådanne ord. I Hansen (2001b) erfarer man, at det drejer sig om 23 ord i alt, men der afsløres kun fire af dem: DDR, hijacker, sydyemenitisk og Vesttyskland. Selvfølgelig kunne den flittige ordbogsbruger selv gå på jagt efter de resterende 19 forsvundne ord, men det havde dog været lettere at finde disse oplysninger i en liste, en fuldstændig liste i omteksten til RO 3. Ved et hurtigt gennemsyn i ordbogen må man imidlertid konstatere, at der i RO 3 stadigvæk som i RO 2 er medtaget mange ganske mærkelige og gammeldags ord. Ordlisten bærer tydeligt præg af at være kommet i flere udgaver, hvor Sprognævnet tilsyneladende ikke har anset det for nødvendigt at luge ud i ordene mellem de enkelte udgaver. Eksempler som badkastning, hjerte-

9 205 spand, toilettepragt, trangfølge, uberoende, udarmning, uafværgelig, ubesørgelig, udenøs, udvisende, uhandelig, uklanderlig, ukær, undfaldenhed, urund, utrættet, varsko, vornedskab, vårlig, våbengny og ætervader er kun et lille udvalg af de substantiver og adjektiver, som efter vores mening ikke umiddelbart hører til den almindelige danskers ordforråd, og som burde have være fjernet forlængst i hvert fald, så længe RETSKRIVNINGSORDBOGEN kun omfatter ca. halvdelen af de opslagsord, som findes i den officielle tyske retskrivningsordbog, og lidt mere end halvdelen af de opslagsord, som svenskerne kan finde i deres halvofficielle retskrivningsordbog. Det lader med andre ord til, at ord har en høj overlevelsesprocent i RETSKRIVNINGSORDBOGEN. Også verber som uddunste, udkramme, udlude, udmagre, udskamme, udspare, udsvede, udtolke, udtrætte, umage og våre kunne stryges af ordbogen, uden at nogen ville savne dem. Her skal dog nævnes, at substantiverede former af disse verber som fx uddykning, udludning, udsanering og udposning forekommer i sproget (de har alle adskillige forekomster ved søgning med Google) og således har deres naturlige plads i en moderne retskrivningsordbog. Ændrede staveformer og ordformer Med den nye udgave af RETSKRIVNINGSORDBOGEN kommer også en komplet liste over staveformer og ordformer af opslagsord, som er ændret i forhold til den tidligere udgave. Listen er endvidere trykt sidst i Nyt fra Sprognævnet 2001/4. 2/3 af listens ændringer berører staveformer, hvor Sprognævnet har valgt at reducere antallet af hidtil tilladte dobbeltformer og kun tillade den ene form. Eksempler på disse såkaldte dobbeltformsstrygninger er bælge el. bælle (drikke) bælle, caraibisk el. caribisk caribisk, sporty el. sportig sporty og ærende el. ærinde ærinde. Af ændrede ordformer kan nævnes jogging el. jogning jogging, kokelev el. kokkeelev kokkeelev, snedækket el. snedækt snedækket og æggehoved el. æghoved æggehoved. Ved samme lejlighed har Sprognævnet også fjernet flere forældede og nu sjældent brugte ordformer fra RETSKRIVNINGSORDBOGEN, herunder bruse el. bruser bruser, nathimmel el. nattehimmel nattehimmel, pønse el. pønske pønse, shampoo el. shampo shampoo og øjehøjde el. øjenhøjde øjenhøjde samt en række fordanskede former som ikke er slået igennem, herunder den meget forvirrende og hidtil tilladte dobbelte dobbeltform cafe el. café el. kafe el. kafé, som reduceres til en enkelt dobbeltform cafe el. café, samt cafeteria el. kafeteria cafeteria, cognac el. konjak cognac, creme el. krem creme, paj el. pie pie og vermouth el. vermut vermouth. Der er dog også ændringer, som ikke kan forsvares ved at henvise til sprogbrugsprincippet, fx checke el. tjekke tjekke og check el. tjek (kontrol) tjek. Sml. hertil en søgning på tilgængelige internettekster:

10 206 et tjek 310 et check 509 tjekke checke I det store og hele må vi sige, at en række af disse ændringer i RO 3 er fordelagtige, da de svarer nogenlunde til sprogbrugsprincippet. Jf. således følgende eksempler med hyppighedsangivelser af forekomster ved internetsøgning med Google: kun RO 2 både RO 2+3 ærende 403 ærinde nathimmel 26 nattehimmel konjak 45 cognac krem 139 creme shampo 318 shampoo Her er præferencen for cognac tydelig i forhold til konjak. Der bruges dog også andre skrivemåder, herunder en, der bruges mere end den nu forbudte konjak. Ved en søgning på stavemåden kognak finder man ikke mindre end 69 forekomster, som også taler sit tydelige sprog om, at mange brugere er i tvivl, når de skal stave til denne drik, som oftest skrives cognac. Det havde derfor været en fordel for sådanne brugere at få en tilgang til den rigtige stavemåde i RO 3. Man burde overveje at medtage visse forkerte stavemåder som opslagsord med en henvisning til det rigtigt stavede opslagsord i kommende udgaver. Et sådant tiltag ville hjælpe brugeren og minimere risikoen for forvirring i sådanne tvivlstilfælde. Dette har POLITIKENRO gjort med opslagsord som ethylen, facisme, gocart, graphit, hiraki, konjak, krem, nicotin, rhododendron, spinner og udemærket, der er lemmatiseret med anmærkningen ikke autoriseret stavemåde for..., hvorefter følger en henvisning til det autoriserede opslagsord. Hvad vi er mindre begejstrede for, og hvad der ikke er i overensstemmelse med sprogbrugsprincippet, er Sprognævnets beslutning om ortografiske ændringer, som er indført på baggrund af systematiske overvejelser. Her har man øjensynligt valgt at tage større hensyn til et systematisk princip end til, hvor meget eller rettere hvor lidt de forskellige staveformer er udbredt i sprogbrugen. Således synes beslutningen om at gøre linje og kastanje med j til eneformer svarende til den gængse udtale på basis af overvejelser om fordeling af i og j i tryksvag stavelse efter konsonant (for linje og kastanje er vokalen i den foregående stavelse kort) og konkylie med i til eneform svarende til den gængse udtale (her er vokalen lang og har stød) i første omgang logisk og mere enkel for brugeren. Disse forenklinger svarer dog iflg. en søgning på internettet slet ikke til den praktiske sprogbrug og må derfor siges at være noget forhastede. Forenklingen er så meget desto mere vidtrækkende i sin konsekvens, da den også omfatter forskellige sammensætninger med linje som første- eller sidsteled (fx linjedommer og sidelinje) samt diverse afledninger (fx linjere og linjering) og derved får betydning for ca. 50 opslagsord i RETSKRIVNINGSORDBOGEN. Dansk Sprognævn

11 207 mener at kunne konstatere, at ordformen linje er stærkt på vej frem, og man hævder at have fundet støtte for disse ændringer i sprogbrugen i danske avisers elektroniske tekstarkiver på internettet (Schack 2001a). Vi tillader os at tvivle. Ved en søgning med Google på internettet fandt vi for linie forekomster (71,2%) mod de mere beskedne belæg (28,8%) for linje. Måske er denne andel på mere end 71% for den nu forbudte variant med i mindre end på et os ukendt sammenligningstidspunkt. Skrivemåden med j, linje, er således muligvis stærkt på vej frem lige nu. Men et forbud for brug af den klart dominerende variant kan under ingen omstændigheder forsvares med en henvisning til sprogbrugsprincippet. Sprognævnet kunne evt. have valgt den ene form som den foretrukne. Men tilsyneladende er den gyldne middelvej med at tillade enhver fjollet variant og forbyde gode og veltjente og stadig hyppigst brugte varianter ikke en mulighed, som Dansk Sprognævn har overvejet. Derudover har den diktatoriske holdning medført et alvorligt lemmahul, idet man nu ikke længere har linie, linieret osv. som opslagsord. Her er igen mere hjælp at hente i POLITIKENRO, som har medtaget disse staveformer med samme anmærkning som ovenfor nævnt og en henvisning til opslagsordet med den autoriserede stavemåde. Her henvises kun til autoriteten. I DEN DANSKE NET- ORDBOG har vi valgt at sætte spørgsmålstegn ved oraklets valg: linie NB! Dansk Sprognævn godtager ikke denne skrivemåde, selv om den er mere end dobbelt så hyppig som den tilladte form med j, dvs. linje. linje Ændringen fra sch sj i bolsje, gesjæft, gletsjer, rutsje og sjuft (samt diverse afledninger af og sammensætninger med disse ord), hvor der hidtil har været fuld valgfrihed i skrivemåden mellem ch og sj eller sch og sj, kan i nogen grad anses for at være et fremskridt for ordbogsbrugeren, der i tvivlstilfælde ikke får nogen hjælp, hvis han selv skal vælge frit mellem to varianter. Vi kunne altså give Sprognævnet ret i, at der er kun én vej ud af denne uorden, nemlig at gøre staveformen med sj obligatorisk i de ord, hvor forkert stavemåde og stavefejl er almindelige. Men i stedet for at forbyde en variant og fremprovokere endnu flere stavefejl havde en vægtning med en anbefaling af sj-former uden et forbud af sch-formerne været at foretrække. Et sådant forbud er derudover ikke i overensstemmelse med lovgivningen. Den væsentligste ændring i RO 3 er en tilpasning af stavningen til udtalen. I princippet synes vi, at en sådan ændring er forståelig og muligvis også praktisk. Vi har dog yderst svært ved at se, at en sådan ændring kan begrundes med henvisning til Sprognævnets forpligtelse til at følge Lov om dansk retskrivning, som ikke nævner udtale som begrundelse for ændringer, men kun i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprog-

12 208 brugeres skriftlige sprogbrug ( 1, stk. 4). Hvis hensyntagen til udtalen skulle følges konsekvent, ville vi få norske tilstande og ikke mere skrive og og station, men å og stasjon. Indførelsen af fråse som eneform i stedet for den hidtidige dobbeltform frådse el. fråse, kan vi heller ikke erklære os helt enige i. Sprognævnet har af pædagogiske hensyn ønsket at stryge det dumme d i frådse, da lydforbindelserne [å s] og [å:se] derved kan skrives ens i ordene bås, frås, gås, lås, mås, prås, vås, ås; båse, dåse, fråse, kråse, låse og våse. Men igen er det næsten retskrivningsdiktatur, når en gammel og god tradition fra den ene dag til den næste bliver forbudt og erstattet med noget nyt. Også her kunne RO 3 have anført dobbeltformer, dog med en anbefaling af skrivemåderne uden -d-. Desuden bliver påog forbuddet til ren chikane, idet den bruger, der ikke ved, at retskrivningen har ændret sig og af god gammel vane søger efter frådse, måske slet ikke finder det søgte ord. Her kunne en lemmatisering af ikkeautoriserede skrivemåder være til stor hjælp. Også det yderst mærkværdige kraft-varme-værk med to bindestreger i RO 3 til erstatning for det fuldstændigt uproblematiske kraftvarmeværk fra RO 2 fortjener en bemærkning. Hvorfor Sprognævnet har foretrukket formen med to bindestreger, må stå hen i det uvisse. Ved en søgning med Google ser man, at kraftvarmeværk uden bindestreger er hyppigst med belæg mod 90 for kraftvarme-værk, 2 for kraft-varmeværk og 6 for kraft-varme-værk. De svarer til resultaterne af en sproglig survey, som har givet følgende resultat: Det samme gælder cost-benefit-analyse, men mærkeligt nok ikke insideinformation, som stadig må staves uden bindestreger. Her er logikken svær at få øje på. Igen må vi spørge, hvad der får Sprognævnet til at foretage disse ændringer for nogle opslagsords vedkommende, men ikke for andres. Med hensyn til skriveformer er det i øvrigt prisværdigt, at RO 3 endelig har accepteret, at visse danske stednavne som fx Aabenraa, Aalborg og Grenaa nu må skrives med både å og aa, og at afledninger af disse (fx aabenraaer og aalborgenser) også er blevet lovlige. Her, i modsætning til alle andre steder med dobbeltformer, kunne det forsvares at undlade en anbefaling og bibeholde RO 3 s vægelsindede valgfrihed.

13 209 Endelig har Sprognævnet indført andre nye ortografiske dobbeltformer, hvor det nu er valgfrit, om man ønsker at skrive visse udtryk i et eller to ord. Der drejer sig her om ordformer, som længe har eksisteret i sprogbrugen ved siden af de officielle former (Schack 2001a), og som nu er indført parallelt med de tidligere former. Eksempler på disse er: adhærens adhærence el. adhærens epicentrum epicenter el. epicentrum scenario scenarie el. scenario stadium stadie el. stadium. Det er i princippet gode og nødvendige tilføjelser til RO 3. Disse tilføjelser burde nok allerede have været gjort til RO 2, da vi i alle tilfældene har ortografiske varianter, som er lige så hyppige eller hyppigere end den gamle variant, sml. hertil frekvensangivelserne fra en søgning med Google: adhærens 9 adhærence 23 epicentrum 30 epicenter 182 scenario scenarie stadium stadie Endnu bedre havde det været, hvis RO 3 ikke blot fortsatte sin praksis med ligeberettigede dobbeltformer, som RO 3 overlader til ordbogsbrugeren at vælge imellem. RO 3 kunne fx have anbefalet den ene, fx den hyppigste, og haft den anden som sideform svarende til praksis i svenske ordbøger. Endelig har Sprognævnet indført andre nye ortografiske dobbeltformer, hvor det nu er valgfrit, om man ønsker at skrive visse udtryk i et eller to ord: for resten (i øvrigt) for resten el. forresten om end om end el. omend selv samme selv samme el. selvsamme siden hen siden hen el. sidenhen Ved søgning med Google bekræftes det, at skrivemåden i et ord er almindelig i sprogbrugen, jf. her antallet af forekomster af næsten samme omfang hos de enkelte variantpar: for resten forresten om end omend selv samme selvsamme siden hen sidenhen Med samme ret kunne man imidlertid hævde, at også ordet i alt, som skal skrives i to ord, passende kunne tillades at skrives i et ord, når så mange alligevel gør det, hvilket sprogbrugen også tydeligt viser: ialt i alt

14 210 Fleksion Som del af de ovennævnte dobbeltformsstrygninger har Sprognævnet endvidere valgt med RO 3 at ophæve den tidligere valgfrihed mellem enkeltskrivning og dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformerne af en lang række ord. Således skal ord, der ender på -s og -m iflg i RO 3 nu bøjes med dobbelt konsonant. Det er altså ikke længere tilladt at skrive adonisen, atlaset, bonusen, globuser, modemet, punktumer og publikumet som i RO 2, men kun adonissen, atlasset, bonussen, globusser, modemmet, punktummer og publikummet. Andre eksempler på den obligatoriske dobbeltkonsonant er aluminiummet, ananassen, campussen, cirkusser, dinosaurussen, haremmet, iskiassen, kaosset, patossen, skepsissen og statussen. At det ikke er helt uproblematisk at behandle disse ord ens hvis man tager sprogbrugsprincippet alvorligt viser en søgning på internettet, som netop ikke giver noget entydigt resultat for de enkelte ord. Forekomsterne for adonisen 6 adonissen 98 atlaset 30 atlasset 129 publikumet 44 publikummet 566 viser klart, at sprogbrugen her synes at understøtte ændringen til tvungen konsonantfordobling, mens det for andre af ordene er mere problematisk at bruge sprogbrugsprincippet som argument. Således viser søgningen på følgende ord: kaoset 156 kaosset 22 modemet modemmet 541 patosen 9 patossen 0 skepsisen 144 skepsissen 33 statusen 162 statussen 9 endda meget tydeligt, at sprogbrugen er anderledes for disse, og at de fleste brugere her foretrækker stavemåden med enkeltkonsonant i bøjede former. Sprognævnet indrømmer dog, at sprogbrugerne givetvis skal vænne sig til nogle af bøjningerne (Jervelund 2001c), og at former som kaoset og statusen bruges mere end de nu obligatoriske eneformer. Denne trøst med en henvisning til at vænne sig til diktaturet og finde sig i en misagtelse af lovens krav om at tage udgangspunkt i foreliggende sprogbrug kan man som bruger desværre ikke stille noget op med. Det virker her som om, at Sprognævnet med vold og magt vil trække nogle ændringer ned over hovedet på de fleste sprogbrugere i systematikkens hellige navn, selv om sprogbrugen viser et resultat, som for mange ords vedkommende strider imod det, som Sprognævnet ønsker at gennemføre. Systematikken kunne man passende have brugt på en mere ensartet lemmaselektion, jf. de tidligere nævnte lemmahuller. Her skal også nævnes, at den nu obligatoriske form rekviemmet har en forekomst på 0 ved en søgning på internettet, mens det nu ikke tilladte rekviemet har en forekomst på 95.

15 211 En undtagelse fra de nye obligatoriske bøjningsformer med dobbeltkonsonant er ord som dumrian, festival, leksikon og stencil, der stadig skrives dumrianen, festivaler, leksikonet og stencilen, samt karneval og marskal, der nu har valgfrit dobbelt-l i bøjningsformer og kan skrives karnevalet og karnevallet, hhv. marskalen og marskallen. Sprognævnet giver ikke nogen forklaring på denne valgfrihed, som ved nærmere eftersyn forekommer mærkelig. Både fordi udtalen af festivalen og leksikonet tydeligt indikerer en dobbeltkonsonant, som imidlertid ikke er tilladt, og fordi vi ikke umiddelbart ser nogen forskel på bøjningsformen af festival og karneval. Udtalemæssigt ligner de to hinanden. De har tryk på første stavelse, og sidste stavelse har kort vokal uden stød. Logisk burde de to ord altså have samme bøjning og i det hele taget have været behandlet ens i fleksionsmæssig sammenhæng. Som det er nu, forvirrer de forskellige bøjningsformer brugerne. Måske har Dansk Sprognævn her skelnet til hyppigheder, idet der ved karneval er et flertal med dobbelt-l, ved festival med enkelt-l: karnevalet 248 karnevallet 936 festivalen festivallen 971 Der findes også hele 508 forekomster på internettet af den uautoriserede stavemåde leksikonnet, som følger udtalen, men som ikke er tilladt. Kun seks gange så mange forekomster på internettet har den autoriserede form leksikonet og deraf følgende bøjningsformer med en forekomst på 3.111, hvilket igen viser, at mange brugere pga. den måde, ordet udtales på, er i tvivl om stavemåden. Marskal burde i henhold til sprogbrugen også have haft obligatorisk konsonantfordobling i bøjningsformerne, jf. en internetsøgning, som giver 2 belæg for marskalen og 15 for marskallen. I øvrigt skrives ordet marskallat jo også med dobbelt-l (og ikke marskalat). En yderligere mærkværdighed i RO 3 er, at fleksionsformer af kartel har obligatorisk dobbelt-l, mens fleksionsformer af kuratel har valgfrit dobbelt-l. De to ord er meget sammenlignelige, da udtalen af sidste stavelse er ens, og bøjningsformen derfor burde være tilsvarende ens. En undtagelse fra reglen om obligatorisk dobbeltkonsonant er tandem, der stadig har valgfrihed mellem tandemmer og tandemer i flertal, da det både kan udtales med tryk på første og anden stavelse. Vi tvivler nu på, at mange i dag ville finde på at udtale ordet med tryk på anden stavelse. Omvendt må ordet muslim nu ikke længere bøjes muslimmer, men kun muslimer, da det i dag udtales fortrinsvis med tryk på anden stavelse. Denne ændring er helt i overensstemmelse med sprogbrugsprincippet, sml. hertil en søgning på internettet: muslimer muslimmer 20 Mere problematisk er den nu obligatoriske dobbeltkonsonant ved ordene bud, led, mad, skred, skrud og spyd, herunder diverse afledninger som fx afbud, forbud, postbud, tilbud, udbud, hofteled, håndled, ostemad, jordskred og

16 212 drejespyd. Den tidligere valgfrihed var bundet til udtalen, der i bøjningsformer før var almindelig både med kort og lang vokal. Pga. sprogudviklingen og den ændrede udtale af disse former væk fra udtalen med lang vokal over til næsten udelukkende kort vokal i bøjningsformer, fx buddet, leddet, madden (et stykke mad), har Sprognævnet valgt at indføre dobbeltkonsonant som obligatorisk form. Ved en søgning på internettet ser man følgende fordeling af forekomster: budet + budene buddet + buddene Jervelund (2001c) mener, at fordelingen af buddet/budet er fifty-fifty, mens vore undersøgelser viser noget andet. Mht. postbud og diverse bøjningsformer af dette har postbud med enkelt-d en forekomst på 1.543, mens postbud med dobbelt-d har en forekomst på kun 86. Her mener Sprognævnet, at man må vænne [...] sig til postbuddet og stille sig tilfreds med at denne skrivemåde stemmer overens med de fleste sprogbrugeres udtale. Også dette udsagn er et postulat, som ikke er underbygget af kendte videnskabelige undersøgelser. Den slags udsagn går derfor under betegnelsen immuniseringsstrategi. Tilsvarende tal for andre ord med -bud giver tilsvarende en tydelig præference for formen med enkelt-d: forbudet forbuddet ombudet 553 ombuddet 9 påbudet påbuddet 621 udbudet udbuddet mens der i andre tilfælde ikke er så store forskelle i fordelingen: afbudet 130 afbuddet 111 opbudet 16 opbuddet 16 tilbudet tilbuddet Men en sådan fifty-fifty-fordeling er undtagelsen, ikke reglen, sml. hertil variantpar med præference for dobbelt-d: hofteledet 26 hofteleddet 363 håndledet 455 håndleddet 934 spydet 444 spyddet 257 Der er således en del argumenter, der taler for Dansk Sprognævns præference for brug af dobbeltkonsonanter ved bøjning af visse substantiver. Der er dog intet, der taler for at forbyde enkeltkonsonanterne. Dansk Sprognævn kunne med fordel have valgt at anbefale den ene variant uden at forbyde den anden. På tilsvarende vis kan konstateres, at der fra RO 2 til RO 3 er sket enkelte ændringer i valg er flertalsformer. Om disse ændringer, særligt om mangelen på samme, skriver Bergenholtz/Bøgelund (2002). Vi vil derfor henvise til denne artikel og her citere fra en af de foretagne sammenligninger mellem en internetsøgning og RO 2+3 s angivelser. Forskellen mellem internetundersøgelsen på

17 213 den ene side og angivelser i RO 2 og RO 3 på den anden er påfaldende. Påfaldende er også, at der stort set ingen ændringer er foretaget mellem RETSKRIVNINGSORD- BOGENs to udgaver: variant Google RO 2 RO 3 hooliganer hooligans roliganer roligans happeninger happenings champignons champignoner cigarillos cigarilloer housecoats housecoater De få generelle ændringer findes i forbindelse med tilføjelsen af fleksionsangivelser ved alle substantiver (se Jervelund 2001b). Det er, som Jervelund (2001b) skriver, en gevinst for RETSKRIVNINGSORDBOGENs umiddelbare anvendelighed. Ikke bare skulle brugeren i RO 2, hvis han også ville have oplysninger om substantivkompositas fleksion, slå to gange op i ordbogen. Han kunne i RO 2 til sin undren også se, at morgenluft, trykluft og andre lufte kan bruges i flertal. Her har man for RO 3 foretaget de nødvendige empiriske analyser af sprogbrugen og givet brugeren den nødvendige hjælp, når han konsulterer ordbogen. Det samme er hverken sket ved andre flertalsangivelser for substantiver, som man kan se i ovenstående tabel. Det er heller ikke sket for genusangivelser, hvor der ikke er foretaget nogen forbedringer. Der er hverken taget hensyn til den virkelige sprogbrug eller givet virkelig hjælp til den bruger, der vil vide, om det hedder en eller et brintoverilte, brist, kulilte, folie, hardware, harpiks, lak, mærkat, nikotin, ozon, parabol, voksdug, præambel, quiz, slum, snilde, sulfo, zink, tran, transparent, velfærd, islæt, katalog, kvidder, layout, modul, søle, tidsfordriv osv. Om disse genusproblemer og forslag til en bedre leksikografisk praksis kan vi henvise til Bergenholtz/Bøgelund (2002). Forslag Vi har ganske vist anbefalet køb og brug af RO 3, fordi GYLDENDALRO 2 og POLITI- KENRO ikke har nogen klare fordele, som taler for dem. De er hverken billigere

18 214 eller klart bedre. De to ikkeofficielle retskrivningsordbøger indeholder heller ingen angivelsestyper, som gør dem til et klart bedre hjælpeværktøj ved skriftlig sprogproduktion. De gør heller ikke brug af nogle principper, som vil kunne give samme hjælp. Hermed menes bl.a. den deskriptive nøjagtighed, som også Fahl/Farø/Heegård/Lorentzen (2002) efterlyser. Desuden skæmmes begge ordbøger af stavefejl i titlen: Retskrivnings ordbog Her er Dansk Sprognævns ordbog korrekt: Retskrivningsordbogen Det betyder dog ikke, at vi mener, at RO 3 er nogen optimal retskrivningsordbog. Det er der mange grunde til. Nogle forbedringer kunne let og uden større anstrengelser indføres allerede i næste udgave: Det er ikke i overensstemmelse med moderne leksikografisk praksis at have angivelser, som man ikke kan forstå, hvis man ikke har læst vejledningen meget grundigt. Hermed menes bl.a. fleksionsangivelser ved verber, fx danse vb. -ede drømme vb. -te Hvis man ville tage angivelsen for pålydende, ville man få præteritum danseede hhv. drømmete. Desuden ville det være brugervenligt at få angivet fleksionen for perfektum participium hver gang. Hvis man er god til dansk, ved man godt, at det hedder drømte, men så behøvede man heller ikke angivelsen for præteritum. På lignende vis ville det være fordelagtigt, hvis man fik angivet formen for pluralis bestemt altid, ikke bare undtagelsesvis, som fx ved ludder med den kryptiske forkortelse bf. pl. og det notorisk overflødige punktum: ludder sb. -en, -e, bf. pl. ludderne. Til gengæld for en sådan angivelse for flertalsformen ved alle substantiver kunne man så spare plads i ovennævnte ordbogsartikel og alle andre med samme overflødige gentagelser af opslagsordet og desuden også undvære den svært forståelige forkortelse: ludder sb. -en, -e, -ne Den praksis, som indførelsen af sprogloven muligvis har forledt Dansk Sprognævn til, burde forlades igen. Der bør gå år mellem hver ny ændring af retskrivningspraksis. Med en så hyppig ændringsfrekvens bliver alle, der helst vil skrive korrekt, tvunget til at lære stadig nye retskrivningsvaner. Det må desuden kraftigt anbefales, at Dansk Sprognævn holder sig til lovens bogstav og til lovens ånd. Det er ikke i lovens ånd at indføre retskrivnings-

19 215 ændringer, som ikke på forhånd følges af et stort flertal af sprogbrugere. Det er fx sket i RO 3 med linie og kraftvarmeværk, hvor man nu kun må skrive linje og kraft-varme-værk. Det betyder ikke, at Dansk Sprognævn ikke kunne foreslå en præference for den ene variant. Men det er i modstrid med lovens ånd og til skade for dansk sprog, at man direkte vil forbyde gamle og gode skrivemåder. Det, man kunne og burde gøre, er følgende. Man foretager en prioritering i en lang række tvivlstilfælde. Normalt bør man så, som krævet i loven, følge sprogbrugen i de gode sprogbrugeres skriftlige tekster. Man bør så foreslå den gode variant uden at forbyde den anden eller de andre. Selv om en bestemt ortografisk variant ikke tillades mere, bør den ikke straks udelukkes fra ordbogens opslagsord. Den kan som fx kafeteria være næsten gået af brug. Men der vil være ordbogsbrugere, som kun kender den ikke mere tilladte variant. De får så ikke nogen henvisning, hvis de ikke gætter sig frem til den nu alene tilladte variant. Denne praksis er særlig vigtig, når der indføres ændringer, som kun delvis svarer til sprogbrugsprincippet. Det er fx meget uheldigt for den bruger, som vil finde ordet frådse, at han faktisk skal kende til ændringen for at kunne finde det søgte ord. Endelig må det anbefales, at der udsendes en ny bekendtgørelse, der fastlægger, om eller hvorvidt fleksion er omfattet af sprogloven eller ej. Hvis fleksion skal forstås som en del af retskrivningen, vil det desuden være yderst påkrævet, at Dansk Sprognævn i højere grad ville tage lovens krav om sprogbrugsprincippet alvorligt. Hertil kommer, at man også her i mindre grad bør forbyde bestemte fleksionsformer eller påbyde helt usædvanlige som fx hepatitissen eller rekviemmet. I stedet kunne man anbefale en fleksionsform og oplyse, at der også findes andre tilladte. Hvis disse eller bare nogle af disse forslag blev fulgt, kunne det være, at RET- SKRIVNINGSORDBOGEN ikke forbliver en joke blandt sprogarbejdere og heller ikke en håndbog for elskere af sproglige spidsfindigheder frem for en håndbog for praktisk skrivende (Dalgård 2001). De to andre danske retskrivningsordbøger vil helt sikkert, som de indtil nu har gjort, gerne følge trop. Litteratur Bergenholtz, Henning (1991). Rechtschreibewörterbuch, bleib bei deinen Leisten! In Rechtschreibwörterbücher in der Diskussion, hrsg. von Gerhard Augst und Burkhard Schaeder. Frankfurt a.m./bern/new York/Paris: Peter Lang, Bergenholtz, Henning/Christina Bøgelund (2002). Hvor deskriptiv er en præskriptiv ordbog. In LexicoNordica 9 (i trykken).

20 216 Dalgård, Finn (2001). Så giv os dog en retskrivningsordbog. Stavning: Sprognævnet fortsætter med at skabe forvirring om det danske skriftsprog. In Århus Stiftstidende, DEN DANSKE NETORDBOG (2002) = Henning Bergenholtz/Vibeke Vrang under medvirken af Lena Lund, Helle Grønborg, Maria Bruun Jensen, Signe Rixen Larsen, Rikke Refslund og Jette Pedersen: Den Danske Netordbog. Database og layout: Richard Almind. Fahl, Laurids/Ken Farø/Jan Heegård/Henrik Lorentzen (2002). Tre retskrivningsordbøger hvad skal vi med dem? In LEDA Nyhedsbrev nr. 33 marts 2002, GYLDENDALRO 1 (1996) = Axelsen, Jens/Grethe Hjorth/Thomas Ingemann/Pia Vater under medvirken af Jane Rosenkilde Jacobsen/Arne Juul/Rasmus Hentze/Henning Hjorth Pedersen: Retskrivnings ordbog. 1. udgave. København: Gyldendal. GYLDENDALRO 2 (2001) = Axelsen, Jens/Grethe Hjorth/Thomas Ingemann/Pia Vater: Retskrivnings ordbog. 2. udgave. København: Gyldendal. Hansen, Erik (2001a). Lovens bogstav. In Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november, /www.dsn.dk/nfs/ htm. Hansen, Erik (2001b). Retskrivningsordbogen In Mål & Mæle , Jervelund, Anita Ågerup (2001a). Nye opslagsord. In Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november, Jervelund, Anita Ågerup (2001b). Stregen Strøget! In Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november, Jervelund, Anita Ågerup (2001c). Postbuddet, publikummet og pyjamassen. Dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer. In Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november, Nerius, Dieter (1990). Das Orthographiewörterbuch. In Wörterbücher. Dictionaries. Dictionnaires. Ein internationales Handbuch zur Lexikographie. Zweiter Teilband, hrsg. von Franz Josef Hausmann, Oskar Reichmann, Herbert Ernst Wiegand, Ladislav Zgusta. Berlin/New York: de Gruyter, POLITIKENRO (2001) = Politikens Retskrivnings ordbog. 1. udgave. København: Politikens Forlag. RETSKRIVNINGSORDBOGEN = RO RO 2 (1996) = Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. 2. udgave. København: Aschehoug. RO 3 (2001) = Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. 3. udgave. København: Alinea- Aschehoug. Schack, Jørgen (2001a). Ændringer i opslagsords staveform eller ordform. In Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november, Schack, Jørgen (2001b). Ændringer i Retskrivningsreglerne. In Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november,

Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog.

Loven siger at det er Dansk Sprognævn der fastlægger retskrivningen, og som offentliggør den ved at udgive den grønne retskrivningsordbog. Nyt fra Sprognævnet 2001/4 november Indhold Lovens bogstav Nye opslagsord Stregen strøget! Postbuddet, publikummet og pyjamassen Dobbeltskrivning af konsonanter i bøjningsformer Ændringer i opslagsords

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole

Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole 127 Sven Tarp* Retskrivningsordbog mellem to stole Abstract In November 2012, the fourth edition of the official Danish orthographic dictionary, Retskrivningsordbogen, was published by the Danish Language

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

De styrer sproget for vildt

De styrer sproget for vildt De styrer sproget for vildt Af Kirsten Rask Jamen, sproget udvikler sig. Det er efterhånden en forslidt frase, især når den bliver brugt til at lukke for yderligere diskussion. Gang på gang hører vi at

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Er danske bogstaver. til at stole på?

Er danske bogstaver. til at stole på? B C Er danske bogstaver til at stole på? Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

om ortografi og stavefejl om ortografi og stavefejl Dansklærerforeningens Forlag Anita Ågerup Jervelund

om ortografi og stavefejl om ortografi og stavefejl Dansklærerforeningens Forlag Anita Ågerup Jervelund Sådan staver vi om ortografi og stavefejl Hver femte elev forlader skolen uden at kunne læse ordentligt, og også i den voksne befolkning er der et stigende antal funktionelle analfabeter. En af årsagerne

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Retskrivningsordbogen 2012

Retskrivningsordbogen 2012 2013/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER 1 For at skabe opmærksomhed omkring Amway, Amways produkter og Amways forretningsmulighed, og med det formål at hjælpe ABOer med at etablere deres egen Amway-forretning,

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

D E S I G N M A N U A L

D E S I G N M A N U A L D E S I G N M A N U A L 2 0 1 2 SKRIFTTYPER Velkommen Formålet med denne designmanual er at give et simpelt og overskueligt overblik over de mange grafiske muligheder, som DGI-universet råder over. Helt

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser

Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser Henning Bergenholtz * 21 Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser Bemærkninger til Undine Kramer: Lexikologischlexikographische Aspekte der deutschen Gegenwartssprache. Berlin

Læs mere

Automatiske metoder til excerpering af nye ord

Automatiske metoder til excerpering af nye ord Automatiske metoder til excerpering af nye ord Kristín Bjarnadóttir og Eiríkur Rögnvaldsson Seminar om sprogrøgt og sprogteknologi København 29. oktober 2007 Foredragets emne Prototype af et værktøj for

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Databaseteori. 19. Databaser. 20. Kartotek eller database. 21. Database

Databaseteori. 19. Databaser. 20. Kartotek eller database. 21. Database Databaseteori 19. Databaser Fra længe før EDB alderen har man haft arkiver med viden: lande har haft folkeregistre med oplysninger om landet borgere, firmaer har haft oplysninger om kunder og salg, man

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Brugervenligt webdesign

Brugervenligt webdesign Brugervenligt webdesign 2. udgave Af Rolf Molich 3 Brugervenligt webdesign 2. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003 Ingeniøren bøger, Ingeniøren A/S Forlagsredaktion: Peter Bjerre Rosa og Peter Græbe Omslag:

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-989-7 0.02.13 Kort baggrund Det er på baggrund af EU-lovgivning forbudt af lagre og

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Søgning på Internettet

Søgning på Internettet Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter

Engelsk i dansk. Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen. Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Engelsk i dansk Studerende: Morten Klockmann Nielsen Eksaminator: Carol Henriksen Modul 1 Dansk ES2007 Roskilde Universitetscenter Dato: 20. december 2007 1 Indholdsfortegnelse Abstract...4 Indledning...5

Læs mere