Trafiksikkerhedsplan 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhedsplan 2010"

Transkript

1

2 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010

3 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde på tværs 18 Handlingsplan 20 Projektliste 24 Trafiksikkerhedsplanen i høring 26

4 6 Trafiksikkerhedsplan 2010

5 Forord Hver dag færdes vi i trafikken. Det er en del af vores dagligdag at transportere sig fra det ene sted til det andet - enten som fodgænger, cyklist, bilist eller noget andet. Desværre er der også mange mennesker, der kommer til skade i trafikken, og nogle ulykker er så alvorlige, at folk bliver dræbt. Et tabt menneskeliv er svært at gøre op i penge, men hver gang et menneske kommer til skade i trafikken, og som følge deraf har været på skadestue eller hospital, er de personrelaterede omkostninger i gennemsnit 1,4 mio. kr. ifølge Transportministeriet. Det skyldes omkostninger til sygehus, genoptræning, tabt arbejdsevne og meget mere. Dertil kommer de personlige tab, som betyder langt mere end de økonomiske omkostninger. Kommune ønsker at det skal være både sikkert og trygt at færdes i trafikken. Formålet med denne trafiksikkerhedsplan er at nedbringe antallet af trafikulykker samt at øge trygheden blandt borgerne, i byerne såvel som i landsbysamfundene. Planens tidshorisont er 2014, hvor kommunen vil opdatere planen. Arbejdet med at skabe større trafiksikkerhed og mere tryghed er en fælles opgave. Både kommunen, politiet og trafikanterne er nødt til at løse deres del af opgaven. Kommune takker derfor alle, der har ydet et bidrag i tilblivelsen af Trafiksikkerhedsplan 2010! God fornøjelse Med venlig hilsen Morten Skovgaard Risikoen for at komme til skade i trafikken kan gøre, at det føles utrygt at færdes i trafikken. Det kan fx betyde, at nogen vælger at tage bilen frem for at gå eller cykle. Når det sker i forbindelse med skolebørns transport til og fra skole har det den negative effekt, at det giver kaotiske forhold med alt for mange biler omkring skolen. 7

6 Planens indhold Denne trafiksikkerhedsplan er blevet til i samarbejde mellem kommunens borgere og kommunens administration. Arbejdet har omfattet kortlægning af eksisterende forhold i kommunen, analyse af ulykker og skoleveje samt spørgeskemaundersøgelser om utryghed. Analyserne er nærmere beskrevet i en baggrundsrapport med tilhørende kort og bilag. Kommunens borgere har spillet en stor rolle i forbindelse med to store undersøgelser på internettet. I den ene undersøgelse har alle kommunens borgere haft mulighed for at udpege steder, hvor de føler sig utrygge. Den anden undersøgelse har været rettet mod folkeskolerne, hvor eleverne har haft mulighed for at udpege utrygge steder og svare på spørgsmål om deres vej til og fra skole. Trafiksikkerhedsplanen bygger endvidere på tidligere trafikplaner for de tidligere, Slangerup, Skibby og Jægerspris Kommune, trafikplaner for forskellige landsbyrepræsentanter, samt borgerhenvendelser til Kommune indenfor de sidste år. Trafiksikkerhedsplanen indledes med en beskrivelse af kommunens målsætninger og hvilke indsatsområder, der tildeles særligt fokus. Herefter gennemgås de fire indsatsområder. Sidst i planen opstilles konkrete projektforslag til forbedring af sikkerhed og tryghed. Trafikulykker på kommunale veje er blevet analyseret, og der er udvalgt 10 steder, hvor ulykkeskoncentrationen er særligt høj. Endvidere er der udpeget nogle temaer, som ofte har været årsag til trafikulykker i Kommune. Udover fysiske ændringer er der lagt op til et tværgående samarbejde. Det kan være kampagner, holdningsændring og adfærdsregulerende tiltag på tværs af kommunale og statslige skel. 8

7 I slutningen af trafiksikkerhedsplanen præsenteres en handlingsplan og en projektliste. Projektlisten indeholder projekter på kommunens vejnet, og forholder sig til de retningslinjer der gælder for vejenes klassificering. Klassificeringen er beskrevet i boksen nederst på siden. Kulhuse Hvert år forhandles et nyt budget Havelse Mølle for det kommende år. Hvert projekt i trafiksikkerhedsplanen vil således først blive udført, når Kommune har afsat midler til projektet i budgettet. Jægerspris Græse Nord Slangerup Sundbylille Syd Jørlunde På statsveje skal alle tiltag skal ske i samarbejde med Vejdirektoratet På gennemfartsveje og primære trafikveje er fremkommeligheden vigtig, og eventuelle fartdæmpere skal tilpasses busdrift og store trafikmængder På fordelingsveje og sekundære trafikveje skal der være en balance mellem fremkommelighed og sikkerhed På lokalveje er sikkerhed og tryghed vigtigt, og der kan etableres fartdæmpere for at holde farten nede og undgå gennemfartstrafik. Kyndby Huse Kyndby Venslev Huse Venslev Ferslev Vellerup Gerlev Tørslev Lyngerup Snostrup Store Rørbæk Dalby Skuldelev Strand Lille Rørbæk Skuldelev Hyllingeris Østby Skibby Sønderby Vejklassicifering Gennemfartsvej Fordelingsvej Primær trafikvej Sekundær trafikvej Statsvej Lokal vej Klassificeringen af vejene i Kommune. 9

8 Mål og indsatsområder Målsætning for trafiksikkerhed I 2007 overtog kommunen ansvaret for flere vejstrækninger. Samtidig satte Færdselssikkerhedskommissionen nye nationale mål, hvor målsætningen er at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % i udgangen af 2012 baseret på ulykkestallet fra Denne målsætning tager Kommune udgangspunkt i. Målsætningen for kommunevejene er at nedbringe antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med 40 % i perioden fra 2008 til I 2008 var der 2 dræbte, 12 alvorlige tilskadekomne samt 16 lettere tilskadekomne. Omsættes disse tal, er målsætningen for 2014, at der højst må være 1 dræbt, 7 alvorligt tilskadekomne og 9 lettere tilskadekomne. De 10 mest ulykkesbelastede steder omfatter 20 % af alle de ulykker, der sker på kommunevejene i. Derfor vil det være muligt at nå et godt stykke mod kommunens målsætning ved en indsats her. Det betyder, at lokale kampagner, politikontrol og statslige tiltag også er nødvendige for at nå målet. Endvidere vil kommunen inden 2014 udpege nye steder med ulykkeskoncentrationer. 10

9 Indsatsområde 1 - Trafiksikkerhed De mest ulykkesbelastede steder kan forbedres gennem en fysisk ændring af krydset eller strækningen. For at nå målsætningen vil kommunen desuden gennemføre adfærdsregulerende kampagner i samarbejde med blandt andre politiet. Indsatsområde 2 - Tryghed Utryghed er oftest et problem for de bløde trafikanter. Indsatsen skal rettes mod de elementer i trafikken, som borgerne føler er mest utrygge. Derved skal det sikres, at kommunens borgere føler sig trygge ved at færdes i trafikken og frit kan vælge deres transportmiddel. Indsatsområde 3 - Skoleveje Elever benytter ofte de samme veje på vej til skole - særligt i nærheden af skolerne. Derfor vil kommunen målrette tiltag, der sikrer elevernes tryghed og sikkerhed. Sikre skoleveje kan opnås ved en kombination af trafiksaneringer og adfærdsregulerende tiltag som fx kampagner og trafikpolitikker. Indsatsområde 4 - Tværgående samarbejde Målsætningen for trafiksikkerhed og den overordnede indsats for et trygt og sikkert trafikmiljø kan ikke opnås ved kommunens indsats alene. Det er nødvendigt, at indsatserne koordineres og fordeles mellem de relevante parter. Staten har et ansvar på statsvejene i kommunen og arrangerer desuden landsdækkende kampagner, som kommunen deltager i. Politiet har et ansvar for at håndhæve de gældende færdselsregler. Kommune har en løbende dialog med en række samarbejdspartnere fx nabokommunerne samt Vejdirektoratet. 11

10 Trafikulykker I analyseperioden 2003 til 2007 har politiet registreret 435 uheld i Kommune med enten personskade eller materielskade. På kommunevejene er 5 blevet dræbt og 162 kommet til skade. Det er kun kommuneveje der er analyseret i det følgende. de omkringliggende kommuner. Men der kommer flere til skade i Kommune end i nabokommunerne. Det vil sige, at når der sker én ulykke i Kommune, er der større risiko for, at det ender med en tilskadekommen. ulykke har der været bløde trafikanter involveret. Men i hver tredje ulykke med personskade har der været bløde trafikanter involveret. Det viser, at denne gruppe er mere udsat for personskade end fx bilister. 12 Der sker nogenlunde det samme antal ulykker pr indbyggere i Kommune og i Tilskadekomne pr indb. på kommuneveje i 2007 Et middel til at reducere risikoen for tilskadekomst, er gennem fysiske tiltag at dæmpe bilernes hastighed, sikre de bløde trafikanter og sikre, at vejenes omgivelser - fx træer og faste genstande - ikke forværrer ulykkerne, når de indtræffer Landsgennemsnit Kommune Region Hovedstaden Omkringliggende kommuner Dræbte Alvorlige Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Antallet af tilskadekomne pr indbyggere på kommuneveje i Spritkørsel Det samlede antal af uheld med spritkørsel ligger langt over landsgennemsnittet. Mere end hvert fjerde uheld i kommunen involverer spritkørsel. På landsplan involverer hvert sjette uheld spritkørsel. Høj fart Bilernes høje fart er ofte skyld i ulykker. For høj fart øger risikoen for personskade i forbindelse med en ulykke. Politiets fotoregistrering på udvalgte strækninger i kommunen viser, at 37 % har kørt hurtigere end den tilladte hastighedsgrænse. Ulykker med bløde trafikanter Gruppen af fodgængere, cyklister og knallertkørere benævnes ofte bløde trafikanter. I omkring hver fjerde Trafikanter, som har været involveret i henholdsvis alle ulykker og ulykker med personskade. Ulykker i mørke i byerne Omkring 70 % af de registrerede ulykker sker i byerne og ca. hver tredje ulykke sker i tusmørke eller mørke. Det indikerer, at en bedre belysning i byerne vil mindske antallet af ulykker - især med bløde trafikanter. Det indikerer også, at antallet af ulykker kan blive reduceret, hvis cyklister og knallertkørere oftere har lys på. Mest ulykkesbelastede steder Ulykkerne på kommuneveje koncentrerer sig særligt omkring de mere trafikerede veje. De 10 mest ulykkesbelastede kryds og strækninger omfatter 12

11 omtrent hver femte ulykke og tilskadekomne på kommunevejene i Kommune. Det betyder, at en indsats på disse steder vil være rettet mod ca. 20 % af alle ulykker og tilskadekomne. Midler og tiltag Indsatsen for at nedsætte antallet af trafikulykker kan ske gennem ombygning af de mest ulykkesbelastede steder samt kampagner og politikontrol inden for de temaer, som oftest indgår i ulykkerne. Tiltagene kan i hvert enkelt tilfælde afpasses efter de faktiske forhold på stedet. Generelt er der tale om fartdæmpende foranstaltninger, bedre og mere belysning samt tydeligere markering af cyklistarealer. Endvidere lægger kommunen op til kampagner og politikontrol. Ulykkesbelastede kryds Uheld Tilskadekomne Hovedgaden/Møllevej - Jægerspris 4 2 Frederiksværksvej/Holmensvej Kocksvej/Østergade Ågade/Bakkegade Ulykkesbelastede strækninger Uheld Tilskadekomne Møllevej, Hovedgaden-Askevej - Jægerspris 4 5 Hovedgaden, Hanghøjvej-Bystrædet - Skibby 8 4 Roskildevej, Møllevej-Platanvej Roskildevej, Parkalle-Åbjergvej Københavnsvej, Tulipanvej-Banevænget - Slangerup 4 5 Kongensgade, Jordhøjvej-Nybrovej - Slangerup 8 4 De ti mest ulykkesbelastede steder i Kommune. Uheldsbelastede steder Kryds med mindst 4 uheld og mindst 2 tilskadekomne Strækninger med mindst 4 uheld og mindst 3 tilskadekomne 13

12 Tryghed Nogle steder oplever borgerne utryghed ved at færdes i trafikken. Der er mange årsager til utrygheden, og årsagerne varierer fra person til person. Utrygheden afhænger endvidere af, om personen er cyklist, fodgænger eller fører af et motorkøretøj. Derfor er det forskelligt, hvor den enkelte borger oplever utrygheden i trafikken. For at give et indtryk af, hvor borgerne oftest op-lever utryghed er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen har kortlagt kryds og vejstrækninger, hvor mange borgere føler utryghed, og det er derfor et godt udgangspunkt for nærmere analyse til eventuelle forbedringer af veje og stier. etablere bedre cykelruter, som adskiller cyklisterne fra biltrafikken på veje med meget trafik. Borgerundersøgelse Internetundersøgelse i april-juni 2009 Omkring 250 borgere har deltaget 490 markeringer af utrygge steder vest for Roskilde Fjord 340 markeringer af utrygge steder øst for Roskilde Fjord 17 henvendelser fra grundejerforeninger, skolebestyrelser m.m Diverse henvendelser fra borgerne Besvarelserne peger på, at høj fart og dårlige forhold for bløde trafikanter oftest medfører utryghed. Blandt andet har borgerne påpeget, at det er svært for bløde trafikanter at krydse vejene, ligesom der er for lidt plads til cyklister langs nogle veje. Det skyldes ifølge borgerne blandt andet, at der er meget tung trafik. Eksempel på 2 minus 1 vej i Kirkelte i Fredensborg Kommune. Midler og tiltag Trafikanternes følelse af tryghed i kommunen kan primært blive forbedret gennem fartdæmpende foranstaltninger på lokalvejene, der samtidig kan begrænse den gennemkørende trafik. Udover fartdæmpning kan kommunen arbejde for at Årsager til den oplevede utryghed, som deltagerne har haft mulighed for at angive ved hver utryg lokalitet. 14

13 Midterheller på befærdede veje skal sikre, at bløde trafikanter kan krydse vejen i to omgange, én køreretning ad gangen. Bump og indsnævringer på lokale veje i større byer skal dæmpe bilernes fart og minimere gennemkørende trafik. Ved indgangen til landsbyerne kan der etableres by-porte med indsnævringer af vejen. Desuden kan farten eksempelvis holdes nede ved hjælp af 2 minus 1 veje, hvor begge køreretninger skal deles om ét kørespor (se billedet på forrige side). Her kan bilerne passere hinanden med langsom hastighed i vigelommer. Opsætning af flytbare fartmålere kan også medvirke til at dæmpe bilernes fart i kortere perioder. Kommune vil fortsætte med at gennemføre kampagner, fx mod høj fart. Borgernes indmeldinger om utrygge steder Svanholm Allé - Skibby/Dalby Kyndbyvej - Dalby Fagerholtsvej - Ferslev Skibbyvej/Svanholm Allé - Skibby Hørupvej/Græsevej - Græse Marbækvejen/Strandvangen - Mejerivej/Kirkegade - Ferslev Baygårdsvej/Kirkegade - Ferslev J. F. Willumsens Vej/svej - J. F. Willumsens Vej/Frederiksværksvej - Utrygge strækninger og kryds med 10 markeringer eller mere Utrygge steder - borger markeringer Kryds med mere end 10 markeringer Strækninger med mere end 10 markeringer 15

14 Skoleveje I en skolevejsundersøgelse har eleverne markeret steder, hvor de føler sig utrygge i trafikken. De steder, som flest elever har peget på, er vist på kortet. Årsagerne er typisk, at bilerne kører hurtigt, eller at vejen er meget trafikeret. Det medfører samtidig, at eleverne har svært ved at krydse vejen. Mange elever har oplevet, at bilerne ikke holder tilbage, når eleverne vil krydse vejen - heller ikke selvom der er fodgængerfelt. Elevernes indmelding om utrygge skoleveje Strandvangen/Marbækvej - Strandvangen/Vangedevej - Roskildevej, Maglehøjvej-Strandvangen - Skuldelevvej, Skuldelev - Skibby Frederiksborggade/Kirkegade - Nygade/Jernbanegade/Ågade - Ved Kirken/Ventevej - Ådalsvej, J.F. Willumsensvej-Ågade - Strandvangen, Marbækvej-Vangedevej - Odinsvej/Heimdalsvej - Slagslundevej, Roskildevej-Lindegårds Allé - Byvej, svej-linderupvej - Strandvangen, Tollerupparken-Roskildevej - J.F. Willumsensvej/Frederiksværksvej (statsvej) - Odinsvej/Thorsvej - Kulhuse Kyndby Huse Kyndby Venslev Huse Venslev Vejleby Vellerup Havelse Mølle Græse Nord Jægerspris Slangerup Sundbylille Jørlunde Syd Landerslev Gerlev Tørslev Lyngerup Snostrup Store Rørbæk Skuldelev Strand Dalby Lille Rørbæk Skuldelev Hyllingeris Østby Skibby Utrygge skoleveje 2009 Kryds med mere end 8 udpegninger Sønderby Strækninger med mere end 8 udpegninger Utrygge strækninger og kryds med 8 markeringer eller mere. 16

15 "Ude i Snostrup hvor jeg bor, er der mange små børn, og osse mange på min alder, og folk køre rigtig hurtig ned i gennem Snostrup, og der er ingen fortov eller cykelsti." Elev på Falkenborgskolen Antal besvarelser Skolevejsundersøgelsen Gennemført på internettet i april-juni klasse var inviteret Omkring hver fjerde elev har svaret I alt har næsten 900 elever svaret 50 0 Mange biler og lastbiler Bilerne kører for stærkt Årsagerne til utrygheden samlet for skolerne. Det er svært at komme over vejen Huller i asfalten Kaos ved skolerne om morgenen Om morgenen er der ofte kaos ved skolerne, fordi der er mange biler og mange bløde trafikanter samtidig. En del elever bliver kørt til skole i bil, og bilerne - som nogle gange parkerer uhensigtsmæssigt - gør cyklister og fodgængere utrygge. Skolevejsundersøgelsen har vist, at omkring 50 % af de adspurgte elever cykler til skole, mens yderligere 20 % går til skole. Omkring hver sjette elev i undersøgelsen bliver kørt i bil. Bilerne kører tæt på mig, når jeg cykler eller går Ingen fortov eller cykelsti Kan ikke se bilerne for træer og bakker eller lignende Det er mørkt, og der er ikke mange gadelygter Midler og tiltag Hvis flere går eller tager cyklen til skole, vil det give mindre kaos foran skolerne om morgenen. Derfor vil Kommune i samarbejde med skolerne arbejde for at forbedre trygheden på de mest benyttede skoleveje. Samtidig vil kommunen opfordre elever og forældre til at overveje, om det er nødvendigt at køre eleverne til skole i bil. I henhold til den nye kommuneplan er et af kommunens mål at forbedre stinettet, fx ved hjælp af bedre stiruter, hvor disse kan være med til at realisere et sammenhængende hovedstinet. Endvidere er der udpeget en række krydsningspunkter mellem veje og stier, som er foreslået forbedret. Det kan fx gøres med midterheller, hvor eleverne kan vente midt på vejen, eller ved at dæmpe farten på vejen. På udvalgte strækninger vil der blive opsat variable hastighedstavler, som kun gælder, når der er meget skoletrafik. Udover de fysiske forbedringer vil Natur, Teknik og Miljø tage initiativ til, at hver skole udarbejder en trafikpolitik. Politikken, som udarbejdes i fællesskab mellem skoleledelse, forældre, elever og kommune, kan omfatte retningslinjer for adfærden foran skolen samt opfordringer til at cykle og gå til skole så ofte som muligt. Endvidere vil kommunen gennemføre kampagner i forbindelse med skolestart. 17

16 Samarbejde på tværs Kommune samarbejder løbende med andre parter om forbedring af de trafikale forhold. Dette arbejde vil fortsætte. Herudover er politiet godkendende myndighed på en række af de vejprojekter, som kommunen ønsker at gennemføre. "Kulhuse området er et u-land hvad angår trafik, blandt andet på Barakvejen ( ), hvor der er mange biler, busser og lastbiler, der ræser forbi min havelåge med op til 100 km/t i et sommerhusområde." Deltager i internetundersøgelsen Politikontrol De kampagner, som bliver gennemført i kommunen, vil have størst effekt, hvis politiet samtidig gennemfører kontroller. Det kan fx være fartkontrol, selekontrol eller kontrol af spirituskørsel. Kommunen vil sammen med politiet udpege de steder, hvor der er behov for fartkontrol. Det er blandt andet steder, hvor der sker mange ulykker, eller hvor der færdes mange skolebørn. Det kan også være steder, hvor kommunens borgere har peget på, at bilerne kører for stærkt. Dialog med Vejdirektoratet Nogle af de veje, hvor der er behov for forbedringer, bliver administreret af staten. Kommune kan derfor ikke gennemføre ændringer her. I stedet vil kommunen føre en dialog med Vejdirektoratet om mulige projekter. Blandt andet vil kommunen videregive oplysninger om utryghed til Vejdirektoratet. De veje, som bliver administreret af Vejdirektoratet, er svej, J. F. Willumsens Vej, Frederiksborgvej, Roskildevej ved Slangerup samt Hovedvej 53 i Horns Herred. Samarbejde med skoler om adfærd Kommune vil tilbyde skolerne hjælp og sparring til at udarbejde en trafikpolitik. Kommunen vil bidrage til processen med fagligt input og sørge for, at skolerne får et tværgående netværk, hvor de kan udnytte erfaringerne fra hinanden. 18

17 Hvis skolerne har brug for det, vil kommunen give input til trafiksikkerhedsmæssig fokus i undervisningen. Det kan fx være undervisning i hensigtsmæssig adfærd i forhold til højresvingende lastbiler. Kampagner Kommune vil løbende deltage i de landsdækkende kampagner. De er blandt andet organiseret af Rådet for Sikker Trafik. Desuden er det vigtigt, at trafikanterne viser hensyn til hinanden. Bilister kan volde stor skade, hvis de påkører en fodgænger eller cyklist - men de bløde trafikanter skal også vise hensyn ved fx at respektere rødt lys i signalerne og køre med lys på cyklen, når det er mørkt. Blandt andet er der behov for kampagner mod spritkørsel og høj hastighed samt kampagner for øget selebrug, cykelhjelm og lys på cyklen. Ligeledes vil kommunen deltage i kampagner ved skolestart og kampagner med fokus på at få flere til at benytte miljøvenlige transportformer frem for bilen. Trafikanternes opgave Kommunens mål for trafiksikkerheden kan ikke nås, hvis ikke trafikanterne løser deres del af opgaven. Det er derfor vigtigt, at alle trafikanter overholder færdselsreglerne. Det gælder fx om at respektere fartgrænserne, køre med sele samt lade bilen stå, hvis man har drukket alkohol. 19

18 Handlingsplan Trafiksikkerhedsplanen skal fungere som grundlag for kommunens indsats for et sikkert og trygt trafikmiljø i de kommende år. Indsatsen er delt op i: Holdningsbearbejdende tiltag generelt på hele vejnettet Organisatoriske tiltag Fysiske ombygninger af specifikke steder på vejnettet Holdningsbearbejdende tiltag, som fx er kampagner, er målrettet trafikanter på hele vejnettet, men fokuseret på særlige problemstillinger. Organisatoriske tiltag er rettet mod at sikre hensynet til trafiksikkerhed i det løbende arbejde. Fysiske ombygninger er målrettet specifikke steder, hvor der er konstateret problemer. Holdningsbearbejdning I de fleste ulykker på vejene generelt er menneskelige fejl eller forkerte valg en del af årsagen. Derfor er der behov for, at nogle trafikanter ændrer deres adfærd i trafikken. Det gælder fx bilister, der skal overholde gældende fartgrænser eller cyklister, der skal huske cykellygter, når det er mørkt. Trafikanternes adfærd i trafikken kan forbedres gennem forskellige kampagner. Formålet med kampagnerne kan være at oplyse trafikanterne om ulykkesrisikoen eller vejlede dem i at færdes mest hensigtsmæssigt. Formålet kan også være at appellere til, at trafikanterne viser større hensyn i trafikken. egne kampagner. Det er dog forbundet med større omkostninger. I skemaet på denne side er en række temaer opstillet, hvor der er behov for at gennemføre kampagner i. Disse temaer indgår ofte i ulykkerne på kommunens vejnet. Kampagnerne bør desuden følges op af politikontrol. Tema Forslag til indsats Sprituheld Kampagner Unge trafikanter (15-24 år) Kampagner, undervisning Høj fart Kampagner Manglende brug af sele og hjelm Kampagner Bløde trafikanter Kampagner, undervisning Brug af lys på cyklen Kampagner, politikontrol Biler ved skoler, især om morgenen Kampagner, trafikpolitik for hver skole I trafikulykkerne i Kommune er der nogle temaer, som ofte indgår. Derfor er der foreslået kampagner, som er målrettet disse temaer. Som udgangspunkt har kommunen mulighed for at deltage i landsdækkende kampagner. Hvis der viser sig behov for det, kan kommunen desuden udarbejde 20

19 Organisatoriske tiltag De organisatoriske tiltag er en del af kommunens daglige arbejde med trafiksikkerhed. Det omfatter en trafiksikkerhedsmæssig kvalitetssikring af nye projekter samt en kritisk gennemgang af trafiksikkerheden på udvalgte eksisterende strækninger. Endvidere omfatter det samarbejde med skolerne med henblik på at forbedre den trafikale adfærd på skolevejene. Tema Nye vejprojekter Eksisterende veje Steder med uheldskoncentrationer Skoletrafik Forslag til indsats Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsinspektion af udvalgte veje med fokus på mindre tiltag, som indføres over længere strækninger, fx midterafmærkning og om muligt rumlefelter samt advarselstavler og skiltning ved kurver. Derudover bør belysningen på kommunens veje, gennemgås Fortsat udpegning af sorte pletter og grå strækninger Trafikpolitik på alle kommunens skoler og tæt samarbejde De foreslåede organisatoriske tiltag er vist i skemaet. Kommune vil bekæmpe uheld igennem en koordineret indsats, hvor trafiksikkerhed løbende tilgodeses. 21

20 Fysiske ombygninger De fysiske projektforslag løber samlet op i en anlægssum i størrelsesordenen 28 mio. kr. Hertil kan der løbende opstå yderligere projekter på projektlisten. Det betyder, at ikke alle projekter kan gennemføres med det samme. Af denne grund er det nødvendigt at prioritere projekterne, så de mest effektive bliver gennemført først. Det er også nødvendigt at sprede projekterne ud over en årrække, således at anlægsbudgetterne kan hænge sammen. En liste med projekternes rækkefølge er vist på side Listen er under stadig forandring, og prioriteringen revideres løbende. Holdningsbearbejdning og organisatoriske tiltag indgår ikke i prioriteringen. Det skyldes, at disse tiltag skal gentages år for år for at have en vedvarende effekt. Prioritering Der er foreslået en model for en teknisk prioritering. Prioriteringen er baseret på projekternes effekt og anlægsøkonomi. Hvert projekt, der indeholder fysiske tiltag, er blevet vurderet og tildelt point i forhold til den forventede effekt inden for personskadeulykker, materielskadeulykker, elevernes utryghed og borgernes utryghed. Pointfordelingen er: Personskadeulykker; 9 point pr ulykke, der kan påvirkes Materielskadeulykker; 3 point pr ulykke, der kan påvirkes Elevernes utryghed; 2 point ved henvendelser, der kan påvirkes 4 point ved koncentration af henvendelser, der kan påvirkes, dvs. mere end 8 henvendelser Borgernes utryghed; 2 point ved henvendelser, der kan påvirkes 4 point ved koncentration af henvendelser, der kan påvirkes, dvs. mere end 8 henvendelser Ud fra tildelingen af point kan en effektkrone beregnes. Effektkronen er et udtryk for, hvor mange point der forventes opnået for hver investeret krone. 22

21 Eksempel på tildeling af point På Hovedgaden i Skibby er der foreslået midterafmærkning og fartdæmpende bump. Det skal sikre, at bilisterne holder sig i egen side af vejen, samtidig med at de dæmper deres fart. Det vil desuden gøre det lettere at krydse vejen for fodgængere. Projektet vil have en gavnlig effekt på to personskadeulykker og tre materielskadeulykker. Ifølge prioriteringsmodellen (se forrige side) betyder det, at projektet får tildelt følgende antal point: Personskadeulykker; En påvirkning to personskadeulykker giver 9 point pr ulykke, og derfor får projektet 18 point. Materielskadeulykker; En påvirkning på tre materielskadeulykker giver 3 point pr ulykke, og derfor får projektet 9 point. Elevernes utryghed; Da der ingen elevmarkeringer er på denne strækning, opnår projektet 0 point. Borgernes utryghed; Da der er under 8 borgermarkeringer og der derfor ikke er tale om en koncentration på denne strækning, opnår projektet 2 point. I alt opnår projektet på Hovedgaden i Skibby dermed 29 point. Anlægsomkostningerne er ca kr. Det giver en effektkrone på 14,5 - det vil sige, at for hver investering på kr. opnås 14,5 point. Dette tal kan bruges til at sammenligne projektet med effekten og økonomien i andre projekter. Projekter med flest point i forhold til hver investeret krone - det vil sige en høj effektkrone - er prioriteret højst. Udførelse Det næste skridt i den overordnede proces er, at trafiksikkerhedsplanen skal vedtages politisk. Herefter skal der afsættes midler til anlægsbudgettet. Endelig skal de enkelte projekter godkendes af politiet. For at lette vedtagelsen af anlægsbudgetterne kan det blive nødvendigt at opdele større projekter i mindre etaper. I nogle tilfælde hænger projekterne sammen og skal således afvente vedtagelse af andre før de selv kan vedtages. 23

22 Projektliste By Sted Løsningsforslag Ulykkespåvirkning [point] Materielskade Personskade Forebyggelse [point] Borgernes utryghed Elevernes utryghed Point i alt Prisoverslag [1.000] Effektkrone [point/ ] Ågade/ Bakkegade Blåt cykelfelt ,0 Slangerup Kongensgade, Jordhøjvej/ Nybrovej Hævede flader ved Jordhøjvej og Solhøjvej ,7 Ådalsvej, syd for Ågade Vejvisning for tunge køretøjere, samt evnetuelt forbud for gennemkørende tung trafik Rundkørsel Ny Østergade/ Frederiksborgvej Blåt cykelfelt i rundkørsel Jægerspris Hovedgaden/Møllevej Forhøje midterøen - refleksbånd ( eventuelt supplere med mere belysning - bump vest for Dyrnæsvej) ,0 Odinsvej/ Heimdalsvej Tilbagetrukket stopstreg på Lille Hofvej og Heimdalsvej samt ændret cyklistafmærkning gennem krydset fra Lille Hofvej til Odinsvej, så afmærkningen følger cyklistens forløb ,0 Slangerup Hørupvej/ Græsevej Tydeligere vejvisning på svej - forbud mod tung trafik dog ærindekørsel tilladt ,0 Slangerup Københavnsvej/Banevænget Midterhelle med forsætning vest for Tulipanvej - venstresvingsbane ved Banevænget - belysning ,0 Skibby Kocksvej/ Østergade Hovedgaden, Hanghøjvej- Bystrædet Byvej, vej- Linderupvej Mere belysning (alternativ lukning, mini rundkørsel eller signal) ,0 4 bump på strækningen - midterafmærkning på strækningen ,5 Blåt cykelfelt i rundkørslen ved Linderupvej ,0 Banevægnet Odinsvej/ Thorsvej Udvidelse af eksisterende midterhelle så der bliver ventemulighed samt tilretning af dobbeltrettet sti, så det nordgående spor starter ved hellen (alternativt dobbeltrettet sti i vejens vestside mellem Thorsvej og eksisterende fodgængerfelt ved skolen) ,0 Gerlev Bygaden Byporte på Bygaden, Femhøjvej, Lyngerupvej og Tørslevvej - 1 bump mellem Femhøjvej og Lyngerupvej ,4 Roskildevej, Møllevej - Strandvangen Helhedsplan for Roskildevej med fokus på forbedring af cyklisternes forhold og reduktion af parkeringspladser samt undersøgelse af lukninger og ensretninger af sideveje ,3 Jægerspris Møllevej, Hovedgaden/ Askevej Midterhelle nord for Birkeallé, midterhelle nord for Askevej (eventuelt supplere med mere belysning) - en senere etape bør være sikker krydsning ved Møllegårdsskolen ,0 Skibby Adgangsveje til Marbækskolen Etablering af midterhelle overfor skolens indgang ,3 Byvej Etablering af midterhelle, og samtig indsnævre fortov og cykelsti ,0 24

23 By Sted Løsningsforslag Ulykkespåvirkning [point] Materielskade Personskade Forebyggelse [point] Borgernes utryghed Elevernes utryghed Point i alt Prisoverslag [1.000] Effektkrone [point/ ] Jægerspris Hyllestedvejen/Druedalsvej Etablering af midterhelle, samt ny belysning. Nedsættelse af hastighedsgrænsen fra 80 km/t til 60 km/t ,0 Venslev Bygaden Byporte på Bavnen, Rendebækvej, Søgade, Bygaden og Blakke Møllevej vej med steler og vigelommer ,8 Slangerup Ferslev Slagslundevej, Roskildevej- Lindegårds Allé Ådalsvej, J.F. Willumsens Vej-Ågade Baygårdsvej/Kirkegade/ Mejerivej Midterhelle ved Mosevej sikker stikrydsning ,7 Midterhelle ved Borgmestervænget - hævet flade ved Ventevej ,7 2-1 vej med steler og 1 bump syd for Baygårdsvej ,0 Vestervej, sydlige del Etablering af 6 foranstaltninger fx hævede flader og indsnævringer ,0 Sundbylille Sundbylille Etablering af byporte eventuelt med indsnævring af vejen ,3 Vejleby Vejleby Etablering af byporte eventuelt med indsnævring af vejen ,3 Frederiksborggade/Kirkegade Variabel hastighedsbegrænsning 40 km/t i morgen-eftermiddag - skolepatrulje - før grønt for cyklister ,2 Dalby og Skibby Skibbyvej/ Svanholm Allé samt Hanghøjvej/Skibbyvej Etablere sikker krydsning ved Kyndbyvej/Skibbyvej og Hanghøjvej/Skibbyvej. Derudover anbefales det at etablere ny cykelsti på Skibbyvej (enkeltrettede stier er sikrest, men dobbeltrettet på Skibbyvej kan vælges af hensyn til økonomi og plads). Dette bør ske i samarbejde med Vejdirektoratet, da det er statsprojekt, og derfor indgår stien ikke i den beregnede anlægssum ,2 Strandvangen Variabel hastighedsbegrænsning 40 km/t i morgen-eftermiddag - ny trykknap på midterøen - midterhelle vest for Vangedevej ,0 Jægerspris Birkealle Etablering af 2 bump på Birkealle og 2 bump på Askevej ,0 Frederiksværksvej/Holmensvej Rød hvile i signalet - 2 midterheller nord for krydset, den ene ved Hofvej (alternativ bump/pudebump)- sideheller til forstærkning af cykelbane ,70 Landerslev Landerslev Etablering af byporte eventuelt med indsnævring af vejen ,67 Ved Kirken/ Ventevej Omstrukturering med tydelig vigepligt og bedre afsætningsareal - i samarbejde med Falkenborgskolen (fx vendesløjfe eller minirundkørsel med afsætningsareal og sikker krydsning) ,40 Ådalsvej/Ågade Etablering af delt sti langs Ådalsvej ,40 Skibby Skarndalsvej Cykelsti ml. Venslev og Kyndby ,19 Dalby Kyndbyvej Etablere ny cykelsti på Kyndbyvej ca. 1,5 km (enkeltrettede stier er sikrest, men dobbeltrettet på Kyndbyvej kan vælges af hensyn til økonomi og plads - her er anlægssummen beregnet ud fra dobbeltrettet stier) ,20 Jægerspris Thyrasvej Indsnævring af vejen samt etableringen af cykelbane i begge sider. Dette kræver en vejudvidelse ,14 Skuldelev Skuldelevvej Ny cykelsti eller cykelafmærkning ,09 Ferslev Fagerholtvej Etablere ny cykelsti fra Vigvejen til Ferslevskole ca. 4 km (enkeltrettede er sikrest, men dobbeltrettet kan vælges af hensyn til økonomi og plads - her er anlægssummen beregnet ud fra en dobbeltrettet sti) ,08 Skibby Dysagervej (strækning mellem Dalby og Lyngerup) Etablering af cykelsti ,07 25

24 Kommune Natur, Teknik og Miljø Torvet

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5 K.1 Gennemfartsvej Munkebovej ved primær lokalvej Troels Allé... 1 K.2 Gennemfartsvej Hans Schacksvej ved sekundær lokalvej Skolegade... 3 K.3 Gennemfarts- og fordelingsvej Odensevej ved tertiær lokalvej

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 1.1 Læsevejledning

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Deltagere: Vigersted Lokalråd Palle Kristofferen Peter Hansen Kim Petersen

Deltagere: Vigersted Lokalråd Palle Kristofferen Peter Hansen Kim Petersen Referat fra møde med repræsentanter fra Vigersted lokalråd Dato/tid: tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 16:30 Sted: Rønnedevej 9, Ringsted (tekniske centre) Emne: Status for trafikale udfordringer som lokalrådet

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev3. 16. maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 2 Trafiktællinger... 3 2.1

Læs mere

Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune

Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune Sorø Kommune Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Baggrund Sorø Kommune

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed Trafikministeriet 1997 Forord Hver ulykke er én for meget. Det er den grundlæggende holdning, regeringen ønsker skal præge de kommende

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan København 2013-2020 trafik sikkerheds plan Københavns vision for trafiksikkerhed er: Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og hvis det

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Notat om Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Greve Syd Køge Udarbejdet for Vejdirektoratet af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari August 2009 Indhold Indledning og oversigtsskema 3 Cykeltrafikken i Greve

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere