Udfordringer for sundhedsarbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringer for sundhedsarbejdet"

Transkript

1 Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes med regionens. Sundhedsprofilen kan vise på hvilke områder der kan gøres en indsats og for at se udviklingen i sundhedstilstanden, når undersøgelsen gennemføres igen i I de kommende afsnit beskrives tendenser og forhold omkring KRAMM faktorerne, for både Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn Kommune. Endvidere henvises til den fulde Sundhedsprofil for Region Syddanmark 1 Udfordringer for sundhedsarbejdet Inden gennemgangen af KRAMM faktorerne, ridses det op hvilke udfordringer sundhedsprofilen også tegner et billede af. Der er tale om områder som dækker alle KRAMM faktorerne og som har betydning for arbejdet med indsatserne der skal forbedre befolkningens sundhedstilstand. Social ulighed i sundhed Det ses af sundhedsprofilen, at der er en social ulighed i sundhed. Dette viser sig i forhold til uddannelsesniveau, civilstatus samt beskæftigelsesgrad. I forhold til uddannelsesniveau gælder det at sundheden stiger proportionelt med uddannelseslængden, f.eks. er længere uddannelse associeret med sundere kostvaner. Et område hvor der dog er en afvigelse fra dette, er i forhold til alkoholindtagelse, her er der flere højtuddannede i den ældre befolkningsgruppe som overstiger Sundhedsstyrelsen anbefalinger, end blandt de lavere uddannede. I forhold til civilstatus kan det for visse faktorer have betydning om man er enlig eller gift/samlevende, hvor enlige oftere har dårligere vilkår end gift/samlevende. F.eks. i forhold til mental sundhed, ses det at enlige har dårligere mental sundhed end personer der er gift eller samlevende. I forhold til beskæftigelsesgrad, ses den dårligste sundhedsprofil blandt arbejdsløse og førtidspensionister og den bedste hos dem i beskæftigelse. F.eks. ses den højeste forekomst af daglige rygere/storrygere blandt førtidspensionister, mens den laveste forekomst ses blandt personer i beskæftigelse. Der er således en generel social ulighed i sundhed i forhold til KRAMM. Udgangspunkterne for de indsatser der vælges indenfor KRAMM er, at de er med til at mindske den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i kommunen. Selvvurderet helbred En indikator for befolkningens sundhed er selvvurderet helbred som er en uafhængig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Flere undersøgelser både i Danmark og internationalt har påvist sammenhænge mellem selvvurderet helbred og fx forekomst af kræft, hjertesygdom, brug af sundhedsvæsenet, medicinforbrug, samt dødelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygelighed og for tidlig død. I alt 83,4 % af borgerne i Region Syddanmark vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Andelen er større blandt mænd (85,7 %) end blandt kvinder (81,1 %). Der er en klar sammenhæng mellem selvvurderet helbred og alder. Således falder andelen med godt selvvurderet helbred generelt med stigende alder. Generelt er der en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og 1 Region Syddanmark og Statens Institut for Folkesundhed, Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010.

2 andelen der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Forskellen ses især mellem dem uden erhvervsuddannelse, hvor andelen er 67,8 % og dem med en uddannelse, hvor andelene varierer mellem 83,0 % og 87,4 %. I gruppen af beskæftigede ses den højeste forekomst af borgere der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt (91,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 70,1 %, og blandt førtidspensionister er forekomsten 42,8 %. Forekomsten af borgere, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er højere blandt samboende (85,8 %) end blandt enlige (77,6 %).. Langvarig sygdom Det estimeres at borger i kommunen har et dårligt fysisk helbred, og at borgere har et dårligt mentalt helbred. For fysisk helbred placerer kommunen sig blandt de kommuner der har lavest andel i regionen og for mentalt helbred blandt dem der har den højeste andel i regionen. Det estimeres at borgere i kommunen har en eller flere langvarige sygdomme, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse. Overordnet stiger andelen med stigende alder for både mænd og kvinder. Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af langvarig sygdom. Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt borgere uden en erhvervsuddannelse (47 %). Blandt borgere med en kort uddannelse er forekomsten 36,3 %. Den laveste forekomst ses blandt borgere med en lang videregående uddannelse (31,4 %). Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt førtidspensionister (87 %) og lavest blandt beskæftigede (25,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 42,5 %. De langvarige sygdomme fordeler sig i nedenstående grupper Slidgigt 22,5 % ~9.400 borgere, andel stiger kraftigt med alder Forhøjet blodtryk 19,7 % ~8.200 borgere, markant højere andel blandt f.p. Allergi 18,1 % ~7.500 borgere, flest blandt højt uddannede Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 15,7 % ~ borgere, markant større blandt f.p. Migræne eller hyppig hovedpine 15,4 % ~6.400 borgere, hver 10. mand og hver 5. kvinde Forbigående psykisk lidelse 12,1 % ~ borgere, højest blandt arbejdsløse og f.p. Astma 8,2 % ~ borgere Diabetes 6,2 % ~ borgere, markant større blandt f.p. Leddegigt 6,1 % ~ borgere, markant højest blandt f.p. og a.l. Vedvarende psykisk sygdom 4,7 % ~ borgere ca. hver 3. f.p. og hver 10. a.l. Kronisk lungesygdom 4,2 % ~ borgere, markant større blandt f.p. Knogleskørhed 2,9 % ~ borgere, højest hos kvinder Sort: kommunen ligger i den regionale midtergruppe. Rød: kommunen ligger i højt i den regionale gruppe. Grøn: kommunen ligger i den lavt i den regionale gruppe Forandringsparathed Det er estimeret, at omkring af kommunens voksne borgere har en ringe tiltro til, at deres egen indsats har betydning for, at de bevarer et godt helbred, svarende til 9,6 %. Det er en høj andel set i forhold til regionen som helhed. I alt 7,3 % af borgerne i Region Syddanmark tror, at egen

3 indsats for at bevare eller forbedre deres helbred har nogen eller ingen betydning. Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der tror, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for helbredet. Andelen er størst blandt borgere uden erhvervsuddannelse (16,6 %) og mindst blandt borgere med en mellemlang (3,8 %) eller lang videregående uddannelse (3,9 %). Blandt borgere med en kort uddannelse er andelen 7,1 %. Forekomsten af borgere, der tror, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for helbredet, er højest blandt førtidspensionister (15,0 %) og lavest blandt beskæftigede (4,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 11,4 %. KRAMM Kost I sundhedsprofilundersøgelsen er folk spurgt til deres kostvaner, hvad de spiser og hvor tit de spiser det. Svarene er samlet i tre kategorier. Sundt kostmønster, Middelsundt kostmønster og Usundt kostmønster. På figur XX ses kostscoren for borgere i Region Syddanmark sammenholdt med deres egne selvvurderede kostvaner i forhold til den beregnede kostscore. Udover kostscoren er det værd at bemærke at 14,3 % af borgerne med et usundt kostmønster mener, at de spiser sundt eller meget sundt, endvidere at helt op mod 70 % mener at spise nogenlunde sundt. At kun 15,6 % af de borgere, der har et usundt kostmønster på baggrund af kostscoren, selv angiver at have usunde eller meget usunde kostvaner er en indikator på at personer med usunde kostvaner har en urealistisk vurdering af deres egne kostvaner og i det ligger der et behov for at borgerne bliver i stand til at vurdere deres kostvaner, for at kunne ændre dem hvis de er usunde. Figur XX: Borgernes kostscore samt deres egne selvvurderede kostvaner i forhold til den beregnede kostscore. Procent. Usundt kostmønster (Kostscore) Middelsundt kostmønster(kostscore) Sundt kostmønster (Kostscore) Andel borgere 14,5 64,1 21,4 Meget sunde eller 14,3 40,1 68,5 sunde (Selvvurderet) Nogenlunde 70,1 56,8 31,1 sunde(selvvurderet) Usunde eller meget 15,6 3,1 0,4 usunde(selvvurderet) I alt 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Andelen af borgere med usundt kostmønster er større blandt mænd (19,9 %) end blandt kvinder (9,2 %). Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der har et usundt kostmønster, hvor højtuddannede har en bedre kostscore end de lavt uddannede. Endvidere er usunde kostmønstre også mere udbredt blandt arbejdsløse og førtidspensionister end blandt beskæftigede. I Faaborg-Midtfyn Kommune estimeres det at borgere har et usundt kostmønster. Blandt de borgere i Region Syddanmark, der har et usundt kostmønster, vil mere end halvdelen gerne spise mere sundt. Andelen blandt kvinder (63,4 %) er markant større end blandt mænd (47,2 %).

4 Blandt eleverne i kommunens folkeskoler, friskoler og på kommunens opholdssteder er i alt 636 elever blevet spurgt ind til deres kostvaner i løbet af en skoleuge. 81 % svarede at de dagligt fik morgenmad, og 80 % at de dagligt fik frokost. Omkring 12 % oplyser at de får morgenmad 1-2 dage om ugen eller sjældnere og 16 % at de får frokost 1-2 dage eller sjældnere. Andelen af elever på opholdssteder der får morgenmad dagligt er lavere end på kommunens skoler (78 % / 82 %), mens andelen af elever på opholdssteder der får frokost dagligt er højere (85 % / 79 %). Overvægt og undervægt Der er i undersøgelsen spurgt til folks vægt og højde, hvorefter deres BMI (Body Mass Index) er udregnet. WHO s definition af vægtgrupper er brugt til at inddele folk i følgende grupper. Undervægt Normalvægt Moderat overvægt Fedme Svær fedme Ekstrem fedme BMI<18,5 18,5 BMI<25,0 25,0 BMI<30,0 30,0 BMI<35,0 35,0 BMI<40,0 BMI 40 De grupper der er relevante at nævne i den sammenhæng er de undervægtige og de med et BMI på 30 eller over. Det gælder for en lille andel af borgerne (2,4 %) at de er undervægtige. Endvidere er der næsten en tre gange så stor andel blandt kvinder (3,4 %) som blandt mænd (1,4 %), der er undervægtige. Aldersmæssig gælder det for såvel mænd som for kvinder, at det specielt er blandt de årige, at der ses en stor andel undervægtige, samt for kvinder på 75 år eller derover. I Faaborg-Midtfyn Kommune er 2,6 % undervægtige, svarende til borgere. I alt 14,4 % af borgerne i Region Syddanmark er svært overvægtige (BMI 30). Forekomsten af svær overvægt er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. Blandt både mænd og kvinder ses den højeste forekomst i aldersgruppen år. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige, hvor flere personer med ingen eller lav uddannelse er svært overvægtige end blandt personer med en lang videregående uddannelse. Endvidere forekommer svær overvægt oftere blandt førtidspensionister og arbejdsløse end blandt beskæftigede. Der ses endvidere 15,4 % af borgeren i Faaborg-Midtfyn Kommune estimeres at være svært overvægtige, svarende til borgere. Godt halvdelen af de svært overvægtige ønsker at tabe sig. I alle aldersgrupper er andelen af dem der ønsker at tabe sig større blandt kvinder end blandt mænd. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige, der gerne vil tabe sig, hvor der er flere højt uddannede der ønsker at tabe sig i forhold til dem med ingen eller korte uddannelser.. I forhold til metoden til at tabe sig, ønsker de sig tilbud om gratis motion, gratis kostvejledning og slankekursus. Det er værd at bemærke at mere end hver fjerde ønsker at gøre det sammen med andre der også gerne vil ændre deres vægt. Der ses en større andel blandt svært overvægtige mænd (10,7 %) end blandt svært overvægtige kvinder (5,7 %), der ikke ønsker hjælp til at ændre deres vægt. Dette viser altså, at der er en udfordring i forhold til at få flere mænd til at ville tabe sig, samt at en af metoderne til at motivere

5 til deltagelse kunne være det sociale element i at gøre det sammen med andre, der har det samme ønske. Blandt eleverne på 9. klassetrin er 72 % undervægtige eller normalvægtige, 13 % er overvægtige og 15 % er svært overvægtige Rygning Andelen af dagligrygere i kommunen er opgjort til 23,6 % svarende til borgere af disse er storrygere (ryger mere end 15 cigaretter om dagen). Det placerer kommunen i den gruppe der har flest dagligrygere i regionen. I alle aldersgrupper er der en større andel af dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder. Den største andel af dagligrygere ses i aldersgruppen år. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af borgere, der ryger dagligt / er storrygere. Således er der flere daglige rygere eller storrygere blandt personer med ingen eller lav uddannelse end blandt personer med en høj uddannelse. Den højeste forekomst af borgere, der ryger dagligt / er storrygere, ses blandt førtidspensionister (44,8 % / 31,1 %) og den laveste ses blandt beskæftigede (20,9 % / 11,6 %). Mange rygere vil gerne holde op med at ryge og halvdelen af disse vil gerne have hjælp til et rygestop. Af figur XX fremgår det hvilken form for hjælp der ønskes. Blandt elevernes i kommunens 9. klasser angiver næsten hver femte elev at være daglig ryger, mens 63 % angiver aldrig at have røget. 10 % angiver at de er holdt op med at ryge. De unges rygedebut ligger for langt størstedelen i alderen år. Der ses en forskel i forhold til rygning mellem folkeskole eleverne og eleverne på opholdsstederne. Elever på opholdssteder starter tidligere, med 25 % der starter mellem 5 og 10 år, hvor 12 % af folkeskole eleverne starter når de er mellem 7 og 11 år. 60 % af 9. klasserne bor i hjem hvor der aldrig er blevet røget eller hvor de der røg er holdt op. Igen ses en forskel, idet 35 % af eleverne i kommunens folkeskoler mod 75% af eleverne på kommunens opholdssteder bor i hjem hvor der bliver røget. Der ligger således en

6 udfordring i at forhindre samt udskyde de unges rygedebut, samt få de der allerede ryger til at holde op, både unge og voksne. Alkohol Sundhedsstyrelsen inddeler deres anbefalinger for grænser for indtag af alkohol i lavrisiko og højrisiko. Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Der er en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på over14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. I alle aldersgrupper overskrider en markant større andel blandt mænd end blandt kvinder højrisikogrænsen. Det er især blandt de årige og årige mænd samt de årige kvinder der overskrider højrisikogrænsen. I de yngste aldersgrupper er andelen størst blandt borgere uden en erhvervsuddannelse. I de ældste aldersgrupper ses den største andel blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Forekomsten af borgere, der overskrider højrisikogrænsen, er klart højere blandt arbejdsløse (12,6 %) og førtidspensionister (10,0 %) end blandt beskæftigede (6,2 %) 26,5 % af de borgere i regionen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug. Nedenstående figur viser hvilke former for hjælp der ønskes. Det er markant at knap 75 % ikke ønsker hjælp. Der er af borgerne i kommunen der overskrider lavrisikogrænsen, og omkring estimeres jævnligt at drikke mere end fem genstande, som er det antal Sundhedsstyrelsen anbefaler at indtage ved samme lejlighed. For den sidste gruppe er det især de unge der tegner forbruget. Af de årige mænd i regionen drikker over 60 % mere end fem genstande ved samme lejlighed og for kvinderne i samme aldersgruppe er det knap 50 %. I undersøgelsen stilles der seks spørgsmål der tilsammen kan tegne et billede af om personen viser tegn på alkoholafhængighed. 15,6 % svarende til borgere i kommunen viser tegn på alkoholafhængighed. Det er en relativ høj andel når man ser på regionen som helhed. Ved udskolingssamtalen er 9. klasses eleverne blevet spurgt om de nogensinde har været fulde og hvis de har, hvor ofte de så er det. I alt 16 % af de adspurgte har ikke været fulde og 6 % har været

7 fulde én gang. 35 % opgiver at de har været fulde mindst én gang hver måned og 7 % at de er fulde hver uge. Der ligger således en udfordring i at få de unge til at drikke færre genstande ved samme lejlighed samt rykke deres debutalder for alkoholindtagelse. Motion Fysisk aktivitet måles i denne sundhedsprofil ved hjælp af et spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden. Dette spørgsmål har vist sig at være robust og prædiktivt for mortalitet. Mænd og kvinders fysiske aktivitetsniveau er forskelligt. Der er en større andel af mænd end kvinder, der dyrker konkurrence- og motionsidræt, og en større andel kvinder end mænd dyrker lettere motion. Hvad angår andelen, der er stillesiddende, er den totalt set ens for mænd og kvinder, men der er aldersmæssige forskelle, hvor den ældste aldersgruppe er overrepræsenteret. I forhold til at blive mere aktive, angiver omkring hver fjerde, at det der vil få dem til at være mere aktive enten kunne være gratis motion eller at gøre det sammen med andre der også gerne vil være mere fysisk aktive. Over 30 % af de adspurgte angiver, at de ikke ønsker hjælp til at blive mere fysisk aktive. I Faaborg-Midtfyn Kommune er andelen med stillesiddende fritidsaktiviteter 17,7 % svarende til borgere. Det er en høj andel, sammenlignet med regionen som helhed. Knap 60 % af borgerne i kommunen med stillesiddende fritidsaktiviteter ønsker at være mere fysisk aktive. Det er en lav andel, sammenlignet med regionen som helhed. Det betyder at kommunen har forholdsvis mange der er fysisk inaktive i deres fritid og en forholdsvis lavere andel af disse har et ønske om at blive mere fysisk aktive. Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af borgere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Således stiger forekomsten fra 13,6 % blandt borgere uden erhvervsuddannelse til 29,0 % blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Eleverne på 9. klassetrin blev i skolesundhedsundersøgelsen spurgt hvor ofte de dyrkede motion der gjorde dem forpustede eller svedige. 7 % svarede aldrig og 6 % svarede at de en gang om måneden fik pulsen op. 29 % af de unge dyrkede dagligt eller næsten dagligt motion der fik pulsen i vejret og 44 % var i gang 2-4 gange om ugen. Det betyder at i alt 73 % af de unge lever op til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og samlet 27 % af de unge dyrker mindre motion end anbefalet. Der ligger derfor en opgave i forhold til at få flere inaktive til at blive fysisk aktive. Mental sundhed Det estimeres at borgere i kommunen har et mentalt dårligt helbred, vurderet ud fra en række spørgsmål i undersøgelsen. Andelen er større blandt kvinder end blandt mænd. Dette gælder i alle aldersgrupper. Både blandt mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgruppen år. Forekomsten af dårligt mentalt helbred er højest blandt borgere uden erhvervsuddannelse. Forekomst af dårligt mentalt helbred er høj blandt førtidspensionister (28,7 %) og arbejdsløse (24,3 %), mens den er lav blandt beskæftigede (7,2 %). Blandt enlige (16,3 %) er andelen, der har dårligt mentalt helbred, dobbelt så stor som blandt samboende (8,4 %). Estimeret føler borgere i kommunen sig ofte eller meget ofte, nervøse eller stressede. Andelen er større blandt kvinder (15 %) end blandt mænd (10 %). Den højeste forekomst af

8 borgere, der ofte føler sig nervøse eller stresset, ses blandt borgere uden erhvervsuddannelse (18 %). Den laveste forekomst ses blandt borgere med en mellemlang videregående uddannelse (9 %), mens forekomsten er 11 % blandt dem med en kort uddannelse og 13 % blandt dem med en lang videregående uddannelse. Ligeledes ses den højeste forekomst af borgere, der ofte føler sig nervøse eller stresset, blandt førtidspensionister (31 %) og arbejdsløse (26 %), mens forekomsten kun er 10,0 % blandt beskæftigede. Blandt enlige er der en højere forekomst af borgere (16 %), der ofte føler sig nervøse eller stresset, sammenlignet med samboende (11 %) Sundhed og Handicap

Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune

Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Det Mobile Sundhedscenter 4. april 2011 AHJ Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhedsområdet er bredt og der er mange muligheder at tage fat på. Det er ikke muligt at sætte lige stort

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Udkast. Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015

Udkast. Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Udkast Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 1 Indledning Forord ved formanden for sundhedsudvalget og sundheds og handicapchefen. Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn Kommune I 2010 gennemførtes

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Om MEGAFON MEGAFON er dedikeret til at levere præcise og klare analyser,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn kommune 213 I Frederikshavn Kommune har vi hermed fået resultatet af den tredje store sundhedsprofilundersøgelse,

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere