Vejledning til Fagfilur og faglig læsning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Fagfilur og faglig læsning"

Transkript

1 Vejledning til agfilur og faglig læsning A G agfilur er en serie letlæste fagbøger til indskolingen. Langt de fleste elever i indskolingen elsker fagbøger, og når de første læsefærdigheder er opnået, vil mange kunne læse agfilurbøgerne selvstændigt. Bøgerne i agfilur-serien er opbygget som rigtige fagbøger. Det er multimodale tekster med tegninger, fotos, billedtekster, brødtekster, fakta-bokse og grafiske fremstillinger tilpasset niveauet i indskolingen. Således er bøgerne særdeles velegnede til såvel indirekte som direkte undervisning med det formål at lære eleverne om fagbøger som genre. Det kræver gode færdigheder i såvel afkodning som sprogforståelse at være en god læser. Læsning er grundlaget for læring i alle fag, og læseundervisning i indskolingen handler både om, at eleverne lærer at læse, og om, at de læser for at lære. indskolingen er læsning derfor både et mål og et middel til at skaffe sig viden. Afkodningsfærdighed er en forudsætning for selvstændigt at kunne tilegne sig viden gennem læsning, men det betyder ikke, at udvikling af tekstforståelse skal vente, til eleven læser flydende. Tekstforståelse og lytteforståelse er identiske, og det er de samme færdigheder, der aktiveres, når man lytter, og når man læser. Hos begynderlæseren er tekstforståelse blot hæmmet af den utilstrækkelige og resursekrævende afkodningsfærdighed. Mens eleverne bruger masser af mentale resurser på at knække læsekoden, kan vi altså, parallelt hermed, styrke deres tekstforståelse og læringspotentiale ved at læse de vanskelige tekster højt for dem. Dette gælder naturligvis både skønlitterære og faglitterære tekster. En lang række forståelsesstrategier kan bruges i arbejdet med begge de overordnede genrer. Denne vejledning handler dog udelukkende om arbejdet med fagbogen. ælles mål 2014 Læseundervisning i indskolingen skal bl.a. understøtte elevens viden om fagtekster. Allerede i børnehaveklassen er det målet at: Eleven har viden om fortællestruktur i fakta og fiktion. Vidensmålene for 1. og 2. klasse fordrer både, at: Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur, og at Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster. Dette er i læseplanen formuleret på følgende måde: Eleverne skal i arbejdet med at udvikle deres læsning og skrivning stifte bekendtskab med mange forskellige typer af tekster og Eleverne skal lære både fortællende og informerende teksters struktur. Eleverne skal lære at navigere i multimodale tekster. Skønt det ikke fremgår af målene, må det være et krav, at arbejdet med fagtekster, ud over at lære eleverne om teksternes struktur og dermed læsemåde, også indebærer bevidsthed om, at læseformålet er tilegnelse af viden. aglig læsning defineres af Elisabeth Arnbak (2004) på denne måde: aglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. En lang række af danskfagets øvrige færdigheds- og vidensmål vil i udstrakt grad kunne tilgodeses med fagbogen som udgangspunkt. Det kunne fx være: 1

2 Børnehaveklassen A G Vidensmål ærdighedsmål Eleven kan veksle mellem at lytte og at ytre sig Eleven kan gengive indholdet af tekster Eleven kan eksperimentere med at skrive små tekster Eleven kan eksperimentere med at læse små tekster i forskellige medier Eleven kan eksperimentere med digitale medier i arbejdet med sprog Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale Elven kan gengive hovedindholdet af tek- ster til klassetrinnet Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse Eleven kan kombinere tekstens emne med egen viden og erfaring Eleven kan forholde sig til tekstens emne Eleven kan udarbejde enkle tekster med skrift og billede Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge klasse Eleven har viden om talesprogets funktioner Eleven har viden om fortællestruktur i fakta og fiktion Eleven har viden om [.]sætningsopbygning Eleven har viden om læseretning og enkle ordlæsestrategier Eleven har viden om ikoner og værktøjer i digitale medier Eleven har viden om måder at skabe førforståelse Eleven har viden om enkle førlæsestrategier Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i teksten Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden Eleven har viden om samspillet mellem tekst og læser Eleven har viden om enkle refleksionsspørgsmål Eleven har viden om sprogets opbygning og sammenhængen mellem billede og skrift Eleven har viden om enkle præsentationsformer Arbejdet med fagtekst Gode læsere er karakteriseret ved, at de ud over automatiserede afkodningsfærdigheder også har et stort ordkendskab. De er aktive både før, under og efter læsning. De kan etablere forventninger til teksten og vælge læsemåde. Desuden er gode læsere i stand til at relatere det læste til egen viden og erfaring samt at systematisere og omforme tekstens indhold mundtligt, skriftligt eller ved hjælp af andre udtryksformer. Ovenstående er ikke medfødte færdigheder. De må læres og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet, og arbejdet hermed begynder allerede i indskolingen. Læseforskningen kan heldigvis komme med anbefalinger til, hvilke tiltag der i praksis har vist sig at være effekt- 2

3 fulde, og som derfor bør indgå, når det gælder læsning og bearbejdning af fagtekst. På baggrund af adskillige forskningsresultater peger NPs (National eading Panel s) rapport fra 2000 på fem undervisningsaktiviteter, der alle understøtter elevernes tekstforståelse: Anvendelse af grafiske figurer til støtte for forståelse og hukommelse (mindmaps, diagrammer eller skemaer) Underviserens spørgsmål til fagtekstens indhold Elevernes egne spørgsmål og svar til tekstens indhold Opsummering af tekstens centrale elementer Elevernes bevidsthed om egen læsning. Bevidsthed om forståelsesstrategier og egen læring A G NP peger endvidere på, at den cooperative og/eller reciprokke undervisning har positiv effekt på elevernes tekstforståelse og læring. agfilur som modeltekst En modeltekst er en fælles tekst, der anvendes i en direkte undervisning med henblik på at opnå ét eller flere specifikke læringsmål. Det forudsættes, at alle elever i klassen kan følge med i teksten på tavle eller som bog i klassesæt. enhver klasse vil der være så stor en spredning i elevernes individuelle læseniveau, at det ikke i almindelighed vil være hensigtsmæssigt at lade eleverne arbejde med den samme tekst. Men i mange sammenhænge er stilladsering og modellering en vigtig del af en læreproces, og det vil være formålstjenligt at bruge en modeltekst til fælles gennemgang og fokus. Alle bøger fra serien agfilur vil kunne bruges som modeltekst for klassens fælles arbejde med en fagbog. Alt efter elevernes erfaring med fagtekster og arbejdsmetoder, samt den afsatte tid, kan den samme modeltekst være genstand for direkte undervisning i alle aspekter af faglig læsning. En anden mulighed er at fokusere på nogle få læringsmål ad gangen i hver sin fagtekst. Med udgangspunkt i de fem anbefalinger fra NP vil vejledningen i det følgende indeholde forslag til aktiviteter og opgaver, der styrker eller udvikler elevernes kompetencer som fagbogslæsere og lever op til læringsmålene i ælles mål Både med hensyn til fagtekstens emne, antallet af modeltekster og valg af opgaver er der lagt op til, at den enkelte læseunderviser kan udvælge og tilrettelægge under hensyn til den aktuelle elevgruppe. Begynd et fælles undervisningsforløb med at gøre eleverne bekendte med målene. De kunne til eleverne formuleres således: Når vi er færdige med forløbet, er det hensigten, at du: kan forberede dig til læsning af en fagbog kan anvende fagbogens indholdsfortegnelse til at finde rundt i teksten kender fagbogens mest almindelige elementer ved, hvad du skal gøre for at forstå tekstens indhold kan danne dig overblik over det, du har lært 3

4 orståelsesstrategier ør læsning God forståelse af en fagtekst kræver, at læseren har relevant baggrundsviden om tekstens emne, hvilket også indebærer et relevant fagligt ordforråd. A G Målet er, at eleverne på baggrund af bogens omslag og billeder: kan danne sig en forestilling om bogens emne og genre har kendskab til måder at aktivere baggrundsviden på A. Læs i fællesskab titlen på fagbogen og tal om forsidens illustration. Lad eleverne parvis drøfte, hvad bogens emne kan være, og hvad læseren kan forvente at få ud af at læse bogen. Saml op i plenum. Læs bagsideteksten højt og lad eleverne genfortælle for hinanden parvis. Drøft bogens hensigt. Vil den fortælle en god opdigtet historie (fiktion) eller vil den beskrive virkeligheden, så vi kan blive klogere på verden omkring os? Lav evt. en fælles liste over bøger, der vil enten det ene eller det andet. Sæt overskrifter på: KTON eller AKTA. ntroducer evt. også begreberne SKØNLTTEATU og AGLTTEATU. B. orklar eleverne, at det er vigtigt at få styr på, hvad man allerede ved om fagbogens emne, inden man begynder at læse bogen. Det kan gøres på flere måder: Mundtlig brainstorm, hvor alle i klassen byder ind med deres viden om emnet. Med henblik på, at alle elever kommer til orde, vil det være hensigtsmæssigt at lade eleverne brainstorme parvis, inden det gøres i plenum. Udarbejdelse af et tankekort/mindmap, hvor klassens fælles viden om emnet skrives på tavlen og evt. efterfølgende gøres til genstand for sortering i kategorier. Tag de fagspecifikke ord og udtryk op, der måtte fremkomme gennem klassens brainstorm. Skriv disse ord på tavlen, lad eleverne læse/sige dem højt og forklar ordenes betydning. Der kan evt. laves en vægordbog, som kan vokse under hele forløbet. Når klassens fælles viden om emnet er opsamlet, er der baggrund for at udfylde et VØLskema [ESUSE]. Her kan det, klassen allerede ved, og det, klassen ønsker at få mere at vide om, noteres. Den sidste kolonne i VØL-skemaet bruges til at opsamle den nye viden, klassen får under arbejdet med teksten. Denne opsamling kan foregå løbende eller i forløbets afslutning. 4

5 Klassens V-Ø-L skema om isbjørne V Ø L Hvad vi ed Hvad vi nsker at vide Hvad vi ærte C. Store arlige Kan dræbe et menneske Hvide Bor hvor der er sne eller i en zoo Siger næsten som en løve Hvor store er de? Hvad spiser de? Hvorfor fryser de ikke ihjel? Kan en isbjørn gå på to ben? Hvor mange unger får en isbjørn? Kan en isbjørn klatre i træer? A G Lad eleverne foretage en picture-walk gennem bogen. Brug 3-4 minutter på at eleverne i stilhed får mulighed for at bladre igennem bogen. Det kan ske fælles på tavle eller individuelt i fagbogen. Tal efterfølgende om, hvorvidt det tyder på, at bogen lever op til forventningerne, om nogle billeder fangede opmærksomheden, om viden blev bekræftet, og om nye spørgsmål dukkede op. nddrag atter VØL-skemaet til eventuelle nye spørgsmål. orståelsesstrategier Under læsning 1 God forståelse af en fagbog kræver, at læseren har kendskab til fagtekstens særlige struktur. Målet er, at eleverne: kan anvende fagbogens indholdsfortegnelse til at finde rundt i teksten har kendskab til, hvordan fagtekstens indholdsfortegnelse hænger sammen med tekstens læsemåde kender fagbogens mest almindelige elementer ved, at der kan hentes oplysninger i alle fagbogens elementer A. Luk op på bogens indholdsfortegnelse og læs den højt i fællesskab. Tal om, hvad ordet indholdsfortegnelse og tallene betyder. Tjek i fællesskab, om det også forholder sig sådan, at det i indholdsfortegnelsen angivne sidetal stemmer overens med bogens indhold. Tal om, at ordene i indholdsfortegnelsen matcher bogens kapiteloverskrifter. B. Læs alle kapiteloverskrifterne igen, så alle elever ved, hvad der står og bed så hver elev skrive en seddel med overskrift eller sidetal på den side, han/hun helst vil have læst op. Saml alle sedlerne i en hat og træk en tilfældig seddel. Gå til det udtrukne kapitel og gennemgå det som anført i vejledningen nedenfor. Træk herefter en ny seddel op af hatten og gennemgå dette kapitel orslag til kapitelgennemgang Alt efter kapitlernes potentiale i forhold til målene for forløbet, vil følgende aktiviteter være hensigtsmæssige: 5

6 Gæt Det første kapitel i en agfilur-bog er altid Gæt. Tal om, hvad det vil sige at gætte, inden kapitlet læses for eleverne. Måske kender de nogle gættelege (evt. fra tv). Eleverne kender allerede svaret på bogens gæt, som sikkert også fremgår af billedet på opslaget. Læs i stedet siden højt for eleverne og lad dem efterfølgende læse med i kor. Leg så en anden gætteleg ved at læse første linje højt og lade eleverne komme med bud på, hvad svaret med den ene oplysning også kunne have været. Læs den næste linje højt, og lad nu eleverne komme med andre bud på, hvad svaret kunne være. Læs derefter tredje linje højt og tal om, at det nu er svært at finde andre svar end det rigtige. Lad eleverne tegne et dyr og skrive tre oplysninger efter samme mønster. Lad det evt. også være en mulighed at skrive den kendte side af. Herefter kan eleverne to og to lege gætteleg med hinanden. A G Billeder Lad eleverne tømme billedet parvis. Det kan foregå mundtligt ved, at eleverne skiftes til at nævne en ting, de kan se på billedet, eller det kan gøres skriftligt. Saml op i plenum og sørg for, at eventuelle fagspecifikke ord tages op. Ordene skal forklares, og eleverne skal sige dem højt. Evt. sættes ordet op på klassens vægordbog. Tal om, hvad man får at vide om fagbogens emne ved at se på billedet. år man noget at vide, som ikke står i teksten, ved at se på billedet? Tal om, at både tekst og billede er vigtige, når man læser en fagbog. Vær opmærksom på, at nogle billeder også er forsynet med en billedtekst. Hvorfor mon det? år man også noget at vide ved at læse den? nddel klassen i grupper på 3-4 elever, og giv hver gruppe et billede, der indeholder oplysninger om et givent emne. Bed grupperne hjælpe hinanden med at finde oplysninger på billedet og øve sig i at kunne videregive disse uden billedet. Herefter dannes nye grupper, hvis medlemmer på skift deler deres viden med resten af gruppen. aktabokse Lad eleverne kigge på hele opslaget og bed dem udpege forskellige dele og sætte ord på deres funktion: Overskrift sidetal billede brødtekst En lille del af teksten er sat ind i en ramme. ind den. orklar, at det kaldes en faktaboks. Lad eleverne sige ordet. Læs faktaboksen højt. Er der mon andre faktabokse i bogen? Står der noget andet i faktaboksen end det, man kan få at vide ved at læse brødteksten eller se på billedet? 6

7 A G Vis eksempler på faktabokse i andre fagbøger, eller lad eleverne to og to gå på jagt efter faktabokse i omdelte bøger. Tal efterfølgende om, hvordan faktabokse kan være udformet. Brug klasserummet til at lade eleverne opsætte faktabokse. x Grafiske modeller Udpeg den grafiske model på opslaget. Skriv ordet grafisk model på tavlen og forklar eleverne, at grafisk betyder noget, der er skrevet eller tegnet og at en model er noget, der skal forestille noget andet. Klassens skoleskema er en grafisk model. Den forestiller, hvad eleverne skal lave Der kan komme lys ind ad vinduerne. hver dag i en hel uge. stedet for skoleskemaet kunne der også have stået en lang forklaring, som fx kunne begynde med: Om mandagen i første time skal Et andet eksempel på en grafisk model kunne være vejrkortet, som vi kender fra tv. Det er en tegning, der forestiller Danmark, og der er forskellige tegn for vejret og tal for temperaturer. Se på den grafiske model i bogen og lad eleverne omsætte den til ord. Lad det ske i makkerpar, så alle kommer til orde, og saml op i plenum. Skriv op, hvilke oplysninger om bogens emne man får ved at læse den grafiske model. år man noget at vide ved at læse den grafiske model, som ikke står i teksten? Lad eleverne lave en grafisk model af fx: hvad de lavede i søndags hvilke fritidsinteresser klassens elever har Når det ønskede antal kapitler er gennemgået, skal klassen hjælpe hinanden med at lægge sedlerne med kapiteloverskrifter i den rækkefølge, som de blev udtrukket i. Skriv evt. rækkefølgen op på tavlen. Sammenlign denne rækkefølge med indholdsfortegnelsen. De er sandsynligvis ikke ens. ortæl, at det ikke har nogen særlig betydning, i hvilken rækkefølge kapitlerne bliver læst. Man kan lære noget om et emne alligevel. Det er noget af det, der karakteriserer en fagbog. Drøft også, hvorvidt det også gælder for en skønlitterær bog. Prøv fx at bytte om på kapitlerne i en lille Dingobog. orståelsesstrategier - Under læsning 2 Målet er, at eleverne med henblik på at udvikle bevidsthed om eget udbytte af læsningen: kan stille og besvare spørgsmål til tekstens indhold 7

8 kan opsummere tekstens indhold med egne ord kan danne visuelle forestillingsbilleder af det læste er opmærksomme på ord, de ikke kender betydningen af A G epetér fagtekstens læseformål: Vi læser for at lære noget om et givet emne. Tal om, at man undervejs i læsningen af en fagbog skal sikre sig, at man også har forstået teksten og måske lært noget derved. Måske har man fået bekræftet noget, man vidste i forvejen. Klassen kan i grupper eller individuelt arbejde med tekstlæsning på en sådan måde, at det understøtter forståelsen af det læste. Såfremt elevernes læseniveau ikke er tilstrækkeligt til at læse teksten nogenlunde flydende, kan teksten tilegnes som en lyttetekst. [ESUSE]. Elevopgaverne, der er udarbejdet til hver enkelt agfilur-bog, kan indgå både her og efter den fælles gennemgang. ælles forståelses-aktiviteterne kan fx foregå på følgende måder: Gruppe-læsning nddel klassen i grupper. Det kan være i makkerpar eller større grupper på op til fire elever. Gruppernes opgave er at hjælpe hinanden med at læse og forstå en fagtekst. orklar grupperne, af de indbyrdes er ansvarlige for, at alle i gruppen forstår tekstens indhold. Gruppens medlemmer tildeles et nummer. Gruppen følger et fastlagt læseprogram. Programmet følges for én side ad gangen, og når siden er gennemarbejdet, rokerer læserollerne, og den næste side gennemarbejdes på samme vis: Elev nr. 1: Læser kapiteloverskriften højt og fortæller kort gruppen, hvad han forestiller sig, der kan stå noget om i kapitlet. Elev nr. 2: Læser brødteksten højt for gruppen. Hvis oplæseren går i stå, er det gruppens opgave at hjælpe med afkodningen. Det er ligeledes gruppens opgave at være opmærksomme på ord, som de ikke forstår betydningen af. Disse drøftes efterfølgende, og der søges hjælp, såfremt gruppen ikke i fællesskab kan finde en passende definition. Ordene kan sættes op på ordbogsvæggen. Elev nr. 3: Opsummerer det netop læste. Elev nr. 4: Stiller to forståelsesspørgsmål til tekstens indhold, som 1 eren besvarer. Alle gruppens medlemmer går på jagt efter flere informationer i kapitlet. De findes i faktabokse, billeder og billedtekster. Herefter byder medlemmerne ind på skift med fundne informationer. OBS! Lad først klassen iagttage en gruppe kammerater, der følger programmet. Billednotat Et billednotat er læserens gengivelse af tekstens væsentligste indhold ved hjælp af én eller flere tegninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne forstår, at det ikke handler om at producere kunstværker, men om at skabe et billede, der kan hjælpe hukommelsen. Eleverne kan evt. arbejde sammen to og to. Den ene læser en side højt, mens den anden tegner til. 8

9 A G Lad efterfølgende eleverne gå sammen med andre par (eller med en anden elev) og på baggrund af billednotatet fremlægge, hvad de har læst. orståelsesstrategier - Efter læsning Målet er, at eleverne med henblik på at opsamle og få overblik over eget udbytte af læsningen: kan forbinde tekstens emne med egen erfaring kan udarbejde en grafisk model af tekstens indhold Når fagbogen eller dele af fagbogen er gennemarbejdet i klassen, er det på tide atter at inddrage VØL-skemaet. Drøft i fællesskab, om nogle af klassens spørgsmål i rubrikken Ø er blevet besvaret. Om den viden, klassen besad i forvejen, er blevet bekræftet eller afkræftet, om nye spørgsmål er dukket op,... Tal om, at viden om et emne kan blive mere overskuelig ved, at man laver en grafisk model. Brug evt. VØL-skemaet som udgangspunkt for udarbejdelsen af et kolonnenotat [ESUSE]. Der kan selvfølgelig både tegnes og skrives i skemaet. Evaluering Se i fællesskab på de mål, der var opstillet for forløbet. Læs dem op ét for ét, og bed eleverne gøre sig tanker undervejs evt. drøfte med en makker, hvorvidt de mener at kunne opfylde målene. Et håndgribeligt bevis på elevernes viden om fagbøger kunne være produktion af en fagbog. Lad eleverne enkeltvis eller i mindre grupper lave en fagbog på baggrund af viden om et emne, som eleverne har i forvejen eller har mulighed for at tilegne sig med det aktuelle læseniveau. En video eller en informativ illustration kan fx bruges som kilde. Elevopgaver og det individuelle arbejde med agfilur-bøgerne Efter klassens fælles gennemgang af modelteksten kan fagbogslæsning indgå i elevernes selvstændige læsetræning. Dette kan foregå løbende eller periodevis. Det vil være oplagt at lægge et selvstændigt læseforløb i agfilur-serien umiddelbart efter den fælles modellering. Der er udarbejdet elevopgaver til alle agfilur-bøger. Disse opgaver underbygger de mål, der lægges op til i lærervejledningen og orenklede fælles mål. Til hver agfilur-bog er der tre opgavetyper, som understøtter arbejdet med læseforståelsesstrategier ør du læser, Mens du læser og Når du har læst. 9

10 Ø DU LÆSE-opgaver har fokus på følgende strategier: titel, forsidebillede, bagsidetekst orientering i bogen via indholdsfortegnelse og stikord aktivering af forhåndskendskab til emnet, forventninger til indhold A G MENS DU LÆSE-opgaver har fokus på følgende strategier: at finde oplysninger via illustrationer, faktabokse, grafiske fremstillinger opmærksomhed på fagord, vigtige ord fokus på fakta NÅ DU HA LÆST-opgaver har fokus på følgende strategi: opsamling af viden Opgaverne er udformet under hensyntagen til indskolingselevernes forskellige læse- og skriveniveauer. Således kan en del opgaver løses ved at vælge mellem selvstændig skrivning, tegning og afskrivning. nden for hvert af de tre læsestrategi-områder er der opgaver med stort set samme mål, hvilket gør det muligt for lærer eller elev at vælge opgaver ud fra sværhedsgrad. Mange elever vil dog have stort udbytte af at løse flere opgaver med samme indhold. Elevernes mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaveløsningen er tilgodeset ved en let gennemskuelig opbygning, ligesom opgavetyperne er gennemgående for alle bøger i AGLU-serien. 10

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Emne: Folk og røvere i Kardemommeby Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe

Læs mere

Fabulous Fiction gennemførelsen

Fabulous Fiction gennemførelsen Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet. Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Mad Flok. Film. Biler. Skole. Husdyr. Vand. Snabel En unge. Fodbold. Før du læser bogen. Hvad kan man læse om i bogen? Farv det rigtige.

Mad Flok. Film. Biler. Skole. Husdyr. Vand. Snabel En unge. Fodbold. Før du læser bogen. Hvad kan man læse om i bogen? Farv det rigtige. Opgaver TL ELEANT ør du læser bogen A G Tegn eller skriv, hvad du ved om elefanter: Hvad kan man læse om i bogen? arv det rigtige. Mad lok Biler ilm Husdyr Skole odbold Snabel En unge Vand Opgaver TL ELEANT

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Årsplan for dansk 2. årgang

Årsplan for dansk 2. årgang Årsplan for dansk 2. årgang 2015 2016 Uge 33-34: 2.A Tværfagligt forløb i dansk med udgangspunkt i Cyklistforbundets skolekampagne Alle børn cykler Materialer: Undervisningsmateriale fra ABC hverdagssituationer.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Undervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet:

Undervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet: Undervisningsforløb - Eventyr i en modtageklasse Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Færdigheds/ vidensmål

Færdigheds/ vidensmål Thème 1 Je m appelle 1 Bonjour! Præsentation (F1) Eleven kan med få sætninger præsentere sig selv ord og faste udtryk for præsentationsformer Præsentation Eleverne kan sige goddag og fortælle, hvad de

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016 Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016 Lærer Minna M. Aarup Litteraturundervisning Der anvendes materialet Fandango for 3. klasse, som er et dansksystem med skønlitteratur i fokus. Bogen indeholder en del

Læs mere

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning Merete Brudholm 2017 1 GODE OVERGANGE 2017 At sikre kontinuitet i sprog og læsning Læsforståelse bygger på mange forskellige færdigheder? 2 Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Inspirationsmappe til undervisningen med. lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår

Inspirationsmappe til undervisningen med. lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår Inspirationsmappe til undervisningen med De fire krokodillebøger handler om lille krokodille lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår og efterår. Dyrene har fået menneskelige egenskaber og relaterer

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Formula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten.

Formula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten. Formula 1 Niveau 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet Formula 1 handler om motorsport og har fokus på ordforråd, der handler om biler og racerløb. Eleverne skal også både lytte og læse til tekster

Læs mere

Lav jeres egne samtalekort

Lav jeres egne samtalekort Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk og Natur/teknologi i 1.-4. klasse. 1.-2. klasse kan bruge samtalekortene sammen i klassen i stedet for at gennemføre cafémetoden, som eleverne skal være lidt ældre for at

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Introduktion til undervisningsforløbet

Introduktion til undervisningsforløbet Introduktion til undervisningsforløbet I dette afsnit præsenteres et undervisningsforløb i Gert Rindels roman Øretævens Vej fra 1981. Undervisningsforløbet har fokus på at give eleverne mulighed for på

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Made in Germany. Eleverne kan bruge forløbets tekster og links som pensum ellers synopsis tekster samt ordforrådsskattekiste udover Mein Wörterbuch.

Made in Germany. Eleverne kan bruge forløbets tekster og links som pensum ellers synopsis tekster samt ordforrådsskattekiste udover Mein Wörterbuch. Made in Germany Niveau 8. klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kendte tyske varemærker, hvor elevene stifter bekendtskab med store, kendte mærker som f.eks. Aldi, Adidas

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles mål Forløbet om ensomhed tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan forberede læsning

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Job-kendskab/karrierelæring

Job-kendskab/karrierelæring UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Aktuelle materialer til læsevejlederen Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Der Sprung 2, Kapitel 1

Der Sprung 2, Kapitel 1 Der Sprung 2, Kapitel 1 Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner. enkle kommunikationsstrategier. Eleven kan ved hjælp af spørgsmålene og præsentationsteksterne indgå i dialoger med hinanden.

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere