Ørum skoles historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ørum skoles historie"

Transkript

1 Ørum skoles historie af Sv. Haakon Jensen. Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om Ørum skoles historie. Desværre er det begrænset, hvad jeg har af materiale om skolens historie, og på lokalhistorisk arkiv findes der heller ikke meget. Lidt er det dog lykkedes at finde frem. Løbedegn og vandredegn. Vi ved, at det første skolehus i Ørum blev opført i Det var herren på Sødal, der var kirkeejer og derfor ansvarlig for skoleforholdene, der lod skolen opføre. Inden da var undervisningen blevet besørget af de ældre elever fra latinskolen i Viborg, de såkaldte løbedegne. På en bestemt ugedag blev der holdt skole i en af de største gårde i byen. I 1683 blev ordningen med løbedegne afskaffet, og de enkelte sogne måtte så selv ansætte en skoleholder, der skulle stå for undervisningen. I Ørum, Viskum og Vejrum blev der fra ca ansat en fælles degn. [En degn var en skoleholder, der samtidig var kirkesanger.] Da der ikke var opført noget skolehus, blev undervisningen fortsat gennemført på de største gårde i de enkelte byer. Indtil 1725 hørte der heller ikke nogen degnebolig til embedet. Degnen boede enten til leje eller var selv ejer af sin bolig, men i 1724 lader grev Scheel til Gl. Estrup opføre et skolehus i Vejrum. Degnen, der forestod undervisningen i de tre sogne, boede her og måtte så køre eller gå rundt til de gårde, hvor der skulle holdes skole. Der havde tilsyneladende været tale om, at der burde bygges et skolehus i Ørum, for i 1739 tilbød Johan Kopp, forhen foged og forpagter nu gerådet i fattigdom at give et nyopført hus i Ørum til degnebolig, når han selv kunne blive skoleholder i Vejrum. Præsten anså ham bekvem til embedet, men det skete dog ikke. Ørums første skolehus. I 1742 var det slut med en fælles degn for de tre sogne. Da der kun fandtes skolehus i Vejrum og det nybyggede skolehus i Ørum, blev eleverne fra Viskum sogn fordelt på de to skoler. Børnene fra Fårdal skulle fremover gå i skole i Ørum. Det første skolehus i Ørum lå på hjørnet af Elmevej og Vingevej. Der findes ingen rester af huset i dag, men efterfølgeren - en skolebygning fra stod på den samme grund, indtil 2006, hvor den måtte vige pladsen til fordel for lejeboliger. Skolebygningen fra 1742 var på i alt 10½ fag. Et fag er rummet mellem to bærende stolper i et bindingsværkshus. Længden af et fag kunne variere meget fra hus til hus, men var oftest fra 1,3 til 1,5 meter. Af de 10½ fag gik de 7½ til degneboligen og 3 fag til skolestue. Skolen var ikke kun for børnene fra Ørum, men også for børn fra Mollerup, Hulbæk, Velds samt de 4 gårde i Fårdal. I 1810 sender sognepræsten en indberetning til biskoppen om skoleforholdene i Ørum. Der fortælles, at alle veje og stier er fremkommelige, og om afstandene til skolen hedder det, at der Ej er over en Fjerdingvej til Skolen i Ørum for de 3 Byers Børn af Sognet, men den fjerde By, Fårdal kaldet i Viskum Sogn, har over 1 Fjerdingvej gennem Dale og over Banker, og derfor kun såre sjælden besøges Skolen af disse. [en fjerdingvej = ¼ mil = ca. 1,8 km.]

2 Om bygningen hedder det i samme indberetning, at Degneboligen og Skolehuset i Ørum, er i passende Stand, dog mangler der Fielgulv (trægulv), og Skolen mellem Gulv og Loft den bestemte Højde. Altså en skolestue med lerstampet gulv og alt for lavt til loftet. Ca tilbygges et udhus på 4½ fag, så skolehuset i alt var på 15 fag i én længe (ca. 22,5 meter). Bygningen har ligget med gavlene øst-vest. Skoleholderens forhold. Skoleholderens løn bestod dels af naturalier, som de enkelte huse og gårde skulle aflevere på bestemte tider, dels af retten til at drive skolejorden. Ved byens udskiftning i 1789 blev der tillagt skolen 4-6 tdr. land. Det er i store træk det område, der i dag hedder Degnevænget. Vi har en opgørelse fra 1823, hvori degnen har opgjort sine indtægter. Naturalierne kunne omveksles til rede penge, men af opgørelsen ses det, at han har fået ca. 2/3 af lønnen udbetalt i naturalier. Der nævnes rug, byg, brød, kød, ost, æg, hø, halm og tørv. I 1856 blev læreren aflønnet med et fast beløb. Skolejorden blev lejet ud eller solgt. Frem til Degnevængets udstykning blev jorden drevet fra husmandsstedet, der lå Østergade 16. Den gamle skole fra I 1855 blev det nødvendigt at opføre en ny skoleog degnebolig. Det var den lange hvide bygning, som lå på hjørnet af Østergade og Vingevej. Bygningen var indrettet med en skolestue mod vest og degnebolig mod øst. Den gamle skole fra 1742 blev i mange år anvendt til udhus, men man havde dog forinden frasolgt det 4½ fags udhus fra Nu klarede man sig med denne bygning frem til år 1900, hvor det igen blev nødvendigt med en ny skole, idet pladsen efterhånden var blevet alt for trang. Denne gang flyttede man over på den anden side af landevejen, der for øvrigt var blevet færdig samme år som den gamle skolebygning, nemlig Skolebygningen fra Allerede ved opførelsen af skolebygningen i 1900, var der mange, der mente, at det var en meget dårlig løsning med kun to små skolestuer. Men en næsten sygelig påholdenhed, når det gjaldt skolevæsenet, samt en utrolig frygt for, at den ene ende af kommunen skulle få mere end den anden, gjorde det umuligt at strække sig længere. Den daværende førstelærer Jens Mortensen udtrykte det således: Når den nye skoles beliggenhed blev så dårlig og skolestuerne så utidssvarende, hvad man kunne se allerede før de blev taget i brug, skyldtes det vel nærmest mangel på fremsyn samt uvilje

3 hos de ledende i andre byer i kommunen overfor den - som man syntes dengang - store bekostning. Ud af skolen efter 4. klasse. I skolebygningen - Østergade 12 (hvor der i dag er Solcenter) - var der som nævnt to skolestuer. Den østligste for de små elever og den vestligste for de store. Eleverne havde ganske vist 7 års skolegang, men de gik alle ud af fjerde klasse!! Hvordan kan det hænge sammen? Jo første klasse bestod af første årgang. Anden klasse bestod af to årgange, nemlig anden og tredje årgang. Man gik altså i anden klasse i to år. Det gjorde man også i tredje klasse, hvor fjerde og femte årgang blev undervist, og i fjerde klasse, hvor sjette og syvende årgang gik sammen. Eleverne gik kun i skole hver anden dag. Mandag, onsdag og fredag gik anden og fjerde klasse i skole, og tirsdag, torsdag og lørdag var det første og tredje klasses tur. Det her nævnte beskriver forholdene, som de var i begyndelsen af 1950 erne. I den gamle skole. Vagn Overgaard har fortalt om skolegangen i årene fra 1941 til Han skriver bl.a.: Skolen var ellers med 2 klasseværelser. Ét til de små, og ét til de store. Der var et forværelse til hver klasserum, hvor man kunne hænge sit tøj og sætte sine træsko. For vi havde selvfølgelig tøjsko med til at skifte med. I forrummet hos de små var der også en vandhane, hvor man kunne gå ind og sætte snuden under, hvis man var tørstig og vaske sine fingre, hvis man havde fået snavs eller blod på dem. Her kunne der godt være nogen trængsel og da børn jo gerne vil smadre noget med vand, så var her aldrig helt tørt. Det gav også en rimelig lovlig adkomst til de store at komme ind i de mindre klassers rum, og det var nok ikke altid lige heldigt. Der var tit nogen, der blev vasket lidt ekstra her. Bag ved toiletter og tørveskur var der et hul i jorden, godt nok firkantet og opbygget af sten med et par blikplader over. Her blev affald af madpakker samt aske smidt ned. Dette hul var meget i vejen, når vi spillede fodbold og andre ting, og der lugtede ikke altid lige godt op af hullet. Planer om en ny skole. Forholdene i denne fireklassede skole blev efterhånden for trange. I nogle år var der over 100 elever fordelt på de fire klasser, så der var fyldt godt op i de små klasselokaler. Allerede i 1935 blev der talt om at bygge en ny skole, men dels på grund af uenighed, dels på grund af usikkerhed i forbindelse med 2. verdenskrigs udbrud blev det ikke til noget. I 1942 blev planerne om bygning af en ny skole taget op igen, og det havde været særdeles flot, om det var lykkedes den gang, men igen bevirkede manglende fremsynethed og enighed, at egnen måtte tage til takke med en skolebygning, der allerede da den blev bygget år 1900, ikke levede op til de krav, man på den tid med rimelighed kunne stille til en skole og dens bygninger.

4 Men så i 1956 skete der endelig noget. Om det var daværende førstelærer Johs. Andersens omtale af skolevæsenet i en avisartikel i anledning af 100-års dagen for den gamle skolebygning på Vingevej skal være usagt, men den har nu nok ikke skadet. I artiklen kom Johs. Andersen med en slet skjult hentydning til manglende vilje og fremsyn, da han skrev: Selv om den gamle skolebygning fylder 100 år, tjener den dog stadig som bolig for lærerpersonalet. Der er foretaget flere reparationer og forbedringer, og den står der og vidner om en tid, da man havde fremsyn og vilje til at bygge for kommende slægter. Trist er det så, at vi i dag må konstatere, at skiftende kommunalbestyrelsers manglende fremsyn og vilje til at vedligeholde og bevare samme historiske bygning er skyld i, at den gamle skolebygning inden længe bliver revet ned. Forhåbentlig bliver den ikke erstattet af en uskøn boligkarré, der dårligt passer i det nuværende gadebillede. Den nye skole en realitet. Men som sagt kom der endelig i 1956/57 noget ud af anstrengelserne. Sognerådet besluttede sig nemlig endelig for en ny skole. Efter en del brevveksling mellem sogneråd, amt og undervisningsministerium blev planerne endelig godkendt, og efter en licitationsrunde kunne byggeriet sættes i gang i foråret Størsteparten af eleverne glædede sig til at skulle begynde i den nye skole, og fulgte byggeriet med interesse. Da der skulle holdes rejsegilde var eleverne også med. Under ledelse af Johanne Andersen (Johs. Andersens kone) havde børnene lavet en stor rejsekrans, og på selve dagen gik alle børnene i procession ned for at aflevere kransen til tømrerne. Hverdagen bliver anderledes. Endelig stod skolen færdig og den 15. oktober 1957 kunne den nye skole indvies. Blandt forældre og lærere var der glæde over, at sognerådet havde besluttet sig for at bygge en tidssvarende skole. På indvielsesdagen gik eleverne med skolens fane i front fra den gamle skole i Østergade ned til den nye skole. En ny æra skulle nu begynde. Glæden ved den ny skole var ganske vist behersket hos en del af eleverne, da det jo nu var slut med kun at gå i skole hver anden dag. Nu skulle man til at gå i skole i seks af ugens syv dage. Det var en stor omvæltning, ikke bare for eleverne, men så sandelig også for forældrene. Især på landet blev det mærkbart, at børnene nu var optaget af skolegang hver dag, og derfor forhindret i at deltage i det daglige arbejde i samme udstrækning som før. For såvel lærere som elever var den nye skole en helt ny verden. Slut med opdelingen i lille og store klasse; slut med den 4-klassede skole. Nu havde man pludselig en 7- klasset skole. Og så de nye store, lyse klasselokaler og som noget helt nyt gymnastik-

5 sal med ribber og bomme for ikke at tale om sløjdsal og husgerningslokale. Der var vel ikke noget at sige til, hvis en og anden kneb sig i armen og spurgte: Sover jeg, eller er jeg vågen? Mollerup skole. Samtidig med den nye skoles indvielse lød der også et velkommen til nye elever, idet de store elever fra Mollerup skole nu skulle til at gå i skole i Ørum. Fra at have været en 4-klasset skole som i Ørum, blev skolen i Mollerup ændret til småbørnsskole for de tre yngste årgange. Lærer Fiil, der havde været på Mollerup skole, blev overflyttet til Ørum og udgjorde sammen med lærer Andersen den faste stab. Der skulle egentlig have været 5 lærere på den nye skole, men på grund af lærermangel, var det umuligt at få stillingerne besat. Det lykkedes at få to vikarer ansat i korte perioder af gangen, så det var nødvendigt at få dispensation til at køre skolen med fire lærerkræfter. Nu skulle man måske tro, at når der nu var bygget ny skole med fysik- og geografilokale, så var der også blevet anskaffet undervisningsmaterialer til disse. Men nej. Lærer Andersen fortæller, at i den første lange tid, tilbragte lærer Fiil mange eftermiddage hos smeden for at lave fysikapparater. Flere af disse apparater blev stadig brugt helt op i 70-erne. Samme lærer F. Fiil virkede ved Ørum skole til 1965, hvor han tog sin afsked for at hellige sig arbejdet som leder af Sparekassen. Den nye skoles indretning. Fra hovedindgangen i hjørnet af den gamle skolegård kom man ind i forhallen med den store skitse over skolernes placering i den gamle Ørum- Viskum-Vejrum Kommune. Herfra kunne man gå direkte ind i gymnastiksalens omklædningsrum. I dag træder man ikke direkte ind i omklædningsrummet, men der er et mindre vindfang eller rettere blikfang, inden man træder ind i omklædningsrummet. Fra omklædningsrummet var der dør ind til lægeværelset, men det blev ret hurtigt erklæret for lille, da det ikke var muligt at gennemføre synsprøver på korrekt vis med de nødvendige afstande. Lokalet blev efter den mindre ændring med blikfanget, indrettet til et lille pædagogisk værksted og senere til specialundervisningslokale. I omklædningsrum og bad er der ikke sket ændringer siden skolen stod færdig, hvilket lokalerne i højeste grad også bærer præg af. I 2007 halvtreds året for skolens ibrugtagning kan man selvfølgelig håbe på, at lokalerne bliver renoveret. Redskabsrummet og gymnastiksalen vil nok også virke bekendt for de fleste ældre elever, for her er der heller ikke sket ændringer, der er værd at tale om. Den ulidelige stank af sved og sure svabreklude hænger der stadig. Fra forhallen er der få trin ned til det, der i begyndelsen var frokoststue for eleverne. Efter få år begyndte pladsmangelen allerede at melde sig, og en bræddevæg blev sat

6 op for at få etableret endnu et undervisningslokale. Denne bræddevæg var oprindelig på linie med muren ind til sløjdlokalet, men i forbindelse med rummets indretning til formningslokale, blev væggen flyttet til den nuværende position. I dag udgør rummet sammen med det gamle sløjdlokale skolens formningslokale. Noget ganske nyt. De næste lokaler var nok den største ændring i de fleste skoleelevers dagligdag. Her var nemlig først sløjdsalen og dernæst husgerningslokalet. Her er der blevet fremstillet mangen god ret eller tilvirket de flotteste julegaver, ligesom der nok også er fældet en tåre over spildt mælk eller grædt over en flad tommel. I samme etage var også elevernes toiletter, hvortil der var adgang fra skolegården. I begyndelsen var det udmærkede forhold for eleverne, men ret hurtigt blev det så uhumsk og ulækkert, at mange elever så inderligt ønskede, at de kunne holde sig, til de kom hjem. Omkring 1998 valgte man den nemmeste og billigste løsning på problemet. Toiletter og pissoirer blev ganske enkelt afmonteret. I dag bruger pedellen rummene til opbevaring af diverse materiel. 1. sal. Fra forhallen er der trapper op til øverste etage. Her var der fire store og lyse lokaler. Gamle elever husker sikkert lokalerne A, B, C og D. Lokale A var i mange år fysik- og geografilokale med depot for enden af gangen. I modsat ende af gangen oppe ved trappen var indgangen til en lille garderobe, hvorfra der var dør til henholdsvis lærertoilet og lærerværelse. Lærerværelset, der ikke var stort, men passende til det antal lærere, der var i begyndelsen, blev ret hurtigt alt for lille. Det var sikkert i den periode begrebet sidst ind, først ud blev skabt. Var man først kommet ind i lokalet, måtte man pænt vente på at komme ud, til de sidst ankomne var væk. Omkring 1969 blev det nødvendigt at inddrage lokale D til lærerværelse. Det gamle lærerværelse blev så indrettet til kontor for skoleinspektøren. Hævet et par trin i forhold til gangen med klasselokalerne havde vi en gang der fungerede som udsigtsbalkon til gymnastiklokalet. Fra gangen førte døre ind til dels ungdomslokalet, dels biblioteket. Begge lokaler blev på et tidspunkt også brugt som undervisningslokaler, for allerede fra august 1962 var der 10 klasser, som skulle undervises i skolens lokaler. Skemalægningen var på det tidspunkt meget krævende, og der måtte tænkes meget kreativt for at få skemaet til at gå op. Biblioteket eller rettere Ørum Folkebogsamling som det rettelig hed, gjorde brug af lokalerne et par aftener om ugen, mens skolen brugte lokalet til undervisning om dagen. Bøgerne var anbragt i reoler, der var udstyret med hjul, så når biblioteket lukkede, blev reolerne skubbet sammen, og skoleborde stilles op, så lokalet næste dag kunne bruges som undervisningslokale. Noget af et arbejde de første mange år.

7 Skoleloven af Den nye skoles glansperiode blev kort. I 1958 vedtog folketinget en ny skolelov, der med et slag gjorde den nye skole utidssvarende. Med skoleloven af 1958 afskaffede man den gamle 4-årige mellemskole, der havde en 1-årig realoverbygning. I stedet indførtes en 3-årig realafdeling og klasser. Undervisningspligten var ganske vist fortsat 7-årig, men langt de fleste elever benyttede sig af den nye mulighed, nemlig at tage 8. klasse med. Noget nyt var også, at i stedet for som tidligere at dele eleverne efter 5. klasse blev delingen nu udskudt til efter 7. klasse. Hidtil havde det været nødvendigt for de elever, der ønskede at tage mellemskole- og/eller realeksamen at søge optagelse på de private realskoler i Randers eller Viborg eller søge at blive optaget på en af Viborgs kommunale skoler. Fra 1958 skulle alle elever tilbydes enten at komme i 1. real eller 8. klasse. Samtidig skulle man klare at beholde de elever, der tidligere forlod skolen efter 5. klasse for at prøve lykken i mellemskolen. Pludselig blev der behov for flere lokaler og flere lærere. I første omgang klarede Ørum-Viskum-Vejrum kommune de nye regler ved at indgå en aftale med Viborg kommune, så elever herfra kunne optages i realafdelingen på en af Viborgs kommunale skoler. Mange valgte dog stadig at søge til de private realskoler i enten Viborg eller Randers. Sognerådet besluttede at oprette 8. klasse på Vejrum skole, der netop var blevet indviet dette år. Vejrum og Ørum skole var af næsten samme størrelse, men elevtallet i Vejrum var betydelig mindre, hvorfor det var muligt at få plads til en 8. klasse. De første år blev der ikke tilbudt en 9. klasse, men på grund af ønsker fra både elever og forældre blev det nødvendigt allerede efter et par år. Realklasser oprettes. De nye tider bevirkede, at man så småt begyndte at forberede sig på, om det ikke skulle være muligt at klare undervisningen af realskoleeleverne selv. Man ville derved undgå at skulle betale skolepenge til Viborg. De nye tanker resulterede i, at sognerådene for Ørum-Viskum-Vejrum og Tjele - Nr. Vinge kommuner med virkning fra 1960 indgik i et skoleforbund. Nu var det slut med at blive optaget på de kommunale skoler i Viborg. Fra 1960 skulle elever fra de to områder undervises i Ørum. Det blev samtidig besluttet, at klasserne også skulle samles på Ørum skole. Nu må der have været trangt på Ørum skole, for så vidt jeg kan se, får man ikke mere plads end de lokaler, der er beskrevet tidligere. Først i 1967 rejses nemlig den første pavillon med to klasselokaler og i 1969 den nederste med hele tre lokaler. Ved skemalægningen må det have været et større puslespil at få antallet af klasselokaler til at passe med det forholdsvis store antal klasser. Kommunalreformen I 1970 gennemførtes kommunalreformen, og Ørum-Viskum-Vejrum kommune blev en del af den nye Tjele kommune. I første omgang fik det ikke nogen indflydelse på forholdene i Ørum, men på længere sigt måtte man sande, at tidlige tiders lokalpatriotisme stadig trivedes i bedste velgående, og det man i perioden 1930 til 1950 kunne opleve, at den ene del af kommunen nidkært vogtede på, at den anden del endelig ik-

8 ke skulle få mere, men helst mindre end én selv, stadig i 1970 erne og fremefter trivedes i bedste velgående. Skoleinspektør skifte. Af vigtige begivenheder i denne periode skal nævnes, at samtidig med kommunesammenlægningen i 1970 valgte skoleinspektør Andersen at gå af efter 35 års tjeneste ved Ørum skole. Det lykkedes ikke at få ansat en ny skoleinspektør lige med det samme, hvorfor lærer Børge Kronborg, der var lærerrådsformand, blev konstitueret i stillingen. Den 1. oktober 1970 blev Kristian Hedegaard, der havde været skoleinspektør ved Brattingborgskolen i Klejtrup, ansat som ledende skoleinspektør med tjeneste ved Ørum skole. Som ledende skoleinspektør skulle han ikke blot være skoleinspektør for Ørum skole, men han havde også ansvaret for den overordnede pædagogiske og administrative ledelse af det samlede skolevæsen i Tjele kommune. Skolevæsenet bestod dengang af 8 kommuneskoler og den kommunale ungdomsskole. Det var et meget arbejdskrævende opgave, Hedegaard gik ind til. Ikke blot var Hedegaard oftest første mand på skolen om morgenen, men han var også gerne sidste mand, der forlod skolen. I 1986 blev kommunens befolkningstal så stort, at der kunne oprettes en skoledirektørstilling, og 1. august flyttede Hedegaard over vejen til sit nye kontor på rådhuset. Nu skulle han kun tage sig af det samlede skolevæsen. 1. august 1992 valgte Hedegaard at gå på pension. Mollerup skole nedlægges. Samtidig med kommunesammenlægningen blev Mollerup skole nedlagt, og eleverne overflyttet til Ørum skole. Kathrine Bonde, der var uddannet småbørnslærerinde, flyttede med til Ørum, hvor hun i mange år var leder af børnehaveklassen. Mange gamle elever husker sikkert stadig frk. Bonde for hendes store engagement for og med de yngste årgange. Teknisk forberedelseseksamen. Fra 1971 eller 1972 blev det muligt at tage teknisk forberedelseseksamen efter 9. klasse og udvidet teknisk forberedelseseksamen efter 10. Det nye i denne ordning var, at man i fagene matematik og fysik fulgte realklassernes pensum, mens man i de øvrige fag fulgte den almene linies pensum. Blokken. I 1973 blev en hårdt tiltrængt udvidelse af Ørum skole en realitet, idet blokken blev taget i brug. De fire nye og meget store klasselokaler kom virkelig til deres ret. Elevtallet voksede i disse år så voldsomt, at flere årgange var på to eller tre klasser. Snart kunne de fire nye klasselokaler samt et holdlokale i blokken ikke dække skolens behov, hvorfor det blev nødvendigt at se sig om efter andre muligheder. Heldigvis var det nye rådhus blevet klar til indflytning, hvorfor der var ledige lokaler i kælderen på Søgården, hvor sognerådet og kommunekontoret, indtil nu havde haft lokaler. Her blev nu indrettet to klasselokaler, som blev anvendt frem til I 1978 var det nye plejecenter Højvangen blevet færdig, og beboerne fra alderdomshjemmet Søgården flyttede straks ind i de nye og langt behageligere værelser. På Sø-

9 gården indrettede man i stueetagen tre klasselokaler, som så var i brug indtil den store skoleudvidelse i 1980 blev en realitet. Viceinspektørstilling. I 1973 var der desuden sket det, at skolen havde nået en størrelse, der betød, at der kunne ansættes en viceskoleinspektør. Børge Kronborg, der havde været ved Ørum skole siden 1962, blev ansat i stillingen. Samtidig blev der ansat en sekretær ved skolen. Til viceinspektøren og sekretæren blev der indrettet et fælles kontor i det gamle ungdomslokale øverst i den gamle skole. Skoleloven af I 1975 vedtog folketinget en ny skolelov, der på mange måder ændrede forholdene i den danske folkeskole. Realeksamen blev afskaffet og undervisningspligten blev udvidet til 9 år. Desuden kunne man de fleste steder også tilbyde undervisning i 10. klasse. Fra nu af skulle det være slut med en opdeling af eleverne, men det var nu så som så med det, idet der nu blev oprettet grundkursus og udvidet kursus i fagene matematik, fysik, engelsk og tysk. I såvel dansk som de øvrige fag skulle undervisningen være fælles for alle elever i klassen. I dansk, hvor undervisningen ikke var kursusopdelt, kunne eleverne efter 9. klasse vælge at afslutte med folkeskolens afgangsprøve, men efter 10. skulle de uanset at undervisningen ikke var tilrettelagt efter kursusdeling også have mulighed for at tilmelde sig folkeskolens udvidede afgangsprøve. I de kursusopdelte fag kunne man afslutte 9. med folkeskolens afgangsprøve og 10. med enten folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve. Den nye lov fik virkning fra begyndelsen af skoleåret 1976/77, hvor vi begyndte med de nye 8. klasser. Det sidste realhold var begyndt i 1. real til august 1975 og blev så dimitteret i juni Fremskridt eller? Det var og er vel stadig til debat, om det var rigtigt at gennemføre den nye skolelov. Hovedargumentet for dens gennemførelse var, at en sortering af eleverne skulle undgås, men efter min mening opnåede man det stik modsatte. Jeg er overbevist om, at mange af de elever, der blev henvist til grundkursus, virkelig følte sig frasorteret. Til forskel fra tidligere blev de nu hver dag gjort opmærksom på opdelingen, idet eleverne - om ikke i hver time, så dog flere gange om dagen - skulle forlade fællesskabet for at begive sig ud på enten grundkursus eller udvidet kursus. Da vi havde realafdelingen og klasserne, hørte man til i en afdeling. Man indgik i et fællesskab. Det oplevede mange ikke i den nye ordning. Med den nye ordning kunne man daglig sammenligne sig med hele holdet, og når man ved, hvor stor en spredning der kan være på et normalt hold, er der ikke noget at sige til, om enkelte følte sig grund-stødt. Efter den gamle ordning følte klasserne på de to niveauer sig som en helhed, og efter min mening var der langt flere elever fra middelgruppen, der dels turde, dels havde mulighed for at komme til orde. Jeg mener at alle efter den gamle ordning med realog klasser fik en bedre skolegang, og ikke nær så mange - som det blev tilfældet senere - følte sig fortabt og overset.

10 Den store udvidelse. I 1980 kom så endelig den store udvidelse, der havde været talt om i længere tid. På en meget fin måde lykkedes det at sammenkoble den nye afdeling med den gamle skole, så det kom til at fungere som en helhed, selvom skolen på mange måder kunne virke noget opsplittet. Groft sagt foregik undervisningen fire forskellige steder, men i det daglige mærkedes det ikke dog lige undtagen når to på hinanden følgende timer lå i hver sin ende af skolen. De fire undervisningssteder var: den gamle skole, de nye faglokaler, blokken og afdelingen med det store fællesrum. Pavillonerne blev ikke længere brugt som undervisningslokaler. Den forreste blev fjernet i forbindelse med det nye byggeri og den bageste blev i en periode benyttet til børnehaveklasserne. Specialundervisningen. Indtil nu havde specialundervisningen desværre ikke været prioriteret særlig højt. Timerne var ofte fordelt på mange lærere, selvom Marie Simonsen nok havde størsteparten. Undervisningen foregik mange forskellige steder på skolen alt efter, hvor der var plads. Det kunne være i skiftende lokaler, afsides liggende små rum eller sågar på gangene. Men det blev der med den seneste udvidelse med et slag ændret på. Nu blev det store holdrum i Blokken indrettet til specialundervisningslokale, som samtidig fik status af skoleklinik. Da lokalet stod færdig, skulle det navngives, og Marie var ikke et øjeblik i tvivl om navnet, for som hun sagde: Det er altid godt at være i kridthuset hos nogen, og da det skal være godt og rart at komme til specialundervisning, skal lokalet kaldes Kridthuset. Mange elever mindes med glæde deres ophold i Kridthuset hos Marie. Skolens logo. I forbindelse med skolens 25-årsdag 15. oktober 1982 blev der udskrevet en konkurrence om at tegne et bomærke til skolen. Vinderen blev Birgitte Egelund Olsen, og i mange år blev dette mærke brugt som skolens logo. Logoet, der bruges i dag, er fra 2000, og det er tegnet af Jeanette Thorup. Det nye logo blev taget i brug samtidig med, at Ørum skole fik sin første hjemmeside. Ørum skole hed oprindelig Ørum fællesskole. Med dette fælles menes der ikke, som mange sikkert tror, en skole fælles for piger og drenge. Med fælles er der tænkt på, at skolen skulle være fælles for hele skoledistriktet. De seneste udvidelser. De skiftende betænkninger og skolelove, der i en lind strøm kom op gennem 80 erne og 90 erne, stillede nye krav til lokaler og disses indretning, ligesom nye faglige tiltag også krævede mere plads. Af pladskrævende aktiviteter kan bl.a. nævnes oprettelse af en skolefritidsordning, indførelse af edb i undervisningen samt voksende elevtal i klasserne. Alt sammen var det med til at få myndighederne til at overveje en ny udvidelse af Ørum skole. I samme periode besluttede kommunalbestyrelsen at nedlægge Foulum skole og overføre elever og de tre lærere Helle og Otto Berg samt Inger Brøste til Ørum skole.

11 Medvirkende til den nye udvidelse var også, at der fra politisk hold blev stillet større krav til såvel skole- som folkebibliotek. Efter flere møder med biblioteks- og skolefolk blev byggeplanerne endelig godkendt, og i 1992 kunne man indvie den nye afdeling, der udover et nyt stort bibliotekslokale omfattede 4 store klasselokaler. Med den nye tilbygning blev et længe næret ønske opfyldt. Endelig blev blokken forbunden med de øvrige bygninger, så elever og lærere blev fri for at skulle ud under åben himmel for at komme til eller fra blokken. Endnu en gang var det lykkedes at få de mange forskellige bygninger til at fungere som en helhed og ved indvielsen lød der også mange rosende ord til Søren Pagter, der var arkitekten bag udvidelsen. Den sidste udvidelse med afdelingen Den gule Sol for de mindste årgange samt børnehaveklasser og skolefritidsordning kom i Selvom det var slut med store udvidelser, var det ikke slut med ændringer. I 2000 gennemførte man en meget tiltrængt renovering af blokken. Resultatet var overvældende. Nye pæne lokaler og et fællesrum der bare fungerede. Ændringer i ledelsen. Den 2. oktober 2000 valgte Børge Kronborg at stoppe som viceskoleinspektør, og i hans sted ansatte man Peter Fast, der kom fra Øster Bjerregrav. Næste begivenhed var også et farvel og et goddag, idet Erik Frølund, der siden 1. august 1986 havde stået ved roret for Ørum skole, valgte at stoppe på posten som skoleinspektør for at gå på pension. Den 1. september 2004 overlod Erik Frølund roret til Bent Tougaard, der indtil da havde været ansat som viceinspektør ved Karup skole. Ved skoleåret slutning i 2005 besluttede viceinspektør Peter Fast at søge nye udfordringer. I stedet for at opslå stillingen som viceinspektør, valgte ledelsen og bestyrelsen at ændre stillingen til pædagogisk afdelingsleder og souschef. Med ændringen ønskede man at styrke såvel det faglige som det pædagogiske ledelsesarbejde, så man på bedste vis kunne leve op til de krav, der stilles til folkeskolen, dels fra kommunen, dels fra undervisningsministeriet, men selvfølgelig også for at få egne principper om f.eks. teamsamarbejdet opfyldt. Samtidig ønskede man at ændre på sekretærens arbejdsområde. Sekretærstillingen bliver fremover betegnet som administrativ afdelingsleder med et udvidet ansvar for økonomi og indkøb. Den nye souschef blev Dorthe Brøns Engelund, der havde været konstitueret i stillingen fra sommerferien og frem til sin varige ansættelse pr. 1. november Sv. Haakon Jensen Ovenstående artikel har tidligere været bragt i Ørum skoles skoleblad Nødder. Det er vigtigt at gøre opmærksom på at meninger og tilkendegivelser i artiklen helt og holdent er forfatterens og nødvendigvis ikke deles af skolens ledelse eller medarbejdere.

Klostermarksskolens historie

Klostermarksskolens historie Klostermarksskolens historie 1871 1880 Klostermarksskolen blev grundlagt i 1871 som forberedelsesskole til Aalborg Katedralskole. Før 1871 var det sådan, at latinskolen (gymnasiet) optog elever (drenge)

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007 HORNBÆK SKOLE 12. HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Nærværende forslag til udviklingsplan for Hornbæk Skole er identisk med

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej.

Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej. Falstersvej 3-5 Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej. VUF består af to bygninger: Falstersvej 3-5 og Lindevangs Allé 8-12 VUF's bogdepot

Læs mere

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer 22. september 2010 Notat om eventuelle behov for bygningsændringer Generelt Skoler Bygge- og anlægsomkostningerne for nybyggeri af skoler er for 2010 i størrelsesordenen kr. 13.000 pr m2 og hertil kommer

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi 7. april. 2015 Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SOMMERFERIEN, DER GIK og skoleåret, der kommer

SOMMERFERIEN, DER GIK og skoleåret, der kommer SOMMERFERIEN, DER GIK og skoleåret, der kommer Velkommen tilbage Kære alle, Så er sommerferien endegyldigt forbi og et nyt skoleår venter. Vi går det nye år i møde med 45 elever et plus på tre elever i

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015 AAB Afdeling 16 april 2015 Beretning 2014 Afdeling 16 Almene boliger Det bliver stadig mere kompliceret at administrere vores afdeling. Administration udsender mange cirkulærer som afdelingsbestyrelserne

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Giv en hånd til 2014-2015

Giv en hånd til 2014-2015 Giv en hånd til 2014-2015 1 Kære forælder! Du sidder nu med en beskrivelse af nogle af de mere håndgribelige opgaver, der følger med ved at være friskoleforælder. Folderen er blevet til i et samarbejde

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Borgerforeningens Hus fremtidig anvendelse og organisering

Borgerforeningens Hus fremtidig anvendelse og organisering Borgerforeningens Hus fremtidig anvendelse og organisering Proces i 5 faser: Fase 1: Præsentation af huset Interesserede foreninger og borgere indbydes til et åbent hus arrangement, hvor huset vises frem.

Læs mere

Emneugen Se billederne fra arbejdet og fra udstillingen

Emneugen Se billederne fra arbejdet og fra udstillingen I dette nummer vil du kunne læse om: Et halloween indlæg fra skolens store græskarmand om efterår og kommunevalg Velkommen til Nyt Nuntius. Velkommen til et nyt layout og en ny måde at præsentere vores

Læs mere

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERskolen, mørke afd. Mørke afd. LÅSBY AFD. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Gettrup skole efter 1940 af Henry Johansen

Gettrup skole efter 1940 af Henry Johansen Gettrup skole efter 1940 af Henry Johansen Den l. november 1940 var der feststemning i Helligsø-Gettrup skoledistrikt. Flagene vajede fra næsten hver flagstang, og man så en masse mennesker samlet ved

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for juni 2012

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for juni 2012 Adventist Heritage From: Erik Marcussen Sent: Sunday, June 03, 2012 1:58 PM To: Adventist Heritage Subject: Vejlefjordposten juni 2012 Vejlefjordskolens nyhedsbrev for juni 2012

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

NOTAT. Byrådet har vedtaget en samlet skoleudbygningsplan for kommunens 3 skoler. Planen justeres årligt i forhold til ændrede behov.

NOTAT. Byrådet har vedtaget en samlet skoleudbygningsplan for kommunens 3 skoler. Planen justeres årligt i forhold til ændrede behov. NOTAT Emne: Skoleudbygningsplan - budgetforslag 2016-2019 (2021) Til: Byrådet Dato: 22. august 2015 Sagsbeh.: JKI/rp Sagsnr.: 15/2060 Skoleudbygningsplan Byrådet har vedtaget en samlet skoleudbygningsplan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Århus Friskole d. 18. december 2009. God jul og godt nytår!

Århus Friskole d. 18. december 2009. God jul og godt nytår! Fredagsbrev Århus Friskole d. 18. december 2009 God jul og godt nytår! Så nærmer sig tiden. Sidste skoledag er vel overstået, de sidste julegaver er produceret i juleværkstederne og der er blevet sunget

Læs mere

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen I medfør af 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 [som ændret ved...], fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Engdalskolen SKOLENYT

Engdalskolen SKOLENYT Engdalskolen SKOLENYT Maj 2013 Det orange hus Skolens nye tilbygning er ikke længere til at overse - en orange bygning, som skiller vandene i Brabrand, står snart klar til indflytning. På skolen glæder

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Renoveringsprojekter på kommunale ejendomme 2009

Renoveringsprojekter på kommunale ejendomme 2009 Renoveringsprojekter på kommunale ejendomme 2009 I det følgende er der opsummeret renoveringsprojekter, som kan igangsættes uden særlig forudgående detaljeret projektering. Hensigten med igangsætningen

Læs mere

Londontur, femtenklub og IT-lokale!

Londontur, femtenklub og IT-lokale! Kildeskolenyt! Londontur, femtenklub og IT-lokale! Siden februar har vi arbejdet med at bygge et IT-lokale, som giver eleverne et ideelt sted at lære brugen af den moderne informations teknologi nu er

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. Over Fussingvej 7, 8900 Randers

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. Over Fussingvej 7, 8900 Randers Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007 BJERREGRAV SKOLE 3. BJERREGRAV SKOLE Over Fussingvej 7, 8900 Randers Bjerregrav Skole er beliggende i Øster Bjerregrav ca. 8 km vest for Randers

Læs mere

Det Danske Forældreråd Rygaards Skole

Det Danske Forældreråd Rygaards Skole Dato: 30. maj 2013 Sted: Parloir Dirigent: Thomas Krantz Referent: Johan Hartmann Stæger Referat fra Forældrerepræsentantskabsmøde for Det Danske Forældreråd, den 30. maj 2013 1. Dagsorden Dagsordenen

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

1 Godkendelse af dagsorden. Dagsorden er godkendt.tidligere indkommet ansøgningen fra Bigum vedr. P-pladsen, tilføjes under punkt 11 C.

1 Godkendelse af dagsorden. Dagsorden er godkendt.tidligere indkommet ansøgningen fra Bigum vedr. P-pladsen, tilføjes under punkt 11 C. Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg PU møde 19. juni 2014. Kl. 16.30 Mødested: Vognmagervej 14, 8800 Viborg Provstiudvalgsformand Svend Aage Pedersen Provstiudvalgsnæstformand Anders Jensen Provstiudvalgsmedlem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 05-2014 Side 1 Kreativ med Jakob Side 4-8 Børnehaven Side 2 Nyt fra Troels Side 9 Kalender

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse I slutningen af skoleåret 2010/1011 gennemførte vi en undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever. 126 elever deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen

Læs mere

Lederne i Distrikt Syd

Lederne i Distrikt Syd Information til medarbejdere og forældre Vi er i vores ledelsesteam godt i gang med samarbejdet og første opgave for teamet har været at fordele personaleansvaret i distriktet. Den overordnede ledelsesfordeling

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé 100 100. April 2015

Velkommen til. Ejerforeningen Nørre Allé 100 100. April 2015 ! Velkommen til Ejerforeningen EFNA Nørre Allé 100 100 April 2015 Administration Ejendommen administreres af Salling Ejendomsadministration A/S, Søren Frichs Vej 38 A, 1.sal, 8230 Åbyhøj, hvor vores kontakt-person

Læs mere

Sangstrupvej 32 - Voldby e-mail: voldby.skole@nr-djurs.dk 8500 Grenaa. Tlf. 86 33 25 66 Fax. 86 33 25 63 SFO tlf. 86 33 26 60

Sangstrupvej 32 - Voldby e-mail: voldby.skole@nr-djurs.dk 8500 Grenaa. Tlf. 86 33 25 66 Fax. 86 33 25 63 SFO tlf. 86 33 26 60 Voldby Skole Sangstrupvej 32 - Voldby e-mail: voldby.skole@nr-djurs.dk 8500 Grenaa. Tlf. 86 33 25 66 Fax. 86 33 25 63 SFO tlf. 86 33 26 60 7. november 2006 Undervisningsmiljø for eleverne på Voldby Skole

Læs mere

SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB

SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB BYGNINGERNE Charmerende stor gammel Købmandsgård i Strib, med stort renoveret træ-udhus med virkelig mange anvendelsesmuligheder. Samt muret

Læs mere