Ørum skoles historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ørum skoles historie"

Transkript

1 Ørum skoles historie af Sv. Haakon Jensen. Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om Ørum skoles historie. Desværre er det begrænset, hvad jeg har af materiale om skolens historie, og på lokalhistorisk arkiv findes der heller ikke meget. Lidt er det dog lykkedes at finde frem. Løbedegn og vandredegn. Vi ved, at det første skolehus i Ørum blev opført i Det var herren på Sødal, der var kirkeejer og derfor ansvarlig for skoleforholdene, der lod skolen opføre. Inden da var undervisningen blevet besørget af de ældre elever fra latinskolen i Viborg, de såkaldte løbedegne. På en bestemt ugedag blev der holdt skole i en af de største gårde i byen. I 1683 blev ordningen med løbedegne afskaffet, og de enkelte sogne måtte så selv ansætte en skoleholder, der skulle stå for undervisningen. I Ørum, Viskum og Vejrum blev der fra ca ansat en fælles degn. [En degn var en skoleholder, der samtidig var kirkesanger.] Da der ikke var opført noget skolehus, blev undervisningen fortsat gennemført på de største gårde i de enkelte byer. Indtil 1725 hørte der heller ikke nogen degnebolig til embedet. Degnen boede enten til leje eller var selv ejer af sin bolig, men i 1724 lader grev Scheel til Gl. Estrup opføre et skolehus i Vejrum. Degnen, der forestod undervisningen i de tre sogne, boede her og måtte så køre eller gå rundt til de gårde, hvor der skulle holdes skole. Der havde tilsyneladende været tale om, at der burde bygges et skolehus i Ørum, for i 1739 tilbød Johan Kopp, forhen foged og forpagter nu gerådet i fattigdom at give et nyopført hus i Ørum til degnebolig, når han selv kunne blive skoleholder i Vejrum. Præsten anså ham bekvem til embedet, men det skete dog ikke. Ørums første skolehus. I 1742 var det slut med en fælles degn for de tre sogne. Da der kun fandtes skolehus i Vejrum og det nybyggede skolehus i Ørum, blev eleverne fra Viskum sogn fordelt på de to skoler. Børnene fra Fårdal skulle fremover gå i skole i Ørum. Det første skolehus i Ørum lå på hjørnet af Elmevej og Vingevej. Der findes ingen rester af huset i dag, men efterfølgeren - en skolebygning fra stod på den samme grund, indtil 2006, hvor den måtte vige pladsen til fordel for lejeboliger. Skolebygningen fra 1742 var på i alt 10½ fag. Et fag er rummet mellem to bærende stolper i et bindingsværkshus. Længden af et fag kunne variere meget fra hus til hus, men var oftest fra 1,3 til 1,5 meter. Af de 10½ fag gik de 7½ til degneboligen og 3 fag til skolestue. Skolen var ikke kun for børnene fra Ørum, men også for børn fra Mollerup, Hulbæk, Velds samt de 4 gårde i Fårdal. I 1810 sender sognepræsten en indberetning til biskoppen om skoleforholdene i Ørum. Der fortælles, at alle veje og stier er fremkommelige, og om afstandene til skolen hedder det, at der Ej er over en Fjerdingvej til Skolen i Ørum for de 3 Byers Børn af Sognet, men den fjerde By, Fårdal kaldet i Viskum Sogn, har over 1 Fjerdingvej gennem Dale og over Banker, og derfor kun såre sjælden besøges Skolen af disse. [en fjerdingvej = ¼ mil = ca. 1,8 km.]

2 Om bygningen hedder det i samme indberetning, at Degneboligen og Skolehuset i Ørum, er i passende Stand, dog mangler der Fielgulv (trægulv), og Skolen mellem Gulv og Loft den bestemte Højde. Altså en skolestue med lerstampet gulv og alt for lavt til loftet. Ca tilbygges et udhus på 4½ fag, så skolehuset i alt var på 15 fag i én længe (ca. 22,5 meter). Bygningen har ligget med gavlene øst-vest. Skoleholderens forhold. Skoleholderens løn bestod dels af naturalier, som de enkelte huse og gårde skulle aflevere på bestemte tider, dels af retten til at drive skolejorden. Ved byens udskiftning i 1789 blev der tillagt skolen 4-6 tdr. land. Det er i store træk det område, der i dag hedder Degnevænget. Vi har en opgørelse fra 1823, hvori degnen har opgjort sine indtægter. Naturalierne kunne omveksles til rede penge, men af opgørelsen ses det, at han har fået ca. 2/3 af lønnen udbetalt i naturalier. Der nævnes rug, byg, brød, kød, ost, æg, hø, halm og tørv. I 1856 blev læreren aflønnet med et fast beløb. Skolejorden blev lejet ud eller solgt. Frem til Degnevængets udstykning blev jorden drevet fra husmandsstedet, der lå Østergade 16. Den gamle skole fra I 1855 blev det nødvendigt at opføre en ny skoleog degnebolig. Det var den lange hvide bygning, som lå på hjørnet af Østergade og Vingevej. Bygningen var indrettet med en skolestue mod vest og degnebolig mod øst. Den gamle skole fra 1742 blev i mange år anvendt til udhus, men man havde dog forinden frasolgt det 4½ fags udhus fra Nu klarede man sig med denne bygning frem til år 1900, hvor det igen blev nødvendigt med en ny skole, idet pladsen efterhånden var blevet alt for trang. Denne gang flyttede man over på den anden side af landevejen, der for øvrigt var blevet færdig samme år som den gamle skolebygning, nemlig Skolebygningen fra Allerede ved opførelsen af skolebygningen i 1900, var der mange, der mente, at det var en meget dårlig løsning med kun to små skolestuer. Men en næsten sygelig påholdenhed, når det gjaldt skolevæsenet, samt en utrolig frygt for, at den ene ende af kommunen skulle få mere end den anden, gjorde det umuligt at strække sig længere. Den daværende førstelærer Jens Mortensen udtrykte det således: Når den nye skoles beliggenhed blev så dårlig og skolestuerne så utidssvarende, hvad man kunne se allerede før de blev taget i brug, skyldtes det vel nærmest mangel på fremsyn samt uvilje

3 hos de ledende i andre byer i kommunen overfor den - som man syntes dengang - store bekostning. Ud af skolen efter 4. klasse. I skolebygningen - Østergade 12 (hvor der i dag er Solcenter) - var der som nævnt to skolestuer. Den østligste for de små elever og den vestligste for de store. Eleverne havde ganske vist 7 års skolegang, men de gik alle ud af fjerde klasse!! Hvordan kan det hænge sammen? Jo første klasse bestod af første årgang. Anden klasse bestod af to årgange, nemlig anden og tredje årgang. Man gik altså i anden klasse i to år. Det gjorde man også i tredje klasse, hvor fjerde og femte årgang blev undervist, og i fjerde klasse, hvor sjette og syvende årgang gik sammen. Eleverne gik kun i skole hver anden dag. Mandag, onsdag og fredag gik anden og fjerde klasse i skole, og tirsdag, torsdag og lørdag var det første og tredje klasses tur. Det her nævnte beskriver forholdene, som de var i begyndelsen af 1950 erne. I den gamle skole. Vagn Overgaard har fortalt om skolegangen i årene fra 1941 til Han skriver bl.a.: Skolen var ellers med 2 klasseværelser. Ét til de små, og ét til de store. Der var et forværelse til hver klasserum, hvor man kunne hænge sit tøj og sætte sine træsko. For vi havde selvfølgelig tøjsko med til at skifte med. I forrummet hos de små var der også en vandhane, hvor man kunne gå ind og sætte snuden under, hvis man var tørstig og vaske sine fingre, hvis man havde fået snavs eller blod på dem. Her kunne der godt være nogen trængsel og da børn jo gerne vil smadre noget med vand, så var her aldrig helt tørt. Det gav også en rimelig lovlig adkomst til de store at komme ind i de mindre klassers rum, og det var nok ikke altid lige heldigt. Der var tit nogen, der blev vasket lidt ekstra her. Bag ved toiletter og tørveskur var der et hul i jorden, godt nok firkantet og opbygget af sten med et par blikplader over. Her blev affald af madpakker samt aske smidt ned. Dette hul var meget i vejen, når vi spillede fodbold og andre ting, og der lugtede ikke altid lige godt op af hullet. Planer om en ny skole. Forholdene i denne fireklassede skole blev efterhånden for trange. I nogle år var der over 100 elever fordelt på de fire klasser, så der var fyldt godt op i de små klasselokaler. Allerede i 1935 blev der talt om at bygge en ny skole, men dels på grund af uenighed, dels på grund af usikkerhed i forbindelse med 2. verdenskrigs udbrud blev det ikke til noget. I 1942 blev planerne om bygning af en ny skole taget op igen, og det havde været særdeles flot, om det var lykkedes den gang, men igen bevirkede manglende fremsynethed og enighed, at egnen måtte tage til takke med en skolebygning, der allerede da den blev bygget år 1900, ikke levede op til de krav, man på den tid med rimelighed kunne stille til en skole og dens bygninger.

4 Men så i 1956 skete der endelig noget. Om det var daværende førstelærer Johs. Andersens omtale af skolevæsenet i en avisartikel i anledning af 100-års dagen for den gamle skolebygning på Vingevej skal være usagt, men den har nu nok ikke skadet. I artiklen kom Johs. Andersen med en slet skjult hentydning til manglende vilje og fremsyn, da han skrev: Selv om den gamle skolebygning fylder 100 år, tjener den dog stadig som bolig for lærerpersonalet. Der er foretaget flere reparationer og forbedringer, og den står der og vidner om en tid, da man havde fremsyn og vilje til at bygge for kommende slægter. Trist er det så, at vi i dag må konstatere, at skiftende kommunalbestyrelsers manglende fremsyn og vilje til at vedligeholde og bevare samme historiske bygning er skyld i, at den gamle skolebygning inden længe bliver revet ned. Forhåbentlig bliver den ikke erstattet af en uskøn boligkarré, der dårligt passer i det nuværende gadebillede. Den nye skole en realitet. Men som sagt kom der endelig i 1956/57 noget ud af anstrengelserne. Sognerådet besluttede sig nemlig endelig for en ny skole. Efter en del brevveksling mellem sogneråd, amt og undervisningsministerium blev planerne endelig godkendt, og efter en licitationsrunde kunne byggeriet sættes i gang i foråret Størsteparten af eleverne glædede sig til at skulle begynde i den nye skole, og fulgte byggeriet med interesse. Da der skulle holdes rejsegilde var eleverne også med. Under ledelse af Johanne Andersen (Johs. Andersens kone) havde børnene lavet en stor rejsekrans, og på selve dagen gik alle børnene i procession ned for at aflevere kransen til tømrerne. Hverdagen bliver anderledes. Endelig stod skolen færdig og den 15. oktober 1957 kunne den nye skole indvies. Blandt forældre og lærere var der glæde over, at sognerådet havde besluttet sig for at bygge en tidssvarende skole. På indvielsesdagen gik eleverne med skolens fane i front fra den gamle skole i Østergade ned til den nye skole. En ny æra skulle nu begynde. Glæden ved den ny skole var ganske vist behersket hos en del af eleverne, da det jo nu var slut med kun at gå i skole hver anden dag. Nu skulle man til at gå i skole i seks af ugens syv dage. Det var en stor omvæltning, ikke bare for eleverne, men så sandelig også for forældrene. Især på landet blev det mærkbart, at børnene nu var optaget af skolegang hver dag, og derfor forhindret i at deltage i det daglige arbejde i samme udstrækning som før. For såvel lærere som elever var den nye skole en helt ny verden. Slut med opdelingen i lille og store klasse; slut med den 4-klassede skole. Nu havde man pludselig en 7- klasset skole. Og så de nye store, lyse klasselokaler og som noget helt nyt gymnastik-

5 sal med ribber og bomme for ikke at tale om sløjdsal og husgerningslokale. Der var vel ikke noget at sige til, hvis en og anden kneb sig i armen og spurgte: Sover jeg, eller er jeg vågen? Mollerup skole. Samtidig med den nye skoles indvielse lød der også et velkommen til nye elever, idet de store elever fra Mollerup skole nu skulle til at gå i skole i Ørum. Fra at have været en 4-klasset skole som i Ørum, blev skolen i Mollerup ændret til småbørnsskole for de tre yngste årgange. Lærer Fiil, der havde været på Mollerup skole, blev overflyttet til Ørum og udgjorde sammen med lærer Andersen den faste stab. Der skulle egentlig have været 5 lærere på den nye skole, men på grund af lærermangel, var det umuligt at få stillingerne besat. Det lykkedes at få to vikarer ansat i korte perioder af gangen, så det var nødvendigt at få dispensation til at køre skolen med fire lærerkræfter. Nu skulle man måske tro, at når der nu var bygget ny skole med fysik- og geografilokale, så var der også blevet anskaffet undervisningsmaterialer til disse. Men nej. Lærer Andersen fortæller, at i den første lange tid, tilbragte lærer Fiil mange eftermiddage hos smeden for at lave fysikapparater. Flere af disse apparater blev stadig brugt helt op i 70-erne. Samme lærer F. Fiil virkede ved Ørum skole til 1965, hvor han tog sin afsked for at hellige sig arbejdet som leder af Sparekassen. Den nye skoles indretning. Fra hovedindgangen i hjørnet af den gamle skolegård kom man ind i forhallen med den store skitse over skolernes placering i den gamle Ørum- Viskum-Vejrum Kommune. Herfra kunne man gå direkte ind i gymnastiksalens omklædningsrum. I dag træder man ikke direkte ind i omklædningsrummet, men der er et mindre vindfang eller rettere blikfang, inden man træder ind i omklædningsrummet. Fra omklædningsrummet var der dør ind til lægeværelset, men det blev ret hurtigt erklæret for lille, da det ikke var muligt at gennemføre synsprøver på korrekt vis med de nødvendige afstande. Lokalet blev efter den mindre ændring med blikfanget, indrettet til et lille pædagogisk værksted og senere til specialundervisningslokale. I omklædningsrum og bad er der ikke sket ændringer siden skolen stod færdig, hvilket lokalerne i højeste grad også bærer præg af. I 2007 halvtreds året for skolens ibrugtagning kan man selvfølgelig håbe på, at lokalerne bliver renoveret. Redskabsrummet og gymnastiksalen vil nok også virke bekendt for de fleste ældre elever, for her er der heller ikke sket ændringer, der er værd at tale om. Den ulidelige stank af sved og sure svabreklude hænger der stadig. Fra forhallen er der få trin ned til det, der i begyndelsen var frokoststue for eleverne. Efter få år begyndte pladsmangelen allerede at melde sig, og en bræddevæg blev sat

6 op for at få etableret endnu et undervisningslokale. Denne bræddevæg var oprindelig på linie med muren ind til sløjdlokalet, men i forbindelse med rummets indretning til formningslokale, blev væggen flyttet til den nuværende position. I dag udgør rummet sammen med det gamle sløjdlokale skolens formningslokale. Noget ganske nyt. De næste lokaler var nok den største ændring i de fleste skoleelevers dagligdag. Her var nemlig først sløjdsalen og dernæst husgerningslokalet. Her er der blevet fremstillet mangen god ret eller tilvirket de flotteste julegaver, ligesom der nok også er fældet en tåre over spildt mælk eller grædt over en flad tommel. I samme etage var også elevernes toiletter, hvortil der var adgang fra skolegården. I begyndelsen var det udmærkede forhold for eleverne, men ret hurtigt blev det så uhumsk og ulækkert, at mange elever så inderligt ønskede, at de kunne holde sig, til de kom hjem. Omkring 1998 valgte man den nemmeste og billigste løsning på problemet. Toiletter og pissoirer blev ganske enkelt afmonteret. I dag bruger pedellen rummene til opbevaring af diverse materiel. 1. sal. Fra forhallen er der trapper op til øverste etage. Her var der fire store og lyse lokaler. Gamle elever husker sikkert lokalerne A, B, C og D. Lokale A var i mange år fysik- og geografilokale med depot for enden af gangen. I modsat ende af gangen oppe ved trappen var indgangen til en lille garderobe, hvorfra der var dør til henholdsvis lærertoilet og lærerværelse. Lærerværelset, der ikke var stort, men passende til det antal lærere, der var i begyndelsen, blev ret hurtigt alt for lille. Det var sikkert i den periode begrebet sidst ind, først ud blev skabt. Var man først kommet ind i lokalet, måtte man pænt vente på at komme ud, til de sidst ankomne var væk. Omkring 1969 blev det nødvendigt at inddrage lokale D til lærerværelse. Det gamle lærerværelse blev så indrettet til kontor for skoleinspektøren. Hævet et par trin i forhold til gangen med klasselokalerne havde vi en gang der fungerede som udsigtsbalkon til gymnastiklokalet. Fra gangen førte døre ind til dels ungdomslokalet, dels biblioteket. Begge lokaler blev på et tidspunkt også brugt som undervisningslokaler, for allerede fra august 1962 var der 10 klasser, som skulle undervises i skolens lokaler. Skemalægningen var på det tidspunkt meget krævende, og der måtte tænkes meget kreativt for at få skemaet til at gå op. Biblioteket eller rettere Ørum Folkebogsamling som det rettelig hed, gjorde brug af lokalerne et par aftener om ugen, mens skolen brugte lokalet til undervisning om dagen. Bøgerne var anbragt i reoler, der var udstyret med hjul, så når biblioteket lukkede, blev reolerne skubbet sammen, og skoleborde stilles op, så lokalet næste dag kunne bruges som undervisningslokale. Noget af et arbejde de første mange år.

7 Skoleloven af Den nye skoles glansperiode blev kort. I 1958 vedtog folketinget en ny skolelov, der med et slag gjorde den nye skole utidssvarende. Med skoleloven af 1958 afskaffede man den gamle 4-årige mellemskole, der havde en 1-årig realoverbygning. I stedet indførtes en 3-årig realafdeling og klasser. Undervisningspligten var ganske vist fortsat 7-årig, men langt de fleste elever benyttede sig af den nye mulighed, nemlig at tage 8. klasse med. Noget nyt var også, at i stedet for som tidligere at dele eleverne efter 5. klasse blev delingen nu udskudt til efter 7. klasse. Hidtil havde det været nødvendigt for de elever, der ønskede at tage mellemskole- og/eller realeksamen at søge optagelse på de private realskoler i Randers eller Viborg eller søge at blive optaget på en af Viborgs kommunale skoler. Fra 1958 skulle alle elever tilbydes enten at komme i 1. real eller 8. klasse. Samtidig skulle man klare at beholde de elever, der tidligere forlod skolen efter 5. klasse for at prøve lykken i mellemskolen. Pludselig blev der behov for flere lokaler og flere lærere. I første omgang klarede Ørum-Viskum-Vejrum kommune de nye regler ved at indgå en aftale med Viborg kommune, så elever herfra kunne optages i realafdelingen på en af Viborgs kommunale skoler. Mange valgte dog stadig at søge til de private realskoler i enten Viborg eller Randers. Sognerådet besluttede at oprette 8. klasse på Vejrum skole, der netop var blevet indviet dette år. Vejrum og Ørum skole var af næsten samme størrelse, men elevtallet i Vejrum var betydelig mindre, hvorfor det var muligt at få plads til en 8. klasse. De første år blev der ikke tilbudt en 9. klasse, men på grund af ønsker fra både elever og forældre blev det nødvendigt allerede efter et par år. Realklasser oprettes. De nye tider bevirkede, at man så småt begyndte at forberede sig på, om det ikke skulle være muligt at klare undervisningen af realskoleeleverne selv. Man ville derved undgå at skulle betale skolepenge til Viborg. De nye tanker resulterede i, at sognerådene for Ørum-Viskum-Vejrum og Tjele - Nr. Vinge kommuner med virkning fra 1960 indgik i et skoleforbund. Nu var det slut med at blive optaget på de kommunale skoler i Viborg. Fra 1960 skulle elever fra de to områder undervises i Ørum. Det blev samtidig besluttet, at klasserne også skulle samles på Ørum skole. Nu må der have været trangt på Ørum skole, for så vidt jeg kan se, får man ikke mere plads end de lokaler, der er beskrevet tidligere. Først i 1967 rejses nemlig den første pavillon med to klasselokaler og i 1969 den nederste med hele tre lokaler. Ved skemalægningen må det have været et større puslespil at få antallet af klasselokaler til at passe med det forholdsvis store antal klasser. Kommunalreformen I 1970 gennemførtes kommunalreformen, og Ørum-Viskum-Vejrum kommune blev en del af den nye Tjele kommune. I første omgang fik det ikke nogen indflydelse på forholdene i Ørum, men på længere sigt måtte man sande, at tidlige tiders lokalpatriotisme stadig trivedes i bedste velgående, og det man i perioden 1930 til 1950 kunne opleve, at den ene del af kommunen nidkært vogtede på, at den anden del endelig ik-

8 ke skulle få mere, men helst mindre end én selv, stadig i 1970 erne og fremefter trivedes i bedste velgående. Skoleinspektør skifte. Af vigtige begivenheder i denne periode skal nævnes, at samtidig med kommunesammenlægningen i 1970 valgte skoleinspektør Andersen at gå af efter 35 års tjeneste ved Ørum skole. Det lykkedes ikke at få ansat en ny skoleinspektør lige med det samme, hvorfor lærer Børge Kronborg, der var lærerrådsformand, blev konstitueret i stillingen. Den 1. oktober 1970 blev Kristian Hedegaard, der havde været skoleinspektør ved Brattingborgskolen i Klejtrup, ansat som ledende skoleinspektør med tjeneste ved Ørum skole. Som ledende skoleinspektør skulle han ikke blot være skoleinspektør for Ørum skole, men han havde også ansvaret for den overordnede pædagogiske og administrative ledelse af det samlede skolevæsen i Tjele kommune. Skolevæsenet bestod dengang af 8 kommuneskoler og den kommunale ungdomsskole. Det var et meget arbejdskrævende opgave, Hedegaard gik ind til. Ikke blot var Hedegaard oftest første mand på skolen om morgenen, men han var også gerne sidste mand, der forlod skolen. I 1986 blev kommunens befolkningstal så stort, at der kunne oprettes en skoledirektørstilling, og 1. august flyttede Hedegaard over vejen til sit nye kontor på rådhuset. Nu skulle han kun tage sig af det samlede skolevæsen. 1. august 1992 valgte Hedegaard at gå på pension. Mollerup skole nedlægges. Samtidig med kommunesammenlægningen blev Mollerup skole nedlagt, og eleverne overflyttet til Ørum skole. Kathrine Bonde, der var uddannet småbørnslærerinde, flyttede med til Ørum, hvor hun i mange år var leder af børnehaveklassen. Mange gamle elever husker sikkert stadig frk. Bonde for hendes store engagement for og med de yngste årgange. Teknisk forberedelseseksamen. Fra 1971 eller 1972 blev det muligt at tage teknisk forberedelseseksamen efter 9. klasse og udvidet teknisk forberedelseseksamen efter 10. Det nye i denne ordning var, at man i fagene matematik og fysik fulgte realklassernes pensum, mens man i de øvrige fag fulgte den almene linies pensum. Blokken. I 1973 blev en hårdt tiltrængt udvidelse af Ørum skole en realitet, idet blokken blev taget i brug. De fire nye og meget store klasselokaler kom virkelig til deres ret. Elevtallet voksede i disse år så voldsomt, at flere årgange var på to eller tre klasser. Snart kunne de fire nye klasselokaler samt et holdlokale i blokken ikke dække skolens behov, hvorfor det blev nødvendigt at se sig om efter andre muligheder. Heldigvis var det nye rådhus blevet klar til indflytning, hvorfor der var ledige lokaler i kælderen på Søgården, hvor sognerådet og kommunekontoret, indtil nu havde haft lokaler. Her blev nu indrettet to klasselokaler, som blev anvendt frem til I 1978 var det nye plejecenter Højvangen blevet færdig, og beboerne fra alderdomshjemmet Søgården flyttede straks ind i de nye og langt behageligere værelser. På Sø-

9 gården indrettede man i stueetagen tre klasselokaler, som så var i brug indtil den store skoleudvidelse i 1980 blev en realitet. Viceinspektørstilling. I 1973 var der desuden sket det, at skolen havde nået en størrelse, der betød, at der kunne ansættes en viceskoleinspektør. Børge Kronborg, der havde været ved Ørum skole siden 1962, blev ansat i stillingen. Samtidig blev der ansat en sekretær ved skolen. Til viceinspektøren og sekretæren blev der indrettet et fælles kontor i det gamle ungdomslokale øverst i den gamle skole. Skoleloven af I 1975 vedtog folketinget en ny skolelov, der på mange måder ændrede forholdene i den danske folkeskole. Realeksamen blev afskaffet og undervisningspligten blev udvidet til 9 år. Desuden kunne man de fleste steder også tilbyde undervisning i 10. klasse. Fra nu af skulle det være slut med en opdeling af eleverne, men det var nu så som så med det, idet der nu blev oprettet grundkursus og udvidet kursus i fagene matematik, fysik, engelsk og tysk. I såvel dansk som de øvrige fag skulle undervisningen være fælles for alle elever i klassen. I dansk, hvor undervisningen ikke var kursusopdelt, kunne eleverne efter 9. klasse vælge at afslutte med folkeskolens afgangsprøve, men efter 10. skulle de uanset at undervisningen ikke var tilrettelagt efter kursusdeling også have mulighed for at tilmelde sig folkeskolens udvidede afgangsprøve. I de kursusopdelte fag kunne man afslutte 9. med folkeskolens afgangsprøve og 10. med enten folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve. Den nye lov fik virkning fra begyndelsen af skoleåret 1976/77, hvor vi begyndte med de nye 8. klasser. Det sidste realhold var begyndt i 1. real til august 1975 og blev så dimitteret i juni Fremskridt eller? Det var og er vel stadig til debat, om det var rigtigt at gennemføre den nye skolelov. Hovedargumentet for dens gennemførelse var, at en sortering af eleverne skulle undgås, men efter min mening opnåede man det stik modsatte. Jeg er overbevist om, at mange af de elever, der blev henvist til grundkursus, virkelig følte sig frasorteret. Til forskel fra tidligere blev de nu hver dag gjort opmærksom på opdelingen, idet eleverne - om ikke i hver time, så dog flere gange om dagen - skulle forlade fællesskabet for at begive sig ud på enten grundkursus eller udvidet kursus. Da vi havde realafdelingen og klasserne, hørte man til i en afdeling. Man indgik i et fællesskab. Det oplevede mange ikke i den nye ordning. Med den nye ordning kunne man daglig sammenligne sig med hele holdet, og når man ved, hvor stor en spredning der kan være på et normalt hold, er der ikke noget at sige til, om enkelte følte sig grund-stødt. Efter den gamle ordning følte klasserne på de to niveauer sig som en helhed, og efter min mening var der langt flere elever fra middelgruppen, der dels turde, dels havde mulighed for at komme til orde. Jeg mener at alle efter den gamle ordning med realog klasser fik en bedre skolegang, og ikke nær så mange - som det blev tilfældet senere - følte sig fortabt og overset.

10 Den store udvidelse. I 1980 kom så endelig den store udvidelse, der havde været talt om i længere tid. På en meget fin måde lykkedes det at sammenkoble den nye afdeling med den gamle skole, så det kom til at fungere som en helhed, selvom skolen på mange måder kunne virke noget opsplittet. Groft sagt foregik undervisningen fire forskellige steder, men i det daglige mærkedes det ikke dog lige undtagen når to på hinanden følgende timer lå i hver sin ende af skolen. De fire undervisningssteder var: den gamle skole, de nye faglokaler, blokken og afdelingen med det store fællesrum. Pavillonerne blev ikke længere brugt som undervisningslokaler. Den forreste blev fjernet i forbindelse med det nye byggeri og den bageste blev i en periode benyttet til børnehaveklasserne. Specialundervisningen. Indtil nu havde specialundervisningen desværre ikke været prioriteret særlig højt. Timerne var ofte fordelt på mange lærere, selvom Marie Simonsen nok havde størsteparten. Undervisningen foregik mange forskellige steder på skolen alt efter, hvor der var plads. Det kunne være i skiftende lokaler, afsides liggende små rum eller sågar på gangene. Men det blev der med den seneste udvidelse med et slag ændret på. Nu blev det store holdrum i Blokken indrettet til specialundervisningslokale, som samtidig fik status af skoleklinik. Da lokalet stod færdig, skulle det navngives, og Marie var ikke et øjeblik i tvivl om navnet, for som hun sagde: Det er altid godt at være i kridthuset hos nogen, og da det skal være godt og rart at komme til specialundervisning, skal lokalet kaldes Kridthuset. Mange elever mindes med glæde deres ophold i Kridthuset hos Marie. Skolens logo. I forbindelse med skolens 25-årsdag 15. oktober 1982 blev der udskrevet en konkurrence om at tegne et bomærke til skolen. Vinderen blev Birgitte Egelund Olsen, og i mange år blev dette mærke brugt som skolens logo. Logoet, der bruges i dag, er fra 2000, og det er tegnet af Jeanette Thorup. Det nye logo blev taget i brug samtidig med, at Ørum skole fik sin første hjemmeside. Ørum skole hed oprindelig Ørum fællesskole. Med dette fælles menes der ikke, som mange sikkert tror, en skole fælles for piger og drenge. Med fælles er der tænkt på, at skolen skulle være fælles for hele skoledistriktet. De seneste udvidelser. De skiftende betænkninger og skolelove, der i en lind strøm kom op gennem 80 erne og 90 erne, stillede nye krav til lokaler og disses indretning, ligesom nye faglige tiltag også krævede mere plads. Af pladskrævende aktiviteter kan bl.a. nævnes oprettelse af en skolefritidsordning, indførelse af edb i undervisningen samt voksende elevtal i klasserne. Alt sammen var det med til at få myndighederne til at overveje en ny udvidelse af Ørum skole. I samme periode besluttede kommunalbestyrelsen at nedlægge Foulum skole og overføre elever og de tre lærere Helle og Otto Berg samt Inger Brøste til Ørum skole.

11 Medvirkende til den nye udvidelse var også, at der fra politisk hold blev stillet større krav til såvel skole- som folkebibliotek. Efter flere møder med biblioteks- og skolefolk blev byggeplanerne endelig godkendt, og i 1992 kunne man indvie den nye afdeling, der udover et nyt stort bibliotekslokale omfattede 4 store klasselokaler. Med den nye tilbygning blev et længe næret ønske opfyldt. Endelig blev blokken forbunden med de øvrige bygninger, så elever og lærere blev fri for at skulle ud under åben himmel for at komme til eller fra blokken. Endnu en gang var det lykkedes at få de mange forskellige bygninger til at fungere som en helhed og ved indvielsen lød der også mange rosende ord til Søren Pagter, der var arkitekten bag udvidelsen. Den sidste udvidelse med afdelingen Den gule Sol for de mindste årgange samt børnehaveklasser og skolefritidsordning kom i Selvom det var slut med store udvidelser, var det ikke slut med ændringer. I 2000 gennemførte man en meget tiltrængt renovering af blokken. Resultatet var overvældende. Nye pæne lokaler og et fællesrum der bare fungerede. Ændringer i ledelsen. Den 2. oktober 2000 valgte Børge Kronborg at stoppe som viceskoleinspektør, og i hans sted ansatte man Peter Fast, der kom fra Øster Bjerregrav. Næste begivenhed var også et farvel og et goddag, idet Erik Frølund, der siden 1. august 1986 havde stået ved roret for Ørum skole, valgte at stoppe på posten som skoleinspektør for at gå på pension. Den 1. september 2004 overlod Erik Frølund roret til Bent Tougaard, der indtil da havde været ansat som viceinspektør ved Karup skole. Ved skoleåret slutning i 2005 besluttede viceinspektør Peter Fast at søge nye udfordringer. I stedet for at opslå stillingen som viceinspektør, valgte ledelsen og bestyrelsen at ændre stillingen til pædagogisk afdelingsleder og souschef. Med ændringen ønskede man at styrke såvel det faglige som det pædagogiske ledelsesarbejde, så man på bedste vis kunne leve op til de krav, der stilles til folkeskolen, dels fra kommunen, dels fra undervisningsministeriet, men selvfølgelig også for at få egne principper om f.eks. teamsamarbejdet opfyldt. Samtidig ønskede man at ændre på sekretærens arbejdsområde. Sekretærstillingen bliver fremover betegnet som administrativ afdelingsleder med et udvidet ansvar for økonomi og indkøb. Den nye souschef blev Dorthe Brøns Engelund, der havde været konstitueret i stillingen fra sommerferien og frem til sin varige ansættelse pr. 1. november Sv. Haakon Jensen Ovenstående artikel har tidligere været bragt i Ørum skoles skoleblad Nødder. Det er vigtigt at gøre opmærksom på at meninger og tilkendegivelser i artiklen helt og holdent er forfatterens og nødvendigvis ikke deles af skolens ledelse eller medarbejdere.

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Klostermarksskolens historie

Klostermarksskolens historie Klostermarksskolens historie 1871 1880 Klostermarksskolen blev grundlagt i 1871 som forberedelsesskole til Aalborg Katedralskole. Før 1871 var det sådan, at latinskolen (gymnasiet) optog elever (drenge)

Læs mere

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015 Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015 Til alle forældre med børn på Elev Skole. Vi kan så småt skimte sommerferien i det fjerne, men inden vi når dertil et længere nyhedsbrev med stort og småt fra Elev Skole.

Læs mere

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 BJERREGRAV SKOLE 3. BJERREGRAV SKOLE Over Fussingvej 7, 8900 Randers Bjerregrav Skole er beliggende i Øster Bjerregrav ca. 8 km vest for Randers by. Skolen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASFERG SKOLE 1. ASFERG SKOLE Østergade 2, 8990 Fårup Asferg Skole er beliggende i landsbyen Asferg nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

11. HOBROVEJENS SKOLE

11. HOBROVEJENS SKOLE Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 11. HOBROVEJENS SKOLE HOBROVEJENS SKOLE Gethersvej 36, 8900 Randers Hobrovejens Skole er beliggende i Randers Midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13 431

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 12. HORNBÆK SKOLE HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Hornbæk Skole er beliggende i den vestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Temauge og karakterer

Temauge og karakterer Kildeskolenyt! Temauge og karakterer I starten af november måned afholdt vi en temauge, der i år handlede om klodens klima. Ugen var fyldt med så mange opdagelser, at der blev skrevet en særudgave af Kildeskolenyt

Læs mere

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl. 18.00,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter.

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl. 18.00,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter. Uge 35 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Desværre var vores modstandere

Læs mere

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer.

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 VORUP SKOLE 24. VORUP SKOLE Vorup Boulevard 33, 8900 Randers Vorup Skole er beliggende i den sydvestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer 2012 BLICHERSKOLEN 4. BLICHERSKOLEN Haldvej 6, 8981 Spentrup Blicherskolen er beliggende i Spentrup nord for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 497 elever

Læs mere

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Vibeke skriver. Vibeke Gaden Vibeke skriver. Så er et nyt skoleår godt i gang på Kragelund Skole og med det ligeledes en masse nye og spændende ting. Skolen summer af liv og forventninger til ny viden, nye oplevelser og nye venner.

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter.

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Efter mødet mellem gruppen, Ezai og projektlederen gik gravearbejdet videre lørdag. - - De kom dog ikke så langt.

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013 www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013 Nyhedsbrev nr. 49 Velkommen til et nyt skoleår Hvor vi skal forberede den nye skolereform med mange flere timer til eleverne Hvor vi skal

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Lokalhistorisk Forening Romdrup Klarup 2008 Klarup Skole i 100 år.

Lokalhistorisk Forening Romdrup Klarup 2008 Klarup Skole i 100 år. Lokalhistorisk Forening Romdrup Klarup 00 Klarup Skole i 0 år. Fødselaren med sine forgængere til højre. I 00 kan skolens ældste bygning fejre 0 år. Begivenheden fejres bl.a. med denne kalender, som i

Læs mere

RRN Elev-manual X-købing (Respekt, Rehabilitering, Ny chance) Velkommen til RRN-programmet hvor du i en fastsat periode skal arbejde med dig selv.

RRN Elev-manual X-købing (Respekt, Rehabilitering, Ny chance) Velkommen til RRN-programmet hvor du i en fastsat periode skal arbejde med dig selv. Velkommen til RRN-programmet hvor du i en fastsat periode skal arbejde med dig selv. For at gøre din oplevelse i programmet så behagelig som muligt, så læs denne manual og overhold de regler, som programmet

Læs mere

Karneval i Aalborg Øst

Karneval i Aalborg Øst Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder ligeledes kan ses Læs om Karneval i Aalborg

Læs mere

Forældrekaffe på tirsdag fra 14.30-16.

Forældrekaffe på tirsdag fra 14.30-16. Vi er kommet godt i gang efter ferien - og vi får rigtig tit besøg af de børn, som nu er startet i skole både i vuggestuen og i børnehaven. Som I kan se, er barnevognsskuret næsten klar til at komme i

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen. Oktober Kære forældre.

Nyhedsbrev Regnbuen. Oktober Kære forældre. Kære forældre. Nyhedsbrev Regnbuen Oktober 2016 Efteråret er i fuld gang og vi har nydt det fantastiske vejr, som vi har haft i september. Vi er snart klar til indflytning af børnehaven og med dette nyhedsbrev,

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015 AAB Afdeling 16 april 2015 Beretning 2014 Afdeling 16 Almene boliger Det bliver stadig mere kompliceret at administrere vores afdeling. Administration udsender mange cirkulærer som afdelingsbestyrelserne

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

18. NØRREVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Glentevej 15, 8900 Randers

18. NØRREVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Glentevej 15, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 18. NØRREVANGSSKOLEN NØRREVANGSSKOLEN Glentevej 15, 8900 Randers Nørrevangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret

Læs mere

Jeg har været utrolig glad for at undervise Jeres allesammens børn, og jeg vil uden tvivl savne dem hver og én!

Jeg har været utrolig glad for at undervise Jeres allesammens børn, og jeg vil uden tvivl savne dem hver og én! Fredagsbrev d.3.2.2017 uge 5. Det er naturligvis aldrig rart at skulle sige farvel, og heldigvis har vi også tid til at øve os, for Michelle har valg at opsige sit job her på skolen med virkning fra 1.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Skoleindskrivning 2017

Skoleindskrivning 2017 Skoleindskrivning 2017 Kære forældre - til nye skolebørn Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder seks år. Det betyder, at alle børn, der fylder seks år i 2017,

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk: FOLKESKOLENS ORDNING. Gauerslund sogn har været delt i 3 skoledistrikter: Andkær, Gauerslund og Brøndsted. Senere er Gauerslund distrikt blevet delt, og Englystskolens distrikt er kommet til. Under omtalen

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Månedsinformation. Skole og SFO

Månedsinformation. Skole og SFO Månedsinformation Skole og SFO Maj 2012 Siden sidst. Orientering omkring planlægningen af næste skoleår Som både skolebestyrelsen og jeg tidligere har været inde på, har det kommende skoleårs planlægning

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Nyhedsbrev for Børnemiljøet. Juni 2015... Sommerferien nærmer sig...

Nyhedsbrev for Børnemiljøet. Juni 2015... Sommerferien nærmer sig... Nyhedsbrev for Børnemiljøet. Juni 2015... Sommerferien nærmer sig... Alle elever går på sommerferie d. 26. juni og møder i skole igen onsdag d. 12. august kl.08.00. Vi byder på morgenmad til elever og

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2007

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2007 Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2007 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Den 9. januar var Styregruppen for Datastuen klar med nye kursustilbud. De blev offentliggjort i Egtved Posten. Se

Læs mere

Bestyrelsens Beretning 2007

Bestyrelsens Beretning 2007 Grundejerforeningen MOSEDE BYPARK Bestyrelsens Beretning 2007 I henhold til foreningens vedtægter skal bestyrelsen på generalforsamlingen afgive beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. I

Læs mere

SÆRLIG OPMÆRKSOMHED - STØRST BETYDNING FEDT. FEDT Gymnastiksal. helhedsplan! renoveres. God helhedsplan! God helhedsplan!

SÆRLIG OPMÆRKSOMHED - STØRST BETYDNING FEDT. FEDT Gymnastiksal. helhedsplan! renoveres. God helhedsplan! God helhedsplan! SÆRLIG OPMÆRKSOMHED - STØRST BETYDNING FEDT Gymnastiksal renoveres FEDT med to omklædningsrum ifb. med gymnastiksal Affjedrende trægulv i gymnastiksal Udgang fra gymnastiksal til hal Skoletorv større (ca.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden 1 Sdr. Feldings Efterskole Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden Ligesom sidste år, vil jeg dele min beretning op i tre afsnit. Først vil jeg fortælle lidt om hvad der generelt har

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev 26 november 2015 Nr. 10-26. november 2015. Nr. 10 Nøglemedarbejderen på Vanløse skole Redaktionen har været på Vanløse Skole og lavet et portræt af Dorte Christensen, der er ansat i seniorjob som administrativ

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

25. ØSTERVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Dronningborg Boulevard 33, 8900 Randers

25. ØSTERVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Dronningborg Boulevard 33, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 25. ØSTERVANGSSKOLEN ØSTERVANGSSKOLEN Dronningborg Boulevard 33, 8900 Randers Østervangskolen er beliggende i den nordøstlige del af Randers. Skolen har

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Maj 2014 Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Så er det vist kommet til den tid, hvor et nyhedsbrev er på sin plads. Der er flere ting, vi tænker, der vil være rart at få formidlet ud til jer forældre. Fælles

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen A P R I O L 2 0 1 4 NYT Herskindskolen og Nordlyset Valg til Fællesbestyrelsen Kære forældre så er det nu, hvis du vil være med Fællesbestyrelsen og få indflydelse på dit barns skole. Det er valgår og

Læs mere

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 05-2014 Side 1 Kreativ med Jakob Side 4-8 Børnehaven Side 2 Nyt fra Troels Side 9 Kalender

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 GJERLEV-ENSLEV SKOLE 6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE Tønagervej 11, 8983 Gjerlev J Gjerlev-Enslev Skole er beliggende i udkanten af Gjerlev nord for Randers.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der

Læs mere

Skolenyt uge 46 www.ørdingfriskole.dk

Skolenyt uge 46 www.ørdingfriskole.dk Skolenyt uge 46 www.ørdingfriskole.dk Ugens højdepunkter Denne uge står den jo i festens tegn og med en spændende emneuge op til. Vi har hver morgen hørt gode historier om konger og desuden på de enkelte

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 153 børn i SFO, og de er fordelt på 4 stuer og klub med 2 faste voksne.

Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 153 børn i SFO, og de er fordelt på 4 stuer og klub med 2 faste voksne. 1 Kære Alle! Velkommen tilbage fra ferie og specielt velkommen til nye børn og forældre. Håber I alle har nydt sommeren. Vi er kommet godt i gang efter ferien og de nye børn har fået indblik i, hvordan

Læs mere