Erhvervsrettet rehabilitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsrettet rehabilitering"

Transkript

1 Erhvervsrettet rehabilitering Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention Notat udarbejdet af Ergoterapeutforeningen 2010 i samarbejde med: Fastholdelsesergoterapeut Annette Sandvig TTA-koordinator, ergoterapeut Susanne Rosenkvist Klinisk psykiatrisk ergoterapeutunderviser Kim Johansen

2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING... 3 FORMÅL...3 AFGRÆNSNING...4 SYGEFRAVÆR OG TILBAGE TIL ARBEJDE (TTA)...4 ERGOTERAPEUTISK INTERVENTION...5 FOREBYGGELSE AF SYGEFRAVÆR PÅ ARBEJDSPLADSEN... 6 ARBEJDSFASTHOLDELSE AF LANGTIDSSYGEMELDTE, DER STADIG HAR EN TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET... 7 ERGOTERAPEUTISK INTERVENTION OG TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE VED BEVÆGEAPPARATSPROBLEMER...8 ERGOTERAPEUTISK INTERVENTION OG TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE VED PSYKISK SYGDOM...9 INKLUSION AF MENNESKER, DER IKKE HAR EN FAST TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET KILDER

3 Indledning Der har i de senere år været et tiltagende politisk fokus på sygefravær. Det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked anslås til fuldtidsmedarbejdere, hvilket medfører, at der bliver brugt 37 milliarder kroner om året på løn under sygdom og sygedagpenge (2006-tal). Udfordringen er det stigende antal langtidssygemeldte og ikke dem, der er syge et par dage eller en uge. Der findes ikke en samlet statistik for sygefraværets udvikling i Danmark og de kilder der er (DA, Personalestyrelsen, Arbejdskraftundersøgelserne og Danmarks statistik over udbetalte dagpenge) har alle betydelige begrænsninger. Men Danmarks statistik over udbetalte dagpenge viser, at antallet af udbetalte dagpengeuger har svinget meget og er steget siden starten af 1990 erne, samt at sygefravær over 15 dage er steget fra 6,5 til 7,5 pct. fra 2000 til En ny undersøgelse fra AKF viser, at antallet af danskere der gik på sygedagpenge steg med 50% i perioden fra 1997 til 2006 uden at chancen for at vende tilbage er vokset tilsvarende. Sygdom er et grundvilkår for mennesket (Lund 2003). Men det er svært at danne sig et fuldstændigt overblik over de konkrete årsager til langvarigt sygefravær. Psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet tegner sig for langt den overvejende del af de langvarige sygdomsforløb. Der er dog dokumentation for, at 20 pct. af lønmodtagerne står for 80 pct. af sygefraværet, og disse 20 pct. har en 2,5 gang større risiko for senere i livet at ende på førtidspension. Flere forskere har konkluderet, at længerevarende sygefravær begrænser mulighederne for tilbagevenden til arbejde og øger risikoen for udstødning fra arbejdsmarkedet (Drews, 2006; Fleten et al., 2004; Labriola, 2006; Yan-wen & Chetwyn, 2007). Således indebærer det at være langtidssygemeldt foruden en helbredsmæssig risiko også en øget risiko for at miste arbejdet. Årsagsforklaringer og forståelsen af længerevarende sygefravær udgør derfor et mangesidet kompleks med økonomisk og social implikation for såvel den enkelte som for samfundet. Derfor er beskæftigelses- og helbredsrelaterede faktorer centrale i den langtidssyges kontekst og en tværprofessionel tilgang oplagt og nødvendig for at reducere sygefraværet for den enkelte. Formål Formålet med dette notat er at rette opmærksomhed mod og dokumentere, på hvilken måde ergoterapeuter har de relevante kompetencer i forhold til at medvirke: - Ved tilvejebringelse af de muligheder for forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen, som den ergoterapeutiske intervention kan bidrage til. - I den tværfaglige indsats, der skal til for at koordinere indsatsen i tilbage til arbejdeprojekter i forbindelse med sygefravær. - Til at rette opmærksomhed på nødvendigheden af en øget inklusion på arbejdsmarkedet, med henblik på at også svagere grupper i samfundet får mulighed for at bidrage til fællesskabet. 3

4 Afgrænsning Med dette notat ønsker Ergoterapeutforeningen at sætte fokus på mulighederne for ergoterapeutisk intervention i forbindelse med forebyggelse, fastholdelse og inklusion i forhold til mennesker på arbejdsmarkedet i bred forstand. Notatet er på den baggrund fremstillet med en indledning, der er fælles for hvert af de tre afsnit. Notatet kan læses i sin fulde udstrækning, eller i uddrag som eksemplificeret i ovenstående. Den ergoterapeutiske intervention i forhold til forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet beskrives og forankres indenfor tre kategorier: 1. Forebyggelse af sygefravær på arbejdspladsen. 2. Arbejdsfastholdelse af langtidssygemeldte, der stadig har en tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Inklusion af mennesker med psykiske lidelser, der ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Således vil vi beskrive, på hvilken måde ergoterapeuter i flere sammenhænge har igangsat eller er tilknyttet projekter, hvor der arbejdes med inklusion af allerede marginaliserede borgere i forhold til arbejdsmarkedet. Sygefravær og tilbage til arbejde (TTA) Regeringen har formuleret et mål om at nedsætte sygefraværet med 20 pct. frem til år Folketinget vedtog i november 2008 den aftale om sygefravær, som arbejdsmarkedets parter blev enige om i oktober Aftalen indebærer kort fortalt, at der bliver sat 39 nye initiativer i værk for at nedbringe det stigende sygefravær på arbejdsmarkedet. I maj 2009 vedtog Folketinget et lovforslag, der skal styrke den beskæftigelsesrettede indsats over for sygemeldte borgere. Forslag 37 i denne aftale omhandler iværksættelse af et større TTA projekt med op til 20 projektkommuner. Projektet bygger på erfaringerne fra forskellige mindre danske og udenlandske TTA forsøg, hvor særligt tre tiltag har vist sig at have en effekt i forhold til en hurtigere tilbagevenden til arbejdet: - En tværfaglig afklaring - En øget koordinering - En tidlig indsats Sygefravær og TTA er et nyere forskningsfelt i Danmark, og det meste af den internationale forskning omhandler mennesker med bevægeapparatsbesvær. Nyere systematiske reviews konkluderer, at der er moderat evidens for, at såkaldte multidisciplinære interventioner kan fremme en tidlig tilbagevenden til arbejdsmarkedet blandt medarbejdere sygemeldt med bevægeapparatsbesvær, særligt lænderygsbesvær. Der er imidlertid næsten ingen forskningsbaseret viden om interventioner, der fremmer TTA for personer med stress-relaterede sygdomme eller dårligt mentalt helbred. I en undersøgelse af værdien af tilbage til arbejde-initiativer (Franche 2007) kunne konkluderes, at deltagernes hyppigste begrundelse for ikke at imødekomme tilbud om jobtilpasning på arbejdspladsen var oplevelsen af manglende fysisk parathed. Andre studier kan dokumentere, at deltagernes oplevelse af værdien af delelementer var afgørende for den samlede TTA-proces (Fleten, 2004; Heymans, 2006). Disse studier understreger be 4

5 tydningen af en aktiv og individuel deltagerinvolvering i TTA-processen. Den værdi deltagerne tillagde arbejdet blev beskrevet i et kvalitativt studie fra Canada 2002 (Shaw, 2002), hvor sygefraværets varighed og længde blev afspejlet i den identitet, arbejdet medførte. Denne betydning var af såvel emotionel som social karakter. Motivationen for TTA-processen i denne undersøgelse reflekterede de værdier, deltagerne oplevede arbejdet i. Ergoterapeutisk intervention Det er en ergoterapeutisk spidskompetence at fokusere på muligheder og potentialer i en klientcentreret praksis med løsningsmodeller, der tager udgangspunkt i den aktuelle praksis. Ergoterapeuter er således oplagte samarbejdspartnere på jobcentrene i relation til arbejdsfastholdelse. Den ergoterapeutiske grunduddannelse er forudsætningen herfor, men også kerneydelser indenfor ergonomirådgivning og hjælpemidler giver ergoterapeuter en unik kompetenceprofil i relation til opgaverammen og/eller TTA-koordination. Derfor kan ergoterapeuter med fordel indgå i udarbejdelsen af detaljerede arbejdsevnevurderinger og arbejdsmarkedsrehabilitering ud fra standardiserede undersøgelsesredskaber. Funktionsvurdering ved sygefravær, rehabilitering og førtidspension er en vurdering af misforholdet mellem arbejdstagerens personlige forudsætninger og de opgavekrav, arbejdet stiller. De ergoterapeutiske arbejdsprocesser målrettes: - Udgående funktioner som særlig rettes mod arbejdspladsen - Vejledning af/sparring i forhold til kommunens virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere - Vurdering af arbejdsmiljøkrav - Vejledning i forhold til arbejdsgiver vedr. omkostninger i forbindelse med eventuelle arbejdspladsændringer - Vejledning og afprøvning af hjælpemidler - Beskrivelse af borgers/arbejdstagers funktionsevneniveau - Vejledning i forbindelse med pensionsansøgninger Fremme af menneskelig aktivitet sætter mennesker i stand til at vælge, tilrettelægge og udføre de aktiviteter, de finder nyttige eller meningsfulde i deres miljø. Midler og muligheder for involvering i egen problemløsning opnås bl.a. gennem støtte, vejledning, træning og undervisning. Ergoterapeuter sætter aktivitet, aktivitetsudøvelse og aktivitetsfremme i fokus i en klientcentreret praksis. Ergoterapeuter har grundlæggende viden og kompetencer i forhold til at analysere den langtidssyges funktionsniveau og aktivitetsformåen i den samlede livssituation. Når disse kompetencer samtidig kombineres med erfaringer indenfor ergonomi og rehabilitering udgør ergoterapeuter oplagte samarbejdspartnere i de tværfaglige projektteams. Udenlandske erfaringer fra for eksempel Canada viser også, at ergoterapeuter i stor stil tilknyttes TTA- opgaver og -projekter. 5

6 Forebyggelse af sygefravær på arbejdspladsen I den danske arbejdsstyrke er risiko for langtidssygefravær associeret med køn, alder, uddannelsesniveau og ansættelse i det offentlige. Det ses at daginstitutionspersonale, sundhedspersonale, køkkenpersonale, rengøringspersonale og ejendoms- og ufaglært personale har signifikant højere risiko end gennemsnittet af øvrige erhvervsgrupper. Dette betyder, at erhvervsgrupper med lavt uddannelsesniveau eller personale fra plejeog omsorgssektoren dominerer i det længerevarende sygefravær. Men da sygdom er et livsvilkår, kan alle arbejdsduelige personer komme i en situation med langvarigt sygefravær. Der er således belæg for, at arbejdspladserne har sygefravær som et fokusområde. Forebyggelse af negative arbejdsmiljøfaktorer har vist sig at kunne udgøre et betydeligt element i en succesfuld tilbage til arbejde indsats. Sygefravær eller ej, så bør arbejdsgiver generelt sørge for at reducere negative arbejdsmiljøpåvirkninger. Den ergoterapeutiske intervention som primær forebyggelse af sygefravær retter sig mod den indsats på arbejdspladsen, der har til formål at optimere arbejdsmiljøet, og dermed være med til at forebygge det længerevarende sygefravær. Ergoterapeuter har et solidt fundament af sundhedsfaglige, pædagogiske og analytiske kompetencer, der kan danne afsæt i forebyggelse af sygefravær på arbejdspladsen. Dette kan dreje sig om forebyggelse af faktorer i det fysiske arbejdsmiljø og kan indeholde konkrete anbefalinger, men også vejledning, supervision og eller undervisning i for eksempel forflytning og løfteteknik. Konkrete forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø kan også være ergonomiske justeringer eller ændringer. Eksempel: Aalborg Sygehus arbejdede i tre år med tiltag, der havde til formål at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Den ergoterapeutiske intervention med en målrettet klientcentreret tilgang og fokus på ergonomiske forbedringer førte til en halvering af sygefraværet blandt medarbejderne i rengøringen. (Ergoterapeuten, juni 2009). I forhold til forbedring af arbejdsmiljøet bør der arbejdes med faktorer, der kan forebygge sygefravær i bred forstand. Der kan i en vis udstrækning fokuseres på individorienterede faktorer som motion og sund mad. Der er dog en tendens til, at denne betydning overvurderes i almene forklaringsmodeller af årsager til det længerevarende sygefravær. Forskningsresultater konkluderer, at såvel fysiske som psykiske arbejdsmiljøfaktorer har en væsentlig og afgørende betydning i relation til sygefraværskomponenterne. Påvirkning og ændring af arbejdsmiljøfaktorer bør derfor udgøre et væsentligt element i de tiltag, der skal være med til at forebygge sygefraværet på den enkelte arbejdsplads. Det er imidlertid også væsentligt, at aktørernes rolle lokalt på virksomhederne tydeliggøres. Det kan for eksempel dokumenteres, at forholdet mellem nærmeste leder og medarbejderen har stor betydning i såvel forklaringen af, som løsningen på det længerevarende sygefravær. Der bør derfor arbejdes målrettet med sygefraværspolitik i de kollektive organer som MED eller SU. På individniveau bør der arbejdes med at styrke de interpersonelle relationer i forhold til kollegiale initiativer, som har betydning i fastholdelsesprocessen. 6

7 Sygefraværet kan i en vis udstrækning beskrives som et udtryk for medarbejderens coping strategi i forhold til at håndtere en reduceret arbejdsevne. Sygefravær kan afspejle en adfærdsform, hvor medarbejderen forsøger at tackle en række ofte modsatrettede krav. De mange komponenter i sygefraværsproblematikken fordrer en tværgående indsats i bestræbelserne på at udvikle løsningsmodeller. Som private aktører arbejder nogle ergoterapeuter også målrettet med interventioner, der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø i forhold til for eksempel trivsel og medarbejderudvikling. Dette kan dreje sig om jobudvikling og stresspolitik på arbejdspladsen. Aktørerne på virksomhederne er ofte ikke målrettede nok over for de arbejdstagere, der er særlig udsatte. Også her har ergoterapeuter central viden om social ulighed i sundhed og handlekompetencer. Nedbringelse af sygefravær er en proces, der netop ikke kan reduceres til enkelte indsatsområder, men nødvendiggør en systematisk koordinering af arbejdslivsproblemstillingen. Arbejdsfastholdelse af langtidssygemeldte, der stadig har en tilknytning til arbejdsmarkedet Når en medarbejder er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, er der mange gode grunde til at sætte ind: - At fastholde en kompetent medarbejder - At forebygge og minimere sygefravær - At minimere risikoen for permanent udstødning fra arbejdsmarkedet Flere forskere vurderer, at en tidlig indsats (efter 4-12 uger) og seriøs udredning er vigtigt for, at medarbejdere kan vende tilbage til arbejde efter en langtidssygemelding. Tidlig indgriben er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden, men bør betyde tidlig kontakt, udredning og udarbejdelse af plan for tilbagevenden. Der er både samfundsmæssige problemstillinger og strukturelle elementer i relation til sygefravær. Canadisk forskning på området (Sherbrooke-studiet) har ført til et paradigmeskifte væk fra en ren biomedicinsk tilgang mod en helhedsorienteret tværfaglig og tværsektoriel indsats. Disse resultater har fået tiltagende opmærksomhed i de danske TTA-projekter og udgør et fundament i indsatsen (Gensby, 2007). Norske studier viser, at der er mange årsager til sygefravær. Diagnosebaserede kriterier og sygdomsfokuseret rehabilitering kan på den baggrund have svært ved at imødekomme de udfordringer, som vurdering af erhvervsevne efter langtidssygefravær fordrer, og derfor giver TTA-projekterne nye og formentlig bedre muligheder for at muliggøre en aktiv arbejdsfastholdelse. Klientcentreringen eller borgerinddragelsen er imidlertid afgørende for, om den langtidssyge oplever motivation og aktiv deltagelse i TTA, hvilket bør have fuld opmærksomhed i den samlede arbejdsfastholdelsesindsats. Konsekvenserne og betydningen af sygefraværet for den langtidssyge skal for TTAmedarbejderne ses i et flerdimensionelt perspektiv med fysisk, social, psykologisk og økonomisk implikation for den enkelte langtidssyge. Men initiativerne i tilbage til arbejde bør komplementere ønsket om deltagernes autonomi for at sikre engagement. Kompliance i processen bør ses i forhold til deltagernes holdninger og værdier for at finde den bedste løsning. Loisel et al. (2005) beskriver betydningen af et formuleret fælles 7

8 værdigrundlag i TTA-projekter, idet de rehabiliterende medarbejdere ellers kan have et højere fokus på objektivt målbare værdier og mindre på udvikling af deltagernes ressourcer. Således kan deltagerne uden individuelt engagement overbevises til at mene, at tilbagevenden til arbejdet er den optimale løsning. Denne tilgang kan forstærke en negativ holdning over for TTA (Loisel, 2006). Særligt har forskningsresultaterne peget på, at samarbejdet med den sygemeldtes arbejdsplads er vigtigt i forhold til de interventioner, der skal fremme tilbagevenden til arbejdet. Incitamentet til en målrettet tværsektoriel og tværfaglig indsats i forhold til ar- bejdsfastholdelse også indbefattende langtidssygefravær er i Danmark overvejende forankret i Jobcentrene. Det generelle formål defineres primært til: - At fastholde borgeren/arbejdstageren på arbejdsmarkedet - At vejlede ergoterapeutisk ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet - At afklare borgerens/arbejdstagerens funktions- og arbejdsevne - At medvirke til sundhedsfremme og forebyggelse af bevægelsesapparatproblemer Ergoterapeutisk intervention og tilbagevenden til arbejde ved bevægeapparatsproblemer Ergoterapeutiske kvalifikationer og kompetencer giver nogle gode forudsætninger for at intervenere i arbejdsfastholdelsesprocessen. De ergoterapeutiske kernekompetencer indenfor aktivitet og deltagelse betyder, at arbejdstagerens totale aktivitetssituation bliver perspektiveret i fastholdelsesprocessen. Ergoterapeuter har praktiske og analytiske redskaber til at kunne undersøge og analysere borgerens funktions- og arbejdsevne. På baggrund heraf afklares hvilke strategiske indsatser der skal igangsættes indenfor arbejdstagerens virksomhed og eget hjem. Herudfra udarbejdes en skriftlig ergonomisk vurdering. Funktions- og arbejdsevne samt god etik danner grundlaget for vurderingen af, om borgeren/arbejdstageren skal støttes i nuværende arbejdssituation, eller om der skal findes andre løsninger. Flere ergoterapeuter har også valgt et afsæt i sygefravær og TTA proces, for deres ph.d.- projekter. Aktuelt er der igangsat et tværsektorielt TTA projekt på Århus Sygehus i forhold til patienter, der har fået foretaget en stivgørende rygoperation. Titlen på ph.dprojektet er Effekten af moderne rehabiliteringsstrategier til patienter, der får foretaget en stivgørende rygoperation af ergoterapeut, cand.scient.san Lisa Gregersen Østergaard. Men også sygefravær i den kommunale hjemmepleje i Horsens Kommune med afdækning af arbejdskulturens betydning for fravær er udgangspunktet for en antropologisk analyse af arbejdsmiljøet i ældreplejen. Titlen på erhvers-ph.d.-projektet er Krydspres og arbejdets meningsfuldhed i den offentlige plejesektor af ergoterapeut, master i Sundhedsantropologi Kim Bartholomæussen. Nedbringelse af sygefravær er en proces, der ikke kan reduceres til enkelte indsatsområder, men nødvendiggør en systematisk koordinering. Det er en arbejdslivsproblemstilling, der nødvendiggør en såvel fysisk som social rehabilitering. Koordination af TTA-indsatsen stiller derfor krav om medarbejderkompetencer, der ikke kun retter sig mod sundhedsfremme, forebyggelse og fastholdelse, men også indenfor betydningen af aktivitetsformåen og den langtidssyges aktive deltagelse og motivation for TTA. Ergoterapi samler dette. 8

9 Case En 54-årig kvindelig produktionsmedarbejder fik tiltagende skulderproblemer. Hun blev sygemeldt og indstillet til operation. Før operationen kontaktede arbejdsgiver Jobcenter xx for tidlig fastholdelsesindsats, - herunder ergoterapeutisk intervention. Der blev afholdt fællesmøde og gennemgang på virksomheden. Efter operationen samt nogle ugers genoptræning, gennemgik ergoterapeuten og den sygemeldte medarbejder arbejdspladsen og arbejdsfunktionerne. Efterfølgende blev arbejdsgiver inddraget, og der blev lavet aftaler for omplacering af arbejdsrutiner, afprøvning og indkøb af nyt løfteudstyr, indføring af nye arbejdsteknikker samt dato for opstart og delvis raskmelding. Efter to måneders delvis raskmelding kunne kvinden igen genoptage arbejdet på fuld tid, og hun er fortsat i gang. Case Arbejdsgiver kontaktede Jobcenteret angående en 32-årig kvindes lange sygemeldings perioder. Kvinden havde en mellemlang videregående uddannelse og ansat i fast job. Sygemeldingerne var forårsaget af leddegigt samt en depression. Kvinden ønskede at genoptage arbejdet, og arbejdsgiver ønskede hjælp til at stabilisere arbejdsforholdet. Jobcenterets virksomhedskonsulent samt fastholdelses-ergoterapeut deltog i et møde, hvor der blev lagt en plan for tilbagevenden til arbejdet. Der var behov for ændring af arbejdsopgaver, definering af psykiske og fysiske skånehensyn, nedsat timetal samt afprøvning og indkøb af hjælpemidler. Planen blev iværksat og justeret med en måneds interval over en længere periode. Kvindens helbredssituation blev diagnosticeret til svær og irreversibel og med udgangspunkt i dette, samt afprøvning på arbejdspladsen, blev kvinden indstillet til fleksjob på virksomheden. Dette var muligt på grund af en konstruktiv dialog mellem jobcenteret og en rummelig og fleksibel arbejdsplads. Ergoterapeutisk intervention og tilbagevenden til arbejde ved psykisk sygdom Der er næsten ingen forskningsbaseret viden om interventioner, der fremmer sundhedsmæssig forsvarlig tilbagevenden til arbejde efter sygefravær for personer med stressrelaterede sygdomme og dårligt mentalt helbred. Men erfaringer fra konkrete projekter viser, at folk kommer hurtigere over en depression og har mindre risiko for tilbagefald, hvis de bevarer en tilknytning til arbejdspladsen og gradvist kan komme tilbage til jobbet i takt med, at de får det bedre. Etablering af TTA-koordination som en del af behandlingen af psykisk syge er endnu kun forsøgsvis afprøvet. Der er meget lidt dokumentation for hvilken indsats, der kan muliggøre arbejdsmarkedsfastholdelse af psykisk syge. Der mangler endvidere forskning, der kan belyse, hvad der skal til, for at en arbejdsgiver i det hele taget vil overveje at ansætte en sindslidende i sin virksomhed (Johansen, 2009). Det kan synes nærliggende at have den forestilling, at en TTA-konference vil give sindslidende et godt fundament for tilbagevenden til jobbet, men der er barrierer, som er i vejen for, at dette kan ske. Disse barrierer findes indenfor såvel personorienterede, organisatoriske, sygdomsmæssige og strukturelle forhold. Med henblik på en ligeværdig behandling af mennesker på arbejdsmarkedet bør fastholdelsestilbud til mennesker med sindslidelser udvikles og tilpasses, og derefter indgå som en del af en generel TTAindsats. Case En 43-årig kvinde fik efter en sportsskade tiltagende symptomer på stress/depression. Den fysiske skade helede, men kvindens fremmøde var fortsat ustabilt med kortere sygemeldingsperioder. Kvinden kom i medicinsk behandling for depression og sygemeldt tre uger, arbejdsgiver blev orienteret. Arbejdsgiver kontaktede Jobcenteret for fælles møde 9

10 vedrørende plan for kvindens tilbagevenden til jobbet. Der blev afholdt fælles møde med kvinden, arbejdsgiver, virksomhedskonsulent samt ergoterapeut. Der blev lavet aftaler for delvis raskmelding, optrapning af timetal mm. Ergoterapeuten og kvinden mødtes efterfølgende på arbejdspladsen. Arbejdsopgaverne blev gennemgået, og der blev dels udvalgt opgaver samt lavet aftaler for skånehensyn. Arbejdsgiver blev inddraget, og kollegerne blev orienteret om kvindens opstart, skånehensyn mv. Planen blev afprøvet og ergoterapeuten mødtes med kvinden på virksomheden med tre fem ugers interval for at følge og justere processen regelmæssigt. Efter otte måneder var kvinden tilbage på fuld tid i sit ordinære job. På trods af de flere indbyggede modsætningsforhold, som casen illustrerer, understreges også, at kravet til TTA-koordinator fordrer kompetencer, der kan sætte patienten i centrum. Men også at arbejdsgiver kan være uvant med nuancerede løsningsmodeller, og at der ikke foreligger en målrettet fastholdelsesplan. Imidlertid synes der at være en tiltagende interesse i danske virksomheder for at engagere sig socialt, om end dette engagement primært retter sig mod virksomhedernes sociale kapital på et overordnet plan og særligt mod forskellige projekter udenfor virksomheden, der evt. ville kunne tilføre virksomheden en tilvækst i dens værdisætning. Inklusion af mennesker, der ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet Psykiske lidelser er en hyppig årsag til, at mennesker må forlade eller aldrig kommer ind på det danske arbejdsmarked. Mange borgere med psykiske lidelser kan dog få, genoprette eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet, hvis deres behov for tilpasning, støtte og kompensation bliver imødekommet. Der er de senere år sket en stigning i antallet af personer, der må forlade arbejdsmarkedet og eksempelvis tilkendes en førtidspension, som følge af en psykisk lidelse. Det er særligt antallet af personer med ikke-psykotiske lidelser som depression og angst, der er kommet flere af. Tilkendelse af for eksempel førtidspension kan uden tvivl være en lettelse for mange, men kan også være en social og arbejdsmarkedsderoute, der på flere niveauer kan føre til marginalisering i samfundet. Vi vil derfor også fremhæve projekter, der efter Ergoterapeutforeningens opfattelse kan være med til at knække denne kurve i positiv retning. Til dette kan tilføjes, at for eksempel svenske erfaringer har kunnet pege på, at arbejdsmarkedsrehabilitering selv efter mange år på førtidspension er mulig. Opmærksomheden på mulighederne i det rummelige arbejdsmarked, mener Ergoterapeutforeningen er blevet tiltagende nedprioriteret politisk til trods for den åbenbare generelle samfundsmæssige betydning dette kunne have. Fleksibilitet nævnes som et tilbagevendende væsentligt tema. Der er her både tale om fleksibilitet i forhold til arbejdstid og i forhold til opgaver. Fleksibilitet indebærer også, at udfordringer og arbejdstempo doseres med respekt for, at dagsformen skifter, da der kan være perioder, hvor man kan meget og perioder, hvor man kan langt mindre (Jensen m.fl., 2008). Der er tendens til at opfatte psykiske lidelser som kroniske lidelser, men studier viser, at 60 pct. af dem der rammes af psykisk sygdom, har mulighed for at kommer sig, men det kræver noget særligt af den enkelte og af omgivelserne (Topor, 2002). Psykisk sygdom 10

11 er altså ikke altid kronisk, men kan være blivende, midlertidig, periodisk eller situationsbestemt. Det vides ikke, hvor mange danskere, der lider af en psykisk sygdom, men Danske Regioner anslår, at op imod 20 pct. af den danske befolkning har en lidelse af ikke-psykotisk karakter i løbet af et år, det anslås at omkring halvdelen aldrig diagnosticeres (Danske Regioner m.fl., 2009). Mens det i en rapport fra Videnscenter for Socialpsykiatri anslås, at omkring 20 pct. af den danske befolkning før eller siden kommer i kontakt med psykiatrien (Juliussen, 2008). Det at blive ramt af en psykisk lidelse har store konsekvenser for det enkelte menneskes deltagelse i samfunds- og arbejdsliv. Samtidig har psykiske lidelser store samfundsøkonomiske konsekvenser i form af for eksempel tabt arbejdsevne, afbrudte uddannelsesforløb, udbetaling af sygedagpenge, tildeling af pensioner, øget forekomst af somatiske lidelser, tabte leveår. Det at have et arbejde har betydning for ens fysiske og psykiske tilstand, ligesom det har betydning socialt og i forhold til identitet og ens status og placering i samfundet. Der er altså mange grunde til at beskæftige sig med en arbejdsmarkedsrehabilitering af mennesker med psykiske og fysiske handicap. Samtidig peger en undersøgelse fra SFI på, at det danske arbejdsmarkedet er blevet dårligere til at rumme mennesker med fysiske eller psykiske lidelser, selvom de selv ønsker at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan hænge sammen med, at arbejdsmarkedet er blevet et mere belastet sted at være. Når de almindelige medarbejdere må løbe stadig stærkere og stærkere, bliver det sværere at rumme mennesker med nedsat arbejdsevne (Larsen og Høgelund, 2009). Undersøgelsen viser, at der er sket en stigning fra 25 pct. til 48 pct. i antallet af ansatte i virksomheder, der opfatter personer med nedsat arbejdsevne som en belastning. Undersøgelsen viser også, at det særligt er mennesker med psykiske lidelser, der opfattes som en belastning (Larsen og Høgelund, 2009). Det er komplekse problemstillinger, der forhindrer mennesker med psykiske lidelser i at etablere eller fastholde kontakt til arbejdsmarkedet. Den ergoterapeutiske intervention med forankring i et aktivitets- og deltagelsesperspektiv handler i den forbindelse om arbejdsfastholdelse, erhvervsrettet rehabilitering og revalidering. I det tværfaglige samarbejde omkring borgere med psykiske lidelser bidrager ergoterapeuter med at give støtte, information og vejledning, der kan gøre mennesker med psykiske lidelser aktivt deltagende i egen arbejdslivssituation. Ergoterapeuter bidrager endvidere positivt i det tværfaglige samarbejde, da udgangspunktet for den ergoterapeutiske intervention er den enkeltes ressourcer og aktivitetspotentialer frem for begrænsninger. Ergoterapeuter udarbejder analyser af person, aktivitet og omgivelser. For mennesker med psykiske lidelser, der for eksempel har fået tilkendt en førtidspension eller på anden måde har befundet sig i det sociale system, er der behov for et skift i blikket på den enkelte fra, hvad kan man ikke, til hvilke ressourcer har den enkelte i forhold til et arbejdsliv. En undersøgelse gennemført af LAP peger på, at særlige aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger i forhold til arbejdslivet for mennesker med psykiske lidelser bl.a. handler om, at de er særligt følsomme over for stress, forandringer og omorganiseringer på arbejdspladsen, samt at de er usikre i forhold til det uformelle sociale samvær på arbejds 11

12 pladsen. Undersøgelsen peger desuden på, at særlige belastninger for mennesker med psykiske lidelser bl.a. er mangel på forudsigelighed og gennemsigtighed, uklar kommunikation, konflikter og modsatrettede forventninger (Jensen m.fl., 2008). Den ergoterapeutiske intervention henvender sig til borgere med en psykisk lidelse, der påvirker deres funktionsevne i en sådan grad, at fast tilknytning til arbejdsmarkedet ikke er en umiddelbar mulighed. I den forbindelse kan ergoterapi målrette sig borgere: - Der har behov for at blive vurderet i forhold til arbejdsfunktionsevne - Der har brug for en afklaring af ønsker og muligheder for at vende tilbage til eller træde ind på arbejdsmarkedet - Der har fået tilkendt førtidspension, men har en restarbejdsevne, som de gerne vil bruge eller lære at bruge Målet med den ergoterapeutiske intervention er, at mennesker med psykiske lidelser kan opnå varig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Det er en forudsætning for at udvikle nye kompetencer, at man tager udgangspunkt i de kompetencer, man allerede har. Mennesker med psykiske lidelser har både ressourcer, der muliggør, og sartheder, der vanskeliggør, at de kan udnytte deres faglige kompetencer på det ordinære arbejdsmarked. Ergoterapeuter bidrager i forbindelse med arbejdsmarkedsrehabiliterings- og revalidering til, at mennesker med psykiske lidelser: - Får afprøvet og udviklet deres kompetencer i forhold til at kunne træde ind på det ordinære arbejdsmarked - Får oparbejdet kompetencer til at skabe arbejdspladser/tilrettelægge arbejdsforhold, der giver handicappede borgere mulighed for at have et arbejde 12

13 5. Kilder Arbejdsmarkedskommissionen: Arbejdsmarkedskommissions slutrapport: Velfærd kræver arbejde. Schultz Distribution Danske Regioner m.fl.: Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. Debatoplæg. Danske Regioner Drews Birgit; Sygefravær, Deskriptive studier og forebyggende interventioner; Ph.d.-afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fleten Nils, Johnsen Roar, Førde Olav Helge; Length of sick leave - Why not ask the sick-listed? Sick-listed individuals predict their length of sick leave more accurately than professionals; BMC Public Health 2004, 4:46. Franche Renèe-Louise, Corbière Marc et al; The Readiness for Return-to-Work (RRTW) scale: Development and Validation of a Self-report Staging Scale in Losttime Claimants with Musculoskeletal Disorders; Journal of Occupational Rehabilitation /s , Franche Renèe-Louise, Krause Niklas; Readiness for Return to Work Following Injury or Illness: Conceptualizing the Interpersonal Impact of Health Care, Workplace, and Insurance Factors; Journal of Occupational Rehabilitation, Vol. 12, No 4, December Franche Renèe-Louise, Pole Jason D et al; The Impact of Work-Related Musculoskeletal Disorders on Workers` Caregiving Activities; Am. J. Ind. Med. 49: , Franche Renèe-Louise, Severin Colette N et al; The Impact of Early Workplace-Based Return-to-Work Strategies on Work Absence Duration: A 6-Month Longitudinal Study Following an Occupational Musculoskeletal Injury; J Occup Environ Med. 2007; 49: Gensby Ulrik, Labriola Merete; Arbejdsnotat NFA, Oversigt over Tilbage Til Arbejde (TTA) initiativer; Forskningscenter for Arbejdsmiljø Heymans W Martijn, Vet Henrica C W de et al; Workers Beliefs and Expectations Affect Return to Work Over 12 Months; J Occup Rehabil ( 2006) 16: Jensen, Pernille m.fl.: Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser - en udfordring for arbejdsmarkedet. LAP Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Juliussen, Finn Blickfeldt: En anderledes brik? Medarbejdere med brugererfaring en aktiv brik i rehabiliteringsarbejdet. Videnscenter for Socialpsykiatri Johansen Kim; Tilbage til Arbejde Pligt eller sund fornuft, Masteropgave SDU 2009 Labriola Merete; Status på projekt Tilbage til arbejdet - TTA. Effektiv arbejdsfastholdelse efter langtidssygemelding pga en lidelse i bevægeapparatet; Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø

14 Labriola Merete, Lund Thomas, Christensen Karl Bang; Resultater af sygefraværsforskning ; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København Labriola Merete; Work environment factors associated with long-term sickness absence and return to work; Ph.D. Thesis National Institute of Occupational Health Copenhagen, Denmark Larsen, Brian og Høgelund, Jan: Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og SFI-rapport 09: Loisel Patrick, Falardeau Marlene et al; The values underlying team decision-making in work rehabilitation for musculoskeletal disorders; Disability and Rehabilitation, 2005; 27 (10): Loisel Patrick, Durand Marie-Josè et al; Disability Prevention, New Paradigm for the Management of Occupational Back Pain; Dis Manage Health Outcomes 2001: 9(7): Lund Thomas; Tilbagevenden Til Arbejde; November 2003, Enheden for forskning I fravær og arbejdsophør, AMI. Mortensen Ole Steen, Bang John, Ebbehøj Niels; Arbejdsfastholdelse gennem øget samarbejde mellem virksomheder, socialforvaltning og læge ; Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg hospital Regeringen juni 2008; Sygefravær en fælles udfordring, Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Rosenkvist Susanne, Arbejdstagere ramt af arbejdsbetinget stress og TTA; Diplomopgave CVU 2008 Shaw Lynn, Segal Ruth et al; Understanding return to work behaviors: promoting the importance of individual perceptions in the study of return to work; Disability and Rehabilitation, 2002; vol. 24, no. 4, Topor, Alain: At komme sig: et litteraturstudie om at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri, Xu Yan-wen, Chan Chetwyn C H; Rehabilitation of injured Workers with Chronic Pain: A Stage of Change Phenomenon; j Occup Rehabl ( 2007) 17:

Tilbage til arbejde. Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention

Tilbage til arbejde. Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention Tilbage til arbejde Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention Forord Hver dag er 150.000 mennesker eller svarende til fem procent af arbejdsstyrken hjemme

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Fra sygefravær til arbejdsevne

Fra sygefravær til arbejdsevne Fra sygefravær til arbejdsevne Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Work. Adapted for all. Move Europe. funded by the Health Programme of The European Union FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE Sundhedsfremme

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere