Trafiksikkerhedsplan 2010
|
|
- Arnold Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010
3 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde på tværs 18 Handlingsplan 20 Projektliste 24 Trafiksikkerhedsplanen i høring 26
4 6 Trafiksikkerhedsplan 2010
5 Forord Hver dag færdes vi i trafikken. Det er en del af vores dagligdag at transportere sig fra det ene sted til det andet - enten som fodgænger, cyklist, bilist eller noget andet. Desværre er der også mange mennesker, der kommer til skade i trafikken, og nogle ulykker er så alvorlige, at folk bliver dræbt. Et tabt menneskeliv er svært at gøre op i penge, men hver gang et menneske kommer til skade i trafikken, og som følge deraf har været på skadestue eller hospital, er de personrelaterede omkostninger i gennemsnit 1,4 mio. kr. ifølge Transportministeriet. Det skyldes omkostninger til sygehus, genoptræning, tabt arbejdsevne og meget mere. Dertil kommer de personlige tab, som betyder langt mere end de økonomiske omkostninger. Kommune ønsker at det skal være både sikkert og trygt at færdes i trafikken. Formålet med denne trafiksikkerhedsplan er at nedbringe antallet af trafikulykker samt at øge trygheden blandt borgerne, i byerne såvel som i landsbysamfundene. Planens tidshorisont er 2014, hvor kommunen vil opdatere planen. Arbejdet med at skabe større trafiksikkerhed og mere tryghed er en fælles opgave. Både kommunen, politiet og trafikanterne er nødt til at løse deres del af opgaven. Kommune takker derfor alle, der har ydet et bidrag i tilblivelsen af Trafiksikkerhedsplan 2010! God fornøjelse Med venlig hilsen Morten Skovgaard Risikoen for at komme til skade i trafikken kan gøre, at det føles utrygt at færdes i trafikken. Det kan fx betyde, at nogen vælger at tage bilen frem for at gå eller cykle. Når det sker i forbindelse med skolebørns transport til og fra skole har det den negative effekt, at det giver kaotiske forhold med alt for mange biler omkring skolen. 7
6 Planens indhold Denne trafiksikkerhedsplan er blevet til i samarbejde mellem kommunens borgere og kommunens administration. Arbejdet har omfattet kortlægning af eksisterende forhold i kommunen, analyse af ulykker og skoleveje samt spørgeskemaundersøgelser om utryghed. Analyserne er nærmere beskrevet i en baggrundsrapport med tilhørende kort og bilag. Kommunens borgere har spillet en stor rolle i forbindelse med to store undersøgelser på internettet. I den ene undersøgelse har alle kommunens borgere haft mulighed for at udpege steder, hvor de føler sig utrygge. Den anden undersøgelse har været rettet mod folkeskolerne, hvor eleverne har haft mulighed for at udpege utrygge steder og svare på spørgsmål om deres vej til og fra skole. Trafiksikkerhedsplanen bygger endvidere på tidligere trafikplaner for de tidligere, Slangerup, Skibby og Jægerspris Kommune, trafikplaner for forskellige landsbyrepræsentanter, samt borgerhenvendelser til Kommune indenfor de sidste år. Trafiksikkerhedsplanen indledes med en beskrivelse af kommunens målsætninger og hvilke indsatsområder, der tildeles særligt fokus. Herefter gennemgås de fire indsatsområder. Sidst i planen opstilles konkrete projektforslag til forbedring af sikkerhed og tryghed. Trafikulykker på kommunale veje er blevet analyseret, og der er udvalgt 10 steder, hvor ulykkeskoncentrationen er særligt høj. Endvidere er der udpeget nogle temaer, som ofte har været årsag til trafikulykker i Kommune. Udover fysiske ændringer er der lagt op til et tværgående samarbejde. Det kan være kampagner, holdningsændring og adfærdsregulerende tiltag på tværs af kommunale og statslige skel. 8
7 I slutningen af trafiksikkerhedsplanen præsenteres en handlingsplan og en projektliste. Projektlisten indeholder projekter på kommunens vejnet, og forholder sig til de retningslinjer der gælder for vejenes klassificering. Klassificeringen er beskrevet i boksen nederst på siden. Kulhuse Hvert år forhandles et nyt budget Havelse Mølle for det kommende år. Hvert projekt i trafiksikkerhedsplanen vil således først blive udført, når Kommune har afsat midler til projektet i budgettet. Jægerspris Græse Nord Slangerup Sundbylille Syd Jørlunde På statsveje skal alle tiltag skal ske i samarbejde med Vejdirektoratet På gennemfartsveje og primære trafikveje er fremkommeligheden vigtig, og eventuelle fartdæmpere skal tilpasses busdrift og store trafikmængder På fordelingsveje og sekundære trafikveje skal der være en balance mellem fremkommelighed og sikkerhed På lokalveje er sikkerhed og tryghed vigtigt, og der kan etableres fartdæmpere for at holde farten nede og undgå gennemfartstrafik. Kyndby Huse Kyndby Venslev Huse Venslev Ferslev Vellerup Gerlev Tørslev Lyngerup Snostrup Store Rørbæk Dalby Skuldelev Strand Lille Rørbæk Skuldelev Hyllingeris Østby Skibby Sønderby Vejklassicifering Gennemfartsvej Fordelingsvej Primær trafikvej Sekundær trafikvej Statsvej Lokal vej Klassificeringen af vejene i Kommune. 9
8 Mål og indsatsområder Målsætning for trafiksikkerhed I 2007 overtog kommunen ansvaret for flere vejstrækninger. Samtidig satte Færdselssikkerhedskommissionen nye nationale mål, hvor målsætningen er at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % i udgangen af 2012 baseret på ulykkestallet fra Denne målsætning tager Kommune udgangspunkt i. Målsætningen for kommunevejene er at nedbringe antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med 40 % i perioden fra 2008 til I 2008 var der 2 dræbte, 12 alvorlige tilskadekomne samt 16 lettere tilskadekomne. Omsættes disse tal, er målsætningen for 2014, at der højst må være 1 dræbt, 7 alvorligt tilskadekomne og 9 lettere tilskadekomne. De 10 mest ulykkesbelastede steder omfatter 20 % af alle de ulykker, der sker på kommunevejene i. Derfor vil det være muligt at nå et godt stykke mod kommunens målsætning ved en indsats her. Det betyder, at lokale kampagner, politikontrol og statslige tiltag også er nødvendige for at nå målet. Endvidere vil kommunen inden 2014 udpege nye steder med ulykkeskoncentrationer. 10
9 Indsatsområde 1 - Trafiksikkerhed De mest ulykkesbelastede steder kan forbedres gennem en fysisk ændring af krydset eller strækningen. For at nå målsætningen vil kommunen desuden gennemføre adfærdsregulerende kampagner i samarbejde med blandt andre politiet. Indsatsområde 2 - Tryghed Utryghed er oftest et problem for de bløde trafikanter. Indsatsen skal rettes mod de elementer i trafikken, som borgerne føler er mest utrygge. Derved skal det sikres, at kommunens borgere føler sig trygge ved at færdes i trafikken og frit kan vælge deres transportmiddel. Indsatsområde 3 - Skoleveje Elever benytter ofte de samme veje på vej til skole - særligt i nærheden af skolerne. Derfor vil kommunen målrette tiltag, der sikrer elevernes tryghed og sikkerhed. Sikre skoleveje kan opnås ved en kombination af trafiksaneringer og adfærdsregulerende tiltag som fx kampagner og trafikpolitikker. Indsatsområde 4 - Tværgående samarbejde Målsætningen for trafiksikkerhed og den overordnede indsats for et trygt og sikkert trafikmiljø kan ikke opnås ved kommunens indsats alene. Det er nødvendigt, at indsatserne koordineres og fordeles mellem de relevante parter. Staten har et ansvar på statsvejene i kommunen og arrangerer desuden landsdækkende kampagner, som kommunen deltager i. Politiet har et ansvar for at håndhæve de gældende færdselsregler. Kommune har en løbende dialog med en række samarbejdspartnere fx nabokommunerne samt Vejdirektoratet. 11
10 Trafikulykker I analyseperioden 2003 til 2007 har politiet registreret 435 uheld i Kommune med enten personskade eller materielskade. På kommunevejene er 5 blevet dræbt og 162 kommet til skade. Det er kun kommuneveje der er analyseret i det følgende. de omkringliggende kommuner. Men der kommer flere til skade i Kommune end i nabokommunerne. Det vil sige, at når der sker én ulykke i Kommune, er der større risiko for, at det ender med en tilskadekommen. ulykke har der været bløde trafikanter involveret. Men i hver tredje ulykke med personskade har der været bløde trafikanter involveret. Det viser, at denne gruppe er mere udsat for personskade end fx bilister. 12 Der sker nogenlunde det samme antal ulykker pr indbyggere i Kommune og i Tilskadekomne pr indb. på kommuneveje i 2007 Et middel til at reducere risikoen for tilskadekomst, er gennem fysiske tiltag at dæmpe bilernes hastighed, sikre de bløde trafikanter og sikre, at vejenes omgivelser - fx træer og faste genstande - ikke forværrer ulykkerne, når de indtræffer Landsgennemsnit Kommune Region Hovedstaden Omkringliggende kommuner Dræbte Alvorlige Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Antallet af tilskadekomne pr indbyggere på kommuneveje i Spritkørsel Det samlede antal af uheld med spritkørsel ligger langt over landsgennemsnittet. Mere end hvert fjerde uheld i kommunen involverer spritkørsel. På landsplan involverer hvert sjette uheld spritkørsel. Høj fart Bilernes høje fart er ofte skyld i ulykker. For høj fart øger risikoen for personskade i forbindelse med en ulykke. Politiets fotoregistrering på udvalgte strækninger i kommunen viser, at 37 % har kørt hurtigere end den tilladte hastighedsgrænse. Ulykker med bløde trafikanter Gruppen af fodgængere, cyklister og knallertkørere benævnes ofte bløde trafikanter. I omkring hver fjerde Trafikanter, som har været involveret i henholdsvis alle ulykker og ulykker med personskade. Ulykker i mørke i byerne Omkring 70 % af de registrerede ulykker sker i byerne og ca. hver tredje ulykke sker i tusmørke eller mørke. Det indikerer, at en bedre belysning i byerne vil mindske antallet af ulykker - især med bløde trafikanter. Det indikerer også, at antallet af ulykker kan blive reduceret, hvis cyklister og knallertkørere oftere har lys på. Mest ulykkesbelastede steder Ulykkerne på kommuneveje koncentrerer sig særligt omkring de mere trafikerede veje. De 10 mest ulykkesbelastede kryds og strækninger omfatter 12
11 omtrent hver femte ulykke og tilskadekomne på kommunevejene i Kommune. Det betyder, at en indsats på disse steder vil være rettet mod ca. 20 % af alle ulykker og tilskadekomne. Midler og tiltag Indsatsen for at nedsætte antallet af trafikulykker kan ske gennem ombygning af de mest ulykkesbelastede steder samt kampagner og politikontrol inden for de temaer, som oftest indgår i ulykkerne. Tiltagene kan i hvert enkelt tilfælde afpasses efter de faktiske forhold på stedet. Generelt er der tale om fartdæmpende foranstaltninger, bedre og mere belysning samt tydeligere markering af cyklistarealer. Endvidere lægger kommunen op til kampagner og politikontrol. Ulykkesbelastede kryds Uheld Tilskadekomne Hovedgaden/Møllevej - Jægerspris 4 2 Frederiksværksvej/Holmensvej Kocksvej/Østergade Ågade/Bakkegade Ulykkesbelastede strækninger Uheld Tilskadekomne Møllevej, Hovedgaden-Askevej - Jægerspris 4 5 Hovedgaden, Hanghøjvej-Bystrædet - Skibby 8 4 Roskildevej, Møllevej-Platanvej Roskildevej, Parkalle-Åbjergvej Københavnsvej, Tulipanvej-Banevænget - Slangerup 4 5 Kongensgade, Jordhøjvej-Nybrovej - Slangerup 8 4 De ti mest ulykkesbelastede steder i Kommune. Uheldsbelastede steder Kryds med mindst 4 uheld og mindst 2 tilskadekomne Strækninger med mindst 4 uheld og mindst 3 tilskadekomne 13
12 Tryghed Nogle steder oplever borgerne utryghed ved at færdes i trafikken. Der er mange årsager til utrygheden, og årsagerne varierer fra person til person. Utrygheden afhænger endvidere af, om personen er cyklist, fodgænger eller fører af et motorkøretøj. Derfor er det forskelligt, hvor den enkelte borger oplever utrygheden i trafikken. For at give et indtryk af, hvor borgerne oftest op-lever utryghed er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen har kortlagt kryds og vejstrækninger, hvor mange borgere føler utryghed, og det er derfor et godt udgangspunkt for nærmere analyse til eventuelle forbedringer af veje og stier. etablere bedre cykelruter, som adskiller cyklisterne fra biltrafikken på veje med meget trafik. Borgerundersøgelse Internetundersøgelse i april-juni 2009 Omkring 250 borgere har deltaget 490 markeringer af utrygge steder vest for Roskilde Fjord 340 markeringer af utrygge steder øst for Roskilde Fjord 17 henvendelser fra grundejerforeninger, skolebestyrelser m.m Diverse henvendelser fra borgerne Besvarelserne peger på, at høj fart og dårlige forhold for bløde trafikanter oftest medfører utryghed. Blandt andet har borgerne påpeget, at det er svært for bløde trafikanter at krydse vejene, ligesom der er for lidt plads til cyklister langs nogle veje. Det skyldes ifølge borgerne blandt andet, at der er meget tung trafik. Eksempel på 2 minus 1 vej i Kirkelte i Fredensborg Kommune. Midler og tiltag Trafikanternes følelse af tryghed i kommunen kan primært blive forbedret gennem fartdæmpende foranstaltninger på lokalvejene, der samtidig kan begrænse den gennemkørende trafik. Udover fartdæmpning kan kommunen arbejde for at Årsager til den oplevede utryghed, som deltagerne har haft mulighed for at angive ved hver utryg lokalitet. 14
13 Midterheller på befærdede veje skal sikre, at bløde trafikanter kan krydse vejen i to omgange, én køreretning ad gangen. Bump og indsnævringer på lokale veje i større byer skal dæmpe bilernes fart og minimere gennemkørende trafik. Ved indgangen til landsbyerne kan der etableres by-porte med indsnævringer af vejen. Desuden kan farten eksempelvis holdes nede ved hjælp af 2 minus 1 veje, hvor begge køreretninger skal deles om ét kørespor (se billedet på forrige side). Her kan bilerne passere hinanden med langsom hastighed i vigelommer. Opsætning af flytbare fartmålere kan også medvirke til at dæmpe bilernes fart i kortere perioder. Kommune vil fortsætte med at gennemføre kampagner, fx mod høj fart. Borgernes indmeldinger om utrygge steder Svanholm Allé - Skibby/Dalby Kyndbyvej - Dalby Fagerholtsvej - Ferslev Skibbyvej/Svanholm Allé - Skibby Hørupvej/Græsevej - Græse Marbækvejen/Strandvangen - Mejerivej/Kirkegade - Ferslev Baygårdsvej/Kirkegade - Ferslev J. F. Willumsens Vej/svej - J. F. Willumsens Vej/Frederiksværksvej - Utrygge strækninger og kryds med 10 markeringer eller mere Utrygge steder - borger markeringer Kryds med mere end 10 markeringer Strækninger med mere end 10 markeringer 15
14 Skoleveje I en skolevejsundersøgelse har eleverne markeret steder, hvor de føler sig utrygge i trafikken. De steder, som flest elever har peget på, er vist på kortet. Årsagerne er typisk, at bilerne kører hurtigt, eller at vejen er meget trafikeret. Det medfører samtidig, at eleverne har svært ved at krydse vejen. Mange elever har oplevet, at bilerne ikke holder tilbage, når eleverne vil krydse vejen - heller ikke selvom der er fodgængerfelt. Elevernes indmelding om utrygge skoleveje Strandvangen/Marbækvej - Strandvangen/Vangedevej - Roskildevej, Maglehøjvej-Strandvangen - Skuldelevvej, Skuldelev - Skibby Frederiksborggade/Kirkegade - Nygade/Jernbanegade/Ågade - Ved Kirken/Ventevej - Ådalsvej, J.F. Willumsensvej-Ågade - Strandvangen, Marbækvej-Vangedevej - Odinsvej/Heimdalsvej - Slagslundevej, Roskildevej-Lindegårds Allé - Byvej, svej-linderupvej - Strandvangen, Tollerupparken-Roskildevej - J.F. Willumsensvej/Frederiksværksvej (statsvej) - Odinsvej/Thorsvej - Kulhuse Kyndby Huse Kyndby Venslev Huse Venslev Vejleby Vellerup Havelse Mølle Græse Nord Jægerspris Slangerup Sundbylille Jørlunde Syd Landerslev Gerlev Tørslev Lyngerup Snostrup Store Rørbæk Skuldelev Strand Dalby Lille Rørbæk Skuldelev Hyllingeris Østby Skibby Utrygge skoleveje 2009 Kryds med mere end 8 udpegninger Sønderby Strækninger med mere end 8 udpegninger Utrygge strækninger og kryds med 8 markeringer eller mere. 16
15 "Ude i Snostrup hvor jeg bor, er der mange små børn, og osse mange på min alder, og folk køre rigtig hurtig ned i gennem Snostrup, og der er ingen fortov eller cykelsti." Elev på Falkenborgskolen Antal besvarelser Skolevejsundersøgelsen Gennemført på internettet i april-juni klasse var inviteret Omkring hver fjerde elev har svaret I alt har næsten 900 elever svaret 50 0 Mange biler og lastbiler Bilerne kører for stærkt Årsagerne til utrygheden samlet for skolerne. Det er svært at komme over vejen Huller i asfalten Kaos ved skolerne om morgenen Om morgenen er der ofte kaos ved skolerne, fordi der er mange biler og mange bløde trafikanter samtidig. En del elever bliver kørt til skole i bil, og bilerne - som nogle gange parkerer uhensigtsmæssigt - gør cyklister og fodgængere utrygge. Skolevejsundersøgelsen har vist, at omkring 50 % af de adspurgte elever cykler til skole, mens yderligere 20 % går til skole. Omkring hver sjette elev i undersøgelsen bliver kørt i bil. Bilerne kører tæt på mig, når jeg cykler eller går Ingen fortov eller cykelsti Kan ikke se bilerne for træer og bakker eller lignende Det er mørkt, og der er ikke mange gadelygter Midler og tiltag Hvis flere går eller tager cyklen til skole, vil det give mindre kaos foran skolerne om morgenen. Derfor vil Kommune i samarbejde med skolerne arbejde for at forbedre trygheden på de mest benyttede skoleveje. Samtidig vil kommunen opfordre elever og forældre til at overveje, om det er nødvendigt at køre eleverne til skole i bil. I henhold til den nye kommuneplan er et af kommunens mål at forbedre stinettet, fx ved hjælp af bedre stiruter, hvor disse kan være med til at realisere et sammenhængende hovedstinet. Endvidere er der udpeget en række krydsningspunkter mellem veje og stier, som er foreslået forbedret. Det kan fx gøres med midterheller, hvor eleverne kan vente midt på vejen, eller ved at dæmpe farten på vejen. På udvalgte strækninger vil der blive opsat variable hastighedstavler, som kun gælder, når der er meget skoletrafik. Udover de fysiske forbedringer vil Natur, Teknik og Miljø tage initiativ til, at hver skole udarbejder en trafikpolitik. Politikken, som udarbejdes i fællesskab mellem skoleledelse, forældre, elever og kommune, kan omfatte retningslinjer for adfærden foran skolen samt opfordringer til at cykle og gå til skole så ofte som muligt. Endvidere vil kommunen gennemføre kampagner i forbindelse med skolestart. 17
16 Samarbejde på tværs Kommune samarbejder løbende med andre parter om forbedring af de trafikale forhold. Dette arbejde vil fortsætte. Herudover er politiet godkendende myndighed på en række af de vejprojekter, som kommunen ønsker at gennemføre. "Kulhuse området er et u-land hvad angår trafik, blandt andet på Barakvejen ( ), hvor der er mange biler, busser og lastbiler, der ræser forbi min havelåge med op til 100 km/t i et sommerhusområde." Deltager i internetundersøgelsen Politikontrol De kampagner, som bliver gennemført i kommunen, vil have størst effekt, hvis politiet samtidig gennemfører kontroller. Det kan fx være fartkontrol, selekontrol eller kontrol af spirituskørsel. Kommunen vil sammen med politiet udpege de steder, hvor der er behov for fartkontrol. Det er blandt andet steder, hvor der sker mange ulykker, eller hvor der færdes mange skolebørn. Det kan også være steder, hvor kommunens borgere har peget på, at bilerne kører for stærkt. Dialog med Vejdirektoratet Nogle af de veje, hvor der er behov for forbedringer, bliver administreret af staten. Kommune kan derfor ikke gennemføre ændringer her. I stedet vil kommunen føre en dialog med Vejdirektoratet om mulige projekter. Blandt andet vil kommunen videregive oplysninger om utryghed til Vejdirektoratet. De veje, som bliver administreret af Vejdirektoratet, er svej, J. F. Willumsens Vej, Frederiksborgvej, Roskildevej ved Slangerup samt Hovedvej 53 i Horns Herred. Samarbejde med skoler om adfærd Kommune vil tilbyde skolerne hjælp og sparring til at udarbejde en trafikpolitik. Kommunen vil bidrage til processen med fagligt input og sørge for, at skolerne får et tværgående netværk, hvor de kan udnytte erfaringerne fra hinanden. 18
17 Hvis skolerne har brug for det, vil kommunen give input til trafiksikkerhedsmæssig fokus i undervisningen. Det kan fx være undervisning i hensigtsmæssig adfærd i forhold til højresvingende lastbiler. Kampagner Kommune vil løbende deltage i de landsdækkende kampagner. De er blandt andet organiseret af Rådet for Sikker Trafik. Desuden er det vigtigt, at trafikanterne viser hensyn til hinanden. Bilister kan volde stor skade, hvis de påkører en fodgænger eller cyklist - men de bløde trafikanter skal også vise hensyn ved fx at respektere rødt lys i signalerne og køre med lys på cyklen, når det er mørkt. Blandt andet er der behov for kampagner mod spritkørsel og høj hastighed samt kampagner for øget selebrug, cykelhjelm og lys på cyklen. Ligeledes vil kommunen deltage i kampagner ved skolestart og kampagner med fokus på at få flere til at benytte miljøvenlige transportformer frem for bilen. Trafikanternes opgave Kommunens mål for trafiksikkerheden kan ikke nås, hvis ikke trafikanterne løser deres del af opgaven. Det er derfor vigtigt, at alle trafikanter overholder færdselsreglerne. Det gælder fx om at respektere fartgrænserne, køre med sele samt lade bilen stå, hvis man har drukket alkohol. 19
18 Handlingsplan Trafiksikkerhedsplanen skal fungere som grundlag for kommunens indsats for et sikkert og trygt trafikmiljø i de kommende år. Indsatsen er delt op i: Holdningsbearbejdende tiltag generelt på hele vejnettet Organisatoriske tiltag Fysiske ombygninger af specifikke steder på vejnettet Holdningsbearbejdende tiltag, som fx er kampagner, er målrettet trafikanter på hele vejnettet, men fokuseret på særlige problemstillinger. Organisatoriske tiltag er rettet mod at sikre hensynet til trafiksikkerhed i det løbende arbejde. Fysiske ombygninger er målrettet specifikke steder, hvor der er konstateret problemer. Holdningsbearbejdning I de fleste ulykker på vejene generelt er menneskelige fejl eller forkerte valg en del af årsagen. Derfor er der behov for, at nogle trafikanter ændrer deres adfærd i trafikken. Det gælder fx bilister, der skal overholde gældende fartgrænser eller cyklister, der skal huske cykellygter, når det er mørkt. Trafikanternes adfærd i trafikken kan forbedres gennem forskellige kampagner. Formålet med kampagnerne kan være at oplyse trafikanterne om ulykkesrisikoen eller vejlede dem i at færdes mest hensigtsmæssigt. Formålet kan også være at appellere til, at trafikanterne viser større hensyn i trafikken. egne kampagner. Det er dog forbundet med større omkostninger. I skemaet på denne side er en række temaer opstillet, hvor der er behov for at gennemføre kampagner i. Disse temaer indgår ofte i ulykkerne på kommunens vejnet. Kampagnerne bør desuden følges op af politikontrol. Tema Forslag til indsats Sprituheld Kampagner Unge trafikanter (15-24 år) Kampagner, undervisning Høj fart Kampagner Manglende brug af sele og hjelm Kampagner Bløde trafikanter Kampagner, undervisning Brug af lys på cyklen Kampagner, politikontrol Biler ved skoler, især om morgenen Kampagner, trafikpolitik for hver skole I trafikulykkerne i Kommune er der nogle temaer, som ofte indgår. Derfor er der foreslået kampagner, som er målrettet disse temaer. Som udgangspunkt har kommunen mulighed for at deltage i landsdækkende kampagner. Hvis der viser sig behov for det, kan kommunen desuden udarbejde 20
19 Organisatoriske tiltag De organisatoriske tiltag er en del af kommunens daglige arbejde med trafiksikkerhed. Det omfatter en trafiksikkerhedsmæssig kvalitetssikring af nye projekter samt en kritisk gennemgang af trafiksikkerheden på udvalgte eksisterende strækninger. Endvidere omfatter det samarbejde med skolerne med henblik på at forbedre den trafikale adfærd på skolevejene. Tema Nye vejprojekter Eksisterende veje Steder med uheldskoncentrationer Skoletrafik Forslag til indsats Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsinspektion af udvalgte veje med fokus på mindre tiltag, som indføres over længere strækninger, fx midterafmærkning og om muligt rumlefelter samt advarselstavler og skiltning ved kurver. Derudover bør belysningen på kommunens veje, gennemgås Fortsat udpegning af sorte pletter og grå strækninger Trafikpolitik på alle kommunens skoler og tæt samarbejde De foreslåede organisatoriske tiltag er vist i skemaet. Kommune vil bekæmpe uheld igennem en koordineret indsats, hvor trafiksikkerhed løbende tilgodeses. 21
20 Fysiske ombygninger De fysiske projektforslag løber samlet op i en anlægssum i størrelsesordenen 28 mio. kr. Hertil kan der løbende opstå yderligere projekter på projektlisten. Det betyder, at ikke alle projekter kan gennemføres med det samme. Af denne grund er det nødvendigt at prioritere projekterne, så de mest effektive bliver gennemført først. Det er også nødvendigt at sprede projekterne ud over en årrække, således at anlægsbudgetterne kan hænge sammen. En liste med projekternes rækkefølge er vist på side Listen er under stadig forandring, og prioriteringen revideres løbende. Holdningsbearbejdning og organisatoriske tiltag indgår ikke i prioriteringen. Det skyldes, at disse tiltag skal gentages år for år for at have en vedvarende effekt. Prioritering Der er foreslået en model for en teknisk prioritering. Prioriteringen er baseret på projekternes effekt og anlægsøkonomi. Hvert projekt, der indeholder fysiske tiltag, er blevet vurderet og tildelt point i forhold til den forventede effekt inden for personskadeulykker, materielskadeulykker, elevernes utryghed og borgernes utryghed. Pointfordelingen er: Personskadeulykker; 9 point pr ulykke, der kan påvirkes Materielskadeulykker; 3 point pr ulykke, der kan påvirkes Elevernes utryghed; 2 point ved henvendelser, der kan påvirkes 4 point ved koncentration af henvendelser, der kan påvirkes, dvs. mere end 8 henvendelser Borgernes utryghed; 2 point ved henvendelser, der kan påvirkes 4 point ved koncentration af henvendelser, der kan påvirkes, dvs. mere end 8 henvendelser Ud fra tildelingen af point kan en effektkrone beregnes. Effektkronen er et udtryk for, hvor mange point der forventes opnået for hver investeret krone. 22
21 Eksempel på tildeling af point På Hovedgaden i Skibby er der foreslået midterafmærkning og fartdæmpende bump. Det skal sikre, at bilisterne holder sig i egen side af vejen, samtidig med at de dæmper deres fart. Det vil desuden gøre det lettere at krydse vejen for fodgængere. Projektet vil have en gavnlig effekt på to personskadeulykker og tre materielskadeulykker. Ifølge prioriteringsmodellen (se forrige side) betyder det, at projektet får tildelt følgende antal point: Personskadeulykker; En påvirkning to personskadeulykker giver 9 point pr ulykke, og derfor får projektet 18 point. Materielskadeulykker; En påvirkning på tre materielskadeulykker giver 3 point pr ulykke, og derfor får projektet 9 point. Elevernes utryghed; Da der ingen elevmarkeringer er på denne strækning, opnår projektet 0 point. Borgernes utryghed; Da der er under 8 borgermarkeringer og der derfor ikke er tale om en koncentration på denne strækning, opnår projektet 2 point. I alt opnår projektet på Hovedgaden i Skibby dermed 29 point. Anlægsomkostningerne er ca kr. Det giver en effektkrone på 14,5 - det vil sige, at for hver investering på kr. opnås 14,5 point. Dette tal kan bruges til at sammenligne projektet med effekten og økonomien i andre projekter. Projekter med flest point i forhold til hver investeret krone - det vil sige en høj effektkrone - er prioriteret højst. Udførelse Det næste skridt i den overordnede proces er, at trafiksikkerhedsplanen skal vedtages politisk. Herefter skal der afsættes midler til anlægsbudgettet. Endelig skal de enkelte projekter godkendes af politiet. For at lette vedtagelsen af anlægsbudgetterne kan det blive nødvendigt at opdele større projekter i mindre etaper. I nogle tilfælde hænger projekterne sammen og skal således afvente vedtagelse af andre før de selv kan vedtages. 23
22 Projektliste By Sted Løsningsforslag Ulykkespåvirkning [point] Materielskade Personskade Forebyggelse [point] Borgernes utryghed Elevernes utryghed Point i alt Prisoverslag [1.000] Effektkrone [point/ ] Ågade/ Bakkegade Blåt cykelfelt ,0 Slangerup Kongensgade, Jordhøjvej/ Nybrovej Hævede flader ved Jordhøjvej og Solhøjvej ,7 Ådalsvej, syd for Ågade Vejvisning for tunge køretøjere, samt evnetuelt forbud for gennemkørende tung trafik Rundkørsel Ny Østergade/ Frederiksborgvej Blåt cykelfelt i rundkørsel Jægerspris Hovedgaden/Møllevej Forhøje midterøen - refleksbånd ( eventuelt supplere med mere belysning - bump vest for Dyrnæsvej) ,0 Odinsvej/ Heimdalsvej Tilbagetrukket stopstreg på Lille Hofvej og Heimdalsvej samt ændret cyklistafmærkning gennem krydset fra Lille Hofvej til Odinsvej, så afmærkningen følger cyklistens forløb ,0 Slangerup Hørupvej/ Græsevej Tydeligere vejvisning på svej - forbud mod tung trafik dog ærindekørsel tilladt ,0 Slangerup Københavnsvej/Banevænget Midterhelle med forsætning vest for Tulipanvej - venstresvingsbane ved Banevænget - belysning ,0 Skibby Kocksvej/ Østergade Hovedgaden, Hanghøjvej- Bystrædet Byvej, vej- Linderupvej Mere belysning (alternativ lukning, mini rundkørsel eller signal) ,0 4 bump på strækningen - midterafmærkning på strækningen ,5 Blåt cykelfelt i rundkørslen ved Linderupvej ,0 Banevægnet Odinsvej/ Thorsvej Udvidelse af eksisterende midterhelle så der bliver ventemulighed samt tilretning af dobbeltrettet sti, så det nordgående spor starter ved hellen (alternativt dobbeltrettet sti i vejens vestside mellem Thorsvej og eksisterende fodgængerfelt ved skolen) ,0 Gerlev Bygaden Byporte på Bygaden, Femhøjvej, Lyngerupvej og Tørslevvej - 1 bump mellem Femhøjvej og Lyngerupvej ,4 Roskildevej, Møllevej - Strandvangen Helhedsplan for Roskildevej med fokus på forbedring af cyklisternes forhold og reduktion af parkeringspladser samt undersøgelse af lukninger og ensretninger af sideveje ,3 Jægerspris Møllevej, Hovedgaden/ Askevej Midterhelle nord for Birkeallé, midterhelle nord for Askevej (eventuelt supplere med mere belysning) - en senere etape bør være sikker krydsning ved Møllegårdsskolen ,0 Skibby Adgangsveje til Marbækskolen Etablering af midterhelle overfor skolens indgang ,3 Byvej Etablering af midterhelle, og samtig indsnævre fortov og cykelsti ,0 24
23 By Sted Løsningsforslag Ulykkespåvirkning [point] Materielskade Personskade Forebyggelse [point] Borgernes utryghed Elevernes utryghed Point i alt Prisoverslag [1.000] Effektkrone [point/ ] Jægerspris Hyllestedvejen/Druedalsvej Etablering af midterhelle, samt ny belysning. Nedsættelse af hastighedsgrænsen fra 80 km/t til 60 km/t ,0 Venslev Bygaden Byporte på Bavnen, Rendebækvej, Søgade, Bygaden og Blakke Møllevej vej med steler og vigelommer ,8 Slangerup Ferslev Slagslundevej, Roskildevej- Lindegårds Allé Ådalsvej, J.F. Willumsens Vej-Ågade Baygårdsvej/Kirkegade/ Mejerivej Midterhelle ved Mosevej sikker stikrydsning ,7 Midterhelle ved Borgmestervænget - hævet flade ved Ventevej ,7 2-1 vej med steler og 1 bump syd for Baygårdsvej ,0 Vestervej, sydlige del Etablering af 6 foranstaltninger fx hævede flader og indsnævringer ,0 Sundbylille Sundbylille Etablering af byporte eventuelt med indsnævring af vejen ,3 Vejleby Vejleby Etablering af byporte eventuelt med indsnævring af vejen ,3 Frederiksborggade/Kirkegade Variabel hastighedsbegrænsning 40 km/t i morgen-eftermiddag - skolepatrulje - før grønt for cyklister ,2 Dalby og Skibby Skibbyvej/ Svanholm Allé samt Hanghøjvej/Skibbyvej Etablere sikker krydsning ved Kyndbyvej/Skibbyvej og Hanghøjvej/Skibbyvej. Derudover anbefales det at etablere ny cykelsti på Skibbyvej (enkeltrettede stier er sikrest, men dobbeltrettet på Skibbyvej kan vælges af hensyn til økonomi og plads). Dette bør ske i samarbejde med Vejdirektoratet, da det er statsprojekt, og derfor indgår stien ikke i den beregnede anlægssum ,2 Strandvangen Variabel hastighedsbegrænsning 40 km/t i morgen-eftermiddag - ny trykknap på midterøen - midterhelle vest for Vangedevej ,0 Jægerspris Birkealle Etablering af 2 bump på Birkealle og 2 bump på Askevej ,0 Frederiksværksvej/Holmensvej Rød hvile i signalet - 2 midterheller nord for krydset, den ene ved Hofvej (alternativ bump/pudebump)- sideheller til forstærkning af cykelbane ,70 Landerslev Landerslev Etablering af byporte eventuelt med indsnævring af vejen ,67 Ved Kirken/ Ventevej Omstrukturering med tydelig vigepligt og bedre afsætningsareal - i samarbejde med Falkenborgskolen (fx vendesløjfe eller minirundkørsel med afsætningsareal og sikker krydsning) ,40 Ådalsvej/Ågade Etablering af delt sti langs Ådalsvej ,40 Skibby Skarndalsvej Cykelsti ml. Venslev og Kyndby ,19 Dalby Kyndbyvej Etablere ny cykelsti på Kyndbyvej ca. 1,5 km (enkeltrettede stier er sikrest, men dobbeltrettet på Kyndbyvej kan vælges af hensyn til økonomi og plads - her er anlægssummen beregnet ud fra dobbeltrettet stier) ,20 Jægerspris Thyrasvej Indsnævring af vejen samt etableringen af cykelbane i begge sider. Dette kræver en vejudvidelse ,14 Skuldelev Skuldelevvej Ny cykelsti eller cykelafmærkning ,09 Ferslev Fagerholtvej Etablere ny cykelsti fra Vigvejen til Ferslevskole ca. 4 km (enkeltrettede er sikrest, men dobbeltrettet kan vælges af hensyn til økonomi og plads - her er anlægssummen beregnet ud fra en dobbeltrettet sti) ,08 Skibby Dysagervej (strækning mellem Dalby og Lyngerup) Etablering af cykelsti ,07 25
24 Kommune Natur, Teknik og Miljø Torvet
Trafiksikkerhedsplan 2010
Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2010
Frederikssund Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2011
Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereCopyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereFrederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej
Tillæg til notatet r i byerne I dette tillæg til notatet r i byerne er følgende veje blevet vurderet: Frederikssund: - Færgevej - Byvej - Ådalsvej - Strandvangen - Marbækvej Skibby: - Selsøvej - Skuldelevvej
Læs mereStevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024
Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og
Læs merehandlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.
HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld
Læs mereForord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.
Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs merePrioritering af cykelstier
Bilag 1 Prioritering af cykelstier Argumentation for stiprioritering af de højst prioriterede cykelstier Saltsøvej, Skibby by Saltsøvej er en sekundær trafikvej. Den har en årsdøgntrafik (ÅDT) på ca. 1875.
Læs mereTrafikplan 2016-2025 Hvidbog - behandling af høringssvar
# Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning 1 Jakob Lauritsen Borger er bekymret over hvorledes skolebørn skal krydse Marbækvej i Frederikssund, når den i Trafikplanen er klassificeret
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereNotat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:
Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole
Læs mereProjekter for bedre trafiksikkerhed
Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for Trafiksikkerhed, frigivelse af anlægsmidler, og indeholder 6 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og vejstrækninger
Læs mereTrafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil er
Læs mereUDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
UDKAST Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereBilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 270793 Brevid. 2452081 Ref. BIRD Dir. tlf. 4631 3733 Birthedj@roskilde.dk Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017 15. december 2016 Med baggrund i Trafiksikkerhedsplan
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereStiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012
1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje
Læs mereBilag 1 Status Trafiksikkerhedsplan 2010 (inklusive stiprojekter)
1 Ringsted Dagmarsgade/Anlægsvej Fjernelse af den eksisterende indsnævring og tilhørende beplantning i krydset. I stedet etableres et bump til dobbeltrettet trafik, evt. mindre indsnævring af vejprofilet
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereForord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.
HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og
Læs mereProjektet Svendborg trafiksikkerhedsby
Projektet Svendborg trafiksikkerhedsby Mål: At opnå et sikkert og trygt trafikmiljø for alle grupper af trafikanter, især med fokus på fodgængere, cyklister og knallertkørere, Midler: Sikre, at skolevejene
Læs mereIndhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5
Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet
Læs mereAdministrationens prioritering af ansøgninger til PULO s puljemidler i kategorien Sikker færden, 31. oktober 2018
Administrationens prioritering af ansøgninger til PULO s puljemidler i kategorien Sikker færden, 31. oktober 2018 Administrationen har vurderet projektansøgningerne ud fra følgende fem parametre: 1) den
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereTrafiksikkerhedsprojekter 2015
Trafiksikkerhedsprojekter 2015 Vej og park har i nærværende notat nærmere beskrevet projekterne til forbedring af trafikforholdene på de kommunale veje. Der er medtaget projekter fra Vej- og Trafikplan
Læs mereSvendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan
Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereTrafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser
Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune Borgerhenvendelser 2013-2014 Trafikulykker koster det offentlige dyrt Udgifter pr. personskade registreret hos politiet udgør i gennemsnit ca. 600.000 kr.
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereNOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.
NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af
Læs mereRØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune
RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan Aabenraa Kommune August 2017 1 Indhold A Adgang til skolen fra Rise samt krydsning af jernbanen mod syd 4 B Trafiksanering af Hærvejen 5 C Krydsning af Østergade 6 D Øvrige
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse
Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere
Læs mereBilag. UNMG108 Pulje til trafiksikkerhedsindsats. Projekter 2019
Bilag UNMG108 Pulje til trafiksikkerhedsindsats Projekter 2019 Prioritering 1 Kampagne inkl. politisamarbejde 100.000 kr 2 Trafikplan - trafiksikkerhedsdelen 200.000 kr 3 Solvangskolen 550.000 kr 4 Høveltevej/Frederiksborgvej,
Læs mereJellebakkeskolen, revision 2013:
Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær
Læs mereUDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.
UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...
Læs mereProjekter i gang på følgende skoler: Søager, Balsmose, Boesager, Bækkegård, Lærke, Slagslunde og Ganløse.
Nr. Lokalitet Løsning Anlægsoverslag Status Under 100.000 100.000-1 mio. Over 1 mio. 1 Egedal Kommunes skoler Afsluttede projekter på følgende skoler: Stenløse Privatskole Egedal Gymnasium Igang siden
Læs mereListe over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge
BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af
Læs mereNVF-seminar Færøerne maj 2009
NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?
Læs mereTryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereForslag til opgradering af Langmarksvej
Forslag til opgradering af Langmarksvej Forord Horsens vokser år for år, og det betyder flere biler på vores veje. For at vejnettet ikke skal sande til, vedtog Horsens Byråd i 2017 en ambitiøs trafikplan,
Læs mereTrafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen
Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereTrafi ksikkerhed 2009
Trafi ksikkerhed 2009 November 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Denne rapport beskriver trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen i 2009, hvor formålet er at reducere antallet
Læs mereSønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro
Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7
Læs mereEgedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO
Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO 1 Indledning... 3 2 Problemstillinger... 5 3 Trafiktal... 9 4 Løsningsforslag... 11 4.1 Løsningsforslag 1... 11 4.2 Løsningsforslag
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010
Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.
Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereAllerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015
Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereNOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev.
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 291111 Brevid. 2589079 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg 7. august 2017 I notatet gennemgås forslaget
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014 ROSKILDE KOMMUNE
Veje og Grønne Områder UDKST Veje og Grønne Områder Trafiksikkerhedsplan 2014 ROSKILDE KOMMUNE Indhold FORORD... 3 PLNENS INDHOLD... 4 STTUS... 5 UDPEGNING F PROBLEMER... 6 MÅLSÆTNINGER... 9 INDSTSOMRÅDER...
Læs mereSikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation
Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne
Læs mereDato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune
Projekt: Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering. Dato: 09-01-2019 Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune 1. Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering.
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereFærre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?
Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat
Læs mereGlostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang
Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN
TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN 2016-2020 Indholdsfortegnelse FORORD 2 PLANENS INDHOLD 3 STATUS FOR PLAN 2011-2015 4 KAMPAGNER 6 UDPEGNING AF PROBLEM STEDER 7 MÅLSÆTNINGER 11 INDSATSOMRÅDER 13 NETVÆRK
Læs mereAlbertslund Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015 Projektlister
Trafiksikkerhedsplan 2015 Projektlister NOTAT 7. december 2015 ih/adn/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Fysiske tiltag og analyser... 4 2.1 Prioriteringsmodel... 4 2.1.1 Uheld... 4 2.1.2 Hastighed...
Læs mereTrafikpolitik Stolpedalsskolen
Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16
Læs mereTrafi ksikkerhedsplan 2009
Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereTrafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD
Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Næste års budgetter 2 2. Gennemgang af borgerhenvendelser 3 3. Vejprojekter 4 3.1 Status 4 3.2 Fremtidige projekter 4 4. Trafiksikkerhedsprojekter 5
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs mereRødovre Kommune. Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag. Notat Udgave
Notat Udgave 5 05.04.2018 Rødovre Kommune Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereIndhold Side 1 Indledning 3
Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed
Læs mereBekæmpelse af trafikuheld i Gladsaxe baggrund og aktuelle projekter
Gladsaxe Kommune Blå orientering nr. 11 By- og Miljøforvaltningen Trafik- og Teknikudvalget Den 15. september 2014 Ansøgning om Trafiksikkerhedspris 2014 By- og Miljøforvaltningen har ansøgt Rådet for
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereFAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET
Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereBallerup Hastighedsplan 2015-2020
Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015 2020 er udarbejdet i 2014/15 af Center for Miljø og Teknik, Ballerup Kommune og Via Trafik Rådgivning A/S Ballerup Kommune, Hold-An Vej 7,
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - teknisk rapport
Trafiksikkerhedsplan - teknisk rapport Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 2 Forord.......................................................................... 4 3 Kortlægning og analyse
Læs mere