For hvert anlæg skal der desuden oplyses om en række miljøforhold omkring landskab, affald, vand osv. som bedst beskrives for hele anlægget

Transkript

1 Landområdet J.nr. Ref. GUIDE til kommunerne vedrørende IT-ansøgningssystemet Den 20. september 2007 Ansøgnings- og ejerforhold Der oplyses om navne og adresser. Såfremt ansøgningen anvendes til testberegninger er det vigtigt, at der her oplyses postnummeret på bedriften. E- mail adresse fra ansøger skal altid være valid, idet denne bruges til evt. tilbagesendelse af ansøgning med henblik på nye oplysninger. Anlægsgodkendelse : I ansøgningen skal indgå de ejendomme, der betragtes som et samlet anlæg. Der henvises til særskilt notat herom fra 12. april Vurderingen er, at der er tale om adskilte anlæg med mindre det efter en konkret vurdering reelt ikke er muligt at bedømme og regulere ejendommene adskilt i godkendelsesmæssig sammehæng. Det fremgår bl.a. herfra at fælles tekniske anlæg som f.eks. fælles malkestald, fodringsanlæg mm. kan være udtryk for, at to eller flere ejendomme må betragtes som et samlet anlæg. Miljøvurderingerne for f.eks. lugt og ammoniak foretages samlet for hele det samlede anlæg. For hvert anlæg skal oplyses om der er andre ejendomme med staldanlæg, hvor der produceres mere end 75 DE inden for 100 meter fra enkelt bebyggelse og 300 fra samlet bebyggelse. Angivelsen har betydning for beregningen af den nødvendige geneafstand ved miljøvurderingen af lugtgenerne. Angivelsen af antal ejendomme skal relatere sig de udpegninger, som er foretaget på kortmaterialet i ansøgningen. Det er ansøgers opgave at udpege den enkelt beboelse, samlet bebyggelse og byzone, som er "worst case". Mht. antal andre ejendomme kan ansøger evt. kontakte kommunen med henblik på at vurdere f.eks. zonegrænser, antal ejendomme hvor der produceres mere end 75 DE samt placeringen af disse. For hvert anlæg skal der desuden oplyses om en række miljøforhold omkring landskab, affald, vand osv. som bedst beskrives for hele anlægget Kommunerne skal være opmærksomme på, om ansøgers angivelse af hvad der skal vurderes som et samlet anlæg er korrekt. For at undgå, at ansøgninger på den baggrund skal laves om, opfordres kommunerne til at orientere landbrugets konsulenter om, at de tidligt i processen får afklaret med kommunen hvorvidt to ejendomme skal vurderes som et samlet anlæg. Ejendom : For hver ejendom skal oplyses et ejendomsnummmer samt CHR og CVP/p. Såfremt ansøgningen anvendes til testberegninger er det vigtigt, at der her oplyses et "ægte" ejendomsnummer". Der skal desuden oplyses om miljø- Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN sns@sns.dk

2 forhold omkring spildevand, transport, støj og skadedyr, som bedst beskrives for hver ejendom. Egenskaber for staldafsnit : For hvert staldafsnit angives valg af miljøteknologier ved både nudrift og ansøgt drift. Valg af teknologier kan påvirke miljøvurderingen af lugtgener og ammoniak. Oplysningerne ved nudrift anvendes kun i de tilfælde, hvor beskyttelsesniveauet skal vurderes ud fra merbelastningen. Det er et hovedprincip, at der skal oplyses om teknologier ved nudrift, som er et krav som følge af tidligere miljøkrav. Hvis der frivilligt er indført en miljøteknologi skal denne ikke oplyses ved nudrift i felterne omkring effekt og antal timer, men kun anføres i tekstfeltet under "type og øvrige bemærkninger". Øverst er anført om der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende produktion. Uanset markering i dette felt vil enhver ændring af staldtype eller ændring/udvidelse af hver dyretype fra nudrift til ansøgt betyde, at ændringen/udvidelsen vil blive omfattet af det generelle ammoniakkrav. Markeringen påvirker kun hvorvidt en uændret husdyrproduktion også bliver omfattet af det generelle ammoniakkrav f.eks. ved renovering af staldanlægget. Hvis f.eks. en stald med slagtesvin på delvist spaltegulv renoveres, så normen for staldsystem ændres vil den eksisterende produktion på denne måde kunne omfattes af det generelle ammoniakkrav. Der skal oplyses om ventilationsforhold. Disse oplysninger har ingen betydning for beregningerne, med mindre der skal udarbejdes en OML beregning. Kommunerne skal i forbindelse med sagsbehandlingen være opmærksom på at gennemgå tidligere miljøgodkendelse, VVM screeninger o.lign. for at sikre, at alle tidligere krav til anvendelse af miljøteknologi er angivet under nudrift. Det er desuden vigtigt, at der for de valgte miljøteknologier i den ansøgte drift fastsættes vilkår, som sikrer at driften af de valgte teknologier er tilfredsstillende. Der henvises i den forbindelse til vejledningens bilag 2, hvor der er forslag til konkrete vilkår målrettet de forskellige teknologier. Hvis der gennemføres teknologier som har en større miljøeffekt end beskyttelsesniveauet kræver bør der i miljøgodkendelse anføres, hvor meget af miljøeffekten der er påkrævet i forhold til beskyttelsesniveauet og hvor meget der kan betragtes som frivilligt. Ved en senere ansøgning er det i så fald kun den påkrævede del, der skal anføres under nudrift. Produktionstype og dyrekategori : Antal dyr angives for både nudrift og ansøgt drift. Den fulde produktion skal oplyses begge steder (ansøgt drift er altså IKKE kun merproduktionen, men den fulde ansøgte produktion). : For slagtesvin, smågrise, tyrekalve, slagtekylling o.lign. angives antal producerede dyr. Der skal for disse dyr desuden angives afvigende indgangs- og udgangsvægt. Gennemsnitsvægten skal også oplyses, idet gennemsnitsvægten ellers beregnes som gennemsnittet 2

3 af indgangsvægt og udgangsvægt. Gennemsnitsvægten anvendes til beregning af lugtemissionen. For malkekøer, ammekøer, søer, høner, mink, får o.lign. angives antal årsdyr. For visse dyr skal desuden angives afvigende indgangs- og udgangs alder. Oplysningerne anvendes til beregning af dyreenheder (DE), næringsstofudskillelse af N og P og beregninger af ammoniakemissionen. Kommunerne skal være opmærksomme på i miljøgodkendelsen at få beskrevet det maksimale tilladte produktionsomfang i ansøgt drift. Der henvises til bilag 2 i vejledning vedrørende de konkrete formuleringer. Selvom ansøger angiver, at produktionen de første år er mindre end det maksimalt tilladte, skal miljøredegørelsen og miljøvurderingen foretages på baggrund af den maksimale produktion. Udegående dyr Hvor der er angivet "antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet", bliver husdyrproduktionen i de pågældende måneder ikke medregnet i ammoniakemissionen samt betragtes som fraført husdyrgødning i forbindelse med miljøvurderingerne af nitrat og fosfor. Hvor der er angivet antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet, bliver husdyrproduktionen i de pågældende måneder ikke medregnet i ammoniakemissionen. Bemærk at antal måneder, hvor dyrene er udegående i alt skal være ens for nudrift og ansøgt drift og angives som praksis ved "ansøgt". Såfremt dette ikke er korrekt skal det på anden vis angives i ansøgningen. (Årsagen er at der ikke beregnes ammoniakemission fra udegående dyr, men en øget andel udegående dyr må ikke anvendes som virkemiddel i forhold til beskyttelsesniveauet for ammoniak). For opdræt, der er udegående i mindst 5 måneder, indgår disse heller ikke i lugtberegningen (indtil næste opdatering vil ansøgningssystemet dog kun friholde opdræt, der er udegående i 12 måneder). Kommunerne skal i miljøgodkendelsen stille vilkår om, at opdræt og andre udegående dyr er udegående i de anførte perioder. Hvis ansøger ikke er indstillet på et sådan vilkår skal han derfor ikke angive dyrene som udegående. Stipladser Der er mulighed for at angive antal stipladser for en række dyretyper. Antal stipladser anvendes primært i kombination med gennemsnitsvægten til beregning af lugtemissionen. Antal stipladser er ikke det fysiske antal stipladser i stalden, men udtryk for det maksimale antal dyr på et givet tidspunkt i løbet af året.. 3

4 Foderkorrektion Der er mulighed for at angive oplysninger om fodringsforhold. Disse kan anvendes som virkemiddel i forhold til miljøvurderingen af fosfor og ammoniak. De angivne faktorer indgår i type 2 korrektion, som angivet i Plantedirektoratets vejledning og bilag 5 i vejledningen til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Anvendes foderkorrektioner skal de være gældende for samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe og i det pågældende staldsystem på hele bedriften. Se bilag vedrørende standardforudsætningerne. Kommunen skal ved valg af virkemidler vedrørende fodring stille vilkår hertil, hvis ansøger angiver andet end 0 i de felter som specificerer fodringen, Kommunen skal ikke stille vilkår til fodring, såfremt ansøger angiver 0 i de felter der specificerer fodringen. Der henvises i den forbindelse til bilag 2 vedrørende formuleringen af dette vilkår og bilagt 5 i vejledningen vedrørende forståelsen. Det skal bemærkes, at der skal stilles vilkår til samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe og i det pågældende staldsystem på hele bedriften. Opret opbevaringslager : Her angives en række forhold vedrørende opbevaringen af husdyrgødning, som anvendes til bl.a. en vurdering af opbevaringskapaciteten. Derudover angives følgende forhold, som har betydning for miljøvurderingen i forhold til beskyttelsesniveauet for ammoniak : "Lagerandel fast i procent" og " Lagerandel flydende i procent" påvirker beregningen af ammoniakemissionen fra lageret. Angivelsen er den procentvise andel af det samlede opbevaringskapacitet for fast gødning. Eks: Der er to lagre med fast gødning på hver 200 tons i alt 400 tons. Hvert lager udgør dermed 50 % af den faste lagerandel. Årsagen er at det er nødvendigt at kunne stedfæste lagertabet af ammoniak. "Andel af dybstrøelse, der køres direkte ud og pløjes ned" kan angives, hvis der udkøres en større del af dybstrøelse direkte fra stalden end standard. (Standardforudsætningerne er : kvæg (65%), søer (50%), slagtesvin (25%), slagtekyllinger (15%), høner (5%) og øvrige husdyr (0%). Ved en større andel, der køres direkte ud, nedbringes ammoniakemissionen. Dybstrøelse der køres direkte ud har et tab på 0 %, mens tabet ved opbevaring i f.eks. markstak er 12½ % for kvæg og svin, 7½ % for slagtefjerkræ, hønniker og høns 10 %, geder, får og heste 5 %. Vedrørende det flydende lager kan der angives en overdækning. Standardforudsætningen er ingen virkemiddel dvs. naturligt flydelag, hvor ammoniaktabet beregnes til 2 % af total N. Ved flydebarriere (flydedug) reduceres tabet til 1½ %, mens tabet ved fast overdækning og gylleforsuring reduceres til 1 %. 4

5 Kommunen skal stille vilkår for de valgte virkemidler (øget andel dybstrøelse, der køres direkte ud, og bedre overdækning). Anlægsberegning Ammoniak Det oplyses om det ansøgte lever op til det generelle ammoniakkrav, samt hvordan ammoniakemissionen er fordelt mellem forskellige typer kilder i relation til det generelle ammoniakkrav. Henholdsvis "Ja/Nej" betyder hvorvidet kravet til 15% ammoniakreduktion fra nye/ændrede stalde er opfyldt. Reduktionen beregnes ud fra normen for bedste staldsystem 2005/06. Det angives desuden, hvor mange kg N yderligere, der skal reduceres for at opfylde kravet gennem ændring af produktion og brug af foder- og staldteknologier ud fra de angivne oplysninger incl. oplysninger om teknologianvendelsen ved ansøgt drift i forhold til nudrift. I det følgende opdeles ammoniakemissionen. Bemærk at ammoniakemissionen opdeles i staldemission og lageremission. Staldemissionen er opdelt i emission fra stalde, der ikke er omfattet af det generelle ammoniakkrav (f.eks. udegående dyr såsom får og geder) Staldemission, der er omfattet af det generelle ammoniakkrav, men hvor der er en eksisterende uændret produktion, således der ikke beregnes et ammoniakkrav. Der kan dog indføres miljøteknologi i disse staldene, hvor effekten på ammoniakemissionen kan anvendes til at opfylde det generelle ammoniakkrav. Staldemission, der ved etablering, udvidelse eller ændring (renovering), skal opfylde kravet om reduktion af ammoniaktabet i forhold til bedste staldsystem. Ammoniaktab fra lagre : Ammoniakemission fra lagre af flydende husdyrgødning er angivet baseret på normtal for lagertab incl. overdækningstypen. Det er vigtigt at summen af oplyst lagerandel flydende i procent for de forskellige lagre er 100%. Ammoniakemission fra lagre af fast gødning er angivet baseret på normtal for lagertab incl. andelen der udkøres direkte. Det er vigtigt at summen af oplyst lagerandel fast i procent for de forskellige lagre er 100%. Såfremt ansøger lejer end gylletank hos en anden landmand, kan den samlede procentvise opbevaringskapacitet dog blive reduceret, svarende til størrelsen af det lejede gylletank. Ammoniakkravet vil blive beregnet ud fra staldemission, der skal opfylde kravet om reduktion af ammoniaktabet samt en andel af lagertabet, som umiddelbart ikke kan ses i ansøgningssystemet. 5

6 Såfremt der er anlæg indenfor 1000 meter fra et områder angivet i lovens 7 angiver systemet en beregning af meremissionen. Under "rediger" skal angives ruhed og kildehøjde. Der henvises til særskilt notat herom. Ligger anlægget udenfor 1000 meter fra et område angivet i lovens 7, og systemet angiver en meremission, skal kommunen set bort fra dette i forhold til det fastlagte beskyttelsesniveau. Da beskyttelsesniveauet for ammoniak afhænger af antallet af andre ejendomme i området skal ansøger oplyse dette (kumulation). Inden for bufferzone II differentieres den tilladte merbelastning (afskæringskriterierne) i forhold til antallet af øvrige ejendomme, hvor et eller flere anlæg har en samlet husdyrproduktion større end 75 DE, og hvor disse anlæg er placeret i samme bufferzone (både bufferzone I og II) og placeret nærmere end 1000 meter fra dele af staldanlæggene på det husdyrbrug, der skal have en miljøgodkendelse. Der skal være angivet samme kumulation for hele anlægget. Den højeste deposition (er egentlig merdeposition) må højest være 0,7 kg N/ha (hvis der ikke er andre ejendomme), 0,5 kg N/ha (hvis der er én anden ejendom) og 0,3 kg N/ha (hvis der er 2 eller flere andre ejendomme). Merdepositionen beregnes udfra anlæggenes placering. Dette gælder også for markstakke, der jo ellers skifter placering hvert år. Kommunen skal især tjekke de angivne oplysninger om ruhed og kumulation. Kommunen skal desuden tjekke om registreringen af naturområderne er korrekt og om der i ekstraordinære tilfælde er næringsfattige 3 områder, som påvirkes uacceptabelt, eller om ansøgningen er i konflikt med Habitatdirektivet. Der henvises til bilag 5 i vejledningen. Vedrørende markstakke skal kommunen stille vilkår om, at markstakke ikke må placeres nærmere end den afstand,der i beregningen er fra nærmeste markstak til det punkt på naturområdet, hvor merdepositionen vurderes størst. Lugtgeneberegning Systemet angiver alle kilder og deres afstand og retning i forhold til de tre typer omboende samt den angivne kumulation. Lugtberegningen er vist på følgende måde : Miljøvurdering af lugtgenerne bliver beregnet efter to modeller. FMK modellen, som tidligere var den mest udbredte, og den nye lugtvejledning, som fremgår af vejledningens bilag 5. I et konkret tilfælde skal anvendes den model, som giver den længste geneafstand. Systemet angiver, hvilken model der på den baggrund er anvendt. Såfremt det er den nye model kan ansøgningssystemets miljøvurdering i forhold til lugtgenerne erstattes af en konkret OML- beregning. Den ukorrigerede geneafstand er den brutto geneafstand, som kan beregnes på baggrund af lugtemissionen fra alle staldafsnit uden korrektioner mht. vindretning og kumulation. 6

7 Den korrigerede geneafstand er geneafstanden, hvor der er korrigeret for vindretning og kumulation i forhold til en situation, hvor den nye model anvendes. Den indeholder desuden en korrektion baseret på en bortscreening af staldafsnit, som er placeret længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Geneafstanden ved nudrift er den korrigerede geneafstand, som kan beregnes på baggrund af den husdyrproduktion, som er angivet under nudrift. Geneafstand for nudrift anvendes i tilfælde, hvor den vægtede gennemsnitsafstand er mellem % af geneafstanden. I disse tilfælde må der foretages ændringer, som giver uændrede eller reducerede lugtgener. En vurdering af dette kan indledningsvist foretages ved at tjekke, at geneafstanden ved ansøgt drift ikke er længere end geneafstanden ved nudrift. Den vægtede gennemsnitsafstand er en beskrivelse af den reelle afstand mellem staldafsnittene og omboende. Den vægtede gennemsnitsafstand beregnes kun for de staldafsnit, som ikke er bortscreenet ved at ligge længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Systemet konkluderer til sidst, hvorvidt genekriterierne er overholdt. Konklusionen kan i visse tilfælde på nuværende tidspunkt virke ulogisk. Det skyldes, at IT-systemet foretager en ekstra beregning for de staldafsnit, som ligger nærmest omboende. Hvis en eller flere af disse isoleret set vil give anledning til en mere skærpet konklusion end alle de staldafsnit, som indgår i den korrigerede geneafstand, vil konklusionen skærpes. På nuværende tidspunkt bliver det ikke oplyst, hvilke stalde som udløser den skærpede konklusion. En sådan skærpet konklusion er kendetegnet ved, at konklusionen henviser til for en eller flere stalde. Grundlæggende arealoplysninger : De grundlæggende arealoplysninger anvendes både til fastlæggelsen af bedriftens referencesædskifte og indeholder valg af arealrelaterede virkemidler på bedriftsniveau: Fastlæggelse af referencesædskifte Referencesædskiftet er det sædskifte, som i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. Systemet fastlægger et referencesædskifte for alle bedriftens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs per 1. januar For hver mark skal desuden aktivt vælges et sædskifte. Vælges samme sædskifte som referencesædskiftet i alle marker stilles ingen krav til sædskiftet i miljøgodkendelsen, og referencesædskiftet anvendes i beregningerne af udvaskningen og fosforoverskuddet. Vælges der på mindst én mark et andet sædskifte end referencesædskiftet skal der i miljøgodkendelsen stilles vilkår svarende til kriteriet for de pågældende sædskifter for hele bedriftens areal. Vælges andre sædskifter vil miljøeffekten af det valgte sædskifte beregnes i forhold til referencesædskiftet. Vedrørende beskyttelsesniveauet for nitrat er betydningen af dette forklaret senere. 7

8 "Antal DE kvæg, får og geder på bedriften inkl. DE på andre bedrifter, der afsættes grovfoder til beregnet ud fra 3000 FE/DE" Dette spørgsmål påvirker kun valg af referencesædskifte og er ikke relateret til udbringningen af husdyrgødning og harmonireglerne. Der skal angives hvor mange DE, der produceres grovfoder til på bedriften. Dvs. de grovfoderædende husdyr på husdyrbruget + de grovfoderædende husdyr på andre ejendomme på bedriften + grovfoder afsat til ejendomme udenfor bedriften). Grovfoder afsat til ejendomme udenfor bedriften omregnes til DE ved at sætte 1 DE = 3000 FE. Afsættes der FE, svare det til 20 DE. Systemet sammenholder det angivne antal DE med bedriftens samlede udbringningsareal. Referencesædskiftet har følgende grupperinger : under 1,4 DE/ha, 1,4-2,0 DE/ha og over 2,0 DE/ha. Det er dog et krav at min. 30 % af bedriftens areal er græs, helsæd og roer, så hvis bedriftens areal med græs, helsæd og roer er mindre skal det markeres i næste felt at antallet af andre DE er større (systemet vil derved fastlægge et referencesædskifte efter reglerne for planteavls- og svinebedrifter, hvor det kun er jordtypen og efterafgrødekravet der er afgørende). "Er antal af andre DE udbragt på bedriften større end det før angivne antal DE kvæg, får og geder" Sættes en markering her påvirker det kun valg af referencesædskiftet. Ved en markering anvendes planteavls/svinesædskifter som referencesædskifter. Der skal altid sættes en markering, såfremt der ikke produceres grovfoder. Uden markering vælges altid kvægsædskifte. "Anvender og efterlever bedriften husdyrgødningsbek. bilag 2 jf. 28 stk. 3 om forhøjet harmonital til 2,3 for visse kvægbedrifter? " En markering her påvirker både beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til overfladevand og valg af referencesædskiftet. Ved markering fastlåses referencesædskiftet til K12, og der er ikke mulighed for at anvende virkemidler vedrørende sædskiftet. Dog kan anvendes virkemidlet med øget antal efterafgrøder, således at ved f.eks. 5% flere efterafgrøder øges det samlede krav til græs, roer og efterafgrøder også med 5 % fra 70 % til 75 %. Er bedriften økologisk? Hvis det angives at bedriften er økologisk vil harmonikravet ændres til 1,4 DE/ha og det fastlægges at kvælstofnorm reduceres med 100 %. Dette kan virke forkert, da kvælstofnormen normalt henviser til den samlede kvælstofkvote, men i praksis bliver det korrekt, da Farm-N altid vil fordele og indregne den ansøgte mængde husdyrgødning. Arealrelaterede virkemidler på bedriftsniveau "% af samlet areal med efterafgrøder ud over PD krav" 8

9 Hermed forstås, at hvis det generelle krav ifølge Fødevareministeriets regler om efterafgrøder er 10 % vil en angivelse af 5 % betyde, at kravet til arealet med efterafgrøder øges til 15 %. Arealet med efterafgrøder opgøres på samme måde og har samme konsekvenser mht. f.eks. eftervirkning. Kravet beregnes derfor også på baggrund af efterafgrødegrundlaget. For ejendomme der skal følge bilag 2 jf. 28 stk. 3 bliver efterafgrøderne i stedet dog beregnet som førnævnt. "Reduceret kvælstofnorm" Hermed forstås reduktion af den samlede kvælstofnorm fastsat på baggrund af afgrødevalg, forfrugt osv. før anvendelsen af husdyrgødning indregnes. Hvis f.eks. der skrives 10 % reduceret kvælstofnorm betyder det, at den samlede kvælstofgødskning ( husdyrgødningen med den lovpligtige udnyttelsesprocent + den handelsgødningsmængden) skal reduceres med 10 %. Såfremt de to førnævnte virkemidler er valgt skal kommunen i miljøgodkendelsen fastsætter vilkår herom. Ved den senere kontrol kan kommunen anvende oplysninger om efterafgrøder og udnyttelsen af kvælstofnormen fra gødningsregnskabet. Vær i den forbindelse opmærksom på, at de generelle krav til efterafgrøder øges i 2009 fra 6%/10 % til 10%/14%. Vilkåret vedrørende efterafgrøder skal derfor udformes således, at det er helt klart fremgår, at det er et krav til forøgelse udover de generelle regler, således at den førnævnte ændring i 2009 vil øge det samlede krav til efterafgrøder med 4 % point i Vedrørende kravet om en øget andel med roer, græs og efterafgrøder for kvægbrug, der anvender 2,3 DE/ha-reglen, kan kommunen ved tilsyn anvende gødningsplanen eller skemaerne fra enkeltbetalingsordningen. Arealoplysninger Der vises en oversigt over de indtegnede markarealer. Disse er opdelt i eget/forpagtede arealer samt aftalearealer. Det er kun eget/forpagtede arealer der indgår i miljøvurderingen. Aftalearealer skal kun vurderes i forhold til, om de ligger i nitratklasse 1-3, fosforklasse 1-3 og nitratfølsomme indvindingsområder. Ligger de udenfor disse områder skal der ikke udarbejdes en 16 godkendelse for disse arealer. Udover arealets størrelse, jordtype, vanding og sædskifte er det angivet, hvor store dele af arealet som er placeret i de forskellige klasser i forhold til beskyttelsesniveauet. Beskyttelsesniveauet i forhold til nitrat - overfladevand N-klasse 0 : Ingen miljøkrav N-klasse 1 : Krav til et harmoniareal svarende til 85 % af de generelle regler N-klasse 2 : Krav til et harmoniareal svarende til 65 % af de generelle regler N-klasse 3 : Krav til et harmoniareal svarende til 50 % af de generelle regler 9

10 Bemærk at ansøger kan anvende virkemidler som flere efterafgrøder, ændret sædskifte eller reduceret N-norm i stedet for at imødekomme det skærpede harmonikrav. Beskyttelsesniveauet i forhold til fosforbalancen P-klasse 0 : Ingen krav udover de generelle harmoniregler P-klasse 1 : P-overskud må ikke øges med mere end +4 kg P/ha. P-klasse 2 : P-overskud må ikke øges (lavbundsjorde) P-klasse 3 : Krav om fosforbalance (Pt over 6) Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand Grundvand : Det er angivet, hvor mange hektar der findes i nitratfølsomme indvindingsområder. Oplysninger vedrørende hvert markareal Såfremt marken er permanent græs kan det angives om arealet d. 1. januar 2007 var udlagt som permanent græsareal jf. definitionen i vejledning om enkeltbetaling. Disse arealer vil få ændret referencesædskiftet fra bedriftens referencesædskifte til K13 (vedvarende græs). Der skal angives en række oplysninger, der skal anvendes vedrørende beskyttelsesniveauet for fosforoverskud. Beskyttelsesniveauet for fosfor er kun gældende i visse områder på drænede lerjord (JB 5-10) samt drænede eller grøftede lavbundsarealer. Beskyttelsesniveauet på lerjord vil desuden afhænge af fosfortallet, hvorfor arealet på disse jordtyper skal opdeles efter fosfortal. Sædskiftet skal vælges. Såfremt der vælges et andet end referencesædskiftet skal der stilles krav til sædskiftet på hele bedriften. Kriterierne for sædskifterne skal i så fald overholdes for alle marker med samme sædskifte. Der henvises til særskilt notat herom, hvor bl.a. fremgår at hvis ændrede sædskifter anvendes som virkemidler kan der vælges mellem alle sædskifter både plante/svineavlssædskifter, kvægsædskifter og grundvandssædskifter. I beregningerne forudsættes indtil videre, at der er krav om 10 % efterafgrøder i grundvandssædskifterne. Kommunerne skal i forbindelse med miljøgodkendelserne være opmærksomme på at fastsætte vilkår svarende til kriterierne for hvert sædskifte, såfremt der på blot én mark er anvendt et andet sædskifte end referencesædskiftet. På vælges et kvægsædskifte med mere græs/kløvergræs end referencen skal der desuden fastsættes vilkår om pløjetidspunkter (1/3 1/6) for alle græsmarker/kløvergræsmarker. Såfremt referencesædskiftet anvendes i ansøgt drift skal der ikke stilles vilkår til sædskifterne, da ansøger så er helt fritstillet mht. afgrødevalg.ved 2,3 DE (K12 sædskifter) gælder ligeledes at der ikke stilles vilkår om at det præcist er reference sædskiftet der skal overholdes, men at det er plantedirektoratets regler for 2,3 DE der skal overholdes. Der henvises til særskilt notat om dette. Kommunen skal desuden være opmærksom på at tjekke, om oplysningerne om dræningsforholdene virker sandsynlige. Der er henvises til FAQ. 10

11 Tilførsel og fraførsel af husdyrgødning Den producerede mængde husdyrgødning vises, og der er mulighed for at tilføre og afsætte husdyrgødning både i forhold til andre ejendomme på samme bedrift og i forhold til andre bedrifter. Den totale udbragte mængde husdyrgødning kan derved beregnes. Det skal bemærkes, at forholdene både skal angives ved nudrift og ved ansøgt drift. Ved nudrift menes den nuværende lovlige husdyrproduktion på den bedrift, der ansøger. Ved nudrift er der desuden begrænsninger for, hvilke tilførsler af husdyrgødning fra andre bedrifter, der kan anføres. Tilførslerne skal opgives som et gennemsnit af de sidste 5 års tilførsler til bedriften, og er husdyrgødning tilført arealer, der ikke tidligere var en del af bedriften, kan disse kun medtages, hvis hele bedriften nu drives af bedriften der ansøger. Afslutningsvis er vist det maksimale harmonitryk (krav til harmoniareal) i DE/ha med den anvendte fordeling af dyretyper og modtaget husdyrgødning. Beregninger på arealer Fosforberegning Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger om det ansøgte udbringningsareal kan det beregnes om beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt og det er angivet, hvor meget fosforoverskuddet evt. skal reduceres yderligere. Der henvises til bilag 5 i vejledningen vedrørende beregningsmetoden. Nitrat - overfladevand Der oplyses fem parametre, som viser om beskyttelsesniveauet for nitrat - overfladevand overholdes: DE-reduktionsfaktor (er indtil næste opdatering angivet som reduktionsprocent) Beskyttelsesniveauet for nitrat er defineret som en skærpelse af det generelle harmonikrav i nitratklasse 1-3. Afhængig af udbringningsarealerne placering vil der på bedriftsniveau bliver beregnet et samlet krav til hele bedriften. DE-reduktionsprocenten kan variere mellem 50 % og 100 %, hvor "50 %" vil være tilfældet når alle udbringningsarealer er placeret i nitratklasse 3, og "100 %" vil være tilfældet når alle udbringningsarealer er udenfor nitratklasse 1-3. DE-max 11

12 DE-max er maksimale harmonitryk (maksimalt udbragt husdyrgødning i DE per ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver. DE-reel DE-reel er den mængde husdyrgødning, som ifølge ansøgningen skal udbringes per ha. Hvis DE-reel er lig med eller mindre end DE-max er beskyttelsesniveauet vedrørende nitrat-overfladevand overholdt uanset de følgende udvaskningsberegninger. I tilfælde hvor DE-reel er større end DE-max er beskyttelsesniveauet for nitrat - overfladevand kun overholdt, hvis en udvaskningsberegning viser, at der er gennemført virkemidler, som kan opveje den forøgede mængde udbragt husdyrgødning. Virkemidler kan kun være flere efterafgrøder, nedsat N-norm eller ændret sædskifte. Kg N/ha DE-max Denne viser udvaskningen i kg N/ha, hvis ansøger udbringer præcist den tilladte mængde husdyrgødning med den aktuelle fordeling mellem de forskellige husdyrgødningstyper ved anvendelse af referencesædskiftet og uden inddragelse af virkemidler (efterafgrøder og nedsat N-norm). Kg N/ha DE-reel Denne viser udvaskningen i kg N/ha ved anvendelse af den mængde husdyrgødning, som ifølge ansøgningen skal udbringes per ha, men hvor der medregnes de valgte virkemidler og det valgte sædskifte. Hvis Kg N/ha DEreel er lig med eller mindre end kg N/ha DE-max er beskyttelsesniveauet for nitrat-overfladevand overholdt selvom DE-reel er større end DE-max. Nitratberegnings - grundvand For de marker, som er placeret på arealer, der er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, vil der være beregninger for nitratkoncentrationen i det vand, der forlader rodzonen. Først er angivet nitratkoncentrationen for det ansøgte. Hvis nitratkoncentrationen er under 50 mg N/l er beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til grundvandet overholdt med mindre en indsatsplan fastlægger noget andet. Hvis nitratkoncentrationen er over 50 mg N/l må der ikke være nogen merbelastning i forhold til nudrift. Merbelastningen (ansøgt-nudrift) er derfor vist, således at hvis nitratkoncentrationen i ansøgte er større end 50 mg N/l, må merbelastningen ikke være større end 0. Det skal dog tilføjes, at hvis der af en tidligere miljøgodkendelse eller VVM-afgørelse fremgår et tidligere krav på det pågældende areal, må det ansøgte heller ikke overstige dette niveau. 12

13 Nederst er der mulighed for at se den bagvedliggende Farm-N beregning. Under bedrift kan vælges nudrift, scenario 2 og scenario 3. Scenario 2 svarer til udvaskningsberegningen for DEreel og scenario 3 svarer til udvaskningsberegningen for DEmax. Resultatet ses under fanebladet resultat. 13

14 Bilag vedrørende standardforudsætningerne i forhold til foderkorrektioner (for ansøgning efter 1/ erstattes normerne for fosfor 2006/2007 med normerne for 2007/2008) SVIN FE pr. prod. gris/svin (skal ændres til FE pr. kg tilvækst) (ved slagtesvin og smågrise) eller FE per årsso (ved årssøer) 2,08 FE per kg. (smågrise med 22,7 kg. tilvækst) og 2,87 FE pr. kg (slagtesvin med 73 kg tilvækst) (2006/2007) anvendes ved korrektion vedrørende fosfor. 2,03 FE per kg. (smågrise med 22,8 kg tilvækst) og 2,87 FE pr. kg (slagtesvin med 72 kg tilvækst) (2005/2006) anvendes ved korrektion vedrørende ammoniak. Årssøer 1442 FE pr. årsso i 2005/2006 og 1450 FE per årsso i 2006/2007. Gram råprotein per FE : 164,8 g/fe (smågrise), 157,6 g/fe (slagtesvin) og 142,8 g/fe (årssøer) (2005/2006) anvendes ved korrektion vedrørende ammoniak. Gram P pr. FE 5,4 g/fe (smågrise), 4,5 g/fe (slagtesvin) og 5,0 g/fe (årssøer) (2006/2007) anvendes ved korrektion vedrørende fosfor. Antal fravænnede grise per årsso (ved årssøer) 25 grise per årsso (2006/2007) anvendes ved korrektion vedrørende fosfor) og 24,6 grise per årsso (2005/2006) anvendes ved korrektion vedrørende ammoniak. Fravænningsvægt (ved årssøer) 7,3 kg (2006/2007) anvendes ved korrektion vedrørende fosfor og 7,2 kg (2005/2006) anvendes ved korrektion vedrørende ammoniak. MALKEKØER OG OPDRÆT : FE pr. årsko 6699/5561 FE per årsko (tung race/jersey) (2006/2007) er udgangspunktet for korrektionen vedrørende fosfor. Der korrigeres ikke for ændret FE per årsko vedrørende ammoniak. Gram råprotein per FE : 173 g/fe, som anvendes som udgangspunkt vedrørende korrektion for ammoniak. Gram P pr. FE 4,6 g/fe og anvendes som udgangspunkt vedrørende korrektionen for fosfor. 14