ET INDBLIK I LEVEVILKÅRENE FOR MENNESKER MED HANDICAP PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET INDBLIK I LEVEVILKÅRENE FOR MENNESKER MED HANDICAP PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE"

Transkript

1 ET INDBLIK I LEVEVILKÅRENE FOR MENNESKER MED HANDICAP PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE En undersøgelse af handicaporganisationernes oplevelse af levevilkårene for deres medlemmer på offentlig forsørgelse med henblik på at give offentligheden et nuanceret billede af, hvem vi snakker om, og hvordan deres liv er, når vi snakker om mennesker med handicap på offentlig forsørgelse. 1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Om Danske Handicaporganisationer (DH)... 5 Om DH s levevilkårsundersøgelse... 5 Kapitel 1. Hvem er de mennesker, der lever på offentlig forsørgelse? Førtidspension Fleksjob Kontanthjælp Kapitel 2. Livet på offentlig forsørgelse Bundet til dyre boliger Ringe mulighed for valg af bolig Transportudgifter tynger budgettet Brugerbetaling på transport til træningstilbud Dårligere sundhed og adgang til sundhedsvæsenet Merudgifter til nødvendig tandbehandling Brugerbetaling på medicinområdet Råd til en kæreste? Social isolation rammer mange på offentlig forsørgelse Manglende ledsagelse fører til social isolation Kapitel 3. Barrierer for samfundsdeltagelse Uddannelse Uddannelsesmønstre Uddannelsesbarrierer Sammenhæng mellem uddannelsesniveau og offentlig forsørgelse Beskæftigelse Beskæftigelsesmønstre Beskæftigelsesbarrierer Sammenhæng mellem beskæftigelse og offentlig forsørgelse Kapitel 4. Konklusion

3 Forord Den økonomiske krise har medført et øget fokus på besparelsespotentiale overalt på handicapområdet. Det er i høj grad lykkedes både politikere og embedsmænd at fastholde en myte i den offentlige debat om, at mennesker med handicap, som forsørges af det offentlige, har attraktive vilkår. Debatten om, hvorvidt det er attraktivt, understreges af den nyligt fremsatte reform af førtidspension og fleksjob. Det har DH ønsket at stille spørgsmålstegn ved. Formålet med denne rapport er dermed at give offentligheden et nuanceret billede af, hvem vi snakker om, og hvordan deres liv er, når vi snakker om mennesker med handicap på offentlig forsørgelse. Der er ingen tvivl om, at debatten i høj grad påvirker mennesker med handicaps oplevelse af ikke at være borger på lige fod med andre: Det værste er ikke selve spareøvelsen, som dette her jo er. Det værste er, at jeg med dette forslag har mistet min barnetro. Min beskæftigelsesminister og min regering har ødelagt min tro på, at jeg er lige så meget værd som alle andre. (Eva Christensen) i Ifølge professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, er kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i forvejen stigmatiserede, og det forstærkes af tonen i debatten. Førtidspensionister og kontanthjælpsmodtager bliver låst fast i fordomme om, hvem de er, og hvordan de har det. Så de, der faktisk har det dårligst, er dem, som de fleste er tilbøjelige til at synes har det for godt. ii Mange danskere mener, at livssituationer, som udløser førtidspension eller kontanthjælp, er situationer den enkelte selv er skyld i og derfor mener mange danskere, at ydelsen er for høj. Manglende kendskab til menneskerne, det drejer sig om, går således ud over danskernes sociale forståelse og opbakningen til bl.a. kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Ifølge en undersøgelse foretaget af A4 iii er det de færreste, der har en kontanthjælpsmodtager eller en førtidspensionist i deres omgangskreds. Kun hver femte dansker har en kontanthjælpsmodtager i deres nærmeste familie eller vennekreds. Værre ser det ud for førtidspensionister, hvor syv ud af ti danskere ikke kender en person på førtidspension. Det fremgår, at danskernes vilje til at støtte ydelser af en vis størrelse, afhænger af, om de kender en, der modtager sådan en ydelse. Handicaporganisationerne kender mange af de mennesker, der tales om i debatten. Kender deres levevilkår, og ved, at dette billede er langt mere nuanceret. Mennesker med handicap og sygdom vælger ikke selv, om de vil leve et liv på offentlig forsørgelse. Nogle gange betyder et medfødt handicap, at det er urealistisk at blive selvforsørgende, og dermed er offentlig forsørgelse den eneste mulighed hele livet. Andre gange betyder sygdom, ulykke eller nedslidning, at offentlig forsørgelse på et tidspunkt i livet er den eneste mulighed. Herudover oplever mennesker med handicap en række barrierer, både ift. uddannelse og 3

4 beskæftigelse, der gør, at de ikke får mulighed for at bruge den arbejdsevne, de har på arbejdsmarkedet, og dermed bliver offentlig forsørgelse levegrundlaget. Derfor har Danske Handicaporganisationer (DH) foretaget en undersøgelse af levevilkårene for mennesker med handicap på offentlig forsørgelse blandt sine medlemsorganisationer. Formålet med undersøgelsen er at vise livet, som det leves af mennesker med et handicap på offentlig forsørgelse. DH s levevilkårsundersøgelse peger på, at livet på offentlig forsørgelse ikke er et liv i sus og dus, men at mennesker med handicap på offentlig forsørgelse har et liv på lav indkomst, hvor enhver udgift skal overvejes grundigt. De har ofte ekstraudgifter som følge af deres handicap, som de ikke kan vælge fra. Fx udgifter til medicin, transport og bolig. DH s levevilkårsundersøgelse viser endvidere, at mennesker med handicap på offentlig forsørgelse har tendens til at føle sig isoleret. Dette skyldes både, at samfundet er meget fokuseret mod arbejdsfællesskabet, men også, at de afsavn, som mennesker med handicap på offentlig forsørgelse har, i høj grad knytter sig til sociale aktiviteter. Det er nødvendigt, at alle får et mere nuanceret billede af, hvem mennesker med handicap på offentlig forsørgelse er, og hvilket liv de lever. Vi skal sikre et ordentligt grundlag for debatten om et inkluderende velfærdssamfund, hvor også mennesker med handicap anerkendes og kan deltage på lige fod uanset, om de har mulighed for at være selvforsørgende eller ej. Stig Langvad, formand, Danske Handicaporganisationer 4

5 Om Danske Handicaporganisationer (DH) Organisationen er stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), men skiftede 1. januar 2008 navn til Danske Handicaporganisationer (DH). De 32 medlemsorganisationer i DH dækker alle typer handicap. DH yder ikke rådgivning eller støtte til den enkelte borger det gør den relevante medlemsorganisation. DH beskæftiger sig med handicappolitik, hvilket er et meget bredt begreb, der dækker alle sektorer af samfundet. Vores mission er at varetage fælles interesser for landsdækkende medlemsorganisationer, der arbejder for at forebygge, eliminere, begrænse eller afhjælpe følgerne ved medfødt eller tilstødt langvarig fysisk, psykisk, intellektuel, kognitiv eller sensorisk funktionsnedsættelse. Vores vision handler om retten til lige muligheder i et inkluderende samfund. DH og de tilsluttede medlemsorganisationer arbejder med udgangspunkt i FN s handicapkonvention for det fuldt inkluderende samfund, hvor mennesker med handicap på lige fod med alle andre medborgere har retten til fuld og lige deltagelse i samfundslivet. DH arbejder internationalt for at understøtte, at mennesker med handicap i andre lande får de samme muligheder. Om DH s levevilkårsundersøgelse DH arbejder løbende på at producere ny viden, der kan være med til at give en indsigt i den virkelighed, som mennesker med handicap lever i. Med 32 medlemsorganisationer, der tilsammen repræsenterer over mennesker, har DH som paraplyorganisation adgang til væsentlig viden på området. Med det udgangspunkt har DH gennemført en undersøgelse blandt sine medlemsorganisationer, hvor alle organisationerne er blevet spurgt om, hvordan de oplever deres medlemmers levevilkår på offentlig forsørgelse. Af DH s 32 medlemsorganisationer har 21 medlemsorganisationer deltaget. Resultaterne, som fremgår i denne rapport, er bygget på de 21 organisationer, der har besvaret spørgeskemaet i undersøgelsen. Dvs., at procentsatserne er beregnet på baggrund af de 21 besvarelser. For at sætte ansigt på spørgeskemaundersøgelsen, vil der løbende blive suppleret med personhistorier indsamlet af både DH og DH s medlemsorganisationer. Der findes ikke nogle tilbundsgående undersøgelser af livet på offentlig forsørgelse for mennesker med handicap, men DH s levevilkårsundersøgelse har ud fra eksisterende viden lavet nedslagspunkter, for at danne sig et bedre billede af livet på offentlig forsørgelse for mennesker med handicap. DH s undersøgelse er altså medlemsorganisationernes oplevelser af medlemmernes levevilkår på offentlig forsørgelse. Der er ikke tale om en videnskabelig undersøgelse, men en undersøgelse af, hvordan levevilkårene opleves i dag blandt en række handicaporganisationer, der repræsenterer mennesker med handicap. 5

6 En del af DH s politiske arbejde foregår via etablerede arbejdsgrupper med ansvar for et kommissorium. Opgaveløsning for grupperne kan omfatte mange forskellige elementer: Formulering af ny politik, strategi for formidling af denne, kurser mv. Grupperne kan operere inden for ét politikområde og grupperne kan være tværgående. Til alle grupper knyttes en eller flere medarbejdere fra DH s sekretariat. Denne rapport er blevet til på foranledning af og med udgangspunkt i arbejdet i arbejdsgruppen om forsørgelse bestående af Per Olesen fra Dansk Epilepsiforening, Bente Röttig fra Scleroseforeningen og Ulla Wæber fra Scleroseforeningen samt repræsentanter fra DH s sekretariat. 6

7 Kapitel 1. Hvem er de mennesker, der lever på offentlig forsørgelse? Med udgangspunkt i resultaterne af DH s levevilkårsundersøgelse, samt DH og medlemsorganisationernes egne personhistorier, vil de følgende kapitler sætte ansigt på de mennesker med handicap, der lever på offentlige forsørgelse, og beskrive hvilket liv, det er de lever, og de barrierer, de møder i samfundet. Ifølge DH s levevilkårsundersøgelse vurderer 62 pct. af medlemsorganisationerne i undersøgelsen, dækkende handicapgrupperne bredt set, at deres medlemmer i nogen grad eller høj grad er på offentlig forsørgelse. DH s undersøgelse viser, at mennesker med handicap på offentlig forsørgelse primært forsørges af førtidspension. 52 pct. af medlemsorganisationerne i undersøgelsen svarer, at deres medlemmer på offentlig forsørgelse modtager førtidspension. Herefter kommer fleksjob/ledighedsydelse og kontanthjælp, som 24 pct. af medlemsorganisationerne i undersøgelsen peger på, som de næstmest anvendte forsørgelsesordninger blandt deres medlemmer. Diagram 1. Forsørgelsestyper 12 Antal svaret Type forsørgelse SU SU med handicaptillæg Kontanthjælp Revalideringsydelse Fleksjobydelse Førtidspension Folkepension 'Sygedagpenge Dagpenge Ved ikke Ovenstående diagram afspejler DH s medlemsorganisationers svar på spørgsmålet: Hvilken type offentlig forsørgelse oplever I er mest udbredt blandt jeres medlemmer? Der har været følgende valgmuligheder, med mulighed for at sætte flere krydser: 1) SU, 2) SU med handicaptillæg, 3) Kontanthjælp, 4) Revalideringsydelse, 5) Fleksjob eller ledighedsydelse, 6) Førtidspension, 7) Folkepension, 8) Sygedagpenge, 9) Dagpenge, 10) Ved ikke. Diagrammet viser, at førtidspension er den mest udbredte ydelse blandt organisationernes 7

8 medlemmer på offentlig forsørgelse, efterfulgt af fleksjob og ledighedsydelse, kontanthjælp, sygedagpenge. Derefter følger SU, SU med handicaptillæg, dagpenge og revalideringsydelse. Det er derfor interessant at se på, hvad disse forsørgelsesordninger er, hvorfor man får dem, og hvem det er, der får dem. 1.1 Førtidspension Førtidspension er målrettet mennesker, som ikke er i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, fordi arbejdsevnen er varigt nedsat. Dvs., man kan ikke få førtidspension, hvis man kan forbedre sin arbejdsevne gennem aktivering, behandling eller på andre måder, så man bliver i stand til at forsørge sig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning rent forsørgelsesmæssigt. I 2003 kom der nye regler for tilkendelse af førtidspension. Derfor skelnes der i dag mellem den nye og den gamle ordning. Vi vil her fokusere på, hvilke krav, der er for at få førtidspension efter den nye ordning. I 2012 får man som enlig førtidspensionist før skat kr. om måneden og kr. før skat om måneden, hvis man er samlevende. Det er kommunen, der vurderer, hvorvidt den enkeltes arbejdsevne er varigt nedsat, ved at lave en såkaldt ressourceprofil. Profilen beskriver, hvad man kan i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Kommunen ser på en lang række forhold, fx din uddannelse, din erfaring fra arbejdsmarkedet, dit sociale netværk, dine ønsker til job, dit helbred mm. I det følgende afsnit fortæller en deltager på et af DH s inspirationsmøder for ledige med handicap om sin vej til førtidspension: Bente er 50 år og førtidspensionist. Bente har hypermobile led og manglende muskelmasse omkring sine led, hvilket medfører kroniske smerter og slidgigt i alle led. Vejen til førtidspension har ikke været nem, men en svær og forvirrende proces. Bente er uddannet pædagog og har altid været aktiv i sit fritidsliv med sport, højskole og fritidsjob. Bente arbejdede som pædagog og herefter på fabrik, uden at hun vidste, at hun var hypermobil. Bente har derfor slidt hårdt på kroppen, med det resultat, at hun fik øgede smerter. Hun måtte stoppe på fabrikken og fandt job som pædagog i en SFO, men smerterne blev ved. Lægen henviste hende til et gigtcenter, men der var det for sent, kroppen var slidt ned. Herefter startede et forløb med forskellige arbejdsprøvninger, for at finde ud af, om Bente 8

9 kunne omskoles. Med smerter i fingre, ryg, arme og ben er det svært at finde et arbejdsområde, som Bente kan varetage på fuld tid. Bente fik derfor pension efter den gamle ordning og blev vurderet til at kunne arbejde halv tid. Dette undrede Bente meget, da arbejdsprøvningerne jo netop havde vist det modsatte. Bente søgte derfor et skånejob og blev ansat 9 timer om ugen. Men smerterne blev værre, så Bente ville søge fuld pension. Her blev hun dog noget overrasket og frustreret, da hendes nye sagsbehandler mente hun skulle arbejdsprøves 37 timer om ugen, samtidig med de 9 timers skånejob. Bente blev arbejdsprøvet på REVA (center for ressourceafklaring), som straks kunne se, at Bente ikke kunne arbejde hverken fuld eller halv tid. Hun fortsatte derefter med 9 timers arbejde om ugen, og det hang kun lige sammen i forhold til også at kunne deltage i familielivet. Bente fik flere smerter og den ugentlige arbejdstid kom ned på 6 timer og herefter 4½. Bente vurderer, at det lige nu stadig vil være muligt at arbejde nogle timer om ugen, men ikke uden, at dagligdagen derhjemme indrettes efter det, så kræfterne også holder til familieliv, og ikke uden, at der tages skånehensyn i det arbejde, Bente skal udføre. For et fåtal af personer, der får førtidspension, vurderes arbejdsevnen dog ikke. Dette skyldes, at det vil være fuldstændigt urealistisk for personen at komme i beskæftigelse uanset, om der er tale om ordinær eller støttet beskæftigelse. Et eksempel kan være en ung, multihandicappet mand uden verbalt sprog, på et udviklingsniveau som en 3-årig, der sidder i kørestol, og skal have hjælp til alle almindelige gøremål. Ser man på nytilkendelser af førtidspension i 2010, er det i overvejende grad en psykisk lidelse, der er årsag til tilkendelse af førtidspension. Andelen af tilkendte førtidspensionister med psykiske diagnoser er vokset fra 27 pct. i 1999 til 51,4 pct. i Fordelingen af førtidspensionister hen over aldersgrupperne viser, at der er langt flere ældre end yngre personer, der får tilkendt førtidspension. I 2010 blev der tilkendt førtidspension til personer mellem år og personer mellem år. Den største gruppe finder man blandt de årige. Ankestyrelsens årsstatistik 2010 viser, at de årige, der tildeles førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, helt overvejende får det på grund af mental retardering og skizofreni. Der er tale om alvorlige medfødte handicap, hvor der ikke er tvivl om, at der skal gives førtidspension. For gruppen årige er den overvejende grund til førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse ; depression, posttraumatisk belastningssygdom og kronisk belastningssygdom. Ankestyrelsen gennemførte en praksisundersøgelse af kommunernes praksis ved tilkendelse af førtidspension efter arbejdsevnemetoden i Undersøgelsen viser, at 81 pct. af kommunernes afgørelser om at tilkende en borger førtidspension efter arbejdsevnemetoden, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. I 2011 var der førtidspensionister. 9

10 I slutningen af 2011 var i alt personer modtagere af førtidspension. DH s levevilkårsundersøgelse har vist, at førtidspension er den mest udbredte offentlige ydelse blandt handicaporganisationernes medlemmer, der lever af offentlig forsørgelse. Dvs., at rigtig mange mennesker med handicap, der er afhængige af offentlig forsørgelse, får førtidspension. Førtidspensionen er dermed det vigtigste levegrundlag for mange mennesker med handicap, fordi de ikke kan tjene til livet via et arbejde. Derfor skal førtidspensionens størrelse give mulighed for rimelig levefod i mange år, og mulighed for at blive inkluderet og deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 1.2 Fleksjob Fleksjob er almindelige job på særlige vilkår. Som fleksjobordningen ser ud nu, gives der et offentligt tilskud til arbejdsgiveren. Fleksjob er en ordning for personer med en varig begrænset arbejdsevne. Arbejdsevnen er varigt begrænset i en sådan grad, at personen ikke kan have et arbejde på normale vilkår. Arbejdsevnen skal være begrænset med mindst 50 pct., men ikke i en sådan grad, at førtidspension er nødvendig. Det er kommunen, der godkender en person til fleksjob, og vurderer i hvilket omfang, arbejdsevnen er nedsat, hvilke skånebehov, der skal tages mv. Tilskuddet til arbejdsgiveren fastsættes på baggrund af dette. Fleksjob gives som udgangspunkt på fuld tid. Det vil sige, at den fleksjobvisiterede modtager løn for 37 timer, men arbejder på nedsat tid og/eller med nedsat kraft. Kommunen yder et tilskud til arbejdsgiveren, som kompensation for, at arbejdsgiveren betaler løn for den tid, hvor den pågældende ikke kan arbejde på grund af den begrænsede arbejdsevne. Fleksjobordningen er lavet, så flere mennesker får mulighed for at forsørge sig selv, selvom de har nedsat arbejdsevne. Som en Thomas fra DH s bagland giver udtryk for, har fleksjobordningen givet ham mulighed for at forsørge sig selv: 38-årige Thomas har gennem de sidste 10 år været ansat hos Oticon, hvor han programmerer tilpasningsprogrammer til hørecentre og -klinikker. I 8 år efter det overfald, som var årsagen til hans handicap, brugte Thomas det meste af sin energi på at arbejde fuld tid på ordinære vilkår med en række varierende skånehensyn. Fritid og andre gøremål var der stort set ikke overskud til. Tiltagende smerter gjorde derfor fleksjobansættelse på 15 timer til en nødvendighed, og betyder, at Thomas kan blive i sit job. Økonomisk ville det være urealistisk at forestille sig Thomas i sit nuværende job uden fleksjob, da det er meget vanskeligt at være selvforsørgende på baggrund af 15 timers arbejde. Han kan kun arbejde 15 timer, dvs. 1/3 af normal arbejdstid: Ingen pisk eller gulerod ville kunne få mig til at 10

11 arbejde mere eller fuld tid, selvom jeg gerne ville. Det har jeg forsøgt nu i otte år. Kun hvis man kunne få smerterne til at forsvinde, ville det kunne lade sig gøre. Uden ordningens tilskud vil han derfor gå så langt ned i indtægt, at det vil få store konsekvenser for tilværelsen. Fleksjob er derfor et væsentligt arbejdsmarkedspolitisk instrument for at inkludere mennesker med handicap på det almindelige arbejdsmarked, og blive selvforsørgende via arbejde. Dermed bidrages der med de ressourcer, den enkelte har, samtidig med, at den enkelte ligestilles med sine kollegaer uden handicap. 1.3 Kontanthjælp Kontanthjælp er en midlertidig offentlig ydelse til personer, der er kommet ud for en social begivenhed, fx sygdom, og ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie. Egne eller eventuel ægtefælles indtægter trækkes som udgangspunkt fra i kontanthjælpen krone for krone. Man kan ikke få kontanthjælp, hvis man selv eller ens ægtefælle har en beskeden formue. Hvor meget man kan få i kontanthjælp afhænger blandt andet af, om man er over eller under 25 år, og om man har forsørgelsespligt over for børn. I 2012 kan man fx få op til kr. om måneden, hvis man er over 25 år og skal forsørge et barn. Man kan få op til kr. om måneden, hvis man ikke har børn og er over 25 år. Og hvis man er under 25 år, ikke har barn, og bor ude, kan man få op til kr. om måneden. 19 pct. af DH s medlemsorganisationer i levevilkårsundersøgelsen angiver kontanthjælp, som en af de mest udbredte forsørgelsesydelser blandt deres medlemmer på offentlig forsørgelse. Det er særligt gruppen af unge med handicap, der skal forsørge sig selv via kontanthjælp. Her bliver det problematisk med den nedsatte kontanthjælp, der gælder for unge under 25 år, hvis kontanthjælpen ikke kun er en midlertidig ydelse, men levegrundlaget i flere år. Nogle af DH s medlemsorganisationer oplever, at deres unge medlemmer har nedsat kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag i en årrække. Jette Myglegaard er formand for ADHD-foreningen og har i regi heraf, og gennem mentoropgaver i sin virksomhed PlusJob 1, konkrete erfaringer med, hvordan livet er for unge mennesker med ADHD på kontanthjælp. 1 Jobcenteret kan bevilge en mentor som led i en beskæftigelsesrettet indsats med henblik på, at en person kan opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb eller et job. Mentoren kan være en medarbejder på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, der frikøbes for et tidsrum, eller det kan være en ekstern konsulent eller en ansat i 11

12 Jette Myglegaard forklarer, at mennesker med ADHD ofte har svært ved at overskue, planlægge og huske selv de mest almindelige ting, som at få ryddet op, vasket op og gå til møder. De har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse og beholde et job. Adskillige unge med ADHD ender derfor på kontanthjælp. Jette Myglegaard fortæller, at det er meget vanskeligt for disse mennesker at få hverdagen og økonomien til at hænge sammen på kontanthjælp. Man skal være skarp på sin økonomiske prioritering for at få budgettet til at hænge sammen. Det at få basale behov dækket, betale regninger og købe sin medicin, kan være en udfordring inden for budgettet, og når man som person med ADHD netop har svært ved at planlægge og overskue, får man ikke altid sørget for at få dækket de basale behov og fx købt den nødvendige medicin. Også Landsforeningen SIND kender til problematikken med at få budgettet til at hænge sammen. I SIND-bladet 3. juni 2011 giver unge med sindslidelse udtryk for, hvor stressende det er at vende hver en krone: Før jeg fik tillægget, følte jeg mig konstant presset og stresset over ikke at have nok penge kr. var det, jeg fik før, og med en husleje på kr. efterlod det nærmest ingenting til mad og alt det andet, som er nødvendigt, påpeger 22-årige Natalie. Oplevelsen er den samme hos Ann på 24 år: Da jeg ikke fik den højere sats, bekymrede jeg mig konstant om penge, hvilket gjorde det sværere at fokusere på at få et tilfredsstillende liv med sygdom. Nu, hvor jeg får den højere sats, kan jeg nemmere få tingene til at løbe rundt, og der er mindre stress, som påvirker mig rigtig dårligt. Derudover ser jeg det som en vigtig ting at lave noget, der kan få tankerne væk fra alt det dårlige mig, og det har jeg bedre råd til nu. iv Der skelnes mellem kontanthjælpsmodtagere, som kun har ledighed som eneste problem, og kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. I 2010 var der personer i alderen år, der havde andre problemer end ledighed, og modtog kontanthjælp. Personer, der har andre problemer end ledighed, får ikke tilbud om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis de vurderes at have så alvorlige problemer, at de i øjeblikket hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. For disse mennesker er kontanthjælp eneste forsørgelsesgrundlag. Det betyder, at mennesker med handicap kan ende med at leve af kontanthjælp, som eneste forsørgelsesgrundlag i en lang årrække, uden tilbud, der kan hjælpe dem i beskæftigelse. Dette har flere af DH s medlemsorganisationer oplevet. Eksempelvis lyder det således fra Dansk Blindesamfund: jobcenteret. Det er jobcenteret, der vurderer, om der skal ydes støtte til en mentor. Indsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen forventes at varetage, og skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet, ansættelsen eller uddannelsen. 12

13 Undersøgelser viser, at yngre blinde og stærkt svagsynede i høj grad er henvist til at leve på kontanthjælp i dets forskellige afskygninger Vi oplever allerede i dag, at blinde og stærkt svagsynede unge parkeres på kontanthjælp, og at kommunerne ikke følger op på disse borgere. (Dansk Blindesamfund) 13

14 Kapitel 2. Livet på offentlig forsørgelse Dette kapitel beskriver livet for mennesker med handicap, der skal leve af en offentlig forsørgelse, og vil berøre nogle af de udfordringer, der er for at få hverdagen til at hænge sammen. Et af spørgsmålene i DH s levevilkårsundersøgelse var, om medlemsorganisationerne oplever, at deres medlemmer på offentlig forsørgelse økonomisk har svært ved at opretholde en minimumslevestandard. Her vurderer 57 pct. af medlemsorganisationerne i undersøgelsen, der i overvejende grad har medlemmer på førtidspension, at deres medlemmer har svært ved at opretholde en minimumslevestandard hele tiden, ofte eller en gang imellem. Da førtidspension for mange er forsørgelsesgrundlaget i mange år, svarer en gang imellem eller ofte til en betydelig del af disse menneskers liv, hvor de har have svært ved at opretholde en minimumslevestandard. At livet på offentlig forsørgelse rent faktisk er en økonomisk udfordring, fremgår af nedenstående figur fra DH-kampagnen Førtidspension som levebrød fup eller fakta, som sammenholder fem førtidspensionisters månedsbudget. Figuren, som viser hver af de fem personers rådighedsbeløb 2, illustrerer, hvor forskellig den økonomiske virkelighed kan se ud for fem personer på samme forsørgelsesordning: Figur 1. Førtidspension den virkelige verden 2 Den anvendte definitionen på rådighedsbeløb, er det beløb en person har til rådighed til forbrug efter alle faste omkostninger er betalt. Det vil sige det tilbageværende beløb efter personen har betalt husleje/termin, afdrag på bilen, forsikringer osv. Rådighedsbeløb er altså det beløb pågældende person kan bruge til tøj, mad, en biograftur med videre 14

15 A: Person A er en enlig forsørger med dværgvækst og behov for hjælpemidler. Han er på førtidspension efter gammel ordning og han får boligstøtte. Person A s indtægt er derfor kr. om måneden. Boligudgiften udgør en meget stor andel af de samlede udgifter, nemlig kr. En anden udgiftspost, der er meget stor i dette tilfælde, er transportudgiften på kr. Dette skyldes, at man som bevægelseshandicappet er afskåret fra en række billige transportmuligheder. Det månedlige rådighedsbeløb er på 993 kr. B: Person B er en enlig forsørger, der er spastiker. Denne persons indtægt består udelukkende af førtidspension på kr. Person B har arvet sin bolig og boligudgiften er derfor relativ lav i forhold til, hvad boligudgiften kan være for en bevægelseshandicappet. Udgiften til transport er minimal på 55 kr. Det skyldes, at person B får daglig transporthjælp fra sine forældre. Det månedlige rådighedsbeløb er på kr. C: Person C er en enlig forsørger, der er bevægelseshandicappet. Denne borgers indtægt består af førtidspension på kr. og boligstøtte på kr. I alt en indtægt på kr. Her er det en boligudgift på kr., der presser det månedlige budget. Udgiften til transport på kr. er ikke helt dækkende, idet kategorien andet bl.a. dækker over ekstra forbrug af taxakørsel. Det månedlige rådighedsbeløb er på kr. D: Person D er en enlig kvinde med bevægelseshandicap. Hendes indtægter består af førtidspension på kr. og boligstøtte på kr. Kvinden anvender elektrisk kørestol og har bevilget støtte til køb af bil. Udgifterne til at drive bilen kr., og til boligen kr., udgør en stor del af hendes budget. Det månedlige rådighedsbeløb er på kr. E: Person E s indtægt består af førtidspension på kr. og boligstøtte på kr. I alt en indtægt på kr. For person E udgør boligudgiften kr. Dette kombineret med transportudgiften, som med kr. svarer til 1/3 del af person E s indtægt. Det månedlige rådighedsbeløb er på kr. Som det fremgår af de fem månedsbudgetter, er den økonomiske virkelighed meget forskellig for hver af de fem personer. Forskel i boligudgift, kommunikation, transport mm. sammenholdt med variationen i raterne på førtidspension og muligheden for boligstøtte, efterlader et meget forskelligartet billede af de økonomiske levevilkår for hver af de fem førtidspensionister. Ud over de faste udgifter, kommer, at mennesker med handicap som oftest er fastlåst i forhold til at kunne foretage eventuel økonomisk prioritering pga. nødvendige behov relateret til deres handicap. Det kan fx være medicin, speciel kost mm. Generelt i forhold til disse budgetter skal man være opmærksom på, at der er tale om livslang og varige indkomster uden udsigt til forandringer. Hvor mennesker med erhvervsindtægt fx nyder godt af skattelettelser, lønstigninger, transportfradrag, optjening af pension mv., er mennesker på førtidspension afskåret herfra. Der er knyttet en frivillig 15

16 pensionsopsparingsordning til førtidspension, men den er lille og tåler ikke sammenligning med de ordninger, man optjener gennem et aktivt erhvervsliv. Opsparingsmulighederne af en livslang førtidspension er med andre ord minimale. Desuden stiger førtidspensionen ikke i takt med den almindelige pris- og lønudvikling, og dermed bliver førtidspensionen på sigt mindre værd i forhold til, at prisen på almindelige forbrugs- og dagligvarer stiger. 2.1 Bundet til dyre boliger Som de fem eksempler ovenfor viser, defineres rådighedsbeløbet for personer på offentlige forsørgelsesordninger ikke kun af selve forsørgelsesgrundlaget. Mange andre parametre har betydning for den enkelte persons økonomiske virkelighed. Fx har personer med handicap ofte udfordringer, når de skal finde en bolig. For personer med bevægehandicap er man både afhængig af tilgængelighed i bebyggelsen og størrelsen af boligen. Der skal være plads til at komme rundt med kørestolen, til hjælpemidler og evt. hjælpere. Boligmarkedet for tilgængelige boliger er ikke stort sammenlignet med det almindelige boligmarked, og boligerne er ofte dyre. Fra DH s levevilkårsundersøgelse lyder det bl.a.: En mand rammes [af hjerneskade] og er sygemeldt ud over 52 uger, ryger på ledighedsydelse. Han er gift og har to døtre, men kan ikke blive boende i sit nuværende hus, da det er i flere plan. Kommunen kan ikke tilbyde en egnet bolig til 4 personer, så de ender selv med at finde en bolig, udgifterne til denne er mere end det dobbelte af deres nuværende. Samtidig med er deres indkomst blevet væsentligt mindre. Det er meget belastende for familiens økonomi. (Hjernesagen). I DH s levevilkårsundersøgelse oplever 29 pct. af medlemsorganisationerne i undersøgelsen problemer for deres medlemmer med at betale boligen. Og 29 pct. af medlemsorganisationerne i undersøgelsen oplever, at dette forstærkes, når man er på offentlig forsørgelse Ringe mulighed for valg af bolig For personer med udviklingshæmning, kognitive vanskeligheder og mennesker med handicap, der har behov for særlig hjælp til at finde en bolig, er der en helt særlig problematik i forhold til boligforhold og muligheden for at vælge en bolig, der passer til ens økonomi. Dette skyldes, at denne gruppe mennesker med handicap som hovedregel ikke selv kan vælge deres bolig, da de visiteres til en bolig af kommunen. Grunden er, at det støttebehov, som mennesker med disse funktionsnedsættelser har i forhold til at kunne bo, primært er knyttet til en særlig boform nemlig botilbud. Det er en væsentlig 16

17 indskrænkning af selvbestemmelsen for den enkelte ikke at have mulighed for indflydelse på valg af ens bopæl, samt hvor og med hvem, de vil bo. Især hvis ens ønsker ikke tages med i kommunens overvejelser, når de skal visiteres til en egnet bolig. Et eksempel på problemstillingen er følgende personhistorie bragt i LEV-bladet: Louise Thykær er en 24-årig ung kvinde, der pga. sit handicap ikke på egen hånd kan finde en bolig. Den kommune, hvor Louise boede med sine forældre (Favrskov Kommune), er den kommune, der har handleforpligtelsen, som det hedder, og dermed er den kommune, der behandler og vurderer Louises sag. Louise bor på Lyngåkollegiet i Aarhus. Det har hun gjort, siden hun var 18 år, og hele hendes sociale netværk er der. Lyngåkollegiet skal nedlægges i 2012, og som erstatning har Favrskov Kommune tilbudt Louise en bolig i Bofællesskabet Fuglebakken i Hinnerup. Her ønsker Louise bare ikke at bo. Hun vil flytte med sine venner fra Lyngåkollegiet til et botilbud under opførelse i Skødstrup, en forstad til Aarhus. Det er også den løsning, som Aarhus Kommune har foreslået. Botilbuddet i Skødstrup vil være egnet i forhold til Louises behov, og der er en ledig plads. Louise har godt nok boet i Hinnerup hos sine forældre, da hun var barn, men nu har hun ingen andre relationer til området end sine forældre. Så hun vil ikke bo i Hinnerup. Det kan vel ikke være så svært at forstå, siger Louises mor, Lone Thykær. Men Louise kan ikke bare vælge, hvor hun vil bo, fordi hun har særlige støttebehov og derfor visiteres hun til en bolig. v Et lille boligmarked betyder som regel også høje huslejer. Thomas Gruber er politisk konsulent i Landsforeningen LEV, der repræsenterer personer med udviklingshæmning og deres pårørende. Han fortæller om problemet med unge med udviklingshæmning, der ikke har råd til at betale deres husleje. Mange unge mennesker i deres målgruppe, som er på den nye førtidspensionsordning, bor i nybyggeri med en meget høj husleje. Og på trods af mulighed for boligstøtte, efterlades mange unge med et stort set ikke-eksisterende rådighedsbeløb. Der er nogle forskellige støttemuligheder, som andre kan få i sådanne tilfælde, men eksempelvis gælder reglen om individuelt forhøjet boligsikring ikke for førtidspensionister, da den er målrettet en midlertidig høj husleje ikke en permanent. Problemet er, at de høje huslejer, som de unge har, ikke er nogen, de selv har valgt at have eller kan fravælge, fordi de som nævnt ofte er visiteret til boligerne. Der er altså andre, der prioriterer ens økonomiske råderum, uden, at man har mulighed for at handle. Thomas Gruber forklarer, at selvom den politiske intention var en anden, er bolig og pædagogisk støtte fortsat knyttet tæt sammen. Forudsætningen for, at den enkelte kan få den rigtige hjælp, kan meget let være, at de bor lige det specifikke sted. En undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund viser da også, at 49 pct. af de adspurgte socialpædagoger oplever, at kun få eller ingen af beboerne på det botilbud, de arbejder på, selv kunne vælge deres bopæl. Dette skyldes i 43 pct. af disse tilfælde, at beboerne ikke er blevet tilbudt valgmuligheder. Mange personer med udviklingshæmning kan således ikke 17

18 vælge at flytte på fx kollegieværelse midlertidigt af økonomiske årsager, fordi de har nogle bestemte bolig- og hjælpebehov. Og problemet vil kun vokse, vurderer Thomas Gruber, idet førtidspensionister fremover i stigende grad vil være på den nye ordning, som består af et beløb uden de samme muligheder for at søge boligtilskud, som på den gamle ordning. Thomas Gruber mener da heller ikke, at man i praksis trods intentionerne om at afskaffe institutionerne for mennesker med handicap har ændret på praksis. Det skyldes, at der er nogle økonomiske og lovgivningsmæssige strukturer, som medvirker til at begrænse borgernes mulighed for at flytte. Fx har kommunerne, der visiterer borgeren, en økonomisk tilskyndelse til at finde en bolig inden for egen kommunegrænse. 2.2 Transportudgifter tynger budgettet Transport er et område, der for mange mennesker med handicap er forbundet med øgede udgifter sammenlignet med mennesker uden handicap. DH s levevilkårsundersøgelse viser, at transport er en af de største ekstraudgifter som følge af et handicap, som mennesker med handicap betaler uden tilskud. Som nedenstående diagram viser, har 38 pct. af medlemsorganisationerne i DH s levevilkårsundersøgelse vurderet, at transport er en ud af de to mest typiske ekstraudgifter ud af de givne valgmuligheder. Den anden store udgiftspost er udgifter til personlig pleje samt tandlæge. Diagram 2. Merudgifter Antal svaret Transportudgifter Udgifter til personlig pleje samt tandlæge Medicin Udgifter relateret til hjælper Hjælp til husligt arbejde Udgifter Alternativ behandling Kiropraktor, akupunktør mv. Ved ikke 18

19 Diagram 2 afspejler DH s medlemsorganisationers svar på spørgsmålet: Hvad er det typisk for merudgifter pga. af funktionsnedsættelse, som jeres medlemmer afholder uden tilskud? Der har været følgende valgmuligheder, med mulighed for at sætte flere krydser: 1) Kiropraktor, akupunktør mv., 2) Alternativ behandling, 3) Hjælp til husligt arbejde, 4) Udgifter relateret til hjælper, 5) Medicin, 6) Udgifter til personlig pleje samt tandlæge, 7) Transportudgifter. Diagrammet viser, at transportudgifter og udgifter til personlig pleje samt tandlæge er de to største merudgifter. Derefter kommer hjælp til husligt arbejde, medicin og udgifter relateret til hjælper. Endelig alternativ behandling og kiropraktor eller akupunktør mv. Store transportudgifter hænger sammen med, at muligheden for at benytte offentlig transport reduceres for mange mennesker med handicap netop pga. deres handicap. Mennesker med handicap har ofte besvær med at benytte offentlige transportmuligheder. De otte organisationer, der har vurderet, at transportudgifter er en overvejende merudgift for deres medlemmer, er bl.a. Dansk Blindesamfund, Hjerneskadeforeningen og Muskelsvindfonden. Det er alle organisationer, hvis medlemmer må vurderes som havende problemer med at benytte offentlige transportmidler. Og for mange mennesker med handicap er transportudgiften ikke en størrelsesmæssig, ubetydelig ekstraomkostning, som et utilgængeligt transportsystem pålægger dem. Dette fremgår fx af et DH-interview med Hans, en person fra DH s bagland: Hans kan godt leve for kr. om måneden. I dag lægger jeg et budget på månedsbasis. Og så finder jeg måder af få pengene til at række. Problemet er, at der ikke skal særligt meget til at vælte læsset. Jeg prioriterer at have bil, for den giver mig friheden til selv at komme rundt. Den fylder jo i budgettet, siger han, mens han peger på linjen i hans budget Jeg skal have bil og den skal til service, den koster i forsikring osv. Hans er en af de få hvis handicapbil er medfinansieret af et offentligt tilskud. Ifølge en opgørelse fra Ankestyrelsen får markant færre mennesker med handicap støtte til at få en handicapbil end tidligere. Fra 2009 til 2010 er der sket et fald i bevillinger om støtte til køb af bil, dvs. antallet af ansøgere, der får afslag, er steget fra 36 pct. til 40 pct. af alle nye ansøgere. Dette har stor betydning for den enkeltes levevilkår, da det drejer sig som om mennesker med et alvorligt handicap, som ikke er i stand til at færdes uden for hjemmet uden egen bil. De er praktisk talt stavnsbundet til deres hjem uden en handicapbil. De kan hverken komme på familiebesøg eller deltage i helt almindelige fritidsaktiviteter, ligesom alle andre mennesker kan. Det særlige ved en handicapbil er, at den er tilpasset den enkelte borgers særlige behov, så man enten selv kan køre, ens hjælper kan køre eller man har mulighed for at køre sit barn med handicap. 19

20 2.2.1 Brugerbetaling på transport til træningstilbud En anden årsag til høje transportudgifter skal findes i en øget brugerbetaling på transport til behandlingstilbud. Mange kommuner opkræver en egenbetaling af borgeren for transport til et kommunalt træningstilbud. Dette er på trods af, at borgeren er visiteret til det specifikke træningstilbud af kommunen. DH m.fl. har i november 2011 stået bag en undersøgelse af træningsindsatsen (dvs. både genoptræning og den såkaldte vedligeholdelsestræning) i kommunerne. vi Samtlige af landets kommuner er blevet stillet en række spørgsmål om træningsindsatsen i deres kommune. Undersøgelsen viste, at antallet af kommuner med egenbetaling for kørsel til og fra træning er steget de sidste par år. I 2010 havde 32 pct. af kommunerne gratis kørselsordninger. I 2011 er det kun 27 pct. af kommunerne, som ikke har egenbetaling på kørsel. Dertil kommer, at omkring 10 pct. af kommunerne slet ikke tilbyder befordring til de borgere, der pga. funktionsnedsættelse ikke selv har mulighed for at sørge for deres egen transport. Konsekvensen af denne egenbetaling på transport er, at ikke alle personer har råd til at benytte den træning, som de har behov for pga. deres funktionsnedsættelse. Som engangsbeløb er 50 kr. for mange et overskueligt beløb, men for personer visiteret til et kommunalt træningstilbud flere gange ugentligt løber det op især set ud fra et allerede stramt økonomisk forsørgelsesgrundlag. 2.3 Dårligere sundhed og adgang til sundhedsvæsenet Mennesker med handicap oplever ofte både dårligere sundhed og dårligere adgang til sundhedsvæsnet end andre borgere i Danmark. DH s levevilkårsundersøgelse viser, at ulighed i sundhed især er et problem blandt mennesker med handicap på offentlig forsørgelse. 29 pct. af medlemsorganisationerne i levevilkårsundersøgelsen mener, at deres medlemmer på offentlig forsørgelse er mere belastede mht. helbredet end deres medlemmer, der ikke er på offentlig forsørgelse. 20

21 Diagram 3. Helbredsbelastning I høj grad I nogen grad I ringe grad Ved ikke 2 Ovenstående cirkeldiagram afspejler DH s medlemsorganisationers svar på spørgsmålet: Oplever I, at jeres medlemmer på offentlig forsørgelse er mere belastede med hensyn til deres helbred end de medlemmer, der ikke er på offentlig forsørgelse? Der har været følgende valgmuligheder, med mulighed for at sætte et kryds: 1) I høj grad, 2) I nogen grad, 3) I ringe grad, 4) Ved ikke. Diagrammet viser, at 4 af de medlemsorganisationer, der har svaret, oplever, at deres medlemmer på offentlig forsørgelse i høj grad er mere belastede med hensyn til deres helbred end de medlemmer, der ikke er på offentlig forsørgelse. Hvorimod 2l af medlemsorganisationerne svarer i nogen grad og 2 svarer i ringe grad. Ved ikke-kategorien udgør 7 af medlemsorganisationernes besvarelser. En stor del af uligheden i sundhed for mennesker med handicap skyldes brugerbetaling, som skildret i afsnittet ovenfor. Adskillige undersøgelser viser, at brugerbetaling afholder mennesker fra at benytte de sundhedstilbud, de har behov for, og at brugerbetaling især rammer lavindkomstgrupper. I det følgende afsnit vil vi kort beskrive nogle af de sundhedsområder, hvor brugerbetaling rammer især mennesker med handicap økonomisk hårdt Merudgifter til nødvendig tandbehandling I Danmark finansieres tandbehandling for personer over 18 år primært ved brugerbetaling. Det betyder, at danskerne i gennemsnit betaler omkring kr. om året til tandlægehjælp. For nogle borgere medfører deres handicap eller en kronisk sygdom imidlertid ekstraordinært store udgifter til tandlægehjælp. Hvis en borger fx har store 21

22 sygdomsrelaterede udgifter som følge af eksempelvis parkinson, epilepsi, psykisk sygdom mv., er det svært for den pågældende person at få hjælp til at dække sine udgifter. Det er vigtigt at understrege, at det øgede behov for tandpleje ikke er, fordi personerne undlader at børste tænder, men alene pga. borgernes kroniske sygdom/handicap, fx fordi deres medicin giver øget mundtørhed eller fordi tænderne skades ved et epileptisk anfald. Disse uheldige borgere kan ende med regninger på op til kr. for behandling af tandproblemer, der alene skyldes deres handicap eller kroniske sygdom. Et eksempel på problemstillingen er følgende personhistorie fra Epilepsiforeningen: En 24-årig kvinde med epilepsi får slået tre tænder ud i et epileptisk anfald. Kvinden efterlades med en samlet regning på kr., hvoraf hun selv ender med at betale de kr. (Dansk Epilepsiforening) Der findes ordninger om omsorgstandpleje og specialtandpleje, der skal sikre tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap, kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Men mens disse ordninger principielt er med til at sikre mange borgere mod ekstraordinært store udgifter som følge af deres handicap, så viser erfaringerne fra handicaporganisationerne, at ordningerne ofte ikke lever op til deres formål. Der opleves bl.a. problemer med tilgængeligheden til klinikkerne Brugerbetaling på medicinområdet I Danmark er der brugerbetaling på dele af medicinområdet. De lægemidler, der bliver udleveret i forbindelse med hospitalsbehandling, er gratis for borgeren, mens der er brugerbetaling på receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin. DH s levevilkårsundersøgelse viser, at medicin er en af de mest almindelige merudgifter for mennesker med handicap eller kroniske sygdomme. Og for mange er det trods tilskud en mærkbar merudgift. Dette betyder, at nogle mennesker af økonomiske årsager kan føle sig nødsaget til at droppe livsvigtig medicin mod fx astma, hjerte-kar-sygdomme eller psykisk sygdom. Det gælder især mennesker på offentlig forsørgelse. Center for Alternativ Samfundsanalyse beskrev denne problematik i en undersøgelse i 2009, hvor 32 pct. af de adspurgte på nedsat kontanthjælp svarede, at de havde undladt at købe receptpligtig medicin af økonomiske grunde. 15 pct. af kontanthjælpsmodtagerne sagde det samme. Derimod havde kun 1,5 pct. af de adspurgte i beskæftigelse undladt at købe receptpligtig medicin for at spare penge. Et eksempel på problematikken er Martin K. med ADHD, hvis historie gengives i en artikel i Politikens dagblad vii. Som kontanthjælpsmodtager har Martin et månedligt rådighedsbeløb 22

23 på kr., hvoraf han skal betale sin medicin. Normalt bruges Ritalin til personer med ADHD, men pga. et misbrug må Martin kun få medicinen Stratea. I oktober måned når han det tidspunkt, hvor han ikke får mere økonomisk tilskud til medicin, men selv skal betale det fulde beløb. Det betød, at Martin ikke købte sin medicin: Med tilskud koster 28 piller svarende til en måned 135 kroner, men den dag kostede det 900 kroner. Det havde jeg ikke råd til. viii Der findes forskellige tilskudsordninger, der er med til at mindske uligheden på medicinområdet såsom kronikertilskud. 3 Tilskudsordningerne ændrer imidlertid ikke ved, at mange borgere selv må betale for dele af den medicinske behandling, som de har behov for pga. deres handicap/kroniske sygdom. Og selvom tilskudsordningerne i nogle tilfælde mindsker brugerbetalingen, er der stadig tale om betydelige beløb, der giver ulighed i adgangen til sundhed og sundhedsydelser. Især fordi der ofte ikke kun er tale om små enkeltstående udgifter til den pågældende tilskudsberettigede medicin, men om løbende faste udgifter. Dertil kommer, at området er en nålepude af lappeløsninger, hvor det for mange er svært at orientere sig i junglen af forskellige tilskudsordninger og skiftende medicinpriser hver fjortende dag. 2.4 Råd til en kæreste? Ifølge SFI s undersøgelse om handicap og samfundsdeltagelse (2008) fører funktionsnedsættelser ofte til en begrænsning af samvær med børn, forældre og med venner. For førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere er det ikke kun funktionsnedsættelsen, der sætter begrænsninger for det sociale liv. Sammenslutningen af Unge med Handicap har iværksat kampagnen Vil du være kæreste med mig?, som sætter fokus på unge med handicap og deres ret til et familieliv. Kampagnen fokuserer bl.a. på førtidspension og de barrierer, som ordningen afføder for unge med handicap, når de skal starte et familieliv eller få sig en kæreste. Nemlig, at mange par bliver tvunget til at være naboer, for ikke at miste en del af deres førtidspension. Dette hænger sammen med, at størrelsen på førtidspension og kontanthjælp afhænger af ens samlevers indkomst, så snart sidstnævnte stiller flyttekasserne inden for døren. Beregninger foretaget af Scleroseforeningen, og bragt som hjemmesidenyhed, viser fx, at par, hvor den ene er førtidspensionist, mister op til ca kr. i tabt bruttoindtægt ved at dele adresse: 3 Hvis en borger har meget store udgifter til medicin, kan det for eksempel udløse et såkaldt kronikertilskud, som borgerens egen læge skal ansøge om. Hvis man er berettiget til et kronikertilskud, bliver der sat loft over medicinudgifterne, så den pågældende borger maksimalt kan risikere en egenbetaling på 3.370,00 kr. om året. 23

24 Er du førtidspensionist, og planlægger du at leve sammen med en rask sambo eller ægtefælle, kan du godt tilføje en ekstra kolonne i samværserklæringen. I den skal der stå: Og så skal du for resten regne med, at du delvist skal forsørge mig resten af mit liv!. ix Parterne kan altså ikke slippe for at blive økonomisk afhængige af hinanden, hvis de vælger, at de skal dele adresse fremover. Det er kun, når det drejer sig om førtidspension og kontanthjælp, at samleverens indkomst tages i betragtning, ikke når det gælder fx dagpenge. Det er således kun gifte og samlevende førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, der ikke får udbetalt indkomstgrundlag uafhængigt af andre, som de selv kan forvalte ud fra egne ønsker og behov. På trods af, at de er grupper, der livslangt er på disse ydelser. 2.5 Social isolation rammer mange på offentlig forsørgelse SFI s undersøgelse om handicap og samfundsdeltagelse (2008) viser, at mennesker med handicap ofte er mere alene, end de ønsker, og at dette forstærkes jo mere omfattende funktionsnedsættelsen er. Denne tendens bekræftes af DH s medlemsorganisationers egne erfaringer og undersøgelser: Næsten fire gange flere unge med epilepsi er ofte eller meget ofte alene set i forhold til andre unge. Udviklingshæmning og kognitive problemer skaber ensomhed, men unge med epilepsi, som ikke er udviklingshæmmede eller oplever kognitive problemer, er også langt mere alene end unge generelt x DH s levevilkårsundersøgelse har spurgt ind til, hvorvidt medlemsorganisationer oplever, at social isolation forstærkes af at være på offentlig forsørgelse. 43 pct. af medlemsorganisationerne i undersøgelsen oplever, at medlemmer, der ikke er i beskæftigelse, bliver socialt isoleret. I medlemsorganisationernes kommentarer til spørgsmålet beskriver Muskelsvindfonden følgende: En undersøgelse viste, at 40 pct. af vores førtidspensionister under 30 år kommer udenfor hjemmet i mindre end 15 timer om ugen. Epilepsiforeningen giver også udtryk for, at deres medlemmer på offentlig forsørgelse generelt, der ikke er i nogen form for beskæftigelse eller under uddannelse, oftere har en følelse af at stå uden for samfundet end deres medlemmer i beskæftigelse. Det er ikke kun foreningens unge medlemmer. Dette hænger i høj grad sammen med, at arbejdsidentitet er blevet en vigtig, hvis ikke den vigtigste, del af, hvordan vi ser os selv og andre. Fx er et af de første spørgsmål, vi stiller hinanden i selskabeligt lag: Og hvad laver du så? Vi er noget i kraft af vores job. Dette gælder også for mennesker med handicap. Et eksempel er et interview bragt i Fibromyalgiforeningens medlemsblad: 24

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Udgiver: De Samvirkende Invalideorganisationer (fra 1.1.2008: Danske Handicaporganisationer) Redaktør: Charlotte Kirstine

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen. Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere

Læs mere