Erhvervsrettet rehabilitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsrettet rehabilitering"

Transkript

1 Erhvervsrettet rehabilitering Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention Notat udarbejdet af Ergoterapeutforeningen 2010 i samarbejde med: Fastholdelsesergoterapeut Annette Sandvig TTA-koordinator, ergoterapeut Susanne Rosenkvist Klinisk psykiatrisk ergoterapeutunderviser Kim Johansen

2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING... 3 FORMÅL...3 AFGRÆNSNING...4 SYGEFRAVÆR OG TILBAGE TIL ARBEJDE (TTA)...4 ERGOTERAPEUTISK INTERVENTION...5 FOREBYGGELSE AF SYGEFRAVÆR PÅ ARBEJDSPLADSEN... 6 ARBEJDSFASTHOLDELSE AF LANGTIDSSYGEMELDTE, DER STADIG HAR EN TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET... 7 ERGOTERAPEUTISK INTERVENTION OG TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE VED BEVÆGEAPPARATSPROBLEMER...8 ERGOTERAPEUTISK INTERVENTION OG TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE VED PSYKISK SYGDOM...9 INKLUSION AF MENNESKER, DER IKKE HAR EN FAST TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET KILDER

3 Indledning Der har i de senere år været et tiltagende politisk fokus på sygefravær. Det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked anslås til fuldtidsmedarbejdere, hvilket medfører, at der bliver brugt 37 milliarder kroner om året på løn under sygdom og sygedagpenge (2006-tal). Udfordringen er det stigende antal langtidssygemeldte og ikke dem, der er syge et par dage eller en uge. Der findes ikke en samlet statistik for sygefraværets udvikling i Danmark og de kilder der er (DA, Personalestyrelsen, Arbejdskraftundersøgelserne og Danmarks statistik over udbetalte dagpenge) har alle betydelige begrænsninger. Men Danmarks statistik over udbetalte dagpenge viser, at antallet af udbetalte dagpengeuger har svinget meget og er steget siden starten af 1990 erne, samt at sygefravær over 15 dage er steget fra 6,5 til 7,5 pct. fra 2000 til En ny undersøgelse fra AKF viser, at antallet af danskere der gik på sygedagpenge steg med 50% i perioden fra 1997 til 2006 uden at chancen for at vende tilbage er vokset tilsvarende. Sygdom er et grundvilkår for mennesket (Lund 2003). Men det er svært at danne sig et fuldstændigt overblik over de konkrete årsager til langvarigt sygefravær. Psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet tegner sig for langt den overvejende del af de langvarige sygdomsforløb. Der er dog dokumentation for, at 20 pct. af lønmodtagerne står for 80 pct. af sygefraværet, og disse 20 pct. har en 2,5 gang større risiko for senere i livet at ende på førtidspension. Flere forskere har konkluderet, at længerevarende sygefravær begrænser mulighederne for tilbagevenden til arbejde og øger risikoen for udstødning fra arbejdsmarkedet (Drews, 2006; Fleten et al., 2004; Labriola, 2006; Yan-wen & Chetwyn, 2007). Således indebærer det at være langtidssygemeldt foruden en helbredsmæssig risiko også en øget risiko for at miste arbejdet. Årsagsforklaringer og forståelsen af længerevarende sygefravær udgør derfor et mangesidet kompleks med økonomisk og social implikation for såvel den enkelte som for samfundet. Derfor er beskæftigelses- og helbredsrelaterede faktorer centrale i den langtidssyges kontekst og en tværprofessionel tilgang oplagt og nødvendig for at reducere sygefraværet for den enkelte. Formål Formålet med dette notat er at rette opmærksomhed mod og dokumentere, på hvilken måde ergoterapeuter har de relevante kompetencer i forhold til at medvirke: - Ved tilvejebringelse af de muligheder for forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen, som den ergoterapeutiske intervention kan bidrage til. - I den tværfaglige indsats, der skal til for at koordinere indsatsen i tilbage til arbejdeprojekter i forbindelse med sygefravær. - Til at rette opmærksomhed på nødvendigheden af en øget inklusion på arbejdsmarkedet, med henblik på at også svagere grupper i samfundet får mulighed for at bidrage til fællesskabet. 3

