Desuden forventes, at effekten på lang sigt er bedre indlæringsevne blandt børnene, hvilket vil bidrage til at reducere social ulighed i sundhed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Desuden forventes, at effekten på lang sigt er bedre indlæringsevne blandt børnene, hvilket vil bidrage til at reducere social ulighed i sundhed."

Transkript

1 Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget Marts

2 Indledning Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune har igangsat flere sundhedsfremmeindsatser, dels på baggrund af Forebyggelseshandleplanen, vedtaget 30. april 2012, dels indsatser til at fremme børns bevægelse, vedtaget den 3. december 2012, samt et enkelt efterfølgende tiltag på baggrund af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. I det følgende beskrives status på de enkelte indsatser. Børn og bevægelse Fysisk aktivitet for børn og unge er essentielt for deres fysiske, psykiske og sociale udvikling. Derfor er fysisk aktivitet for børn og unge også central i forebyggelsespakken om fysisk aktivitet fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsprofilen for 9. klasseelever i Herning Kommune viser, at andelen af elever i 9. klasse, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, er steget fra 11% i skoleåret til 18% i skoleåret en stigning, som skabte behov for handling. Andelen af unge, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, er faldet igen til 14% i skoleåret Herning Kommune har iværksat mange initiativer for at skabe mere bevægelse i børns hverdag, og der arbejdes fokuseret på dette inden for både dagpleje-, daginstitutions- og skoleområdet. Det var et politisk ønske at give ekstra ressourcer til området, således at forskellige tiltag kunne afprøves, gerne tiltag, der kunne have synergieffekt. Efterfølgende har skolereformen understøttet aktiviteter for at sikre mere bevægelse for børn og unge. Samlet formål for indsatserne under "Børn og bevægelse : Fysisk aktivitet vil medføre en mindre risiko for udvikling af overvægt og sygdom, hvorfor formålet med tiltagene er at få flere til at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1. At skabe mere bevægelse i dagligdagen for børn, ved at skabe udfordrende muligheder for fysisk aktivitet i hverdagen. Samtidig skal projektet stimulere barnets sundhed og bidrage til at udvikle engagerende fællesskaber og derved barnets og den unges trivsel og indlæringsevne. At afprøve forskellige indsatser, som kan give inspiration til mere bevægelse i børns og unges dagligdag. Den sundhedsmæssige effekt af mere bevægelse vil nedsætte andelen af overvægtige og svært overvægtige børn, samt nedsætte andelen af børn, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, da man også i tiltaget vil have fokus på at motivere til mere motion uden for skoletiden. Desuden forventes, at effekten på lang sigt er bedre indlæringsevne blandt børnene, hvilket vil bidrage til at reducere social ulighed i sundhed. Fysisk aktivitet er et meget centralt element i de nationale retningslinjer. Indsatserne støtter op om forebyggelsespakken om fysisk aktivitet fra Sundhedsstyrelsen samt de nye nationale mål for danskernes sundhed, Sundere liv for alle, specielt målet Færre børn skal være overvægtige. 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) er: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. ne skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. 2

3 DGI karavanen DGI karavanen er en mobil enhed, som kommer ud til skoler, institutioner, foreninger, virksomheder og kommuner og tilbyder en bred vifte af skræddersyede idræts- og bevægelsesaktiviteter. Disse aktiviteter kan omfatte gymnastik, boldspil, ketsjerspil, vandaktiviteter, natur- og friluftsliv, fitness og meget andet. ne kan kombineres på mangfoldige måder og ledes af instruktører, der er uddannet til formålet. ne kan tilrettelægges, så de i videst muligt omfang inspirerer de deltagende børn og unge, men også lærere og pædagoger. DGI karavanen har i 2013 været på 5 skoler. DGI karavanen har været bemandet med 3 medarbejdere fra DGI, som på en let og ukompliceret måde har inspireret til leg og bevægelse på nye måder på den pågældende skole, med udgangspunkt i skolens størrelse og indretning. DGI har formået at få alle involveret i bevægelseslegene, selv de der normalt er inaktive. Dette har givet et kick til bevægelse på alle planer og hænger godt sammen med intentionerne i den nye skolereform. I 2014 er der planlagt yderligere besøg af DGI karavanen, samt et 3 timers kursus med praktiske øvelser og lege for ca. 60 medarbejdere i indskolingen. Ruter i lokalområdet Sikkerhed og oplevelse er centrale elementer for at få barnet og den unge til at bevæge sig uden for skolen eller institutionsområdet. Formålet med at lave ruter til gang, løb eller cykling i lokalområdet er at stimulere til bevægelse. Disse ruter kan dels være en del af et større sammenhængende stisystem, dels små lokale ruter afmærket således, at de primært er til brug for mindre lokale grupper via små skilte eller afmærkninger på underlaget. Ruterne i lokalområderne vil støtte op om Herning Kommunes cyklisthandleplan. Tilbuddet om af få etableret ruter i lokalområdet til brug for børn er blevet forsinket. Dels på grund af opfølgning, dels på grund af behov for afklaring med hensyn til, hvad der bedst kan opnås med den givne økonomi. Dog arbejdes der på at etablere en rute på og omkring Vestervang skole, og dette arbejde er godt på vej. Cykelkursus Cykling stimulerer både motorikken, sanserne, intellektet, sundheden og selvtilliden hos barnet, hvor det også kan træne balance, orienteringsevne og fornemmelse af rum og retning. I Danmark er der tradition for, at cykeltræning foregår i familierne, men denne indsats giver mulighed for, at børn, der ikke får cykeltræning hjemme, også lærer at cykle.herning Kommune er i 2012 blevet udnævnt til årets cykelby, og cykling er eller bør være central i alle børns hverdag og skal læres så tidligt som muligt. DGI har afviklet et cykelkursus med medarbejdere på skolerne. Kurset er blevet positivt vurderet, idet det er målrettet målgruppen, og det anbefales fra skolernes side at gentage kurset i

4 El-ladcykler i dagplejen El-ladcykler er begyndt at blive populære i Danmark, og forskellige steder er de blevet afprøvet med god effekt. Disse afprøvninger har primært været i byområder, og det ønskes at afprøve om cyklerne også ville have den samme positive indflydelse i Herning Kommune, som har større geografiske afstande. Cyklerne skulle give de små børn cykeloplevelser, samt give dagplejerne mulighed for større bevægelsesradius. 8 el-ladcykler og cykelhjelme til børnene er indkøbt, og i november 2013 er disse blevet fordelt til 8 dagplejere. Disse dagplejere er primært bosiddende i udkantsområder og er geografisk meget bredt fordelt. Cyklerne er blevet meget positivt modtaget af dagplejerne, som er meget begejstrede for den bevægelsesfrihed, de har givet mulighed for. De har givet dagplejerne en større bevægelsesfrihed, givet mulighed for samvær med andre dagplejere og børn, samt for at opfylde de pædagogiske læreplaner, hvor der specifikt står, at dagplejebørnene skal ud i naturen. Desuden har forældrene også givet udtryk for stor tilfredshed med ordningen, og på sigt vil det sociale samvær, som cyklerne giver mulighed for, give en større fleksibilitet ved eksempelvis sygdom, da børnene kommer til at lære flere dagplejere og børn af kende. Legepatruljer Legepatruljen har til formål at skabe fysisk aktivitet for alle børn i frikvartererne gennem leg og bevægelse. Elever fra klassetrin uddannes til legepatruljer på et kursus i lokalområdet, tilrettelagt og styret af legeinstruktører. Tilbage på skolerne skal eleverne fungere som forbilleder for yngre skolekammerater og inspirere de yngste elever til at sætte gang i legeaktiviteterne. Legepatruljen er på denne måde også med til at skabe sociale relationer på tværs af alder, køn og sociale skel. Eleverne, der bliver uddannet til at være legepatrulje, bliver støttet op af lærerne og får udleveret materiale og identifikationsveste. Kursus for lærere og elever er blevet afholdt på Tjørring skole hvor mange andre skoler var inviteret. Flere af skolerne i Herning Kommune har allerede legepatruljer, og specielt skoler uden disse blev indbudt. Legepatruljerne fungerer nu på skolerne, men indkøb af inspirationsmapper og identifikationsveste afventes. Bevægelsescertificering af SFO er Centralt i DGI-konceptet om bevægelsescertificering af SFO er er, at de voksne skal være rollemodeller i forhold til børnene. Det sikrer en målrettet indsats omkring mere fysisk aktivitet, der ikke kun bygger bro til et aktivt familie- og foreningsliv, men også gavner børn og unges sundhed generelt. DGI s bevægelsescertificering bliver skræddersyet til den enkelte SFO. Udgangspunktet for konceptet er selve glæden og begejstringen ved at bevæge sig, fordi det fremmer børn og unges lyst, mod og vilje til at bruge kroppen og derved skaber et fundament for livslang fysisk aktivitet. For at blive bevægelsescertificeret, skal SFO'ens personale gennemgå et fastlagt udviklingsforløb. Dette skal skabe de kulturelle og faglige forudsætninger for, at personalet kan, tør og vil sikre, at idræt, leg og bevægelse bliver en fast og naturlig del af børnenes hverdag, ligesom forældre og lokale idrætsforeninger også involveres i processen. 4

5 Forløbet er overordnet set opdelt i fem moduler, som sammenlagt tager cirka ét år at gennemføre. Individuelle hensyn vil betyde, at forløbet kan blive forlænget. SFO'en skal efter hvert af de fem moduler igangsætte nye aktioner, med henblik på at ændre hverdagspraksis. 3 institutioner (Haderup, Sønder Felding og Molevitten) er i gang med et forløb, som strækker sig over 5 moduler med opfølgning efter 6 måneder. Her bliver alt personalet undervist i bevægelseslege og hvordan mere bevægelse kommer ind i hverdagen. Samtidig skal der udarbejdes strategi for den enkelte institution med henblik på at sikre fokus på, at bevægelse fastholdes. Institutionerne udtrykker samlet stor tilfredshed med forløbene, som er i gang. Medarbejderne får meget ud af undervisningen, får gode redskaber og indsatserne er yderst relevante, når skolereformen skal indføres efter sommerferien. Målgruppen er medarbejdere, der arbejder med skolebørn, og de pædagoger, der arbejder med førskolebørnene udtrykke behov for et lignende forløb. af alle indsatserne under Børn og Bevægelse Alle indsatserne er enkeltstående forsøg på at skabe mere bevægelse i børn og unges dagligdag, og alle har vist en positiv indflydelse på dette. Fritidspas Det overordnede formål med fritidspas-projektet er at afprøve en metode til at få flere fritidsinaktive børn til at blive aktive i fritiden. Servicestyrelsen har i 2009 udarbejdet og pilottestet et koncept, som har vist gode resultater. Erfaringer har vist, at årsagerne til at skolebørn ikke er aktive i fritiden kan være forskellige, men nogle af de følgende årsager er fremtrædende: Barnet og den unge er socialt isoleret. Familien har ikke erfaringer og kendskab til foreningslivet og muligheder heri, herunder forventninger til forældrene om at involvere sig (f.eks. kørsel til kampe). Manglende økonomiske ressourcer i familien. Projektet er blevet til i samarbejde mellem politiske udvalg. Forebyggelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har finansieret indsatsen. Desuden har der været et tæt samarbejde med DGI Midtjylland, som oprindeligt bevilgede ,- kr. som medfinansiering over 2 år. Formål Formålet med projektet er at få de inaktive børn til at bevæge sig mere, men også at sikre, at børnene får sociale kontakter i foreningslivet. Desuden ønskes det, at flere idræts- og fritidsforeninger modtager børn og unge, som kan have udfordringer enten socialt eller økonomisk. En forudsætning for at dette skal kunne lykkes er, at børnene bliver støttet af deres forældre og øvrige omgivelser. Indsats Center for Børn og Læring udvalgte Haderup, Sønder Felding og Vestervang skoledistrikter som forsøgsområder. Hensigten var, at forebyggelsesgrupperne i de respektive skoledistrikter skulle være omdrejningspunktet i identifikation af børnene og formidling til barn og forældre. Konflikten 5

6 på skoleområdet i 2013 har medført forsinkelse af implementering af projektet, og efterfølgende har skoleområdet fokuseret intensivt på at forberede skolereformen, hvilket giver mindre overskud til andre fokuserede indsatser. For at få et indtryk af niveauet af fritidsaktiviteter blandt børnene i de mindre klasser (0.-6. klasse), blev der i alle 3 skoledistrikter udført et interview med det enkelte barn om dets fritidsaktiviteter. Af de 607 interviewede børn var 91 inaktive. Disse inaktive børn var ligeligt fordelt på køn og alder. En vurdering ud fra stikprøver på Vestervang skole 1. og 5. klasse) anslås det at: 50% kommer i gang selv ved øget fokus og naturlig start pga. alder 20% kommer ikke i gang 30% kan hjælpes og har behov Der er indtil dato bevilget midler til ca. 70 børn, og der er aktuelt 10 ansøgninger, som venter på at blive behandlet. De aktiviteter, børnene går til, fordeler sig bredt, blandt andet boldspil, gymnastik, svømning, ridning, skøjter, kampsport, billedskole og musik. Børnene, der har fået bevilget midler kommer på trods af ekstra indsats i de 3 ovenfor nævnte skoledistrikter fra hele kommunen, dog flest i midtbyen, hvilket falder godt sammen med, at det også er her, der er flest inaktive børn. Årsagen hertil er, at rygtet om tilbuddet har bredt sig hurtigt. Forældrestøtte til og fra aktiviteten samt under aktiviteten har vist sig at være en udfordring, primært pga. manglende mentale ressourcer hos forældrene. For at løse denne udfordring, har projektet indledt et samarbejde med Børne- og Familieafdelingen, således at specielt udsatte børn kan få bevilget en fritidsven. Denne fritidsven bliver aflønnet efter Lov om Social Service, 11 og 52, således at det udsatte barn kan opleve et så normalt barneliv som muligt. Der er aktuelt blevet bevilget støtte af en fritidsven til 2 børn, begge med meget stor succes. Eksempelvis var en mor med et barn i 2. klasse meget skeptisk og troede ikke på at fritidsaktivitet og fritidsven til hendes barn ville have nogen effekt. Barnet blev tilmeldt badminton og efterfølgende ringede moderen til skolelederen og sagde tak: Det er første gang i meget, meget lang tid, jeg har set min søn være glad. Oprindeligt skulle fritidspas-projektet fungere i tæt samarbejde med DGI-projektet Sport2Go, som er målrettet unge, der ikke er fritidsaktive. Desværre har det vist sig, at Sport2Go-projektet ikke fungerede optimalt i Herning Kommune. Dette projekt er nu lukket, men er blevet erstattet af et tilbud i ungdomsskoleregi, Fritidsmix, hvor der gives sports- og bevægelsestilbud til unge mellem 13 og 16 år. Samtidig er de midler, der oprindelig har været tiltænkt Sport2Go, overført til Fritidsmix. Dette projekt understøtter fritidspas-projektet godt, idet fritidspas-projektet får fat i de lidt yngre årgange, og der samtidig er et tilbud til de lidt ældre børn og unge. Samarbejdet med DGI Midtjylland har givet udfordringer. Oprindeligt havde DGI Midtjylland bevilget et bidrag på ,- kr. over 2 år. Dette bidrag var fra Integrationspuljen, som er en pulje fra Kulturministeriet administreret af DGIs hovedkontor. Formålet med disse midler er at bidrage til det enkelte barn, som har udfordringer i at betale for fritidsaktiviteter, kan få hjælp til dette. Desværre har det vist sig, at det udelukkende er den enkelte idrætsforening, der kan søge disse midler. Hverken DGI Midtjylland eller projektlederen har kunnet ansøge om disse midler, hvilket har lagt en relativt stor belastning på den enkelte forening, og oftest er bidraget til barnet blevet betalt af de kommunale midler. 6

7 DGI Midtjylland vil til gengæld hjælpe foreningerne med at søge midler på sigt, således at barnet kan blive fastholdt i fritidsaktiviteten også efter projektperiodens udløb. Projektet har bibragt mange gode historier, og skolerne oplever eksempelvis, at større drenge i en 8. klasse har ændret deres aggressive og negative adfærd efter at de med hjælp fra projektet har startet på fritidsaktiviteten MMA (Mixed Martrial Arts). Det har vist sig, at fritidspas-projektet har haft tilgang af flere børn end det forventede, samt at rygtet om ordningen har spredt sig, så der således bliver henvist børn fra det meste af kommunen. Der mangler fortsat beskrivelser af indsatsens effekt, succeser og udfordringer, og der skal udarbejdes en mere detaljeret evaluering (både midtvejs- og slutevaluering), hvor også samarbejdet med foreningerne og skoledistrikterne skal belyses yderligere. Der er på nuværende tidspunkt flere positive aspekter af projektet. Disse positive aspekter skal analyseres og beskrives nærmere. Fritidspas eller lignende ordninger er en af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om fysisk aktivitet, og en anbefaling, som Herning Kommune ikke tidligere har løftet. Graviditetsbesøg. Sundhedsstyrelsen beskriver i Vejledning om forbyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011: I Danmark fundet betydelige sociale uligheder i forekomsten af en række graviditets- og fødselskomplikationer samt i børnedødeligheden. Det påpeges i samme publikation, at det er essentielt for barnets udvikling at der er opmærksomhed på den tidlige tilknytning, som allerede begynder under graviditeten. Ligesom der skrives, at -det tilknytningsmønster man udvikler som barn, videregives ret stabilt til næste generation via det tidlige samspil med eget barn. Der er undersøgelser som viser, at hvis ikke det tidlige samspil mellem barn og primær omsorgsperson etableres, kan der ske irreversible skader på hjernen. I praksis opleves disse tidligt skadede, som unge i meget dyre foranstaltninger i kommunerne, ligesom de som forældre er en gruppe, der skal have massiv offentlig hjælp, for at kunne varetage forældrerollen. Hvis ovenstående kan forebygges i et vist omfang, vil både menneskelige og økonomiske ressourcer være sparede. Efter fødslen bliver mor og barn sendt meget hurtigt hjem (få timer), og en genindlæggelse kan være nødvendig. Nogle genindlæggelser kan undgås, hvis familien er forberedt på udforingerne ved et nyfødt barn. Formål og forventet effekt At sikre bedst muligt tilknytning for det lille barn for dermed forebygge omsorgssvigt, samt støtte familien i netværksdannelse allerede i graviditeten. Forebygge utilsigtede genindlæggelse af mor og det nyfødte barn Identificere tidlige tegn på en eventuel fødselsdepression Indsats Alle gravide tilbydes graviditetsbesøg ved den lokale sundhedsplejerske. Forældrene informeres om, at Herning Kommune tilbyder graviditetsbesøg i et brev fra regionen ved den første scan- 7

8 ning hos jordemødrene. Ved denne første konsultation hos jordemoderen spørges forældrene om de ønsker henvendelse fra sundhedsplejersken. Ved besøget fokuseres på den tidlige relation/ samspil mellem forældre og barn. Ligesom forældreuddannelsen vil være i fokus i besøget. Dannelse af mødregrupper allerede i graviditeten vil være en mulighed, ligesom sundhedsplejersken får kendskab til mødrene inden den ambulante fødsel. Efter have haft store problemer med at få henvist familierne, undersøgte vi i sommeren 2013 forældrenes oplevelse af graviditetsbesøg fra sundhedsplejersken. I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende forældre. Der er analyseret på oplevet behov, oplevet udbytte for både far og mor, oplevet forældreforberedende værdi samt fødselsforberedende værdi. Konklusionen er, at jordemoderens tilbud ikke ses som forældreforberedende, men fødselsforberedende, mens sundhedsplejens graviditetstilbud primært ses forældreforberedende, da sundhedsplejens graviditetstilbud, giver mulighed for at følelsesladede, fortrolige og personlige emner, kan blive drøftet. Det er ofte emner, der har stort betydning for forældrerollen. Altså var udbyttet for forældrene som hensigten. Over hele perioden er antallet af henvisninger steget, og i øjeblikket besøges ca. 60% af familierne målet var %. Ved en digitalisering af henvisningerne vil dette mål være opnåeligt. Efter møder med jordemødrene i januar 2014 blev det tydeligt, at de får tilkendegivelser fra forældrene som peger på stor tilfredshed med tilbuddet. Systematisk indsats over for overvægtige børn Overvægt er et veldokumenteret og stigende problem i det danske samfund og er arvelig. Indskolingsundersøgelsen af børnehaveklassebørn i 2010 viser, at 14,7 % er overvægtige. 9. klasse-undersøgelserne i Herning Kommune viser i 2010/2011, at der var 3 % svært overvægtige, svarende til 21 børn og 14 % overvægtige svarende til 100 børn. Sundhedsplejerskerne og børne- og ungelægen møder de overvægtige børn og vejleder både børn og familie i sundere livsstil. Børnene kan komme til vægtkontrol, men ofte giver indsatsen ingen resultater. Indsatsen over for børn og unge med overvægt eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede tilstande/sygdomme betragtes som en del af den generelle forebyggelse af svær overvægt i voksenalderen. Det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem opmærksomhed over for uheldig vægtudvikling og udpegning af børn som "anderledes" og dermed udsætte dem for mobning. Desuden er det vigtigt at sætte bredt ind over for både det psykosociale og det rent biologiske samt at inddrage familien, når det drejer sig om ændring af livsstil. De generelle forebyggelsesstrategier i forhold til børn og unge retter sig naturligvis også mod børn og unge, som er overvægtige, eller som har en særlig risiko for at udvikle overvægt eller følgesygdommene til overvægt. Det drejer sig fx om børn og unge med overvægtige forældre og/eller søskende, hvor en arvelig disposition forstærker risikoen for at udvikle overvægt, hvis miljøet er fremmende for overvægt. Over for disse grupper er der ud over de generelle forebyggelsestiltag behov for en målrettet forebyggelsesindsats for at sikre, at vægtproblemer opfanges i tide. Formål og forventet effekt Formålet med indsatsen er at sikre et effektivt tilbud til det overvægtige barn og barnets familie. 8

9 Den sundhedsmæssige effekt af tiltaget bidrager til at nedsætte af andelen af overvægtige og svært overvægtige børn samt andelen af børn, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, da man også i tiltaget vil have fokus på at motivere til mere motion uden for skoletiden. Effekten måles gennem en samlet evaluering af tiltaget, blandt andet ved brug af 9. klasse-undersøgelsen. Der vil blive gjort en ekstra indsats for at sikre, at der arbejdes i områder, hvor der er større forekomst af socialt udsatte familier og børn. Indsats Der er ansat en kostprofessionel/diætist, som i tæt samarbejde med sundhedsplejen, børneinstitutioner og forældre har givet individuel vejledning og rådgivning, samt i samarbejde med disse har defineret konkrete indsatser og aktiviteter målrettet overvægtige børn og unge. Der er blevet fokuseret på geografiske områder med stor forekomst af børnefedme udvalgt ud fra data fra sundhedsplejen og børne- og ungelægens undersøgelse af 9. klasse eleverne. Dette tiltag er suppleret med en app Mobile Fitness, som vil blive tilbudt børn og unge i 8. og 9. klasse og administreret af den ansatte medarbejder. App en Mobile Fitness benytter et IT-baseret kost- og motionsprogram til overvægtige unge, og visionen er at forbedre motivation og resultater ved at benytte de unges foretrukne kommunikationsformer mobiltelefon og internet til at stimulere og motivere til varig adfærdsændring i forhold til sundere kost- og motionsvaner. Den unge indrapporterer om kost, motion og velvære via mobilen og får umiddelbart elektronisk feedback om status for forslag til dagens videre indtag af kost og behov for fysisk aktivitet. Dette suppleres med personlige møder med diætist samt adgang til chatforum med andre overvægtige unge. Derudover er der iværksat madlavningsseancer for de familier, der er i behandling. Holdene er inddelt efter alder på børnene. Og målet er at støtte familierne i sundere madlavning og delagtiggøre børnene i madlavningen. Tilfredsheden med undervisningen er blevet evalueret via smiley-metode, hvor både børn og voksne har givet udtryk for deres tilfredshed. De enkelte elementer (underviseren, smagen, metoden, maden, etc.) er blevet evalueret, og den samlede evaluering viser, at af de 45 deltagere udtrykte 80% stor tilfredshed og 18% tilfredshed med madlavningsseancerne. Per dags dato er der afsluttet 41 børn, hvoraf 5 børn ikke er i målgruppen (undervægtige). 10 børn er enten frafaldet eller mangler data for fyldestgørende analyse. 26 børn er dermed registreret i målgruppen for indsats og har fyldestgørende dataoplysninger til analyse og har gennemført forløbet. Der er blevet gennemført i alt 81 konsultationer med et gennemsnit på 3,1 konsultation pr. familie. Alle har, med undtagelse af to, forbedret sit BMI. 4 piger og 2 drenge er gået fra at være svært overvægtige til overvægtige. 1 dreng er gået fra at være svært overvægtig til normalvægtig. Formålet omkring nedsættelse af andelen af overvægtige er dog ikke opnået, da få er gået fra at være svært overvægtige eller overvægtige til normalvægtige. Generelt er der en klar tendens til forbedret BMI blandt børnene ud fra indsatsens effektmåling. 9

10 Kom og Kvit - rygestoptilbud Rygning er ubetinget en af de væsentligste faktorer for sygdom og tidlig død. Ca dødsfald i Danmark er årligt direkte relateret til rygning. Rygere dør tidligere end ikkerygere og lever flere år med sygdom. I Herning Kommune er 19% af borgerne dagligrygere. Rygestop er svært, og den enkelte borger skal håndtere det på sin egen måde. Kom og Kvit rygestoptilbud er blevet udviklet for at tilbyde et fleksibelt tilbud til borgerne. Kom og Kvit tilbuddet har et forløb over 8 uger med 8 emner. Formål Formålet med rygestoptilbuddet til alle er led i målsætningen om at nedsætte andelen af dagligrygere på børne- og ungeområdet, ligesom tiltaget vil bidrage til målsætningen om et fald i andelen af voksne rygere. Sundhedseffekten ved rygestop er videnskabeligt bevist, så det vil være relevant at måle på andelen, der holder op ved hjælp af Kom og Kvit -metoden. I 2013 er data fra Kom og Kvit - forløbene blevet indrapporteret til Rygestopdatabasen og på sigt skal disse data analyseres med henblik på evaluering og eventuelt justering af indsatsen. Indsatsen vil bidrage til at reducere social ulighed i sundhed for de mest udsatte borgere. I 2013 har 57 borgere deltaget i forløbet. Dette er en lille del af de 77% af rygerne (7.500 borgere) i Herning Kommune, som gerne vil have hjælp til at holde op med at ryge. Indsatsen er dog den vigtigste enkeltstående rygestopindsats i Herning Kommune. Der er løbende optag og tilbuddet er fleksibelt i forhold til den enkelte, således at borgerne kan møde op de dage, der passer. Hvis tilbuddet ikke passer den enkelte borger, tilbydes individuelle rygestoptilbud i begrænset udstrækning. Kom og Kvit -konceptet rammer bredt og i forhold til socialt sårbare og udsatte borgere, idet der bliver taget individuelle hensyn, og fremmøde kan strække sig over lang tid. Rygestoptilbuddet Kom og Kvit bidrager til, at Herning Kommune løfter en væsentlig del af anbefalingerne i forebyggelsespakken om tobak fra Sundhedsstyrelsen. Ældre og alkohol Alkoholforbruget i befolkningen er markant stigende, og der ses en stigende andel af ældre, som har et overforbrug af alkohol. Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2010 en analyse om ældrebefolkningens sundhedstilstand. Denne viser, at andelen af ældre over 65 år, der overskrider den ugentlige anbefalede genstandsgrænse, er steget fra 6 % i 1994 til 18 % i 2005 for mænd og fra 5 % til 10 % for kvinder. Tendensen er, at denne stigning fortsætter i fremtiden. Samtidig bør ældre udvise stor forsigtighed i forhold til alkohol, idet ældre er mere følsomme over for alkoholens negative helbredseffekter. Det skyldes, at kroppens væskemængde reduceres med alderen, og den samme mængde alkohol vil derfor give en højere promille. Aldersmæssige koordinationsproblemer kan i samspil 10

11 med alkohol resultere i faldulykker. Tilsvarende skal ældre, der får medicin og drikker over genstandsgrænsen være opmærksomme på, at en kombination af alkohol og medicin kan forøge medicinens bivirkninger og forringe medicinens effekt. Misbrugscenter Herning ser et stigende antal ældre over 65 år, som henvender sig med alkoholrelaterede problemstillinger. Formålet Sikre optimal behandling af ældre med storforbrug af alkohol, samt uddanne plejepersonalet til at kunne vejlede ældre om alkohol. Desuden er ønsket at bidrage til, at den enkelte medarbejder i ældreplejen føler sig i stand til at tale om alkohol med den ældre borger, specielt den ældre med et alkoholproblem. Med henblik på at kompetenceudvikle medarbejdere på ældreområdet i Herning Kommune tilbydes kurser for medarbejdere, således at disse kan lære at håndtere ældre med misbrugsproblemer og vejlede i forhold til alkoholproblemer blandt ældre. Der er blevet afholdt 4 kurser i 2013 med i alt ca. 40 deltagere, og der planlægges et tilsvarende antal kurser i 2014 afhængigt af efterspørgsel. Kurserne afvikles i tæt samarbejde med HRafdelingen. Den umiddelbare feedback fra deltagerne har været positiv. Indsatsen løfter anbefalingen i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol i forhold til, at frontpersonale er i stand til at tilbyde korte samtaler om alkohol og bivirkningerne med borgerne. Sammenhængende indsats i forhold til seksuel sundhed AIDS-fonden undersøgte i 2009 seksualundervisningen i danske skoler. Her viste det sig, at % bedømte undervisningen til middel, og mellem % gav seksualundervisningen dumpekarakter. Undervisningsministeriet har ønsket at forbedre seksualundervisningen i skolerne og har søgt rådgivning hos organisationen Sex og Samfund. Sex og Samfund foreslår, at det skal sikres, at seksualundervisningen gennemføres i alle skoler, og at fagligheden omkring undervisningen skal styrkes, gerne således at skolerne forpligtes til at sikre, at alle børn får et tilbud, og at der er afsat et konkret årligt skemalagt timetal. Undersøgelsen Ung 2006 om åriges seksualitet bekræfter andre undersøgelser, som påviser, at unge har en mangelfuld viden om seksuelt overførte sygdomme. Næsten halvdelen af de årige mænd i undersøgelsen oplyser, at de ikke beskytter sig konsekvent hver gang, de er seksuelt sammen med en ny partner, mens det gælder for 1/3 af kvinderne i samme aldersgruppe. Sundhedsplejen i Herning har i 2010 og 2011 tilbudt seksualundervisning til alle 8. klasser efter et internationalt anerkendt koncept. Dette koncept er blevet evalueret i Holstebro Kommune med meget gode resultater. Gennem de systematiske undersøgelser af alle 9. klasse elever i Herning Kommune, har dette vist sig at blive positivt modtaget og med stigende tilfredshed hos eleverne. I Herning Kommune er seksualundervisningen et prioriteret tilbud i overbygningen i folkeskolen. Flere undersøgel- 11

12 ser viser, at der er grund til at udvide tilbuddet til også at dække yngre børn og ungdomsuddannelserne. Med udgangspunkt i Sund By netværkets publikation: Seksuel sundhed den gode kommunale model, samt ønsket om at reducere ulighed i sundhed er der behov for indsatser på flere årgange. Formål og forventet effekt At sikre, at alle børn og unge modtager deltager i undervisning om seksualitet, følelser og grænsesætning. Tiltaget bidrager til at øge antallet af børn og unge, der vurderer deres psykiske sundhed som god. Derudover skal undervisningen vise en nedgang i seksuelt overførte sygdomme. I dette strukturelle tiltag gøres der en ekstra indsats for at nå de mest udsatte unge, hvor der kan opleves problemer med grænsesætning og øget risikoadfærd. De kommunale sundhedsplejersker kommer i forvejen jævnligt på skolen og samarbejder tæt med lærerne. De kender klasserne og kan derfor sætte niveauet for undervisningen derefter. Indsats Et sammenhængende tilbud består af: pubertetsundervisning i klasse seksualundervisning i 8. klasse seksualundervisning tilbydes ungdomsuddannelserne Pubertetsundervisning Langt størsteparten af 5. klasserne i Herning Kommune har fået tilbudt pubertetsundervisning. Udfordringen har været, at der i foråret 2013 var lockout af lærerne hvilket har betydet at nogle af de planlagte seancer ikke kunne gennemføres. Derudover er det blevet tydeligt, at en differentiering i undervisningen til tider er nødvendig pga. store modenhedsforskelle mellem børnene. F.eks. har nogle sundhedsplejersker tilbudt pigerne undervisning om menstruation allerede i 4. klasse og haft den samlede pubertetsundervisning i 5. klasse. Nogle har ligeledes haft drengegrupper i slutningen af 5. klasse eller i starten af 6. klasse. Der opleves god effekt af denne differentiering, da det muliggør at møde barnet, hvor det er modenhedsmæssigt. Seksualundervisning i 8. klasse I 2011/12 tog 88 % imod undervisningen på kommunale skoler og 14 % på friskolerne. I 2012/13 tog 95 % imod undervisning på de kommunale skoler og 25 % på friskolerne. I 2013/14 (hvor kun halvdelen af skoleåret er gået) har 84% af de kommunale skoler taget imod undervisningen og 29% på friskolerne. Generelt evalueres seksualundervisningen meget positivt ligesom Herning Kommune nyder stor anerkendelse i Sex og Samfund for den sammenhængende indsats i forhold til seksualundervisning i kommunen og fremhæves på landsplan. Seksualundervisning til ungdomsuddannelserne Produktionsskolen: 4 hold af elever Social og Sundhedsskolen: 5 hold af elever samt cafearrangementer i 2 lektioner for ca. 60 elever på grundforløb Handelsskolens grundforløb: 5 hold var tilbudt undervisning, enkelte planlagte undervisninger blev aflyst Ungdomscenter Knudmosen: 1 pigehold, 2 lektioner i alt 4 gange Agroskolen, Hammerum: 1 hold LærDansk Herning, ungdomsklassen: 3 hold, som hver har fået 2+3 timers undervisning 12

13 Kondomkampagne Herningsholm Erhvervsskole, 2 kantiner, HHX og HTX i alt 6 gange med uddeling af kondomer, quiz og dialog med de unge Produktionsskolen: 6 hold, kombineret med kondomkampagne Minihøjskolen: 1 hold Kondomkampagne Ungdomscenter Knudmosen, Lindegårdsvej og Holtbjerg med uddeling af kondomer, quiz og dialog med de unge I alt er der blevet afholdt 41 undervisningsforløb eller kampagneseancer i Tilsvarende undervisning er aftalt for Generelt opleves behovet for undervisningen stort, og den modtages positivt. Det er i forløbet blevet tydeligt, at de svageste grupper profiterer mest af undervisningen. Dette har til tider krævet, at undervisningen blev specielt tilrettelagt i niveau og indhold, efter hvilken gruppe der skulle undervises. Det ses endvidere af omfanget af undervisningen, at en meget stor del af Herning Kommunes børn og unge er undervist. Indsatsen dækker mange af anbefalingerne i forebyggelsespakken om seksuel sundhed fra Sundhedsstyrelsen. Konkret anbefaler Sundhedsstyrelsen det koncept, Herning Kommune anvender i seksualundervisningen. Forebyggelse af skilsmisse og støtte til børn ved svære skilsmisseforløb Ca. hvert tredje barn oplever et eller flere brud i familien, inden det bliver 18 år og skilsmisse er ofte ikke blot en belastning for ægtefællerne selv, men også for børnene. Adskillige undersøgelser har fundet negative effekter af forældrenes skilsmisse på børnenes senere tilværelse. Især fire elementer skiller sig ud: Større forekomst af angst og depression; mere hos piger end hos drenge. Kortere uddannelse, i højere grad for drenge end for pigers vedkommende. Flere fysiske lidelser og ifølge en enkelt undersøgelse kortere levetid. Flere skilsmisser i egne parforhold senere hen. Dette er dokumenteret i Sundhedsprofilen for unge år fra Region Midtjylland 2011, som viser nedsat trivsel og usund livsstil, hvis den unge har oplevet skilsmisse hos forældrene. Desuden har undersøgelser vist, at der er flere selvmordsforsøg blandt skilsmissebørn end blandt børn, der er vokset op med begge forældre, ligesom skilsmissebørn også hyppigere bliver dømt for voldelig kriminalitet. I praksis oplever sundhedsplejen, at mange skolebørn lider under forældrenes skilsmisser, ligesom forældrene efterspørger støtte, fordi det er stærkt belastende for dem at blive skilt. Hvor det er muligt, skal familierne støttes i at blive sammen. Ligesom det er vigtigt at støtte børn i de familier, hvor det ikke er muligt at forblive i ægteskabet. Børn, der oplever belastende skilsmisser, er således i risiko for at få social ulighed i sundhed på kortere eller længere sigt. Formål og forventet effekt Reduktion i antallet af børn og unge, som i kortere eller længere tid belastes negativt af forældres skænderier og skilsmisser. Tiltaget er med til at øge antallet af unge, der vurderer deres psykiske sundhed som god. 13

14 Jævnfør ovennævnte undersøgelser vil indsatsen bidrage til at reducere social ulighed i sundhed. Indsats Der tilbydes PREP kurser (Preventive and Relationship Enhancement Program), som er et forebyggende og relationsudviklende tilbud for familier med samlivsproblemer med henblik på at forebygge skilsmisse. Programmet er baseret på omfattende forskning og er evidensbaseret. Til forældre tilbydes kurser à 15 timer med 8 forældrepar på hvert kursus. Til børn i komplicerede skilsmisseforløb tilbydes børnegruppeforløb, hvor en gruppe à 8-10 børn mødes en gang månedligt gennem et år, med forældresamtaler ved start og afslutning, samt opfølgende samtaler med børn/forældre ved behov. Det er kontinuerlige forløb med åben tilmelding og med deltagelse af to sundhedsplejersker som undervisere. Forløbene ligner de eksisterende Between -grupper, som er målrettet børn af psykisk syge forældre i Herning Kommune. Målet er at give barnet en oplevelse af at være anerkendt og få bearbejdet tanker og følelser i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Rekruttering foregår via henvisning fra sundhedsplejersken og via annoncering. tilbud om kurser til forældre Der er uddannet 4 PREP gruppeledere. Afholdte forældrekurser: I 2013 er der i alt gennemført 4 hold med i alt 24 par, heraf er kun et par frafaldet forløbet. I 2014 er der planlagt 3 hold med opstart i 1. halvår samt forhåbentlig 2-3 hold eller mere i 2. halvår 2014, hvis der er tilmeldte nok. tilbud om kurser til forældre Gruppelederne observerer, at parrene udviser større glæde undervejs og parrene bliver mere imødekommende over for hinanden. De lytter til hinanden og kommer tættere på hinanden. Konkrete udtalelser fra parrene: Far udtaler jeg har fået noget konkret, som jeg kan arbejde videre med. Forældreudtalelse: Fantastisk mulighed at få givet til at få ny viden, nye ideer og nyt mod og nye redskaber Udtalelse ift. kurset. Det er meget værdifuldt, at der er afsat 5 gange 3 timer til kun at være sammen og bruge tid på hinanden en god ide og øjenåbner en fælles ting. Et par udtalte Vi smed skilsmissepapirerne væk efter kurset. Generelt efterlyser forældrene et opfølgningskursus. gruppeforløb for børn 29 børn har deltaget i et gruppeforløb for børn, og der kører aktuelt følgende grupper: 1 gruppe for børn mellem 6 og 8 år og 3 grupper for børn mellem 9 og 12 år. I alt 22 børn. Der er venteliste på alle grupperne, som er fordelt på følgende aldersgrupper: Gruppen 6-8 år: 18 børn Gruppen 9-12 år: 20 børn Gruppen år: 9 børn gruppeforløb for børn Der er mange positive tilbagemeldinger både fra børn og forældre. Børnene oplever fællesskabsfølelse de har noget fælles at snakke om. Dog har det været svært at få den mindste gruppe (7-9 år) til at reflektere. Mellemgruppen (9-12 årige) har været gode til at reflektere over de andre børns fortællinger og koble dette på deres egne oplevelser. De har budt ind med mange undrende spørgsmål i børnehøjde, som har givet en god dynamik. De små børn har via deres kropssprog givet udtryk for, at det er for svært at tale om emnet Generelt er børnene gode til at have forståelse for de andre børns situation. 14

15 Forældrene har givet tilbagemelding på, at deres børn har glædet sig til at skulle afsted til skilsmissegruppen, og de synes, det er et fantastisk tilbud børnene glæder sig til næste gruppegang og vil gerne deltage i næste gruppeforløb. En forælder udtaler: Samarbejdet imellem os som forældre er blevet bedre pga. forældreaftenen og det har givet inspiration fra andre forældre. Vi har fået meget ud af at deltage. Det var en øjenåbner. Forældrene ønskede at møde hinanden igen. En lærer udtaler: Et af børnene fik et frirum, så alle hans problemer ikke hele tiden var fremme i skolen - Både børn og forældre fortæller: Børnene bliver mere fysiske aggressive (primært gruppen 6-9 år). Det at børnene reagerer er et sundhedstegn. Barnet er blevet meget gladere og har lært, at det er okay at snakke om, hvordan han/hun har det. Generelt er der stor tilfredshed og tilsvarende efterspørgsel. Forebyggende psykologbehandling Mange børn og unge trives ikke i skolen og præsterer ikke godt nok, og nogle er ikke i stand til at afslutte folkeskolen. Disse vil have stor risiko for social udsathed, hvis ikke der sættes forebyggende ind, med store samfundsøkonomiske udgifter til følge. Mange af disse børn og unge er ud over deres psykologiske problemer ofte i risiko for at blive marginaliseret, droppe ud af skolen eller på anden vis forsømme deres skolegang ved enten ikke at komme eller ved at være ukoncentreret, således at deres læring bliver negativt påvirket. Aktuelt kan disse børn kun henvises til egen læge eller privatpraktiserende psykolog. Ved at kunne give mulighed for at afhjælpe disse unges psykiske problemer højnes deres mulighed for at færdiggøre en skolegang væsentligt. Der er dokumenteret en væsentlig sammenhæng mellem færdiggørelse af grundskolen og senere helbredsmæssige forhold. Formålet med indsatser er At børn og unge med vanskelige opvækstbetingelser eller psykisk sårbarhed gennem psykologbehandling bliver mødt adækvat af deres omgivelser i en tidlig alder samt får indsigt i deres egne muligheder trods deres betingelser eller sårbarhed. At forebygge trivsels- og udviklingsproblemer, samt social ulighed i sundhed. At bidrage til, at flest mulige børn og unge fortsætter i skolen på trods af psykiske og trivselsmæssige udfordringer Tiltaget bidrager til øge antallet af unge, der vurderer deres psykiske sundhed som god. Indsatsen Forebyggelsespsykolog er ansat 25 timer ugentligt og tilbyder korttidsterapi (op til 12 samtaler) til børn og unge i alderen fyldte år, der oplever lettere psykiske vanskeligheder, som ikke berettiger til psykiatrisk behandling eller indsatser under Serviceloven. Tilbuddet har primært bestået i individuelle samtaler til omtalte målgruppe, men ofte har samtalerne været suppleret med inddragelsen af børnenes/de unges forældre med henblik på undervisning og håndtering af psykiske og psykiatriske lidelser, samt på at etablere støtte derhjemme, klæde forældre på til håndtering af barnets vanskeligheder, mv. 15

16 Forebyggelsespsykologens primære opgaver har således været samtaler med børn/unge og deres forældre, supervision/sparring/undervisning til sundhedsplejen, sparring med psykologer, pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og netværksmøder med f.eks. Børne- og Familieafdelingen. Eksempler på de vanskeligheder/problematikker, børnene/de unge henvises med angst (f.eks. OCD, generaliseret angst, socialangst, panikangst), depression, lettere familiemæssige problematikker, skolevægring, selvmordstanker, selvskade, adfærdsproblematikker, identitetsproblematikker, sorgproblematikker og begyndende spiseforstyrrelsesproblematikker. I alt 38 børn/unge er blevet henvist, heraf har 4 i ventetiden søgt andre behandlingstilbud. I alt er hele gruppen af børn givet 258 samtaler, i gennemsnit har de 34 børn/unge således modtaget 7,5 samtaler hver. Der har været meget få afbud. Det har primært være sundhedsplejen og PPR-psykologerne, som har henvist enkelte henvisninger fra tale-høre-lærer samt børn- og ungelægen. Af de henviste børn og unge er 35% af sagerne således viderebehandlet i andet regi efterfølgende eller sideløbende med indsatsen her. Oversigt over aldersfordeling (på henvisningstidspunktet ekskl. de børn, som ikke startede i et forløb): Alder Antal Her kan det ses, at der er flest børn fra 10 til 12 års alderen. Der er aktuelt 7 børn på ventelisten, hvilket i praksis betyder en ventetid på ca. 3-4 måneder. I løbet af det første års tid har ventetiden været ca. 2-3 måneder, hvilket hos nogle forældre har givet anledning til at søge andre veje/tilbud. De første få svar, der er kommet ind i monitoreringen af indsatsen, viser at alle har oplevet en bedring. Resultaterne viser, at børnene oplevede, at deres belastende symptomer lettede og børnene oplevede øget trivsel og velbefindende. Indsatsen opleves som et godt og kvalificeret tilbud til de børn, der begynder at udvise tegn på psykologiske vanskeligheder, og bidrager til at sætte barnet / den unge i en position, hvor det kan håndtere en vanskelig livssituation på en mindre smertefuld måde samt at kunne bidrage til at ændre de dynamikker, det indgår i. Effektmålinger er startet, men resultatet af disse kommer senere. Disse skal suppleres med dialog med forældrene om effekten af indsatsen. Sparringsmøder med sundhedsplejen skal udbygges, således at sundhedsplejerskerne klædes på til at påtage sig støttende opgaver og afklaringssamtaler. Det ville være hensigtsmæssigt at starte gruppeforløb for børn med mere specifikke problemstillinger, f.eks. angst. Dialogprocesserne med de henvisende styrker tværfagligheden, og disse skal optimeres. Indsatsen løfter de tilbud, forebyggelsespakken om mental sundhed fra Sundhedsstyrelsen anbefaler til børn og unge. 16

17 Between - grupper for børn og unge med psykisk syge forældre Børn af forældre med sindslidelser har - uanset forældrenes diagnose tydelige fællestræk. Mange børn isolerer sig, de fremtræder udadtil som stille, opmærksomme og kompetente, men ofte har de psykosomatiske symptomer, tvivler på eget værd, føler sig usikre, er ensomme og lever et liv med få positive oplevelser. Det er statistisk beregnet at ca børn i Herning Kommune vokser op i en familie med psykisk sygdom og der er stor risiko for at disse børn og unge på sigt vil trives dårligt psykisk, fysisk og socialt. Formål Hensigten med Between-grupperne er, at børn og unge med en far eller mor med sindslidelse får mulighed for at møde andre i lignende situation, samt at barnet og den unge: Får viden om og forståelse for sindslidelser Bliver set, hørt og anerkendt Oplever, at de ikke er alene Bliver bedre til at mærke egne følelser og behov Bliver bedre til at passe på sig selv Kan adskille sig fra den syge forælder Opnår redskaber til bedre at kunne håndtere forælderens sygdom Får redskaber til at styrke kommunikationen til den syge forælder Herning Kommune har gennem flere år afviklet disse forløb for børn og unge i alderen 7 til 17 år, som vokser op i en familie med en forælder med sindslidelse - det såkaldte Between -projekt. Da der har været stor søgning og venteliste er der blevet tilført ekstra midler. Der bliver i øjeblikket kørt 6 hold med i alt 49 børn, og et af holdene er så stort, at det kræver tre gruppeledere. Der afvikles aktuelt 6 gruppeforløb pr. år. Grupperne er opdelt i yngre og ældre børn og unge. Grupperne mødes to timer én gang månedligt med to gruppeledere. Det varierer meget, hvor længe børnene deltager i gruppen. Det afhænger af, hvad de har brug for, og hvad de selv ønsker. Der er løbende optag og afslutning, efterhånden som børnene er parate til at gå ud af gruppen. Børnene optages i en gruppe på baggrund af en forsamtale mellem barnet, forældrene og en gruppeleder. Der er aktuelt 4 børn på venteliste og de disse børn forventes at få plads på holdene i løbet af 2. eller 3. kvartal Da barnet og den unge får støtte til en sund udvikling, har projektet en stor forebyggende effekt og bidrager til at opfylde flere væsentlige anbefalinger i forebyggelsespakken om mental sundhed fra Sundhedsstyrelsen. Børnene bliver aktuelt primært rekrutteret via Børn og Unge, men der er store potentiale i rekrutterings mere tværfagligt eksempelvis via psykisk belastede borgere i Beskæftigelsesafdelingen som pga. psykiske problemer får tilkendt fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb og har børn som er belastede af forældrenes situation. 17

18 Hygiejneindsats en for fokus på hygiejne er, at mangelfuld hygiejne bidrager til udbredelsen af smitsomme sygdomme. Spredningen af smitsomme sygdomme kan være en stor belastning for den enkelte borger og rammer samfundet i forhold til sygefravær og tabt arbejdsevne. Formålet med indsatsen At reducere sygefravær, både hos børn, forældre og personale, og derved at reducere samfundsøkonomiske udgifter. Via hygiejnekampagnen at øge forebyggelsesarbejdet på tværs af organisationen. Udmøntningen af indsatsen er sket ved at 11 daginstitutioner i 2013 har fået tilbudt konsulentbesøg og faglig bistand fra en hygiejnesygeplejerske. Besøg blev aftalt med den enkelte institution - både vuggestuer og børnehavegrupper blev besøgt. Der blev om muligt indhentet data om den enkelte institutions indkøb af handsker, håndsæber og håndsprit for perioden til Ud fra observationsmanual, suppleret med besøg på institutionens hjemmeside, blev der observeret, spurgt ind til og fotograferet. Ved besøgets afslutning blev lederen kort orienteret om fund af væsentlige mangler. Efterfølgende blev fremsendt kort rapport til institutionslederen indeholdende anbefalinger til ændringer. Efterfølgende deltog hygiejnesygeplejersken i personalemøde med 60 minutters præsentation af fund, med fokus på læring af smitteafbrydelse og korrekt håndhygiejne. Alle observationer er vurderet i forhold til Sundhedsstyrelsens Hygiejne i Daginstitutioner Indsatsen er blevet meget positivt modtaget af daginstitutionsområdet og institutionerne, og besøg af hygiejnesygeplejersken efterspørges af øvrige daginstitutioner. Besøg i yderligere institutioner er planlagt i Desuden vil de tilsynsførende for dagplejerne få undervisning, således at de kan vurdere og vejlede dagplejerne i hjemmene. Indsatsen er blevet positivt modtaget og efterspørges af andre institutioner. Det er endnu for tidligt at opgøre indsatsen i ændringer i sygdomsfravær, idet dette opgøres senere på året og derfor vil blive udført senere. Ud fra al viden og forskning på hygiejneområdet vil indsatsen spare individet og samfundet i form af færre sygedage forårsaget af øvre luftvejsinfektioner og diarre og/eller opkastninger. Indsatsen er væsentlig for at løfte nogle af anbefalingerne i forebyggelsespakken om hygiejne fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedseksperimentarium til alle 7. klasser Med udgangspunkt i publikationen Ulighed i sundhed 2011 fra Sundhedsstyrelsen er det tydeligt, at den selvrapporterede trivsel for børn og unge i aldersgruppen år er ligefrem proportional med deres forældres socialgruppe. Jo lavere socialgruppe, des lavere trivsel. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sundhedstilbud for børn og unge understreges, at der skal bruges deltager- og handle-orienterede principper for at lære børn og unge at handle i forhold til egen sundhed på en kvalificeret måde. 18

19 I Sundhedseksperimentariet går deltagerne på opdagelse i 48 forskellige spændende og tankevækkende små værksteder f.eks.: Hvordan du kan halvere risikoen for at blive syg, få et sår til at hele dobbelt så hurtigt, sænke dit blodtryk, fjerne smerter og frygt uden medicin, aktivere kærlighedshormonet Oxytocin, spille mikrogolf, teste dig selv, osv. De 48 værksteder er fordelt på 12 opstillingsgrupper. Til hver opstillingsgruppe hører forskelligt simpelt udstyr og et resultatark, hvor deltageren kan skrive sine testresultater. Arket indeholder også ekstra viden. På 1½-3 timer kan deltagere nå igennem alle eller de fleste værksteder, og resultaterne kan indgå i en fælles klassesundhedsprofil. Sundhedsplejen oplever i praksis, at de unge ved at deltage i Sundhedseksperimentarium får bevidsthed om egen sundhed, tager ansvar og handler derpå. Ligesom eleverne som helhed lærer af at se deres klasses sundhedsprofil. Formål og forventet effekt At sikre eleverne handlekompetencer i forhold til egen sundhed. At sikre, at alle børn og unge lærer om sundhed via deltager- og handleorienteret undervisning Det forventes, at den deltager- og handleorienterede tilgang vil have større effekt på urolige og bogligt svagere børn, samt at sundhedseksperimentarium kan skabe en bevidsthedsplatform for fortsat fokus på sundhed i skolen og derved bidrage til at reducere social ulighed i sundhed. Indsats Sundhedseksperimentarium afvikles i alle 7. klasser i Herning Kommune, i alt 51 klasser Ud af Herning Kommunes 51 klasser er langt størsteparten tilbudt Sundhedseksperimentarium. Udfordringen har været, at der i foråret 2013 var lockout af lærerne hvilket har betydet, at nogle af de planlagte seancer ikke kunne gennemføres. Generelt har der været stor tilfredshed blandt både elever og lærere. Det, at eleverne får "hands on" i praktiske øvelser, giver dem god forståelse for, hvad/hvordan deres krop reagerer på forskellige ting. Det er ligeledes et godt sted at opdage problematikker, som eleverne måske ikke tidligere har været opmærksomme på. Specielt har lærerne fremhævet, at sundhedsprofilen, som bliver fremlagt på klassen, giver god baggrund for at fortsætte med arbejdet omkring sundhed. 19

April 2015. Revideret 11. maj 2015. Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget

April 2015. Revideret 11. maj 2015. Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget April 2015 Revideret 11. maj 2015 Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget 2012-2014 1 Indledning Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune har igangsat flere sundhedsfremmeindsatser,

Læs mere

Forebyggelseshandleplan Bilag

Forebyggelseshandleplan Bilag B Forebyggelseshandleplan Bilag 2012-2014 1 Bilag katalog erne er udarbejdet på baggrund af ønsket om en fremadrettet konkretisering af Herning Kommunes sundhedspolitik og forebyggelseshandleplan. erne

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Aktiv bevægelse for alle børn og unge

Aktiv bevægelse for alle børn og unge SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Aktiv bevægelse for alle børn og unge Dato: 22. november 2012 Sagsbehandler: Rikke Gormsen Baggrund og perspektivering Danske børn er i dag langt mindre fysiske aktive

Læs mere

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN 1 Virksomhedsplan 2009 Juni 2008 blev vedtaget en ny lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Loven betyder, at sundhedsplejersker nu kan foretage ind

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Sundhedsplejens årsrapport 2012 Sundhedsplejens årsrapport 2012 2 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under opvækst og uddannelse under fagområdet dagtilbud. Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12, 5 fuldtidsstillinger.

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune. Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling

Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune. Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling Program for workshop Velkomst og introduktion v/ Morten Emmerik

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17.

Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17. 33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august 2006.

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Midtvejsseminar d. 24. september 2013

Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Sunde livsstilsvaner Forsker: Ditte-Marie From Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Mental sundhed... 4 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 5 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2 Indledning

Læs mere

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013 Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013 Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål.

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: Sundhedsplejen@holstebro.dk Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse Indskoling Mellemgruppe Udskoling Klassetrin 0 0 1 Fleksibelt servicetilbud i skolesundhedstjenesten i Aalborg kommune skoleåret 2011-2012 Undersøgelser/screeninger og sundhedspædagogiske aktiviteter Orientering

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT5 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT-5 tlf. 40426381 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Mejdahl Stender Tlf: 99668802 E mail:hmst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune

Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune HELLE SIMONSEN SUNDHEDSPLEJERSKE FAVRSKOV KOMMUNE JUNI 2017 Sundhedsplejen i Favrskov 16 sundhedsplejersker, 1 leder og 1 sekretær 6 skolesundhedsplejersker 7 spæd-

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere