Kvalitetsrapport Stavnsholtskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport Stavnsholtskolen"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Stavnsholtskolen

2 FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysninger om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten for skoleåret er delt op i flere forskellige delrapporter. Der er udarbejdet en hovedrapport for det samlede skolevæsen, en skolerapport for hver af folkeskolerne i kommunen samt en rapport udelukkende med faktuelle oplysninger og nøgletal, hvor rammebetingelserne for Furesø Kommunes Skolevæsen er samlet. Dette er hovedrapporten for Furesø Skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på nedenstående hjemmeside. I lighed med sidste års kvalitetsrapport omfatter rapporten både en evaluering af skoleåret og de fremadrettede mål for skoleåret God læselyst Børn og Unge DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 2

3 DISPOSIION Forord...2 Disposition...3 Skolepræsentation...4 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 08/ Skolens arbejde med de fælles-kommunale mål i skoleåret 08/ Skolens arbejde med de fælles-kommunale mål i skoleåret 09/ Partnerskab om Folkeskolen...16 DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 3

4 SKOLEPRÆSENAION Stavnsholtskolen Navn og adresse Stavnsholtskolen Stavnsholtvej 43, 3520 Farum, lf: Skolens ledelse Skoleleder Keld Stattau, Souschef Kim Rasmussen, Afdelingsleder Jakob Bjerre, Afdelingsleder Bodil Lorenzen, Skolens organisering Skolen har 3 klasser på alle klassetrin (2 klasser på henholdvis 0. og 9. klassetrin i skoleåret 08/09) Skolen har en specialklasserække (Generelle indlæringsvanskeligheder) Skolen er fra august 2008 afdelingsopdelt. Indskoling (0.-3.), Mellemtrin (4.-6.), Udskoling (7.-9.) Arbejdet med fælleskommunale mål i skoleåret 09/10 Samarbejdsparter Dag- og fritidsinstitutioner mv. Specialklasserne indgår i de respektive afdelinger. Faglighed At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. rivsel At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan. Nærmeste samarbejdspartnere (fritidshjem og klubber): Fritidshjemmet Blæksprutten Fritidshjemmet Pilehuset Fritidshjemmet Solhøjgård Fritidsklub Furesøgård Klub Furesø Øvrige samarbejdspartnere (børnehaver og integrerede institutioner): UU Sjælsø samt Områdeinstitution Nordøst med afdelingerne Farumsødal Farumvejgård Sommerfuglen usindben DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 4

5 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der kun er fokus på styrker og udviklingsmuligheder. Analysen gennemføres primært med baggrund i den seneste statusanalyse. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Målfastsættelse: Årlige elevudviklings-samtaler, hvor eleven i samarbejde med læreren sætter mål for den kommende tid. Fagteam i dansk, matematik, engelsk og idræt er etableret med henblik på at skabe faglig progrresion i skoleforløbet ilrettelæggelse af undervisningen: Projektarbejdsformen er en integreret arbejdsform i udskolingen. Resultaterne i den obligatoriske projektopgave er meget tilfredsstillende. Under FirstLegoLeague finalerne, hvor elever måles på kreativitet innovation og Målfastsættelse: Arbejde med det fælleskommunale mål At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne Opstart med pædagogisk eftermiddag 11. september Fokus på synlighed af mål og indddragelse af elever og forældre i processerne. Etablere en sammenhæng mellem udviklingssamtaler, elevplaner og skolehjemsamtaler med henblik på fastsættelse af mål og evaluering. rinvis etablering af fagteam for de resterende fag. ilrettelæggelse af undervisningen: Fastholde og fortsætte udviklingen af de gode tendenser i tværfaglige projekter gennem hele skoleforløbet. Finde ressourcer til etablering og opgradering af skolens netværk med henblik på, at både elever og skolens pædagogiske personale kan logge på netværket med skolens og egne DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 5

6 problemløsninger, opnåede de deltagende hold flotte placeringer. Elevernes evne til at søge, ordne, vurdere og anvende information fastholdes og udvikles gennem fortsatte investeringer indenfor I-området, som er en væsentlig del af dagens undervisning. Varierede undervisningsformer Muligheder for inddragelse af det omkringsliggende natur- og kulturlandskab i undervisningen. bærbare computere Skabe sammenhæng i arbejdsformerne gennem hele skoleforløbet. Evalueringsværktøjer: Der er læse- og stavetest på 0., 1., 2., 3., 4. klassetrin. Der er mulighed for at lave læse/stave test og matematiktest på alle årgange. Begyndende tendens til at bruge SME i forbindelse med planlægning af tværfaglige forløb. Anvendelse af statusanalysen Evalueringsværktøjer: I højere grad indrage resultaterne fra statusanalysen i de enkelte klasser. Udvikle anvendelsen af statusanalysen som evalueringsværktøj. I forbindelse med årets arbejde med de fælleskommunale mål skal det være tydeligt for den enkelte elev, lærere og forældre, at der evalueres på grundlag af mål som er opstillet for den enkelte elev. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Eleverne visiteres til hhv. DSA, SPB og AK gennem et koordinerende kompetencecenter, hvor elevens problemstilling afdækkes. Ressourcelærere til den Specialpædagogiske indsats gennem hele skoleforløbet. Læsevejleder. estlærer der sikrer en kvalificeret vurdering af elevens ressourcer. Reading Recovery på 1. kl.trin Udvikling af undervisningsdifferentiering, som sikrer udfordringer til både svage og stærke elever i den almene undervisning. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 6

7 Læseløft på på 2. kl.trin. Læsekursus som holddeling på 2. årgang. Holddelingstimer i 1., 2. og 3. klasse. Konsultativt forum hvor elevers problemstilling vendes med hhv. psykolog og sagssbehandler fra Rådgivningen. Samarbejdsmøder med deltagelse af ledelse, lærere, forældre, psykolog, fritidshjem/klub og evt. sagsbehandler. Dansk som andetsprog Eleverne visiteres til hhv. DSA (dansk som andetsprog), SPB (specialpædagogisk bistand) og AK (adfærd, kontakt, trivsel) gennem et koordinerende kompetencecenter, hvor elevens problemstilling afdækkes. Ressourcelærerer til undervisning i Dansk som andetsprog gennem hele skoleforløbet. Forforståelse inddrages som element i den almene undervisning. Lærer har fået timer til at samle op på erfaringerne med skole/hjem samarbejdet med de tosprogede familier. Projekt med forældresamarbejdet med de tosprogede forældre i bh.klasserne, som ovenstående lærer er tovholder på. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 7

8 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål fra kvalitetsrapport Udbygningen af skemaerne skal omfatte overvejelser om, hvordan arbejdet med de enkelte mål er gået, og hvordan der følges op på de enkelte mål. FAGLIGHED Fælleskommunalt mål: At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgange fra daginstitution til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang fra skole til ungdomsuddannelse. S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået Hvordan følges der op på målet? En afdelingsopdelt skole stiller krav om at sikre en faglig progression i hele skoleforløbet. I skoleåret har der været arbejdet med fagene dansk og matematik. Evalueringen har i skrivende stund ikke fundet sted. At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgange i selve skoleforløbet. Processen med arbejdet i fagteamene rettes til, når evalueringen foreligger. Lærerne mødes tre gange i løbet af skoleåret til møder af 1½ times varighed i fagteam og lægger plan for, hvordan en faglig progression sikres i en afdelingsopdelt skole. Nedskrevne retningslinjer for overgange. ydelighed om, hvad hver afdeling arbejder med inden for de udvalgte fag. Faglige overgangsproblemer fra en afdeling til en anden afklares. I foråret 2009 afholdes samtale mellem skolens ledelse og involverede lærere om udbyttet af fagteamarbejdet. Et velfungerende fagteamarbejde bygger på, at alle faglærerne deltager i møderne. Erfaringen fra viser, at arbejdet i engelsk og idræt hvor alle faglærere deltog, var velfungerende. Ved fagteamarbejdet i dansk og matematik deltog kun de lærere, der ikke har engelsk og idræt. Evalueringen mangler i skrivende stund. Der er udarbejdet et tjekskema i forbindelse med overgangene. Dette skal justeres, så det klart fremgår, hvem der tager ansvar for den faglige overlevering mellem afdelingerne. Fagteamarbejdet udvides med nye fag i det kommende skoleår, og møderne placeres på forskellige dage for at sikre deltagelse af alle faglærere. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 8

9 INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået Hvordan følges der op på målet? Den enkelte lærer indstiller til SPB, DSA, AK eller LL (læseløft), og det viser sig ind imellem, at visitationen er fejlagtig, idet der kan være flere eller en helt anden problematik, der er udslagsgivende for, at en elev er kommet i problemer. Eleven er i fokus for en indsats, hvor samspillet ofte glemmes. At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn Sammensætte et forum af kompetente personer, herunder psykolog og ledelse, til at kvalificere indsatsen. Færre fejlslagne indsatser. Færre sager der går til åben rådgivning. Flere af eleverne går fra at være rummet til at være inkluderet. Professionel visitation Give ledelsen en større indsigt i de problemstillinger, der findes. Spørgeskema til repræsentative lærere i efteråret Kompetencecenteret er etableret, og der er udarbejdet et fælles visitationsskema til specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Der er nu fokus på, at problemstillinger ikke kun er i forhold til eleven, men at de også kan være udløst af samspillet mellem lærer og elev samt af samspillet i klassen. Psykologen har desværre ikke haft ressourcer til at deltage i arbejdet. Evalueringen afventes. Psykologen inddrages i højere grad. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 9

10 FAGLIGHED Fælleskommunalt mål: At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang fra skole til ungdomsuddannelse. S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået Hvordan følges der op på målet? Skole og fritidshjem har ikke noget formaliseret samarbejde om fælles børn. Dagligdagen præges af kontakt på medarbejderniveau, hvor ideer og almindelige oplysninger fra skoledagen udveksles samt fælles samarbejdsmøder omkring elever i problemer. At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole. Etablere dialog med fritidshjemmene. - Skolen tager initiativ til indledende møder med lederne fra de 3 primære fritidshjem hver for sig forsommeren Skolen indbyder lederne til fællesmøde. Afdækning af hvilke ressourcer, der er til rådighed for projektet. Udveksling af ideer til anvendelse af ressourcerne. Implementering af beslutningerne. Der foregår en formaliseret dialog. Samarbejde mellem skole og fritidshjem er formaliseret. Viden fra barnets dag udveksles med fritidshjemmet. Pædagogernes særlige kompetencer skaber helhed i barnets hverdag i den daglige overgang mellem skole og fritidshjem Spørgeskemaundersøgelse blandt pædagoger og indskolingslærere i forsommeren Samarbejdet er formaliseret og beskrevet. Der foregår en erfaringsudveksling i forbindelse med etablering af nye klasser. iltagene er sat i værk. Planerne følges og revurderes, når evaluering foreligger. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 10

11 INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser. S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået Hvordan følges der op på målet? Miljø III er præget af, at eleverne opfatter lokalerne og deres omgivelser som væresteder. Undervisningslokalerne fremstår ikke fagligt inspirerende. Lokalerne bruges til undervisning, spisning, leg, hygge Multifunktionen opleves uhensigtsmæssig i for forhold til et studiemiljø, og lokalerne er hårdt belastede og snavsede. At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser. Etablering af elevskabe på lejebasis. Dialog med elever og lærere om adskillelse mellem være- og lærested og indretning derefter. Udarbejdelse af samværsregler specifikt for Miljø III samt konsekvenser ved overtrædelser. Genopretningsplan for rengøringen. Mere ro i Miljø III. Klasselokalerne fremstår som undervisningsrum Eleverne er bekendt med samværsreglerne Elevernes ejendele låses inde og ligger ikke og flyder i lokalerne. Undervisningsmiljøvurdering Elevskabe er etableret, og rengøringen er genoprettet. Eleverne har deltaget i udarbejdelsen af samværsregler. Det er oplevelsen, at der er mere ro i Miljø III, end der har været i flere år. Der pågår i øjeblikket en spørgeskemaundersøgelse vedrørende elevernes oplevelse af skolegangen og effekten af tiltagene. Evalueringen afventes. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 11

12 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer er skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske Fælleskommunalt fokusområde: rivsel Fælleskommunalt mål: At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan. S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering Den nuværende situation er, at skolens personale laver indsatser, når problematikken opstår, for eksempel når: elever mistrives elevgrupper ikke fungerer elev/lærerrelationer er gået i hårdknude en negativ klassekultur tager overhånd lege i pauserne ikke fungerer og ender i konflikter. Arbejdet med det fælleskommunale mål skal fremme en forebyggende indsats inden for de opstillede punkter. At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan. Udarbejdelse af en nedskrevet trivselsplan, der er tilgængelig for alle. Eleverne hjælpes til at bære de gode kulturer videre ved overgangene mellem afdelingerne og samtidig gøre op med de negative kulturer. Elevrådsstrukturen tages op til overvejelse i elevrådet og på PR-/afdelingsmøder med henblik på eventuel ændring, der sikrer eleverne større indflydelse. Undervisningsmiljøvurderingen 2009 bruges som indikator for trivselsplanens indhold. Behov for færre brandslukningsindsatser. Alle er bekendt med trivselsplanen. Færre konflikter, mindre fravær. Eleverne tager ansvar for hinandens trivsel og hjælper i krisesituationer. Færre konflikter i pauserne, mindre hærværk. Eleverne er trygge ved, glade for og stolte af deres skole. elever og voksne samler spontant papir op fra gulvet. elever og voksne taler pænt til hinanden. elever og voksne respekterer hinandens forskelligheder. eleverne efterlader et rengøringsklart lokale, inden de forlader skolen. eleverne er opmærksomme på kammeraternes trivsel. det opfattes ikke som at sladre, når eleverne henter hjælp hos en voksen. eleverne taler pænt om deres skole. Elevrådet evaluerer årligt på tegnene: handler vi sådan? Undervisningsmiljøvurderingen DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 12

13 Fælleskommunale fokusområde: Faglighed Fælleskommunale mål: At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. S Status Det er meget relevant, at der konstant er fokus på dette mål, da opstilling af mål og opfølgning samt dialogen med eleven og forældrene herom skaber en fælles forståelse for elevernes aktuelle standpunkt og udviklingsmuligheder. Denne fælles forståelse kan medføre en øget mulighed for, at en fælles indsats kan rykke eleverne maksimalt fagligt set. I det kommende skoleår har vi på Stavnsholtskolen mulighed for en fleksibel planlægning af elevsamtaler, skole-hjem samtaler og elevplaner i de enkelte årgangsteam. Denne fleksibilitet er tænkt som et led i arbejdet med det fælleskommunale mål. I Folkeskoleloven er der en klar retning i forhold til samarbejdet med forældre, hvor der bl.a. står: Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Herudover står der Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. I Partnerskab for Folkeskolen 2008 svarer eleverne på Stavnsholtskolen følgende på spørgsmålet Jeg er med til at bestemme hvilke mål, jeg skal nå : 18,7% svarer at de er meget enige 41,2% svarer at de er enige 29,7% svarer at de hverken er enige eller uenige 6,6% svarer at de er uenige 3,8% svarer at de er meget uenige. I samme rapport får vi også et billede af forældrenes syn på resultater. På spørgsmålet Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn kan gøre det endnu bedre i skolen svarer forældrene følgende: 8,8% er meget enige 23,5% er enige 26,5% er hverken enige eller uenige 26,5% er uenige 14,7% er uenige. Besvarelserne fra forældrene og eleverne er kun baseret på 5., 7. og 9. klasse, hvilket ikke giver et samlet billede af hele Stavnsholtskolen. Elevernes og forældrenes svar i statusanalysen kan være et godt udgangspunkt for en faglig diskussion omkring individuel målfastsættelse og udviklingsmuligheder. Herudover kan undersøgelsen danne udgangspunkt for en dialog om kommunikation mellem lærer-elev og lærerforældre. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 13

14 Det fælleskommunale mål vil være omdrejningspunkt for tiltag på alle årgangsteam på Stavnsholtskolen. M Mål At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. iltag egn E Evaluering Det pædagogiske personale udarbejder på grundlag af årsplaner faglige og sociale mål for årgangen/klassen. Herunder mål for de tværfaglige forløb på årgangen. Den fagansvarlige lærer/børnehaveklasseleder leder opstiller sammen med eleven individuelle faglige og sociale mål. Årgangens/klassens og den enkeltes elevs faglige og sociale mål synliggøres i undervisningsrummet. Synlighed omkring det fælles arbejde med mål og tiltag på lærerværelserne. Der hænges skilte op, hvor mål og tiltag er beskrevet, så alle medarbejdere kan se disse i dagligdagen. Forældrene inddrages i drøftelsen af målfastsættelsen for eleven. Pædagogisk eftermiddag i efteråret 2009, hvor temaet er: En introduktion til Portfolio Der nedsættes en arbejdsgruppe, hvis opgave det er at komme med forslag til elevplansskabeloner, der sikrer samtænkning af målfastsættelsen for årgangens elever samt individuelle mål for den enkelte elev i et fremadrettet perspektiv. Skole-hjem samtaler. Ledelsen overvejer muligheden for at udvide den obligatoriske del af skole-hjem samarbejdet, så der bliver to obligatoriske samtaler på 4. årgang og 7. årgang (ved afdelingsskift) Bevidsthed om, Hvad vi lærer. Alle timer tager afsæt i en synlig målsætning for lektionerne. Ledelsen udarbejder i samarbejde med PU procesplan for det videre arbejde med det fælleskommunale mål. Der bliver udarbejdet faglige og sociale mål for eleverne. Der er synlige mål i klasserummet både årgangens/klassens mål og elevens mål. Bl.a. med sedler, måltavler og plakater på væggene. Eleven er optaget af og bevidst omkring de opstillede mål. Bla. at eleven ved spørgsmål fra læreren ved hvilket mål vedkommende arbejder med. At eleven sammen med læreren opstiller mål. Forældre, det pædagogiske personale og eleven er på skole-hjem samtalerne i dialog om individuelle mål og opfølgning. Arbejdsgruppen omkring elevplanerne kommer med konkrete forslag til, hvordan individuel målfastsættelse tænkes ind i elevplanen herunder fokus på opbygning og struktur på elevplanerne. Partnerskab for Folkeskolen Her deltager det pædagogiske personale samt elever og forældre på 5., 7. og 9. årgang. Undersøgelsen gennemføres fra medio april til medio maj. Det pædagogiske personale. De opstillede mål, tiltag og tegn bliver genstand for dialog på årgangsteammøder i maj-juni Den nærmeste leder deltager på årgangsteammøderne. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 14

15 Forældre. Der laves fokusgruppeinterview med forældrerepræsentanterne primo maj En konsulent interviewer. Eleverne: Der laves fokusgruppeinterview med elevrådsrepræsentanterne. Disse fokusgruppeinterview deles op i indskoling, mellemtrin og udskoling. Fokusgruppeinterview afvikles primo maj En konsulent foretager interviewene. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 15

16 PARNERSKAB OM FOLKESKOLEN Adobe Acrobat 7.0 Document DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 16

17 Kvalitetsrapport Stavnsholtskolen Furesø Kommune Børn og Unge Råhhustorvet Farum Udgivet: 2009 Redaktion: Børn og Unge Foto: Colourbox.com DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 17

Kvalitetsrapport Lyngholmskole

Kvalitetsrapport Lyngholmskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Lyngholmskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Kvalitetsrapport Hareskov Skole

Kvalitetsrapport Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2008-2009 Hareskov Skole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation

Læs mere

KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN

KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2010 2011 STAVNSHOLTSKOLEN Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 10/11 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der kun er fokus på styrker og

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport Egeskolen

Kvalitetsrapport Egeskolen Kvalitetsrapport 2008 2009 Egeskolen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation

Læs mere

Kvalitetsrapport Søndersøskolen

Kvalitetsrapport Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2008-2009 Søndersøskolen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport Furesøs Skolevæsen

Kvalitetsrapport Furesøs Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Furesøs Skolevæsen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen

Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Et godt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne får en god skolegang.

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport Lille Værløse Skole

Kvalitetsrapport Lille Værløse Skole Kvalitetsrapport 2008-2009 Lille Værløse Skole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Kvalitetsrapport Furesøs Skolevæsen

Kvalitetsrapport Furesøs Skolevæsen Kvalitetsrapport 2008-2009 Furesøs Skolevæsen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Syvstjerneskolen - principper

Syvstjerneskolen - principper Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING 1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

KVALITETSRAPPORT EGESKOLEN

KVALITETSRAPPORT EGESKOLEN KVALIESRAPPOR 2010-2011 EGESKOLEN Egeskolen: Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 2010/2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der kun er fokus på styrker

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere