JURIDISK NYT SIDE 2: NY FORBRUGERAFTALELOV SKÆRPER KRAV TIL ERHVERVSDRIVENDE

Transkript

1 JURIDISK NYT JANUAR 2014 SIDE 2: NY FORBRUGERAFTALELOV SKÆRPER KRAV TIL ERHVERVSDRIVENDE SIDE 4: Rettighed, som kunne påberåbes af lejer over for auktionskøber SIDE 5: Skadelidte har krav på fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra flere forsikringer efter en ulykke SIDE 6: Mulighed for at få kr ved ansættelse af en person i fleksjob

2 2 AF CECILIE BERTELSEN, ADVOKAT T: Erhvervsret NY FORBRUGERAFTALELOV SKÆRPER KRAV TIL ERHVERVSDRIVENDE Den 10. december 2013 vedtog Folketinget en ny Forbrugeraftalelov, der implementerer EU s Forbrugerrettighedsdirektiv (2011/83/EU). EU Direktivet har til formål gennem harmonisering af visse dele af medlemsstaternes regulering af forbrugeraftaler at fremme grænseoverskridende handel samtidig med, at et højt forbrugerbeskyttelsesniveau sikres. Den nye Forbrugeraftalelov træder i kraft den 13. juni Lovændringen får konsekvenser for erhvervsdrivende, herunder særligt for erhvervsdrivende, der handler på internettet, og det er således vigtigt, at forretningsvilkårene revideres, inden loven træder i kraft. De væsentligste elementer i den nye lov er Øgede krav til den erhvervsdrivendes oplysningspligt Udvidet fortrydelsesret for forbrugeren Mulighed for returnering af brugte varer Lempelse af reglerne om risikoovergang Oplysningspligt Kravene til den erhvervsdrivendes oplysningspligt udvides, navnlig fsva. aftaler indgået udenfor fast forretningssted og fjernsalg (fx handel på internettet). Som eksempler på den erhvervsdrivendes forpligtelser kan nævnes bl.a. Oplysninger om firmanavn, adressen, hvor den erhvervsdrivende er etableret, og hvor der drives forretning fra, samt kontaktoplysninger (tlf., og adresse). Oplysninger om varens pris inkl. afgifter, og hvor det ikke er muligt at udregne varens pris på forhånd, skal der gives oplysning om måden, hvorpå prisen udregnes. Varernes vigtigste egenskaber. Muligheder og procedurer for at gøre brug af fortrydelsesfristen og de omkostninger, denne brug kan medføre. Den erhvervsdrivendes oplysningspligt skal iagttages, FØR aftalen indgås, og det er den erhvervsdrivende, der har bevisbyrden for, at oplysninger er givet til forbrugeren.

3 3 Fortrydelsesret Ved fjernsalgsaftaler (fx internethandel) og aftaler indgået udenfor fast forretningssted har forbrugeren en fortrydelsesfrist på 14 dage. Forbrugeren skal give meddelelse om brug af fortrydelsesretten, inden 14 dages fristen udløber. Herefter har forbrugeren yderligere 14 dage til at returnere varen. Den erhvervsdrivendes manglende iagttagelse af oplysning om fortrydelsesretten medfører efter de nuværende reger, at forbrugeren kan gøre fortrydelsesretten gældende i 3 måneder. Med de nye regler forlænges denne frist til 12 måneder, således at forbrugeren kan gøre fortrydelsesretten gældende indtil 12 måneder efter udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist, dog senest 14 dage, efter forbrugeren måtte modtage oplysninger om fortrydelsesretten. Forbrugeren hæfter ikke for en eventuel værdiforringelse som følge af brug af varen, hvis forbrugeren ikke er oplyst om fortrydelsesretten, og den erhvervsdrivende skal tage varen retur uden mulighed for økonomisk kompensation. Hvis forbrugeren benytter sig af fortrydelsesretten, er den erhvervsdrivende efter de nye regler forpligtet til at returnere købesummen uden unødigt ophold og senest 14 dage (30 dage efter de nuværende regler) efter, den erhvervsdrivende har modtaget meddelelse om, at fortrydelsesretten gøres gældende. Hvis der er tale om salg af en fysisk vare, er den erhvervsdrivende dog berettiget til at tilbageholde købesummen, indtil den returnerede vare er modtaget. Returnering af brugte varer En væsentlig ændring er i øvrigt, at den erhvervsdrivende er forpligtet til at tage brugte varer retur mod at få en kompensation fra forbrugeren. Det betyder, at forbrugeren bevarer sin fortrydelsesret uanset, at der er tale om en brugt vare. Den erhvervsdrivende skal dog kompenseres for denne brug i rimeligt omfang. Kompensationen skal svare til den eventuelle værdiforringelse, brugen har medført. Risikoovergang Efter de nuværende regler er det den erhvervsdrivende, der bærer risikoen for varens hændelige undergang i forbindelse med returnering. Efter de nye regler påhviler den risiko nu forbrugeren selv. For uddybning af de nye regler eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte advokat Cecilie Bertelsen eller din faste kontaktperson hos Clemens Advokater.

4 4 AF POUL RESEN STEENSTRUP, ADVOKAT(H) T: Lejeret RETTIGHED, SOM KUNNE PÅBERÅBES AF LEJER OVER FOR AUKTIONSKØBER Ifølge Lejelovens 7 er lejers rettigheder efter lejeloven gyldige mod enhver uden tinglysning. Bestemmelsen medfører, at eksempelvis en auktionskøber skal respektere rettighederne. Har lejeren videregående rettigheder end de, der fremgår af loven, da bør lejeren imidlertid som udgangspunkt sørge for at tinglyse disse rettigheder på udlejers ejendom for at sikre rettighederne mod senere erhververe af ejendommen. Dette er baggrunden for, at udlejere ofte mødes med et krav fra lejers side om tinglysning af dele af lejekontraktens bestemmelser på ejendommen. Østre Landsret har for nylig behandlet en sag, hvor en lejer havde en mundtlig og dermed en utinglyst aftale med udlejer om ret til hundehold i lejemålet. Auktionskøber var ikke bekendt med aftalens eksistens, aftalen fremgik ikke af lejekontrakten, og eksistensen var ej heller blevet oplyst på auktionsmødet. Landsretten skulle afgøre, om retten til hundehold var en rettighed, som ifølge Lejelovens 7 kunne gøres gældende mod enhver uden tinglysning, eller om der var tale om en videregående rettighed, som krævede tinglysning. Landsretten lagde til grund, at retspraksis antager, at ikke kun rettigheder, der følger direkte af lejeloven, kan gøres gældende uden tinglysning, også rettigheder vedrørende en lejers brug af det lejede, der hviler på en aftale mellem lejer og en tidligere udlejer, og som ikke går videre, end hvad der med rimelighed kan forventes for lejemål af den pågældende karakter, kan gøres gældende mod en senere erhverver uden tinglysning. Lejerens hundehold, fandt landsretten, var ikke en sådan videregående rettighed, at tinglysning havde været nødvendig. Fogedretten var nået til det modsatte resultat og havde således fremmet en udsættelsessag mod lejeren. Sagen var anlagt, da udlejer mente, at hundeholdet var en misligholdelse, der gav adgang til ophævelse af lejemålet. Landsretten ændrede fogedrettens afgørelse, hvorefter udlejers begæring om udsættelse af lejer blev nægtet fremmet. Afgørelsen er et eksempel på mange af, hvor vigtigt det er, at man som erhverver af ejendomme, hvad enten disse erhverves i fri handel eller på tvangsauktion, sikrer sig, at alt materiale og alle aftaler vedrørende ejendommen er tilgængelige, således at man træffer sin beslutning om køb på bagrund af det korrekte faktum. Købers due diligence skal således omfatte alt relevant materiale og informationer, herunder principielt også mundtlige aftaler mellem tidligere ejere og lejere. Foreligger der sådanne aftaler om lejers brug, skal rimeligheden heraf sammenholdes med lejemålets konkrete karakter. Dette med henblik på en vurdering af, om tinglysning i medfør af 7 er fornøden. Ved køb på tvangsauktion er der grund til at være ekstra påpasselig, da det kan være vanskeligt for auktionsrekvirenten at få alle oplysninger om ejendommen fremskaffet til brug for interesserede budgivere.

5 5 AF KURT RASMUSSEN, ADVOKAT(L), PARTNER T: Erstatningsret SKADELIDTE HAR KRAV PÅ FULD ERSTATNING FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE FRA FLERE FORSIKRINGER EFTER EN ULYKKE Højesteret har i ny principiel dom fra 20. december 2013 sikret, at man har ret til fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra en ansvarlig skadevolder, selv om man har tegnet privat forsikring, der også dækker løntab. De allerfleste mennesker på arbejdsmarkedet har i dag deres egen invalidepension/erhvervsudygtighedsforsikring gennem f.x. arbejdsmarkedspension og firmapension, ligesom der er mange, der selv har tegnet en privat forsikring. Forsikringen dækker, hvis man i en midlertidig eller varig periode efter f.x. en trafikulykke ikke er i stand til at arbejde og tjene, hvad man hidtidig måtte have tjent. fået penge fra den privattegnede ordning, og disse beløb skulle så fratrækkes krone for krone i den erstatning, man kunne kræve fra ansvarsforsikringen. Højesteret har dog slået helt klart fast, at der skal betales fuld erstatning fra ansvarsforsikringen uden fradrag af beløbet fra pensionsforsikringsordningen. Ansvarsforsikringen skal således af med hele erstatningsbeløbet, også selv om personens egen invalidepension sideløbende betaler. I den konkrete sag fra Højesteret ville ansvarsforsikringsselskabet fratrække en invalidepension, som den skadelidte modtog fra en privattegnet forsikring vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne. En formulering i Erstatningsansvarsloven har gjort, at forsikringsselskaberne i flere år har ment, at ansvarsselskaberne så skulle have rabat, når de udbetalte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra en ansvarsforsikring. Forsikringsselskaberne har argumenteret ud fra, at den ulykkes- eller sygeramte i forvejen havde

6 6 AF ANNI NØRGAARD CLAUSEN, ADVOKAT(L) T: Ansættelsesret MULIGHED FOR AT FÅ KR VED ANSÆTTELSE AF EN PERSON I FLEKSJOB I 2013 trådte en ny ordning i kraft, hvor virksomheder fik mulighed for at søge en bonus på kr , hvis man ansatte en person med nedsat erhvervsevne i et fleksjob. Interessen var så stor, at Beskæftigelsesministeriet nu har afsat yderligere 21 mio. kroner til ordningen. Ordningen administreres af Fonden for forebyggelse og fastholdelse. Formålet med ordningen er at sikre, at det bliver muligt for mennesker med nedsat arbejdsevne at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fleksjobbonus gives til virksomheder, der ansætter personer i fleksjob 10 timer eller mindre om ugen i seks sammenhængende måneder. Fleksjobbet skal være etableret i samarbejde med den ansattes bopælskommune, som supplerer løn-nen med et flekslønstilskud. Ordningen gælder for ansættelsesforhold, der er etableret pr. 1. januar 2013 eller senere. Fleksjobbonus er en først til mølle-ordning, og den gives, indtil de afsatte midler er opbrugt. Virksomheden bestemmer selv, hvad pengene fra fleksjobbonussen skal anvendes til. Hvem kan søge? Alle private og offentlige virksomheder kan ansøge om beløbet. Ansøgervirksomheden skal have et CVR-nummer. Hvad skal man gøre? For at få del i midlerne skal man indsende et online ansøgningsskema, der ligger på fondens hjemmeside www. forebyggelsesfonden.dk Følgende kriterier skal være opfyldt: Der skal være tale om ansættelse i seks sammenhængende måneder Arbejdstiden skal være 10 timer eller mindre pr. uge Fleksjobbet skal være etableret i samarbejde med den ansattes bopælskommune, som supplerer lønnen med fleksjobtilskud Hvis man har ansat flere personer i sin virksomhed, er der mulighed for at søge bonus for flere personer, blot betingelserne er opfyldt.

7 Clemens Advokater tilbyder rådgivning inden for de fleste erhvervsretlige discipliner, ejendomshandler, forsikringsog erstatningsret samt familie- og arveret. Vi beskæftiger ca. et halvt hundrede personer, heraf 20 jurister, og vi besidder både stor faglig bredde og et højt specialiseret kendskab til de enkelte retsområder. Vi rådgiver såvel en række af Danmarks største erhvervsvirksomheder som privatpersoner, og vi lægger i al rådgivning vægt på høj kvalitet og en tæt dialog med klienten. Advokatpartnerselskab Tilmelding til automatisk modtagelse af Clemens Advokaters JURIDISK NYT kan ske via eller ved at sende en til nyhedsbrev@clemenslaw.dk Artiklerne i dette nyhedsbrev er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Clemens Advokater påtager sig ikke noget ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af nyhedsbrevet. Skt. Clemens Stræde Aarhus C T: F: info@clemenslaw.dk