UDKAST! Oplæg. den fremtidige skolestruktur. i Esbjerg kommune. 2. september 2010

Transkript

1 UDKAST! Oplæg om den fremtidige skolestruktur i Esbjerg kommune 2. september

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for rapporten Sammenfatning og anbefaling Prognosematerialets forudsætninger Status på den nuværende skolestruktur Faktuelle oplysninger om skolebygninger samt elev- og klassetal Udviklingen i elev- og klassetal i Esbjerg kommune i perioden Nuværende politiske rammer for skolestrukturen - Sektorplanen Folkeskolelovens regler for ændringer i skolestrukturen Den fremtidige skolestruktur valgmuligheder Konsekvenser af Sektorplanens mål for skolelukninger på kort sigt Vester Nebel skole: Spandet/Roager skole: Hunderup helhedsskole Guldager skole: Beskrivelser af mulige strukturændringer i større delområder: Hjerting skole / Nordvangskolen alternativ Hjerting skole / Nordvangskolen alternativ Hjerting skole / Nordvangskolen alternativ Vestervangskolen / Blåbjerggårdskolen alternativ Vestervangskolen / Blåbjerggårdskolen alternativ Fourfeldtskolen / Ådalskolen alternativ Fourfeldtskolen / Ådalskolen alternativ Tidsplan Bilag

3 1 BAGGRUND FOR RAPPORTEN Befolkningsprognosen for Esbjerg kommune for perioden viser, at tidligere års forventninger om faldende elevtal i folkeskolerne i kommunen fastholdes. Således viser den elevprognose, der er udarbejdet på grundlag af befolkningsprognosen, at elevtallet forventes at falde fra de nuværende elever i normalklasserne til elever i normalklasserne i skoleåret 2023/24. Et fald på elever i normalklasserne vil reducere lokalebehovet i det kommunale skolevæsen, idet konsekvensen af det faldende elevtal bl.a. er, at der skal dannes færre klasser, og at der dermed bliver behov for færre klasselokaler til undervisningsbrug. Denne rapport vil bl.a. illustrere, at det faldende elevtal vil frigøre op mod 147 klasselokaler i perioden indtil skoleåret 2023/24. På denne baggrund har Børn & Familieudvalget bedt forvaltningen om at udarbejde et langsigtet forslag til justeringer i den kommunale skolestruktur. Justeringerne forudsættes at række frem mod en tilpasning af lokalekapaciteten til elev- og klassetallet i skoleåret 2023/24. Forslaget omfatter derfor en samlet beskrivelse af skolestrukturelle handlingsmuligheder i perioden med udgangspunkt i den senest udarbejdede befolkningsprognose. Sammenhæng med Sektorplanen for Skoleområdet Det skal bemærkes, at de udarbejdede forslag i dette oplæg ikke tager udgangspunkt i målene i den nuværende Sektorplan for Skoleområdet. Forslagene er udarbejdet ud fra en vurdering af, hvilke skolestrukturelle ændringer der er mulige. Gennemførelse af enkelte af forslagene fra dette oplæg kan derfor medføre behov for justeringer i Sektorplanen. 3

4 2 SAMMENFATNING OG ANBEFALING Dette oplæg dokumenterer, at Esbjerg kommunale Skolevæsen har en udfordring i de kommende år med at få skolestruktur og lokalebehov til at matche hinanden. I al sin enkelhed er problemstillingen: At elevtallet forventes at falde med 1769 elever i normalklasserne i perioden indtil 2023 At skolerne allerede i dag - samlet set - råder over 57 klasselokaler mere end der umiddelbart er behov for At antallet af overskydende klasselokaler vil stige til 147 i år Hvis ikke den overskydende lokalekapacitet udfases, vil der i 2023 være bundet anselige økonomiske midler i at opvarme, vedligeholde og rengøre disse lokaler. Det anbefales derfor, at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes konkrete forslag til følgende skolestrukturændringer: 1. Nedlæggelse af Vester Nebel skole pr. 1. august Skoledistriktet foreslås tillagt til Bryndum skole. Vester Nebel skoles bygninger stilles til rådighed for Bryndum skoles undervisning. 2. Nedlæggelse af Spandet/Roager skole pr. 1. august Skoledistriktet foreslås tillagt til Vittenbergskolen. 3. Hunderup helhedsskole overføres pr. 1. august 2011 til lokaler på Bakkevejens skole. 4. Nedlæggelse af Guldager skole pr. 1. august Skoledistriktet fordeles mellem Nordvangskolen, Hjerting skole og Sønderrisskolen. 5. Nedlæggelse af Nordvangskolen pr. 1. august Skoledistriktet foreslås tillagt til Hjerting skole. Nordvangskolen nuværende bygninger stilles til rådighed for Hjerting skoles undervisning. 4

5 6. Blåbjerggårdskolen reduceres fra 1. august 2016 til at omfatte klassetrin samt nuværende specialtilbud for elever med bl.a. ADHD. Vestervangskolen foreslås som overbygningsskole efter 6. klassetrin. 7. Ådalskolen reduceres fra 1. august 2013 til at omfatte klassetrin. Fourfeldtskolen foreslås som overbygningsskole efter 6. klassetrin. Herudover vil der evt. senere skulle udarbejdes strukturforslag vedr. skolestrukturændringer i Østerbyen i Esbjerg og omkring Valdemarskolen i Ribe. 5

6 3 - PROGNOSEMATERIALETS FORUDSÆTNINGER Befolkningsprognosen bygger på en række forudsætninger, der alle er beskrevet i prognosen. Det kan eksempelvis nævnes, at bl.a. følgende forhold er medtaget ved udarbejdelse af befolkningsprognosen: Til- og fraflytningsmønsteret Fremtidigt boligbyggeri Husstandsstørrelser Dødelighed Fødselsmønsteret Det præcise og mere detaljerede forudsætningsgrundlag fremgår af den udarbejdede befolkningsprognose. Befolkningsprognosens overordnede konklusion er, at der forventes et næsten konstant befolkningstal i prognoseperioden. Prognosen nævner dog, at der vil ske ændringer i de forskellige aldersgrupper i befolkningen, og at bl.a. gruppen af 0-15 årige vil falde i prognoseperioden. --- For så vidt angår udarbejdelsen af elevprognosen, er der taget udgangspunkt i de seneste 2 års erfaringstal. Det gælder primært erfaringstal i forhold til afgang til privatskoler og efterskoler samt til- og fravalgsmønster mellem de kommunale folkeskoler. 6

7 4 - STATUS PÅ DEN NUVÆRENDE SKOLESTRUKTUR I Esbjerg kommune findes der i alt 30 folkeskoler + 1 skole underlagt fællesledelse (Spandet/Roager). Skolerne fordeler sig således (elevtal er fra skoleåret 2009/10): 8 skoler med klassetrin - Darum skole 128 elever - Egekratskolen 77 elever - Guldager skole 139 elever - Nørremarkskolen 270 elever - Spandet/Roager skole 80 elever - Vadehavsskolen 212 elever - Vejrup skole 95 elever - Vester Nebel 77 elever 18 skoler med klassetrin - Bakkeskolen 407 elever - Blåbjerggårdskolen 419 elever - Boldesager skole 520 elever - Bryndum skole 481 elever - Danmarksgades skole 356 elever - Gredstedbro skole 357 elever - Gørding skole 425 elever - Hjerting skole 608 elever - Kvaglundskolen 449 elever - Nordre skole 641 elever - Nordvangskolen 516 elever - Præstegårdsskolen 539 elever - Skads skole 324 elever - Spangsbjergskolen 516 elever - Sønderrisskolen 498 elever - Tjæreborg skole 483 elever - Vittenbergskolen 592 elever - Ådalskolen 509 elever 7

8 5 skoler med klassetrin: - Bakkevejens skole 735 elever - Fourfeldtskolen 735 elever - Rørkjær skole 743 elever - Valdemarskolen 538 elever - Vestervangskolen 712 elever Elevtallene omfatter samtlige elever i normalklasser, specialklasser, specialundervisningscenter, specialgrupper, modtagelsesklasser osv. Følgende skoler er nedlagt i 2007 og 2008: Seem skole, Øster Vedsted skole, Jernved skole, Farup skole, Kongeådal skole og Hunderup skole. Hunderup skoles bygninger og skoledistrikt er tillagt til Bakkevejens skole, med den supplerende beslutning, at dette ikke må have konsekvenser for Bakkesvejens skoles økonomi. 8

9 5 - FAKTUELLE OPLYSNINGER OM SKOLEBYGNINGER SAMT ELEV- OG KLASSETAL Elevtallet i normalklasser i Esbjerg kommunes skoler er i skoleåret 2009/10 i alt elever. Eleverne er fordelt på i alt 632 klasser. Bygningerne rummer i alt bl.a. 689 klasselokaler. Den samlede bygningsmasse er på ca m2... Mange af skolerne er indrettede efter målene i Sektorplanen for Skoleområdet. Hvert år udarbejdes en 4-årig handlingsplan på baggrund af målene i Sektorplanen. Det fremgår af den senest udarbejdede handlingsplan, at der fortsat er behov for ombygninger på en række eksisterende skoler med henblik på etablering af eksempelvis holdrum, lærerarbejdspladser osv. 9

10 6 - UDVIKLINGEN I ELEV- OG KLASSETAL I ESBJERG KOMMUNE I PERIODEN Den udarbejdede elevprognose viser følgende forventede udvikling i elevtallet: elever elever elever elever elever elever elever elever elever elever elever elever elever elever elever årstal elevtal 10

11 Denne elevtalsudvikling forventes at medføre følgende udvikling i antallet af skoleklasser: 2009/ elever 632 klasser 2010/ / / / / / / / / / / / / / årstal klassetal De 542 klasser i 2023/24 fordeler sig geografisk således: Esbjerg-området Bramming/Ribe området 369 klasser 173 klasser 11

12 7 - NUVÆRENDE POLITISKE RAMMER FOR SKOLESTRUKTUREN - SEKTORPLANEN Byrådet godkendte i 2007 en Sektorplan for Skoleområdet. Sektorplanen er senest revideret i 2008 og den indeholder politiske mål for: Skolernes størrelse Skolernes fysiske rammer Skoleindretning Skolestruktur Formålet med Sektorplanen er at skabe grundlag for beslutninger, der sikrer et optimalt samspil mellem kommuneplanen og planlægningen på skoleområdet. Herudover er formålet med Sektorplanen at sikre de fysiske rammer til gennemførelse af undervisningen efter intentionerne i Folkeskoleloven. For så vidt angår ændringer i skolestrukturen indeholder Sektorplanen følgende mål: Mål for skolestørrelser Her er bl.a. beskrevet, at målene er baseret på, at den ideelle skolestørrelse er to eller tre hele spor. Mål for bevarelse af skoler med eet spor Her er beskrevet, at en skole kan bestå som 1-sporet, hvis der som udgangspunkt er mere end 5 km til nærmeste skole, målt i luftlinje mellem skolebygningerne. Hvis det samlede elevtal varigt kommer under 80 elever, må skolen lukke trods afstandskravet. 12

13 Mål for alternativer til skolelukning Her beskrives en række alternativer som skal overvejes, hvis en skole er lukningstruet efter de 2 forannævnte mål. Der er under dette mål beskrevet nogle politiske kvalitetskriterier som skal opfyldes, hvis skoler skal bestå selv om størrelseskriterierne og/eller afstandskriterierne ikke kan opfyldes. Mål for lukning af skoler I dette mål beskrives metode og vilkår for lukning af skoler, bl.a. - at udfasning af en skole sker ved, at indskrivning på den udfasede skole stopper hurtigst muligt - at skolen lukkes senest når den/de modtagende skoler kan modtage de tilbageværende elever fra den skole der skal lukkes uden brug af vandreklasser. Målet anses for opfyldt, når der er truffet beslutning om de fornødne bygningsmæssige ændringer. - at skolebestyrelsen på den modtagende skole kan beslutte klasseombrydning i forbindelse med overflytningen, hvis det skønnes nødvendigt - at den modtagende skole på overflytningstidspunktet skal være indrettet som beskrevet i Sektorplanen. Målet anses for opfyldt, når der er truffet beslutning om de fornødne bygningsmæssige ændringer vedr. klasselokaler og holdrum i ny- og ombygninger begrundet i overflytningen. 13

14 8 - FOLKESKOLELOVENS REGLER FOR ÆNDRINGER I SKOLESTRUKTUREN De væsentligste lovmæssige bestemmelser ved skolestruktur, skoledistrikter, skolenedlæggelser, fællesledelse m.v. er optaget som bilag til dette oplæg. Bilag 1 indeholder ordlyden på de 2 væsentligste paragraffer i Folkeskoleloven vedr. skolestruktur m.v. Det drejer sig om 24 og 40. Bilag 2 er Bekendtgørelse nr. 615 af 19/ om proceduren ved en skolenedlæggelse. Bilag 3 er Bekendtgørelse om fællesledelse for flere folkeskoler. 14

15 9 - DEN FREMTIDIGE SKOLESTRUKTUR VALGMULIGHEDER Som udgangspunkt vurderes det som hensigtsmæssigt, at der er rimelig overensstemmelse mellem det antal klasselokaler kommunen råder over, og antallet af klasser der forventes oprettet. Har man flere lokaler end man har brug for, vil ressourcer være bundet til vedligeholdelse, opvarmning og rengøring af disse overtallige lokaler. Der er altså en række økonomiske grunde til at søge at frigøre sig fra overskydende lokalekapacitet eller skolekapacitet. Herudover er der pædagogiske grunde til at tilpasse skolestrukturen. Umiddelbart ses følgende valgmuligheder, såfremt der skal ske en tilpasning af lokalekapacitet og elev- og klassetal frem mod skoleåret 2023/24: 1. Nedlægge skoler med fuldt gennemslag (som f.eks. Farup, Jernved osv) 2. Nedlægge skoler hvor bygninger stadig anvendes af den modtagende skole (som f.eks Hunderup) 3. Ændre skolers omfang til f.eks. fødeskoler og overbygningsskoler 4. Ændre skoledistrikter 5. Samdrift af skoler (fællesledelse) Ad 1 - Nedlægge skoler med fuldt gennemslag Konsekvensen af at nedlægge en skole med fuldt gennemslag er bl.a., at den nedlagte skoles skoledistrikt tillægges en anden skoles skoledistrikt eller evt. deles mellem flere modtagende skoler. Elever i den nedlagte skoles skoledistrikt får som regel længere skolevej, og der kan derfor være behov for at se på trafiksikkerhed og eventuelle øgede udgifter til skolekørsel. 15

16 Ad 2 - Nedlægge skoler hvor bygninger stadig anvendes af den modtagende skole Formelt set bliver skolen nedlagt med de samme konsekvenser som under ad 1. Fordelen ved denne løsning er, at der rent bygningsmæssigt bevares en base i lokalsamfundet evt. til undervisning af de mindste elever. Der kan ikke defineres et særskilt skoledistrikt for sådanne lokale baser. Sammenlægning af skoler hvor den modtagende skole beholder råderetten og den nedlagte skoles bygninger vil ikke umiddelbart reducere lokaleoverskuddet, ligesom den økonomiske effekt af skolenedlæggelsen begrænses ved denne løsningsmodel. Ad 3 - Ændre skolers omfang til f.eks. fødeskoler og overbygningsskoler Kommunen kan indrette sin skolestruktur som det ønskes med fødeskoler og overbygningsskoler. En fødeskole omfatter typisk årgang og der træffes så beslutning om, hvilken skole der skal overtage eleverne fra og med 7. årgang. Andre løsninger og opdelinger kan også komme på tale. Dog fastsætter Folkeskoleloven at en selvstændig skole skal bestå af mindst 3 sammenhængende klassetrin, så der er altså en nedre grænse for en skoles omfang. Det faldende elevtal i enkelte geografiske områder fremrykker behovet for en vurdering af, om en skole med klassetrin fortsat skal bevare dette omfang. Ad 4 Ændre skoledistrikter Siden lov om frit skolevalg blev besluttet, anses ændringer af skoledistrikter som et svagt styringsinstrument i forhold til at få udnyttet den lokale skoles bygningskapacitet. Uanset hvor skoledistriktsgrænsen går, kan elev og forældre vælge en anden skole end distriktsskolen hvis der er plads på den ønskede skole. Med det tidligere nævnte lokaleoverskud på op mod 147 klasselokaler, vil der stort set være plads hvor det måtte ønskes. 16

17 Ad 5 - Samdrift af skoler (fællesledelse) Se Bekendtgørelse vedr. fælles ledelse for flere skoler i Bilag 3. 17

18 10 - KONSEKVENSER AF SEKTORPLANENS MÅL FOR SKOLELUKNINGER PÅ KORT SIGT Som tidligere beskrevet under afsnit 6, indeholder Sektorplanen for Skoleområdet et mål, der beskriver at den ideelle skolestørrelse er på to eller tre hele spor. Som konsekvens af dette mål, er alle 1-sporede skolers fortsatte beståen dermed til debat. Dog fastsætter Sektorplanen nogle muligheder for at fravige målet om to- og tre sporede skoler, nemlig hvor en skole har mere end 5 km til nærmeste skole, målt i luftlinje mellem skolebygningerne. Dog er der også her en nedre grænse for en skolestørrelse, idet Sektorplanen fastsætter at en skole må lukke trods afstandskravet, hvis det samlede elevtal varigt kommer under 80 elever. Ud fra sektorplanens mål vil følgende 1-sporede skolers fortsatte opretholdelse være til debat: Skole Omfang skoleåret 2009/10 Vester Nebel skole klasse 77 elever Spandet/Roager skole klasse 80 elever Guldager skole klasse 139 elever Hunderup helhedsskole 34 elever På de efterfølgende sider er skolerne gennemgået enkeltvis: 18

19 VESTER NEBEL SKOLE: Vester Nebel skole er en 1-sporet skole fra klassetrin. Skolen anvender samlæsning på flere årgange. Skolen har under 5 km til Skads skole, som også er overbygningsskole for Vester Nebel skole efter 6. klassetrin. Elevprognose for Vester Nebel skole: Det fremgår af elevprognosen, at Vester Nebel skole har et lavt men stabilt elevtal i hele prognoseperioden. Skolen opfylder ikke mål om skolestørrelse i Sektorplanen, og der er som nævnt under 5 km til Skads skole. Elev- og klasseprognose for Skads skole inkl. eleverne fra Vester Nebel skoles skoledistrikt: Skads skole har 20 klasselokaler inkl. børnehaveklasselokaler og 1 lokale i skolestarten. 19

20 Det vurderes, at Skads skole har den fornødne lokalekapacitet til at kunne rumme alle elever fra eget skoledistrikt samt eleverne fra Vester Nebel skoles skoledistrikt. Det foreslås, at Vester Nebel skole nedlægges pr. 1. august 2011 og at skoledistriktet henføres til Skads skoles skoledistrikt. Det bør undersøges, om der er behov for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i det nye, samlede skoledistrikt. Alternativer til overvejelse: Vester Nebel skole nedlægges pr. 1. august 2011 og skoledistriktet tillægges til Bryndum skoles skoledistrikt. Bryndum skole ophører med at modtage overbygningseleverne fra Guldager skole. Lokalbefolkningen i området bl.a. Lokalrådet - har flere gange ytret ønske om, at Bryndum skole skal være overbygningsskole for Vester Nebel skole i stedet for Skads skole. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt data, der gør det muligt at konstruere en elev- og klasseprognose for Bryndum skole inkl. eleverne fra Vester Nebel skole. En sådan prognose vil medføre behov for at Opbryde Skads skoles prognose for klassetrin for at fjerne medregnede elever fra Vester Nebel skoles skoledistrikt. Opbryde Bryndum skoles prognose for klassetrin for at fjerne medregnede elever fra Guldager skoles skoledistrikt. Sammenkøre de udarbejdede prognoser for Bryndum og Vester Nebel skoler. Forslaget til alternativ er derfor baseret på et skøn, der er kendetegnet ved følgende fakta: Bryndum skole har i alt 23 klasselokaler inkl. børnehavelokaler og 1 lokale i skolestarten. 20

21 Bryndum skole har i prognoseperioden ca klasser (inkl. ca 3 klasser dannet på baggrund af overbygningseleverne fra Guldager skole) Klasselokalerne er forholdvis små (over halvdelen er på 48m2) og klassekvotienten er stigende. Bryndum skole har stort behov for ombygninger for at kunne opfylde målene i Sektorplanen specielt målene om klasselokalernes størrelse og antallet af holdrum. Det vurderes, at Bryndum skole ikke har den fornødne lokalekapacitet til at kunne rumme alle elever fra eget skoledistrikt samt eleverne fra Vester Nebel skoles skoledistrikt heller ikke selv om Bryndum skole ophører med at modtage overbygningseleverne fra Guldager skole. Det er forvaltningens skøn, at der vil komme til at mangle 4-5 klasselokaler på Bryndum skole. Såfremt det skitserede alternativ vælges, medfører det et behov for at tilføre Bryndum skole yderligere klasselokaler. Dette kan f.eks. ske ved tilbygning af klasselokaler til Bryndum skole, eller ved at Vester Nebel skole nedlægges pr. 1. august 2011 og at Vester Nebel skoles bygninger herefter stilles til rådighed for Bryndum skole til undervisningsbrug. Det bør undersøges, om der er behov for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i det nye, samlede skoledistrikt. 21

22 SPANDET/ROAGER SKOLE: Spandet/Roager skole er underlagt Vittenbergskolen og har fællesledelse med denne. Spandet/Roager skole er 1-sporet skole fra klassetrin. Der anvendes samlæsning på flere årgange. Spandet Roager skole har 9,7 km til Vittenbergskolen og 9,6 km til Vadehavsskolen. Elevprognose for Spandet/Roager skole: Det fremgår af elevprognosen, at Spandet/Roager har et lavt men stabilt elevtal i hele prognoseperioden. Skolen opfylder ikke mål om skolestørrelse i Sektorplanen og har i det meste af prognoseperioden under 80 elever. Elev- og klasseprognose for Vittenbergskolen inkl. eleverne fra Spandet/Roager skole: Vittenbergskolen har 26 klasselokaler inkl. børnehavelokalerne. 22

23 Det vurderes, at Vittenbergskolen har den fornødne lokalekapacitet til at kunne rumme alle elever fra eget skoledistrikt samt eleverne fra Spandet/Roagers skoledistrikt. Det foreslås, at Spandet/Roager skole nedlægges pr. 1. august 2011 og at skoledistriktet henføres til Vittenbergskolens skoledistrikt. Det bør undersøges, om der er behov for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i det nye, samlede skoledistrikt. Alternativer til overvejelse: Det kan subsidiært overvejes, om skoledistriktet i stedet skal henføres til Vadehavsskolens skoledistrikt. Elev- og klasseprognose for Vadehavsskolen inkl. eleverne fra Spandet/Roager skole: Vadehavsskolen har 14 klasselokaler inkl. børnehaveklasselokalerne. Skoledistriktet kan evt. også opdeles mellem Vittenbergskolen og Vadehavsskolen. Supplerende oplysninger Et yderligere opmærksomhedspunkt vedr. Spandet/Roager skole er, at skolens bygninger ikke er i en tidssvarende standard. Der er behov for større investering i renovering og ombygning, såfremt skolen fortsat skal bestå. 23

24 HUNDERUP HELHEDSSKOLE Byrådet vedtog i 2007, at nedlægge Hunderup skole og skoledistriktet blev henført til Bakkevejens skoles skoledistrikt. Det blev samtidig besluttet, at lokalerne på Hunderup skole skulle stilles til rådighed for skolebestyrelsen og skoleledelsen på Bakkevejens skole, således at lokalerne i Hunderup kunne anvendes til undervisning for bhv.kl. 3. klasse. Der foreligger ikke en særskilt elevprognose for Hunderup helhedsskolen, idet der ikke er defineret et særskilt skoledistikt for helhedsskolen. Elev- og klasseprognose for Bakkevejens skole inkl. eleverne fra Hunderup helhedsskole: Bakkevejens skole har 34 klasselokaler inkl. børnehavelokalerne og 1 lokale i skolestarten. Det vurderes, at Bakkevejens skole har den fornødne lokalekapacitet til at kunne rumme alle elever fra eget skoledistrikt dvs. også eleverne fra Hunderup helhedsskole. Det foreslås derfor, at Hunderup helhedsskole overføres til lokaler på Bakkevejens skole pr. 1. august

25 GULDAGER SKOLE: Guldager skole er en 1-sporet skole fra klassetrin. Skolen har 3,9 km til Bryndum skole, der er overbygningsskole efter 6. klassetrin. Øvrige tilgrænsende skoler er Hjerting skole med afstand på 2,9 km, Nordvangskolen med 3,8 km, Sønderrisskolen med 2,5 km og Ådalskolen med 4,1 km. Elevprognose for Guldager skole: Det skal bemærkes, at der i Guldager skoles skoledistrikt indgår et udstykningsområde ved Sjelborgvej. Elever fra dette område forventes at vælge Nordvangskolen, idet der er truffet beslutning om valgfrihed mellem Nordvangskolen og Guldager skole for Sjelborg-området. Guldager skole forventes ifølge elevprognosen for perioden at være 1-sporet bortset fra en enkelt årgang, hvor skolen er 2-sporet. Skolens elevtal forventes at være stigende i prognoseperioden og ligger på flere årgange på grænsen til at blive 2-sporet (se dog tidligere bemærkning om udstykningsområde ved Sjelborgvej). Tidligere analyser af skolestrukturen i den nordlige del af Esbjerg by har vist, at det vil være muligt at nedlægge Guldager skole, således at skoledistriktet henføres til henholdsvis Nordvangskolen for den del der ligger vest for Hjerting Landevej Sønderrisskolen for den del der omfatte Guldager Stationsby Hjerting skole den øvrige del af Guldager skoles skoledistrikt 25

26 Det bør undersøges, om der er behov for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i forbindelse med strukturændringerne. Opmærksomheden henledes på, at der senere i dette oplæg er beskrevet et forslag om at udnytte ledig lokalekapacitet på Hjerting skole til at rumme eleverne fra Nordvangskolens skoledistrikt. Alternativer til overvejelse: Guldager skole nedlægges og skoledistriktet tillægges til Sønderrisskolen. Guldager skoles bygninger stilles til rådighed for Sønderrisskolen til undervisningsbrug. 26

27 11 - BESKRIVELSER AF MULIGE STRUKTURÆNDRINGER I STØRRE DELOMRÅDER: I det efterfølgende er opstillet forskellige muligheder for justering af skolestrukturen i større geografiske områder. De opstillede muligheder er ikke udarbejdet på baggrund af målene i Sektorplanen. Såfremt én eller flere af mulighederne ønskes implementeret, vil der efterfølgende skulle udarbejdes supplerende mål til Sektorplanen. Der er efterfølgende beskrevet muligheder og alternativer vedr. følgende områder/skoler: Hjerting skole / Nordvangskolen Vestervangskolen / Blåbjerggårdskolen Fourfeldtskolen / Ådalskolen 27

28 HJERTING SKOLE / NORDVANGSKOLEN ALTERNATIV 1 I henhold til den udarbejdede elevprognose, vil det samlede elevtal i de 2 skolers distrikter udvikle sig fra i alt 1000 elever i 2011 til 674 elever i Hjerting skole har i alt 35 klasselokaler inkl. børnehaveklasselokalerne og 2 lokaler i skolestarten. Nordvangskolen har i alt 25 klasselokaler inkl. børnehaveklasselokalerne og 2 lokaler i skolestarten. Hjerting skole elevprognose: Nordvangskolens elevprognose 28

29 Elev- og klasseprognose ved samling af alle elever fra de 2 skolers distrikter på Hjerting skole: Prognoserne viser, at alle elever fra de 2 skolers skoledistrikter vil kunne rummes i Hjerting skoles 35 lokaler fra og med skoleåret 2018/19. Tilpasning af skolestrukturen i dette område vil kunne ske ved at Nordvangskolen nedlægges pr. 1. august Nordvangskolens skoledistrikt tillægges til Hjerting skole Nordvangskolens bygninger stilles til rådighed for Hjerting skoles undervisning med henblik på en løbende udfasning af Nordvangskolens bygninger. Hjerting skoles dispositionsret til Nordvangskolens bygninger ophører senest 1. august 2020 Det bør undersøges, om der er behov for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i det nye, samlede skoledistrikt. HJERTING SKOLE / NORDVANGSKOLEN ALTERNATIV 2 Som et alternativ til foranstående mulighed kan det overvejes, om Nordvangskolen skal opretholdes som en fødeskole med klassetrin og med Hjerting skole som overbygningsskole. 29

30 Elev- og klasseprognose for Hjerting skole som overbygningsskole for Nordvangskolen efter 6. klassetrin: Som det fremgår af ovenstående tabel, vil Hjerting skole have lokalemæssig mulighed for at kunne være overbygningsskole for Nordvangsskolen. Der vil med denne model fortsat være et stort antal ledige lokaler på Hjerting skole samtidig med, at der vil blive ledige lokaler på Nordvangskolen. HJERTING SKOLE / NORDVANGSKOLEN ALTERNATIV 3 Hjerting-området med dets nærhed til vandet og de grønne områder i Sjelborg og Marbæk, er et attraktivt område for boligudbygning.. I de prognoser der er anvendt i foranstående forslag er medtaget de byggemodningsområder, som allerede er indarbejdet i den såkaldte tidsfølgeplan. Såfremt der er politiske hensigter eller ønsker om at udlægge og byggemodne yderligere områder i Hjerting-området, kunne det være uhensigtsmæssigt at træffe beslutninger om skolestrukturændringer i området på nuværende tidspunkt. Som alternativ 3 foreslås derfor, at områdets behov for skolekapacitet ses i et længere perspektiv og i sammenhæng med de politiske ønsker om udbygning af området. 30

31 VESTERVANGSKOLEN / BLÅBJERGGÅRDSKOLEN ALTERNATIV 1 I henhold til den udarbejdede elevprognose, vil det samlede elevtal i de 2 skolers distrikter udvikle sig fra i alt 1114 elever i 2011 til 985 elever i Vestervangskolen har i alt 37 klasselokaler inkl. børnehaveklasselokalerne og 2 lokaler i skolestarten. Blåbjerggårdskolen har i alt 32 klasselokaler inkl. børnehaveklasselokalerne og 2 lokaler i skolestarten. Af skolens 32 klasselokaler anvendes 4 til skolens elever med ADHD eller tilsvarende vanskeligheder. Vestervangskolens elevprognose: Blåbjerggårdskolens elevprognose: 31

32 Elev- og klasseprognose ved samling af alle elever fra de 2 skolers distrikter på Vestervangskolen: Prognoserne viser, at det ikke i prognoseperioden vil være muligt at rumme alle elever fra de 2 skolers skoledistrikter i Vestervangskolens 37 lokaler. VESTERVANGSKOLEN / BLÅBJERGGÅRDSKOLEN ALTERNATIV 2 På baggrund af det forventede, faldende elevtal i de 2 skolers skoledistrikter kan det i stedet overvejes, om Blåbjerggårdskolen skal opretholdes som en fødeskole med klassetrin og med Vestervangskolen som overbygningsskole. Elev- og klasseprognose for Vestervangskolen som overbygningsskole for Blåbjerggårdskolen efter 6. klassetrin: 32

33 Det fremgår af ovenstående tabel, at Vestervangskolen fra 2016 og fremefter vil have lokalemæssig mulighed for at kunne være overbygningsskole for Blåbjerggårdskolen. Tilpasning af skolestrukturen i dette område vil kunne ske ved At Blåbjerggårdskolen pr. 1. august 2016 reduceres til at omfatte klassetrin At eleverne fra Blåbjerggårdskolens skoledistrikt efter 6. klasse overføres til Vestervangskolen fra samme dato. At ledige lokaler på Blåbjerggårdskolen udfases til andet formål. 33

34 FOURFELDTSKOLEN / ÅDALSKOLEN ALTERNATIV 1 I henhold til den udarbejdede elevprognose, vil det samlede elevtal i de 2 skolers distrikter udvikle sig fra i alt 1086 elever i 2011 til 1070 elever i Fourfeldtskolen har i alt 36 klasselokaler inkl. børnehaveklasselokalerne og 2 lokaler i skolestarten. Ådalskolen har i alt 29 klasselokaler inkl. børnehaveklasselokalerne og 2 lokaler i skolestarten. 2 af skolen lokaler anvendes til specialklasser. Fourfeldtskolens elevprognose: Ådalskolens elevprognose: 34

35 Elev- og klasseprognose ved samling af alle elever fra de 2 skolers distrikter på Fourfeldtskolen: Prognoserne viser, at det ikke i prognoseperioden vil være muligt at rumme alle elever fra de 2 skolers skoledistrikter i Fourfeldtskolens 36 lokaler. FOURFELDTSKOLEN / ÅDALSKOLEN ALTERNATIV 2 På baggrund af det forventede elevtal i de 2 skolers skoledistrikter kan det i stedet overvejes, om Ådalskolen alene skal opretholdes som en fødeskole med klassetrin og med Fourfeldtskolen som overbygningsskole. Elev- og klasseprognose for Fourfeldtskolen som overbygningsskole for Ådalskolen efter 6. klassetrin: Det fremgår af ovenstående tabel, at Fourfeldtskolen fra 2013 og fremefter vil have lokalemæssig mulighed for at kunne være overbygningsskole for Ådalskolen. Tilpasning af skolestrukturen i dette område vil kunne ske ved At Ådalskolen pr. 1. august 2013 reduceres til at omfatte klassetrin 35

36 At eleverne fra Ådalskolens skoledistrikt efter 6. klasse overføres til Fourfeldtskolen fra samme dato. At ledige lokaler på Ådalskolen udfases til andet formål. 36

37 12 TIDSPLAN T I D S P L A N for stillingtagen til ændret skolestruktur samt gennemførelse af luknings-procedure ved nedlæggelse af skoler pr. 31. juli september 2010 Fremlæggelse af udkast til rapport vedr. ændret skolestruktur for udvalget for Børn & Familie september 2010 Drøftelse i de politiske grupper 16. september 2010 Behandling af rapport vedr. ændret skolestruktur i udvalget for Børn & Familie 7. oktober 2010 Behandling i udvalget for Børn & Familie med konkrete skolelukningsforslag 25. oktober 2010 Behandling i økonomiudvalget 1. november 2010 Byrådets 1. behandling af forslag om skolelukninger 2. november 2010 Kl Obs. tidsfristen for aflevering af annonce evt. rettelser i annoncen skal ske lige efter byrådsmødet den Aflevere annonce til indrykning i Ugeavisen i Bramming og Ribe tirsdag den 9. november og Ugeavisen i Esbjerg onsdag den 10. november 2010 og Jydske Vestkysten søndag den 7. november november - Offentlighedsfase, herunder annoncering i Jydske Vestkysten 2. januar 2011 Ugeavisen i Esbjerg, Ribe og Bramming samt Esbjerg kommunes hjemmeside) 10. januar 2011 Aflevere sagsfremstilling til Sekretariatet i Børn & Familie 20. januar 2011 Behandling i udvalget for Børn og Familie 7. februar 2011 Behandling i økonomiudvalget 21. februar 2011 Byrådets 2. behandling Offentliggørelse 37

38 13 - BILAG Bilag 1 Folkeskolelovens 24: 24. Hver skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin, jf. dog stk. 2. Skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en skole kun omfatter 10. klassetrin. Stk. 3. For at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelserne beslutte, at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås små skoler, jf. 55, stk. 1, i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fælles skoleledelse for flere skoler, herunder om repræsentation af forældre til børn i alle skolerne i en fælles skolebestyrelse og om samarbejde mellem skolerne i øvrigt, og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Folkeskolelovens 40: 40. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde: 1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. 2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 3, stk. 2, og 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 3) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 38

39 Bilag 2 BEKENDTGØRELSE OM PROCEDUREN VED EN SKOLENEDLÆGGELSE I medfør af 24, stk. 2, i lov nr. 509 af 30. juni 1993 om folkeskolen fastsættes: 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis en kommunalbestyrelse vedtager et forslag om ændringer i kommunens skolestruktur, som indebærer en skolenedlæggelse pr. 1. august 1994 eller senere. Stk. 2. En skole nedlægges, hvis: 1) En skole ophører med at være selvstændig. 2) En skole henlægges under en anden skoles ledelse. 3) En skole, der før 1. august 1994 er henlagt under en anden skoles ledelse, ophører med at have eget skoledistrikt. Stk. 3. Ved en selvstændig skole forstås i denne bekendtgørelse en skole med egen skolebestyrelse og egen leder. 2. Forslaget offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. 3. Forslaget offentliggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget. Fristen regnes fra datoen for udgivelsen af det dag- eller ugeblad, hvori forslaget offentliggøres første gang. Stk. 3. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 2 og om de steder i kommunen, hvor forslaget er fremlagt indtil indsigelsesfristen udløber. 4. Senest samtidig med offentliggørelsen efter 3 sendes forslaget til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5. Efter udløbet af fristen efter 3, stk. 2, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Stk. 2. Hvis der vedtages ændringer i det offentliggjorte forslag, der indebærer nedlæggelse af en anden skole end den, der er omfattet af det offentliggjorte forslag, skal det nye forslag offentliggøres og vedtages efter reglerne i denne bekendtgørelse. 6. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. (ændret til denne tekst i 2010) Stk. 2. Nedlæggelse af en skole kan kun ske med virkning fra begyndelsen af et skoleår. 7. Ændringer i kommunens skolestruktur som følge af en skolenedlæggelse optages i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Undervisningsministeriet, den 19. juli 1993 Ole Vig Jensen / Henrik Haagen Pedersen 39

40 Bilag 3 Bekendtgørelse om fælles ledelse for flere folkeskoler I medfør af 24, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, som ændret ved lov nr. 300 af 30. april 2003, fastsættes: Fremgangsmåden 1. Kommunalbestyrelsens beslutning om fælles ledelse for flere folkeskoler, jf. folkeskolelovens 24, stk. 3, forudsætter, at de berørte skolebestyrelser forinden har afgivet en udtalelse om kommunalbestyrelsens påtænkte beslutning, jf. lovens 44, stk. 9. Dette gælder uanset om initiativet til beslutningen er taget af kommunalbestyrelsen eller af en eller flere af skolerne. Beslutningen 2. Kommunalbestyrelsens beslutning skal indeholde en stillingtagen til, om der oprettes en fælles skolebestyrelse for de berørte skoler, eller om de enkelte skoler opretholder egen skolebestyrelse. Stk. 2. Oprettes en fælles skolebestyrelse, skal kommunalbestyrelsen træffe bestemmelse om, at forældre fra alle deltagende skoler er sikret mindst én repræsentant i den fælles skolebestyrelse, jf. lovens 42, stk. 1, nr. 1. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at elever fra hver af de deltagende skoler kan udpege en repræsentant selv om bestyrelsen herved får tilført flere end to elevrepræsentanter. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der afholdes forskudt valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, jf. lovens 42, stk. 11. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der oprettes en uformel lokal dialogkreds ved den eller de skoler, der ikke bliver hjemsted for den fælles skolebestyrelse. Skolebestyrelsens kompetencer i henhold til lovgivningen kan dog ikke overlades til en dialogkreds. Stk. 4. Opretholdes skolebestyrelserne ved de berørte skoler, afgør kommunalbestyrelsen, hvem der varetager bestyrelsens sekretærfunktioner, jf. lovens 42, stk Kommunalbestyrelsen beslutter hvilken skoleleder, der varetager opgaven som fælles skoleleder, jf. lovens 45. Stk. 2. Ved den eller de øvrige skoler udpeges en medarbejder til at varetage den daglige kontakt med elever, forældre og skolens ansatte under ansvar over for den fælles leder og skolebestyrelsen. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der oprettes et fælles pædagogisk råd, der erstatter de pædagogiske råd ved skoler, der har fælles bestyrelse. 5. Kommunalbestyrelsens beslutning i medfør af lovens 24, stk. 3, og denne bekendtgørelse optages i styrelsesvedtægten for kommunens skolevæsen, jf. lovens Reglerne i bekendtgørelsen gælder også for amtsrådets beslutning om fælles ledelse for flere amtskommunale folkeskoler, jf. folkeskolelovens Kapitel 7. Ikrafttrædelse 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Undervisningsministeriet, den 13. juni 2003 P.M.V. UFFE TOUDAL PEDERSEN Styrelseschef /Annelise Lund-Rasmussen 40