Vejledning til Fagfilur og faglig læsning

Transkript

1 Vejledning til agfilur og faglig læsning A G agfilur er en serie letlæste fagbøger til indskolingen. Langt de fleste elever i indskolingen elsker fagbøger, og når de første læsefærdigheder er opnået, vil mange kunne læse agfilurbøgerne selvstændigt. Bøgerne i agfilur-serien er opbygget som rigtige fagbøger. Det er multimodale tekster med tegninger, fotos, billedtekster, brødtekster, fakta-bokse og grafiske fremstillinger tilpasset niveauet i indskolingen. Således er bøgerne særdeles velegnede til såvel indirekte som direkte undervisning med det formål at lære eleverne om fagbøger som genre. Det kræver gode færdigheder i såvel afkodning som sprogforståelse at være en god læser. Læsning er grundlaget for læring i alle fag, og læseundervisning i indskolingen handler både om, at eleverne lærer at læse, og om, at de læser for at lære. indskolingen er læsning derfor både et mål og et middel til at skaffe sig viden. Afkodningsfærdighed er en forudsætning for selvstændigt at kunne tilegne sig viden gennem læsning, men det betyder ikke, at udvikling af tekstforståelse skal vente, til eleven læser flydende. Tekstforståelse og lytteforståelse er identiske, og det er de samme færdigheder, der aktiveres, når man lytter, og når man læser. Hos begynderlæseren er tekstforståelse blot hæmmet af den utilstrækkelige og resursekrævende afkodningsfærdighed. Mens eleverne bruger masser af mentale resurser på at knække læsekoden, kan vi altså, parallelt hermed, styrke deres tekstforståelse og læringspotentiale ved at læse de vanskelige tekster højt for dem. Dette gælder naturligvis både skønlitterære og faglitterære tekster. En lang række forståelsesstrategier kan bruges i arbejdet med begge de overordnede genrer. Denne vejledning handler dog udelukkende om arbejdet med fagbogen. ælles mål 2014 Læseundervisning i indskolingen skal bl.a. understøtte elevens viden om fagtekster. Allerede i børnehaveklassen er det målet at: Eleven har viden om fortællestruktur i fakta og fiktion. Vidensmålene for 1. og 2. klasse fordrer både, at: Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur, og at Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster. Dette er i læseplanen formuleret på følgende måde: Eleverne skal i arbejdet med at udvikle deres læsning og skrivning stifte bekendtskab med mange forskellige typer af tekster og Eleverne skal lære både fortællende og informerende teksters struktur. Eleverne skal lære at navigere i multimodale tekster. Skønt det ikke fremgår af målene, må det være et krav, at arbejdet med fagtekster, ud over at lære eleverne om teksternes struktur og dermed læsemåde, også indebærer bevidsthed om, at læseformålet er tilegnelse af viden. aglig læsning defineres af Elisabeth Arnbak (2004) på denne måde: aglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. En lang række af danskfagets øvrige færdigheds- og vidensmål vil i udstrakt grad kunne tilgodeses med fagbogen som udgangspunkt. Det kunne fx være: 1

2 Børnehaveklassen A G Vidensmål ærdighedsmål Eleven kan veksle mellem at lytte og at ytre sig Eleven kan gengive indholdet af tekster Eleven kan eksperimentere med at skrive små tekster Eleven kan eksperimentere med at læse små tekster i forskellige medier Eleven kan eksperimentere med digitale medier i arbejdet med sprog Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale Elven kan gengive hovedindholdet af tek- ster til klassetrinnet Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse Eleven kan kombinere tekstens emne med egen viden og erfaring Eleven kan forholde sig til tekstens emne Eleven kan udarbejde enkle tekster med skrift og billede Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge klasse Eleven har viden om talesprogets funktioner Eleven har viden om fortællestruktur i fakta og fiktion Eleven har viden om [.]sætningsopbygning Eleven har viden om læseretning og enkle ordlæsestrategier Eleven har viden om ikoner og værktøjer i digitale medier Eleven har viden om måder at skabe førforståelse Eleven har viden om enkle førlæsestrategier Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i teksten Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden Eleven har viden om samspillet mellem tekst og læser Eleven har viden om enkle refleksionsspørgsmål Eleven har viden om sprogets opbygning og sammenhængen mellem billede og skrift Eleven har viden om enkle præsentationsformer Arbejdet med fagtekst Gode læsere er karakteriseret ved, at de ud over automatiserede afkodningsfærdigheder også har et stort ordkendskab. De er aktive både før, under og efter læsning. De kan etablere forventninger til teksten og vælge læsemåde. Desuden er gode læsere i stand til at relatere det læste til egen viden og erfaring samt at systematisere og omforme tekstens indhold mundtligt, skriftligt eller ved hjælp af andre udtryksformer. Ovenstående er ikke medfødte færdigheder. De må læres og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet, og arbejdet hermed begynder allerede i indskolingen. Læseforskningen kan heldigvis komme med anbefalinger til, hvilke tiltag der i praksis har vist sig at være effekt- 2

3 fulde, og som derfor bør indgå, når det gælder læsning og bearbejdning af fagtekst. På baggrund af adskillige forskningsresultater peger NPs (National eading Panel s) rapport fra 2000 på fem undervisningsaktiviteter, der alle understøtter elevernes tekstforståelse: Anvendelse af grafiske figurer til støtte for forståelse og hukommelse (mindmaps, diagrammer eller skemaer) Underviserens spørgsmål til fagtekstens indhold Elevernes egne spørgsmål og svar til tekstens indhold Opsummering af tekstens centrale elementer Elevernes bevidsthed om egen læsning. Bevidsthed om forståelsesstrategier og egen læring A G NP peger endvidere på, at den cooperative og/eller reciprokke undervisning har positiv effekt på elevernes tekstforståelse og læring. agfilur som modeltekst En modeltekst er en fælles tekst, der anvendes i en direkte undervisning med henblik på at opnå ét eller flere specifikke læringsmål. Det forudsættes, at alle elever i klassen kan følge med i teksten på tavle eller som bog i klassesæt. enhver klasse vil der være så stor en spredning i elevernes individuelle læseniveau, at det ikke i almindelighed vil være hensigtsmæssigt at lade eleverne arbejde med den samme tekst. Men i mange sammenhænge er stilladsering og modellering en vigtig del af en læreproces, og det vil være formålstjenligt at bruge en modeltekst til fælles gennemgang og fokus. Alle bøger fra serien agfilur vil kunne bruges som modeltekst for klassens fælles arbejde med en fagbog. Alt efter elevernes erfaring med fagtekster og arbejdsmetoder, samt den afsatte tid, kan den samme modeltekst være genstand for direkte undervisning i alle aspekter af faglig læsning. En anden mulighed er at fokusere på nogle få læringsmål ad gangen i hver sin fagtekst. Med udgangspunkt i de fem anbefalinger fra NP vil vejledningen i det følgende indeholde forslag til aktiviteter og opgaver, der styrker eller udvikler elevernes kompetencer som fagbogslæsere og lever op til læringsmålene i ælles mål Både med hensyn til fagtekstens emne, antallet af modeltekster og valg af opgaver er der lagt op til, at den enkelte læseunderviser kan udvælge og tilrettelægge under hensyn til den aktuelle elevgruppe. Begynd et fælles undervisningsforløb med at gøre eleverne bekendte med målene. De kunne til eleverne formuleres således: Når vi er færdige med forløbet, er det hensigten, at du: kan forberede dig til læsning af en fagbog kan anvende fagbogens indholdsfortegnelse til at finde rundt i teksten kender fagbogens mest almindelige elementer ved, hvad du skal gøre for at forstå tekstens indhold kan danne dig overblik over det, du har lært 3

4 orståelsesstrategier ør læsning God forståelse af en fagtekst kræver, at læseren har relevant baggrundsviden om tekstens emne, hvilket også indebærer et relevant fagligt ordforråd. A G Målet er, at eleverne på baggrund af bogens omslag og billeder: kan danne sig en forestilling om bogens emne og genre har kendskab til måder at aktivere baggrundsviden på A. Læs i fællesskab titlen på fagbogen og tal om forsidens illustration. Lad eleverne parvis drøfte, hvad bogens emne kan være, og hvad læseren kan forvente at få ud af at læse bogen. Saml op i plenum. Læs bagsideteksten højt og lad eleverne genfortælle for hinanden parvis. Drøft bogens hensigt. Vil den fortælle en god opdigtet historie (fiktion) eller vil den beskrive virkeligheden, så vi kan blive klogere på verden omkring os? Lav evt. en fælles liste over bøger, der vil enten det ene eller det andet. Sæt overskrifter på: KTON eller AKTA. ntroducer evt. også begreberne SKØNLTTEATU og AGLTTEATU. B. orklar eleverne, at det er vigtigt at få styr på, hvad man allerede ved om fagbogens emne, inden man begynder at læse bogen. Det kan gøres på flere måder: Mundtlig brainstorm, hvor alle i klassen byder ind med deres viden om emnet. Med henblik på, at alle elever kommer til orde, vil det være hensigtsmæssigt at lade eleverne brainstorme parvis, inden det gøres i plenum. Udarbejdelse af et tankekort/mindmap, hvor klassens fælles viden om emnet skrives på tavlen og evt. efterfølgende gøres til genstand for sortering i kategorier. Tag de fagspecifikke ord og udtryk op, der måtte fremkomme gennem klassens brainstorm. Skriv disse ord på tavlen, lad eleverne læse/sige dem højt og forklar ordenes betydning. Der kan evt. laves en vægordbog, som kan vokse under hele forløbet. Når klassens fælles viden om emnet er opsamlet, er der baggrund for at udfylde et VØLskema [ESUSE]. Her kan det, klassen allerede ved, og det, klassen ønsker at få mere at vide om, noteres. Den sidste kolonne i VØL-skemaet bruges til at opsamle den nye viden, klassen får under arbejdet med teksten. Denne opsamling kan foregå løbende eller i forløbets afslutning. 4

5 Klassens V-Ø-L skema om isbjørne V Ø L Hvad vi ed Hvad vi nsker at vide Hvad vi ærte C. Store arlige Kan dræbe et menneske Hvide Bor hvor der er sne eller i en zoo Siger næsten som en løve Hvor store er de? Hvad spiser de? Hvorfor fryser de ikke ihjel? Kan en isbjørn gå på to ben? Hvor mange unger får en isbjørn? Kan en isbjørn klatre i træer? A G Lad eleverne foretage en picture-walk gennem bogen. Brug 3-4 minutter på at eleverne i stilhed får mulighed for at bladre igennem bogen. Det kan ske fælles på tavle eller individuelt i fagbogen. Tal efterfølgende om, hvorvidt det tyder på, at bogen lever op til forventningerne, om nogle billeder fangede opmærksomheden, om viden blev bekræftet, og om nye spørgsmål dukkede op. nddrag atter VØL-skemaet til eventuelle nye spørgsmål. orståelsesstrategier Under læsning 1 God forståelse af en fagbog kræver, at læseren har kendskab til fagtekstens særlige struktur. Målet er, at eleverne: kan anvende fagbogens indholdsfortegnelse til at finde rundt i teksten har kendskab til, hvordan fagtekstens indholdsfortegnelse hænger sammen med tekstens læsemåde kender fagbogens mest almindelige elementer ved, at der kan hentes oplysninger i alle fagbogens elementer A. Luk op på bogens indholdsfortegnelse og læs den højt i fællesskab. Tal om, hvad ordet indholdsfortegnelse og tallene betyder. Tjek i fællesskab, om det også forholder sig sådan, at det i indholdsfortegnelsen angivne sidetal stemmer overens med bogens indhold. Tal om, at ordene i indholdsfortegnelsen matcher bogens kapiteloverskrifter. B. Læs alle kapiteloverskrifterne igen, så alle elever ved, hvad der står og bed så hver elev skrive en seddel med overskrift eller sidetal på den side, han/hun helst vil have læst op. Saml alle sedlerne i en hat og træk en tilfældig seddel. Gå til det udtrukne kapitel og gennemgå det som anført i vejledningen nedenfor. Træk herefter en ny seddel op af hatten og gennemgå dette kapitel orslag til kapitelgennemgang Alt efter kapitlernes potentiale i forhold til målene for forløbet, vil følgende aktiviteter være hensigtsmæssige: 5

6 Gæt Det første kapitel i en agfilur-bog er altid Gæt. Tal om, hvad det vil sige at gætte, inden kapitlet læses for eleverne. Måske kender de nogle gættelege (evt. fra tv). Eleverne kender allerede svaret på bogens gæt, som sikkert også fremgår af billedet på opslaget. Læs i stedet siden højt for eleverne og lad dem efterfølgende læse med i kor. Leg så en anden gætteleg ved at læse første linje højt og lade eleverne komme med bud på, hvad svaret med den ene oplysning også kunne have været. Læs den næste linje højt, og lad nu eleverne komme med andre bud på, hvad svaret kunne være. Læs derefter tredje linje højt og tal om, at det nu er svært at finde andre svar end det rigtige. Lad eleverne tegne et dyr og skrive tre oplysninger efter samme mønster. Lad det evt. også være en mulighed at skrive den kendte side af. Herefter kan eleverne to og to lege gætteleg med hinanden. A G Billeder Lad eleverne tømme billedet parvis. Det kan foregå mundtligt ved, at eleverne skiftes til at nævne en ting, de kan se på billedet, eller det kan gøres skriftligt. Saml op i plenum og sørg for, at eventuelle fagspecifikke ord tages op. Ordene skal forklares, og eleverne skal sige dem højt. Evt. sættes ordet op på klassens vægordbog. Tal om, hvad man får at vide om fagbogens emne ved at se på billedet. år man noget at vide, som ikke står i teksten, ved at se på billedet? Tal om, at både tekst og billede er vigtige, når man læser en fagbog. Vær opmærksom på, at nogle billeder også er forsynet med en billedtekst. Hvorfor mon det? år man også noget at vide ved at læse den? nddel klassen i grupper på 3-4 elever, og giv hver gruppe et billede, der indeholder oplysninger om et givent emne. Bed grupperne hjælpe hinanden med at finde oplysninger på billedet og øve sig i at kunne videregive disse uden billedet. Herefter dannes nye grupper, hvis medlemmer på skift deler deres viden med resten af gruppen. aktabokse Lad eleverne kigge på hele opslaget og bed dem udpege forskellige dele og sætte ord på deres funktion: Overskrift sidetal billede brødtekst En lille del af teksten er sat ind i en ramme. ind den. orklar, at det kaldes en faktaboks. Lad eleverne sige ordet. Læs faktaboksen højt. Er der mon andre faktabokse i bogen? Står der noget andet i faktaboksen end det, man kan få at vide ved at læse brødteksten eller se på billedet? 6

7 A G Vis eksempler på faktabokse i andre fagbøger, eller lad eleverne to og to gå på jagt efter faktabokse i omdelte bøger. Tal efterfølgende om, hvordan faktabokse kan være udformet. Brug klasserummet til at lade eleverne opsætte faktabokse. x Grafiske modeller Udpeg den grafiske model på opslaget. Skriv ordet grafisk model på tavlen og forklar eleverne, at grafisk betyder noget, der er skrevet eller tegnet og at en model er noget, der skal forestille noget andet. Klassens skoleskema er en grafisk model. Den forestiller, hvad eleverne skal lave Der kan komme lys ind ad vinduerne. hver dag i en hel uge. stedet for skoleskemaet kunne der også have stået en lang forklaring, som fx kunne begynde med: Om mandagen i første time skal Et andet eksempel på en grafisk model kunne være vejrkortet, som vi kender fra tv. Det er en tegning, der forestiller Danmark, og der er forskellige tegn for vejret og tal for temperaturer. Se på den grafiske model i bogen og lad eleverne omsætte den til ord. Lad det ske i makkerpar, så alle kommer til orde, og saml op i plenum. Skriv op, hvilke oplysninger om bogens emne man får ved at læse den grafiske model. år man noget at vide ved at læse den grafiske model, som ikke står i teksten? Lad eleverne lave en grafisk model af fx: hvad de lavede i søndags hvilke fritidsinteresser klassens elever har Når det ønskede antal kapitler er gennemgået, skal klassen hjælpe hinanden med at lægge sedlerne med kapiteloverskrifter i den rækkefølge, som de blev udtrukket i. Skriv evt. rækkefølgen op på tavlen. Sammenlign denne rækkefølge med indholdsfortegnelsen. De er sandsynligvis ikke ens. ortæl, at det ikke har nogen særlig betydning, i hvilken rækkefølge kapitlerne bliver læst. Man kan lære noget om et emne alligevel. Det er noget af det, der karakteriserer en fagbog. Drøft også, hvorvidt det også gælder for en skønlitterær bog. Prøv fx at bytte om på kapitlerne i en lille Dingobog. orståelsesstrategier - Under læsning 2 Målet er, at eleverne med henblik på at udvikle bevidsthed om eget udbytte af læsningen: kan stille og besvare spørgsmål til tekstens indhold 7

8 kan opsummere tekstens indhold med egne ord kan danne visuelle forestillingsbilleder af det læste er opmærksomme på ord, de ikke kender betydningen af A G epetér fagtekstens læseformål: Vi læser for at lære noget om et givet emne. Tal om, at man undervejs i læsningen af en fagbog skal sikre sig, at man også har forstået teksten og måske lært noget derved. Måske har man fået bekræftet noget, man vidste i forvejen. Klassen kan i grupper eller individuelt arbejde med tekstlæsning på en sådan måde, at det understøtter forståelsen af det læste. Såfremt elevernes læseniveau ikke er tilstrækkeligt til at læse teksten nogenlunde flydende, kan teksten tilegnes som en lyttetekst. [ESUSE]. Elevopgaverne, der er udarbejdet til hver enkelt agfilur-bog, kan indgå både her og efter den fælles gennemgang. ælles forståelses-aktiviteterne kan fx foregå på følgende måder: Gruppe-læsning nddel klassen i grupper. Det kan være i makkerpar eller større grupper på op til fire elever. Gruppernes opgave er at hjælpe hinanden med at læse og forstå en fagtekst. orklar grupperne, af de indbyrdes er ansvarlige for, at alle i gruppen forstår tekstens indhold. Gruppens medlemmer tildeles et nummer. Gruppen følger et fastlagt læseprogram. Programmet følges for én side ad gangen, og når siden er gennemarbejdet, rokerer læserollerne, og den næste side gennemarbejdes på samme vis: Elev nr. 1: Læser kapiteloverskriften højt og fortæller kort gruppen, hvad han forestiller sig, der kan stå noget om i kapitlet. Elev nr. 2: Læser brødteksten højt for gruppen. Hvis oplæseren går i stå, er det gruppens opgave at hjælpe med afkodningen. Det er ligeledes gruppens opgave at være opmærksomme på ord, som de ikke forstår betydningen af. Disse drøftes efterfølgende, og der søges hjælp, såfremt gruppen ikke i fællesskab kan finde en passende definition. Ordene kan sættes op på ordbogsvæggen. Elev nr. 3: Opsummerer det netop læste. Elev nr. 4: Stiller to forståelsesspørgsmål til tekstens indhold, som 1 eren besvarer. Alle gruppens medlemmer går på jagt efter flere informationer i kapitlet. De findes i faktabokse, billeder og billedtekster. Herefter byder medlemmerne ind på skift med fundne informationer. OBS! Lad først klassen iagttage en gruppe kammerater, der følger programmet. Billednotat Et billednotat er læserens gengivelse af tekstens væsentligste indhold ved hjælp af én eller flere tegninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne forstår, at det ikke handler om at producere kunstværker, men om at skabe et billede, der kan hjælpe hukommelsen. Eleverne kan evt. arbejde sammen to og to. Den ene læser en side højt, mens den anden tegner til. 8

9 A G Lad efterfølgende eleverne gå sammen med andre par (eller med en anden elev) og på baggrund af billednotatet fremlægge, hvad de har læst. orståelsesstrategier - Efter læsning Målet er, at eleverne med henblik på at opsamle og få overblik over eget udbytte af læsningen: kan forbinde tekstens emne med egen erfaring kan udarbejde en grafisk model af tekstens indhold Når fagbogen eller dele af fagbogen er gennemarbejdet i klassen, er det på tide atter at inddrage VØL-skemaet. Drøft i fællesskab, om nogle af klassens spørgsmål i rubrikken Ø er blevet besvaret. Om den viden, klassen besad i forvejen, er blevet bekræftet eller afkræftet, om nye spørgsmål er dukket op,... Tal om, at viden om et emne kan blive mere overskuelig ved, at man laver en grafisk model. Brug evt. VØL-skemaet som udgangspunkt for udarbejdelsen af et kolonnenotat [ESUSE]. Der kan selvfølgelig både tegnes og skrives i skemaet. Evaluering Se i fællesskab på de mål, der var opstillet for forløbet. Læs dem op ét for ét, og bed eleverne gøre sig tanker undervejs evt. drøfte med en makker, hvorvidt de mener at kunne opfylde målene. Et håndgribeligt bevis på elevernes viden om fagbøger kunne være produktion af en fagbog. Lad eleverne enkeltvis eller i mindre grupper lave en fagbog på baggrund af viden om et emne, som eleverne har i forvejen eller har mulighed for at tilegne sig med det aktuelle læseniveau. En video eller en informativ illustration kan fx bruges som kilde. Elevopgaver og det individuelle arbejde med agfilur-bøgerne Efter klassens fælles gennemgang af modelteksten kan fagbogslæsning indgå i elevernes selvstændige læsetræning. Dette kan foregå løbende eller periodevis. Det vil være oplagt at lægge et selvstændigt læseforløb i agfilur-serien umiddelbart efter den fælles modellering. Der er udarbejdet elevopgaver til alle agfilur-bøger. Disse opgaver underbygger de mål, der lægges op til i lærervejledningen og orenklede fælles mål. Til hver agfilur-bog er der tre opgavetyper, som understøtter arbejdet med læseforståelsesstrategier ør du læser, Mens du læser og Når du har læst. 9

10 Ø DU LÆSE-opgaver har fokus på følgende strategier: titel, forsidebillede, bagsidetekst orientering i bogen via indholdsfortegnelse og stikord aktivering af forhåndskendskab til emnet, forventninger til indhold A G MENS DU LÆSE-opgaver har fokus på følgende strategier: at finde oplysninger via illustrationer, faktabokse, grafiske fremstillinger opmærksomhed på fagord, vigtige ord fokus på fakta NÅ DU HA LÆST-opgaver har fokus på følgende strategi: opsamling af viden Opgaverne er udformet under hensyntagen til indskolingselevernes forskellige læse- og skriveniveauer. Således kan en del opgaver løses ved at vælge mellem selvstændig skrivning, tegning og afskrivning. nden for hvert af de tre læsestrategi-områder er der opgaver med stort set samme mål, hvilket gør det muligt for lærer eller elev at vælge opgaver ud fra sværhedsgrad. Mange elever vil dog have stort udbytte af at løse flere opgaver med samme indhold. Elevernes mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaveløsningen er tilgodeset ved en let gennemskuelig opbygning, ligesom opgavetyperne er gennemgående for alle bøger i AGLU-serien. 10