16. Skatter, tilskud og udligning

Transkript

1 16.

2

3 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning. Valget sker for ét år af gangen. I budgetforslag -16 er indarbejdet de beløb, der følger af statens tilbud om garanti for udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning. Dette notat gennemgår Kommunens finansieringskilder og de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Notatet er disponeret således, at følgende punkter bliver gennemgået: Generelt om skatteudskrivning og skøn for vækst Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved statsgaranti Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved selvbudgettering efter egen skatteprognose Afregning af selskabsskat Grundskyld og anden skat på fast ejendom Skat af forskerindkomst og skat af dødsbo Tilskud og udligning generelt Bidrag til regionen Tilskud og udligning statsgaranti og selvbudgettering Samlet finansiering. Generelt om skatteudskrivning og skøn for vækst I budgetforslaget for 16 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budgettet for Tabel 1 Skatteprocenter i budgetforslag Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 25,7 Grundskyldspromille 23,98 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 5,31 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 11,99 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 1

4 De anvendte skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2 Skøn over den landsgennemsnitlige udvikling i udskrivningsgrundlaget 2010 / / / / / / 2016 Vækst i udskrivnings-grundlag i % 3,7 2,8 5,6 3,2 2,8 2,5 Kilde: Vækstskøn juni efter Økonomiaftalen Vækstskønnet er dannet på baggrund af SKAT s maj-afregning for indkomståret 2010 samt Finansministeriets analyse af konjunkturudviklingen i Økonomisk Redegørelse fra maj Væksten for udskrivningsgrundlaget er opjusteret for både 2012 og. Samlet er den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget frem mod hævet med 1,9 procentpoint sammenlignet med skønnet i marts. Samtidig er skønnet nedjusteret for overslagsårene med i alt 0,5 procentpoint. Baggrunden for det højere skøn frem mod er især, at regeringen i sin økonomiske redegørelse fra maj 2012 har nedjusteret renteskønnet frem mod. Det sker på baggrund af den rekordlave aktuelle rente, hvor der samtidig ikke er udsigt til rentestigninger lige om hjørnet. Dansk økonomi er grundlæggende sund og finanspolitikken stabil, og det gør danske statsobligationer attraktive, særligt sammenlignet med mange europæiske lande. I det følgende er redegjort for Egedal Kommunes udskrivningsgrundlag samt provenuet heraf ved henholdsvis: Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag baseret på egen skatteprognose. Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved statsgaranti Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for er baseret på Egedal Kommunes samlede udskrivningsgrundlag for 2010 for de selvangivne indkomster opgjort i maj Dette grundlag er fremskrevet til -niveau med en garantiprocent på 12,5 %. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for udgør 7.644,5 mio. kr. Med en udskrivningsprocent på 25,7 giver dette et provenu på 1.964,6 mio. kr. Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved selvbudgettering Som indledningsvis nævnt kan kommunerne også vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning. Administrationen har udarbejdet en skatteprognose for udskrivningsgrundlaget, der for er opgjort på grundlag af udskrivningsgrundlaget for Udskrivningsgrundlaget for 2011 beror på det allerede kendte udskrivningsgrundlag for de på nuværende tidspunkt slutlignede, samt et skøn for udskrivningsgrundlaget for de ikke-lignede skatteydere. Det samlede udskrivningsgrundlag for lignede og ikke-lignede skatteydere er derefter korrigeret for til- og fraflyttere samt dødsboskatten fra maskinelle skatteansættelser og begravelsesboer. Endeligt korrigeres udskrivningsgrundlaget for forskydninger i befolkningens aldersprofil fra 2011 til. Kommunens egen skatteprognose giver på nuværende tidspunkt et samlet skøn for udskrivningsgrundlaget for indkomståret på 7.548,6 mio. kr., svarende til et provenu på ca mio. kr. Efter Kommunens egen skatteprognose og befolkningsprognose forventes udskrivningsgrundlaget for således for nærværende at blive 96 mio. kr. lavere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. 2

5 Det er dog væsentligt at bemærke, at først når tilskuds- og udligningseffekten er beregnet, jf. det efterfølgende afsnit om tilskud og udligning, kan den endelige sammenligning mellem statsgaranti og selvbudgettering foretages. Herudover vil administrationen frem til budgetvedtagelsen løbende følge udviklingen i det forventede udskrivningsgrundlag. Afregning af selskabsskat Endelig selskabsskat og fondsskat for indkomståret 2010 til afregning i indgår i Kommunens samlede skatteindtægter i med ca. 24,7 mio. kr., jf. tabel 4. Grundskyld og anden skat på fast ejendom I budgetforslaget for 16 er budgetteret med uændrede skatteprocenter på grundværdier i forhold til budgettet for 2012, jf. tabel 1. Grundskyldspromillen udgør 23,98, og som følge heraf udgør grundskyldspromillen på produktionsjord 7,2 - når grundskyldspromillen er over 22 betaler landmænd m.v. maksimalt 7,2. Lov om Kommunal ejendomsskat blev ændret med virkning fra 2011 således, at grundskyldspromillen på produktionsjord fremover højest må udgøre 7,2 mod tidligere 12,3. Kommunerne blev i 2011 og 2012 kompenseret herfor med et særligt tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Fra er ændringen indregnet i tilskuds- og udligningssystemet. Kommunerne får i budget grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2011 reguleret med loftsreguleringsprocenten, der er fastsat til 7 %. Grundværdierne forventes i budgetforslaget at stige med 6,7 % til 2014, 5,8 % til 2015 og 5,5 til Tabel 3 Forventet udvikling i grundlagene for ejendomsskat samt provenu heraf Beløb i kr Grundværdier vedr. produktionsjord Grundskyld vedr. produktionsjord (7,2 promille) Grundværdier vedr. øvrig jord Grundskyld vedr. øvrig jord (23,98 promille) Grundskyld i alt Grundlag for dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi Dækningsafgift vedr. forretningsejendomme (5,31 promille) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi (11,99 promille) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejen-dommes forskelsværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskels-værdi (8,75 promille) Anden skat på fast ejendom i alt Ejendomsskat i alt Kilde: Ejendomsskattestatistikken og egne beregninger. Vækstskøn marts -= indtægt Der budgetteres i med indtægter for 202,4 mio. kr. i grundskyld. Heraf vedrører 3,2 mio. kr. produktionsjord, mens resten kommer fra øvrige jorder. Dækningsafgiften på forretningsejendomme forventes at indbringe ca. 5,9 mio. kr. i. Grundlaget for afgiften er forskelsværdien, som er ejendomsværdien minus grundværdien (lig bygningens værdi). 3

6 Udover dækningsafgiften på forretningsejendomme opkræver kommunerne også dækningsafgift på henholdsvis offentlige ejendommes grundværdi og forskelsværdi. Det er hovedsageligt statens og regionens ejendomme beliggende i Kommunen. Provenuerne er ret beskedne og udgør ca. 0,1 mio. kr. Provenuet er faldet bl.a. da Egedal Gymnasium har søgt og fået fritagelse for afgift. Skat af forskerindkomst og skat af dødsbo Egedal Kommunes indtægter i af skat af forskerindkomst og skat af dødsbo forventes at udgøre henholdsvis 0,484 mio. kr. og 0,544 mio. kr. Kommunens samlede skatteindtægter fremgår af tabellen nedenfor. For er vist både statsgaranti og selvbudgettering. Tabel 4 Samlede skatteindtægter overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Beløb i kr. Regnskab 2011 Korr. budget 2012 Statsgaranti Selvbudgettering SKAT Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Afregning af selskabsskat m.v Grundskyld Anden skat på fast ejendom Medfinansi-ering af det skrå skatteloft Skat af forskerindkomst Skat af dødsbo Efterregulering af skat SKATTER I ALT Fortegn: - angiver indtægt Overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Budgettering med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil i indbringe Kommunen 24,6 mio. kr. mere i skatteindtægter end selvbudgettering efter Kommunens egen skatteprognose. I det følgende er redegjort for bidrag til Regionen samt foretaget tilskudsberegninger baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og selvbudgettering. Tilskud og udligning - generelt Egedal Kommune er som landets øvrige kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der nogle særlige udlignings og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. Kommunens indtægter og udgifter ved statstilskud og kommunal udligning beregnes på grundlag af en række forudsætninger, hvoraf det forventede udskrivningsgrundlag og folketal er de væsentligste. 4

7 I foråret 2012 blev der indgået en politisk aftale om en ændring af tilskud- og udligningssystemet. Udligningssystemet har til dels formål at udligne forskelle indtægtsgrundlaget målt på indkomster, grundværdier og selskabsskatter, og dels skal det udligne forskelle i udgiftsbehov. Udgiftsbehovene opgøres som objektive kriterier hvor det statistisk kan konstateres at de har betydning for udgifterne i kommunerne. Det er altså ikke de konkrete udgifter der er udgangspunktet. Ændringerne i udligningssystemet træder i kraft fra, og består primært af en justering i kriterierne for de sociale udgiftsbehov. Dels sker der en ændring i opgørelsesmetoderne og dels en ændring i sammensætningen og vægtningen af kriterierne. Bidrag til regionen Kommunerne betaler et udviklingsbidrag til regionerne. Bidraget anvendes til at finansiere den regionale udviklingsopgave samt kollektiv trafik. For udgør udviklingsbidraget 124 kr. pr. person, jf. økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Til beregning af Kommunens samlede udviklingsbidrag til regionen anvendes Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for Kommunens betalingskommunefolketal primo på personer. Tabellen nedenfor viser, at det faktiske betalingskommunefolketal primo 2012 svarede til det faktiske indbyggertal, jf. befolkningsprognosen. Det statsgaranterede betalingskommunefolketal primo udgør Det er derved 262 personer lavere end det forventede folketal primo ifølge Kommunens egen befolkningsprognose. Afvigelsen kan skyldes, at Kommunens egen befolkningsprognose er baseret på en højere vækst, da prognosen dels er baseret på Kommunens boligindflytningsplan og dels i højere grad har opfanget, at der har været en lavere fraflytning fra Kommunen end forventet. Forskellen har betydning for valget mellem selvbudgettering og statsgaranti. Tabel 5. Egedal Kommunes bidrag til Region Hovedstaden Indbyggertal 1. januar ifølge befolkningsprognosen Procentvis udvikling i indbyggertal 0,58 0,75 0,49 0,73 Betalingskommune-folketal Udviklingsbidrag (124 kr. i kr.)

8 Tilskud og udligning Tabel 6 Tilskud og udligning - overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Beløb i kr. Regnskab 2011 Korr. budget 2012 Statsgaranti Selvbudgettering Kommunal udligning Statstilskud til kommuner (bloktilskud) Heraf betinget bloktilskud Udligning af selskabsskat Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Bidrag til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder inkl. bidrag til særtilskud vedr. sociale problemer i bestemte områder Tilskud til kommuner i hovedstandsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Beskæftigelsestilskud Statstilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud fra kvalitetsfonden Kompensation for ændret beskatning af produktionsjord Efterregulering af tilskud/ udligning Grundbidrag til Regionen Udviklingsbidrag til Regionen I alt Fortegn: - angiver indtægt Budgetbeløbene for er i det følgende forklaret med udgangspunkt i statsgarantien: I statsgarantien skal Egedal Kommune i samlet betale 93,5 mio. kr. i kommunal udligning. I hovedstadsudligningen betaler Kommunen således 88,5 mio. kr., mens Kommunen i landsudligningen modtager kr. 6

9 Herudover indgår korrektioner vedrørende overudligning i hovedstadsudligningen med 5,1 mio. kr. Egedal Kommunes andel af bloktilskuddet udgør i statsgarantien 104,8 mio. kr. I er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne overholder aftalen om budgetterne for, herunder at kommunerne overholder servicevækstramme, og at kommunernes regnskaber ikke overskrider budgetterne i. Én mia. kr. er gjort betinget af, at Kommunernes budgetter for lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne. Det betingede bloktilskud kan blive fratrukket bloktilskuddet i Egedal Kommunes betingede bloktilskud udgør ca. 29,8 mio. kr. i alle årene. I modtager Egedal Kommune 4,1 mio. kr. i mellemkommunal udligning af selskabsskat. Der modtages et tilskud fra ordningen, da Kommunen har et provenu pr. indbygger, som ligger under landsgennemsnittet. Til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder er afsat en pulje, som kommunerne selv finansierer. Kommunerne bidrager med 0,08 % af beskatningsgrundlaget. Kommuner i hovedstadsområdet, som er i økonomiske vanskeligheder, kan søge et tilskud fra puljen. Egedal Kommunes bidrag til puljen udgør 6,8 mio. kr. i. Kommunen har i årene 2010 og 2011 efter ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, modtaget et tilskud fra puljen på 6 mio. kr. Som led i reformen af udligningssystemet indgår en udgift på 2,6 mio. kr. som Egedal Kommunes bidrag til særtilskud vedrørende sociale problemer i bestemte områder. Til udligningsordningen vedrørende udlændinge skal Egedal Kommune netto betale 10,2 mio. kr. Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Derfor yder staten et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Tilskuddet udgør et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. Kommunerne modtager et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Som noget nyt er indført et tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud i form af bedre normering. Egedal Kommune modtager 4,1 mio. kr. Midlerne fordeles ud fra Kommunernes skønnede andel af de 0-5 årige pr. 1. januar. Endeligt modtager Kommunen på grundlag af folketallet et tilskud fra kvalitetsfonden på 15 mio. kr. Egedal Kommune har siden 2009 budgetteret skatter, tilskud og udligning ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der ikke har været efterregulering heraf siden Det fremgår, at det samlede tilskuds- og udligningsbeløb ved valg af selvbudgettering med egen skatteprognose er ca. 34,4 mio. kr. højere end med statsgarantien. 7

10 Samlet finansiering Nedenfor er vist den samlede finansiering for baseret på henholdsvis det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og selvbudgettering. Overslagsårene er baseret på en fremskrivning af statsgarantien for. Tabel 7 Finansiering af budget - valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Beløb i kr. Statsgaranti Selvbudgettering SKATTER I ALT TILSKUD OG UDLIGNING SAMT BIDRAG TIL REGIONEN I ALT I alt Fortegn: - angiver indtægt Overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Egedal Kommune kan opnå en gevinst på 9,7 mio. kr. i ved at vælge selvbudgettering med egen skatteprognose i stedet for statsgaranti. Det lavere udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering med egen skatteprognose giver ca. 25 mio. kr. mindre i kommunal indkomstskat. Dette mindre-provenu bliver imidlertid mere end opvejet i udlignings- og tilskudssystemet. Det højere folketal efter Kommunens egen befolkningsprognose samt det lavere udskrivningsgrundlag medfører i selvbudgetteringen lavere udgifter til den kommunale udligning. Desuden medfører de større forventninger til væksten i befolkningen, at bloktilskuddet bliver ca. 0,5 mio. kr. højere. Der forekommer således, at der med Kommunens lavere forventninger til udskrivningsgrundlaget og højere forventninger til folketallet vil være en fordel ved selvbudgettering. Meget afhænger imidlertid af udviklingen i folketallet. Såfremt befolkningsfremgangen ikke bliver som forventet, vil gevinsten blive mindre og kan risikere helt at forsvinde med tab til følge. Det skal herudover tages i betragtning, at der dels fortsat er stor usikkerhed og risiko forbundet med den generelle økonomiske situation, og dels at der ved selvbudgettering kan risikeres et økonomisk tab i forhold til garantien. Budgetforslag -16 er baseret på statsgarantien. Administrationen vil frem til budgetvedtagelsen fortsat følge udviklingen i Kommunens udskrivningsgrundlag og de generelle forventninger til den økonomiske vækst. 8