Psykiske lidelser og selvmordsadfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiske lidelser og selvmordsadfærd"

Transkript

1 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd 8 n Psykiske lidelser omfatter organiske psykiske lidelser, psykiske lidelser på baggrund af misbrug, lidelser i skizofrenispektret, affektive sindslidelser (stemningssygdomme), nervøse og stressrelaterede tilstande, spiseforstyrrelser samt personlighedsforstyrrelser. n I løbet af et år vil ca. 20 % af befolkningen have psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Det svarer til voksne danskere. n Psykisk sygdom diagnosticeres ofte ikke i almen praksis eller kun med betydelig forsinkelse. n I 2004 var ca personer i behandling i sygehusvæsenet pga. psykisk sygdom (ambulant, skadestue, indlæggelse). n Psykiske sygdomme er forbundet med overdødelighed og øget forekomst af somatiske (fysiske) sygdomme. n Psykiske lidelser er årsag til en tredjedel af de tilkendte førtidspensioner. n I 2005 var der 628 selvmord i Danmark, svarende til 1,2 % af alle dødsfald. Antallet af selvmord er faldet markant siden n I blev der årligt registreret mellem og skadestuekontakter som følge af selvmordsforsøg blandt mænd og mellem og blandt kvinder. n Forekomsten af selvmordsforsøg er uændret blandt mænd men stigende blandt især unge kvinder. n Der er i de senere år sket en markant udvikling i behandlingstilbuddene til psykisk syge i form af etableringen af distriktspsykiatriske centre, udgående behandlingsteams, kontaktpersonordninger mv. WHO forudser, at psykiatrisk sygdom rykker op på en andenplads over de mest belastende sygdomme på verdensplan i På basis af europæiske beregninger gennemført af WHO (1) kan det estimeres, at ca danskere lider af angst eller depression, over har alkoholrelaterede sygdomme, har Alzheimers sygdom, har skizofreni, har bipolar affektiv sindslidelse (tidligere benævnt manio-depressiv sygdom), og lider af panikanfald. Andre forsøg på at estimere antallet af danskere, der har psykiske lidelser, falder lidt anderledes ud som udtryk for vanskeligheder ved at sætte grænsen mellem sygdom og normalitet og imellem de enkelte sygdomsgrupper. Størrelsesordenen er dog den samme i forskellige estimater. De psykiske sygdomme er ansvarlige for en femtedel af tabte leveår (DALY, disability-adjusted life-years, tabte leveår på grund af dårligt helbred og tidlig død). Depression alene er ansvarlig for 6 % af de tabte leveår og selvmord for 2 %. Neuropsykiatriske sygdomme (skizofreni, affektive lidelser (stemningssygdom) og demens) er ansvarlig for 40 % af kroniske psykiske sygdomme og udgør dermed den væsentligste årsag til leveår med invaliditet depression er den vigtigste enkeltårsag. Psykisk sygdom antages at være ansvarlig for % af fravær fra arbejde. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel Psykiske lidelser Psykiske lidelser er en sammensat gruppe af sygdomme, der omfatter organiske psykiske lidelser, psykiske lidelser på baggrund af misbrug, lidelser i skizofrenispektret, affektive sindslidelser (stemningssygdomme), nervøse og stressrelaterede tilstande, spiseforstyrrelser samt personlighedsforstyrrelser (2). Organiske psykiske lidelser De organiske psykiske lidelser omfatter en gruppe psykiske lidelser, som alle har en påviselig årsag i hjernesygdom, hjernetraume eller anden hjernebeskadigelse. Demens er den væsentligste sygdom i denne gruppe. Demens har sædvanligvis et kronisk fremadskridende forløb og påvirker en række hjernefunktioner, herunder hukommelse, indlæringsevne og orientering. Der er tillige ofte forringet emotionel kontrol og forstyrrelser af den sociale adfærd. Demens er ofte arveligt betinget eller optræder som en komplikation til hjerte-kar-sygdom på grund af blodpropper i hjernen. Tidlige stadier kan identificeres ved grundig udredning i samarbejde mellem primærsektor og sekundærsektor. Psykiske lidelser på baggrund af misbrug omfatter et bredt spektrum af tilstande, som har den fælles baggrund, at de er forårsagede af et eller flere psykoaktive stoffer. De forskellige rusmidler har vidt forskellig virkningsmekanisme, og dermed kan skadevirkningerne også være meget forskellige. En række forhold er af betydning for skadevirkninger ved misbrug, det gælder udvikling af psykisk og fysisk afhængighed, tolerans, kontroltab og komplikationer. Alkoholmisbrug er hyppigst forekommende, men også hashmisbrug er hyppigt og kan have skadevirkninger. Misbrug af opiumslignende stoffer omfatter en mindre gruppe mennesker, men de helbredsmæssige konsekvenser er ofte store. Der er et vist arveligt grundlag for udvikling af alkoholmisbrug, men sociale og miljømæssige forhold anses for at være af afgørende betydning. Diagnosticering og udredning kan finde sted i primærsektoren, i almen praksis, i misbrugsinstitutioner samt på psykiatriske og somatiske afdelinger. Skizofreni Skizofreni er den hyppigste og mest alvorlige sygdom blandt de tilstande, der er beskrevet i det skizofrene spektrum. Skizofreni er en episodisk sindslidelse, der kan forløbe meget forskelligt. I nogle tilfælde er forløbet ret gunstigt, mens der i andre tilfælde er tale om en kronisk lidelse med gentagne psykotiske episoder eller vedvarende psykose. Sygdommen kan være præget af gennemgribende forstyrrelser af såvel tænkning som social funktionsevne og kan være ledsaget af vrangforestillinger samt hallucinationer. Ofte har vrangforestillingerne forfølgelsesindhold, og hallucinationerne optræder hos de fleste i form af stemmer, som patienten hører inde i sit hoved. I sjældne tilfælde kan patientens tale være ulogisk og til tider usammenhængende på grund af tankeforstyrrelser. Hos mange patienter ses såkaldte negative symptomer i form af bl.a. tiltagende isolationstendens, passivitet, initiativløshed og indsynken i sig selv. Diagnosticering af tilstande i det skizofrene spektrum hviler på grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse og er en specialistopgave. Affektive lidelser De affektive lidelser (stemningssygdommene) omfatter tilstande, hvor den mest fundamentale forstyrrelse er forandringer i stemningslejet, enten i retning af depression (med eller uden hermed forbundne angstsymptomer) eller opstemthed. De fleste affektive lidelser er tilbøjelige til episodisk optræden, som særlig tidligt i sygdomsforløbet har en sammenhæng med belastende ydre forhold. Depression er den hyppigst forekommende sygdom i det affektive spektrum. De almindelige symptomer er nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi og øget trætbarhed, nedsat selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død og selvmord, koncentrationsbesvær, motorisk uro eller motorisk hæmning, søvnbesvær og appetitforstyrrelse. Der er en arvelig komponent i forekomsten af affektive lidelser, specielt tydeligt i bipolare affektive lidelser (tidligere kaldt manio-depressiv sygdom), men ydre forhold spiller også en rolle. Langt de fleste tilfælde af depression diagnosticeres og behandles hos egen læge, mens svært behandlelige depressive tilstande og bipolar affektiv sygdom behandles i psykiatrisk speciallægepraksis eller i sekundærsektoren, på sengeafdelinger, i distriktspsykiatrien eller i specialiserede ambulatorier for affektive Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd sindslidelser. Diagnosen hviler på grundig klinisk undersøgelse. Forekomst af psykiske lidelser Nervøse og stressrelaterede tilstande Nervøse og stressrelaterede tilstande omfatter fobiske tilstande, angsttilstande, stressrelaterede og somatoforme tilstande (symptombilledet er præget af somatiske symptomer, men det antages, at psykiske faktorer ligger til grund for tilstanden). Der er identificeret arvelige komponenter i forekomsten af angsttilstande, men de øvrige tilstande antages at være først og fremmest betingede af ydre forhold. De fleste af disse tilstande behandles i primærsektoren hos den praktiserende læge, men evidensbaseret, specialiseret psykiatrisk behandling bliver i tiltagende grad udviklet og tilbydes fra specialiserede enheder i sekundærsektoren. Spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser omfatter anorexi og bulimi. Anorexi er karakteriseret ved forstyrret legemsopfattelse, tilsigtet vægttab, undgåelse af fedende føde, overdreven fysisk aktivitet, selvfremkaldte opkastninger samt anvendelse af afmagringsmidler, afføringsmidler eller vanddrivende midler, og hormonelle forstyrrelser, der kan føre til uregelmæssig eller udebleven menstruation. Bulimi er karakteriseret ved tilbagevendende spiseanfald og efterfølgende opkastninger eller indtagelse af afføringsmidler. Tilbagevendende opkastninger kan føre til tandskader og forstyrrelser i saltog væskebalancen. Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser omfatter tilstande og adfærdsmønstre af klinisk betydning, som oftest er vedvarende og fremtræder som udtryk for patientens karakteristiske livsstil og holdning til sig selv og andre. Personlighedsforstyrrelser kan være dybt gennemgribende og vedvarende adfærdsmønstre, som manifesterer sig som unuancerede reaktioner på en række personlige og sociale forhold. Adfærdsmønstrene er oftest stabile og er hyppigt forbundne med subjektivt ubehag og nedsat social funktion. Årsagsforholdene ved personlighedsforstyrrelser er uafklarede, men arvelige forhold vides at spille en rolle for udviklingen af paranoide og skizoide personlighedsforstyrrelser. Forekomsten af psykiske lidelser beskrives på følgende niveauer: I befolkningen. I almen praksis. På distriktspsykiatriske centre og psykiatriske sengeafdelinger. På somatiske afdelinger. Forekomst af psykiske lidelser i befolkningen Der indgår flere forskellige indikatorer for psykiske gener, symptomer og sygdom i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (tabel 8.1). I alt 3,8 % af voksne angiver at lide af kronisk angst eller depression, og 2,1 % angiver at lide af anden psykisk lidelse eller dårlige nerver. Inden for en 14-dages periode har 8,4 % følt sig generet af ængstelser, nervøsitet, uro og angst, og 8,5 % har været nedtrykt, deprimeret og ulykkelig (3). Figur 8.1. Forekomst af psykiske gener, symptomer og sygdomme blandt mænd og kvinder Specifik sygdom Kronisk angst eller depression Anden psykisk lidelse, dårlige nerver Med en eller begge lidelser 14-dages gener og symptomer Ængstelse, nervøsitet, uro og angst Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Med et eller begge gener og symptomer Mænd Kvinder I alt Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Omregnet til antal i befolkningen 2,4 5,1 3, ,6 2,5 2, ,3 6,4 5, ,0 10,7 8, ,3 10,5 8, ,5 16,3 13, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel Det generelle billede er, at næsten dobbelt så mange kvinder som mænd angiver at have de pågældende psykiske lidelser eller gener, og biologiske forskelle, herunder hormonelle, antages at spille en væsentlig rolle. Der er klare sociale gradienter, idet forekomsten aftager med stigende antal års uddannelse, og forekomsten er større blandt samlevende og enlige (ugifte og enke/enkemænd) end blandt gifte. Både SUSY-undersøgelserne og forskellige udenlandske opgørelser (svenske (4), finske (5), engelske (6), canadiske (7,8), australske (9), amerikanske (10-13)) viser et relativt ensartet billede. Det synes således sandsynligt, at forekomsten af depressive lidelser set over en et-årig periode i befolkningen også i Danmark vil ligge på 2-5 % for mænds vedkommende og på 5-8 % for kvinders vedkommende, svarende til ca voksne personer i Danmark. Forekomsten af angsttilstande er i en tilsvarende tidsperiode formentligt ca. 10 %. Hvis alkohol- og stofrelaterede tilstande også tages i betragtning, og der tages højde for komorbiditet, er den samlede forekomst af veldefinerede psykiske lidelser formentligt over 20 % i løbet af ét år. Det svarer til næsten voksne danskere, hvilket er i overensstemmelse med de tal, man får ved at overføre Lundby-undersøgelsens resultater til danske forhold (14). Hertil kommer somatoforme lidelser (somatiske symptomer med formodet psykisk baggrund), som kun er sparsomt undersøgt i befolkningsundersøgelser, men formodentligt er mindst lige så hyppige som angst og depressive lidelser. Forekomst af psykiske lidelser i almen praksis Der findes en række danske og internationale undersøgelser, der belyser forekomsten af psykisk sygdom hos patienter hos alment praktiserende læge. I en auditundersøgelse, hvor 394 praktiserende læger registrerede i alt konsultationer fandt man, at i alt 8,4 % af kontakterne til alment praktiserende læge skyldes psykiske problemer og lidelser, og i forbindelse med 3,9 % af kontakterne var der tale om patienter med stort alkoholforbrug (15). Under halvdelen af de patienter i almen praksis, som lider af depression, får stillet den korrekte diagnose i Danmark og i udlandet. Under halvdelen af de patienter, som får stillet diagnosen depression i en almen praksis, får korrekt medicin i tilstrækkelige doser og med tilstrækkelig varighed (16). Udenlandske undersøgelser viser, at diagnosticering af bipolar lidelse sker med 10 års forsinkelse. I Danmark får patienter med bipolar lidelse kun diagnosen i godt halvdelen af tilfældene ved første kontakt til det psykiatriske hospitalssystem, idet bipolar lidelse forveksles med tilpasningsreaktioner, forbigående psykose eller anden diagnose (16,17). I WHO-regi er der gennemført en stor undersøgelse af psykiatrisk sygelighed blandt patienter i almen praksis. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af 29 undersøgelser i almen praksis i forskellige lande i perioden 1970 til 1990 (12). Fra omkring 1990 og til 1995 har WHO gennemført Collaborative Study on Psychological Problems in General Health Care. Centre i 14 lande har deltaget, repræsenterende forskellige kulturelle og økonomiske betingelser og arbejde med forskellige typer af sundhedsstruktur og ydelser. Undersøgelsen er den største og grundigste af sin art til dato. Mere end patienter blev screenet for psykiske symptomer, og en repræsentativ stikprøve på blev vurderet ved et grundigt diagnostisk interview. Undersøgelsen viste bl.a., at 24 % af alle patienter, der kontaktede den praktiserende læge rundt omkring i hele verden, led af en veldefineret psykisk sygdom, der opfyldte ICD-10 kriterierne, og yderligere 10 % havde psykiske problemer, som ikke opfyldte kriterierne for en formel diagnose, men som mindskede livskvaliteten og forårsagede handicap af forskellige årsager. De mest almindelige diagnoser var depression (10-15 %), angsttilstande (10-15 %), somatoforme og hypokondre tilstande (1-4 %) og alkoholafhængighed (ca. 5 %). Det er formentligt forskelle i metodik, der forklarer, at man i denne WHO-undersøgelse fandt, at 24 % havde en veldefineret psykisk lidelse, mens man i den ovenfor nævnte undersøgelse i almen praksis i Danmark kun fandt at ca. 8 % havde en psykisk lidelse. Antal i behandling for psykiske lidelser på psykiatriske afdelinger I tabel 8.2 ses hvor mange, der i løbet af 2004 har været i behandling på grund af forskellige psykiske lidelser. Samme patient kan have været i behandling under forskellige diagnoser ved forskellige forløb i løbet af en et-årig periode. Blandt mænd er de hyppigste lidelser misbrugstilstande, nervøse og stress-relaterede tilstande, skizofreni samt affektive sindslidelser, mens de hyppigste lidelser blandt kvinder er nervøse og stress-relaterede tilstande samt affektive sindslidelser. I tabel 8.3 ses sengedagsforbruget for de forskellige psykiske lidelser. Både blandt mænd og kvinder tegner skizofreni og affektive sindslidelser sig for langt størsteparten af sengedagene. Figur 8.1 viser aldersfordelingen blandt de, der i 2004 har været i behandling for psykisk sygdom i hospitalsvæsenet. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Tabel 8.2. Forekomst af psykiske lidelser i befolkningen i Ambulante kontakter, skadestuebesøg, indlæggelser (psykiatrisk afdeling). Opgjort særskilt for mænd og kvinder. Antal og procent. Mænd Kvinder Antal Procent Antal Procent Organiske psykiske lidelser , ,17 Misbrugstilstande , ,14 Skizofreni og lignende , ,18 Affektive sindslidelser , ,38 Nervøse og stress-relaterede tilstande , ,39 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser 233 0, ,06 Forstyrret personlighedsstruktur , ,19 Mental retardering 874 0, ,03 Psykiske udviklingsforstyrrelser , ,02 Forstyrrelser opstået i barndom og ungdom , ,07 Total , ,62 Tabel 8.3. Sengedagsforbruget til psykiske lidelser, Antal og gennemsnitlig liggetid. Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid (dage) Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid (dage) Organiske psykiske lidelser , ,7 Misbrugstilstande , ,8 Skizofreni og lignende , ,6 Affektive sindslidelser , ,8 Nervøse og stress-relaterede tilstande , ,4 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser , ,6 Forstyrret personlighedsstruktur , ,1 Mental retardering , ,2 Psykiske udviklingsforstyrrelser , ,3 Forstyrrelser opstået i barndom og ungdom , ,1 Total , ,5 Mænd Kvinder 121 Forekomst af psykiske lidelser på somatiske afdelinger Der er blandt patienter indlagt på somatiske afdelinger og ambulatorier påvist en meget høj forekomst (35 %) af psykiske lidelser (18). Forekomsten er specielt meget høj blandt yngre patienter. Som det er tilfældet i almen praksis diagnosticeres psykiske lidelser ofte ikke, og meget få med psykiatriske lidelser henvises til psykiatrisk vurdering og behandling under indlæggelse på somatiske afdelinger (18). Konklusion vedrørende forekomst af psykiske lidelser Der er i befolkningen en udbredt forekomst af psykiske lidelser. Internationale undersøgelser tyder på, at kun en mindre del søger hjælp hos deres egen læge. Blandt patienter i almen praksis og på somatisk afdeling er forekomsten af psykiske lidelser langt større end i baggrundsbefolkningen. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel 8 Figur 8.1. Andelen (%) i forskellige aldersgrupper, der i 2004 har haft kontakt til hospitalsvæsenet som følge af psykiske lidelser (ambulant kontakt, skadestuebesøg, indlæggelse). I Forslag til en national strategi for sundhedsvidenskab (19) er oplistet de ti sygdomme, der er forbundet med det højeste årlige sengedagsforbrug. Skizofreni står øverst på denne liste med en halv mio. sengedage, og manio-depressiv psykose (nu kaldet bipolar affektiv lidelse) er nummer fire med en kvart mio. sengedage. Overdødelighed og sygelighed Procent 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Mænd Kvinder Der er en overdødelighed ved samtlige psykiske sygdomme. Denne overdødelighed skyldes først og fremmest øget selvmordsdødelighed, men der er også overdødelighed ved ulykker, sygdom, ubestemt dødsmåde og endog drab. Selvmordsdødeligheden blandt psykisk syge i behandling i hospitalsvæsenet er halveret i de sidste 20 år ligesom i den øvrige befolkning, men selvmordsdødeligheden er fortsat mere end 20 gange større blandt patienter med affektiv sygdom og skizofreni end blandt aldrig indlagte (20-23). 0, Alder Patienter indlagt på psykiatrisk afdeling har en øget forekomst af somatisk sygelighed, og de har også somatisk betinget overdødelighed af alle sygdomme undtagen kræft (20,21,24). 122 Kilde: Landspatientregisteret. Sammenfattende kan det konkluderes, at hvis resultaterne af udenlandske undersøgelser overføres til danske forhold, så vil ca. 20 % af befolkningen i løbet af ét år have psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Belastning på individ og samfundsniveau Mindst danskere lider til enhver tid af depression, af angst og af misbrug. Herudover er ramt af svære psykoser og af demens. Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet. Depression er målt i tabte gode leveår den mest belastende sygdom i Danmark. I almen praksis er der årligt næsten 1,42 mio. lægekonsultationer vedrørende psykiske problemer og psykiske lidelser (15). Sociale forskelle De sociale forskelle i forekomsten af psykiske lidelser er beskrevet tidligere i kapitlet. Disse forskelle skyldes dels en større forekomst af psykisk sygelighed blandt personer med kort eller ingen erhvervsuddannelse, og dels at psykiske sygdomme kan have sociale konsekvenser i form af ringere indtægtsgrundlag og egentlig social deroute. De beskrevne forskelle kan suppleres med analyser fra SUSY- 2000, der viser, at aktivitetsbegrænsninger i det daglige på grund af følelsesmæssige problemer optræder dobbelt så hyppigt blandt personer med kort uddannelse som blandt personer med lang og dobbelt så hyppigt blandt enlige (ugifte, separerede og fraskilte) som blandt gifte (25). Ligeledes er der klare sociale forskelle mht. forekomsten af psykisk velbefindende og vitalitet: Jo højere uddannelsesniveau desto større forekomst. Også her findes forskelle i forhold til samlivsstatus, hvor en markant større andel af gifte end samlevende, enlige og enker/enkemænd rapporterer godt psykisk velbefindende og god vitalitet (25). Omkostningerne ved psykiske lidelser Ud over at psykiske lidelser påfører patienten lidelse, påfører de også samfundet store både direkte og indirekte tab i form af tabt arbejdsevne, sygemeldinger, pensionering og et stort overforbrug af ikke-psykiatriske sundhedsydelser Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd (26-29). De indirekte samfundsøkonomiske omkostninger for lette til moderate depressioner er i Danmark, på baggrund af udenlandske undersøgelser, anslået til 5-7 mia. kr., men solide danske tal foreligger dog ikke (29). De direkte omkostninger ved skizofreni er ikke undersøgt, men i Sundhedsstyrelsens referenceprogram for skizofreni refereres en undersøgelse, der estimerer de direkte og indirekte omkostninger til at være 3,4 mia. kroner (1992 priser) (30). Social- og sundhedsvæsenets omkostninger til pleje og behandling af personer med demens er i 2005 opgjort til 5,5-12,8 mia. kr. afhængig af hvilken incidensrate (dvs. forekomsten af nye tilfælde i løbet af et år), der anvendes (31). Psykiske lidelser er i dag den mest almindelige diagnose ved tilkendelsen af førtidspension. I udgjorde de psykiske lidelser tilsammen 33 % af samtlige nytilkendelser (se tabel 6 i kapitel 4), og hertil kommer en del tilkendelser som er klassificeret som værende på grund af selvmordsforsøg og ulykker. Også ved langvarige sygedagpengesager spiller psykiske lidelser en stor rolle. Psykiatrien bevæger sig ligesom somatikken (de fysiske sygdomme) mod stigende specialisering, f.eks. ved specialiserede teams for unge med psykose, opsøgende psykoseteams, specialklinikker for spiseforstyrrelser, angst og depression og for affektive lidelser. Denne specialisering vil medføre en faglig udvikling i behandlingstilbuddet. Etableringen af Psykiatrifonden i 1996 har også haft betydning for udviklingen i kraft af kurser og undervisningstilbud, bøger og materialer om psykiatriske og mentalhygiejniske emner og qua etableringen af en telefonlinie, der er åben alle ugens dage. Desuden indgår Fonden direkte i socialpsykiatriske aktiviteter og projekter. Allerede inden kommunalreformen varetog kommunerne forebyggelsesopgaver inden for det socialpsykiatriske område. Ifølge den nye sundhedslov skal der indgås sundhedsaftale mellem regionsråd og hver enkelt kommunalbestyrelse vedr. varetagelsen af indsatsen overfor sindslidende. Udviklingen inden for psykiatrien Psykiatrien har i de sidste 30 år været igennem en omstruktureringsproces, hvorunder der er nedlagt to tredjedele af de sengepladser, der var i 1976, da statshospitalerne overgik til amterne. En del af disse sengepladser er dog overgået til socialsektorens regi, og i løbet af de sidste 15 år er der etableret botilbud til psykisk syge i kommunerne og i de tidligere amter i et omfang, der i betydelig grad kompenserer for nedlæggelsen af sengepladser. Samlet set er sengepladser nedlagt, og der er etableret ca psykiatriske botilbudspladser med personaletilknytning. Samtidigt er der sket en markant udvikling af de ambulante tilbud i form af distriktspsykiatriske centre og udgående og opsøgende teams, og der er etableret kontaktpersonordninger i kommunerne, hvorved sindslidende kan få støtte fra kommunale medarbejdere i eget hjem. Denne omorganisering har for langt de fleste sindslidende betydet en tydelig fremgang i livskvalitet og råderum, men der har med rette været et betydeligt fokus på den gruppe, der ikke kunne klare sig med den form for støtte, de blev tilbudt. Dette har ført til udvikling af intensive ambulante behandlingsprogrammer med mulighed for udgående og opsøgende funktion. Forebyggelsesmuligheder Grænserne mellem forebyggelse, behandling og rehabilitering er flydende på det psykiatriske område. Når man ser bort fra misbrugstilstande, så har forebyggelsesmulighederne i forhold til psykiske lidelser indtil videre fortrinsvist haft karakter af såkaldt tertiær forebyggelse, nemlig forebyggelsesindsatser, der sigter mod at begrænse komplikationerne som følge af sygdommen. Væsentlige indsatsområder har været kvalitetsudvikling af behandlingsmetoder og -tilbud gennem bl.a. uddannelse af personale, modernisering af de fysiske rammer, udbygning af distriktspsykiatriske tilbud, referenceprogrammer, fastlæggelse af kliniske retningslinier for behandling og opbygning af specialiserede tilbud. I forbindelse med Folkesygdomsprojektet har Sundhedsstyrelsen igangsat et modelprojekt om fysisk aktivitet i psykiatrien. Formålet var at styrke brugen af fysisk aktivitet i forebyggende og behandlende øjemed for psykiatriske patienter på fire modelafdelinger. Resultaterne viste bl.a., at et systematisk tilbud om fysisk aktivitet kan implementeres i forskellige psykiatriske behandlingsmiljøer, at patienterne kom i bedre form, at størstedelen af patienterne var motiveret for fysisk aktivitet og opfattede motionen som en meningsfyldt del af behandlingen, og at personalet vurderede, at patienterne fik mere selvtillid og blev mere aktive og sociale (32). 123 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel Mulighederne for at forebygge, at psykisk sygdom opstår, er stærkt begrænsede, bl.a. fordi årsagsforholdene ved psykiske lidelser endnu er uafklarede. En del generelle forebyggelsesindsatser, der sigter mod at forbedre befolkningens trivsel, kan dog have en positiv indflydelse på forekomsten af psykiske lidelser som depressive og stressrelaterede tilstande. Her kan nævnes indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og i forhold til stress og mobning både i og uden for arbejdsmarkedet. Også de praktiserende læger har væsentlige funktioner i relation til tidlig opsporing og indsats over for psykiske lidelser. Forhåbentlig vil en øget forskningsindsats på det psykiatriske område i fremtiden muliggøre en årsagsrettet forebyggende indsats. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd anvendes her som en fællesbetegnelse for selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstanker. De forskellige former omtales hver for sig nedenfor. Selvmord Figur 8.2. Selvmord i Danmark blandt mænd og kvinder. Direkte standardiserede rater pr Rate pr Kilde: Juel, Mænd Kvinder Figur 8.3. Selvmord i Danmark Køns- og aldersspecifikke rater pr Mænd Kvinder WHO afgrænser selvmord til en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer (33). Rate pr I 2005 var der 628 selvmord i Danmark 455 blandt mænd og 173 blandt kvinder. Det svarer til 1,2 % af alle dødsfald. Udviklingen i den aldersstandardiserede selvmordsrate fremgår af figur 8.2. I alle årene har raten været højere blandt mænd end blandt kvinder. Blandt mænd toppede raten i 1980 (42 pr ) og er siden faldet støt til 18 pr i Blandt kvinder var raten høj i 1945 (24 pr ) men har siden 1950 erne haft samme udvikling som blandt mænd, men på et lavere niveau. I 2001 var raten blandt kvinder 7 pr Kilde: Juel, Alder I hele perioden har hængning og forgiftning været de mest udbredte selvmordsmetoder både blandt mænd og kvinder. Selvmordsraten stiger jævnt med stigende alder frem til 75- års alderen, hvor stigningen bliver stejl. I alle aldersgrupper er selvmordsraten højere blandt mænd end blandt kvinder (figur 8.3) Faldet i selvmordsraten skyldes først og fremmest et fald i antallet af forgiftningsdødsfald dels pga. ændringer i adgangen til en række lægemidler og kulilte, dels pga. forbedret behandling af forgiftninger og dermed øget overlevelse (34). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Figur 8.4. Dødeligheden ved selvmord Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd 3 4 Kvinder Kilde: Juel, Sammenlignet med de fleste vestlige lande har Danmark siden 1950 erne haft en relativ høj selvmordsrate. Figur 8.4 viser en summarisk oversigt over Danmarks relative placering blandt 20 OECD lande. Helt frem til midten af 1990 erne lå danske mænd i den dårligste fjerdedel af landene og danske kvinder havde den dårligste placering (højeste selvmordsrate). Først i sidste halvdel af 1990 erne er danskernes relative placering forbedret, og mændene ligger nu på en 11. plads og kvinder på en 14. plads (35). Selvmordsforsøg Ifølge WHO s definition er et selvmordsforsøg en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikkevanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser (33). Definitionen understreger, at et selvmordsforsøg ikke nødvendigvis skal forstås som et mislykket selvmord, men at det også rummer den adfærd, der er skadevoldende, hvis ikke andre griber ind. Desuden rummer definitionen, at der kan ligge en anden intention end døden bag et selvmordsforsøg, nemlig fremme af forandringer, f.eks. at komme ud af en utålelig situation eller tilstand. Handlinger, som ikke er livstruende, eller handlinger, som ikke forvolder skade, kan derfor også være selvmordsforsøg ifølge definitionen (36). Det har været forslået at erstatte betegnelsen selvmordsforsøg med bevidst forgiftning, bevidst selvskade eller parasuicidium men indtil videre benyttes WHO s definition som grundlag for registreringen i Landspatientregisteret. Selvskade er en bredere kategori end selvmord og selvmordsforsøg. Skaden er en bevidst selvforårsaget skade af ens eget legeme, hvor skaden er foretaget af den pågældende alene uden hjælp fra andre, og hvor skaden er af en sværhedsgrad, så der opstår vævsskade, f.eks. resulterende i et ar (36). I forhold til selvmordsforsøg afgrænses selvskade ved, at handlingen ikke foretages for at fremme ønskede forandringer via handlingens konsekvenser, at handlingen er strengt privat og en form for selvhjælp (ikke et råb om hjælp) samt at handlingen ofte er vanemæssig (36). Bevidst selvskade (selv-mutilation) og selvmordsforsøg forekommer ofte hos den samme patient, og det kan være vanskeligt at sondre mellem de to former for adfærd. Selvmordsforsøg registreres rutinemæssigt i Landspatientregisteret (LPR). Det er almindeligt anerkendt, at fore- 125 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

10 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel komsten af hospitalsbehandlede selvmordsforsøg i LPR er betydeligt underrapporteret (36), og at der er betydelig variation fra sygehus til sygehus i registreringen af selvmordsforsøg (37). I perioden 1995 til 2004 blev der årligt registreret mellem godt og skadestuekontakter som følge af selvmordsforsøg blandt mænd og mellem og årlige kontakter blandt kvinder. I 2004 kontaktede personer (80 pr indbyggere) en somatisk skadestue med i Figur 8.5. Udviklingen i skadestuekontakter vedr. selvmordsforsøg* blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Rate pr Rate pr år år år år år 60 år alt kontakter. Hertil kommer 75 personer, der tilsammen havde 87 kontakter til psykiatrisk skadestue (37). I perioden er kontakthyppigheden blandt mænd uændret, mens der ses en klar stigning blandt især yngre kvinder (figur 8.5). Center for Selvmordsforskning (www.selvmordsforskning. dk) har siden 1989 registreret selvmordsforsøg med kontakt til sygehuse i Fyns Amt, enten i form af indlæggelse eller skadestuebesøg på somatisk eller psykiatrisk afdeling (38). I 2004 blev der i alt registreret 693 tilfælde, svarende til 178 pr indbyggere. Opgørelserne viser svarende til Landspatientregisteret en uændret forekomst blandt mænd, men en stigning blandt kvinder og især blandt de yngste kvinder. Det fremgår af figur 8.6, at hyppigheden af selvmordsforsøg er markant højere i de yngste aldersgrupper og falder med stigende alder. Der er markante forskelle i opgørelsen af selvmordsforsøgshyppigheden baseret på Landspatientregisteret og på data fra Fyns Amt. En af de væsentligste begrundelser for forskellen er formentlig underrapporteringen i Landspatientregisteret, og forsøg med udvidelse af afgrænsningen for selvmordsforsøg til også at omfatte selvskader resulterede da også i ca flere kontakter som følge af selvmordsforsøg/selvskade, om end kun 70 % af det samlede antal tilfælde skønnedes at ligge inden for WHO s kriterier Rate pr år år år år år 60 år * Selvmordsforsøg er afgrænset til kontakter med kontaktårsagskode 4, der angiver, at kontakten angik en bevidst selvskade. Kilde: Helweg-Larsen Figur 8.6. Selvmordsforsøg blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Fyns Amt Rate pr Rate pr Alder Kilde: Center for selvmordsforskning. Mænd Kvinder Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd for selvmordsforsøg (37). En anden væsentlig begrundelse er, at selve det at sætte fokus på registreringen af selvmordsforsøg formentlig i sig selv vil betyde overrapportering. Overføres ovennævnte analyser til Fyns Amts register, betyder det, at ca. 30 % af de registrerede tilfælde ikke svarer til WHO s kriterier for selvmordsforsøg (37,38). Endvidere kan der over tid være sket en ikke formaliseret udvidelse af afgrænsningen af selvmordsforsøg. I 2005 angav 6,9 % af voksne at have selvmordstanker. Forekomsten er markant højere i de yngste aldersgrupper og aftager med stigende alder. I alle aldersgrupper er der en større andel blandt kvinder, der har haft selvmordstanker end blandt mænd. I ingen af aldersgrupperne er der sket statistisk sikre ændringer i perioden 1994 til 2005 (figur 8.7). Endelig er den selvrapporterede forekomst af selvmordsforsøg monitoreret i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne med spørgsmålet: Har De inden for det sidste år forsøgt at tage Deres eget liv?. I 2005 angav 0,4 %, at de havde forsøgt at tage deres eget liv inden for det seneste år. Det svarer til ca personer på 16 år eller derover (tabel 8.4). Svarende til opgørelsen fra Landpatientregisteret og Fyns Amt er forekomsten af selvrapporterede selvmordsforsøg højest blandt de yngste og aftager med stigende alder. Tabel 8.4. Forekomst (%) af selvrapporterede selvmordsforsøg i Figur 8.7. Forekomst (%) af selvmordstanker blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Procent Mænd % % % Antal i Mænd 0,6 0,4 0, Alder 127 Kvinder 0,4 0,3 0,4 9 I alt 0,5 0,4 0,4 16 Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Kvinder Selvmordstanker Procent Selvmordstanker kan spænde fra kortvarige, strejfende tanker til plagsomme, konstant tilstedeværende selvmordsovervejelser (39). I realiteten kan det omfatte alt fra normalpsykologiske tanker og forestillinger om liv og død, over mere veltilrettelagte tanker og forestillinger om selvdestruktion til egentlig psykiatrisk diagnosticerede, tvangsprægede forestillinger (40) Alder Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Udbredelsen af selvmordstanker er belyst i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne med spørgsmålet: Har De inden for det sidste år tænkt på at tage Deres eget liv, selvom De faktisk ikke ville gøre det? Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

12 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel 8 Litteraturliste World Health Organization. Mental health: facing the challenges, building solutions - Report from the WHO European Ministerial Conference. WHO Regional Office for Europe, World Health Organization. The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders. Clinical descriptions and diagnostic guidelines. Geneve: WHO, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY- 2005). København: Statens Institut for Folkesundhed, Hagnell O, Lanke J, Rorsman B. Suicide and depression in the male part of the Lundby study. Changes over time during a 25-year observation period. Neuropsychobiology 1982;8: Lehtinen V, Joukamaa M. Epidemiology of depression: prevalence, risk factors and treatment situation. Acta Psychiatr Scand Suppl 1994;377: Jenkins R, Lewis G, Bebbington P, Brugha T, Farrell M, Gill B et al. The National Psychiatric Morbidity surveys of Great Britain - initial findings from the household survey. Psychol Med 1997;27: Murphy JM, Laird NM, Monson RR, Sobol AM, Leighton AH. A 40-year perspective on the prevalence of depression: the Stirling County Study. Arch Gen Psychiatry 2000 Mar;57 (3): Spaner D, Bland RC, Newman SC. Epidemiology of psychiatric disorders in Edmonton. Major depressive disorder. Acta Psychiatr Scand Suppl 1994;376: Andrews G, Henderson S, Hall W. Prevalence, comorbidity, disability and service utilisation. Overview of the Australian National Mental Health Survey. Br J Psychiatry 2001 Feb;178 : Eaton WW, Kessler RC, Wittchen HU, Magee WJ. Panic and panic disorder in the United States. Am J Psychiatry 1994;151: Kessler RC, McGonagle KA, Zhao S, Nelson CB, Hughes M, Eshleman S et al. Lifetime and 12-month prevalence of DSM-III-R psychiatric disorders in the United States. Results from the National Comorbidity Survey. Arch Gen Psychiatry 1994;51: Üstün TB, Sartorius N (red.). Mental Illness in General Health Care. An International Study. John Wiley & Sons, Wittchen HU, Zhao S, Kessler RC, Eaton WW. DSM-III- R generalized anxiety disorder in the National Comorbidity Survey. Arch Gen Psychiatry 1994;51: Hagnell O. Repeated incidence and prevalence studies of mental disorders in a total population followed during 25 years. The Lundby Study, Sweden. Acta Psychiatr Scand Suppl 1989;348: Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A. Folkesygdomme i almen praksis. Forekomst og forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering. Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet og Statens Institut for folkesundhed, Kessing LV, Hansen HV, Hougaard E, Hvenegaard A, Albæk J. Forebyggende ambulant behandling ved svær affektiv lidelse (depression og mani) - en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Kessing LV. Diagnostic stability in bipolar disorder in clinical practise as according to ICD-10. J Affect Disord 2005 Apr;85 (3): Hansen MS. Mental Illness in Medical Inpatients. Århus: Århus Universitet, Det nationale strategiudvalg for sundhedsvidenskab. Forslag til national strategi for sundhedsvidenskab. Forskningsministeriet, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

13 Kapitel 8 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd 20. Mortensen PB, Juel K. Mortality and causes of death in schizophrenic patients in Denmark. Acta Psychiatr Scand 1990;81: Munk-Jørgensen P, Mors O, Mortensen PB, Ewald H. The schizophrenic patient in the somatic hospital. Acta Psychiatr Scand Suppl 2000;(407): Nordentoft M, Laursen TM, Agerbo E, Qin P, Høyer EH, Mortensen PB. Change in suicide rates for patients with schizophrenia in Denmark, : nested casecontrol study. BMJ 2004 Jul 31;329 (7460): Sørensen J, Gudex CM, Andersen CK. Demenssygdommes fremtidige økonomiske belastning af socialog sundhedsvæsenet. Ugeskrift for Læger 2006;168: Rådgivende Sociologer, SinusLiv. Fysisk aktivitet i sygehusvæsenet modelindsats på psykiatriske afdelinger. København: Sundhedsstyrelsen, Working Group on Preventive Practices in Suicide and Attempted Suicide. York, September Summary Report. WHO, Regional Office for Europe, Qin P, Nordentoft M. Suicide risk in relation to psychiatric hospitalization: evidence based on longitudinal registers. Arch Gen Psychiatry 2005 Apr;62 (4): Laursen TM, Munk-Olsen T, Nordentoft M, Mortensen PB. Increased mortality among patients admitted with major psychiatric disorders: a register-based study comparing mortality in unipolar depressive disorder, bipolar affective disorder, schizoaffective disorder, and schizophrenia. J Clin Psychiatry 2007;68(6): Kjøller M, Rasmussen NK (red.). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Christensen MB. Frequent attenders at the out of hours service in Denmark Implementation of change in general practice. Århus: Århus Universitet, Nordentoft M, Qin P, Helweg-Larsen K, Juel K. Timetrends in method-specific suicide rates compared with the availability of specific compounds. The Danish experience. Nord J Psychiatry 2006;60(2): Juel K. Selvmord i Danmark I: Helweg-Larsen K (red.). Selvmord i Danmark. Markant fald, men stigende antal selvmordsforsøg Hvorfor? København: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen. Vurdering og visitation af selvmordstruede Vejledning til sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen, Helweg-Larsen K, Laursen B, Kruse M. Sygehuskontakt ved selvmordshandling. I: Helweg-Larsen K (red.). Selvmord i Danmark. Markant fald, men stigende antal selvmordsforsøg Hvorfor? København: Statens Institut for Folkesundhed, Fink P. Psykiatrisk og somatisk comorbiditet. Befolkningens forbrug af hospitalsindlæggelser. Århus: Århus Universitet, Jørgensen CK. Patients with musculoskeletal illness in general practise. An analysis with emphasis on mental health issues. Århus: Århus Univeristet, Institut for Sundhedsvæsen, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Depression en folkesygdom der skal behandles? København: DSI Institut for Sundhedsvæsen, Christiansen E, Jensen BF. Register for Suicide Attempts. Dan Med Bull 2004;51(4): Sundhedsstyrelsen. Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. København: Sundhedsstyrelsen, Goldney RD, Smith S, Winefield AH, Tiggeman M, Winefield HR. Suicidal ideation: its enduring nature and associated morbidity. Acta Psychiatr Scand 1991;83(2): Sekretariatet for referenceprogrammer Referenceprogram for udredning og behandling af skizofreni. København: Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

14 Psykiske lidelser og selvmordsadfærd Kapitel Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metode...2 Studiepopulation...2 Defintioner af psykisk...2 Måleenheder...3

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Psykiske problemer overses

Psykiske problemer overses September 2010 Psykiske problemer overses Der mangler tilbud til mennesker, som har psykiske problemer i form af en psykisk sygdom eller reaktioner på en belastende livssituation. Det efterlader mange

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom 2009 Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom Redaktion: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb?

Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Hvad kendetegner personer visiteret til ressourceforløb? Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give et indtryk af de personlige udfordringer, der kendetegner

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

HoNOS. Årsrapport for 2004

HoNOS. Årsrapport for 2004 HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere

Læs mere

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas

Læs mere

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive

Læs mere

Indhold. Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland

Indhold. Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland Budget- og planlægningsafdelingen Kvantitativ fremstilling af situationen i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland Mølleparkvej 10 9000 Aalborg Tlf.: 97 64 30 00 www.psykiatrien@rn.dk d. 8/10

Læs mere