MJØLNERPARKEN & HOTHERS PLADS. Dispositionsplan juni 2012

Transkript

1 MJØLNERPARKEN & HOTHERS PLADS Dispositionsplan juni 2012

2 Baggrund Byen udvikles... Mjølnerparken har gennem en årrække været landskendt som et belastet område med omfattende sociale problemer og kriminalitet. Beboere og naboer oplever området som utrygt, og det er svært at fastholde nye ressourcestærke beboere. Den byudvikling, der sker på Ydre Nørrebro lige nu, giver imidlertid Mjølnerparken en særdeles attraktiv beliggenhed med to nyanlagte grønne parker, nye idrætsfaciliteter samt Metro og S-tog lige ved døren, hvilket kombineret med en bygningfysisk- og boligsocial indsats bør kunne løfte bebyggelsen så meget, at Mjølnerparken fremover kan indgå som en attraktiv integreret del af Nørrebro. Mjølnerparkens beliggenhed DSB-parken, Peter Holst arkitektur og landskab 2

3 Byens skala Gadenet og skala Når vi ser på Mjølnerparken i forhold til Ydre Nørrebro generelt, falder det i øjnene, at bebyggelsen er ude af skala med den omgivende by, og at det offentlige gadenet mangler. Som følge heraf er der ingen naturlig færdsel gennem bebyggelsen, der derfor lukker sig om sig selv. Ved at trække det offentlige gadenet ind i bebyggelsen, så der skabes fire selvstændige karréer, tilpasses bebyggelsens skala den omgivende by samtidig med, at der skabes forudsætninger for, at trygheden i området kan forbedres. Mjølnerparken og bydelen 3 Det offentlige gadenet trækkes ind i bebyggelsen

4 Trafikale forbindelser Adgangsforhold Adgang til Mjølnerparken sker i dag dels via en smal rampe fra Tagensvej dels over en beskeden indkørsel fra Hothers plads. Adgangsforholdene bevirker, at Mjølnerparken ligger gemt i bybilledet og i øvrigt fremtræder meget privat. For at skabe tryghed i Mjølnerparken er der derfor behov for at synliggøre bebyggelsen, så området bliver en integreret del af Nørrebro. En forudsætning for dette er, at adgangsforholdene forbedres, og byen trækkes ind i Mjølnerparken. Diagram - eksist. adgangsforhold Den eksisterende indkørsel fra Tagensvej er uheldig på grund af trafikintensiteten på Tagensvej og de dårlige oversigtsforhold. Hertil kommer at højdeforskellen her hindrer den visuelle kontakt med bebyggelsen. Med en ny vejtilslutning i krydset ved Rovsingsgade løses begge problemer og videreførelsen af cykelruten fra Superkilen til Aldersrokvarteret gives et bedre forløb. Diagram - fremtidige adgangsforhold Adgangsvejen til Mjølnerparken løber herefter langs skellet mod Kontorhuset og her kunne en fælles udnyttelse af arealet mellem bebyggelserne forbedre tilkørsels- og parkeringsforholdene for begge. Ved Hothers plads forbedres synligheden også, idet der her etableres en ny bymæssig plads, som formidler adgang fra Borgmestervangen. Mjølnerparken set fra fremtidig Tagensvej / Rovsingsgade 4

5 Trafikale forbindelser - diagram 5 Bebyggelsesplan - ikke målfast

6 Trafikale forbindelser - plan 6 Ny indkørsel fra Tagensvej

7 Trafikale forbindelser Cykelruter Der etableres to hovedcykelstier, som forbinder cykelruten i Superkilen med cykelruterne i DSB-parken med videre forbindelse til NVpassagen. Bispebjerg Cykelruten, som optager trafik til og fra Aldersrokvarteret, placeres mellem de to nordligste karréer. Aldersro kvarteret Det er endnu uafklaret om Skat-bygningen fremover skal bruges til uddannelsesinstitution. Hvis det er tilfældet, vil det dog være naturligt, at cykelruten løber mellem Skat-bygningen og Mjølnerparken. NV-passage DSB-parken Superkilen Cykelruten, som optager trafik mod Nørrebro og city, placeres langs Hothers plads, og tilsluttes DSB-parken via basargaden. Nørrebrogade Diagram - cykelruter Cykelruter etableres som hovedregel uden biltrafik eller parkering, men kan om nødigt etableres med parkering som cykelruten ved Rantzausgade. Hovedcykelruten bliver dobbeltrettet og min. 3 m bred. 7

8 Destinationer Der er et stort ønske om, at trygheden i Mjølnerparken forbedres. For at opnå det, skal bebyggelsen være en integreret del af byen, med offentlige gader, hvor personer udefra naturligt færdes. Ved at etablere en basargade med detailbutikker og liberalt erhverv ud mod den nye DSB -park, skabes en række nye destinationer, som netop kan tiltrække udefrakommende personer til området. Basargaden tager afsæt i det ny torv ved Hothers Plads, og dette modsvares af en lignende torvedannelse udfor gaden mellem de to nordlige karréer. Her placeres et nyt kvartershus i en fornem relation til såvel DSB parken som til basargade og bebyggelse. Bebyggelsens aktivitetslokaler og servicefunktioner placeres ud til basargaden, hvor funktionerne er med til at akkumulere liv i gaden. Samtidig kan ledige butikslokaler benyttes til beboeraktiviteter, hvorved tomme lokaler undgås. Gadens udformning Gaden udformes som et bredt fodgængerstrøg, hvor en række opstammede løvtræer definerer en zone, der dels anvendes til parkering, dels kan inddrages til torvehandel på særlige markedsdage. Foran butikslokalerne etableres en zone til udstillingsvarer, caféborde mv. I de nye butikslokaler sænkes gulvet, det kommer ned i terrænniveau. Samtidig bliver rummene højloftede og mere egnede til butiksformål. 8 Markedsdag Principsnit i basargade Basargade Bolig til butik Butik Lager

9 Karréstrukturen og de nye boliggader Boliggader De eksisterende brandveje mellem husene opgraderes til boliggader med parkering. Der etableres nye portåbninger og indgange fra gaden til boliger i stueetager, hvor det er muligt. Indgange til de private boliger udføres med en lille ½-privat bufferzone. De nye åbninger skaber mulighed for et urbant liv i gaderne, som hermed bliver trygge at færdes i. Boliggaderne udformes med et tydeligt genkendeligt udtryk som signalerer offentlig gade i København. Boliggade Boliggade Karréstruktur Ved at opgradere brandvejene til gader, opdeles bebyggelsen i fire selvstændige karréer. Karréstrukturen strammes op med fortætning i de store slip. Desuden forstærkes forskelle i de enkelte karréer og gårdrum, hvorved den lokale identitet styrkes. Eksist. portåbninger øges i højde og bredde, så skumle passager undgås, og der etableres nye portåbninger, som placeres under hensyntagen til mikroklimaet i gårdrummene. Adgang til trappeopgange fra gårdrum bevares, mens adgang til butikker og stuelejligheder fremover sker fra gaden. Hegning af private haver til lejeligheder i stueetage vil få en mere åben karakter. Basargade Boliggade Boliggade Boliggade In-fill In-fill over port 9 Adgangsforhold og in-fill

10 Parkering Der er i dag i alt ca. 230 parkeringspladser i Mjølnerparken, men der er brug for flere. Det tilstræbes derfor at opnå 1 plads pr. 200m 2 boligareal, svarende til i alt ca. 260 pladser. På grund af ønskerne om miljøforbedringer og ændrede adgangs forhold, samt behovet for kontakt til såvel DSB-parken som Superkilen nedlægges en del eksisterende pladser. Til gengæld anlægges nye, hvoraf nogle er tænkt med en dobbelt funktion. Det gælder pladserne langs basargaden, som i dagtimerne skal benyttes i forbindelse med butikslivet og resten af døgnet som beboerparkering. Tilsvarende foreslås udlagt 30 parkeringspladser i kanten af DSB-parken, som i dagtimerne benyttes i forbindelse med aktiviteter i parken og resten af døgnet bruges af Mjølnerparkens beboere. Disse pladser tænkes anlagt i armeret græs, så de fremtræder som en del af den grønne flade. Såfremt der skal opnås en højere dækningsgrad, kan dette bedst ske ved anlæg af underjordisk parkering eller opførelse af et parkeringshus f.eks. med et fuldautomatisk system som in-fill i en eller to karréer. Diagram - parkering 10

11 DSB parken Den nye basargade skaber et attraktivtsstrøg langs Mjølnerparkens facade mod DSB parken. Forbindelser på tværs sikres, dels gennem etableringen af egentlige overgange ved boliggaderne markerede med belægningsskift, og dels gennem gadens ændrede status til lege- og opholdsområde med tilhørende hastighedsregulerende foranstaltninger. Hertil medvirker yderligere vejens omlagte tværprofil og vejens ændrede karakter. Den eksisterende trærække bevares, men udtyndes, så der åbnes op for kontakt og udsyn til den nye park. DSB parkens brede, nord-syd løbende opholdsflade og de indbyggede trinforløb modsvares af en tilsvarende geometri i forløbet langs basargaden, således at parken trækkes helt frem til bebyggelsens facade. Etableringen af supplerende destinationer i form af restaurant, dansested, idrætsfacilitet eller lignende på det nedlagte sporareal, indbygget under den eksisterende brokonstruktion, kunne yderligere styrke hele områdets attraktion og samspil med de omgivende bykvarterer. Forbindelse til parker DSB-parken Skat-bygn. Kvartershus Gård 1 Gård 2 Gård 3 Superkilen Gård 4 Mjølnerparkens forbindelse til de to parker Superkilen Langs Mjølnerparkens modsatte kant, mod Superkilen, nedlægges forlængelsen af Midgårdsgade og parkeringsarealerne, således at også Superkilens grønne flade kan trækkes helt ind mod bebyggelsen og yderligere understrege dens enestående landskabelige placering. 11

12 Kvartershus Funktioner I overgangszonen mellem Basargaden og DSB-parken etableres et kvartershus, som skal rumme faciliteter for parkens brugere og beboerne i Mjølnerparken. Køkken Selskabslokale 400 pers. Det er ikke fastlagt hvilke funktioner huset skal rumme, men man kunne forestille sig en model, hvor stueetagen indrettes med offentligt tilgængelige faciliteter som boldklub og kontor til den bemandede legeplads i parken, mens overetagen indrettes som selskabslokale til Mjølnerparken. Selskabslokalet dimensioneres, så der kan afholdes beboermøde for en enkelt karré med personer, idet samtidigt skabes mulighed for fleksibel opdeling af rummet. Ind fra Parken Lokaler til Boldklub kontor til legeplads Ind fra Parken Foyer Ind fra Basargade 1. sal Stueetage Lokaler til boldklub indrettes med omklædningsrum og klublokale. Funktionsdiagram Kvartershus Ejerskab Ved at placeres de offentligt tilgængelige lokaler i stueetagen med adgang direkte fra DSB-parken, sikres alle bydelens beboere ejerskab til parken. Balancen mellem Lejerbos og kommunens lokaler er dog afgørende for opfattelsen af ejerskab til huset og parken, hvorfor husets indhold skal afklares med kommunen inden en egentlig programmering og skitsering af huset kan begynde. 12 DSB-parken, Peter Holst arkitektur og landskab

13 Arkitektonisk udtryk Basargaden - KHS arkitekter, visualiseret af Cenario Mjølnerparken fremstår i dag som en mørk, lukket bebyggelse med monotone facader og nærmest uden forskel på de fire karréer. Vi ønsker at skabe en let, åben bebyggelse med varieret arkitektur og markante forskelle mellem de fire karréer, som kan underbygge beboernes tilhørsforhold til deres egen karré.ved at styrke det lokale tilhørsforhold styrkes ejerskabet til nærområdet, og trygheden øges. For at sikre stor variation i det arkitektoniske udtryk på de fire karréer, udarbejdes facadearkitekturen af fire forskellige arkitektfirmaer, som tilknyttes projektet når Landsbyggefonden har givet tilsagn om støtte. 13

14 Funktioner i stueetage Butikker og erhverv Lokaler til butikker/liberalt erhverv, klubber, vaskerier o.lign. placeres i stueetagen i Basargaden langs DSBparken. Vaskeri Aktivitet Blok 14 Ved at samle funktionerne skabes der mulighed for gradvis udbygning af butiksarealerne, idet klublokaler over tid kan konverteres til erhvervslejemål, og tomme lokaler undgås. Blok 13 Butik Boligsoc. helhedspl. Ejd. kont. Blok 12 Blok 16 En del af butikslokalerne kan indrettes med tilhørende bolig i etagen ovenover, som vil være attraktivt for nogle handlende med mellemøstlige rødder. Samtidig kan døde gårdfacader til butikker undgås, hvilket er en fordel for livet i gårdrummet. Kvartershus Blok 9 Vaskeri Helhedspl. Aktivitet Butik Blok 10 Daginstitution Blok 15 Aktivitetslokaler Der etableres et vaskeri med beboercafé i hver karré. Lokalet udføres med visuel kontakt til gade og gårdrum, så der skabes grundlag for godt socialt liv i karréen. Der etableres desuden aktivitetslokaler ved Hothers plads ud mod Superkilen. Blok 5 Vaskeri Aktivitet Butik Aktivitet Blok 8 Blok 6 Blok 11 Daginstitution Blok 7 Blok 4 Daginstitution Den eksist. etplans børneinstitutioner bevares, idet nedrivning ikke skønnes at være realiserbart pt. Vaskeri Aktivitet Blok 3 Eksist. vuggestue i blok 16 flyttes til stueetage i blok 7 eller 11, som begge indrettes til børneinstitution. Legepladsareal samles. Blok 2 Butik 14 Blok 1 Aktivitet Oversigtsplan stueetage

15 Funktioner i kælderetage Der er i dag placeret en række aktivitetslokaler for beboere i kældrene, hvilket ikke er optimalt hverken mht. dagslysforhold, tilgængelighed eller bebyggelsens sociale liv. Der er desuden problemer med fugt. Aktivitetslokaler flyttes derfor til nye lokaler i stueetage, hvor de vil interagere med udearealerne, så der skabes bedre grundlag for et godt socialt liv i området. Kældre indrettes fremover udelukkende til cykelkældre, barnevognsrum og pulterrum, idet barnevognsrum og cykelkældre placeres nær trappe. Samtlige kælderlokaler indrettes generelt lyst og overskueligt, så de ikke fremstår utrygge, og pulterrum udføres med netvægge. 15

16 Indvendige arbejder Tilgængelighed Boligerne er opført mellem 1984 og 1991 efter datidens regler, men opfylder ikke de krav, der stilles til tilgængelighed i dag. Med den stadig stigende andel af ældre i samfundet inkl. Mjølnerparken, er det derfor relevant, at ombygge nogle af boligerne, så pladsforhold i køkken, bad og entré opfylder krav for en selvhjulpen kørestolsbruger. Nye boliger, som indarbejdes i bebyggelsen i form af in-fill, tagboliger eller ved lejlighedssammenlægninger indrettes efter gældende regler for tilgængelige boliger. Arbejder i boligen Badeværelser og køkkener er generelt nedslidte, og renoveres gennemgribende med nye overflader og inventar. Derudover lukkes altaner med skydeglaspartier. Trapperum De eksisterende adgangsforhold med nedslidte trapperum med små vinduer er uindbydende og skumle. Trapperum renoveres derfor gennemgribende, idet der etableres nye store vinduespartier, som udover at lukke dagslys ind skaber visuel kontakt til gårdrum, hvorved trygheden i bebyggelsen øges. Der etableres ny belysning og overflader renoveres. Eksempel på opgang med glasparti 16

17 Lejlighedsfordeling Eksist. forhold Den eksisterende lejlighedsfordeling er præget af en meget lille variation i lejlighedstyper med en meget stor overrepræsentation af treværelses boliger. Der er tilsvarende stor mangel på større familieboliger, som er meget efterspurgte. For at skabe et mere varieret udbud af boliger foretages en række indgreb i bebyggelsen: Sammenlægning Der sammenlægges en række lejligheder i stueetagen, hvor treværelses boliger ændres til hhv. to- og fireværelses boliger. Desuden sammenlægges de små ældreboliger i hjørnerne ved Hothers plads, til nye rummelige familieboliger. Lejlighedsfordeling In-fill Der opføres en række nye boliger, som in-fill i eksist. store huller i karréerne. Boligerne disponeres som to- og fireværelses boliger. Tagboliger De eksist. store tage nedrives, og der etableres nye tidssvarede boliger med tagterrasser. Boligerne disponeres som tre-, fire- og femværelses familieboliger. 17

18 Grøn profil Regnvand Der har i løbet af de sidste år gentagne gange været store problemer med oversvømmede kældre. Med de nedbørsmængder der forventes fremover, er det derfor vigtigt, at der tages hånd om regnvandshåndteringen. Tage udføres delvist som grønne tage, der kan forsinke regnvandet. Dræn renoveres og der udføres højvandslukke på afløb i kældre. Oversvømmelse i København Solenergi Der installeres solceller/ solfangere til opvarmning af brugsvand og produktion af elektricitet på tagene. Passiv solvarme Der etableres nye altaner med glaslukning, hvorved passiv solvarmes akkumuleres. Værn kan udføres med indbyggede solceller. Grønt tag med solceller Affaldshåndtering Der udføres nyt renovationssystem med skraldesug, og idet der i hvert gårdrum etableres indkast med sortering. Eksisterende nedfaldsskakte sløjfes. Renovation med sug 18

19 Planforhold På baggrund af de ændringer som skal ske i bebyggelsen er der behov for, at der udarbejdes en ny lokalplan for området. Friarealer udgør 58%. 19

20 20