4 Afgrænsning Med dette notat ønsker Ergoterapeutforeningen at sætte fokus på mulighederne for ergoterapeutisk intervention i forbindelse med forebyggelse, fastholdelse og inklusion i forhold til mennesker på arbejdsmarkedet i bred forstand. Notatet er på den baggrund fremstillet med en indledning, der er fælles for hvert af de tre afsnit. Notatet kan læses i sin fulde udstrækning, eller i uddrag som eksemplificeret i ovenstående. Den ergoterapeutiske intervention i forhold til forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet beskrives og forankres indenfor tre kategorier: 1. Forebyggelse af sygefravær på arbejdspladsen. 2. Arbejdsfastholdelse af langtidssygemeldte, der stadig har en tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Inklusion af mennesker med psykiske lidelser, der ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Således vil vi beskrive, på hvilken måde ergoterapeuter i flere sammenhænge har igangsat eller er tilknyttet projekter, hvor der arbejdes med inklusion af allerede marginaliserede borgere i forhold til arbejdsmarkedet. Sygefravær og tilbage til arbejde (TTA) Regeringen har formuleret et mål om at nedsætte sygefraværet med 20 pct. frem til år Folketinget vedtog i november 2008 den aftale om sygefravær, som arbejdsmarkedets parter blev enige om i oktober Aftalen indebærer kort fortalt, at der bliver sat 39 nye initiativer i værk for at nedbringe det stigende sygefravær på arbejdsmarkedet. I maj 2009 vedtog Folketinget et lovforslag, der skal styrke den beskæftigelsesrettede indsats over for sygemeldte borgere. Forslag 37 i denne aftale omhandler iværksættelse af et større TTA projekt med op til 20 projektkommuner. Projektet bygger på erfaringerne fra forskellige mindre danske og udenlandske TTA forsøg, hvor særligt tre tiltag har vist sig at have en effekt i forhold til en hurtigere tilbagevenden til arbejdet: - En tværfaglig afklaring - En øget koordinering - En tidlig indsats Sygefravær og TTA er et nyere forskningsfelt i Danmark, og det meste af den internationale forskning omhandler mennesker med bevægeapparatsbesvær. Nyere systematiske reviews konkluderer, at der er moderat evidens for, at såkaldte multidisciplinære interventioner kan fremme en tidlig tilbagevenden til arbejdsmarkedet blandt medarbejdere sygemeldt med bevægeapparatsbesvær, særligt lænderygsbesvær. Der er imidlertid næsten ingen forskningsbaseret viden om interventioner, der fremmer TTA for personer med stress-relaterede sygdomme eller dårligt mentalt helbred. I en undersøgelse af værdien af tilbage til arbejde-initiativer (Franche 2007) kunne konkluderes, at deltagernes hyppigste begrundelse for ikke at imødekomme tilbud om jobtilpasning på arbejdspladsen var oplevelsen af manglende fysisk parathed. Andre studier kan dokumentere, at deltagernes oplevelse af værdien af delelementer var afgørende for den samlede TTA-proces (Fleten, 2004; Heymans, 2006). Disse studier understreger be 4

5 tydningen af en aktiv og individuel deltagerinvolvering i TTA-processen. Den værdi deltagerne tillagde arbejdet blev beskrevet i et kvalitativt studie fra Canada 2002 (Shaw, 2002), hvor sygefraværets varighed og længde blev afspejlet i den identitet, arbejdet medførte. Denne betydning var af såvel emotionel som social karakter. Motivationen for TTA-processen i denne undersøgelse reflekterede de værdier, deltagerne oplevede arbejdet i. Ergoterapeutisk intervention Det er en ergoterapeutisk spidskompetence at fokusere på muligheder og potentialer i en klientcentreret praksis med løsningsmodeller, der tager udgangspunkt i den aktuelle praksis. Ergoterapeuter er således oplagte samarbejdspartnere på jobcentrene i relation til arbejdsfastholdelse. Den ergoterapeutiske grunduddannelse er forudsætningen herfor, men også kerneydelser indenfor ergonomirådgivning og hjælpemidler giver ergoterapeuter en unik kompetenceprofil i relation til opgaverammen og/eller TTA-koordination. Derfor kan ergoterapeuter med fordel indgå i udarbejdelsen af detaljerede arbejdsevnevurderinger og arbejdsmarkedsrehabilitering ud fra standardiserede undersøgelsesredskaber. Funktionsvurdering ved sygefravær, rehabilitering og førtidspension er en vurdering af misforholdet mellem arbejdstagerens personlige forudsætninger og de opgavekrav, arbejdet stiller. De ergoterapeutiske arbejdsprocesser målrettes: - Udgående funktioner som særlig rettes mod arbejdspladsen - Vejledning af/sparring i forhold til kommunens virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere - Vurdering af arbejdsmiljøkrav - Vejledning i forhold til arbejdsgiver vedr. omkostninger i forbindelse med eventuelle arbejdspladsændringer - Vejledning og afprøvning af hjælpemidler - Beskrivelse af borgers/arbejdstagers funktionsevneniveau - Vejledning i forbindelse med pensionsansøgninger Fremme af menneskelig aktivitet sætter mennesker i stand til at vælge, tilrettelægge og udføre de aktiviteter, de finder nyttige eller meningsfulde i deres miljø. Midler og muligheder for involvering i egen problemløsning opnås bl.a. gennem støtte, vejledning, træning og undervisning. Ergoterapeuter sætter aktivitet, aktivitetsudøvelse og aktivitetsfremme i fokus i en klientcentreret praksis. Ergoterapeuter har grundlæggende viden og kompetencer i forhold til at analysere den langtidssyges funktionsniveau og aktivitetsformåen i den samlede livssituation. Når disse kompetencer samtidig kombineres med erfaringer indenfor ergonomi og rehabilitering udgør ergoterapeuter oplagte samarbejdspartnere i de tværfaglige projektteams. Udenlandske erfaringer fra for eksempel Canada viser også, at ergoterapeuter i stor stil tilknyttes TTA- opgaver og -projekter. 5

6 Forebyggelse af sygefravær på arbejdspladsen I den danske arbejdsstyrke er risiko for langtidssygefravær associeret med køn, alder, uddannelsesniveau og ansættelse i det offentlige. Det ses at daginstitutionspersonale, sundhedspersonale, køkkenpersonale, rengøringspersonale og ejendoms- og ufaglært personale har signifikant højere risiko end gennemsnittet af øvrige erhvervsgrupper. Dette betyder, at erhvervsgrupper med lavt uddannelsesniveau eller personale fra plejeog omsorgssektoren dominerer i det længerevarende sygefravær. Men da sygdom er et livsvilkår, kan alle arbejdsduelige personer komme i en situation med langvarigt sygefravær. Der er således belæg for, at arbejdspladserne har sygefravær som et fokusområde. Forebyggelse af negative arbejdsmiljøfaktorer har vist sig at kunne udgøre et betydeligt element i en succesfuld tilbage til arbejde indsats. Sygefravær eller ej, så bør arbejdsgiver generelt sørge for at reducere negative arbejdsmiljøpåvirkninger. Den ergoterapeutiske intervention som primær forebyggelse af sygefravær retter sig mod den indsats på arbejdspladsen, der har til formål at optimere arbejdsmiljøet, og dermed være med til at forebygge det længerevarende sygefravær. Ergoterapeuter har et solidt fundament af sundhedsfaglige, pædagogiske og analytiske kompetencer, der kan danne afsæt i forebyggelse af sygefravær på arbejdspladsen. Dette kan dreje sig om forebyggelse af faktorer i det fysiske arbejdsmiljø og kan indeholde konkrete anbefalinger, men også vejledning, supervision og eller undervisning i for eksempel forflytning og løfteteknik. Konkrete forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø kan også være ergonomiske justeringer eller ændringer. Eksempel: Aalborg Sygehus arbejdede i tre år med tiltag, der havde til formål at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Den ergoterapeutiske intervention med en målrettet klientcentreret tilgang og fokus på ergonomiske forbedringer førte til en halvering af sygefraværet blandt medarbejderne i rengøringen. (Ergoterapeuten, juni 2009). I forhold til forbedring af arbejdsmiljøet bør der arbejdes med faktorer, der kan forebygge sygefravær i bred forstand. Der kan i en vis udstrækning fokuseres på individorienterede faktorer som motion og sund mad. Der er dog en tendens til, at denne betydning overvurderes i almene forklaringsmodeller af årsager til det længerevarende sygefravær. Forskningsresultater konkluderer, at såvel fysiske som psykiske arbejdsmiljøfaktorer har en væsentlig og afgørende betydning i relation til sygefraværskomponenterne. Påvirkning og ændring af arbejdsmiljøfaktorer bør derfor udgøre et væsentligt element i de tiltag, der skal være med til at forebygge sygefraværet på den enkelte arbejdsplads. Det er imidlertid også væsentligt, at aktørernes rolle lokalt på virksomhederne tydeliggøres. Det kan for eksempel dokumenteres, at forholdet mellem nærmeste leder og medarbejderen har stor betydning i såvel forklaringen af, som løsningen på det længerevarende sygefravær. Der bør derfor arbejdes målrettet med sygefraværspolitik i de kollektive organer som MED eller SU. På individniveau bør der arbejdes med at styrke de interpersonelle relationer i forhold til kollegiale initiativer, som har betydning i fastholdelsesprocessen. 6

7 Sygefraværet kan i en vis udstrækning beskrives som et udtryk for medarbejderens coping strategi i forhold til at håndtere en reduceret arbejdsevne. Sygefravær kan afspejle en adfærdsform, hvor medarbejderen forsøger at tackle en række ofte modsatrettede krav. De mange komponenter i sygefraværsproblematikken fordrer en tværgående indsats i bestræbelserne på at udvikle løsningsmodeller. Som private aktører arbejder nogle ergoterapeuter også målrettet med interventioner, der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø i forhold til for eksempel trivsel og medarbejderudvikling. Dette kan dreje sig om jobudvikling og stresspolitik på arbejdspladsen. Aktørerne på virksomhederne er ofte ikke målrettede nok over for de arbejdstagere, der er særlig udsatte. Også her har ergoterapeuter central viden om social ulighed i sundhed og handlekompetencer. Nedbringelse af sygefravær er en proces, der netop ikke kan reduceres til enkelte indsatsområder, men nødvendiggør en systematisk koordinering af arbejdslivsproblemstillingen. Arbejdsfastholdelse af langtidssygemeldte, der stadig har en tilknytning til arbejdsmarkedet Når en medarbejder er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, er der mange gode grunde til at sætte ind: - At fastholde en kompetent medarbejder - At forebygge og minimere sygefravær - At minimere risikoen for permanent udstødning fra arbejdsmarkedet Flere forskere vurderer, at en tidlig indsats (efter 4-12 uger) og seriøs udredning er vigtigt for, at medarbejdere kan vende tilbage til arbejde efter en langtidssygemelding. Tidlig indgriben er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden, men bør betyde tidlig kontakt, udredning og udarbejdelse af plan for tilbagevenden. Der er både samfundsmæssige problemstillinger og strukturelle elementer i relation til sygefravær. Canadisk forskning på området (Sherbrooke-studiet) har ført til et paradigmeskifte væk fra en ren biomedicinsk tilgang mod en helhedsorienteret tværfaglig og tværsektoriel indsats. Disse resultater har fået tiltagende opmærksomhed i de danske TTA-projekter og udgør et fundament i indsatsen (Gensby, 2007). Norske studier viser, at der er mange årsager til sygefravær. Diagnosebaserede kriterier og sygdomsfokuseret rehabilitering kan på den baggrund have svært ved at imødekomme de udfordringer, som vurdering af erhvervsevne efter langtidssygefravær fordrer, og derfor giver TTA-projekterne nye og formentlig bedre muligheder for at muliggøre en aktiv arbejdsfastholdelse. Klientcentreringen eller borgerinddragelsen er imidlertid afgørende for, om den langtidssyge oplever motivation og aktiv deltagelse i TTA, hvilket bør have fuld opmærksomhed i den samlede arbejdsfastholdelsesindsats. Konsekvenserne og betydningen af sygefraværet for den langtidssyge skal for TTAmedarbejderne ses i et flerdimensionelt perspektiv med fysisk, social, psykologisk og økonomisk implikation for den enkelte langtidssyge. Men initiativerne i tilbage til arbejde bør komplementere ønsket om deltagernes autonomi for at sikre engagement. Kompliance i processen bør ses i forhold til deltagernes holdninger og værdier for at finde den bedste løsning. Loisel et al. (2005) beskriver betydningen af et formuleret fælles 7

8 værdigrundlag i TTA-projekter, idet de rehabiliterende medarbejdere ellers kan have et højere fokus på objektivt målbare værdier og mindre på udvikling af deltagernes ressourcer. Således kan deltagerne uden individuelt engagement overbevises til at mene, at tilbagevenden til arbejdet er den optimale løsning. Denne tilgang kan forstærke en negativ holdning over for TTA (Loisel, 2006). Særligt har forskningsresultaterne peget på, at samarbejdet med den sygemeldtes arbejdsplads er vigtigt i forhold til de interventioner, der skal fremme tilbagevenden til arbejdet. Incitamentet til en målrettet tværsektoriel og tværfaglig indsats i forhold til ar- bejdsfastholdelse også indbefattende langtidssygefravær er i Danmark overvejende forankret i Jobcentrene. Det generelle formål defineres primært til: - At fastholde borgeren/arbejdstageren på arbejdsmarkedet - At vejlede ergoterapeutisk ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet - At afklare borgerens/arbejdstagerens funktions- og arbejdsevne - At medvirke til sundhedsfremme og forebyggelse af bevægelsesapparatproblemer Ergoterapeutisk intervention og tilbagevenden til arbejde ved bevægeapparatsproblemer Ergoterapeutiske kvalifikationer og kompetencer giver nogle gode forudsætninger for at intervenere i arbejdsfastholdelsesprocessen. De ergoterapeutiske kernekompetencer indenfor aktivitet og deltagelse betyder, at arbejdstagerens totale aktivitetssituation bliver perspektiveret i fastholdelsesprocessen. Ergoterapeuter har praktiske og analytiske redskaber til at kunne undersøge og analysere borgerens funktions- og arbejdsevne. På baggrund heraf afklares hvilke strategiske indsatser der skal igangsættes indenfor arbejdstagerens virksomhed og eget hjem. Herudfra udarbejdes en skriftlig ergonomisk vurdering. Funktions- og arbejdsevne samt god etik danner grundlaget for vurderingen af, om borgeren/arbejdstageren skal støttes i nuværende arbejdssituation, eller om der skal findes andre løsninger. Flere ergoterapeuter har også valgt et afsæt i sygefravær og TTA proces, for deres ph.d.- projekter. Aktuelt er der igangsat et tværsektorielt TTA projekt på Århus Sygehus i forhold til patienter, der har fået foretaget en stivgørende rygoperation. Titlen på ph.dprojektet er Effekten af moderne rehabiliteringsstrategier til patienter, der får foretaget en stivgørende rygoperation af ergoterapeut, cand.scient.san Lisa Gregersen Østergaard. Men også sygefravær i den kommunale hjemmepleje i Horsens Kommune med afdækning af arbejdskulturens betydning for fravær er udgangspunktet for en antropologisk analyse af arbejdsmiljøet i ældreplejen. Titlen på erhvers-ph.d.-projektet er Krydspres og arbejdets meningsfuldhed i den offentlige plejesektor af ergoterapeut, master i Sundhedsantropologi Kim Bartholomæussen. Nedbringelse af sygefravær er en proces, der ikke kan reduceres til enkelte indsatsområder, men nødvendiggør en systematisk koordinering. Det er en arbejdslivsproblemstilling, der nødvendiggør en såvel fysisk som social rehabilitering. Koordination af TTA-indsatsen stiller derfor krav om medarbejderkompetencer, der ikke kun retter sig mod sundhedsfremme, forebyggelse og fastholdelse, men også indenfor betydningen af aktivitetsformåen og den langtidssyges aktive deltagelse og motivation for TTA. Ergoterapi samler dette. 8

9 Case En 54-årig kvindelig produktionsmedarbejder fik tiltagende skulderproblemer. Hun blev sygemeldt og indstillet til operation. Før operationen kontaktede arbejdsgiver Jobcenter xx for tidlig fastholdelsesindsats, - herunder ergoterapeutisk intervention. Der blev afholdt fællesmøde og gennemgang på virksomheden. Efter operationen samt nogle ugers genoptræning, gennemgik ergoterapeuten og den sygemeldte medarbejder arbejdspladsen og arbejdsfunktionerne. Efterfølgende blev arbejdsgiver inddraget, og der blev lavet aftaler for omplacering af arbejdsrutiner, afprøvning og indkøb af nyt løfteudstyr, indføring af nye arbejdsteknikker samt dato for opstart og delvis raskmelding. Efter to måneders delvis raskmelding kunne kvinden igen genoptage arbejdet på fuld tid, og hun er fortsat i gang. Case Arbejdsgiver kontaktede Jobcenteret angående en 32-årig kvindes lange sygemeldings perioder. Kvinden havde en mellemlang videregående uddannelse og ansat i fast job. Sygemeldingerne var forårsaget af leddegigt samt en depression. Kvinden ønskede at genoptage arbejdet, og arbejdsgiver ønskede hjælp til at stabilisere arbejdsforholdet. Jobcenterets virksomhedskonsulent samt fastholdelses-ergoterapeut deltog i et møde, hvor der blev lagt en plan for tilbagevenden til arbejdet. Der var behov for ændring af arbejdsopgaver, definering af psykiske og fysiske skånehensyn, nedsat timetal samt afprøvning og indkøb af hjælpemidler. Planen blev iværksat og justeret med en måneds interval over en længere periode. Kvindens helbredssituation blev diagnosticeret til svær og irreversibel og med udgangspunkt i dette, samt afprøvning på arbejdspladsen, blev kvinden indstillet til fleksjob på virksomheden. Dette var muligt på grund af en konstruktiv dialog mellem jobcenteret og en rummelig og fleksibel arbejdsplads. Ergoterapeutisk intervention og tilbagevenden til arbejde ved psykisk sygdom Der er næsten ingen forskningsbaseret viden om interventioner, der fremmer sundhedsmæssig forsvarlig tilbagevenden til arbejde efter sygefravær for personer med stressrelaterede sygdomme og dårligt mentalt helbred. Men erfaringer fra konkrete projekter viser, at folk kommer hurtigere over en depression og har mindre risiko for tilbagefald, hvis de bevarer en tilknytning til arbejdspladsen og gradvist kan komme tilbage til jobbet i takt med, at de får det bedre. Etablering af TTA-koordination som en del af behandlingen af psykisk syge er endnu kun forsøgsvis afprøvet. Der er meget lidt dokumentation for hvilken indsats, der kan muliggøre arbejdsmarkedsfastholdelse af psykisk syge. Der mangler endvidere forskning, der kan belyse, hvad der skal til, for at en arbejdsgiver i det hele taget vil overveje at ansætte en sindslidende i sin virksomhed (Johansen, 2009). Det kan synes nærliggende at have den forestilling, at en TTA-konference vil give sindslidende et godt fundament for tilbagevenden til jobbet, men der er barrierer, som er i vejen for, at dette kan ske. Disse barrierer findes indenfor såvel personorienterede, organisatoriske, sygdomsmæssige og strukturelle forhold. Med henblik på en ligeværdig behandling af mennesker på arbejdsmarkedet bør fastholdelsestilbud til mennesker med sindslidelser udvikles og tilpasses, og derefter indgå som en del af en generel TTAindsats. Case En 43-årig kvinde fik efter en sportsskade tiltagende symptomer på stress/depression. Den fysiske skade helede, men kvindens fremmøde var fortsat ustabilt med kortere sygemeldingsperioder. Kvinden kom i medicinsk behandling for depression og sygemeldt tre uger, arbejdsgiver blev orienteret. Arbejdsgiver kontaktede Jobcenteret for fælles møde 9

10 vedrørende plan for kvindens tilbagevenden til jobbet. Der blev afholdt fælles møde med kvinden, arbejdsgiver, virksomhedskonsulent samt ergoterapeut. Der blev lavet aftaler for delvis raskmelding, optrapning af timetal mm. Ergoterapeuten og kvinden mødtes efterfølgende på arbejdspladsen. Arbejdsopgaverne blev gennemgået, og der blev dels udvalgt opgaver samt lavet aftaler for skånehensyn. Arbejdsgiver blev inddraget, og kollegerne blev orienteret om kvindens opstart, skånehensyn mv. Planen blev afprøvet og ergoterapeuten mødtes med kvinden på virksomheden med tre fem ugers interval for at følge og justere processen regelmæssigt. Efter otte måneder var kvinden tilbage på fuld tid i sit ordinære job. På trods af de flere indbyggede modsætningsforhold, som casen illustrerer, understreges også, at kravet til TTA-koordinator fordrer kompetencer, der kan sætte patienten i centrum. Men også at arbejdsgiver kan være uvant med nuancerede løsningsmodeller, og at der ikke foreligger en målrettet fastholdelsesplan. Imidlertid synes der at være en tiltagende interesse i danske virksomheder for at engagere sig socialt, om end dette engagement primært retter sig mod virksomhedernes sociale kapital på et overordnet plan og særligt mod forskellige projekter udenfor virksomheden, der evt. ville kunne tilføre virksomheden en tilvækst i dens værdisætning. Inklusion af mennesker, der ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet Psykiske lidelser er en hyppig årsag til, at mennesker må forlade eller aldrig kommer ind på det danske arbejdsmarked. Mange borgere med psykiske lidelser kan dog få, genoprette eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet, hvis deres behov for tilpasning, støtte og kompensation bliver imødekommet. Der er de senere år sket en stigning i antallet af personer, der må forlade arbejdsmarkedet og eksempelvis tilkendes en førtidspension, som følge af en psykisk lidelse. Det er særligt antallet af personer med ikke-psykotiske lidelser som depression og angst, der er kommet flere af. Tilkendelse af for eksempel førtidspension kan uden tvivl være en lettelse for mange, men kan også være en social og arbejdsmarkedsderoute, der på flere niveauer kan føre til marginalisering i samfundet. Vi vil derfor også fremhæve projekter, der efter Ergoterapeutforeningens opfattelse kan være med til at knække denne kurve i positiv retning. Til dette kan tilføjes, at for eksempel svenske erfaringer har kunnet pege på, at arbejdsmarkedsrehabilitering selv efter mange år på førtidspension er mulig. Opmærksomheden på mulighederne i det rummelige arbejdsmarked, mener Ergoterapeutforeningen er blevet tiltagende nedprioriteret politisk til trods for den åbenbare generelle samfundsmæssige betydning dette kunne have. Fleksibilitet nævnes som et tilbagevendende væsentligt tema. Der er her både tale om fleksibilitet i forhold til arbejdstid og i forhold til opgaver. Fleksibilitet indebærer også, at udfordringer og arbejdstempo doseres med respekt for, at dagsformen skifter, da der kan være perioder, hvor man kan meget og perioder, hvor man kan langt mindre (Jensen m.fl., 2008). Der er tendens til at opfatte psykiske lidelser som kroniske lidelser, men studier viser, at 60 pct. af dem der rammes af psykisk sygdom, har mulighed for at kommer sig, men det kræver noget særligt af den enkelte og af omgivelserne (Topor, 2002). Psykisk sygdom 10

11 er altså ikke altid kronisk, men kan være blivende, midlertidig, periodisk eller situationsbestemt. Det vides ikke, hvor mange danskere, der lider af en psykisk sygdom, men Danske Regioner anslår, at op imod 20 pct. af den danske befolkning har en lidelse af ikke-psykotisk karakter i løbet af et år, det anslås at omkring halvdelen aldrig diagnosticeres (Danske Regioner m.fl., 2009). Mens det i en rapport fra Videnscenter for Socialpsykiatri anslås, at omkring 20 pct. af den danske befolkning før eller siden kommer i kontakt med psykiatrien (Juliussen, 2008). Det at blive ramt af en psykisk lidelse har store konsekvenser for det enkelte menneskes deltagelse i samfunds- og arbejdsliv. Samtidig har psykiske lidelser store samfundsøkonomiske konsekvenser i form af for eksempel tabt arbejdsevne, afbrudte uddannelsesforløb, udbetaling af sygedagpenge, tildeling af pensioner, øget forekomst af somatiske lidelser, tabte leveår. Det at have et arbejde har betydning for ens fysiske og psykiske tilstand, ligesom det har betydning socialt og i forhold til identitet og ens status og placering i samfundet. Der er altså mange grunde til at beskæftige sig med en arbejdsmarkedsrehabilitering af mennesker med psykiske og fysiske handicap. Samtidig peger en undersøgelse fra SFI på, at det danske arbejdsmarkedet er blevet dårligere til at rumme mennesker med fysiske eller psykiske lidelser, selvom de selv ønsker at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan hænge sammen med, at arbejdsmarkedet er blevet et mere belastet sted at være. Når de almindelige medarbejdere må løbe stadig stærkere og stærkere, bliver det sværere at rumme mennesker med nedsat arbejdsevne (Larsen og Høgelund, 2009). Undersøgelsen viser, at der er sket en stigning fra 25 pct. til 48 pct. i antallet af ansatte i virksomheder, der opfatter personer med nedsat arbejdsevne som en belastning. Undersøgelsen viser også, at det særligt er mennesker med psykiske lidelser, der opfattes som en belastning (Larsen og Høgelund, 2009). Det er komplekse problemstillinger, der forhindrer mennesker med psykiske lidelser i at etablere eller fastholde kontakt til arbejdsmarkedet. Den ergoterapeutiske intervention med forankring i et aktivitets- og deltagelsesperspektiv handler i den forbindelse om arbejdsfastholdelse, erhvervsrettet rehabilitering og revalidering. I det tværfaglige samarbejde omkring borgere med psykiske lidelser bidrager ergoterapeuter med at give støtte, information og vejledning, der kan gøre mennesker med psykiske lidelser aktivt deltagende i egen arbejdslivssituation. Ergoterapeuter bidrager endvidere positivt i det tværfaglige samarbejde, da udgangspunktet for den ergoterapeutiske intervention er den enkeltes ressourcer og aktivitetspotentialer frem for begrænsninger. Ergoterapeuter udarbejder analyser af person, aktivitet og omgivelser. For mennesker med psykiske lidelser, der for eksempel har fået tilkendt en førtidspension eller på anden måde har befundet sig i det sociale system, er der behov for et skift i blikket på den enkelte fra, hvad kan man ikke, til hvilke ressourcer har den enkelte i forhold til et arbejdsliv. En undersøgelse gennemført af LAP peger på, at særlige aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger i forhold til arbejdslivet for mennesker med psykiske lidelser bl.a. handler om, at de er særligt følsomme over for stress, forandringer og omorganiseringer på arbejdspladsen, samt at de er usikre i forhold til det uformelle sociale samvær på arbejds 11

12 pladsen. Undersøgelsen peger desuden på, at særlige belastninger for mennesker med psykiske lidelser bl.a. er mangel på forudsigelighed og gennemsigtighed, uklar kommunikation, konflikter og modsatrettede forventninger (Jensen m.fl., 2008). Den ergoterapeutiske intervention henvender sig til borgere med en psykisk lidelse, der påvirker deres funktionsevne i en sådan grad, at fast tilknytning til arbejdsmarkedet ikke er en umiddelbar mulighed. I den forbindelse kan ergoterapi målrette sig borgere: - Der har behov for at blive vurderet i forhold til arbejdsfunktionsevne - Der har brug for en afklaring af ønsker og muligheder for at vende tilbage til eller træde ind på arbejdsmarkedet - Der har fået tilkendt førtidspension, men har en restarbejdsevne, som de gerne vil bruge eller lære at bruge Målet med den ergoterapeutiske intervention er, at mennesker med psykiske lidelser kan opnå varig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Det er en forudsætning for at udvikle nye kompetencer, at man tager udgangspunkt i de kompetencer, man allerede har. Mennesker med psykiske lidelser har både ressourcer, der muliggør, og sartheder, der vanskeliggør, at de kan udnytte deres faglige kompetencer på det ordinære arbejdsmarked. Ergoterapeuter bidrager i forbindelse med arbejdsmarkedsrehabiliterings- og revalidering til, at mennesker med psykiske lidelser: - Får afprøvet og udviklet deres kompetencer i forhold til at kunne træde ind på det ordinære arbejdsmarked - Får oparbejdet kompetencer til at skabe arbejdspladser/tilrettelægge arbejdsforhold, der giver handicappede borgere mulighed for at have et arbejde 12

13 5. Kilder Arbejdsmarkedskommissionen: Arbejdsmarkedskommissions slutrapport: Velfærd kræver arbejde. Schultz Distribution Danske Regioner m.fl.: Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. Debatoplæg. Danske Regioner Drews Birgit; Sygefravær, Deskriptive studier og forebyggende interventioner; Ph.d.-afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fleten Nils, Johnsen Roar, Førde Olav Helge; Length of sick leave - Why not ask the sick-listed? Sick-listed individuals predict their length of sick leave more accurately than professionals; BMC Public Health 2004, 4:46. Franche Renèe-Louise, Corbière Marc et al; The Readiness for Return-to-Work (RRTW) scale: Development and Validation of a Self-report Staging Scale in Losttime Claimants with Musculoskeletal Disorders; Journal of Occupational Rehabilitation /s , Franche Renèe-Louise, Krause Niklas; Readiness for Return to Work Following Injury or Illness: Conceptualizing the Interpersonal Impact of Health Care, Workplace, and Insurance Factors; Journal of Occupational Rehabilitation, Vol. 12, No 4, December Franche Renèe-Louise, Pole Jason D et al; The Impact of Work-Related Musculoskeletal Disorders on Workers` Caregiving Activities; Am. J. Ind. Med. 49: , Franche Renèe-Louise, Severin Colette N et al; The Impact of Early Workplace-Based Return-to-Work Strategies on Work Absence Duration: A 6-Month Longitudinal Study Following an Occupational Musculoskeletal Injury; J Occup Environ Med. 2007; 49: Gensby Ulrik, Labriola Merete; Arbejdsnotat NFA, Oversigt over Tilbage Til Arbejde (TTA) initiativer; Forskningscenter for Arbejdsmiljø Heymans W Martijn, Vet Henrica C W de et al; Workers Beliefs and Expectations Affect Return to Work Over 12 Months; J Occup Rehabil ( 2006) 16: Jensen, Pernille m.fl.: Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser - en udfordring for arbejdsmarkedet. LAP Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Juliussen, Finn Blickfeldt: En anderledes brik? Medarbejdere med brugererfaring en aktiv brik i rehabiliteringsarbejdet. Videnscenter for Socialpsykiatri Johansen Kim; Tilbage til Arbejde Pligt eller sund fornuft, Masteropgave SDU 2009 Labriola Merete; Status på projekt Tilbage til arbejdet - TTA. Effektiv arbejdsfastholdelse efter langtidssygemelding pga en lidelse i bevægeapparatet; Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø

14 Labriola Merete, Lund Thomas, Christensen Karl Bang; Resultater af sygefraværsforskning ; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København Labriola Merete; Work environment factors associated with long-term sickness absence and return to work; Ph.D. Thesis National Institute of Occupational Health Copenhagen, Denmark Larsen, Brian og Høgelund, Jan: Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og SFI-rapport 09: Loisel Patrick, Falardeau Marlene et al; The values underlying team decision-making in work rehabilitation for musculoskeletal disorders; Disability and Rehabilitation, 2005; 27 (10): Loisel Patrick, Durand Marie-Josè et al; Disability Prevention, New Paradigm for the Management of Occupational Back Pain; Dis Manage Health Outcomes 2001: 9(7): Lund Thomas; Tilbagevenden Til Arbejde; November 2003, Enheden for forskning I fravær og arbejdsophør, AMI. Mortensen Ole Steen, Bang John, Ebbehøj Niels; Arbejdsfastholdelse gennem øget samarbejde mellem virksomheder, socialforvaltning og læge ; Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg hospital Regeringen juni 2008; Sygefravær en fælles udfordring, Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Rosenkvist Susanne, Arbejdstagere ramt af arbejdsbetinget stress og TTA; Diplomopgave CVU 2008 Shaw Lynn, Segal Ruth et al; Understanding return to work behaviors: promoting the importance of individual perceptions in the study of return to work; Disability and Rehabilitation, 2002; vol. 24, no. 4, Topor, Alain: At komme sig: et litteraturstudie om at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri, Xu Yan-wen, Chan Chetwyn C H; Rehabilitation of injured Workers with Chronic Pain: A Stage of Change Phenomenon; j Occup Rehabl ( 2007) 17:

Tilbage til arbejde. Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention

Tilbage til arbejde. Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention Tilbage til arbejde Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention Forord Hver dag er 150.000 mennesker eller svarende til fem procent af arbejdsstyrken hjemme

Læs mere

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola. Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

PROJEKT NÆRVÆR I ARBEJDET Akademidag om implementering & forankring

PROJEKT NÆRVÆR I ARBEJDET Akademidag om implementering & forankring Akademidag om implementering & forankring Ulrik Gensby, MSc., Cand.scient.adm Forskningsassistent / PhD. kandidat Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) E-mail: ulg@sfi.dk FRA GODE INTENTIONER

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Torsdag den 26. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Kort om AT s Call center

Kort om AT s Call center Kort om AT s Call center 2 afdelinger af AT s Call center 10 medarbejdere på vagt i CC hver dag Ca. 65.000 70.000 opkald om året Ca. 7.000 7.500 mails om året Baggrund for Sygefraværspakken Analyse af

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014 MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014. Den nye tværfaglighed. april 2014/ Eva Holum

Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014. Den nye tværfaglighed. april 2014/ Eva Holum Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014 Den nye tværfaglighed april 2014/ Eva Holum Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen

Læs mere

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Fasen efter raskmelding

Fasen efter raskmelding Fasen efter raskmelding - i et arbejdspladsperspektiv Ladekjær Larsen E, Petersen KS, Labriola M, Nielsen CV Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2015 MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

TTA-teamets målopgørelse for 2011

TTA-teamets målopgørelse for 2011 TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i

Læs mere

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere