INDHOLD. Uddannelse i forsøgsdyr. 16 Dyremodeller i udforskningen af sukkersyge Af Karsten Buschard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Uddannelse i forsøgsdyr. 16 Dyremodeller i udforskningen af sukkersyge Af Karsten Buschard"

Transkript

1 INDHOLD Uddannelse i forsøgsdyr Det kræver særlig uddannelse at arbejde med forsøgsdyr, uanset om man passer og plejer dem, medvirker ved forsøg, udfører forsøgene eller har ansvaret for en forsøgsdyrsstald. På KVL tilbyder vi uddannelse på tre af de fire niveauer. Uddannelserne lever alle op til de standarder, som beskrevet i de konventioner og EUdirektiver, der er i relation til brug af forsøgsdyr. Som et af de få universiteter i Europa har vi en masteruddannelse i forsøgsdyrsvidenskab og dermed videreuddannelse på det højeste niveau. Den tiltrækker et bredt publikum fra ind- og udland. I løbet af et års studie tilrettelagt på deltid arbejder de masterstuderende sig dybere ind i de tekniske færdigheder, som er påkrævet og bearbejder de mange problemstillinger af såvel etiske, juridiske og ledelsesmæssigt art, som kan relateres til brugen af forsøgsdyr. Læs mere om uddannelse i forsøgsdyr: 3 Dyremodeller mod en sundere fremtid af Axel Kornerup Hansen 6 Sikker medicin kræver forsøg på dyr Af Mads Krogsgaard Thomsen 8 Kræft i mus og mennesker Af Nils Brünner 10 Man skal kunne lide dyr for at arbejde med forsøgsdyr Af Gudrun Lau Bjerno 10 Nogle tal om brugen af dyr 10 Det skal man igennem for at kunne lave dyreforsøg 11 Transgene forsøgsdyr giver nye muligheder og risici Af Lars Liebst Pedersen 11 Grise på ecstasy Af Aage Kristian Olsen 12 Den deprimerede rotte Af Gitta Wörtwein 14 Velfærd for mennesker, velfærd for dyr Af Dorte Bratbo Sørensen 16 Dyremodeller i udforskningen af sukkersyge Af Karsten Buschard 17 Jamen, man skyder da grise Af Aage Kristian Olsen 18 Hvad er et godt forsøgsdyrliv? Af Hanne Gürtler 20 Samfundets syn på dyr i forskningen i går, i dag, i morgen Af Peter Sandøe og Jesper Lassen Spørgsmål til professoren Af Jacob Søby Bang 23 Fuglen i glasklokken Af Charlotte Aabo og Lykke Thostrup 24 Uddannelse i forsøgsdyr Foto: Jakob Helbig Dyremodeller mod en sundere fremtid UDGIVER KVL Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, marts 2006 Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Telefon Oplag: REDAKTION Lykke Thostrup (ansvh. redaktør), Gudrun Lau Bjerno, Sanne Lund, Charlotte Aabo, Martin Vang Sandgaard Jensen. Faglig redaktør: Axel Kornerup Hansen DISTRIBUTION Kommunikationsafdelingen, KVL DESIGN OG PRODUKTION Kliborg Design og Cathos FORSIDEFOTO Jakob Helbig ISBN ISBN KVL - Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Bülowsvej Frederiksberg C - Danmark Tel KVL - Temahæfte Vand - KVL - Temahæfte, 2005

2 &/23+.).'3,! " / 2! 4 / 2 ) 5 - An Experiment on a Bird in the Air Pump. Joseph Wright of Derby National Gallery, London. Fuglen i glasklokken Af Charlotte Aabo og Lykke Thostrup Til den naturvidenskabelige forskning knytter sig forsøg og dermed også forsøgsdyr. Billedet her illustrerer, hvordan man på maleren Joseph Wrights tid i 1768 også brugte videnskaben til at underholde med. Maleriet An Experiment on a Bird in the Air Pump viser en rejsende forsker, der demonstrerer, hvordan en levende due reagerer på vacuum i en glasklokke. Videnskaben er gennem tiderne blevet brugt både til oplysning og underholdning og nogle vil måske tolke ud af billedet, at mennesker ligefrem har haft behov for at signalere, at de regerede over naturen. En lang tradition Mennesket har lavet forsøg med dyr i tusinder af år - de allerførste registrerede dyreforsøg blev foretaget for mere end 2300 år siden og blev udført for at studere dyrenes kropsfunktioner. De gamle grækere var flittige til at dissekere dyr, og også Aristoteles lavede undersøgelser på dyr. Undersøgelserne førte til, at han etablerede de to videnskabelige discipliner zoologi og sammenlignende anatomi. Op gennem 1500-, og 1700-tallet brugte forskere eksperimenter på dyr til at blive klogere på blodet, hjerte-karsystemet, respirationen og luftens betydning for den levende organisme. Ingen lov til at beskytte På trods af den udbredte brug af forsøgsdyr, eksisterede der ingen lov til at beskytte dem mod overgreb. I 1641 kom den første amerikanske lov for at beskytte husdyr mod dyrplageri. Men loven inkluderede ikke de dyr, der blev brugt i forskningen. Samtidig med at brugen af forsøgsdyr tager til i den videnskabelige verden, rejser tanken om at oprette dyreværnsforeninger sig. I 1824 blev dyreværnsforeningen The Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals stiftet i London, men først i 1870 formulerede The British Association for the Advancement of Science nogle retningslinjer for at udføre fysiologiske eksperimenter på dyr. Dyrenes røgt og menneskets kløgt Herhjemme var ægteparret Jacob Christopher og Julie Albertine Augusta Lembcke i 1875 nogle af de første til at tage initiativ til at starte en dyreværnsforening nemlig Dyrenes Beskyttelse. Det skete i deres villa på hjørnet af Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederiksberg der den gang var et samlingsstedsted for videnskabsmænd, kunstnere og embedsmænd. Foreningens første generalforsamling blev holdt under mottoet Dyrenes røgt viser menneskets kløgt Den første danske dyreværnslov Lov om værn for dyr stammer fra 1916, mens Lov om dyrs anvendelse ved biologisk forskning og sygdomsbekæmpelse blev vedtaget i Kilder: Shapiro, Leland: Applied Animal Ethics, Delmar, Thomson Learning, 2000

3 Dyremodeller - mod en sundere fremtid Der ligger en 3 dage gammel pattegris på operations-bordet. Bedøvet. En lille firkantet elektrode er sat på dyrets hud nede i lysken. Der indgives nogle stoffer, der skal få dyrets blodkar til at reagere ved at udvide sig eller trække sig sammen. Elektroden sender besked om virkningen tilbage til en computer, der står ved siden af grisen. Af professor, dr. med. vet. Axel Kornerup Hansen, Laboratorium for Forsøgsdyrkundskab og Forsøgsdyrvelfærd, Institut for Veterinær Patobiologi, KVL Fotos i nævnte rækkefølge: Pia Adolfsen Pia Adolfsen Charlotte Kyhn Novo Nordisk Charlotte Kyhn Lene K. KVL KVL Foto: Kirsten Klein, Scanpix Den lille gris er én af de godt grise, som årligt anvendes til dyreforsøg i Danmark. Var den ikke endt som forsøgsgris på Landbohøjskolen, så var den i stedet blevet én af de grise, som årligt slagtes i Danmark. Størstedelen til eksport. De resterende grise spiser danskerne selv. Var grisen endt på middagsbordet kunne den have været en medvirkende årsag til hjerte- og karsygdomme. Risikoen for hjerte- og karsygdomme stiger nemlig, når vi spiser fedt fra dyr. For eksempel så kan man få atero sklerose (åreforkalkning). Det stammer fra græsk og betyder hård hvedemelsgrød. Sygdommen medfører aflejringer i pulsårerne. De bliver hårde og dårlige til at udvide sig. Det medfører ofte, at man får en blodprop, der sætter sig fast og lukker af for blodets gennemstrømning. Sker det i hjertet, så kan man dø af det. FN s sundhedsorganisation, WHO, har udpeget hjerte- og karsygdomme som en verdensepidemi, der udgør en voksende trussel og bør bekæmpes på verdensplan. Antallet af tilfælde er faldende i de dele af verden, hvor forebyggelse er slået igennem, men stærkt stigende i blandt andet udviklingslandene. Hvis nogen havde spist den lille gris på operationsbordet, så havde de nok ikke fået så meget fedt i sig. Den vejer kun godt 1,5 kg, og der er ikke meget af det, som er fedt. Danske grise er i det hele taget ikke så fede, som de var en gang. Men fedt er heller ikke den eneste årsag. Hjerte- og karsygdomme kan også skyldes medfødte sygdomme. Måske har den lille gris sådan en sygdom. I hvert fald reagerer dens kar ikke så godt, som den forrige gris. En mørkhåret mand med overskæg har nu tændt röntgen-kanonen og gennemlyser grisen, så man kan se dens hjerte. En plastikslange lægges fra halspulsåren ind i hjertets egen pulsåre. Nu måler man direkte, hvordan den fungerer. Hvordan skulle den lille gris været blevet født med en sygdom i hjertet? Grise går ikke sådan rundt og får aterosklerose. Den lille gris er blevet udsat for en bakterie allerede i livmoderen. I Danmark diagnosticeres der hvert år mellem og nye tilfælde af klamydia. Mest hos unge kvinder. Klamydia er en bakterie, der kan leve i urinrøret og livmoderhalsen. Nogle forskere mener, at der kan være en sammenhæng mellem infektion hos moren og senere hjertesygdom hos barnet. Måske først hos det voksne barn. Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006

4 Dyremodeller - mod en sundere fremtid fortsat Mens den lille gris lå i livmoderen hos soen blev den behandlet med et stof fra en bakterie. Nogle af de andre grise i livmoderen fik samme behandling. Andre fik bare saltvand. Samtidig fik de alle sammen en mikrochip, så man kan kende forskel på dem, når de kommer ud. Nu er de alle sammen blevet født. Eller faret som det hedder med en gris. Mikrochippen gør, at man ikke behøver at bruge så mange dyr, for man kan have både bakterie- og saltvandsgrisene inde i den samme so. Hvis man kun kunne have haft én slags grise i hver so, så ville man være nødt til at bruge mindst fire forskellige søer, for at kunne vide om forskellen skyldes behandlingen og ikke bare, at de havde forskellig mor. Kan man overhovedet bruge en gris til sådan noget? Den er jo en gris og ikke et menneske. Omkring første verdenskrig døde 85 % af sukkersyge-patienterne inden for det første år efter, at de havde fået deres diagnose. I 1921 fjernede de canadiske læger Frederic Bantin og Charles Best bugspytkirtlen på en hund, som så fik sukkersyge. Hunden fik derefter et ekstrakt lavet af en bugspytkirtel og fik det bedre. Insulinet var opdaget. I 1922 lykkedes det dem sammen med kemikeren John MacCleod at isolere insulin fra en hunds bugspytkirtel. Den 14-årige Leonard Thompson vejede kun 27 kg, da han som den første reddede livet efter en injektion med det nyudvundne insulin. Senere begyndte man at udvinde insulin fra svins bugspytkirtler. I dag kan man lave menneskeinsulin med genmodificerede gærceller. Cirka 18 millioner mennesker verden over lider af insulinkrævende ungdoms-sukkersyge. Mange af disse opretholder livet med dansk insulin. Den canadiske hund fra 1921 lignede altså mennesket godt nok til at danne grundlaget for Danmarks største medicinalvirksomhed. Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006 Når mennesker spiser dyrefedt, så sætter vi vores blodstørkningssystem i gang. Det er godt nok ikke særligt smart, hvis man ikke vil have blodpropper. I etagen neden under den lille gris står en Ph.d.-studerende med en rotte. Han vil gerne vide, hvordan man skal spise, hvis man skal undgå at sætte sit blodstørkningssystem i gang. Han bruger rotter. Han har brugt grise en gang, men det gør han ikke mere, for han fandt ud af, at de ikke sætter blodstørkningssystemet i gang, når de æder dyrefedt. Men det gør rotter. Så på det punkt ligner de mennesker bedre. Dyrefedt findes i meget af vores mad. Julemad og sulemad og junkfood. Men hvis ikke vi skal spise, som vi gør, hvordan skal vi så spise? Vi kunne jo spise noget mad, der indeholder noget, der er sundt for hjertet.

5 Den lille gris selv ville have været blevet fodret med byg og soja. Det kunne jo være, at det også var en god idé for mennesker. Byg indeholder faktisk stoffer, der kunne tænkes at modvirke hjerte- og karsygdomme. Måske kunne man øge indholdet af sådanne dele af vores føde. Byg - en sund tilværelse, siger man på Landbohøjskolen. I et kemisk laboratorium står en kvinde i en kittel. Hun har udvundet et stof fra byg. Nu skal det afprøves på celler for at se, hvilken virkning det har på cellernes stofskifte. Hvis det virker som hun tror, så skal dyrepasserne i Forsøgsdyrenheden prøve at fodre nogle af den lille gris s efterfølgere med stoffet for at se, om det modvirker forandringerne i hjertet. Der skal passes godt på grisene, for hvis de bliver stressede, så påvirker det jo også hjertet. Men Danmark har også Europas skrappeste regler for opstaldning af forsøgsdyr. I de seneste par år er det blevet et krav, at der skal være ordentligt med berigelse i dyrenes opstaldning. I rummet ved siden af forskeren med rotterne står en kvinde med briller og kigger på et monstrum. En kæmpe-reol med rottebure. Det er et nyt bursystem, som er udviklet i samarbejde mellem et lægemiddelfirma og en burproducent. Rotterne kravler op og ned på hylder og de kan endda, hvis de får lov, gå på besøg hos hinanden. Nogle forskere siger, at det forstyrrer deres forsøg. Andre siger, at rotterne nok er lige glade, og man kan spare sig udgiften til det store monstrum. Kvinden med brillerne har undersøgt om rotterne virker gladere nu, hvor de kan lege, og om nogle af de forsøg, som forskerne på lægemiddelfirmaet har lavet, er blevet anderledes. Indtil videre ser det i hvert fald ikke ud til at være et problem, at rotterne har fået bedre forhold. Forskerne omkring den lille gris kan se, at grisens kar har taget skade af bakteriebehandlingen. Karrene virkede bedre hos den forrige gris, der bare havde fået saltvand. Mens grisen endnu er bedøvet aflives den. Hjertet tages ud og tages med til undersøgelse i laboratoriet. Bordet tørres af og instrumenterne gøres rene. I mens har dyrepasserne hentet en ny gris hos soen og aflæst dens elektroniske nummer. Om lidt vil den være bedøvet og klar på operationsbordet. Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006

6 Sikker medicin kræver Det vil næppe være muligt i en overskuelig fremtid at forestille sig, at udvikling af nye, sikre lægemidler, der kan redde menneskeliv, vil kunne finde sted uden en vis brug af forsøgsdyr. Lægemiddelindustrien har som den største bruger af dyr til forsøg en forpligtigelse til konstant at være opmærksom på og forbedre de etiske og velfærdmæssige aspekter af brugen af forsøgsdyr. Af prof. dr.med.vet. Mads Krogsgaard Thomsen, Koncerndirektør, Forskning og Udvikling Novo Nordisk A/S Lægemiddelindustrien har i dag af mindst to grunde ikke mulighed for at undgå dyreforsøg: For det første er der fra myndighedernes side helt specifikke krav til en række tests i dyr, som skal undersøge, om de nye mulige lægemidler har bivirkninger. Disse undersøgelser er en betingelse for, at man må afprøve et lægemiddel i mennesker for bagefter at få det godkendt. For det andet findes der ikke in vitro ( reagensglas )-forsøg, der formår at efterligne det komplekse samspil mellem de forskellige væv og organer, som findes i menneskets organisme. Vi arbejder dog konstant på at udvikle metoder, der erstatter brugen af forsøgsdyr, ligesom vi forsøger at forbedre forholdene for de dyr, der skal bruges til forsøg. I den forbindelse har Novo Nordisk og andre lægemiddelvirksomheder valgt at arbejde seriøst med det, der kaldes de 3 R er: reduce, refine, replace. Arbejdet har ført til et tydeligt fald i antallet af forsøgsdyr, mindre belastende forsøgsdesigns og en højere grad af velfærd for dyrene. Lang vej fra opdagelse til apotek Der går flere år fra et stof syntetiseres og undersøges i laboratoriet som et muligt lægemiddel, før det testes i dyr og afprøves i mennesker. Langt over 90 % af alle nye stoffer sorteres fra i en lang række reagensglasforsøg uden brug af dyr (et eksempel på reduce), fordi det viser sig, at stofferne har uønskede egenskaber. De lægemiddelkandidater, der fortsat ser ud til at have de rette egenskaber, vil som et af de sidste led inden den kliniske afprøvning blive testet i dyr. Som nævnt er der endnu ikke hverken cellebaserede testsystemer eller computer-programmer, der kan efterligne eller simulere den komplekse indvirkning, som lægemidlet har på organismen eller som organismen har på lægemidlet. Lægemiddelkandidat-udvælgelsen finder således altid sted ud fra forsøg på den levende organisme, uanset om man ønsker at udvikle stoffer til at sænke blodtryk, blodsukker, modvirke Alzheimers sygdom eller bekæmpe cancer. Transgene dyr mere præcise I forbindelse med lægemiddelforskningen anvender man også genetisk modificerede dyr, primært mus. Det er derved muligt at opdrætte mus, der har sygdomme, som vi kender fra mennesker. For eksempel mus med blødersygdom, hvor der - ligesom hos mennesker med denne sygdom - ikke dannes en speciel faktor som får blodet til at størkne. Disse mus giver så forskerne mulighed for at teste nye lægemiddelkandidater, der kan afhjælpe denne mangel hos patienterne. Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006

7 forsøg på dyr Sådanne transgene dyr har også den fordel, at forsøget bliver mere præcist end i traditionelle dyreforsøg, fordi sygdomssymptomerne optræder mere ensartet hos disse dyr end hos normalt avlede laboratoriedyr. Man kan derfor totalt set bruge færre dyr til at få det samme statistisk signifikante resultat (et eksempel på refine ) Generelt er antallet af forsøgsdyr mere end halveret siden 1970 erne. Novo Nordisk A/S der er en af de største brugere af forsøgsdyr i Danmark, har således reduceret antallet dyr brugt til forsøg fra i 1995 til ca i Reagensglas erstatter kaniner Brugen af cellekulturer og fysisk-kemiske analysemetoder erstatter i stigende grad dyreforsøg inden for kontrollen af selve lægemiddelproduktionen (et eksempel på replace ). Et vellykket eksempel på sådan erstatning af in vivo med in vitro-forsøg er et cellebaseret system, som har erstattet brugen af kaniner til test af om, hvorvidt lægemidler indehol- der stoffer, der medfører temperaturstigning (pyrogener). Tidligere krævede lovgivningen at alle markedsførte lægemidler rutinemæssigt skulle være testet i kaniner, men dette er nu erstattet af denne alternative metode, som udelukker brugen af forsøgsdyr. )DϪTILªNYTªL GEMIDDEL "IOKEMI #ELLEBIOLOGI -OLEKYL RªGENETIK.YTªL GEMIDDEL 2OBOTISERETªTESTNINGªAF ª ªSTOFFER -EDICINALKEMI -OLEKYL RªFARMAKOLOGI 4ESTªP̪CELLENIVEAU -ETABOLISMEªINªVITRO &ORMULERING 0OSITIVEªFUND Der er tale om en flere år lang proces fra et forskerholds oprindelige idé til et nyt lægemiddel, over screening og optimering til en egentlig lægemiddelkandidat til klinisk afprøvning. Første trin er, at de stoffer, forskerne har fundet frem til, karakteriseres, så man får en helt velbeskrevet og ren substans. Efterfølgende undersøges stofferne i en lang række in vitro testsystemer uden brug af dyr, så man i så vidt muligt omfang kan karakterisere deres egenskaber. Herved sorteres langt de fleste nye substanser fra, fordi de viser sig at have uønskede egenskaber. De lægemiddelkandidater, der fortsat ser ud til at have de rette egenskaber, vil som et af de sidste led inden den kliniske afprøvning blive testet i dyr. /PTIMERETªSUBSTANSª $YREFORS G EFFEKTªOGªSIKKERHED, GEMIDDELKANDIDAT Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006

8 Kræft hos mus og mennesker Foto: Jakob Helbig - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006 Dyremodeller

9 Humane brystkræftceller dyrket in vitro. Foto: Pernille Usher. Når et nyt lægemiddel mod kræft udvikles, sker det ofte på baggrund af kræftbiologiske forsøg udført i forsøgsdyr oftest mus, da de er nemme at avle, billige, nemme at opstalde og nemme at håndtere. Men da vi stadig ser manglende overensstemmelse mellem resultater opnået i mus og i mennesker, forsøger vi at udvikle nye og bedre dyremodeller til den fremtidige udvikling af nye lægemidler til behandling af kræftsygdomme. Af professor dr.med. Nils Brünner, Laboratorium for Veterinær Patologi, KVL For at udvikle nye lægemidler mod kræft skal der udføres forskning for at identificere de molekyler og mekanismer, der er involveret i, at normale celler bliver til kræftceller, hvad det er der får dem til at vokse uhæmmet, og hvilke mekanismer cellerne anvender for at kunne sprede sig. Med moderne molekylærbiologiske teknikker er der gennem de sidste 20 år afdækket en lang række biologiske forhold ved kræftceller, og de fleste af brikkerne i puslespillet er efterhånden på plads. Vi har gennem de sidste 8-10 år set, at med kendskab til de molekylære mekanismer bag vækst af kræftceller og deres spredning, er det muligt at udvikle specifikke lægemidler, som direkte angriber disse mekanismer. Med en større viden om grundlæggende kræftbiologi, vil der fremover blive udviklet mange nye specifikke lægemidler til behandling af kræftsygdom. Disse lægemidler skal dog alle igennem forsøg på dyr. Vi kan slet ikke udvikle lægemidler til brug i behandlingen af kræftpatienter, uden at vi først tester stofferne i forsøgsdyr. Den komplicerede organisme Et eksempel kunne være følgende: Man har undersøgt de biologiske mekanismer for kræftcellers vækst og fundet, at et bestemt protein (æggehvidestof) er involveret i vækst af kræftceller. Det er nu kemikernes opgave at finde kemiske eller naturligt forekommende stoffer (mulige lægemiddelkandidater), som kan hæmme funktionen af dette protein. Når stofferne er identificeret og karakteriseret, skal det undersøges, om de faktisk kan hindre vækst af kræftceller. Det første skridt på vejen for sådanne undersøgelser er forsøg, hvor der bruges kræftceller dyrket i reagensglas. Det kaldes in vitro, som betyder på glas, det vil sige udenfor en levende vært. Hvis det kan påvises, at de tilsatte stoffer hæmmer kræftcellernes vækst, planlægger man in vivo-forsøg forsøg hvor man undersøger effekten af den eller de nye lægemiddelkandidater over for kræftsvulster, som vokser på forsøgsdyr. Den afgørende forskel mellem in vitro- og in vivo-forsøgene er, at lægemidlet nu skal virke i et levende dyr, hvor både optag og fordeling, omsætning og udskillelse af lægemidlet kan spille en rolle for de opnåede resultater - altså et alt i alt meget mere komplekst system end reagensglasset. På den anden side er dette fysiologiske/patologiske system med en levende mus jo ikke så forskelligt fra de mennesker, som forhåbentligt senere kan have gavn af det nye lægemiddel. Hvorfor kommer der så få nye lægemidler mod kræft? Langt hovedparten af nye lægemiddelkandidater mod kræft, svigter et eller flere steder i udviklingsprocessen fra cellerne som dyrkes i reagensglas (in vitro) til forsøget i patienter. Kræft hos mus er ikke nødvendigvis det samme som kræft hos mennesker. Man kan derfor fra de allerførste forsøg komme i den situation, at selve målet for den nye behandling er rigtigt for kræft hos mus, men ikke for kræft hos mennesker. Man bliver snydt af, at kræft opstået eller indpodet på mus ikke behøver at repræsentere forhold, som er sammenlignelige med forholdene hos kræftpatienter. Men det er oftest bivirkninger hos patienterne, der er grund til, at et ellers lovende lægemiddel mod kræft må lægges på hylden til trods for, at lægemidlet kun viste moderate bivirkninger hos musene. På KVL forsøger vi lige nu at udvikle bedre modeller til lægemiddeludvikling. For eksempel undersøger vi, om hunde og katte med kræft udgør bedre forsøgsmodeller for kræft hos mennesker. Vi vil også gerne udvikle en model i grise. Grise bruges allerede til undersøgelser af lægemidlers omsætning, bivirkninger og skadevirkninger, og resultaterne har været meget lovende. Forskerne kan forøge deres chance for succes ved at bruge særlige immundefekte mus, som på grund af manglende immunsystem ikke kan afstøde fremmed væv. Hvis man indpoder kræftceller fra mennesker på disse mus, kan kræftcellerne vokse videre og danne svulster. Det drejer sig således om menneskekræftceller på mus. Denne nøgne mus har en human brystkræfttumor voksende på siden. Foto: Mogens Sprang-Thomsen Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006

10 det skal man igennem for at kunne lave dyreforsøg 2ELEVANTªAKADEMISKª UDDANNELSE +URSUSªIª FORS GSDYRSKUNDSKAB Man skal kunne lide dyr for at arbejde med forsøgsdyr Af Gudrun Lau Bjerno Når en forsker eller specialestuderende på KVL skal i gang med et forsøg, hvor der indgår forsøgsdyr, kontakter de Forsøgsdyrenheden, som leverer, opstalder og passer dyrene under forløbet. De dyr, der benyttes som forsøgsdyr er: mus, rotter, kaniner, mink, ræve, grise, køer, geder, får, fjerkræ, fritter, hunde og katte. Leder af Forsøgsenheden på KVL cand.agro. Karin Kold siger: Hvis man vælger at arbejde med dyr, er det fordi, man kan lide dyr det gælder også, når man arbejder med forsøgsdyr. Man værner om, at dyrene skal have det så godt så muligt og prøver at tilfredsstille deres basale behov. &REMSKAFFELSEªAFªINFORMATIONª OMªTIDLIGEREªFORSKNING )NDHENTELSEªAF ªTILLADELSE &ORS GªMEDªNOGLEªF̪DYRª PILOTSTUDIE Alle ansatte er uddannede med forsøgsdyr som speciale. De kender alle regler og retningslinier, der gælder på området og er meget opmærksomme på de etiske aspekter, der vedrører håndteringen af dyrene. Der er blandt andet meget skrappe krav til pladsforhold, hvor for eksempel grisene har langt mere plads end deres artsfæller i landbrugsproduktionen. Og når et forsøg kan medføre smerter for dyrene, bliver der sørget for, at de bliver behørigt smertebehandlet, så de ikke lider. For de ansatte kan det være hårdt, at skulle aflive et dyr, som de har passet i længere tid, men det er en del af jobbet, og det indgår i uddannelsen, at man skal kunne aflive dyr på så skånsom en måde som muligt. 6URDERINGªAFª PILOTSTUDIE $YREFORS G &REML GGELSEªAFªRESULTATERª P̪KONGRES )NDSENDELSEª AFªARTIKEL 2ETTELSERªIªARTIKELª EFTERªKRAVªFRAªTIDSSKRIFT /FFENTLIGG RELSEª AFªARTIKEL Nogle tal om brugen af dyr Brug af dyr i Danmark Mus Rotter 0 Andre Aflivede eller selvdøde søer Kaniner Marsvin Slagtede svin Forsøgsdyr Størstedelen af forsøgsdyrene i Danmark bruges i forsøg, der handler om menneskers eller dyrs sundhed. Det drejede sig i 2004 om ialt dyr. 10 Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006 Af disse indgik i kræftforskning hos mennesker og i studier af nerve- og sindslidelser. I 2004 blev der brugt transgene dyr (dyr med ændrede genetiske egenskaber) i forsøgsøjemed alle disse var mus. Kilder: - Dyreforsøgstilsynets årsberetning, Danske Slagterier Statistik Søren Kitaj og Frank Hvilsom: Tusindvis af danske grise lider en for tidlig og smertefuld død, Politiken 3. juni 2005

11 transgene forsøgsdyr giver nye muligheder og risici Med genteknologien har den biologiske forskning fået nye redskaber i brugen af forsøgsdyr. Ved at manipulere arvemassen i forsøgsdyr kan man for eksempel efterligne genetiske sygdomme hos mennesker, eller man kan undersøge gener, som man ikke på forhånd kender betydningen af. Af Lars Liebst Pedersen Brugen af disse såkaldt transgene forsøgsdyr er stærkt stigende. Derfor har Kirsten Dahl, cand. med. vet. ph.d. fra KVL, kigget nærmere på etikken i brugen af transgene forsøgsdyr, og om der er nogle særlige risici for disse dyrs velfærd. Hun mener, at man, ligesom ved brug af konventionelle forsøgsdyr, for det første må afveje brugen af transgene forsøgsdyr i forhold det udbytte, de giver. Og ofte får man bedre og mere præcise dyremodeller, end man har været vant til. For det andet peger hun på, at der ikke generelt er nogen afgørende forskel på velfærden for transgene og konventionelle dyr. Når det er sagt, kan der dog være særskilte problemstillinger for de transgene dyr, man bør være opmærksom på. Ny genkombination kan give uønskede effekter Når man for eksempel i en mus fjerner eller indsætter et gen, som man vil undersøge virkningen af, ved man ikke, hvordan dette vil påvirke den frembragte transgene mus. Derfor risikerer man nogle uønskede konsekvenser og der findes da også eksempler på mus, der har udviklet for eksempel tarmproblemer, mavesår og nedsat immunforsvar, uden at det har bidraget særligt til undersøgelsen af det specifikke gen. Svaret herpå er, ifølge Kirsten Dahl, at vurdere risiciene grundigt på forhånd og at tænke endnu mere systematisk på koblingen mellem fysiologi og velfærd, end det sker i dag. Det handler simpelthen om at være på forkant med udviklingen, så man har en idé om, hvilke velfærdsmæssige foranstaltninger, der kan blive relevante for de transgene dyr, for eksempel i forhold til opstaldning, miljømæssige omgivelser og aflivning. Mere systematiske risikovurderinger vil alt andet lige gavne velfærden for de transgene forsøgsdyr. Grise på ecstasy Af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen, PET Center, Århus Sygehus På Århus Sygehus forsker vi i de akutte og langvarige skader, som følger med ecstasy-misbrug. Til vores forsøg benytter vi mest grise, da deres hjerner i opbygning og funktion ligner menneskets, selv om de er en del mindre. Overophedning i kroppen Når man tager ecstasy, stiger legemstemperaturen betragteligt, og dette er hvert år skyld i dødsfald. Vi har undersøgt blodets strømning i hjernen hos grise, der havde fået ecstasy. Undersøgelsen viste, at ecstasy øger blodgennemløbet i visse områder af hjernen - særligt i de områder, der regulerer kropstemperaturen. Vores forskning tyder på, at ecstasy ændrer blodstrømningen, så kroppens egen termostat går ud af funktion, og temperaturen derfor bliver sat for højt. Denne viden kan måske en dag gavne stofmisbrugere, der bliver akut indlagt, fordi de er overophedede. Ecstasy og depression Mindst lige så alvorligt som den akutte overophedning er de langvarige skader af ecstasy. Ecstasy frigør blandt andet stoffet serotonin i hjernen. Spørgsmålet er, om gentagne frigørelser i længden skader hjernen. Depressive patienter har eksempelvis et beskadiget serotonin-system. Vi testede derfor forskellige doser af ecstasy i grise, og resultatet viste, at jo mere ecstasy, jo større skader var der på serotonin-systemet. Det tyder på, at ecstasy har en langvarig effekt på hjernen, og vi må derfor frygte, at ecstasymisbrugere med tiden kan udvikle depressioner. Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte,

12 Symptomer på depression: - nedtrykt sindstilstand - oplevelse af egen ringhed - opgivenhed - svækkelse af koncentrationsevne og hukommelse - søvnforstyrrelser - nedsat appetit - ofte med betydeligt vægttab - motorisk hæmning - tilbagetrækken fra socialt samvær - manglende livslyst - tanker om døden, der hos nogle fører til selvmord 12 Foto: Dyremodeller Lene K - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006

13 Den deprimerede rotte Depression er en alvorlig og ofte livstruende lidelse. Ved hjælp af forsøg på dyr kan forskerne finde frem til hvilken medicin, der er mest effektiv over for sygdommen. Dermed er dyrene med til at forbedre depressive menneskers livskvalitet og redde liv. Af Gitta Wörtwein, lektor, cand.psych., Afdeling for Sundhedspsykologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Depression og livskvalitet Verdenssundhedsorganisationen WHO vedligeholder et indeks over Disability Adjusted Life Years (DALY). DALY angiver, hvor mange leveår, der går tabt i verdens befolkninger på grund af såvel sygdom som død. Ifølge WHO vil depression i år 2020 være den største globale årsag til tabte leveår på grund af sygdom eller død. Der er al mulig grund til at tage depression alvorligt. I Danmark alene regner man med, at omkring personer til enhver tid lider af sygdommen. Depression har først og fremmest en altoverskyggende negativ indvirkning på det enkelte menneskes liv. Undersøgelser har blandt andet vist, at selvmordsraten blandt depressive er på hele 15 %. Derudover er depression et alvorligt samfundsøkonomisk problem på grund af tabt arbejdsevne hos de ramte. Depression et spørgsmål om kemi I dag behandles depression typisk med nervemedicin. Det første antidepressive middel blev opdaget i 1955 og blandt andet ved hjælp af forsøg på dyr fandt man ud af, at stoffets positive effekt skyldtes en øget mængde af stofferne serotonin og noradrenalin. De to stoffer hører til de såkaldte monoaminer. Derfor taler man i dag om monoamin-hypotesen, som er en teori, der foreslår, at depression skyldes en biokemisk ubalance mellem disse stoffer i hjernen. Monoamin-hypotesen er udgangspunktet for udviklingen af moderne nervemedicin og man har særligt brugt dyr for at afprøve potentielle nye antidepressive midlers effekt i forhold til allerede kendte produkter. Den livstrætte gnaver Selvom depression er et unikt menneskeligt fænomen, så kan flere af sygdomssymptomerne observeres i dyr. Opgivenhed kan for eksempel vurderes som manglende ihærdighed i at undvige en ubehagelig situation. Koncentrations- og hukommelsesproblemer kan afsløres i opgaver, der er tilrettelagt i forhold til, hvad dyret normalt er i stand til. Søvnforstyrrelser kan registreres ved hjælp af elektroencephalografi (EEG), da dyr har søvnrytmer, der ligner menneskers. Manglende appetit og vægttab kan måles på en vægt. Motorisk hæmning kan registreres som nedsat fysisk aktivitet i nye omgivelser. Hos dyr kan man også observere, om de trækker sig tilbage fra det sociale samvær med artsfæller. Og manglende livslyst kan afsløres ved manglende interesse i belønning for eksempel er sukkervand meget afholdt blandt normale gnavere. Depression arv og miljø Dyreforsøg kan også bruges til at afprøve hypoteser for, hvordan depression opstår. Et eksempel: Depression er i høj grad arveligt. Men der er grund til at tro, at eksterne påvirkninger som stress både under opvæksten og i voksenlivet også har betydning for sygdommens udvikling i sårbare personer. For at afprøve sådan en teori udsætter man dyr for en stressbelastning, der er relevant i forhold til den enkelte dyreart. Det kan for eksempel være adskillelse fra moderdyret, lugten af et rovdyr, underkastelse under et dominant han-dyr eller berøvelse af bevægelsesfriheden. Dernæst observerer man, om dyrene udvikler nogle af de ovennævnte symptomer på depression, og man afprøver, om symptomerne kan fjernes med antidepressiv medicin. Forsøgsdyret - menneskets bedste ven Der er endnu mange ting vi ikke ved om depression og antidepressiv medicin. For eksempel virker nervemedicin slet ikke på nogle mennesker, og hos andre giver det uacceptabelt mange bivirkninger. Desuden fjerner medicinen ikke depressionen, den dæmper blot symptomerne og skal derfor tages i lige så lang tid, som den depressive sygdomsfase varer, det vil sige i op til et år. Men dyreforsøg er med til at frembringe ny viden og nye teorier, som vil gøre det muligt på sigt at udvikle medicin, som kan hjælpe de mange mennesker, som vi i dag ikke har mulighed for at behandle. Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte,

14 Velfærd for mennesker, Forsøgsdyrs rolle er meget væsentlig i udviklingen af bedre lægemidler til behandling af for eksempel sukkersyge, kræft og psykiske lidelser. De har derfor stor betydning for menneskers velfærd. Men hvad med dyrenes velfærd? Af Lektor Dorte Bratbo Sørensen, Laboratorium for Forsøgsdyrkundskab og Forsøgsdyrvelfærd, Institut for Veterinær Patologi, KVL Forsøgsdyr bliver født med det ene formål at indgå i forsøg eller i avlen af nye forsøgsdyr, og de fleste mennesker synes, at det er i orden at anvende dyr til forsøg, hvis formålet med forsøget er fornuftigt, og resultaterne kan være til væsentlig gavn. Men så er vi også forpligtet til at behandle forsøgsdyrene ordentligt. Derfor bliver der forsket ganske meget i at forbedre dyrenes velfærd, så deres liv bliver så godt som muligt. Ved valgforsøg tilbydes et dyr forskellige muligheder at vælge imellem. Rotten bagest i buret til venstre kan vælge mellem to typer af strøelse. Vægtene under burene registrerer hvilket bur, rotten opholder sig mest i, og dermed får forskereren svar på, hvor den bedst kan lide at være. Foto: Thomas Krohn Sunde dyr i bedre burmiljø Forbedringer af forsøgsdyrenes velfærd kan ske på flere områder. Man kan arbejde på at forbedre sine forskningsmetoder, så dyrene belastes mindre, når de indgår i forsøg. Man kan også i størst mulig udstrækning erstatte dyrene med for eksempel cellekulturer eller computer-simuleringer. Men selvom der forskes i alternative metoder, som kan reducere mængden af dyr, som bruges til forsøg, er det ikke muligt inden for en overskuelig fremtid at erstatte alle forsøgsdyrene. Der vil være forskningsområder, som arbejder med for eksempel adfærd, stoffers omsætning eller spredning af cancerceller i kroppen, og her vil det ikke være muligt at anvende for eksempel en cellekultur. En anden måde, man kan forsøge at forbedre dyrenes 14 Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006

15 velfærd for dyr velfærd på, er ved at forbedre dyrenes opstaldningsforhold. Hele deres liv - ligegyldigt hvor længe de lever, og hvilke forsøg de skal bruges til vil dyrene skulle opholde sig i deres bur det meste af tiden. Derfor har burets indretning meget stor betydning for dyrenes velfærd og deres mentale sundhed. Men før man begynder at vurdere dyrevelfærd, er det væsentligt at gøre sig klart, hvad dyrevelfærd egentlig er. Vurderingen af dyrs velfærd er nemlig helt afhængig af, hvordan man vælger at opfatte begrebet velfærd. Hensyn til dyrets følelser Mange mennesker vil nok mene, at negative følelser som smerte, ubehag og angst har betydning for dyrenes velfærd. Det betyder, at en effektiv smertebehandling i forbindelse med kirurgiske indgreb, trænede kirurger og en omsorgsfuld pleje efter indgrebet, vil kunne forbedre dyrenes velfærd. Denne opfattelse af velfærd betyder også, at det er vigtigt med positive følelser som for eksempel glæde. Problemet vil dog være at vurdere, hvad dyrene føler. Derfor vil man ofte vælge at iagttage dyrenes adfærd og undersøge, om der er tegn på, at dyrene føler for eksempel smerte eller angst. Man skal dog være forsigtig med at konkludere, at hvis blot dyrene behandles tilstrækkeligt med smertestillende midler og psykofarmaka ( nervemedicin ), så de ikke føler angst, så er dyrenes velfærd i orden. Den naturlige adfærd skal være mulig Mulighed for at udtrykke arts-specifik, genetisk bestemt adfærd kan også være vigtig for dyrenes velfærd. Det betyder, at dyrenes velfærd bliver bedre, hvis deres bure bliver indrettet, så de har mulighed for at udtrykke naturlig adfærd som for eksempel at bygge rede og hamstre foder. Hvis man har en sikker idé om, hvordan dyrene eller deres vilde stamform lever i naturen eller halv-naturlige miljøer, kan man efterligne disse forhold og ved hjælp af valgforsøg undersøge, hvilket miljø dyrene helst vil opholde sig i. Fremtidens forsøgsdyr Brugen af dyremodeller i fremtiden betyder ikke nødvendigvis, at forsøgsdyrene vil blive mere belastede, skønt genmodificerede dyr måske nok vil have brug for ekstra omsorg. Hvis vi fortsætter med målrettet at forbedre vores metoder, tilegne os viden om dyrenes adfærdsbehov samt være opmærksom på mulighederne for at forbedre dyrenes opstaldningsforhold, kan også forsøgsdyrenes velfærd forbedres. Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte,

16 Dyremodeller i udforskningen Foto: Lene K For at retfærdiggøre brugen af forsøgsdyr må der stilles nogle krav. Anvendelsen af dyr skal være relevant i forhold til sygdommen, og der skal med rimelig sandsynlighed kunne opnås vigtig information til potentiel gavn for patienterne. Ubehaget for dyrene skal være så minimalt som muligt, og deciderede smerter er uacceptable. Endelig skal sygdommen have en så tilpas alvorlig karakter, at brugen af dyr ud fra overordnede etiske betragtninger kan forsvares. Ud fra disse kriterier er dyremodeller til udforskning af sukkersyge blandt de bedste. Af Karsten Buschard, adj. professor ved KVL, overlæge, dr. med., Rigshospitalet For at kunne omsætte sukker i kroppen skal man have hjælp af hormonet insulin fra bugspytkirtelens beta-celler. Sukkersyge skyldes enten, at patientens eget immunsystem har ødelagt beta-cellerne (type 1), eller at kroppens øvrige celler reagerer for dårligt på insulin (type 2). Der findes dyrestammer både hos mus og rotter, som spontant udvikler sukkersyge. De såkaldte BB-rotter får sukkersyge mellem 60 og 120 dages levealder hos % af individerne, mens NOD-mus udvikler sygdommen lidt senere og her kun med høj sukkersygeprocent blandt hunnerne. Begge dyremodeller er meget brugte, og der er nået mange interessante resultater. For eksempel udvikler 100 % af dyrene sukkersyge, hvis de holdes i bakterie- og virusfrie omgivelser. Dette har hvad angår type 1-sukkersyge givet anledning til den såkaldte hygiejne teori, der tager sit udgangspunkt i vores meget rene omgivelser og hævder, at blev vi udsat for flere bakterier, kunne risikoen for autoimmun type 1-sukkersyge nedsættes. Befolkningsundersøgelser hos mennesker synes at støtte dette. Et sådant resultat illustrerer det nære sammenspil, der er mellem dyreforsøg og humane studier. 16 Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006 Sammenhæng mellem gluten og sukkersyge Et andet eksempel på dette er forsøg med fødeindtag. Her har vi kunnet vise, at glutenfri diæt til NOD-mus voldsomt mindsker antallet af sukkersyge mus fra 64 % til 15 %. Hvordan, det kan være, vides ikke, men flere forskergrupper og vi selv er i gang med at foretage undersøgelser. Blandt andet har vi fundet, at glutenfri diæt ændrer tarmfloraen. To udenlandske forskningsgrupper har taget glutenhistorien op, og de har kunnet vise, at indtag af gluten til spædbørn skal påbegyndes mellem 4 og 6 måneders alderen, ellers øges risikoen for autoimmunitet mod beta-cellerne op mod 5 gange. Glutenfri diæt er ikke spændende at spise, men måske kan vi en dag finde den underkomponent af gluten, som kunne være ansvarlig for den øgede risiko for sukkersygeudvikling. $IABETESTILF LDEªIª ªªªªªªªªªªªªªªª ªªªªªªªªªªª ªªªªªªªªªªªªª ªªªªªªªªªªª ªªªªªªªªªªªªª ªªªªªªªªªªªª ªªªªªªªªªªªª ªªªªªªªªª 5GER Glutenfri diæt nedsætter kraftigt sukkersygetilfældende blandt mus, der har en medfødt tendens til spontant at udvikle type 1 sukkersyge.

17 af sukkersyge En gris med to skudsår er klar til operation Foto: Forsvaret 2005 Sukkersyge på celleniveau Mange mus og rotter bruges til isolering af de insulinproducerende beta-celler, hvilket rent juridisk ikke er dyreforsøg, da der blot er tale om udtagelse af væv. Vi har lavet undersøgelser med cellestoffet sulfatid, der findes i beta-cellerne sammen med insulin, og som hjælper til ved udskillelsen af insulinet. Sulfatid har vist sig at have en del interessante effekter. Det aktiverer nogle kaliumkanaler, som hæmmer insulinsekretionen i den enkelte betacelle og holder denne i ro. Nabocellen kan derfor i princippet tage over med den næste sekretion. Det hæmmer også produktion af betændelsesproteiner og fremmer dannelsen af inflammationshæmmende hvide blodlegemer, hvilket også hæmmer den inflammation, som måtte finde sted i de Langerhanske øer. Vi forsker videre i, om der kunne ligge en behandlingsmulighed her. Også for type 2-sukkersyge kan behandling, som åbner kaliumkanaler i de insulin-producerende beta celler, være gunstig. Sulfatid fordobler således insulinsekretion under glukosebelastning i rotter med type 2-sukkersyge. Patientforeningerne skal tale Etiske overvejelser om anvendelse af dyr er vigtige og skal foretages med mellemrum. Forskere kan sagtens finde på problemstillinger at arbejde med uden brug af dyr - der ville dog ikke kunne opnås de samme resultater. Dette ville gå ud over patienterne, og de bør derfor - gennem patientforeningerne - tale i den nødvendige debat, der skal være omkring anvendelsen af dyr i sygdomsforskning. Jamen, man skyder da grise? Af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen, PET Center, Århus Sygehus Bedøvede grise er velegnede, når man vil studere skader efter skudulykker. Det er grisenes størrelse gør dem velegnede. Læger øver sig derfor i krigskirurgi på bedøvede grise, så de i en krisesituation kan behandle ofre, der er blevet skudt eller har fået bortsprængt lemmer. Skudsikre veste bliver ligeledes testet på bedøvede grise for at afgøre, om vestene fordeler trykket på en hensigtsmæssig måde, der ikke skader kroppen. Der er desuden blevet udviklet en ny behandlingsmetode mod små blodpropper i lungerne hos patienter, der har været udsat for blandt andet trafik- og skudulykker ved hjælp af grise. Grise bliver undertiden også brugt retsmedicinsk, hvor beskydning af døde grisekroppe kaster lys over hændelsesforløbet i drabssager. I et konkret tilfælde, hvor en soldat havde skudt en bevæbnet modstander, kunne griseforsøget bekræfte forklaringen om, at soldaten skød i selvforsvar. Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte,

18 Hvad er et godt I Danmark anvendes der årligt cirka forsøgsdyr. Forsøgsdyr er de eneste dyr, som man gerne må påføre smerte og sygdomme (for eksempel diabetes, kræftlidelser og så videre). Det er derfor vigtigt, at man som forsøgsdyrbruger sikrer forsøgsdyrene så optimale forhold, som muligt, så de ikke belastes ud over, hvad forsøget kræver, og at man anvender alternative metoder, hvor det er muligt. Af Hanne Gürtler, Living United Consult, bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse, fagkyndigt medlem af foreningens forsøgsdyrsudvalg. Dyrenes Beskyttelses repræsentant i Rådet for Dyreforsøg. For at sikre forsøgsdyrene et godt liv, bør dyrenes lidelser under forsøgene minimeres mest muligt, og dyrene bør gives så optimale forhold som muligt i forhold til deres pasning, pleje og opstaldning. Forsøgsdyrbrugerne kan iværksætte flere tiltag, som kan bidrage til en forbedring af forsøgsdyrenes velfærd. Forsøgsmetoderne skal forbedres Den for forsøgsdyrene mindst belastende forsøgsmodel skal altid anvendes, og forsøgsprocedurerne bør løbende forbedres, så smerte, lidelse, angst eller varigt men reduceres mest muligt. Forsøgsmetoderne bør forbedres helt ned på de enkelte forsøgsdyrs niveau, så man sikrer sig, at dyret ikke påvirkes unødigt. Dette kan blandt andet gøres ved at 1) anvende telemetriske metoder, det vil sige metoder, hvor man indopererer en sonde, som gør det muligt løbende at fjernmåle for eksempel dyrets blodtryk og hjertefrekvens, uden at belaste dyret yderligere 2) fastlægge humane endepunkter det vil sige at stoppe forsøgene på det tidspunkt, hvor de nødvendige forsøgsdata kan opnås med den mindst mulige belastning af dyrene, 3) anvende ikke-operative metoder for eksempel ultralydsmålinger, 4) give dyrene en tilstrækkelig træning i de pågældende procedurer, så de ikke stresses unødigt, 5) optimere forsøgsdesign ved at bruge for eksempel computer-modeller til at simulere og optimere forsøget (biosimulering), inden der laves forsøg i levende dyr. For at sikre forsøgsdyrene et godt liv er det endvidere vigtigt, at dyrene er sunde og raske, og at deres fysiologiske behov i form af for eksempel passende foder og frisk vand tilgodeses. Tag hensyn til adfærden Forsøgsdyrene bør opstaldes under forhold, hvor de har mulighed for at få tilfredsstillet deres basale behov. Opstaldningen skal tilgodese dyrenes behov så optimalt som muligt, det vil sige at der tages højde for dyrenes behov for social kontakt til artsfæller, behov for plads samt berigelse og udfordringer i miljøet. Det kræver, at personalet har et dybtgående kendskab til de enkelte dyrearters adfærdsmæssige behov. Alle sociale dyr bør som udgangspunkt gruppeopstaldes, og enkeltvis opstaldning bør begrænses mest muligt. Det er 18 Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006

19 forsøgsdyrliv? Kaniner er sociale dyr, og bør derfor opstaldes i grupper også når de er forsøgsdyr. Foto: Novo Nordisk. Personalet, der passer forsøgsdyrene, skal udvise forståelse og respekt for det enkelte dyr. Foto: Novo Nordisk vigtigt, at dyrene opstaldes i harmoniske grupper, hvilket stiller krav til en tilstrækkelig socialisering af dyrene. Træning og socialisering mod angst og stress For at sikre, at livet i forsøgsdyrsstaldene ikke giver unødig stress og angst hos de enkelte dyr, bør dyrene trænes i daglige rutiner og socialiseres i forhold til mennesker så tidligt som muligt og helst allerede hos avlerne. I mange forsøgsdyrsstalde er det almindeligt at spille radio for at mindske stresspåvirkningen af dyrene. Det er vigtigt, at lydmiljøet er et for dyrene harmonisk og fysisk afstressende lydmiljø, som har en gunstig indvirkning på dyrenes fysiske og psykiske velbehag. Store krav til personalet Personalets måde at omgås forsøgsdyrene på har også en væsentlig indflydelse på dyrenes velfærd. Udover en passende træning og uddannelse er det vigtigt, at de, der passer og omgås forsøgsdyrene til daglig, udviser en grundlæggende forståelse og respekt over for det enkelte dyr, da dette er en forudsætning for en omsorgsfuld håndtering og pasning af dyrene. Personalet bør besidde den nødvendige viden for at kunne observere dyrene og aflæse deres adfærd og sundhed, så eventuel ubehag eller lidelse kan afhjælpes så tidligt som muligt. Erfaringsudveksling til gavn for dyrene For at sikre, at alle forsøgsdyr får glæde og gavn af nye og mere optimale metoder, opfordres alle forsøgsdyrsbrugere til at udveksle deres viden og praktiske erfaringer. Det kan for eksempel ske igennem initiativer som Calar, Center for Anvendt Forsøgsdyrsforskning (www.calar.kvl.dk), som er en forskningsgruppe til forbedring af velfærd for dyr og mennesker i den moderne forsøgsdyrsfacilitet, og som består af både offentlige forskere og forskere fra industrien og igennem Living United Initiativet. Living United Hanne Gürtler stiftede i 2004 på baggrund af sine erfaringer fra Novo Nordisk med forbedring af forsøgsdyrenes velfærd Living United initiativet (www. livingunited.com), hvis formål er at fremme løsninger, der tilgodeser både dyrenes og menneskenes behov og velfærd og øge udvekslingen og dialogen mellem de forskellige brugere af dyr af nye og forbedrede metoder. Living United Consult, som driver initiativet, rådgiver virksomheder og andre interessenter i udviklingen og formidlingen af balancerede løsninger til glæde og gavn for både dyr og mennesker. Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte,

20 Foto: Jakob Helbig 20 Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte, 2006

21 Samfundets syn på dyr i forskningen i går, i dag og i morgen Anvendelse af levende dyr som redskab til at opnå viden har meget længe været anvendt inden for de biologiske videnskaber, men omfanget af dyreforsøg er steget dramatisk i tiden efter 2. Verdenskrig. Skønsmæssigt anvendes der i dag på verdensplan mellem 100 og 200 millioner dyr til forsøg om året. Af professor D. Phil. Peter Sandøe og lektor, ph.d. Jesper Lassen, Center for Bioetik og Risikovurdering, KVL I Danmark har tallet de senere år ligget på omkring dyr. Langt hovedparten af dyrene anvendes til forsøg, der skal tjene til at forebygge, kurere eller lindre sygdomme hos mennesker. Dette er et formål, som de fleste kan anerkende som moralsk prisværdigt. Et etisk dilemma Alligevel giver forsøgene anledning til et etisk dilemma. På den ene side kan den erkendelse, der opnås gennem forsøgene, være af vital betydning for forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme hos mennesker. På den anden side er det etisk betænkeligt, at dyr skal udsættes for lidelse eller anden form for gene, for at vi mennesker selv kan undgå lidelser. Dette dilemma træder tydeligt frem ved brug af dyr som modeller for menneskelige sygdomme, idet dyrene typisk påføres lidelser, som det er forskningens mål at forebygge, kurere eller lindre hos os selv. Lovgivning om dyreforsøg I tidligere tider har dyreforsøg givet anledning til stærke reaktioner på grund af, at de typisk indebar, at man skar i ubedøvede dyr. Øjenvidneberetninger om blodige og grusomme indgreb på levende dyr talte til menneskers følelser, selv i en tid, hvor både dyr og mennesker ofte levede under meget barske kår. I dag findes der stadig mennesker, som er principielt imod dyreforsøg, fordi de ikke kan acceptere, at dyr anvendes som midler til forskning. Andre mener, at det altid er acceptabelt at bruge dyr, hvis det kan gavne os selv. Flertallet i vores del af verden indtager dog et mellemstandpunkt. Dette mellemstandpunkt kommer til udtryk i den gældende danske forsøgsdyrslovgivning, ifølge hvilken det skal være tilladt at lave forsøg med dyr, men kun under bestemte forudsætninger: 1) Forsøgene må formodes at være til væsentlig gavn. 2) Dyrene må ikke i forbindelse med forsøgene udsættes for stærk smerte eller anden intens lidelse. 3) Det er ikke muligt at nå de samme resultater uden anvendelse af dyr eller ved forsøg, som er mindre belastende for dyrene. 4) Det skal sikres, at dyrene opstaldes og passes på en måde, så de får tilgodeset deres velfærd. Etisk uenighed Det er vigtigt at gøre sig klart, at den relativt store opbakning, der for øjeblikket synes at være til brugen af dyr til forsøg i fremtiden kan svinde. Dette hænger blandt andet sammen med, at der kan opstå uenigheder forhold til begreber som gavn og velfærd. Den udbredte anvendelse af genteknologi på forsøgsdyr kan åbne for sådanne uenigheder. På den ene side har bioteknologien udfordret det gængse begreb om dyrevelfærd. Det er for mange ikke nok, at dyrene ikke lider, men velfærd inkluderer også for eksempel spørgsmål om naturlighed. På den anden side har genteknologien sat gavnen på dagsordenen. Foreløbig er brugen af genteknologi inden for det lægevidenskabelige område generelt opfattet positivt netop fordi den her oftest anses for at være gavnlig. Forskning viser imidlertid, at opfattelsen af gavn ikke er absolut, men for eksempel afhænger af i hvilken grad problemerne opfattes som selvforskyldte. I fremtiden vil der være behov for, at udviklingen af dyremodeller ikke blot beskæftiger sig med natur- og lægevidenskabelige problemstillinger. Forestillinger om det gode liv og den rigtige og retfærdige handling bør også inkluderes. Dyremodeller - mod en sundere fremtid - KVL - Temahæfte,

Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien

Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side 2 I denne publikation kan du finde viden om forsøgsdyr og deres vilkår. Vi har udarbejdet publikationen til skoleelever i folkeskolens

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Sådan udfyldes en ansøgning om dyreforsøg:

Sådan udfyldes en ansøgning om dyreforsøg: Sådan udfyldes en ansøgning om dyreforsøg: A-skemaet I A-skemaet angives navn og kvalifikationer for ansøgeren. Udover de oplysninger, der følger af skemaets felter, har vi brug for følgende oplysninger

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013

mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013 mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013 Dyreforsøgstilsynet Mini seminar vurdering af belastning - Hvorfor er vi her - Regler for belastning af forsøgsdyr - Vurdering

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Virksomhed 6 pharma december 2013

Virksomhed 6 pharma december 2013 Virksomhed 6 pharma december 2013 Acesion Pharma arbejder på at udvikle et nyt lægemiddel til behandling af atrieflimren, der er den mest udbredte type af hjerterytmeforstyrrelse. Omkring 50.000 danskere

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Dyreforsøgstilsynets Årsberetning

Dyreforsøgstilsynets Årsberetning Dyreforsøgstilsynets Årsberetning 2003 - 0 - INDHOLDSFORTEGNELSE Medlemmerne af Rådet for Dyreforsøg og ansatte i sekretariatet... 1 Afgivelse af årsberetningen for 2003... Dyreforsøgsstatistikken i udvalgte

Læs mere

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Brug af forsøgsdyr i farmaceutisk forskning og udvikling. Bioetik i ord og handling

Brug af forsøgsdyr i farmaceutisk forskning og udvikling. Bioetik i ord og handling Brug af forsøgsdyr i farmaceutisk forskning og udvikling Bioetik i ord og handling Hvad er bioetik? Novo Nordisk benytter betegnelsen bioetik om alle etiske forhold vedrørende anvendelsen af biovidenskabelige

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

Nyhedsbrev fra dyreforsøgstilsynet Marts 2013

Nyhedsbrev fra dyreforsøgstilsynet Marts 2013 Dyrefors øgstilsynet Nyhedsbrev fra dyreforsøgstilsynet Marts 2013 Denne udgave af nyhedsbrevet sætter fokus på den nye bekendtgørelse om dyreforsøg, der fuldt implementerer det nye EU-direktiv Den 1.

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

DYR I FARMACEUTISK FORSKNING. En ansvarlig tilgang

DYR I FARMACEUTISK FORSKNING. En ansvarlig tilgang DYR I FARMACEUTISK FORSKNING En ansvarlig tilgang INDHOLD S 03 S04 S06 S 08 S 10 S12 S 14 S 16 S 19 S 20 VORES TILGANG TIL DYREFORSØG ANVENDELSE AF DYR I FORSKNING OG UDVIKLING GLOBALE STANDARDER VORES

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken Livskvalitet og kræft 20 bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling ved cancer med Livskvalitetspakken BEDRE LIVSKVALITET HOLISTISK FOREBYGGELSE Kræft er en sygdom som hver tredje dansker

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner

Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Måske er du heldig at have de lange, slanke ben fra din mors side, og måske lidt mindre heldig at have fået de store fortænder

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere