21. Sydøstlige Lolland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "21. Sydøstlige Lolland"

Transkript

1 21. Sydøstlige Lolland Komplekst landskab dannet under tre isfremstød og karakteriseret ved et bundmorænelandskab med terrænstriber og stenstrøninger Lokalitetstype Landskabet i det sydøstlige Lolland (figur 106) afgrænset af Maribo, Sakskøbing, Skejten, Vantore og Nysted. Det indeholder landskabselementer fra tre isfremstød og et israndsliniestrøg fra Hovedfremstødet, som strækker sig fra vest for Maribo over Godsted til Herritslev og videre til Nysted. Området er desuden præget af flere tunneldale, men de mest karakteristiske elementer er de store stenstrøninger langs med østkysten og i skovområderne. Et andet meget karakteristisk, men ikke særligt iøjnefaldende, landskabselement er de lave, Figur 106. Landskabselementer på det sydøstlige Lolland (kortgrundlag produceret på Institut for Miljø,Teknologi & Samfund, Roskilde Universitetscenter). 76

2 delvis aflange bakkerygge i området, der kaldes for terrænstriber. Geologisk beskrivelse Underlaget for istidslagene i området er det hvide skrivekridt, der findes lige under terrænoverfladen langs med tunneldalen fra Sakskøbing til Flintinge. Skrivekridtoverfladen ligger dybere syd for en linie fra Skejten videre nord om Maribo og til Birket. De ældste istidslag og landskabsformer Tidligere har man kunnet iagttage de ældste istidslag i området i en kalkgrav ved Nysted, hvor der i bunden kunne iagttages en meget kalkholdig morænelersbænk. Undersøgelser af morænelersbænken viste, at den blev aflejret under Hovedfremstødet eller under Nordøstisen. Ovenpå morænelersbænken er afsat en hedesletteaflejring, bestående af sten, grus og sand afsat under tilbagesmeltningen af Hovedfremstødet. Den begravede hedeslette findes som et udstrakt sandtæppe i hele området. Fra vest for Maribo over Godsted og Herritslev til Nysted optræder et bakket terræn med de store søer ved Maribo og den mindre Musse Mose samt flere mindre dalsystemer. Det bakkede terræn repræsenterer de nederoderede rester af en israndslinie fra Hovedfremstødet. Langs med denne linie har isen stoppet sin fremmarch og stået stille i længere tid. Søndersø samt Røgbølle Sø og Musse Mose er de steder, hvor isen senest er smeltet bort. Et andet landskabselement er tunneldalene, som har en indviklet geologisk udvikling. Den mest markante tunneldal strækker sig fra Orehoved over Sakskøbing videre til Flintinge, hvor den munder ud i Guldborgsund og forsvinder under yngre aflejringer. En anden mindre markant tunneldal strækker sig fra Rykkerup Skov over Døllefjelde til lige nord for Grønnegade, hvor den dækkes af yngre smeltevandsaflejringer. Syd for Kettinge findes en anden markant tunneldal, som strækker sig sydpå ned til Nysted, hvor den forsvinder ud i Østersøen. Ålholm gods ligger på en halvø midt i tunneldalen. Lige syd for Ålholm Ladegård deler dalen sig i to grene, hvor den ene fortsætter nordpå, mens den anden drejer vestpå i retning mod Herritslev. Tunneldalenes indre geologiske opbygning er ikke kendt og deres dannelse hænger sandsynligvis sammen med brudzonerne i kalkoverfladen, hvor de centrale dele af dalen er blevet nedforkastet og ligger lavere end omgivelserne. Denne forklaring er baseret på dalenes geografiske orientering, som svarer nøje til de store overordnede forkastningsstrukturer i det danske område. Under istiderne er de blevet yderligere uddybet og fyldt op med smeltevandsaflejringer. De ældste smeltevandsaflejringer i bunden af dalene er sandsynligvis afsat under Hovedfremstødets afsmeltning. Tunneldalen ved Nysted er antagelig sammenhængende med dalsystemet fra Rykkerup Skov til Grønnegade, men dalsystemet skjules ved Kettinge af yngre smeltevandsaflejringer fra afsmeltningsfasen af det sidste isfremstød i området. Vest for Stubberup findes en mindre tunneldal, som sandsynligvis hænger sammen med dalen ved Nysted. En lignende dal optræder også ved Vester Ulslev syd for israndsliniestrøget ved Røgbølle Sø. De yngste istidslag og landskabsformer Den Ungbaltiske iskappe deformerede hedesletteaflejringerne og afsatte samtidig et tæppe af moræneler henover dem. De aflange rygge er et resultat af isens tryk på sandaflejringerne. På den måde blev de karakteristiske terrænstriber og mellemliggende trug dannet. Ryggene er orienteret i isbevægelsens retning, som var fra sydøst mod nordvest, og et sådant system af meget langstrakte rygge med mellemliggende trug kaldes for terrænstriber. Bundmorænelandskabet kan følges et stykke ud for kysten i form af de store sten som rager op over vandet. Stenene har oprindeligt været indesluttet i moræneleren, men er nu blevet friskyllet i havstokken. Terrænstribningen kan ses på landskabskortet, men afspejles tydeligere af forløbet for de østvendte kyster. Både ud mod Guldborgsund og vest for Nysted består kysten skiftevis af bugter og odder, hvor terrænstriberne danner odderne og bugterne lavningerne. Terrænstriberne er mest markante i området øst for Nysted og ved Kettinge. Her mødes to af dem og danner det svagt bakkede terræn, som byen er 77

3 Figur 107. Geologisk profil gennem en terrænstribe ved Bækkeskovvej, Kettinge. Nederst ses foldede smeltevandsaflejringer, der er deformeret fra sydøstlig retning samtidig med, at der blev aflejret moræneler henover. anlagt på. De enkelte terrænstriber har længder på op til 9 km, og den overordnede orientering er ØSØ-VNV, men i den sydlige del er orienteringen Ø-V. Terrænstriberne danner et vifteformet mønster, som har et fælles udspringspunkt et sted ude i Guldborgsund. Terrænstriberne fortsætter mod vest, hvor de er mindre tydelige, hvilket skyldes, at de interfererer med ældre og yngre terrænformer. Dels israndslinien fra NØ-isen og dels yngre smeltevandsaflejringer. Den gamle israndslinie er blevet omformet og strømlinet i topppen i isbevægelsesretningen, men dens grundplan er bevaret. Terrænstribernes indre geologiske opbygning (figur 107) kan studeres i de aktive og nedlagte råstofgrave ved Kettinge og Musse. De har et ydre lag af moræneler på meters tykkelse. Under moræneleren findes der kraftigt deformeret sandog gruslag. Strukturerne blev dannede under et istryk fra sydøst. Der findes ingen éntydig forklaring på, hvordan terrænstriber dannes, men de fleste er dog enige om, at de udformes i grænselaget mellem terrænet og bunden af iskappen. Terrænstriberne findes også sydpå i det lavvandede område mellem Nysted og Hyllekrog-Rødsand. Hyllekrog, som er en krumodde, og Rødsand, som er en barriereø, har en kerne af moræneler og aflejringen af sandet er sket ovenpå de højtliggende terrænstriber. I en tysksproget artikel fra 1907 berettes det, at Rødsand før stormfloden i 1872 var skovbevokset. 78

4 Figur 108. Den berømte spidse Knækkerygsten. Stenstrøningerne På det sydøstlige Lolland findes flere lokaliteter med stenstrøninger. De fleste findes langs med kysten ud mod Guldborgsund og Østersøen for eksempelvis Skejten, Frejlev Bøget, Tågense og Frejlev Enghave med den kendte Knækkerygsten (figur 108). Stenstrøningerne optræder også i Roden skov. Stenene er aflejret af den samme iskappe, der dannede terrænstriberne. Mange af stenene (figur 109) udviser på overfladen et skift mellem glatte og ujævne partier, hvilket skyldes, at iskappen, efter at den har afsat stenen, har fortsat sin bevægelse henover den. Isens indhold af andre sten har virket som sandpapir. Derved vil den del af stenen, som har front mod isbevægelsen, stødsiden, blive slebet glat. På den side af stenen, som vender i isbevægelsesretningen, læsiden, sker en knusning, hvor større og mindre stykker af stenen brækkes af. Målinger på stødsidernes orienteringer viser, at de har den samme retning som terrænstriberne. Figur 109. Sten med den karakteristiske afslebne stødside til venstre og den stejle læside til højre. Isbevægelsen var fra venstre mod højre. 79

5 Landskabeligt er stenstrøningerne på det sydøstlige Lolland på flere måder enestående, fordi de viser, hvordan store dele af Lolland og andre bundmorænelandskaber i Danmark har set ud lige efter, at iskappen er smeltet bort. Store sten var strøet ud over den vegetationsløse slette. Stenstrøningerne i Roden Skov er et af de få steder, som viser os, hvordan de danske skove så ud, før agerdyrkningen tog rigtig fat på at omforme landskabet. Strandengene viser os, hvordan tidligere tiders overdrevslandskaber så ud. Det er som at træde ind i den danske guldalder periode fra det nittende århundrede. Skejten inspirerede da også Olaf Rude til at male det landskabsmaleri, der i dag hænger i Folketingssalen på Christiansborg. Stenstrøningerne har haft en større udbredelse end den nuværende, men mange af stenene er brugt til bygning af huse og herregårde samt stendiger. Værdi Landskabet på det sydøstlige Lolland er karakteristisk og enestående på mange måder, fordi det moderne samfund ikke har haft den store påvirkning af området. På den måde er de sjældne geologiske naturtyper i form af for eksempel stenstrøninger blevet bevaret sammen med de gamle skovområder. Trusler og pleje Strandengene ud mod kysterne er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven. Dette gælder ikke for stenstrøningerne på private arealer og skovområder, som for eksempel Roden Skov. Dette har den konsekvens, at skovens tidligere ejere med henblik på dyrkning af juletræer har ryddet store arealer for sten og blokke i de senere år. Stenrydningerne bør så vidt muligt forhindres for at bevare et truet landskabselement i Danmark. Udvalgt litteratur Andersen, S. A. (1957) : Lolland i den sidste istid. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening Bind 13 (4), side Hammermüller, B. (1907): Laaland-Falster- Entwicklung des Bodenrelief, Stromtäler und küstenbildung. Univerzitet im Leipzig, Marcussen, I. (1977): Deglaciation landscapes formed during the wasting of the Late Midlle Weichselian ice sheet in Denmark. Danmarks Geologiske Undersøgelse, II-række nr. 110, 72 sider. Petersen, K. S. (1991): Lolland-Falster og øerne i Smålandsfarvandet - geologisk set. I: Lolland-Falster et brohoved mellem nord og syd,turistårbogen

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Naturguide Nysted og omegn

Naturguide Nysted og omegn Naturguide Nysted og omegn Galler på lindeblade Pjecens formål og indhold Dette lille hæfte henvender sig til personer, der bor på Sydøstlolland eller kommer på besøg og som ønsker, at få en fornemmelse

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Margueritruten. på Nystedegnen Margueritruten er en bilrute, som i ét stræk kan tage os rundt gennem de smukkeste steder i Danmark.

Margueritruten. på Nystedegnen Margueritruten er en bilrute, som i ét stræk kan tage os rundt gennem de smukkeste steder i Danmark. Flintinge å. Åen er ikke mere sejlbar, men i vikingetiden kunne man skrå igennem fra Guldborgsund til Sakskøbing fjord med fladbundede både. Derfor ligger også lige syd for først Gammelholm, et voldsted

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej 36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Lolland i den sidste istid

Lolland i den sidste istid Lolland i den sidste istid af S. A. ANDERSEN Abstract Glacial striae on the upper surface of some erratic boulders covered by the superficial till on Lolland have verified the conception, that this till

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Att.: Tove Kjeldsen via Kopi til

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Att.: Tove Kjeldsen via   Kopi til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Tove Kjeldsen via e-mail: tk@sum.dk Kopi til sum@sum.dk Bemærkninger til scopingrapporten, forslag til Plan for etablering

Læs mere

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området. Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516 Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513

Læs mere

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Landskab og arkitektur -Fagnotat, Orehoved Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-77-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Nicolaj Krog Larsen, Anders Kristensen og Jan-Peter Buylaert NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 16/2017

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012. Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane.

Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012. Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane. Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012 Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane. Jeg har skrevet gode råd til vejvalg og hvad der kan være relevant at overveje

Læs mere

Lolland Kommune: 12. Nystedvej (stiunderføring) 13. Højminde (markvejsunderføring) 14. Kjærstrup ("den gamle roebaneviadukt")

Lolland Kommune: 12. Nystedvej (stiunderføring) 13. Højminde (markvejsunderføring) 14. Kjærstrup (den gamle roebaneviadukt) Til kamp for stier og småveje! Nedenstående opgørelse bragtes i Folketidende d. 15. oktober 2011. Den opregner 11 mindre veje og 3 stier, der ikke overlever den påtænkte udbygning af jernbanen over Lolland

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

OHC. Naturgeografiske regioner Kolding Case området

OHC. Naturgeografiske regioner Kolding Case området Til LKM gruppen Skov & Landskab Fra OHC Afdeling Vedrørende Naturgeografiske regioner Kolding Case området INTERNT NOTAT Inddeling af det fælles Kolding værkstedsområde i naturgeografiske regioner. På

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen

Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen Optimismen har altid været til stede på Sydøstlolland og det var den da også omkring 1920. På

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Arrangør: Assens PI Dansk Politiidrætsforbund. Willemoesløbet. 13. oktober 2016

Arrangør: Assens PI Dansk Politiidrætsforbund. Willemoesløbet. 13. oktober 2016 Arrangør: Assens PI Dansk Politiidrætsforbund Willemoesløbet 13. oktober 2016 Velkommen til Willemoesløbet 2016 Willemoesløbet 2016 er efter alt at dømme det sidste eller næstsidste åbne idrætsarrangement

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Beskrivelse af graveområdet

Beskrivelse af graveområdet 7 8 9 Beskrivelse af graveområdet Bjerrede Graveområde er et nyt graveområde i forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023. Graveområdet ved Bjerrede består af to gravefelter A og B som ligger

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk

13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget 29. september 2015 13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk 15-022379 Sagsfremstilling Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2013 modtaget

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen) Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer

Læs mere

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 17. december 2010 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 28.831 Svarende til 11 normalsider Katrine Larsen Mosbæk

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om Maribo vildtreservat

Bekendtgørelse om Maribo vildtreservat Side 1 af 8 BEK nr 11332 af 28/05/2000 Gældende (Maribo Reservat) Offentliggørelsesdato: 06-07-2000 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse om Maribo vildtreservat

Læs mere

Køge Unitterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG

Køge Unitterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Marts 2015 Køge Unitterminal VVM Bilag 1 Bilag 1 Anlægstidsplan Køge Unitterminal VVM Bilag 1 Køge Unitterminal VVM Bilag 2 Bilag 2 Støjkonturkort

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Denne stibeskrivelse er en revision af en tekst udarbejdet i omkring 2003 af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Nysted.

Denne stibeskrivelse er en revision af en tekst udarbejdet i omkring 2003 af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Nysted. Denne stibeskrivelse er en revision af en tekst udarbejdet i omkring 2003 af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Nysted. I forhold til originalen er en række nedlagte stier og veje udeladt fordi

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere