OBM 5526, Cykelsti Vinding-Refsvindinge

Transkript

1 OBM 5526, Cykelsti Vinding-Refsvindinge - Forundersøgelse og udgravning af hustomter fra yngre romersk jernalder (ca e.kr.) forud for anlæggelsen af en cykelsti Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 377, 2012

2 Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver.s. 4 Landskabet....s. 7 Udgravningens data... s. 8 Udgravningens metode...s. 8 Dataliste....s. 9 Litteraturliste...s. 9 Tidstavle.....s. 10 2

3 Indledning Denne bygherrerapport omhandler Odense Bys Museers forundersøgelse og den efterfølgende udgravning af et mindre areal i forbindelse med anlæggelsen af en cykelsti mellem Vindinge og Refsvindinge på det østlige Fyn. Bygherre var Vejdirektoratet (Niels Juels Gade 13, 1022 Kbh. K). Forundersøgelsen fandt sted fra den 7. marts til den 15. marts 2011 og den efterfølgende udgravning fra den 19. april til den 6. maj Daglig udgravningsleder for forundersøgelse var arkæolog Allan Andersen, mens udgravningen blev foretaget af arkæolog Sune Villumsen. Ansvarlig Museumsinspekhustomter og hegnsforløb fra yngre romersk jernaltør er Jesper Hansen. der. Derudover også flere jordovne de såkaldte kogegruber. Udgravningens forhistorie På baggrund af forundersøgelsen blev et område på omtrent kvadratmeter indstillet til egentlig Forud for undersøgelsen, kendtes flere registreringer arkæologisk udgravning. fra fund og fortidsminder i området (fig. 1). Således er der umiddelbart syd for det til udgravning indstillede område en mindre fredsskov, hvor der er registreret fire fredede gravhøje formodentlig fra ældre bronzealder. Sammenholdt med arealets størrelse og dets topografiske placering var det således sandsynligt, at der indenfor det berørte areal ville fremkomme jordfaste fortidsminder omfattet af museumslovens 27. I alt blev der under forundersøgelsen og den efterfølgende udgravning undersøgt m2 Ved forundersøgelsen fremkom bebyggelsesspor i form af flere Fig. 1. På kortet ses den berørte strækning samt registreringer fra Fund og Fortidsminder. Figur: Michael Borre Lundø. 3

4 Fig. 2. Udgravningsoversigt med de tre indstillede udgravningsfelter. Figur: Michael Borre Lundø. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Der blev i alt hjemtaget 26 fundnumre. Af disse var de 22 jordprøver til flotering. De resterende fund udgøres af keramik. Det forholdsvis lille keramikmateriale, der kun omfatter fire fundnumre er generelt ukarakteristisk. Ved undersøgelsen kunne der udskilles: -3 treskibede huse, hvoraf de to tolkes som hovedhuse og et enkelt tolkes som en økonomibygning. De to hovedhuse repræsenterer efter al sandsynlighed to selvstændige gårdsenheder, som begge dateres til yngre romersk jernalder. -1 hegnsforløb der sandsynligvis skal ses i relation til den ene gårdsenhed. -28 gruber hvoraf de 15 er betegnet som koge- eller kogestensgruber, der generelt dateres til bronzeeller jernalder. Hovedparten må dog formodes at knyttet sig til de erkendte gårde og er derfor sandsynligvis samtidig med disse. -20 udgravningstekniske anlæg der udgøres af søgegrøfter og udgravningsfelter. De resterende anlæg udgøres enten af naturfænomener, udgåede anlæg eller anlæg af en tydelig moderne karakter som for eksempel dræn. Faktaboks. I de treskibede huse bæres taget af to rækker af tagbærende stolper, der står orienteret i husets længderetning, der oftest er orienteret østvest. Det er disse såkaldte tagbærende sæt (de tilbageværende spor efter de jordgravede stolper), som arkæologerne blandt andet kigger efter i forundersøgelsen. Langhuset, eller hovedhuset som det også benævnes, udgør grundenheden i jernaldersamfundet, idet den vestlige halvdel af huset har udgjort beboelsen og den østlige halvdel stalden til beboernes dyr. De mindre bygninger har oftest kun tjent den ene af de to funktioner eller måske en helt tredje, mere specialiseret funktion. Disse benævnes ofte udhuse eller økonomibygninger. 4

5 På baggrund af hustypologiske træk dateres hustomterne overvejende til perioden yngre romersk jernalder ( ca e.kr.). Som nævnt blev der undersøgt to hovedhuse, der formodentlig har indeholdt både beboelse og stald, som det er vanligt for perioden. Ingen af de to huse er afdækket i sin helhed, men de har været orienteret øst-vest og antagelig omkring meter lange og fem meter brede. Foruden hovedhusene kunne der også udskilles en mindre økonomibygning (K2) og dele af et meget dårligt bevaret hegnsforløb (K3). Det må formodes, at hovedhus K1 er samtidig med økonomibygning K2 og hegnsforløb K3 og tilsammen udgør en gårdsenhed. En gårdsenhed er fællesbetegnelsen for alle hustomter, hegn og brønde, der har tilhørt det enkelte hushold eller familie om man vil. I yngre romersk jernalder er det meget normalt helt eller delvist at indhegne det område, der har hørt under den private brugsret noget egentlig ejerskab eller en form for ejendomsret kendes først med sikkerhed senere op i historien. Det indhegnede areal kaldes ofte for gårdstoften. Da der er tale om ganske små udgravningsfelter, er det ikke muligt at sige noget sikkert omkring bebyggelsens struktur som helhed. Det kan således ikke afgøres, hvorvidt de to hovedhuse (K1 og K4 på fig. 3) er samtidige, eller om der er tale om den samme familie, der kan følges gennem flere generationer. Det er derfor heller ikke muligt at afgøre, om de to gårde er en del af en større landsbymæssig bebyggelse, men topografien taget i betragtning er det meget muligt. På udgravningens sydlige felt (fig. 2) blev der da også fundet spredte anlægsspor, der, selvom de ikke umiddelbart indgik i nogle overordnede konstruktioner, indikerer, at bebyggelsen fortsætter mod syd. Som nævnt udgjordes størstedelen af fundmaterialet fra lokaliteten af jordprøver fra de tagbærende stolper. Ved at opløse den opgravede jord i vand vil eventuelle fund fremvaskes og forkullet materiale, så Fig. 3. Udgravningsoversigt, hvor kun de udgravede hustomter og hegn er markeret. Figur: Michael Borre Lundø. som korn og frø, flyde ovenpå. Ud over at give et indblik i husenes funktion og subsistensøkonomien på pladsen giver disse forkullede korn og frø også et grundlag for kommende C-14 dateringer, der forventes at kunne præcisere de typologiske dateringer af husene betydeligt. Disse målinger afventes dog stadig. Fig. 4. Delvist afdækket hustomt fra yngre romersk jernalder. Landmålerstokkene markerer hullerne efter stolperne, der har båret husets tag. Foto: Sune Villumsen. 5

6 På baggrund af det forkullede materialer (gennemset af Jannie Holm Larsen, Moesgård Museums Naturvidenskabelige afdeling (2012)) kan der tegnes et billede af et landbrug, hvor der ovevejende blev dyrket avnklædt byg, men også lidt hvede samt en smule rug. Det er altså et relativt bredt sortiment af dyrkede kornarter, som familien har haft til rådighed. På den måde har man kunne udnytte forskellige jordbundstyper, men nok først og fremmest sikre sig i det tilfælde af, at hvis én sort svigtede, var der trods alt andre at falde tilbage på. De forkullede ukrudtsfrø i prøverne stammer fortrinsvis fra planter, der typisk vokser som markukrudt, f.eks. bleg-/fersken pileurt og græsser. Et større antal hassenøddeskaller antyder, at disse er blevet indsamlet af gårdenes beboere. Hvorvidt det samme gør sig gældende for en større mængde sneglehuse er endnu usikkert. Fra langhus K4 (fig. 6) stammer over 500 forkullede kornkerner fra avnklædt byg. Kernerne fremkom i fylden fra de vestligste stolper, og da der er tale om Fig. 6. Delvist bevaret hovedhus fra yngre romersk jernalder. Den stiplede linje markerer hustomtens formodede udstrækning. Figur: Michael Borre Lundø. rensede korn uden mange ukrudtsfrø, er det meget muligt, at det i dette område har været et form for korndepot. Dette ville igen underbygge formodningen om, at det er i den vestlige halvdel af huset, at familien har opholdt sig og lavet mad, mens husdyrene har været opstaldet i den østlige halvdel. Fig. 5. Landmålerstokkene markerer hullerne hvor tagstolperne til den lille økonomibygning har stået. Foto: Sune Villumsen. 6

7 Fig. 7. Højkantskort fra midten af 1800-tallet. Kort giver et mere retvisende indtryk af det kuperede landskab samt udstrækningen af vådbunds og engarealer. Med rødt anes de arkæologiske søgegrøfter og med blåt er indrammet området med bebyggelsen. Figur: Michael Borre Lundø. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Samlet set synes der at tegne sig et billede af mindre gårdsenheder bestående af blot et hovedhus eller et hovedhus med en eller flere økonomibygninger og hegn tilknyttet. Gårdene har ernæret sig ved husdyrhold og et jordbrug overvejende baseret på dyrkning af avnklædt byg, og i mindre grad hvede og en smule rug. Foruden landbruget har familierne også ernæret sig ved indsamling af blandt andet hasselnødder. Lokaliteten var meget fattig på fund og der er ikke fremkommet snævert daterbare genstande. Typologisk dateres gårdsenheden til yngre romersk jernalder ud fra husenes og gårdens opbygning. Dette vil forhåbentlig kunne underbygges via en serie af kulstof 14 dateringer, hvis resultater afventes. Den meget begrænsede størrelse på udgravningsfelterne giver således kun ganske små øjebliksbilleder i forhistorien, men informationerne kan, som her, være mange, og de er med til at nuancere vores forståelse af det jernalderlige samfund. Landskabet Undersøgelsesområdet strækker sig omtrent 3,5 km mellem Vindinge til Refsvindinge og følger hovedsaglig Hjulbyvej. Det er et forholdsvis kuperet område med stor variation i undergrunden. Størstedelen af strækningen består af rødbrunt moræneler, dog med en del sten og med enkelte mindre områder med grus og sten. I de sidste to grøfter nærmest Refsvindinge bestod undergrunden udelukkende af grus og mange sten. Selve udgravningsområdet følger Hjulbyvej og er beliggende i et let kuperet morænelandskab. Selve bebyggelsen ligger på kanten af en fremskudt bakkeø m over DNN, og terrænnet stiger mod sydvest, mens det falder mod sydøst, nordøst og nordvest. 7

8 Udgravningens data 24/01-11: Vejdirektoratet anmoder Odense Bys Museer fremsende budget og tidsplan for arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med planlagt cykelsti langs nyborgvej fra Bøjdenvej i Vindinge til Refsvindinge. 08/02-11: Odense Bys Museer fremsender budget for forundersøgelse af det berørte areal til godkendelse hos Kulturarvsstyrelsen. 14/02-11: Odense Bys Museer fremsender det godkendte budget samt følgebrev til bygherre. 14/02-11: Bygherre godkender det fremsendte budget. 29/03-11: Odense Bys Museer fremsender budget for arkæologisk undersøgelse af delarealer på i alt m2 af det berørte areal til godkendelse hos Kulturarvsstyrelsen. 01/04-11: Kulturarvsstyrelsen fremsender godkendelse af budget for arkæologisk undersøgelse til Odense Bys Museer. 05/04-11: Bygherre godkender det fremsendte budget for arkæologisk undersøgelse. 12/05-11: Odense Bys Museer fremsender frigivelsesattest på det berørte areal til bygherre. 29/08-11: Odense Bys Museer fremsender afregning for den arkæologiske forundersøgelse samt en a'conto-regning for den arkæologiske undersøgelse til bygherre. 13/03-12: Moesgårds konserverings og naturvidenskabelige afdeling fremsender rapport fra kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM /05-12: Odense Bys Museer anmoder Kulturarvsstyrelsen om godkendelse af anvendelse af midler til naturvidenskabelige analyser. 25/05-12: Kulturarvsstyrelsen godkender Odense Bys Museers anmodning om anvendelse af midler til Fig. 8. Grafisk rekonstruktion af en gårdstofte fra jernalderen bestående af et langhus samt et såkaldt sadeltagshegn. Illustration: Kristrún Sif Hansen ams-dateringer og arkæobotaniske undersøgelser. 14/08-12: Institut for Fysik og Astronomi kvitterer for modtagelse af prøver til ams-datering. Sagen afsluttes endeligt med udgangen af 2012, når de naturvidenskabelige resultater foreligger. Udgravningens metode Ved forundersøgelsen blev der trukket en søgegrøft i tracéet for den kommende cykelsti med en 14 tons gravemaskine med en 1,85 m rabatskovl. Mulden blev fjernet og fremkomne anlæg blev indridset med skovl, markeret med en blomsterpind og tildelt et fortløbende anlægsnummer. Der blev lavet udvidelser omkring stolpehuller, der kunne tænkes at indgå i konstruktioner. Alle anlæg samt søgegrøfter blev efterfølgende indmålt med GPS. Ved udgravningen blev mulden indenfor de til udgravningen indstillede områder afrømmet. Fremkomne anlæg blev indridset med skovl, markeret med en blomsterpind og tildelt et fortløbende anlægsnummer. Efter indmåling med GPS blev udvalgte anlæg snittet med spade og beskrevet samt evt. tegnet. Der blev lavet enkelte snit med maskinen i kulturlagene for at afklare karakteren af disse. Der blev udtaget jordprøver til flotering fra et udvalg af anlæg, primært fra de tagbærende stolpehuller i de erkendte konstruktioner. Der blev udtaget 22 jordprøver til flotering, primært fra stolpehullerne i de erkendte konstruktioner. Floteringsprøverne bliver behandlet af Moesgårds konserverings og naturvidenskabelige afdeling. Efter prøvemodtagelsen på Moesgård bliver alle prøver indledningsvis tørret og floteret af arbejdsmand Arne Aakær Rasmussen på Moesgård Museums floteringsanlæg. Eventuelle makrofossiler opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er efterfølgende klar til gennemsyn. 8

9 Dataliste Udgravningens journalnummer er: OBM5526 Cykelsti Vinding-Refsvindinge Kulturstyrelsens journalnummer er: / OBM-0004 Beretningen er overvejende skrevet af den beretningsansvarlige (arkæolog Sune Villumsen) og afsluttet af Lisbeth Eilersgaard Christensen, mens bygherrerapporten er lavet af arkæolog Michael Borre Lundø Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Litteraturliste Larsen, J. H. 2012: Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM 5526, Cykelsti Vindinge-Ref. (FHM 4296/987) Fig. 9. Mulden fjernes nænsomt med gravemaskine, og herved fremstår de forhistoriske anlæg som mørke pletter i den gule undergrund. Foto: Sune Villumsen. 9

10 10