AKTIV OG DELTAGENDE I EGET LIV, HVER DAG?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTIV OG DELTAGENDE I EGET LIV, HVER DAG?"

Transkript

1 University College Nordjylland AKTIV OG DELTAGENDE I EGET LIV, HVER DAG? Tværsnitsundersøgelse af hverdagsrehabilitering i Thisted Kommune Anja Thirup Møller Pia Brix Østergaard Jessica Estella Øfjord Larsen Kamilla Rosendal Christensen Afleveringsdato: Metodisk vejleder: Jacob Østergaard Madsen Faglig vejleder: Ole Mygind Modul semester Hold E10V Antal tegn i alt: Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Forord Indledningsvis vil vi gerne takke vores samarbejdspartner Thisted Træningssektion i dette projekt. En særlig tak til projektleder Hanne Bengtson, som stillede sin tid og viden til rådighed samt fandt mulige borgere til vores projekt. Desuden vil vi gerne takke borgerne, som deltog i forløbet med spørgeskemaundersøgelse og interviews. Til sidst vil vi takke vores metode vejleder Jacob Madsen og vores faglige vejleder Ole Mygind for et godt samarbejde. Indledning Dette projekt er lavet på baggrund af gruppens fælles interesse for hverdagsrehabiliteringsområdet. Ideen til problemstilling opstod efter en samtale med et gruppemedlem, der havde været i praktik i Thisted Træningssektion, som netop havde afsluttet et hverdagsrehabiliteringsprojekt. Vi fandt dette interessant og undersøgte, hvordan vi kunne inddrage denne samarbejdspartner i vores projekt. Vi valgte hverdagsrehabilitering idet, det er et omtalt emne på et samfundsøkonomisk plan og i kommunerne. Derefter undersøgte vi, hvorvidt ergoterapi er relevant for hverdagsrehabilitering samt hvordan ergoterapeuten spiller en rolle for borgerens hverdagsrehabiliteringsproces. Dette ledte os frem til en problemformulering, som satte rammerne for dette projekt. Dette projekt er udarbejdet af: Pia Brix Østergaard Kamilla Rosendal Christensen Anja Thirup Møller Jessica Estella Øfjord Larsen

3 Resume Forfattere: Anja Thirup Møller, Pia Brix Østergaard, Jessica Estella Øfjord Larsen, Kamilla Rosendal Christensen. Kontakt: Hold: E10V Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen University College Nordjylland Problemformulering: Hvilken betydning har det haft for borgeren og dennes aktivitet og deltagelse i hverdagen at deltage i projekt Selvhjulpen i eget liv? Titel: Borgerens eget liv, hver dag? - Tværsnitsundersøgelse af hverdagsrehabilitering i Thisted kommune Resumè Formålet at undersøge om deltagelse i projekt Selvhjulpen i eget liv har haft betydning for borgeren og dennes aktivitet og deltagelse i hverdagen. Metode og Design Tværsnitsundersøgelsen er udført med base i metodetriangulering af kvantitativ og kvalitativ metode. Der er udført spørgeskemaundersøgelse og semistruktureret interviews. Denne undersøgelse er baseret på aktivitet og deltagelse og et ergoterapeutisk perspektiv, hvor der sættes fokus på hvordan borgerens deltagelse i projektet, har været bidragende til at fremme dennes aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Deltagere 9 kvinder og 3 mænd med gennemsnitsalder på 81,6 år Teori Der er anvendt Gary Kielhofners teori Model of Human Occupation vilje, vane, udførelseskapacitet, omgivelser, Ann Wilcocks teori An Occupational Perspective of Health Fysisk-, mentalt- og socialt velbefindende, empowerment samt Maritha Månssons begrebsforklaring om hverdagsrehabilitering. Hovedresultater Deltagelse i projektet har haft høj grad af betydning for borgerens motivation for udførelses af daglige gøremål i 67% af tilfældene. Det har i 67% af tilfældene i høj grad haft betydning for borgerens vaner. Det har i 65% af tilfældene haft en høj grad af betydning for borgerens kapaciteter. Fysiske og psykiske omgivelser har i 75% af tilfældene

4 haft en høj grad af betydning og det har i 42% af tilfældene været nødvendigt at foretage omgivelsesændringer i mindre grad. 42% oplevede at blive mere social, 42% oplevede bedre fysisk velbefindende og 52% oplevede bedre mentalt velbefindende. Borgerne fremhæver, at de har fået hjælp til at fortsætte med eller genetablere vigtige daglige gøremål samt at de gerne vil klare sig selv og være uafhængig af andre. Borgerne har gennem deltagelse lært, hvordan man kan gøre tingene for øget selvhjulpenhed. Slutteligt har projektdeltagelsen haft betydning for borgernes opnåelse af projektmål. Konklusion Der er fundet en tendens til, at cirka halvdelen af deltagerne er blevet mere sociale og har fået øget mentalt og fysisk velbefindende samt en øget tendens til at de opnår en høj grad af selvhjulpenhed. Der er ligeledes fundet en tendens til øget aktivitet og deltagelse, hvor fysiske og sociale omgivelser i høj grad har haft en betydning for deltagelsen. Relevans - Undersøgelsens overførbarhed er relevant for faggrupper, som arbejder med hverdagsrehabilitering, også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Nøgleord: Ergoterapi, ældre, rehabilitering, hverdagsrehabilitering, aktivitet og deltagelse.

5 Abstract Authors: Anja Thirup Møller, Pia Brix Østergaard, Jessica Estella Øfjord Larsen, Kamilla Rosendal Christensen. Contact: Class: E10V Education institution: University College of Northen Denmark Research question: What impact has it had on the citizens and their activity and participation in everyday life to participate in the project "Self-reliant in their own lives"? Title: The citizen's own life, every day? - Cross-sectional study of everyday rehabilitation in Thisted commune Abstract Purpose - examine whether participation in the project "Self-reliant in their own lives" has had an impact on the citizen and his activity and participation in everyday life. Method and Design - The cross-sectional study was conducted based on a methodological triangulation with quantitative and qualitative methods. Questionnaire and semi structured interviews have been carried out. This study is based on activity and participation and an occupational therapy perspective, where focus on how the participation of the citizen in the project, has been contributing to promote encourage his activity and participation in everyday life. Participants - 9 women and 3 men with an average age of 81.6 years Theory - Gary Kielhofners theory Model of Human Occupation - "volition, habit, carrying capacity, environment", Ann Wilcocks theory An Occupational Perspective of Health - "Physical, mental and social well-being", empowerment and Maritha Månssons conceptual explanation about everyday rehabilitation. Main results - Participation in the project has been a high degree of importance to the citizen's motivation for performance of daily activities in 67% of the cases. It has 67% of the cases greatly influenced the citizen's habits. It has 65% of the cases had a high degree of

6 significance for the citizen's capacities. Physical and psychological surroundings had in 75% of the cases had a high degree of importance and it has in 42% of cases been necessary to make environmental changes to a lesser extent. 42% experienced being more social, 42% experienced better physical well-being and 52% experienced better mental well-being. The citizens highlights that they have been helped to continue or re-establish essential daily chores and that they would like to take care of themselves and be independent of others. The citizens have through participation learned how to do things for increased self-reliance. Finally, the project participation influenced the citizens' achievement of project objectives. Conclusion - A tendency has been found, that approximately half of the participants have become more social and have increased mental and physical well-being and that there is an increased tendency that they achieve a high degree of self-reliance. There has also been found a tendency for increased activity and participation, where physical and social environment, in high degree, has had an impact on participation. Relevance - Study transmissibility is relevant for professionals working with everyday rehabilitation, also from a social perspective. Keywords: Occupational therapy, elderly, rehabilitation, everyday rehabilitation, activity and participation.

7 Oversigt over projekt Problembaggrund Problemformulering Teori Metode & Design Analyse og resultater Diskussion Konklusion Perspektivering

8 Læsevejledning Den røde tråd igennem opgaven vil vi sikre ved, at indlede hvert afsnit med et metaafsnit, som opsummerer dets indhold. Metaafsnittene er skrevet under afsnittets overskrift. Enkelte lange begreber, navne og teorier forkortes. Første gang begrebet eller teorien nævnes i et afsnit bliver det skrevet i sin fulde længde og herefter anvendes forkortelsen. Der vil ligeledes forekomme forkortelser i opgaven som fx, bla., ift., ifm., mm. og osv. Flere steder henvises der til bilag. Disse findes fortløbende bagerst i projektet. I teksten vil angivelsen af stednavne og personer erstattes af X og Y for at anonymisere. Som referencesystem er Vancouver anvendt. Referenceliste findes bagerst i opgaven før bilag. Alle gruppens medlemmer er medansvarlige for hele opgavens udformning og indhold. Fordeling af forfatteransvar for de enkelte afsnit er placeret på efterfølgende side. Vi har efter aftale med Thisted Træningssektion og projektleder Hanne Bengtson fået lov at nævne dem i vores opgave. Dog er alle borgerne, som indgår i opgaven anonymiserede. God læselyst.

9 Forfatter ansvar Afsnit Anja Pia Jessica Kamilla Forord Indledning Resume Abstract Oversigt over projekt Læsevejledning Indholdsfortegnelse X X X X Problembaggrund X X X X Formål X X X X Problemformulering Teori - Begrebsafklaring - MOHO X X X X X - OPH X - Empowerment X - Maritha Månsson Hemrehabilitering Litteratur gennemgang X X X X Videnskabsteoretisk tilgang Metode og design - Kvantitativ metode X - Kvalitativ metode X - Metodetriangulering X - Indsamling af empiri Materiale X X X X Sampling X X Udformning af spørgeskema X X Udformning af interview X X X X

10 Afsnit Anja Pia Jessica Kamilla Transskribering X X - Analysestrategi Spørgeskema X Interview X X - Tværsnitsundersøgelse X Analyse og resultater X X X X - Analyse af spørgeskema - Analyse af interview - Resultater Etiske overvejelser X X X X Diskussion X X X X Konklusion X X X X Perspektivering X X X X

11 Indholdsfortegnelse Problembaggrund Ældre i samfundet Rehabilitering Hverdagsrehabilitering Ergoterapeutisk relevans for hverdagsrehabilitering Projekt Selvhjulpen i eget liv i Thisted kommune Hverdagsrehabilitering i Thisted Træningssektion Formål Problemformulering Begrebsafklaring Teori Model Of Human Occupation Vilje, Vane, Udførelseskapacitet ifølge Gary Kielhofner Omgivelserne Opretholdelse af aktivitetsudførelse Ændring i aktivitetsudførelse Konsekvenser for ergoterapien Ann Wilcock - An Occupational Perspective of Health Fysisk velbefindende Mentalt velbefindende Socialt velbefindende Empowerment Maritha Månsson Hemrehabilitering Litteratur gennemgang Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutisk-fænomenologisk tilgang Metode og design Kvantitativ metode Kvalitativ metode Metodetriangulering Indsamling af empiri Materiale Sampling... 17

12 Udformning af spørgeskema Udformning af interview Transskribering Analysestrategi Spørgeskema Interview Tværsnitsundersøgelse Analyse og resultater Analyse af spørgeskema Analyse af spørgsmål 1-12 i spørgeskemaet Analyse af spørgsmål Analyse af interview Resultater Etiske overvejelser Diskussion Diskussion af metode Diskussion af resultater Konklusion Perspektivering References... Bilagsoversigt...

13 1.0 - Problembaggrund I følgende afsnit er der redegjort for problemet og argumenteret for dets relevans, i et samfundsmæssigt og ergoterapeutisk perspektiv, på baggrund af den fundne empiri. Ligeledes er der redegjort for valg af målgruppe og hvorfor denne er relevant ift. problemstillingen. Målet med ergoterapi er at sikre mennesker retfærdighed ift. aktivitet og deltagelse i samfundslivet. Ergoterapeuter kan gøre opmærksom på sammenhængen mellem levevilkår og aktivitet samt betydningen af aktivitet og deltagelse i samfundslivet for menneskers livskvalitet og udviklingsmuligheder (1) Ældre i samfundet Der har siden 1998 været diskussion om, hvordan borgerinddragelse og borgerens mulighed for offentlige ydelser, skal være fokuspunkt i borgerens egen hverdag samt sætte fokus på borgerens kendskab til eget liv. Borgerne skal gennem inddragelse gives mulighed for indflydelse i egen hverdag, og der skal ud fra en borgers perspektiv skabes udvikling i kvaliteten af offentlige ydelser (2). Sundhedsminister Astrid Kragh, påpeger vigtigheden af en sundhedsfremmende og forebyggende indsats for de ældre, kronisk syge mm.. Ulighed i sundhed skal reduceres, hvori der skal skabes en vellykket aldring og en bredere rehabilitering. Det har derfor af sundhedsøkonomisk betydning at de ældre kan varetage egen hverdag (3). De ældre byder mere ind til statskassen end nogensinde, men med en fremtid med færre unge til at hjælpe ældre borgere med deres aktivitetsproblematikker, kan der forekomme et skel mellem en betydningsfuld hverdag og økonomiske beføjelser (4). Dette bakkes op af en undersøgelse lavet i Sverige i Occupational Performance Problems in 85- Year-Old Women and Men in Sweden konkluderer, at aktivitet er vigtig for en vellykket aldring og at fysisk aktivitet fører til øget styrke, udholdenhed og balance såvel som mindre depressive symptomer (5). Tal fra Danmarks Statistik viser, hvordan befolkningen fordeler sig aldersmæssigt; herunder at der bliver flere ældre i udkants Danmark og flere unge i storbyerne (6). Med en sundhedsfremmende og forebyggende indsats for de ældre, ville man kunne reducere omkostningerne for hjemmepleje, samt forsøge at løse problematikken om, hvorvidt de ældre i fremtiden bliver en byrde (4). 1

14 Der er en forventning om, at den danske befolkning over 65 år vil stige, mens gruppen af årige vil falde med en øget tendens i udkantsområdet. Dette giver en samfundsmæssig udfordring med den øgede mængde af ældre og færre arbejdsdygtige til at passe de ældre (6) Rehabilitering Rehabilitering er et begreb, ifølge Rehabilitering i Danmark. Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet, hvor en borger er en del af samarbejdet med flere faggrupper for, at opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Rehabilitering er en helhedsorienteret intervention, som kan indeholde patient undervisning, forbedring af egenomsorg, støtte til adfærdsændringer, psykosocial omsorg samt opfølgning (7). Ifølge Hvidbogen er formålet med rehabilitering for den enkelte borger, at genvinde tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsevne. Det har også til formål at forebygge tilbagefald eller yderligere begrænsninger, at tilpasse sin hverdag med varige funktionsnedsættelser eller kronisk sygdom og fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation. Gennem rehabilitering skal borgeren kunne opnå ligestilling til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet (7) Hverdagsrehabilitering Ergoterapeuten Maritha Månsson (M.M.) beskriver hverdagsrehabilitering som en indsats, hvor man sikrer sig, at borgeren bliver længst muligt i eget liv. Hverdagsrehabilitering foregår i borgerens eget hjem eller nærmiljø og har til formål, at borgeren skal udvikle, genvinde eller forebygge sine funktioner og evner (8). Östersund kommune i Sverige besluttede i 1999, at satse på rehabilitering af borgere, som modtog pleje fra kommunen. Dette blev kaldt hverdagsrehabilitering og bygger på ideen om, at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt forebygge fremtidige forringelse af egne evner, hvor indsatsen udføres i borgerens eget hjem eller nærmiljø. I Östersund kommune har social- og sundhedshjælpere og -assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter samt hjemmesygeplejersken og hjemmeplejens ledelse arbejdet sammen om indsatsen (9). 2

15 Fredericia Kommune har siden 2007 arbejdet med projektet Længst Muligt i Eget Liv, som har til formål at ændre den passive pleje til aktiv indsats, der gør borgeren mest mulig selvhjulpen. Ifølge Fredericia kommune bygger hverdagsrehabilitering på ideen om, at styrke den enkelte borger fra hjemmehjælp til selvhjælp for at få hjemmeplejeydelser til at falde. Fredericia modellen, der er udviklet, implementeret og afprøvet i Fredericia kommune, havde borgere, der for nyligt henvendte sig angående støtte og hjælp i hjemmet. Disse borgere har modtaget hverdagsrehabilitering i stedet for almindelig hjemmepleje. I rehabiliteringsplanen for hver borger indgår mål, handlinger og evalueringer (9). Som en af de første i Danmark er Fredericia kommune det sted, hvor der er set flere eksempler på ældre, som er blevet mere selvhjulpne og endda fri for hjemmehjælp. Dansk Sundhedsinstituts (DSI) evaluering af projektet fra Fredericia kommune viser, at 404 borgere er afsluttet, hvoraf 45% er afsluttet til ingen hjælp, 40% er afsluttet med mindre hjælp, end de ellers ville have fået og 15% er afsluttet til samme hjælp. Der er fundet besparelser på ca. 13 mio. kr. svarende til 13,9% pr. borger i hjemmeplejen (9). Erfaringer fra DSI viser, at der er potentiale i at arbejde rehabiliterende. Det kræver dog også en indsats at arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen. Dette fremgår af DSI s analyse. En forudsætning for at få hverdagsrehabilitering til at blive en succes er, at der er afsat økonomiske ressourcer (9) Ergoterapeutisk relevans for hverdagsrehabilitering Gunner Gamborg, formand for Ergoterapeutforeningen fortæller, at hverdagsrehabilitering er en værdig og respektabel måde, at støtte op om borgeren på. For ergoterapeuter er det væsentligt, at hverdagsrehabilitering rammer præcist ind i ergoterapiens formål i samfundet (10). Ergoterapeuter arbejder med at støtte borgeren til, at deltage i meningsfulde aktiviteter og genoprette balance i hverdagslivet. Ergoterapeuten ser på den enkelte borger, dennes aktivitetsbegrænsninger og ressourcer samt den sammenhæng vedkommende befinder sig i. Meningsfulde aktiviteter er de aktiviteter, som mennesker deltager i i dagligdagen og som for den enkelte findes meningsfulde. Ergoterapeuten arbejder desuden med begreberne sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og har fokus på de livsvilkår, der motiverer og giver mulighed for at deltage i udførelsen af dagligdags aktiviteter (1). 3

16 Ifølge Pia Kürstein Kjellberg, cand. Scient. Adm., ph.d., projektleder for indsamling af praksiserfaring på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, er ergoterapeuter involveret i mange vigtige aspekter af hverdagsrehabilitering. Hun anfører, at ergoterapeuter spiller en væsentlig rolle i hverdagsrehabilitering, idet de er inddraget i, at foretage vurderinger, opstille mål og have en superviserende funktion for personalet. Ydermere siger hun, at for mange borgere er den ergoterapeutfaglige kompetence væsentlig, idet ergoterapeuter er uddannet til at håndtere aktivitetsproblematikker. Derfor mener Pia Kürstein Kjellberg, at det er relevant at inddrage ergoterapeuter i hverdagsrehabilitering (11) Projekt Selvhjulpen i eget liv i Thisted kommune Thisted Træningssektion opstartede et projekt for at undersøge muligheden for at forbedre funktionsevnen og deraf opnå en øget deltagelse i meningsfulde aktiviteter hos den gruppe af ældre, som hørte til de stærkeste blandt de, der fik hjælp. Formålet var, at gøre dem mindre afhængig af hjælp og mere selvhjulpne. I oktober 2011 blev et 1-årig hverdagsrehabiliteringsprojekt ved navn projekt Selvhjulpen i eget liv igangsat, hvor fokus var på den enkelte borgers ressourcer i dagligdagen. I et samarbejde med borgeren var ønsket, at forbedre aktivitetsudførelsen ift. borgerens egen formåen og muligheder i dagligdagen. Dette skulle opnås ved hjælp af træning af aktiviteter og en vurdering af omgivelserne i og omkring hjemmet for at styrke borgeren. Frem for at yde en plejende indsats ønskede man, at yde en trænende og forebyggende indsats på tværs af faggrupperne. Dette skulle gøre borgeren så selvhjulpen som muligt i eget liv og dermed udsætte alderen for, hvornår man bliver afhængig af hjælp. Visitator, Træningssektion, bestående af ergoterapeut og fysioterapeuter, og hjemmeplejen var sammen om, at skulle løfte aktivitetsudførelsen hos kommunens ældre borgere med et potentiale for træning. Projektet kørte først i et år fra 1. oktober 2011 til 1. oktober 2012 og blev efterfølgende forlænget med 6 måneder (bilag 1). I projektets forløb fra 1. oktober 2011 til 1. marts 2013, var 179 borgere med i projektet, heraf 55 mænd og 124 kvinder med en gennemsnitsalder på 78,2 år (bilag 2). For projektet var opstillet følgende succeskriterier: 50% forventes at blive selvhjulpne, 25% forventes at 4

17 klare sig med mindre hjemmehjælp og 25% forventes ikke at profitere af træningen og vil have behov for varig hjælp (bilag 3). Projektet gav efter et år en nettobesparelse på ca kroner i hjemmehjælp. Fra 1. april blev projektet gjort til et fast tilbud til borgerne i Thisted kommune, nu under navnet Hverdagstræning, og der forventes en besparelse i budgettet på 1 million kroner på hjemmeplejen (bilag 4) Hverdagsrehabilitering i Thisted Træningssektion Projektgruppen i Træningssektionen har igennem projektet arbejdet med deres definition af hverdagsrehabilitering, der lyder som følgende (bilag 3): Med projektet "Selvhjulpen i eget liv" ønsker vi at sætte fokus på den enkelte borgers ressourcer og evne til at deltage i eget liv. I samarbejde med borgeren ønsker vi at iværksætte en målrettet plan, der skal give et kvalitetsløft ift. borgerens egen formåen og muligheder i det daglige. Vi vil forbedre funktionsniveauet ved at bruge træning og aktiviteter samt at se på omgivelser i og omkring hjemmet, alt sammen med mhp. at styrke borgeren fysisk, psykisk, socialt og i troen på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre. I praksis er ideen at kunne indskyde en intensiv træningsperiode for borgeren med hjemmet som omdrejningspunkt. Vi ønsker i fællesskab med borgeren at indgå en kontrakt og tydeliggøre mål for træningen. Vi vil træne og udvikle på de potentialer borgeren har for at kommet styrket gennem et sygdomsforløb eller almen svækkelse, altså en trænende indsats frem for en plejende (bilag 3, p. 4) Definitionen beror på en tværfaglig tankegang set ud fra projektets og deltagernes forståelse af hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabiliteringsbegrebet i Thisted Træningssektion er efterfølgende blevet lavet om til Hverdagstræning (bilag 3). For at tage udgangspunkt i den ergoterapeutiske rolle for Thisted Træningssektions projekt, hvor behovet for individuelle forløb for ældre bliver mere aktuelt samfundsøkonomisk, skal der sættes fokus på, hvordan borgerne har oplevet, at være en del af dette projekt og hvilken indflydelse det har haft på deres hverdagsliv. 5

18 2.0 - Formål Vi ønsker at undersøge om deltagelse i projekt Selvhjulpen i eget liv har haft betydning for borgeren og dennes aktivitet og deltagelse i hverdagen. Med basis i aktivitet og deltagelse og et ergoterapeutisk perspektiv sætter vi fokus på, hvordan borgerens deltagelse i projektet har været bidragende til at fremme dennes aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3.0 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemfelt, er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har det haft for borgeren og dennes aktivitet og deltagelse i hverdagen at deltage i projekt Selvhjulpen i eget liv? 3.1 Begrebsafklaring I det følgende afsnit uddybes de essentielle begreber, som er anvendt i opgaven. Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og de professionelle rettet mod, at genoptræne og vedligeholde borgerens funktionsevne. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelig begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (7). Hverdagsrehabilitering: Der findes ingen generel definition på hverdagsrehabilitering, så vi definerer begrebet, som M.M., der betragter hverdagsrehabilitering, som indsatser, der bedrives i borgerens hjem og nærmiljø. Formålet er, at borgeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde eller kunne forsinke forværring af sine funktioner og formåen (8). Aktivitets- og deltagelsesbegrebet: Aktivitetsbegrebet handler om menneskets mange daglige aktiviteter og dets evne og mulighed for at udføre bestemte aktiviteter. Deltagelsesbegrebet handler om de livssituationer og sociale sammenhænge som et menneske indgår i under udøvelsen af daglige aktiviteter (1). Ældre: Der eksisterer mange definitioner og aldersgrænser på ældre. Danmarks Statistik definerer ældre som personer på 65 år og derover (12). 6

19 Hverdagsliv: Den almindelige daglige livsførelse for et bestemt menneske eller for mennesker i et bestemt miljø (1). At være i aktivitet: Det enkelte menneskes liv indeholder en mangfoldighed af aktiviteter, der er knyttet til hverdagslivet hjemme, på arbejdspladsen, under uddannelse, i fritiden og det at være samfundsborger. Hverdagen er sammensat af enkle gøremål, fx at spise morgenmad, købe ind, transportere og arbejde. Aktivitet er en del af det, at være menneske og menneskelig aktivitet er de ting vi gør ift. arbejde, leg og almindelige daglige aktiviteter i en tidslig, fysisk og sociokulturel kontekst (1) Teori For at belyse vores problemformulering tager vi udgangspunkt i fire teoretiske referencerammer. Vi vælger, at anvende disse ergoterapeutiske teorier: Gary Kielhofners teori Model of Human Occupation, Ann Wilcocks teori An Occupational Perspective of Health og Empowerment samt Maritha Månssons begrebsforklaring om hverdagsrehabilitering til, at belyse problemformulering Model Of Human Occupation Ifølge Gary Kielhofner (G.K.) er motivation for- og valg af aktivitet forskelligt hos alle individer og skaber forskellige bevæggrunde for de ting, man vælger at gøre i sin hverdag. Set ud fra Model Of Human Occupation (MOHO) har individet tre grundlæggende komponenter: Vilje Vane Udførelseskapacitet (13) Vilje, Vane, Udførelseskapacitet ifølge Gary Kielhofner Viljen er menneskets motivation for udførelse af aktivitet. Det er et resultat af tanker og følelser, værdier og interesser og ikke mindst erfaring med en given aktivitet. For viljen er personens tanker og følelser for aktivitet essentielle ifølge G.K. Det er svaret på, om personen er god til noget, om personen kan lide at udføre aktiviteten og om det er værd at udføre. Som menneske er man drevet mod aktivitet, som man føler, man er kompetent til og som man har lyst til at udføre. G.K. henviser også til, at følelsen af kapacitet og effektivitet 7

20 (personlig årsagssammenhæng), det man finder vigtigt og meningsfuldt og de ting, som man finder tilfredsstillende og behagelige at udføre er med til at udgøre personens interesser og værdier i at udføre aktiviteter. Disse påvirkes både negativt og positivt gennem de erfaringer og forventninger, som personen gør sig før og igennem aktiviteterne. Forventninger og erfaringer opnået gennem aktivitet vil præge om man fortsat ønsker at udføre aktiviteten (13). Det beskrives af G.K., at vane rummer personens organisering og rutiner i aktiviteten; personens bestemte måde at udføre en aktivitet på. Personens rutiner og organisering gennem aktiviteter, hverdagen og livet skaber personens vaner. En persons vaner reflekterer også roller ift. de mange aktiviteter, der udføres gennem hverdagen og livet. Roller ændrer sig igennem hele livet og bliver i høj grad påvirket af det samfund, som man vokser op i. Personen vil opføre sig som en refleksion af den rolle, som man ønsker eller har lært, at identificere sig som ift. en bestemt social status. Det kan fx være roller som studerende, forælder, arbejder alle sammen roller som udvikles og påvirkes over tid (13). Udførelseskapaciteten rummer den fysiske og psykiske evne til, at udføre aktiviteten. I en aktivitet ligger individet værdier og interesser; fx at kunne klare sig selv, kunne udføre noget, opnå en glæde eller tilfredsstillelse ved at udføre det. Deltagelse i hverdagsaktiviteter er motiveret af personens vilje og følelser, formet af vaner og roller og dernæst gjort muligt af personens udførelseskapacitet ifølge G.K. (13) Omgivelserne Gary Kielhofner skriver også, at omgivelserne har en stor indflydelse på aktivitetsudførelse. Vilje, vane og udførelseskapacitet er afhængige af de omgivelser individet befinder sig i, når aktiviteten skal udføres. Omgivelser kan både være fysiske og psykiske. De fysiske omgivelser er det rum, hus, område individet befinder sig i og alt der befinder sig i dette rum. De psykiske omgivelser rummer de sociale relationer individet befinder sig i og den mening og muligheder, der af omgivelserne påligges en aktivitet. Omgivelserne kan give muligheder, men også begrænsninger både fysisk og psykisk på individets vilje og vane. Ved at tage individet ud af vante omgivelser, kan det give udslag på de rutiner og den organisering, der bruges gennem aktiviteter, hvis objekter eller personer er anderledes indrettet end vanligt. 8

21 Viljen, værdier og interesser kan også både komme og forsvinde, ved at vælge omgivelserne med omhu, da mange interesser og værdier er omgivelsesbestemt (13) Opretholdelse af aktivitetsudførelse Ifølge G.K. er de tre komponenter; vilje, vane, udførelseskapacitet en del af individet for, at nå til aktiviteterne. Som individ må man bruge sine vaner og rutiner, ligge værdier og interesse i en aktivitet, påtage sig en rolle i aktiviteten, bruge sin erfaring med den enkelte aktivitet eller gennem ændringer af disse komponenter skabe et nyt grundlag for udførelse af aktivitet. G.K. beskriver også, at folk over tid udviser en vis konsekvens i hvem de er og hvad de gør. Man vil forsøge at opretholde et mønster i vilje, vane og udførelseskapacitet, så længe de bagvedliggende tanker, følelser og aktiviteter er konsekvent gentaget i et støttende miljø (13). Som sit fjerde princip om, hvordan aktivitet opretholder sit mønster skriver G.K. (13): A particular pattern of volition, habituation, and performance capacity will be maintained so long as the underlying thoughts, feelings, and actions are consistently repeated in a supporting environment (13, p. 28) Ændring i aktivitetsudførelse Gary Kielhofner beskriver, hvordan ændringer i blot en af de fire komponenter; vilje, vane, udførelseskapacitet eller omgivelserne kan resultere i, at den overordnede dynamik ændres og aktiviteter ændres, opgives eller at nye aktiviteter påbegyndes. Det er igennem gentagelse af den nye ændring, at individet vil opnå nye eller generhverve tidligere aktiviteter. Individet skal finde eller genfinde den ændring af en eller flere af de fire komponenter, som kan støtte op om at opnå aktivitetsudførelsen i den eller de aktiviteter, som individet ønsker at kunne deltage i. Kun gennem repetition af adfærd, tanker og følelser kan man ændre på sig selv og sine aktiviteter. Denne ændring må ske i omgivelser, som støtter op om denne ændring og gentages det nye mønster nok, vil vilje, vane, udførelseskapacitet smelte sammen mod et nyt organiseret mønster (13). 9

22 G.K. opsummerer som sit femte princip (13): Change requires that novel thoughts, feelings, and actions be sufficiently repeated in a consistant environment to coalesce in to a new organized pattern (13, p. 28) Konsekvenser for ergoterapien Alt dette har ifølge G.K. konsekvenser for ergoterapiens proces. Man skal i processen overveje, hvordan komponenterne bidrager til et individs omstændigheder, for at kunne forstå individets fulde situation. Denne vurdering skal være holistisk og dynamisk, for at forstå, hvordan alle disse komponenter danner den hele dynamik og hvordan den påvirker individet. Dette gøres ifølge G.K. ved at overveje status af udførelseskapaciteten, vaner, roller, personlig årsagssammenhæng, værdier, interesser samt omgivelserne og hvordan disse interagerer i ét samlet hele for individet. G.K. beskriver; at man ikke må antage, at det ene komponent er vigtigere end det andet, men at det er vigtigt at bedømme; hvordan det enkelte komponent bidrager til individets aktivitetsudførelse i livet. Ofte vil flere af komponenterne være involveret samtidig og uden at vurdere dem alle, kan man ikke forstå individets aktivitetsproblemer. Da mange faktorer bidrager til fremkomsten af aktivitetsadfærd, tanker, følelser osv., mener G.K., at det er vigtigt; at overveje multiple muligheder mod at behandle og løse individets problemer og udfordringer. Dette kan ifølge G.K. fx være: Kompensation for tab af kapacitet ved modifikation af aktivitetens udførelse, ændre på omgivelserne og/eller lave nye aktiviteter, som erstatter den tidligere. Den succesfulde ergoterapi involverer ofte en kombination af strategier, i samarbejde med individet, som indebærer et dynamisk output i form af positive følelser, tanker og handlinger (13) Ann Wilcock - An Occupational Perspective of Health Vi tager udgangspunkt i An Occupational Perspective of Health (OPH), hvor sundhed er forklaret ud fra fysisk, mentalt og socialt velbefindende i hverdagsaktiviteter. Ann Wilcock (A.W.) belyser, hvad der sker med mennesket, når livsvilkår udelukker deltagelse i meningsfuld aktivitet i hverdagen (14). Ann Wilcock forklarer forbindelsen mellem aktivitet, sundhed og overlevelse, som er skabt gennem deltagelse i aktivitet. Sundhed beskrives som en følelse af mental, fysisk og social 10

23 velvære, som opnås gennem en balance mellem hvile og deltagelse i aktivitet, som er socialt værdsat, udfordrende og meningsfuld. OPH tager udgangspunkt i denne definition af sundhed (14). OPH er baseret på beviser for, at folk har brug for meningsfuld og målrettet aktivitet for deres sundhed og velvære. OPH fokuserer på, hvad der gør og holder folk sunde snarere end på, hvad der gør dem syge (1). En forudsætning for at opleve sundhed og velvære er at mennesket engagerer sig i aktiviteter, der er meningsfulde og giver mulighed for at skabe balance i deres aktiviteter gennem brugen af kapaciteter. Kapaciteter defineres ifølge A.W. som medfødte og måske uudnyttede potentialer, talenter, anlæg, evner eller styrker, som alle mennesker besidder (14). Kapaciteter er biologiske og er med til at danne grundlag for menneskets aktive natur. Kapaciteter er under konstant forandring på forskellige måder og niveauer, alt imens man udvikler sig og vokser op. Gennem meningsfulde og selvvalgte aktiviteter kan man udvikle sine kapaciteter og dermed opnå potentiale for bedre sundhed. For at skabe sig et overblik og forståelse af fysisk, mentalt og socialt velbefindende er det nødvendigt at gennemgå dem enkeltvis (14) Fysisk velbefindende Mennesker oplever fysisk velbefindende, hvis de formår at udføre de fysiske aktiviteter, som de har behov for eller ønsker. For at opnå fysisk velbefindende er det nødvendigt at mennesket bruger sine fysiske kapaciteter. Fysisk velbefindende kan fx opnås gennem deltagelse i hverdagsrelaterede aktiviteter, hvor ens fysiske kapaciteter bruges. For at opleve fysisk velbefindende er det væsentligt, at der er balance i de målsatte aktiviteter og dermed hverken over- eller underforbruge ens fysiske kapaciteter (14) Mentalt velbefindende For oplevelse af mentalt velbefindende er det nødvendigt, at der er en balance i mentale aktiviteter. Dette gøres gennem valg af aktiviteter, der giver dem motivation, selvværd, socialisering og meningsfuldhed gennem brug af kapaciteter. Mentale kapaciteter gør mennesket i stand til at finde mening med sit liv, interagere med andre, løse problemer, tage beslutninger, osv.. Oplever mennesket en balance i sine mentale aktiviteter gennem mentale udfordringer, følelsesmæssige udfordringer og tid til afslapning, kan det give oplevelsen af 11

24 sundhed. Mentalt velbefindende kommer til udtryk gennem de aktiviteter, som vælges. Det kan være aktiviteter, hvor man bruger sine kognitive og følelsesmæssige kapaciteter. Hvis disse kapaciteter bliver over- eller understimuleret, vil dette resultere i dårligere sundhed hos mennesket (14) Socialt velbefindende Der kan opleves socialt velbefindende gennem parforhold, venskab, ægteskab eller andre tætte relationer. Sociale aktiviteter, som samvær med andre mennesker og samvær i en aktivitet, har ligeledes en positiv indflydelse på sundheden. Socialt velbefindende påvirkes af, om man er i stand til at bruge sine sociale kapaciteter gennem deltagelse i meningsfulde sociale aktiviteter. Balancen mellem sociale behov, brugen af sociale kapaciteter og deltagelse i meningsfulde aktiviteter kan give oplevelsen af socialt velbefindende. Gennem vedligeholdelse og udvikling af tilfredsstillende og sociale relationer kan der opleves socialt velbefindende (14). Ud fra de to beskrevne teoretiske referencerammer, udformer vi spørgeskema og derefter interviewguide omhandlende betydningen for borgerens aktivitet og deltagelse i hverdagen via deltagelse i hverdagsrehabiliteringsprojektet Empowerment Andersen, Brok og Mathiasen beskriver i bogen Empowerment: teori og praksis empowerment som et menneskesyn, en strategi og en metode, som sigter mod at give mennesket magten over sit eget liv (15). Yderligere definerer de begrebet empowerment således (15): Empowerment sigter mod en tilstand, hvor mennesker opnår en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed. Empowerment er både følelse og handling, og derfor er det afgørende, at menneskene bruger fornemmelse til at handle for at opnå sociale eller sundhedsmæssige forandringer (15, p. 14). Ifølge Aaron Antonowsky er empowerment målrettet de borgere, som af en eller anden årsag ikke er ressourcestærke nok til at overkomme de sociale eller sundhedsrelaterede problemstillinger, de udsættes for i livet. Dette kan være personer med en meget svag grad af Oplevelse af sammenhæng (16). 12

25 Et element, der går igen, når man taler om empowerment og sundhedsfremmende arbejde, er ressourcer. Der skal være ressourcer til rådighed, som man kan bruge til at takle diverse problemstillinger. Det kan være egne ressourcer, men det kan også være ressourcer fra ens omgivelser, fx familie, venner og sundhedsvæsenet, som man kan drage nytte af (15). Magtbegrebet er essentielt i empowerment, da det handler om, at give magten til de mennesker, som man prøver at hjælpe. Dette gøres ved at vurdere de styrker og ressourcer, der ses hos den enkelte, som man dermed arbejder ud fra, hvorved man kan styrke den enkeltes handlekompetencer. Magt er i empowerment den kapacitet, som det enkelte menneske har til at påvirke de kræfter, som har indflydelse på sit liv. Det er især den udsatte gruppe af borgere, der kan profitere af empowerment, for at undgå en tiltagende ulighed i sundhed (15). Dette understøtter A.W.s teori OPH, hvor sundhed er forklaret ud fra fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Sundhedsfremme defineres som en proces, som kan udtrykkes ved empowerment (14) Maritha Månsson Hemrehabilitering Maritha Månsson (M.M.) fra Östersund er en svensk ergoterapeut, som beskriver begrebet hverdagsrehabilitering. I bogen Hemrehabilitering: Vad, hur och för vem? skrevet af M.M. fremhæver hun de elementer, som hun mener, der er centrale ift. hverdagsrehabilitering. Ifølge M.M. betragtes hverdagsrehabilitering som indsatser, der udføres i borgerens hjem og nærmiljø. Formålet er, at borgeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde eller kunne forsinke forværring af sine funktioner og formåen (8). Ergoterapeuter og fysioterapeuter har kompetencer til at drive og udvikle rehabiliteringsarbejde sammen med sygepleje og andre faggrupper. Yderligere mener M.M., at hverdagsrehabilitering kan spare penge på sigt. Dette er afhængigt af forskellige faktorer; træningstid og ressource-tilskud samt borgerens egen formåen og vilje (8). Maritha Månsson beskriver, at bla. ergoterapeuternes rolle er ledende, hvor de skal kunne vejlede og være en støtte i det daglige arbejde i form af hverdagsrehabilitering. Ligeledes skal det være en naturlig del for ergoterapeuten at kunne overdrage arbejdsopgaver til hjemmehjælpen. Forudsætningen for arbejdet er, at alle faggrupper skal kunne indgå i et 13

26 tværfagligt samarbejde med alle parter med en struktur om fælles mål og forløb for den enkelte borger. Hjemmehjælperne handler ud fra borgerens behov og deltager i planlægningen. Beslutningerne tages ud fra borgerens muligheder for at udvikle, genvinde eller bibeholde funktions- og aktivitetsformåen (8) Litteratur gennemgang Indledningsvis valgte vi at søge artikler og lignende studier, der kunne benyttes i problembaggrunden til at argumentere for relevansen for vores projekt. Vi valgte at søge i PubMed, da det er en søgedatabase, som indeholder sundhedsfagligt relevante artikler. Til sidst blev der lavet kritisk litteraturlæsning på artiklerne og studierne efter relevante udsagn og resultater. Derudover blev der søgt på danske hjemmesider via Google samt litteratur i bogform (bilag 5) Videnskabsteoretisk tilgang I det følgende beskrives den videnskabsteoretiske tilgang Hermeneutisk-fænomenologisk tilgang Hermeneutisk-fænomenologisk tilgang kendetegnes som en søgen efter forståelse af virkeligheden som den er oplevet og beskrevet af mennesket selv på baggrund af en såkaldt erfaret livsverden. Vores egen forståelse som ergoterapeutstuderende indgår i et aktiv samspil med den indsamlede empiriske viden og er med til at danne grundlag for betragtning af borgerens livsverden ud fra en antagelse om, at den virkelighed mennesket oplever, er den vi som udefrastående forskere skal erkende og forstå (17, 18). Med udgangspunkt i en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang, har vi skabt en teoretisk forforståelse fra vores problembaggrund og teori, som vil ligge til grund for dannelse af teoretiske temaer og deraf grupperinger til udformning af spørgeskema og interview samt analyse heraf. Den positivistiske tilgang er repræsenteret i vores studie ved opgørelse og analyse af data. Den positivistiske tilgang er kendetegnet ved, at man undersøger et fænomen, og sikker viden er indsamlet empirisk og er dannet på baggrund af en objektiv dataindsamling med henblik på at analysere sig frem til regelmæssigheder. Positivismen er med til at skabe validitet og reliabilitet i vores dataopgørelse- og analyse (18). 14

27 7.0 - Metode og design I det følgende beskrives hvilke metoder, der anvendes og hvordan denne undersøgelse er designet for at belyse vores emne. Der redegøres ligeledes for hvilket studiedesign, som blev benyttet Kvantitativ metode Kvantitativ metode defineres som en videnskabelig forskningsmetode, der anvendes, når det undersøgte skal gøres målbart og kvantificerbart. Vi anvender kvantitativ metode til indsamling af talmæssige data på basis af borgerens egne subjektive vurdering til belysning af, hvad det har betydet for borgeren og dennes aktivitet og deltagelse i hverdagen at deltage i projekt Selvhjulpen i eget liv. Der er anvendt spørgeskema med opstilling af variabler til udformning af målbare og kvantificerbare data. Data er opstillet på ordinal- og nominal skala til statistisk beregning og dermed kan fænomenet undersøges ud fra en positivistisk videnskabsteoretisk tilgang (18) Kvalitativ metode Kvalitativ metode defineres som en vægtning af processer og undersøgelser, som giver en dybdegående forståelse af, hvordan mennesker opfatter og konstruerer deres liv meningsfyldt, hvordan de fungerer sammen med andre og hvordan de fortolker denne interaktion ud fra deres sociale og naturlige livsverden (19). Kvalitativ forskning søger således en forståelse af virkeligheden i henhold til, hvordan borgeren forstår egen livssituation (20). Vi vil ud fra dybdegående, semistruktureret interview, opnå viden om, hvad det har betydet for borgeren og dennes aktivitet og deltagelse i hverdagen at deltage i projekt Selvhjulpen i eget liv, ved at kigge på det, der viser sig i det sagte Metodetriangulering Ud fra den beskrevne problemformulering tages der udgangspunkt i metodetriangulering (MT) for at afdække hvad, hvordan og hvorfor samt betydning (18). MT er en kombination af metoder til at søge svar på problemformuleringen og kan være med til at sikre validiteten for en undersøgelse. MT anvendes for, at sikre en grundig analyse og give en kvalificerbar indsigt for afdækning af problemformuleringen. I denne undersøgelse anvender vi MT af kvantitative og kvalitative metoder til indsamling af data og analyse til at søge svar på problemformuleringen (21). 15

28 7.4 - Indsamling af empiri D. 9. april 2013 afholdte vi Indledende møde på Thisted Træningssektion med projektleder (PL) Hanne Bengtson, hvor vi fik aftalt, hvilke borgere vi havde interesse i at komme ud til, og hvordan det praktisk kunne lade sig gøre at få kontakt til borgerne uden at komme i problemer med persondataloven. Der blev ligeledes underskrevet samtykkeerklæring (bilag 6) af Thisted Træningssektions ledende terapeut samt PL. Fra d. 18. til den 23. april fik vi udleveret navn og telefonnummer på 19 borgere, som vi kontaktede Materiale På basis af Thisted Træningssektions in- og eksklusionskriterier for projekt Selvhjulpen i eget liv og vores tilføjede kriterier er vi kommet frem til følgende in- og eksklusionskriterier for denne undersøgelse. Se tabel 1. 16

29 Sampling Vi indsamlede borgere til denne undersøgelse på baggrund af en convenience sampling. Convenience sampling er kendetegnet ved, at borgere samples efter, hvor tilgængelige de er (22). PL blev præsenteret for vores in- og eksklusionskriterier, hvorved PL kunne indsamle borgere til denne undersøgelse. Disse borgere blev vores stikprøve. Vi valgte at sidestille vores in- og eksklusionskriterier med projektets, dog med opstilling af flere kriterier for deltagelse i denne undersøgelse. Dette gøres for at fokusere på vores problemformulering (22). Ud fra disse kriterier har PL fundet 19 borgere, som deltog i projekt Selvhjulpen i eget liv. Vi ønskede en repræsentativ sampling ud fra antallet af borgere, som deltog i projektet; fordeling af mand/kvinde, alder osv. PL tilsendte os borgerne pr. mail med navn, adresse og telefonnummer på 19 borgere. Af de 19 borgere gav 13 mundtligt tilsagn om, at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. En enkelt kvinde blev ekskluderet pga. hukommelsesproblemer. Af de 12 er tre mænd og ni kvinder. I projekt Selvhjulpen i eget liv er der 55 mænd som udgør 35,26% af deltagerne. I vores projekt udgør deltagende mænd 25%. Af de 12 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen sagde otte ja til at deltage i et interview. Vi har derfra udvalgt tre hertil med en fordeling af mænd/kvinder på 1:2. For sampling af borgere til interview, havde vi lavet en pasus i spørgeskemaet (bilag 7), hvor borgeren frivilligt kunne sætte kryds for deltagelse af et ca. 30 min. anonymt interview. Ud af 12 borgere var der otte, som takkede ja. Sampling skulle foretages, så gruppen blev repræsentativ ift. stikprøven. Ved udvælgelse af tre borgere ville vi få 25% repræsentativitet. Vi søgte en cirka fordeling af mænd/kvinder som i målpopulationen; heraf mænd 35%, kvinder 65%. Grundet den lille sampling af spørgeskema, fik vi kun en mand, som ville deltage i interview. Denne borger blev selvtrukket til deltagelse. For at få en tilfældig og repræsentativ sampling, trak vi lod blandt de resterende syv kvinder om, hvilke to kvinder, der skulle deltage ud fra en random sampling. De resterende kvinder blev ekskluderet fra interview (22). Dette er illustreret på figur 1. 17

30 Udformning af spørgeskema Emil Kruuse beskriver at ved udarbejdelse af et spørgeskema, skal det fremtræde som en helhed, som vil give mening for respondenten og at spørgsmålene bør forløbe i en logisk kontinuerlig proces for at fastholde respondentens interesse (19). Vores valgte metode består af en systematisk indsamling af svar på en række spørgsmål, som er designet til at kunne belyse sammenhængende variabler fra et så stort udsnit af den relevante målpopulation som muligt (19). Spørgeskemaet består af 14 spørgsmål, hvoraf 13 er formuleret som kategoriske spørgsmål. Det 14. spørgsmål er et spørgsmål om borgeren ønsker at deltage i interview (19). De 13 første spørgsmål blev formuleret som spørgsmål opstillet på ordinal- og nominal skala. I spørgeskemaets første 12 spørgsmål anvendte vi svarmulighederne: i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke (bilag 7). For udførelse af pilotspørgeskema, udleverede vi spørgeskemaet til en forsøgsperson X d. 26. april. X blev udvalgt ud fra vores in- og eksklusionskriterier med forbehold for, at X ikke 18

31 har deltaget i projektet. Det blev afleveret sammen med informationsbrev (bilag 8) og samtykkeerklæring (bilag 9). Formålet var at tjekke forståeligheden af spørgeskemaet, samtykkeerklæring og informationsbrev og for at afprøve, om svarmulighederne var forståelige. Der blev ikke foretaget nogen indledende samtale med X inden besvarelse. Efter endt gennemlæsning, fik vi den feedback at det var læsevenligt, let at forstå og der ingen misforståelser opstod af teksten (19). Efterfølgende blev alle 12 spørgeskemaer personligt afleveret d. 30. april og indsamlet igen d. 1. maj. Dette blev gjort ved at køre rundt til alle borgere, hvor vi kørte to studerende ud til hver borger. De samme to studerende afhentede efterfølgende spørgeskemaet dagen efter. Af de 12 udleverede spørgeskemaer fik vi 12 retur med alle spørgsmål besvaret Udformning af interview Som en del af dataindsamlingen i dette projekt anvendte vi et kvalitativt semistruktureret interview for, at få borgernes subjektive synspunkter på de temaerne, der er fremkommet i spørgeskemaet. Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at forstå en række temaer i den oplevede dagsverden ud fra den interviewedes egne perspektiver (23). Et semistrukturerede interview forsøger at indhente så omfattende og beskrivende data som muligt af vigtige temaer i den interviewedes livsverden. Ligeledes er det muligt at stille uddybende og opklarende spørgsmål, hvilket kan medvirke til at sikre bedre forståelse og dannelse af ny viden (17). Et semistruktureret interview forløber som en interaktion mellem forskerens spørgsmål og borgerens svar. Nogle spørgsmål er planlagt og indskrevet i en interviewguide på forhånd, mens andre afhænger af borgerens svar. Et semistruktureret interview udføres sædvanligvis på baggrund af en interviewguide. Interviewguiden (bilag 10) blev udarbejdet ud fra teorier, som er relevante ift. besvarelse af vores problemformulering og har derfor en teoristyret tilgang (23). Pilotinterview blev udført den 7. maj på en forsøgsperson Y. Her blev samtykkeerklæring (bilag 11) og informationsbrev (bilag 12) udleveret for at tjekke forståelsen heraf. Spørgsmålene fra interviewguide blev afprøvet for at tjekke forståelsen heraf og vi fik mulighed for afprøvning af optagelse på diktafon. Y blev udvalgt, ud fra vores in- og eksklusionskriterier med forbehold for, at Y ikke har deltaget i projektet. Vi gav Y mulighed for at sige til, hvis Y følte at nogle af spørgsmålene var svære at forstå. Efterfølgende bad vi 19

32 om, at give feedback på interviewsituationen, hvor Y nævnte, at vi skulle snakke langsomt og tydeligt. Y var inden interviewet blevet oplyst om, at dette var en afprøvning og ikke ville være med i undersøgelsen (17). Forskerens rolle i interviewet er afgørende for interviewets kvalitet, fordi forskeren selv er det vigtigste redskab til indhentning af viden (17). Inden interviewet gav vi en kort introduktion til interviewets forløb og formål. Den udarbejdede samtykkeerklæring og informationsbrev blev gennemgået med borgerne for at skabe tryghed. Der blev udført tre interviews og de samme to studerende var til stede ved hvert interview, som udleverede og afhentede spørgeskemaet. Intervieweren stillede spørgsmål, mens co-intervieweren optog. Interviewet blev foretaget i borgerens eget hjem for at give borgeren mulighed for at udtrykke følelser og meninger. Interviewene blev optaget på en diktafon. Det gav intervieweren mere overskud til at koncentrere sig om den interviewede. Dette gjorde også, at vi i den efterfølgende analyse havde mulighed for at genhøre interviewene Transskribering Vi valgte at skrive transskriptionerne (bilag 13) i fuld længde, idet vi sad to og to til at transskribere. Efterfølgende udvekslede vi transskriptionerne for at vurdere hinandens transskriberinger ift., om det nedskrevne stemte overens med optagelserne. Hvis der var uoverensstemmelser gennemgik vi optagelserne i fællesskab. Dette blev gjort for at sikre kvaliteten af transskriptionerne. I transskriptionerne af vores interviews valgte vi at transskribere alle sagte ord, men ikke registrere udtryk som øøh, hmm og mmh, idet det kan opleves som meningsforstyrrende for læseren, og det har ikke relevans for besvarelsen af problemformuleringen. Endvidere transskriberede vi ikke pauser, da vi ikke mener at kunne vurdere, hvad de betyder (17). Yderligere betegnes intervieweren som I. De tre borgere benævnes som henholdsvis A, B og C for at sikre borgernes anonymitet. (24) Analysestrategi Spørgeskema Data fra spørgeskemaundersøgelsen er blevet behandlet i en deskriptiv analyse, hvor der trækkes de væsentligste oplysninger ud af datasættet, som ellers kan virke som uoverskueligt materiale. Der bliver anvendt deskriptiv analyse, da vi vil reducere mange data til få parametre. Dette gøres for at tilskrive en central tendens (24). Når datasættet er 20

33 tjekket for evt. fejl, undersøges den endelige fordeling af hver variabel igen for at få en forståelse af de særlige kendetegn ved undersøgelsen (25). I de første 12 spørgsmål blev hyppigheden optalt for: I høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke. Herfra blev det udregnet i procent for hvert enkelt spørgsmål og opstillet grafisk. Dertil beskrives hver illustration med ord for, at give en bedre forståelse og overblik af hver enkelt spørgsmåls svar-procenter og spændvidde i svarene. Det 13. spørgsmål indeholder syv svarmuligheder, med mulighed for at krydse af i dem alle. De syv svarmuligheder er ud fra vores udarbejdelse af spørgeskemaet opdelt i tre kategorier: socialt velbefindende, mentalt velbefindende og fysisk velbefindende: Svarmulighed 1 er socialt velbefindende, 2-6 er mentalt velbefindende og 7 er fysisk velbefindende. Data er analyseret ved, at finde hyppigheden og er dernæst illustreret og beskrevet for hvert enkelt grupperings svarprocent. Dernæst er svarene grupperet ud fra de grupper spørgsmålene tilhører fra udarbejdelsen af spørgeskemaet: Motivation, vane, kapaciteter, omgivelser, omgivelsesændringer, socialt velbefindende, mentalt velbefindende og fysisk velbefindende. Modus for grupperingerne er udregnet og beskrevet med ord for senere at blive sammensat med tekstanalysen fra interviews Interview Vi har i dette projekt valgt at anvende Kirsti Malteruds (K.M.) systematiske tekstkondensering (bilag 14). Trinene beskrives som en fremgangsmåde for analyse af vores data. Vi valgte denne, da de fire faser er med til at strukturere analysefasen (26). Analysen består af følgende 4 trin: - Helhedsindtryk - Meningsbærende enheder - Kondensering - Sammenfatning (26). 21

34 Trin 1: Her skabte vi et helhedsindtryk for at blive kendt med materialet. Transskriptionerne af interviewene gennemlæses (26). Trin 2: Her var vores formål, at lave en systematiseret gennemgang af data. I dette trin blev det indsamlede gennemgået systematisk ud fra de otte grupperinger fra udformningen af spørgeskema. Disse grupperinger blev vores otte temaer. Disse temaer overstregede vi med hver sin farve under vores anden gennemlæsning. De meningsbærende enheder blev farvet med samme farver som de otte temaer. Herved foretages den første del af den systematiske kodning. Vi lavede en matrice for at systematisere de meningsbærende enheder ift. vores koder. På denne måde kan man ifølge K.M. se, hvordan borgerne hver især bidrager til koderne (26). Trin 3: På dette trin så vi nærmere på de enkelte koder for at finde relevante subgrupper. Da koderne under hvert tema kan omhandle forskellige elementer, inddelte vi dem i passende subgrupper. Disse subgrupper udarbejdes ud fra de meningsbærende enheder. For at skabe et overblik blev subgrupperne med deres koder samlet i yderligere matricer for hvert tema. Trin 4: I den sidste fase sammenfattes tekststykkerne igen, hvilket også kaldes at rekontekstualisere. Dette betyder, at vi gennemgik de fundne temaer og subgrupper for at søge svar på, om de stadig giver mening ift. den kontekst, de oprindelig var hentet ud fra med formål at validere teksten. Vi genlæste de meningsbærende enheder i den kontekst, de står i transskriptionen. Herefter udarbejder vi i en matrice en indholdsbeskrivelse for hver subgruppe. Slutteligt udvælger vi de meningsbærende enheder, der bedst belyser subgrupperne (26) Tværsnitsundersøgelse En tværsnitsundersøgelse er med til at belyse forekomsten af en egenskab. Det er retrospektivt og indhenter data om befolkningen således, at der ud fra en repræsentativ stikprøve kan tilskrives et tværsnit af tilstanden hos den aktuelle målpopulation. Der søges et mål for punktprævalensen, så der ses samvariation mellem flere variabler (21). Til gennemførelse af den empiriske undersøgelse og som grundlag for senere analyse har vi valgt at designe vores projekt som en tværsnitsundersøgelse med spørgeskema og 22

35 efterfølgende uddybende semistrukturerede interviews. Der tages udgangspunkt i tidligere deltageres evalueringer af projekt Selvhjulpen i eget liv i Thisted kommune til at søge svar på problemformuleringen. Tværsnitsundersøgelsen er summativ og blev foretaget i perioden fra 6. marts til 4. juni 2013 (21) Analyse og resultater I dette afsnit analyseres data ud fra de valgte analysestrategier, hvorefter analyse af spørgeskema uddybes med analysen fra interviews i et resultatafsnit Analyse af spørgeskema Analysen af spørgeskemaet præsenteres opdelt i to analyseafsnit, da spørgsmål 1-12 er på ordinal skalatype og spørgsmål 13 er på nominal skalatype Analyse af spørgsmål 1-12 i spørgeskemaet Svarmuligheder er opgjort på ordinal skala: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Betydning for motivation i daglige gøremål Deltagelse i projektet havde for 8 borgere (67%) høj grad og for 4 borgere (33%) nogen grad af betydning for deres motivation af daglige gøremål (se figur 3). 23

36 Betydning for deres strukturering af hverdagen Deltagelse i projektet havde for 9 borgere (75%) høj grad, for 2 borgere (17%) nogen grad og for 1 borger (8%) mindre grad af betydning for deres strukturering af hverdagen (se figur 4). Behov for at etablere nye vaner og rutiner Der var for 3 borgere (25%) i høj grad, for 4 borgere (33%) i nogen grad, for 1 borger (8%) mindre grad og for 4 borgere (33%) slet ikke behov for at etablere nye vaner og rutiner (se figur 5). 24

37 Påvirkning af hverdagen ved at kunne klare tingene selv Deltagelse i projektet har for 10 borgere (84%) i høj grad og for 2 borgere (17%) i nogen grad påvirket deres hverdag, ved at kunne klare tingene selv (se figur 6). Påvirkning af hverdagen ved at deltage i projektet Deltagelse i projektet har for 10 borgere (84%) i høj grad, for 1 borger (8%) i nogen grad og for 1 borger (8%) i mindre grad påvirket deres hverdag ved at deltage i projektet (se figur 7). 25

38 I hvor høj grad har det øget deres selvhjulpenhed Det har for 10 borgere (84%) i høj grad, for 1 borger (8%) i nogen grad og for 1 borger (8%) i mindre grad øget deres selvhjulpenhed (se figur 8). I hvor høj grad er du blevet bedre til at udføre det mål, der blev sat for dig i kraft af projektdeltagelsen 8 borgere (67%) er i høj grad, 3 borgere (25%) er i nogen grad og 1 borger (8%) er i mindre grad blevet bedre til at udføre det mål, der blev sat for dem i kraft af projektdeltagelsen (se figur 9). 26

39 I hvor høj grad har deltagelsen i projektet haft en betydning for mængden af daglige gøremål du deltager i i hverdagen? Det har for 3 borgere (25%) i høj grad, for 4 borgere (33%) i nogen grad, for 3 borgere (25%) i mindre grad og for 2 borgere (17%) slet ikke haft betydning for mængden af daglige gøremål, som de deltager i i hverdagen (se figur 10). I hvor høj grad har du opnået dit ønske om at klare dit/dine mål for projektdeltagelsen? 6 borgere (50%) har i høj grad, 5 borgere (42%) har i nogen grad og 1 borger (8%) har i mindre grad opnået sit ønske om at klare målet for projektdeltagelsen (se figur 11). 27

40 Hjemmets og evt. hjælpemidlers betydning for at nå målet Hjemmet og evt. hjælpemidler har for 9 borgere (75%) i høj grad, for 2 borgere (17%) i nogen grad og for 1 borger (8%) i mindre grad haft betydning for at nå målet (se figur 12). Familie og venners betydning for at nå målet Familie og venner har for 9 borgere (75%) i høj grad, 1 borger (8%) i nogen grad, for 1 borger (8%) i mindre grad og for 1 borger (8%) slet ikke haft betydning for at nå målet (se figur 13). 28

41 I hvor høj grad har det været nødvendigt at ændre i dit hjem og evt. hjælpemidler for at nå det mål, der blev sat for dig? Det har for 1 borger (8%) i høj grad, 3 borgere (25%) i nogen grad, for 5 borgere (42%) i mindre grad og for 3 borgere (25%) slet ikke været nødvendigt at ændre i hjem og hjælpemidler for at nå målet (se figur 14) Analyse af spørgsmål 13 Svarmuligheder er opgjort på nominal skala, som er optalt og omregnet til procent. Oplevede at blive mere social 5 borgere (42%) oplevede at blive mere social. 7 borgere (58%) oplevede ikke at blive mere social (se figur 15). 29

42 Oplevede bedre fysisk velbefindende 5 borgere (42%) oplevede bedre fysisk velbefindende. 7 borgere (58%) oplevede ikke bedre fysisk velbefindende (se figur 16). Oplevede bedre mentalt velbefindende Hyppigheden af oplevelsen af bedre mentalt velbefindende er 31 ud af 60 (52%) (se figur 17). 30

43 8.2 - Analyse af interview Vores analyse af interview er udført efter K.M.s systematiske tekstkondensering og kan ses i bilag Resultater I følgende afsnit præsenteres vores resultater. Disse er grupperinger af spørgsmålene fra spørgeskema, hvor modus er fundet og uddybet med interview. Gruppering af spørgsmål 1-12 Figur 18 viser modus for svarprocent i grupperingerne fra spørgsmål 1-12, som uddybes af analysen af interviewene. Modus for motivation er i høj grad med 67%. Dette uddybes i interviewene med, at de gerne vil klare sig selv og være uafhængig af andre. Enkelte pointere, at de har været vant til at klare sig selv og nu siger det skal du. Fx fortæller en borger jamen det er da i og med, at man gerne vil ting selv igen, ikke også, og at man helst ikke vil være afhængig af en masse mennesker. 31

44 Modus for vaner er i høj grad med 67%. Dette uddybes i interviewene med, at borgerne gør, som de altid har gjort, men tror alligevel de tager tingene mere med sig, lærer at gøre nogle ting og finder ud af det hen af vejen. En af borgerne uddyber at kunne gøre som det passer sig. En anden af borgerne fortæller jamen der er selvfølgelig nogle ting jeg gør anderledes, det er klart, og det er jo nogle jeg har tilegnet mig efterhånden. Modus for kapaciteter er i høj grad med 65%. Dette uddybes i interviewene ved, at borgerne fortæller, at de har fået en selvhjulpenhed, da de har lært, hvordan de skal udføre aktiviteten/aktiviteterne. En af borgerne fortæller, at deltagelsen har været medvirkende til at komme op at stå igen. Fx fortæller en borger de ting jeg kunne ikke sandt, det blev jeg ved med og så har jeg selvfølgelig lært nogen ting om hvordan jeg kunne gøre for at gøre for at få, altså bedre at kunne gøre tingene, det har været godt Modus for omgivelser er i høj grad med 75%. Venner og familie har for borgerne haft meget stor betydning i deres deltagelse i projektet. Der har været mange til at hjælpe og de støttet igennem forløbet. Hjemmet og hjælpemidler har haft en betydning at opnå målet. Fx fortæller en borger om familie og venners betydning Meget stor betydning. Modus for omgivelsesændringer er i mindre grad med 42%. Borgerne har gennem forløbet fået hjælpemidler og bolig ændringer. En af borgerne har kun modtaget to små hjælpemidler, hvor en anden har skiftet bolig. Fx fortæller en borger jeg har fået nogle hjælpemidler, men det er når jeg blandt andet skal have strømper på og sådan noget, også har jeg fået sådan en tingest jeg kan bruge til det 32

45 Figur 19 viser modus for svarprocent i grupperingerne fra spørgsmål 13, som uddybes af analysen af interviewene. Modus for socialt velbefindende er 42%. Dette uddybes i interviewene, hvor der bliver givet udtryk for, at de nu kan være mere sammen med familie og venner og kan komme ud i samfundet. Fx fortæller to borgere så jeg kan komme lidt ud i, i samfundet og Det skulle de jo ellers. Hvis de har været med i by, så skulle de jo ind og trække mig af strømperne. Modus for fysisk velbefindende er 42%. Dette uddybes i interviewene, hvor borgerne gennem forløbet har lært at acceptere, at der er ting, som skal arbejdes med. En af borgerne uddyber at, vedkommende har måtte lære at tage den med ro. Fx fortæller en borger jeg bliver meget hurtig træt, både fysisk det er så også nogle af de ting jeg arbejder med Modus for mentalt velbefindende er 52%. Dette uddybes i interviewene, hvor borgerne igennem deltagelse har oplevet at blive mere fri, få et skub fremad og har accepteret at det her kan du bare ikke. Fx fortæller en borger det har et lille skub fremad og måske også et på rigtigt tidspunkt 33

46 9.0 - Etiske overvejelser I følgende afsnit redegøres for, hvilke etiske overvejelser, der har været i forbindelse med denne undersøgelse. Når man udsætter mennesker for et studie med et bestemt formål, skal man passe på med ikke kun at betragte menneskerne som et middel for at nå målet. Derfor er det vigtigt fra begyndelsen grundigt at overveje de etiske dilemmaer, som kunne opstå (27). Da vi under interviewet beder borgeren om, at delagtiggøre os i sine tanker, er det vigtigt, at vi gør os nogle etiske overvejelser, som kan hjælpe os til at sikre, at vi opretholder et etisk forsvarligt islæt igennem projektet. Der er gjort overvejelser om, hvorvidt det er etisk korrekt, at alle medlemmer i gruppen deltager i interviewet, da det kan opfattes stødene for borgeren. Vi tager højde for denne etiske overvejelse ved, at der kun er to fra gruppen, der deltager i interviewet. I undersøgelsen er anvendt diktafon, samtykkeerklæring og transskriptionen, og her har vi også af etiske årsager valgt at anonymiserer borgerne. Ved udformning af problemstillingen overvejede vi, hvilke positive og negative konsekvenser undersøgelsen kunne få for borgerne (17). Ud fra undersøgelsens formål fandt vi ingen åbenlyse negative konsekvenser ved borgernes deltagelse. Gennem informationsbrevet sørgede vi for, at borgeren fik tilstrækkelig information til at beslutte, om de ønskede deltage i undersøgelsen. Vi indhentede borgerens skriftlige samtykke samt fik mundtligt samtykke fra PL til gennemførelse af undersøgelsen. Derudover blev det i samtykkeerklæringen sikret, at deltagelsen var frivillig samt samarbejdet til enhver tid kunne opsiges. Desuden blev det gjort klart, at alle personfølsomme oplysninger ville blive anonymiseret i opgaven. Alt data blev behandlet fortroligt og det var kun gruppens deltagere, der havde adgang til data (17). 34

47 Diskussion I dette afsnit diskuteres de væsentlige styrker og svagheder ift. vores undersøgelse. Her diskuteres den anvendte metode og de fundne resultater Diskussion af metode Med udgangspunkt i en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang (18), får vi et grundlag for udformning af spørgsmål til spørgeskema og interview fra teorien og til at finde grupperinger og temaer. Da vi ikke alene anvender en hermeneutisk tilgang, kan vi ikke fortolke på det sagte, og dermed kan vi ikke få en uddybende fortolkning af det borgeren fortæller. Vi erkender det sagte ud fra borgerens livsverden, men får ikke en fortolkningsmæssig ergoterapeutisk synsvinkel på det sagte. Vi har valgt en metodetriangulering af kvantitative - og kvalitative metoder. Herved kan vi diskutere, om vi er i stand til at spørge nok ind til en så personlig ting som betydningen for den enkelte borger til at skabe generaliserbare data, men ved brug af metodetriangulering, kan vi skabe mere valid og repræsentativ dataindsamling. Derfor anser vi MT som en styrke for vores interne validitet (21). Tværsnitsundersøgelse skaber et øjebliksbillede af det undersøgte, men generer ikke viden om længerevarende eller fremtidsperspektiverende resultater og er derfor en svaghed for den interne validitet. Man tilskriver en tendens på den undersøgte, som kan være hypotesegenererende (21). Vi opstiller variabler på basis af vores teori fra MOHO(13) og OPH (14) for, at søge om der er samvariation. Vi kan derfor diskutere om vores teori giver de rette variabler til at søge svar på om, den virkelighed, som borgeren oplever, også er den vi finder svar på. Vi kunne have inddraget en tværfaglig teori fx sundhedspædagogik, men vores valg af teori blev truffet på baggrund af, at vi er ergoterapeutstuderende og har derfor et naturligt ergoterapeutisk fokus på hverdagsrehabilitering. Deraf mener vi at MOHO (13) og OPH (14) skaber de rette forudsætninger for opstilling af variabler. Valg af convenience sampling (22) gør, at vi ikke kan skabe et repræsentativt billede af målpopulationen, da borgere er samplet ud fra, hvorvidt de har været tilgængelige til deltagelse. Valget af denne samplings metode blev taget på baggrund af, at vi havde PL som ressource til at udvælge borgere ud fra PL s kendskab til projektets journalføring over borgerne. PL kunne udvælge borgere, som havde haft ergoterapeutisk intervention og som var inden for vores in og eksklusionskriterier. Der kunne forinden have været udført en power beregning for antal af deltagere for at sikre en mere repræsentativ stikprøve. 35

48 Ydermere kan det diskuteres om in- og eksklusionskriterier var specifikke nok til udvælgelse af deltagere. Der kunne have været sikret en mere reliabel stikprøve, ved opstilling af homogen sample og skarpere kriterier (22). Ved første møde med PL kunne vi have sikret en ensartet sample og en samlet definition på hverdagsrehabilitering, hvilket ville have givet en fælles forståelse. Vi har opstillet svarmuligheder i spørgeskemaet med fire rangordnede valgmuligheder (24) for at give borgerne mulighed for, at vurdere betydningen i kraft af deltagelse i projektet. Disse svarmuligheder stilles til diskussion, da det kan være svært at belyse en betydning ud fra denne rangorden. Vi kunne i stedet have givet borgerne mulighed for at komme med uddybende skriftlige kommentarer. Dette fravalgte vi pga. risikoen for mangelfulde besvarelser, som ville give udslag i manglende samvariation. Til det uddybende interview (17) kunne vi have udformet en mere uddybet interviewguide og herudfra kunne have fået en bedre forståelse af, hvilken betydning det har haft for borgeren at deltage i projektet. Til pilotspørgeskema og pilotinterview er der udvalgt to forskellige forsøgspersoner, som ikke havde deltaget i projektet. Validiteten kan påvirkes heraf, da en person, som har deltaget i projektet, måske ville kunne give konkrete besvarelser på, om spørgsmålene er formuleret til at søge svar på vores problemformulering. Vi valgte at lave deskriptiv analyse af spørgeskema og udregne modus for grupperingerne. Vi udregner modus, fordi vi ønsker at finde det svar, der hyppigst er givet. Modus giver ikke et fuldendt billede af det indsamlede data, fordi der kun beskrives hyppigheden for flest besvarelser (24). Vi valgte K.M.s systematiske tekstkondensering, som vi dog ikke har været fuldstændig tro mod, da vi har taget udgangspunkt i en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang og har valgt at beholde temaerne fra grupperingerne af spørgeskemaerne til kodningen. Dette valgte vi at gøre for, at vores interview bliver en uddybning af spørgeskemaerne. Vi erkender, at vi dermed ikke tager udgangspunk i en ren fænomenologisk tilgang, som K.M.s systematiske tekstkondensering ligger op til. K.M. beskriver dog også, at man ikke kan ligge sin forforståelse til side, og med det udgangspunkt valgte vi at anvende denne analysestrategi. Dette kan påvirke vores validitet, da vi ikke kun er fænomenologisk i analysen (26). 36

49 Vi har ukritisk valgt, at lade os inspirere af oversættelsen hemrehabilitering til hverdagsrehabilitering (9). Det kan diskuteres, om dette er muligt at gøre, da det svenske Hem oversat til dansk er Hjem. M.M. s hemrehabilitering foregår udelukkende i borgerens hjem og nærmiljø (8). På grund af manglende empiri har vi valgt denne ukritiske oversættelse på trods af, at vi mener, at hverdagsrehabilitering også rummer deltagelse i samfundsliv og sociale kontekster. Dette mener vi, kan give en fejlfortolkning af begrebet hverdagsrehabilitering pga. den manglende danske definition. Begrebet hverdagsrehabilitering er noget vi har haft svært ved at finde forskning på, og er et begreb, som fx Thisted Træningssektion har søgt væk fra igen pga. manglende forståelse for hverdagsrehabilitering som begreb, og de har i stedet kaldt deres tilbud for Hverdagstræning (bilag 3). Grundet den manglende forståelse for begrebet, er det svært at validere, da der er mange forskellige meninger om, hvad hverdagsrehabilitering egentligt er. Af den grund valgte vi at anvende M.M.s definition af begrebet, som et forsøg på at styrke vores interne validitet (21). Ud fra den diskuterede metode, er der fremkommet nogle bias og confounders (21). Borgeren skal huske tilbage i tiden og genkalde meninger og holdninger og hermed er der opstået recallbias ifm., at vores in- og eksklusionskriterier ikke har taget højde for, hvor længe det er siden de har deltaget i projekt. De opstillede in- og eksklusionskriterier har ikke været skarpt formuleret for PL og dermed er der i samplingsprocessen fremkommet selektionsbias. Hvis vi havde haft en mere konkret opstilling af in- og eksklusionkriterier for PL, kunne vi have sikret en mere repræsentativ stikprøve og dermed mere valide data. Yderligere har PL præsenteret os for de borgere, som PL mente hørte ind under vores in- og eksklusionskriterier. Herved risikerer vi, at PL har en interessekonflikt i, at der muligvis ønskes et pænt resultat af denne undersøgelse og præsenterer os derfor for de bedste borgere (21). Ved personlig udlevering og afhentning af spørgeskemaerne, kan der opstå compliance, da borgeren måske føle sig presset til at please os, ved at vi har haft personlig kontakt til dem. Havde vi derimod tilsendt spørgeskemaet med frankeret svarkuvert, kunne vi have risikeret frafald. I interviewsituationen kan der opstå interviewerbias, da der er to forskellige interviewere til stede. Dette udgør en potentiel personlig påvirkning på den måde interviewet er udført på. Da vi selv har udformet spørgsmålene til spørgeskema og interview, 37

50 vil der opstå bias, da der er manglende standardisering. Derved kan der opstå systematiske fejl i den måde et spørgeskema er udformet på. Hvis spørgeskemaet ikke har alle relevante svarmuligheder, kan den person, der skal udfylde spørgeskemaet, blive udelukket fra at svare korrekt. Manglende svarmuligheder kan betyde, at der ikke er taget højde for mangfoldighed. Det kan dreje sig om andre minoriteters særlige forhold og synspunkter med hensyn til race, religion, seksuel præference, politisk ståsted eller andet (21). Vi fravalgte i samplingen at sortere efter diagnose og prognose, da vi ikke ønskede at kigge på en bestemt diagnosegruppe. Det fremstår dog som en confounder, da forløbene kan indeholde forskellige grader og typer af træning for de forskellige diagnoser. Herunder evt. anden træning ud over den visiterede ergoterapi. Ligeledes har vi ikke taget højde for den enkelte borgers nærmiljø, herunder bolig og hjælpemidler eller social- og civilstatus (21) Diskussion af resultater De fundne resultater er fremkommet på baggrund af de valgte analysestrategier. Til analyse af spørgeskema er der lavet deskriptiv analyse og udregning af modus (24). Det kan diskuteres om hvorvidt den valgte analysestrategi har givet det korrekte billede af resultater til belysning af en betydning. De fundne resultater giver et klart billede af, at projektdeltagelsen har skabt en tendens af, at projektdeltagelsen har haft en betydning for borgeren og dennes aktivitet og deltagelse i hverdagen. Det kan dog diskuteres, hvorfor det ikke er alle borgere i stikprøven, som har oplevet en lige høj grad af betydning. Resultaterne fra gruppering motivation viser, at det for 67% har haft en høj grad af betydning for deres motivation af daglige gøremål. Det kan diskuteres, hvorfor der ikke er flere end 67%, der har oplevet en højere grad af betydning. Ud fra vores teoretiske referenceramme (13) ved vi, at motivation spiller en stor rolle i udførelse af daglige gøremål, og dermed kan de resterende 33% måske ikke have samme motivationsniveau. Resultaterne fra grupperingen vaner viser, at det for 67% har haft en høj grad af betydning for deres vaner i dagligdagen. Som modpol kan vi se at det for 8% slet ikke har haft betydning for deres vaner i dagligdagen. Der kan argumenteres via den teoretiske referenceramme (13) at vaner er individuelle i organisering og strukturering af aktiviteter. Grupperingen kapaciteter viser, at det for 65% har haft en høj grad af betydning for udførelse af daglige gøremål. Det har for 38

51 4% slet ikke haft nogen betydning. I kapaciteter, ved vi fra den teoretiske referenceramme (13), ligger den fysiske og psykiske mulighed for at udføre en aktivitet. Dette kan have påvirket vores resultater, da vi ikke har specificeret vores stikprøve ud fra bestemte diagnoser og prognoser og dermed kan der opstå forskelle i borgerens fysiske og psykiske kapaciteter. Resultaterne fra grupperingen omgivelser viser, at både de sociale og fysiske omgivelser har haft en høj grad af betydning for 75%. Det ses dog, at de slet ikke har haft en betydning for 4%. Det kan måske forklares med, at vi ikke har sorteret efter demografika som fx civilstatus og boligforhold. Grupperingen af omgivelsesændringer viser et helt anderledes billede end de tidligere resultater. Det ses at der for 42% har været nødvendigt, at lave ændringer i mindre grad, for 8% i høj grad, for 25% i nogen grad og for 25% slet ikke. Heri ses at det har været meget individuelt, om der har været et behov for at lave omgivelsesændringer. Disse ændringer kan skyldes faktorer, som fx diagnose, prognose og hvilke forhold som borgeren levede under inden start på deltagelse i projektet. Resultatet af grupperingerne af socialt, mentalt og fysisk velbefindende (14) viser, at 42% har opnået et bedre socialt velbefindende, 52% har opnået et bedre mentalt velbefindende og 42% har opnået bedre fysisk velbefindende ved deltagelse i projektet. Resultaterne påvirkes af, at borgerne har haft individuelt udgangspunkt for deltagelse. Mentalt velbefindende påvirkes yderligere af, at der var flere muligheder for afkrydsning og dette erkender vi kan give en højere grad af besvarelse. Disse resultater kan påvirkes af, at der kan forekomme individuel forståelse af svarmulighederne. Det er ikke alle som har samme opfattelse af fx at blive mere tilpas og det er ifølge A.W.s teori om OPH individuelt hvordan socialt, mentalt og fysisk velbefindende opfattes (14). Det kan skabe en skævhed for resultaterne, da vi ikke har sikret ens forståelse forud for besvarelse. Opgørelsen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, viser os, at der har været fokus på multiple muligheder for at forstå borgerens problemer og udfordringer i hverdagen. Dette stemmer overens med den teoretiske referenceramme fra G.K.(13). Dermed kunne man ved at skabe mere fokus på multiple muligheder samt sikre et mere individuelt tilpasset forløb under deltagelse skabe grobund for, at flere borgere oplever en højere grad af betydning. 39

52 Resultaterne fra de tre interviews bruges primært som et uddybende argument for at søge svar på vores problemformulering. Vi har udregnet modus på 12 spørgeskemaer, men uddyber kun med tre interviews. Dette kan være en mulig svaghed for vores resultater, da de tre borgere måske ikke er repræsentative for hele stikprøven. Resultaterne fra de tre interviews er fremkommet ud fra en systematisk tekstkondensering, hvor vi ikke fortolker, men analyserer på det sagte (26). Resultaterne heraf uddyber modus-resultaterne for grupperingerne: Motivation, vaner, kapaciteter, omgivelser, omgivelsesændringer og mentalt-, fysisk- og socialt velbefindende. Resultaterne fra de tre interviews har ikke generet mere ny viden efter spørgeskemaundersøgelsen. Hvis vi havde haft en stærkere interviewguide og bedre forberedelse inden interviewene, mener vi, at det uddybende interview kunne have genereret ny viden om, hvorfor det netop har haft betydning for borgeren at deltage i projektet. Denne viden er relevant for skabelse af forståelse for det forløb som borgeren har været i og det fremtidige forløb nye borgere skal i. På den måde kan forløbene gøres bedre for den enkelte borger i fremtiden. De fundne resultater fra spørgeskemaundersøgelsen er med til, at belyse den betydning det har haft for borgeren. Den grad af betydning, som er fundet i spørgeskemaundersøgelsen, blev dog ikke uddybet af interviewene i det omfang vi havde håbet, og vi har derfor ikke fået det fulde billede af, hvad det har haft af betydning for borgeren og dennes aktivitet og deltagelse i kraft af deltagelse i projektet. Igennem både spørgeskemaundersøgelse og interviews er der en generel risiko for at borgerne opfatter spørgsmålene forskelligt og tillægger dem forskellige betydninger og meninger. Vores validitet er under mulig påvirkning af dette. En tværsnitsundersøgelse søger en samvariation af variabler, som i dette studie er repræsenteret ved vores otte grupperinger, og søger at tilskrive en tendens ud fra de fundne resultater. Vores resultater skaber en punktprævalens for vores stikprøve af deltagere i projekt Selvhjulpen i eget liv, men er ikke med til at skabe et reliabelt billede af målpopulationen (22). Det kan diskuteres, om der i fremtiden vil være konsekvenser af den manglende forskning inden for hverdagsrehabilitering. De allerede eksisterende projekter arbejder ikke alle ud fra samme definition af hverdagsrehabilitering, men ved at sikre ens forståelse i fremtiden ville 40

53 man kunne opstille evalueringer på hverdagsrehabilitering som begreb og forløb. Socialstyrelsen er påbegyndt en kortlægning for at kunne udarbejde en fælles håndbog med anbefalinger, metoder samt redskaber, som vil danne grundlag for fremtidige rehabiliteringsforløb for ældre baseret på nyeste og bedste viden (28) Konklusion I følgende afsnit konkluderes der på relevante resultater ift. problemformuleringen. Som svar på vores problemformulering, der lyder: Hvilken betydning har det haft for borgeren og dennes aktivitet og deltagelse i hverdagen at deltage i projekt Selvhjulpen i eget liv? er der fundet en tendens til, at cirka halvdelen af deltagerne er blevet mere sociale og har fået øget mentalt og fysisk velbefindende, samt at der er en øget tendens til, at de opnåede en høj grad af selvhjulpenhed. Der er ligeledes fundet en tendens til øget aktivitet og deltagelse, hvor fysiske og sociale omgivelser i høj grad har haft en betydning for deltagelsen. Vi kan konkludere, at vores valgte undersøgelsesdesign var anvendeligt til, at skabe et øjebliksbillede af vores problemformulering. Vi kan yderligere konkludere, at undersøgelsen kan ligge op til follow up (21) dog med nødvendige ændringer på interviewguide. Vores spørgeskema og interview har været anvendeligt til at skabe et øjebliksbillede af det undersøgte Perspektivering I dette afsnit vil vi redegøre for de erfaringer vi har gjort os gennem projekter. Derudover også hvilke tanker vi har om muligheder for udvikling af det ergoterapeutiske felt samt forslag til fremtidige studier på dette område. Gennem projektet har vi erfaret, at opgavens overførbarhed er relevant for faggrupper, som arbejder med hverdagsrehabilitering, også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Derudover kunne det være interessant at undersøge kommunes perspektiv på vores problemstilling. Vores undersøgelse kan give anledning til yderligere follow up. Sådan vil kunne give mere dokumentation, viden og reliabilitet, som kan overføres til ergoterapeutisk- og hverdagsrehabiliterende praksis. 41

54 Dette vil eventuelt kunne medvirke til, at åbne op for synet på, hvor vigtigt hverdagsrehabilitering netop er for borgeren og dennes aktivitet og deltagelse. Dette kan give større bevidsthed om, hvilken selvhjulpenhed det giver borgeren og evt. hvilke besparelser der kan opnås på samfundsøkonomisk plan. For videreformidling af viden om hverdagsrehabilitering ud fra vores undersøgelse, har vi planlagt at præsentere vores undersøgelse for Thisted Træningssektions projektleder og trænende terapeuter. 42

55 References (1) Brandt Å et al., Basisbog i ergoterapi Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Munksgaard, København; (2) Finansministeriet. Regeringen, KL og Danske Regioner: Kommuner og regioner [Internet]. Center for kommuneøkonomi og regioner [cited 2013 Apr 7]. Available from: (3) Nu løfter vi forebyggelsesindsatsen: [Internet]. Ministeriet for sundhed og forebyggelse; [cited 2013 Mar 26]. Available from: px (4) Danmarks statistik: Fra ældrebyrde til ældrestyrke [Internet]. Ministeriet for sundhed og forebyggelse [cited 2013 Apr 8]. Available from: (5) Källdalen A, Marcusson J, Nägga K, Wressle E. Occupational Performance Problems in 85- Year-Old Women and Men in Sweden. [Internet]. OTJR: Occupation, Participation and Health. Spring Volume 32 Issue 2: [cited 2013 Mar 24]; Available from: (6) Danmarks statistik: Folketal [Internet]. Befolkning og befolkningsfremskrivning [cited 2013 Apr 5]. Available from: 31b91e95d049%7D/occupational-performance-problems-in-85-year-old-women-and-menin-sweden (7) Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet: [Internet]. Marselisborgcentret; [cited 2013 Mar 30]. Available from:

56 (8) Månsson M. Hemrehabilitering: Vad, hur och för vem?. 1. udgave. Stockholm: Fortbildning AB; (9) Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune: [Internet]. Dansk Sundhedsinstitut; [cited 2013 Apr 1]. Available from: (10): Hverdagsrehabilitering[Internet]. Ergoterapeutforeningen; [cited 2013 Apr 1]. Available from: (11) Norge kopierer dansk hverdagsrehabilitering: [Internet]. Ergoterapeuten 12:12; [cited 2013 Mar 27]. Available from: (12) Danmarks statistik: En halv million flere ældre i 2044: [Internet]. Befolkningsfremskrivninger Befolkning og valg [cited 2013 Apr 5]. Available from: (13) Kielhofner G. Model of Human Occupation: theory and application. 4. edn.: Lippincott Williams & Wilkins; (14) Wilcock A. An occupational perspective of health. 2. udgave. Thorofare, N.J.: SLACK; (15) Andersen M, Brok P, Mathiasen H. Empowerment: teori og praksis. Forlaget Dafolo. Frederikshavn; (16) Antonovsky A. Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag, København; (17) Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udg., 4 oplag. Hans Reitzel. København; (18) Thuren T. Videnskabsteori for begyndere. 2. udgave, 2. oplag. Dansk udgave, Rosinante/ROSINATE & CO. Danmark; (19) Kruuse E. Kvalitative forskningsmetoder - i psykologi og beslægtede fag. 6. udg. Dansk Psykologisk Forlag; 2007 (20) Thagaard T. Systematik og indlevelse: En indføring i kvalitativ metode. København.: Akademisk Forlag; 2004.

57 (21) Juul S. Epidemiologi og evidens. 2. udgave, 1. oplag. Munksgaard, København; (22) DePoy E, Gitlin LN. Introduction to research: understanding and applying multiple strategies. 3. Udgave. Mosby Inc.; (23) Brinkmann S, Tanggaard L. Kvalitative metoder - en grundbog. 1. udgave. København: Hans Reitzels Forlag; (24) Lund H, Røgind H. Statistik i ord. 1. udgave. 3. oplag. Munksgaard Danmark, København; (25) Kirkwood B, Sterne J. Essential Medical Statistics. 2. Edt. Blackwell Publishing; (26) Malterud K. Kvalitative metoder i forskning - en innføring. 3. udgave. Oslo: Universitetsforlaget; (27) Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøjskasse. 2.udg. Munksgaard Danmark, København; (28) Socialstyrelsen: Rehabilitering: [Internet]. Viden til gavn. [cited 2013 May 24]. Available from: Anvendt referencesystem: Vancouver

58 Bilagsoversigt Bilag 1 Projektbeskrivelse S. 1-8 Bilag 2 Powerpoint til undervisning. S Bilag 3 Projektrapport udarbejdet af projektleder S Bilag 4 Artikel i Thisted Dagblad om projekt selvhjulpen i eget liv. S Bilag 5 DOSIS guide. S Bilag 6 Samtykkeerklæring fra Thisted Træningssektion S. 32 Bilag 7 Spørgeskema.. S Bilag 8 Informationsbrev til spørgeskema. S. 35 Bilag 9 Samtykkeerklæring til spørgeskema. S. 36 Bilag 10 Interviewguide S Bilag 11 Samtykkeerklæring til interview... S. 40 Bilag 12 Informationsbrev til interview S. 41 Bilag 13 Transskriptioner af interviews S Bilag 14 Analyse af interview.. S

59 Bilag 1 Projekt beskrivelse Selvhjulpen i eget liv Thisted Kommune 1

60 Indhold Baggrund. S. 3 Ide.. S. 3 Formål.. S 4 Målgruppen S. 5 Mål. S 6 Fremgangsmåde. S 6 Succeskriterier... S 7 Funktionsbeskrivelser.. S 7 Organisering S 8 Tidsperspektivering S 9 Interessenter.. S 9 Opmærksomhedspunkter.S 9 Projektomkostninger.. S 9 Projektgruppen S 9 Bilag Bilag 1: Arbejdsprocesdiagram Bilag 2: Arbejdsgange i projekt: Selvhjulpen i eget liv Bilag 3: Stillings og funktionsbeskrivelse, Ergoterapeut. Bilag 4: Stillings og funktionsbeskrivelse, Fysioterapeut. Bilag 5: Stillings og funktionsbeskrivelse, Hjemmetræner. Bilag 6: Stillings og funktionsbeskrivelse, Projektkoordinator. Bilag 7: Interessenter ift. Projekt Selvhjulpen i eget liv. Bilag 8: Projektomkostninger. 2

61 Baggrund: Det forventes at den danske befolkning, der er fyldt 65 år vil stige fra 16 % i dag til 25 % i Samtidig forventes en reduktion i gruppen af årige på 6 %. Tendensen vil være tydeligst i udkantsområderne og mindre markant i byerne. (se bilag 1, kilde: Danmarks statistik) Samfundsmæssigt står vi overfor en demografisk udfordring med flere ældre borgere og færre hænder til at løfte opgaverne indenfor pleje til disse borgere. Der bliver behov for en effektiv udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer på arbejdsmarkedet indenfor ældreplejen. Med baggrund i ovenstående har vi ønsket at finde ud af om der er mulighed for at forbedre funktionsevnen hos den gruppe af ældre der vurderes som værende de stærkeste af dem der søger om hjælp. Er der ældre der kan styrkes så meget at de kan blive mindre afhængige af hjælp endsige selvhjulpne. Ide: Med projektet Selvhjulpen i eget liv ønsker vi at sætte fokus på den enkelte borgers ressourcer og evne til at deltage i eget liv. I samarbejde med borgeren ønsker vi at iværksætte en målrettet plan der skal give et kvalitetsløft i forhold til borgerens egen formåen og muligheder i det daglige. Vi vil forbedre funktionsniveauet ved at bruge træning og aktiviteter samt se på omgivelserne i og omkring hjemmet, alt sammen mhp. at styrke borgeren fysisk, psykisk, socialt og i troen på hvad der rent faktisk kan lade sig gøre. I praksis er ideen at indskyde en intensiv træningsperiode for borgeren med hjemmet som omdrejningspunkt. Vi ønsker i fællesskab med borgeren at indgå en kontrakt og tydeliggøre mål for træningen. Vi vil træne og udvikle på de potentialer borgeren har for at komme styrket gennem et sygdomsforløb eller almen svækkelse, altså en trænende indsats frem for en plejende. Vi har en ide om at social og sundhedspersonalet i samarbejde med terapeuterne skal være trænende, vejledende og støttende under processen. På denne måde vurderer vi at der er flere gevinster at høste: Yde en forebyggende indsats frem for en plejende indsats i fællesskab med borgeren. Udsætte tidspunktet for hvornår borgeren kan risikere at blive afhængig af hjælp. Borgeren får mulighed for at være aktiv og deltagende i de gøremål der er vigtige for den pågældende. Under trygge forhold, med en social og sundhedspersonale tilstede, kan borgeren blive fortrolig med egen formåen igen. Gennem en daglig aktiv tilværelse styrkes den enkelte borgers fysiske formåen og kapacitet til at klare sig selvstændigt eller bedre. 3

62 Gøre borgeren mere bevidst om hvilket potentiale denne har for at genvinde tab af funktioner. Fokus på borgerens muligheder for hjælp til selvhjulpenhed. Fokus på den tværfaglige indsats. (fælles mål for indsatsen omkring borgeren) Des flere borgere med et godt funktionsniveau, des flere kræfter kan der frigives til de borgere, vi vurderer funktionsmæssigt, som værende de svageste. Formål: Med en trænende indsats ønsker vi at styrke borgerens funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt. Vi vil reducere det antal af borgere der har behov for kompenserende hjælp og pleje. Projektets ide og formål stemmer fint overens med serviceloven, jf. serviceloven 1 vedr. formål og område: 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Projektets ide stemmer ligeledes fint overens med Thisted kommunes eksisterende målsætning for hjemmeboende med behov for hjælp og pleje. At hjælpe hjemmeboende borgere med funktionsnedsættelse til at opretholde/genetablere et godt liv fysisk, psykisk og socialt velvære. At hjemmeboende borgere med midlertidig funktionsnedsættelse hurtigt genvinder evnen til at klare sig ved egen hjælp At hjemmeboende borgere med varig funktionsnedsættelse får den nødvendige hjælp til at klare hverdagens opgaver og hjælp til selv at klare så mange opgaver som muligt. At hjemmeboende borgere, der er fuldstændig afhængige af hjælp fra andre, får den hjælp, pleje og omsorg de har behov for. 4

63 Målgruppen: Borgere, der bor i Thisted kommune. I første omgang tages der udgangspunkt i Thisted by, senere forventes det at udvide til resten af kommunen. Borgere, der efter en sygehusindlæggelse vurderes at have et hverdagsrehabiliteringspotentiale, idet de inden indlæggelsen var selvhjulpne. Borgerene forventes at kunne trænes op til at blive helt eller delvist selvhjulpne igen Borgere, der ikke tidligere har modtaget praktisk hjælp/bad og nu ansøger kommunen om hjælp til dette. Borgere, der modtager praktisk hjælp og nu ansøger om hjælp til personlig pleje. Borgere, som ved visitators revurdering skønnes at have et rehabiliteringspotentiale. Eksklusion: Borgere der af forskellige årsager ikke vurderes at kunne profitere af et rehabiliterende forløb ( eksempelvis svær demens eller psykisk sydom, alkoholisme) Mål: Borgere, der indgår i målgruppen og ansøger om hjælp, tilbydes et visitationsbesøg indenfor 10 dage. Visitator sender advis til terapeuterne og udfærdiger et afgørelsesark om, at borgeren er kandidat til projektet. Terapeuterne besøger borgeren indenfor: 1 uge, hvis der er ansøgt om personlig pleje eller bad. 14 dage, hvis der er ansøgt om hjælp til rengøring. At alle der har et træningspotentiale, tilbydes træning fremfor kompenserende pleje. Jvf. Bilag 1: arbejdsprocesdiagram 5

64 Fremgangsmåde Praksis overordnet set: Visitationen, Træningssektionen og hjemmeplejen skal fungere i et dynamisk samarbejde omkring det at løfte funktionsevnen, hos de af kommunens ældre borgere, der har et træningspotentiale. Visitators rolle er at finde egnede borgere til projektet og videreformidle dette til terapeuterne ansat i Træningssektionen. Terapeuterne forestår en vurdering af funktionsevnen ved henvisningstidspunktet, iværksætter en plan og målsætning for den rehabiliterende indsats og følger op ved afslutningstidspunktet. Hjemmetrænerne involveres fra begyndelsen, i fællesskab med terapeuterne, og sikrer at den aftalte plan vedr. rehabilitering gennemføres i praksis. Jf. i øvrigt bilag 2: Arbejdsgange i projekt selvhjulpen i eget liv Succeskriterier: Økonomisk, skal projektet kunne hvile i sig selv i løbet af et år. Gerne med tendens til en besparelse. Der vil i højere grad blive visiteret til hjemmerehabilitering fremfor kompenserende hjælp og pleje. 50 % af de visiterede borgere forventes at blive selvhjulpne 25 % forventes at kunne klare sig med mindre hjemmehjælp Max 25 % forventes, ikke at profitere af træning og vil have behov for varig hjælp. Borgerne der har været med i projektet oplever en øget tilfredshed med deres funktionsevne og aktivitetsudførelse. Personalet oplever, at de bliver fagligt udfordret. Fuktions og stillingsbeskrivelser: ergoterapeut jf. bilag 3 fysioterapeut jf. bilag 4 hjemmetræner jf. bilag 5 projektkoordinator. Jf. bilag 6 6

65 Organisering: Projektet er grundlæggende organiseret i 3 grupper, nemlig Følgegruppen, projektgruppen og det rehabiliterende team: Følgegruppen har det endelige økonomiske ansvar og sikrer, gennem information via projektgruppen, at projektet gennemføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Projektgruppen løfter de organisatoriske udfordringer der er undervejs i projektet og fungerer som kommunikationsplatform mellem følgegruppen og det rehabiliterende team. Projektgruppen sikrer udarbejdelse af informationsmateriale, undervisning, tids og handleplaner og foretager løbende status. Det rehabiliterende team vil bestå af hjemmetrænere og fysio og ergoterapeuter, der i fællesskab vil løfte den rehabiliterende indsats. Projektkoordinatoren vil fungere som tovholder og være den røde tråd gennem organisationen. Dertil vil der løbende være behov for samarbejde med diverse supportere indenfor statistik, hjælpemidler og IT.. 7

66 Tidsperspektivering: Det planlægges at opstarte projektet til oktober Projektet er planlagt til at løbe i et år. Efter et halvt år forventes der, at være en evaluering og vurdering af behovet for evt. justeringer. Efter et år skal der foretages en endelig dataopgørelse, evalueres og tages stilling til om projektet skal integreres som et fast tilbud Interessenter Borgere, pårørende, læger, hospitaler, hjemmepleje, private leverandører, visitationen, træningssektionen, hjælpemiddelsektionen, politikere, ældrerådet, handicaprådet og medier. Jf. bilag 7 Opmærksomhedspunkter Betingelser der kræver opmærksomhed for at sikre en et vellykket projekt: At der blandt projektets interessenter er en fælles forståelse for betydningen af projektets gennemførelse, herunder baggrund, ide og formål. Fælles retningslinier. Kvalificeret identifikation af egnede kandidater til projektet. Forståelse for rehabiliteringsbegrebet. Uddannelse Et godt samarbejde på tværs af faglighed og sektioner.. Vilje og interesse i at arbejde med forandringspædagogik. System og enighed om indsamling af data i forbindelse med både økonomi og øvrige parametre. Projektomkostninger Jf. bilag 8 8

67 Bilag 2 Powerpoint til undervisning 9

68 10

69 11

70 12

71 13

72 Bilag 3 Projektrapport udarbejdet af Hanne Bengtson 14

73 15

74 16

75 17

76 18

77 19

78 20

79 21

80 22

81 23

82 24

83 Bilag 4 Artikel i Thisted Dagblad om projekt Selvhjulpen i eget liv 25

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf. Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013 AWP 2.0 Assessment of Work Performance AWC 1.1 Assessment of Work Characteristics Link til Linköping universitet http://www.isv.liu.se/work-assessment?l=sv

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere