Psykiske lidelser og selvmordsadfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiske lidelser og selvmordsadfærd"

Transkript

1 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd 8 n Psykiske lidelser omfatter organiske psykiske lidelser, psykiske lidelser på baggrund af misbrug, lidelser i skizofrenispektret, affektive sindslidelser (stemningssygdomme), nervøse og stressrelaterede tilstande, spiseforstyrrelser samt personlighedsforstyrrelser. n I løbet af et år vil ca. 20 % af befolkningen have psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Det svarer til voksne danskere. n Psykisk sygdom diagnosticeres ofte ikke i almen praksis eller kun med betydelig forsinkelse. n I 2004 var ca personer i behandling i sygehusvæsenet pga. psykisk sygdom (ambulant, skadestue, indlæggelse). n Psykiske sygdomme er forbundet med overdødelighed og øget forekomst af somatiske (fysiske) sygdomme. n Psykiske lidelser er årsag til en tredjedel af de tilkendte førtidspensioner. n I 2005 var der 628 selvmord i Danmark, svarende til 1,2 % af alle dødsfald. Antallet af selvmord er faldet markant siden n I blev der årligt registreret mellem og skadestuekontakter som følge af selvmordsforsøg blandt mænd og mellem og blandt kvinder. n Forekomsten af selvmordsforsøg er uændret blandt mænd men stigende blandt især unge kvinder. n Der er i de senere år sket en markant udvikling i behandlingstilbuddene til psykisk syge i form af etableringen af distriktspsykiatriske centre, udgående behandlingsteams, kontaktpersonordninger mv. WHO forudser, at psykiatrisk sygdom rykker op på en andenplads over de mest belastende sygdomme på verdensplan i På basis af europæiske beregninger gennemført af WHO (1) kan det estimeres, at ca danskere lider af angst eller depression, over har alkoholrelaterede sygdomme, har Alzheimers sygdom, har skizofreni, har bipolar affektiv sindslidelse (tidligere benævnt manio-depressiv sygdom), og lider af panikanfald. Andre forsøg på at estimere antallet af danskere, der har psykiske lidelser, falder lidt anderledes ud som udtryk for vanskeligheder ved at sætte grænsen mellem sygdom og normalitet og imellem de enkelte sygdomsgrupper. Størrelsesordenen er dog den samme i forskellige estimater. De psykiske sygdomme er ansvarlige for en femtedel af tabte leveår (DALY, disability-adjusted life-years, tabte leveår på grund af dårligt helbred og tidlig død). Depression alene er ansvarlig for 6 % af de tabte leveår og selvmord for 2 %. Neuropsykiatriske sygdomme (skizofreni, affektive lidelser (stemningssygdom) og demens) er ansvarlig for 40 % af kroniske psykiske sygdomme og udgør dermed den væsentligste årsag til leveår med invaliditet depression er den vigtigste enkeltårsag. Psykisk sygdom antages at være ansvarlig for % af fravær fra arbejde. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel Psykiske lidelser Psykiske lidelser er en sammensat gruppe af sygdomme, der omfatter organiske psykiske lidelser, psykiske lidelser på baggrund af misbrug, lidelser i skizofrenispektret, affektive sindslidelser (stemningssygdomme), nervøse og stressrelaterede tilstande, spiseforstyrrelser samt personlighedsforstyrrelser (2). Organiske psykiske lidelser De organiske psykiske lidelser omfatter en gruppe psykiske lidelser, som alle har en påviselig årsag i hjernesygdom, hjernetraume eller anden hjernebeskadigelse. Demens er den væsentligste sygdom i denne gruppe. Demens har sædvanligvis et kronisk fremadskridende forløb og påvirker en række hjernefunktioner, herunder hukommelse, indlæringsevne og orientering. Der er tillige ofte forringet emotionel kontrol og forstyrrelser af den sociale adfærd. Demens er ofte arveligt betinget eller optræder som en komplikation til hjerte-kar-sygdom på grund af blodpropper i hjernen. Tidlige stadier kan identificeres ved grundig udredning i samarbejde mellem primærsektor og sekundærsektor. Psykiske lidelser på baggrund af misbrug omfatter et bredt spektrum af tilstande, som har den fælles baggrund, at de er forårsagede af et eller flere psykoaktive stoffer. De forskellige rusmidler har vidt forskellig virkningsmekanisme, og dermed kan skadevirkningerne også være meget forskellige. En række forhold er af betydning for skadevirkninger ved misbrug, det gælder udvikling af psykisk og fysisk afhængighed, tolerans, kontroltab og komplikationer. Alkoholmisbrug er hyppigst forekommende, men også hashmisbrug er hyppigt og kan have skadevirkninger. Misbrug af opiumslignende stoffer omfatter en mindre gruppe mennesker, men de helbredsmæssige konsekvenser er ofte store. Der er et vist arveligt grundlag for udvikling af alkoholmisbrug, men sociale og miljømæssige forhold anses for at være af afgørende betydning. Diagnosticering og udredning kan finde sted i primærsektoren, i almen praksis, i misbrugsinstitutioner samt på psykiatriske og somatiske afdelinger. Skizofreni Skizofreni er den hyppigste og mest alvorlige sygdom blandt de tilstande, der er beskrevet i det skizofrene spektrum. Skizofreni er en episodisk sindslidelse, der kan forløbe meget forskelligt. I nogle tilfælde er forløbet ret gunstigt, mens der i andre tilfælde er tale om en kronisk lidelse med gentagne psykotiske episoder eller vedvarende psykose. Sygdommen kan være præget af gennemgribende forstyrrelser af såvel tænkning som social funktionsevne og kan være ledsaget af vrangforestillinger samt hallucinationer. Ofte har vrangforestillingerne forfølgelsesindhold, og hallucinationerne optræder hos de fleste i form af stemmer, som patienten hører inde i sit hoved. I sjældne tilfælde kan patientens tale være ulogisk og til tider usammenhængende på grund af tankeforstyrrelser. Hos mange patienter ses såkaldte negative symptomer i form af bl.a. tiltagende isolationstendens, passivitet, initiativløshed og indsynken i sig selv. Diagnosticering af tilstande i det skizofrene spektrum hviler på grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse og er en specialistopgave. Affektive lidelser De affektive lidelser (stemningssygdommene) omfatter tilstande, hvor den mest fundamentale forstyrrelse er forandringer i stemningslejet, enten i retning af depression (med eller uden hermed forbundne angstsymptomer) eller opstemthed. De fleste affektive lidelser er tilbøjelige til episodisk optræden, som særlig tidligt i sygdomsforløbet har en sammenhæng med belastende ydre forhold. Depression er den hyppigst forekommende sygdom i det affektive spektrum. De almindelige symptomer er nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi og øget trætbarhed, nedsat selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død og selvmord, koncentrationsbesvær, motorisk uro eller motorisk hæmning, søvnbesvær og appetitforstyrrelse. Der er en arvelig komponent i forekomsten af affektive lidelser, specielt tydeligt i bipolare affektive lidelser (tidligere kaldt manio-depressiv sygdom), men ydre forhold spiller også en rolle. Langt de fleste tilfælde af depression diagnosticeres og behandles hos egen læge, mens svært behandlelige depressive tilstande og bipolar affektiv sygdom behandles i psykiatrisk speciallægepraksis eller i sekundærsektoren, på sengeafdelinger, i distriktspsykiatrien eller i specialiserede ambulatorier for affektive Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd sindslidelser. Diagnosen hviler på grundig klinisk undersøgelse. Forekomst af psykiske lidelser Nervøse og stressrelaterede tilstande Nervøse og stressrelaterede tilstande omfatter fobiske tilstande, angsttilstande, stressrelaterede og somatoforme tilstande (symptombilledet er præget af somatiske symptomer, men det antages, at psykiske faktorer ligger til grund for tilstanden). Der er identificeret arvelige komponenter i forekomsten af angsttilstande, men de øvrige tilstande antages at være først og fremmest betingede af ydre forhold. De fleste af disse tilstande behandles i primærsektoren hos den praktiserende læge, men evidensbaseret, specialiseret psykiatrisk behandling bliver i tiltagende grad udviklet og tilbydes fra specialiserede enheder i sekundærsektoren. Spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser omfatter anorexi og bulimi. Anorexi er karakteriseret ved forstyrret legemsopfattelse, tilsigtet vægttab, undgåelse af fedende føde, overdreven fysisk aktivitet, selvfremkaldte opkastninger samt anvendelse af afmagringsmidler, afføringsmidler eller vanddrivende midler, og hormonelle forstyrrelser, der kan føre til uregelmæssig eller udebleven menstruation. Bulimi er karakteriseret ved tilbagevendende spiseanfald og efterfølgende opkastninger eller indtagelse af afføringsmidler. Tilbagevendende opkastninger kan føre til tandskader og forstyrrelser i saltog væskebalancen. Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser omfatter tilstande og adfærdsmønstre af klinisk betydning, som oftest er vedvarende og fremtræder som udtryk for patientens karakteristiske livsstil og holdning til sig selv og andre. Personlighedsforstyrrelser kan være dybt gennemgribende og vedvarende adfærdsmønstre, som manifesterer sig som unuancerede reaktioner på en række personlige og sociale forhold. Adfærdsmønstrene er oftest stabile og er hyppigt forbundne med subjektivt ubehag og nedsat social funktion. Årsagsforholdene ved personlighedsforstyrrelser er uafklarede, men arvelige forhold vides at spille en rolle for udviklingen af paranoide og skizoide personlighedsforstyrrelser. Forekomsten af psykiske lidelser beskrives på følgende niveauer: I befolkningen. I almen praksis. På distriktspsykiatriske centre og psykiatriske sengeafdelinger. På somatiske afdelinger. Forekomst af psykiske lidelser i befolkningen Der indgår flere forskellige indikatorer for psykiske gener, symptomer og sygdom i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (tabel 8.1). I alt 3,8 % af voksne angiver at lide af kronisk angst eller depression, og 2,1 % angiver at lide af anden psykisk lidelse eller dårlige nerver. Inden for en 14-dages periode har 8,4 % følt sig generet af ængstelser, nervøsitet, uro og angst, og 8,5 % har været nedtrykt, deprimeret og ulykkelig (3). Figur 8.1. Forekomst af psykiske gener, symptomer og sygdomme blandt mænd og kvinder Specifik sygdom Kronisk angst eller depression Anden psykisk lidelse, dårlige nerver Med en eller begge lidelser 14-dages gener og symptomer Ængstelse, nervøsitet, uro og angst Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Med et eller begge gener og symptomer Mænd Kvinder I alt Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Omregnet til antal i befolkningen 2,4 5,1 3, ,6 2,5 2, ,3 6,4 5, ,0 10,7 8, ,3 10,5 8, ,5 16,3 13, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel Det generelle billede er, at næsten dobbelt så mange kvinder som mænd angiver at have de pågældende psykiske lidelser eller gener, og biologiske forskelle, herunder hormonelle, antages at spille en væsentlig rolle. Der er klare sociale gradienter, idet forekomsten aftager med stigende antal års uddannelse, og forekomsten er større blandt samlevende og enlige (ugifte og enke/enkemænd) end blandt gifte. Både SUSY-undersøgelserne og forskellige udenlandske opgørelser (svenske (4), finske (5), engelske (6), canadiske (7,8), australske (9), amerikanske (10-13)) viser et relativt ensartet billede. Det synes således sandsynligt, at forekomsten af depressive lidelser set over en et-årig periode i befolkningen også i Danmark vil ligge på 2-5 % for mænds vedkommende og på 5-8 % for kvinders vedkommende, svarende til ca voksne personer i Danmark. Forekomsten af angsttilstande er i en tilsvarende tidsperiode formentligt ca. 10 %. Hvis alkohol- og stofrelaterede tilstande også tages i betragtning, og der tages højde for komorbiditet, er den samlede forekomst af veldefinerede psykiske lidelser formentligt over 20 % i løbet af ét år. Det svarer til næsten voksne danskere, hvilket er i overensstemmelse med de tal, man får ved at overføre Lundby-undersøgelsens resultater til danske forhold (14). Hertil kommer somatoforme lidelser (somatiske symptomer med formodet psykisk baggrund), som kun er sparsomt undersøgt i befolkningsundersøgelser, men formodentligt er mindst lige så hyppige som angst og depressive lidelser. Forekomst af psykiske lidelser i almen praksis Der findes en række danske og internationale undersøgelser, der belyser forekomsten af psykisk sygdom hos patienter hos alment praktiserende læge. I en auditundersøgelse, hvor 394 praktiserende læger registrerede i alt konsultationer fandt man, at i alt 8,4 % af kontakterne til alment praktiserende læge skyldes psykiske problemer og lidelser, og i forbindelse med 3,9 % af kontakterne var der tale om patienter med stort alkoholforbrug (15). Under halvdelen af de patienter i almen praksis, som lider af depression, får stillet den korrekte diagnose i Danmark og i udlandet. Under halvdelen af de patienter, som får stillet diagnosen depression i en almen praksis, får korrekt medicin i tilstrækkelige doser og med tilstrækkelig varighed (16). Udenlandske undersøgelser viser, at diagnosticering af bipolar lidelse sker med 10 års forsinkelse. I Danmark får patienter med bipolar lidelse kun diagnosen i godt halvdelen af tilfældene ved første kontakt til det psykiatriske hospitalssystem, idet bipolar lidelse forveksles med tilpasningsreaktioner, forbigående psykose eller anden diagnose (16,17). I WHO-regi er der gennemført en stor undersøgelse af psykiatrisk sygelighed blandt patienter i almen praksis. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af 29 undersøgelser i almen praksis i forskellige lande i perioden 1970 til 1990 (12). Fra omkring 1990 og til 1995 har WHO gennemført Collaborative Study on Psychological Problems in General Health Care. Centre i 14 lande har deltaget, repræsenterende forskellige kulturelle og økonomiske betingelser og arbejde med forskellige typer af sundhedsstruktur og ydelser. Undersøgelsen er den største og grundigste af sin art til dato. Mere end patienter blev screenet for psykiske symptomer, og en repræsentativ stikprøve på blev vurderet ved et grundigt diagnostisk interview. Undersøgelsen viste bl.a., at 24 % af alle patienter, der kontaktede den praktiserende læge rundt omkring i hele verden, led af en veldefineret psykisk sygdom, der opfyldte ICD-10 kriterierne, og yderligere 10 % havde psykiske problemer, som ikke opfyldte kriterierne for en formel diagnose, men som mindskede livskvaliteten og forårsagede handicap af forskellige årsager. De mest almindelige diagnoser var depression (10-15 %), angsttilstande (10-15 %), somatoforme og hypokondre tilstande (1-4 %) og alkoholafhængighed (ca. 5 %). Det er formentligt forskelle i metodik, der forklarer, at man i denne WHO-undersøgelse fandt, at 24 % havde en veldefineret psykisk lidelse, mens man i den ovenfor nævnte undersøgelse i almen praksis i Danmark kun fandt at ca. 8 % havde en psykisk lidelse. Antal i behandling for psykiske lidelser på psykiatriske afdelinger I tabel 8.2 ses hvor mange, der i løbet af 2004 har været i behandling på grund af forskellige psykiske lidelser. Samme patient kan have været i behandling under forskellige diagnoser ved forskellige forløb i løbet af en et-årig periode. Blandt mænd er de hyppigste lidelser misbrugstilstande, nervøse og stress-relaterede tilstande, skizofreni samt affektive sindslidelser, mens de hyppigste lidelser blandt kvinder er nervøse og stress-relaterede tilstande samt affektive sindslidelser. I tabel 8.3 ses sengedagsforbruget for de forskellige psykiske lidelser. Både blandt mænd og kvinder tegner skizofreni og affektive sindslidelser sig for langt størsteparten af sengedagene. Figur 8.1 viser aldersfordelingen blandt de, der i 2004 har været i behandling for psykisk sygdom i hospitalsvæsenet. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Tabel 8.2. Forekomst af psykiske lidelser i befolkningen i Ambulante kontakter, skadestuebesøg, indlæggelser (psykiatrisk afdeling). Opgjort særskilt for mænd og kvinder. Antal og procent. Mænd Kvinder Antal Procent Antal Procent Organiske psykiske lidelser , ,17 Misbrugstilstande , ,14 Skizofreni og lignende , ,18 Affektive sindslidelser , ,38 Nervøse og stress-relaterede tilstande , ,39 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser 233 0, ,06 Forstyrret personlighedsstruktur , ,19 Mental retardering 874 0, ,03 Psykiske udviklingsforstyrrelser , ,02 Forstyrrelser opstået i barndom og ungdom , ,07 Total , ,62 Tabel 8.3. Sengedagsforbruget til psykiske lidelser, Antal og gennemsnitlig liggetid. Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid (dage) Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid (dage) Organiske psykiske lidelser , ,7 Misbrugstilstande , ,8 Skizofreni og lignende , ,6 Affektive sindslidelser , ,8 Nervøse og stress-relaterede tilstande , ,4 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser , ,6 Forstyrret personlighedsstruktur , ,1 Mental retardering , ,2 Psykiske udviklingsforstyrrelser , ,3 Forstyrrelser opstået i barndom og ungdom , ,1 Total , ,5 Mænd Kvinder 121 Forekomst af psykiske lidelser på somatiske afdelinger Der er blandt patienter indlagt på somatiske afdelinger og ambulatorier påvist en meget høj forekomst (35 %) af psykiske lidelser (18). Forekomsten er specielt meget høj blandt yngre patienter. Som det er tilfældet i almen praksis diagnosticeres psykiske lidelser ofte ikke, og meget få med psykiatriske lidelser henvises til psykiatrisk vurdering og behandling under indlæggelse på somatiske afdelinger (18). Konklusion vedrørende forekomst af psykiske lidelser Der er i befolkningen en udbredt forekomst af psykiske lidelser. Internationale undersøgelser tyder på, at kun en mindre del søger hjælp hos deres egen læge. Blandt patienter i almen praksis og på somatisk afdeling er forekomsten af psykiske lidelser langt større end i baggrundsbefolkningen. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel 8 Figur 8.1. Andelen (%) i forskellige aldersgrupper, der i 2004 har haft kontakt til hospitalsvæsenet som følge af psykiske lidelser (ambulant kontakt, skadestuebesøg, indlæggelse). I Forslag til en national strategi for sundhedsvidenskab (19) er oplistet de ti sygdomme, der er forbundet med det højeste årlige sengedagsforbrug. Skizofreni står øverst på denne liste med en halv mio. sengedage, og manio-depressiv psykose (nu kaldet bipolar affektiv lidelse) er nummer fire med en kvart mio. sengedage. Overdødelighed og sygelighed Procent 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Mænd Kvinder Der er en overdødelighed ved samtlige psykiske sygdomme. Denne overdødelighed skyldes først og fremmest øget selvmordsdødelighed, men der er også overdødelighed ved ulykker, sygdom, ubestemt dødsmåde og endog drab. Selvmordsdødeligheden blandt psykisk syge i behandling i hospitalsvæsenet er halveret i de sidste 20 år ligesom i den øvrige befolkning, men selvmordsdødeligheden er fortsat mere end 20 gange større blandt patienter med affektiv sygdom og skizofreni end blandt aldrig indlagte (20-23). 0, Alder Patienter indlagt på psykiatrisk afdeling har en øget forekomst af somatisk sygelighed, og de har også somatisk betinget overdødelighed af alle sygdomme undtagen kræft (20,21,24). 122 Kilde: Landspatientregisteret. Sammenfattende kan det konkluderes, at hvis resultaterne af udenlandske undersøgelser overføres til danske forhold, så vil ca. 20 % af befolkningen i løbet af ét år have psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Belastning på individ og samfundsniveau Mindst danskere lider til enhver tid af depression, af angst og af misbrug. Herudover er ramt af svære psykoser og af demens. Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet. Depression er målt i tabte gode leveår den mest belastende sygdom i Danmark. I almen praksis er der årligt næsten 1,42 mio. lægekonsultationer vedrørende psykiske problemer og psykiske lidelser (15). Sociale forskelle De sociale forskelle i forekomsten af psykiske lidelser er beskrevet tidligere i kapitlet. Disse forskelle skyldes dels en større forekomst af psykisk sygelighed blandt personer med kort eller ingen erhvervsuddannelse, og dels at psykiske sygdomme kan have sociale konsekvenser i form af ringere indtægtsgrundlag og egentlig social deroute. De beskrevne forskelle kan suppleres med analyser fra SUSY- 2000, der viser, at aktivitetsbegrænsninger i det daglige på grund af følelsesmæssige problemer optræder dobbelt så hyppigt blandt personer med kort uddannelse som blandt personer med lang og dobbelt så hyppigt blandt enlige (ugifte, separerede og fraskilte) som blandt gifte (25). Ligeledes er der klare sociale forskelle mht. forekomsten af psykisk velbefindende og vitalitet: Jo højere uddannelsesniveau desto større forekomst. Også her findes forskelle i forhold til samlivsstatus, hvor en markant større andel af gifte end samlevende, enlige og enker/enkemænd rapporterer godt psykisk velbefindende og god vitalitet (25). Omkostningerne ved psykiske lidelser Ud over at psykiske lidelser påfører patienten lidelse, påfører de også samfundet store både direkte og indirekte tab i form af tabt arbejdsevne, sygemeldinger, pensionering og et stort overforbrug af ikke-psykiatriske sundhedsydelser Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd (26-29). De indirekte samfundsøkonomiske omkostninger for lette til moderate depressioner er i Danmark, på baggrund af udenlandske undersøgelser, anslået til 5-7 mia. kr., men solide danske tal foreligger dog ikke (29). De direkte omkostninger ved skizofreni er ikke undersøgt, men i Sundhedsstyrelsens referenceprogram for skizofreni refereres en undersøgelse, der estimerer de direkte og indirekte omkostninger til at være 3,4 mia. kroner (1992 priser) (30). Social- og sundhedsvæsenets omkostninger til pleje og behandling af personer med demens er i 2005 opgjort til 5,5-12,8 mia. kr. afhængig af hvilken incidensrate (dvs. forekomsten af nye tilfælde i løbet af et år), der anvendes (31). Psykiske lidelser er i dag den mest almindelige diagnose ved tilkendelsen af førtidspension. I udgjorde de psykiske lidelser tilsammen 33 % af samtlige nytilkendelser (se tabel 6 i kapitel 4), og hertil kommer en del tilkendelser som er klassificeret som værende på grund af selvmordsforsøg og ulykker. Også ved langvarige sygedagpengesager spiller psykiske lidelser en stor rolle. Psykiatrien bevæger sig ligesom somatikken (de fysiske sygdomme) mod stigende specialisering, f.eks. ved specialiserede teams for unge med psykose, opsøgende psykoseteams, specialklinikker for spiseforstyrrelser, angst og depression og for affektive lidelser. Denne specialisering vil medføre en faglig udvikling i behandlingstilbuddet. Etableringen af Psykiatrifonden i 1996 har også haft betydning for udviklingen i kraft af kurser og undervisningstilbud, bøger og materialer om psykiatriske og mentalhygiejniske emner og qua etableringen af en telefonlinie, der er åben alle ugens dage. Desuden indgår Fonden direkte i socialpsykiatriske aktiviteter og projekter. Allerede inden kommunalreformen varetog kommunerne forebyggelsesopgaver inden for det socialpsykiatriske område. Ifølge den nye sundhedslov skal der indgås sundhedsaftale mellem regionsråd og hver enkelt kommunalbestyrelse vedr. varetagelsen af indsatsen overfor sindslidende. Udviklingen inden for psykiatrien Psykiatrien har i de sidste 30 år været igennem en omstruktureringsproces, hvorunder der er nedlagt to tredjedele af de sengepladser, der var i 1976, da statshospitalerne overgik til amterne. En del af disse sengepladser er dog overgået til socialsektorens regi, og i løbet af de sidste 15 år er der etableret botilbud til psykisk syge i kommunerne og i de tidligere amter i et omfang, der i betydelig grad kompenserer for nedlæggelsen af sengepladser. Samlet set er sengepladser nedlagt, og der er etableret ca psykiatriske botilbudspladser med personaletilknytning. Samtidigt er der sket en markant udvikling af de ambulante tilbud i form af distriktspsykiatriske centre og udgående og opsøgende teams, og der er etableret kontaktpersonordninger i kommunerne, hvorved sindslidende kan få støtte fra kommunale medarbejdere i eget hjem. Denne omorganisering har for langt de fleste sindslidende betydet en tydelig fremgang i livskvalitet og råderum, men der har med rette været et betydeligt fokus på den gruppe, der ikke kunne klare sig med den form for støtte, de blev tilbudt. Dette har ført til udvikling af intensive ambulante behandlingsprogrammer med mulighed for udgående og opsøgende funktion. Forebyggelsesmuligheder Grænserne mellem forebyggelse, behandling og rehabilitering er flydende på det psykiatriske område. Når man ser bort fra misbrugstilstande, så har forebyggelsesmulighederne i forhold til psykiske lidelser indtil videre fortrinsvist haft karakter af såkaldt tertiær forebyggelse, nemlig forebyggelsesindsatser, der sigter mod at begrænse komplikationerne som følge af sygdommen. Væsentlige indsatsområder har været kvalitetsudvikling af behandlingsmetoder og -tilbud gennem bl.a. uddannelse af personale, modernisering af de fysiske rammer, udbygning af distriktspsykiatriske tilbud, referenceprogrammer, fastlæggelse af kliniske retningslinier for behandling og opbygning af specialiserede tilbud. I forbindelse med Folkesygdomsprojektet har Sundhedsstyrelsen igangsat et modelprojekt om fysisk aktivitet i psykiatrien. Formålet var at styrke brugen af fysisk aktivitet i forebyggende og behandlende øjemed for psykiatriske patienter på fire modelafdelinger. Resultaterne viste bl.a., at et systematisk tilbud om fysisk aktivitet kan implementeres i forskellige psykiatriske behandlingsmiljøer, at patienterne kom i bedre form, at størstedelen af patienterne var motiveret for fysisk aktivitet og opfattede motionen som en meningsfyldt del af behandlingen, og at personalet vurderede, at patienterne fik mere selvtillid og blev mere aktive og sociale (32). 123 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel Mulighederne for at forebygge, at psykisk sygdom opstår, er stærkt begrænsede, bl.a. fordi årsagsforholdene ved psykiske lidelser endnu er uafklarede. En del generelle forebyggelsesindsatser, der sigter mod at forbedre befolkningens trivsel, kan dog have en positiv indflydelse på forekomsten af psykiske lidelser som depressive og stressrelaterede tilstande. Her kan nævnes indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og i forhold til stress og mobning både i og uden for arbejdsmarkedet. Også de praktiserende læger har væsentlige funktioner i relation til tidlig opsporing og indsats over for psykiske lidelser. Forhåbentlig vil en øget forskningsindsats på det psykiatriske område i fremtiden muliggøre en årsagsrettet forebyggende indsats. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd anvendes her som en fællesbetegnelse for selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstanker. De forskellige former omtales hver for sig nedenfor. Selvmord Figur 8.2. Selvmord i Danmark blandt mænd og kvinder. Direkte standardiserede rater pr Rate pr Kilde: Juel, Mænd Kvinder Figur 8.3. Selvmord i Danmark Køns- og aldersspecifikke rater pr Mænd Kvinder WHO afgrænser selvmord til en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer (33). Rate pr I 2005 var der 628 selvmord i Danmark 455 blandt mænd og 173 blandt kvinder. Det svarer til 1,2 % af alle dødsfald. Udviklingen i den aldersstandardiserede selvmordsrate fremgår af figur 8.2. I alle årene har raten været højere blandt mænd end blandt kvinder. Blandt mænd toppede raten i 1980 (42 pr ) og er siden faldet støt til 18 pr i Blandt kvinder var raten høj i 1945 (24 pr ) men har siden 1950 erne haft samme udvikling som blandt mænd, men på et lavere niveau. I 2001 var raten blandt kvinder 7 pr Kilde: Juel, Alder I hele perioden har hængning og forgiftning været de mest udbredte selvmordsmetoder både blandt mænd og kvinder. Selvmordsraten stiger jævnt med stigende alder frem til 75- års alderen, hvor stigningen bliver stejl. I alle aldersgrupper er selvmordsraten højere blandt mænd end blandt kvinder (figur 8.3) Faldet i selvmordsraten skyldes først og fremmest et fald i antallet af forgiftningsdødsfald dels pga. ændringer i adgangen til en række lægemidler og kulilte, dels pga. forbedret behandling af forgiftninger og dermed øget overlevelse (34). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Figur 8.4. Dødeligheden ved selvmord Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd 3 4 Kvinder Kilde: Juel, Sammenlignet med de fleste vestlige lande har Danmark siden 1950 erne haft en relativ høj selvmordsrate. Figur 8.4 viser en summarisk oversigt over Danmarks relative placering blandt 20 OECD lande. Helt frem til midten af 1990 erne lå danske mænd i den dårligste fjerdedel af landene og danske kvinder havde den dårligste placering (højeste selvmordsrate). Først i sidste halvdel af 1990 erne er danskernes relative placering forbedret, og mændene ligger nu på en 11. plads og kvinder på en 14. plads (35). Selvmordsforsøg Ifølge WHO s definition er et selvmordsforsøg en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikkevanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser (33). Definitionen understreger, at et selvmordsforsøg ikke nødvendigvis skal forstås som et mislykket selvmord, men at det også rummer den adfærd, der er skadevoldende, hvis ikke andre griber ind. Desuden rummer definitionen, at der kan ligge en anden intention end døden bag et selvmordsforsøg, nemlig fremme af forandringer, f.eks. at komme ud af en utålelig situation eller tilstand. Handlinger, som ikke er livstruende, eller handlinger, som ikke forvolder skade, kan derfor også være selvmordsforsøg ifølge definitionen (36). Det har været forslået at erstatte betegnelsen selvmordsforsøg med bevidst forgiftning, bevidst selvskade eller parasuicidium men indtil videre benyttes WHO s definition som grundlag for registreringen i Landspatientregisteret. Selvskade er en bredere kategori end selvmord og selvmordsforsøg. Skaden er en bevidst selvforårsaget skade af ens eget legeme, hvor skaden er foretaget af den pågældende alene uden hjælp fra andre, og hvor skaden er af en sværhedsgrad, så der opstår vævsskade, f.eks. resulterende i et ar (36). I forhold til selvmordsforsøg afgrænses selvskade ved, at handlingen ikke foretages for at fremme ønskede forandringer via handlingens konsekvenser, at handlingen er strengt privat og en form for selvhjælp (ikke et råb om hjælp) samt at handlingen ofte er vanemæssig (36). Bevidst selvskade (selv-mutilation) og selvmordsforsøg forekommer ofte hos den samme patient, og det kan være vanskeligt at sondre mellem de to former for adfærd. Selvmordsforsøg registreres rutinemæssigt i Landspatientregisteret (LPR). Det er almindeligt anerkendt, at fore- 125 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

10 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel komsten af hospitalsbehandlede selvmordsforsøg i LPR er betydeligt underrapporteret (36), og at der er betydelig variation fra sygehus til sygehus i registreringen af selvmordsforsøg (37). I perioden 1995 til 2004 blev der årligt registreret mellem godt og skadestuekontakter som følge af selvmordsforsøg blandt mænd og mellem og årlige kontakter blandt kvinder. I 2004 kontaktede personer (80 pr indbyggere) en somatisk skadestue med i Figur 8.5. Udviklingen i skadestuekontakter vedr. selvmordsforsøg* blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Rate pr Rate pr år år år år år 60 år alt kontakter. Hertil kommer 75 personer, der tilsammen havde 87 kontakter til psykiatrisk skadestue (37). I perioden er kontakthyppigheden blandt mænd uændret, mens der ses en klar stigning blandt især yngre kvinder (figur 8.5). Center for Selvmordsforskning (www.selvmordsforskning. dk) har siden 1989 registreret selvmordsforsøg med kontakt til sygehuse i Fyns Amt, enten i form af indlæggelse eller skadestuebesøg på somatisk eller psykiatrisk afdeling (38). I 2004 blev der i alt registreret 693 tilfælde, svarende til 178 pr indbyggere. Opgørelserne viser svarende til Landspatientregisteret en uændret forekomst blandt mænd, men en stigning blandt kvinder og især blandt de yngste kvinder. Det fremgår af figur 8.6, at hyppigheden af selvmordsforsøg er markant højere i de yngste aldersgrupper og falder med stigende alder. Der er markante forskelle i opgørelsen af selvmordsforsøgshyppigheden baseret på Landspatientregisteret og på data fra Fyns Amt. En af de væsentligste begrundelser for forskellen er formentlig underrapporteringen i Landspatientregisteret, og forsøg med udvidelse af afgrænsningen for selvmordsforsøg til også at omfatte selvskader resulterede da også i ca flere kontakter som følge af selvmordsforsøg/selvskade, om end kun 70 % af det samlede antal tilfælde skønnedes at ligge inden for WHO s kriterier Rate pr år år år år år 60 år * Selvmordsforsøg er afgrænset til kontakter med kontaktårsagskode 4, der angiver, at kontakten angik en bevidst selvskade. Kilde: Helweg-Larsen Figur 8.6. Selvmordsforsøg blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Fyns Amt Rate pr Rate pr Alder Kilde: Center for selvmordsforskning. Mænd Kvinder Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd for selvmordsforsøg (37). En anden væsentlig begrundelse er, at selve det at sætte fokus på registreringen af selvmordsforsøg formentlig i sig selv vil betyde overrapportering. Overføres ovennævnte analyser til Fyns Amts register, betyder det, at ca. 30 % af de registrerede tilfælde ikke svarer til WHO s kriterier for selvmordsforsøg (37,38). Endvidere kan der over tid være sket en ikke formaliseret udvidelse af afgrænsningen af selvmordsforsøg. I 2005 angav 6,9 % af voksne at have selvmordstanker. Forekomsten er markant højere i de yngste aldersgrupper og aftager med stigende alder. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder, der har haft selvmordstanker end blandt mænd. I ingen af aldersgrupperne er der sket statistisk sikre ændringer i perioden 1994 til 2005 (figur 8.7). Endelig er den selvrapporterede forekomst af selvmordsforsøg monitoreret i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne med spørgsmålet: Har De inden for det sidste år forsøgt at tage Deres eget liv?. I 2005 angav 0,4 %, at de havde forsøgt at tage deres eget liv inden for det seneste år. Det svarer til ca personer på 16 år eller derover (tabel 8.4). Svarende til opgørelsen fra Landpatientregisteret og Fyns Amt er forekomsten af selvrapporterede selvmordsforsøg højest blandt de yngste og aftager med stigende alder. Tabel 8.4. Forekomst (%) af selvrapporterede selvmordsforsøg i Figur 8.7. Forekomst (%) af selvmordstanker blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Procent Mænd % % % Antal i Mænd 0,6 0,4 0, Alder 127 Kvinder 0,4 0,3 0,4 9 I alt 0,5 0,4 0,4 16 Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Kvinder Selvmordstanker Procent Selvmordstanker kan spænde fra kortvarige, strejfende tanker til plagsomme, konstant tilstedeværende selvmordsovervejelser (39). I realiteten kan det omfatte alt fra normalpsykologiske tanker og forestillinger om liv og død, over mere veltilrettelagte tanker og forestillinger om selvdestruktion til egentlig psykiatrisk diagnosticerede, tvangsprægede forestillinger (40) Alder Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Udbredelsen af selvmordstanker er belyst i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne med spørgsmålet: Har De inden for det sidste år tænkt på at tage Deres eget liv, selvom De faktisk ikke ville gøre det? Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

12 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel 8 Litteraturliste World Health Organization. Mental health: facing the challenges, building solutions - Report from the WHO European Ministerial Conference. WHO Regional Office for Europe, World Health Organization. The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. Clinical descriptions and diagnostic guidelines. Geneve: WHO, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY- 2005). København: Statens Institut for Folkesundhed, Hagnell O, Lanke J, Rorsman B. Suicide and depression in the male part of the Lundby study. Changes over time during a 25-year observation period. Neuropsychobiology 1982;8: Lehtinen V, Joukamaa M. Epidemiology of depression: prevalence, risk factors and treatment situation. Acta Psychiatr Scand Suppl 1994;377: Jenkins R, Lewis G, Bebbington P, Brugha T, Farrell M, Gill B et al. The National Psychiatric Morbidity surveys of Great Britain - initial findings from the household survey. Psychol Med 1997;27: Murphy JM, Laird NM, Monson RR, Sobol AM, Leighton AH. A 40-year perspective on the prevalence of depression: the Stirling County Study. Arch Gen Psychiatry 2000 Mar;57 (3): Spaner D, Bland RC, Newman SC. Epidemiology of psychiatric disorders in Edmonton. Major depressive disorder. Acta Psychiatr Scand Suppl 1994;376: Andrews G, Henderson S, Hall W. Prevalence, comorbidity, disability and service utilisation. Overview of the Australian National Mental Health Survey. Br J Psychiatry 2001 Feb;178 : Eaton WW, Kessler RC, Wittchen HU, Magee WJ. Panic and panic disorder in the United States. Am J Psychiatry 1994;151: Kessler RC, McGonagle KA, Zhao S, Nelson CB, Hughes M, Eshleman S et al. Lifetime and 12-month prevalence of DSM-III-R psychiatric disorders in the United States. Results from the National Comorbidity Survey. Arch Gen Psychiatry 1994;51: Üstün TB, Sartorius N (red.). Mental Illness in General Health Care. An International Study. John Wiley & Sons, Wittchen HU, Zhao S, Kessler RC, Eaton WW. DSM-III- R generalized anxiety disorder in the National Comorbidity Survey. Arch Gen Psychiatry 1994;51: Hagnell O. Repeated incidence and prevalence studies of mental disorders in a total population followed during 25 years. The Lundby Study, Sweden. Acta Psychiatr Scand Suppl 1989;348: Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A. Folkesygdomme i almen praksis. Forekomst og forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering. Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet og Statens Institut for folkesundhed, Kessing LV, Hansen HV, Hougaard E, Hvenegaard A, Albæk J. Forebyggende ambulant behandling ved svær affektiv lidelse (depression og mani) - en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Kessing LV. Diagnostic stability in bipolar disorder in clinical practise as according to ICD-10. J Affect Disord 2005 Apr;85 (3): Hansen MS. Mental Illness in Medical Inpatients. Århus: Århus Universitet, Det nationale strategiudvalg for sundhedsvidenskab. Forslag til national strategi for sundhedsvidenskab. Forskningsministeriet, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

13 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd 20. Mortensen PB, Juel K. Mortality and causes of death in schizophrenic patients in Denmark. Acta Psychiatr Scand 1990;81: Munk-Jørgensen P, Mors O, Mortensen PB, Ewald H. The schizophrenic patient in the somatic hospital. Acta Psychiatr Scand Suppl 2000;(407): Nordentoft M, Laursen TM, Agerbo E, Qin P, Høyer EH, Mortensen PB. Change in suicide rates for patients with schizophrenia in Denmark, : nested casecontrol study. BMJ 2004 Jul 31;329 (7460): Sørensen J, Gudex CM, Andersen CK. Demenssygdommes fremtidige økonomiske belastning af socialog sundhedsvæsenet. Ugeskrift for Læger 2006;168: Rådgivende Sociologer, SinusLiv. Fysisk aktivitet i sygehusvæsenet modelindsats på psykiatriske afdelinger. København: Sundhedsstyrelsen, Working Group on Preventive Practices in Suicide and Attempted Suicide. York, September Summary Report. WHO, Regional Office for Europe, Qin P, Nordentoft M. Suicide risk in relation to psychiatric hospitalization: evidence based on longitudinal registers. Arch Gen Psychiatry 2005 Apr;62 (4): Laursen TM, Munk-Olsen T, Nordentoft M, Mortensen PB. Increased mortality among patients admitted with major psychiatric disorders: a register-based study comparing mortality in unipolar depressive disorder, bipolar affective disorder, schizoaffective disorder, and schizophrenia. J Clin Psychiatry 2007;68(6): Kjøller M, Rasmussen NK (red.). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Christensen MB. Frequent attenders at the out of hours service in Denmark Implementation of change in general practice. Århus: Århus Universitet, Nordentoft M, Qin P, Helweg-Larsen K, Juel K. Timetrends in method-specific suicide rates compared with the availability of specific compounds. The Danish experience. Nord J Psychiatry 2006;60(2): Juel K. Selvmord i Danmark I: Helweg-Larsen K (red.). Selvmord i Danmark. Markant fald, men stigende antal selvmordsforsøg Hvorfor? København: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen. Vurdering og visitation af selvmordstruede Vejledning til sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen, Helweg-Larsen K, Laursen B, Kruse M. Sygehuskontakt ved selvmordshandling. I: Helweg-Larsen K (red.). Selvmord i Danmark. Markant fald, men stigende antal selvmordsforsøg Hvorfor? København: Statens Institut for Folkesundhed, Fink P. Psykiatrisk og somatisk comorbiditet. Befolkningens forbrug af hospitalsindlæggelser. Århus: Århus Universitet, Jørgensen CK. Patients with musculoskeletal illness in general practise. An analysis with emphasis on mental health issues. Århus: Århus Univeristet, Institut for Sundhedsvæsen, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Depression en folkesygdom der skal behandles? København: DSI Institut for Sundhedsvæsen, Christiansen E, Jensen BF. Register for Suicide Attempts. Dan Med Bull 2004;51(4): Sundhedsstyrelsen. Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen, Goldney RD, Smith S, Winefield AH, Tiggeman M, Winefield HR. Suicidal ideation: its enduring nature and associated morbidity. Acta Psychiatr Scand 1991;83(2): Sekretariatet for referenceprogrammer Referenceprogram for udredning og behandling af skizofreni. København: Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

14 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard Eskild Klausen Fredslund Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere

Behandling af psykiske lidelser af ikkepsykotisk. Dansk Psykiatrisk Selskab

Behandling af psykiske lidelser af ikkepsykotisk. Dansk Psykiatrisk Selskab Behandling af psykiske lidelser af ikkepsykotisk karakter Dansk Psykiatrisk Selskab 2001 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Kommissorium...5 Udvalgets sammensætning...6 Resumé...7 Baggrund for

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION P S Y K I A T R I S K C E N T E R B A L L E R U P Årsberetning 2004 Årsberetning 2004 1 Landsfunktion for behandling af døve med psykiske lidelser Videnscenter for døvepsykiatri københavns amt 2 Årsberetning

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere