Desuden forventes, at effekten på lang sigt er bedre indlæringsevne blandt børnene, hvilket vil bidrage til at reducere social ulighed i sundhed.

Transkript

1 Status på sundhedsfremmeindsatser igangsat af Forebyggelsesudvalget Marts

2 Indledning Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune har igangsat flere sundhedsfremmeindsatser, dels på baggrund af Forebyggelseshandleplanen, vedtaget 30. april 2012, dels indsatser til at fremme børns bevægelse, vedtaget den 3. december 2012, samt et enkelt efterfølgende tiltag på baggrund af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. I det følgende beskrives status på de enkelte indsatser. Børn og bevægelse Fysisk aktivitet for børn og unge er essentielt for deres fysiske, psykiske og sociale udvikling. Derfor er fysisk aktivitet for børn og unge også central i forebyggelsespakken om fysisk aktivitet fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsprofilen for 9. klasseelever i Herning Kommune viser, at andelen af elever i 9. klasse, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, er steget fra 11% i skoleåret til 18% i skoleåret en stigning, som skabte behov for handling. Andelen af unge, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, er faldet igen til 14% i skoleåret Herning Kommune har iværksat mange initiativer for at skabe mere bevægelse i børns hverdag, og der arbejdes fokuseret på dette inden for både dagpleje-, daginstitutions- og skoleområdet. Det var et politisk ønske at give ekstra ressourcer til området, således at forskellige tiltag kunne afprøves, gerne tiltag, der kunne have synergieffekt. Efterfølgende har skolereformen understøttet aktiviteter for at sikre mere bevægelse for børn og unge. Samlet formål for indsatserne under "Børn og bevægelse : Fysisk aktivitet vil medføre en mindre risiko for udvikling af overvægt og sygdom, hvorfor formålet med tiltagene er at få flere til at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1. At skabe mere bevægelse i dagligdagen for børn, ved at skabe udfordrende muligheder for fysisk aktivitet i hverdagen. Samtidig skal projektet stimulere barnets sundhed og bidrage til at udvikle engagerende fællesskaber og derved barnets og den unges trivsel og indlæringsevne. At afprøve forskellige indsatser, som kan give inspiration til mere bevægelse i børns og unges dagligdag. Den sundhedsmæssige effekt af mere bevægelse vil nedsætte andelen af overvægtige og svært overvægtige børn, samt nedsætte andelen af børn, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, da man også i tiltaget vil have fokus på at motivere til mere motion uden for skoletiden. Desuden forventes, at effekten på lang sigt er bedre indlæringsevne blandt børnene, hvilket vil bidrage til at reducere social ulighed i sundhed. Fysisk aktivitet er et meget centralt element i de nationale retningslinjer. Indsatserne støtter op om forebyggelsespakken om fysisk aktivitet fra Sundhedsstyrelsen samt de nye nationale mål for danskernes sundhed, Sundere liv for alle, specielt målet Færre børn skal være overvægtige. 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) er: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. ne skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. 2

3 DGI karavanen DGI karavanen er en mobil enhed, som kommer ud til skoler, institutioner, foreninger, virksomheder og kommuner og tilbyder en bred vifte af skræddersyede idræts- og bevægelsesaktiviteter. Disse aktiviteter kan omfatte gymnastik, boldspil, ketsjerspil, vandaktiviteter, natur- og friluftsliv, fitness og meget andet. ne kan kombineres på mangfoldige måder og ledes af instruktører, der er uddannet til formålet. ne kan tilrettelægges, så de i videst muligt omfang inspirerer de deltagende børn og unge, men også lærere og pædagoger. DGI karavanen har i 2013 været på 5 skoler. DGI karavanen har været bemandet med 3 medarbejdere fra DGI, som på en let og ukompliceret måde har inspireret til leg og bevægelse på nye måder på den pågældende skole, med udgangspunkt i skolens størrelse og indretning. DGI har formået at få alle involveret i bevægelseslegene, selv de der normalt er inaktive. Dette har givet et kick til bevægelse på alle planer og hænger godt sammen med intentionerne i den nye skolereform. I 2014 er der planlagt yderligere besøg af DGI karavanen, samt et 3 timers kursus med praktiske øvelser og lege for ca. 60 medarbejdere i indskolingen. Ruter i lokalområdet Sikkerhed og oplevelse er centrale elementer for at få barnet og den unge til at bevæge sig uden for skolen eller institutionsområdet. Formålet med at lave ruter til gang, løb eller cykling i lokalområdet er at stimulere til bevægelse. Disse ruter kan dels være en del af et større sammenhængende stisystem, dels små lokale ruter afmærket således, at de primært er til brug for mindre lokale grupper via små skilte eller afmærkninger på underlaget. Ruterne i lokalområderne vil støtte op om Herning Kommunes cyklisthandleplan. Tilbuddet om af få etableret ruter i lokalområdet til brug for børn er blevet forsinket. Dels på grund af opfølgning, dels på grund af behov for afklaring med hensyn til, hvad der bedst kan opnås med den givne økonomi. Dog arbejdes der på at etablere en rute på og omkring Vestervang skole, og dette arbejde er godt på vej. Cykelkursus Cykling stimulerer både motorikken, sanserne, intellektet, sundheden og selvtilliden hos barnet, hvor det også kan træne balance, orienteringsevne og fornemmelse af rum og retning. I Danmark er der tradition for, at cykeltræning foregår i familierne, men denne indsats giver mulighed for, at børn, der ikke får cykeltræning hjemme, også lærer at cykle.herning Kommune er i 2012 blevet udnævnt til årets cykelby, og cykling er eller bør være central i alle børns hverdag og skal læres så tidligt som muligt. DGI har afviklet et cykelkursus med medarbejdere på skolerne. Kurset er blevet positivt vurderet, idet det er målrettet målgruppen, og det anbefales fra skolernes side at gentage kurset i

4 El-ladcykler i dagplejen El-ladcykler er begyndt at blive populære i Danmark, og forskellige steder er de blevet afprøvet med god effekt. Disse afprøvninger har primært været i byområder, og det ønskes at afprøve om cyklerne også ville have den samme positive indflydelse i Herning Kommune, som har større geografiske afstande. Cyklerne skulle give de små børn cykeloplevelser, samt give dagplejerne mulighed for større bevægelsesradius. 8 el-ladcykler og cykelhjelme til børnene er indkøbt, og i november 2013 er disse blevet fordelt til 8 dagplejere. Disse dagplejere er primært bosiddende i udkantsområder og er geografisk meget bredt fordelt. Cyklerne er blevet meget positivt modtaget af dagplejerne, som er meget begejstrede for den bevægelsesfrihed, de har givet mulighed for. De har givet dagplejerne en større bevægelsesfrihed, givet mulighed for samvær med andre dagplejere og børn, samt for at opfylde de pædagogiske læreplaner, hvor der specifikt står, at dagplejebørnene skal ud i naturen. Desuden har forældrene også givet udtryk for stor tilfredshed med ordningen, og på sigt vil det sociale samvær, som cyklerne giver mulighed for, give en større fleksibilitet ved eksempelvis sygdom, da børnene kommer til at lære flere dagplejere og børn af kende. Legepatruljer Legepatruljen har til formål at skabe fysisk aktivitet for alle børn i frikvartererne gennem leg og bevægelse. Elever fra klassetrin uddannes til legepatruljer på et kursus i lokalområdet, tilrettelagt og styret af legeinstruktører. Tilbage på skolerne skal eleverne fungere som forbilleder for yngre skolekammerater og inspirere de yngste elever til at sætte gang i legeaktiviteterne. Legepatruljen er på denne måde også med til at skabe sociale relationer på tværs af alder, køn og sociale skel. Eleverne, der bliver uddannet til at være legepatrulje, bliver støttet op af lærerne og får udleveret materiale og identifikationsveste. Kursus for lærere og elever er blevet afholdt på Tjørring skole hvor mange andre skoler var inviteret. Flere af skolerne i Herning Kommune har allerede legepatruljer, og specielt skoler uden disse blev indbudt. Legepatruljerne fungerer nu på skolerne, men indkøb af inspirationsmapper og identifikationsveste afventes. Bevægelsescertificering af SFO er Centralt i DGI-konceptet om bevægelsescertificering af SFO er er, at de voksne skal være rollemodeller i forhold til børnene. Det sikrer en målrettet indsats omkring mere fysisk aktivitet, der ikke kun bygger bro til et aktivt familie- og foreningsliv, men også gavner børn og unges sundhed generelt. DGI s bevægelsescertificering bliver skræddersyet til den enkelte SFO. Udgangspunktet for konceptet er selve glæden og begejstringen ved at bevæge sig, fordi det fremmer børn og unges lyst, mod og vilje til at bruge kroppen og derved skaber et fundament for livslang fysisk aktivitet. For at blive bevægelsescertificeret, skal SFO'ens personale gennemgå et fastlagt udviklingsforløb. Dette skal skabe de kulturelle og faglige forudsætninger for, at personalet kan, tør og vil sikre, at idræt, leg og bevægelse bliver en fast og naturlig del af børnenes hverdag, ligesom forældre og lokale idrætsforeninger også involveres i processen. 4

5 Forløbet er overordnet set opdelt i fem moduler, som sammenlagt tager cirka ét år at gennemføre. Individuelle hensyn vil betyde, at forløbet kan blive forlænget. SFO'en skal efter hvert af de fem moduler igangsætte nye aktioner, med henblik på at ændre hverdagspraksis. 3 institutioner (Haderup, Sønder Felding og Molevitten) er i gang med et forløb, som strækker sig over 5 moduler med opfølgning efter 6 måneder. Her bliver alt personalet undervist i bevægelseslege og hvordan mere bevægelse kommer ind i hverdagen. Samtidig skal der udarbejdes strategi for den enkelte institution med henblik på at sikre fokus på, at bevægelse fastholdes. Institutionerne udtrykker samlet stor tilfredshed med forløbene, som er i gang. Medarbejderne får meget ud af undervisningen, får gode redskaber og indsatserne er yderst relevante, når skolereformen skal indføres efter sommerferien. Målgruppen er medarbejdere, der arbejder med skolebørn, og de pædagoger, der arbejder med førskolebørnene udtrykke behov for et lignende forløb. af alle indsatserne under Børn og Bevægelse Alle indsatserne er enkeltstående forsøg på at skabe mere bevægelse i børn og unges dagligdag, og alle har vist en positiv indflydelse på dette. Fritidspas Det overordnede formål med fritidspas-projektet er at afprøve en metode til at få flere fritidsinaktive børn til at blive aktive i fritiden. Servicestyrelsen har i 2009 udarbejdet og pilottestet et koncept, som har vist gode resultater. Erfaringer har vist, at årsagerne til at skolebørn ikke er aktive i fritiden kan være forskellige, men nogle af de følgende årsager er fremtrædende: Barnet og den unge er socialt isoleret. Familien har ikke erfaringer og kendskab til foreningslivet og muligheder heri, herunder forventninger til forældrene om at involvere sig (f.eks. kørsel til kampe). Manglende økonomiske ressourcer i familien. Projektet er blevet til i samarbejde mellem politiske udvalg. Forebyggelsesudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har finansieret indsatsen. Desuden har der været et tæt samarbejde med DGI Midtjylland, som oprindeligt bevilgede ,- kr. som medfinansiering over 2 år. Formål Formålet med projektet er at få de inaktive børn til at bevæge sig mere, men også at sikre, at børnene får sociale kontakter i foreningslivet. Desuden ønskes det, at flere idræts- og fritidsforeninger modtager børn og unge, som kan have udfordringer enten socialt eller økonomisk. En forudsætning for at dette skal kunne lykkes er, at børnene bliver støttet af deres forældre og øvrige omgivelser. Indsats Center for Børn og Læring udvalgte Haderup, Sønder Felding og Vestervang skoledistrikter som forsøgsområder. Hensigten var, at forebyggelsesgrupperne i de respektive skoledistrikter skulle være omdrejningspunktet i identifikation af børnene og formidling til barn og forældre. Konflikten 5

6 på skoleområdet i 2013 har medført forsinkelse af implementering af projektet, og efterfølgende har skoleområdet fokuseret intensivt på at forberede skolereformen, hvilket giver mindre overskud til andre fokuserede indsatser. For at få et indtryk af niveauet af fritidsaktiviteter blandt børnene i de mindre klasser (0.-6. klasse), blev der i alle 3 skoledistrikter udført et interview med det enkelte barn om dets fritidsaktiviteter. Af de 607 interviewede børn var 91 inaktive. Disse inaktive børn var ligeligt fordelt på køn og alder. En vurdering ud fra stikprøver på Vestervang skole 1. og 5. klasse) anslås det at: 50% kommer i gang selv ved øget fokus og naturlig start pga. alder 20% kommer ikke i gang 30% kan hjælpes og har behov Der er indtil dato bevilget midler til ca. 70 børn, og der er aktuelt 10 ansøgninger, som venter på at blive behandlet. De aktiviteter, børnene går til, fordeler sig bredt, blandt andet boldspil, gymnastik, svømning, ridning, skøjter, kampsport, billedskole og musik. Børnene, der har fået bevilget midler kommer på trods af ekstra indsats i de 3 ovenfor nævnte skoledistrikter fra hele kommunen, dog flest i midtbyen, hvilket falder godt sammen med, at det også er her, der er flest inaktive børn. Årsagen hertil er, at rygtet om tilbuddet har bredt sig hurtigt. Forældrestøtte til og fra aktiviteten samt under aktiviteten har vist sig at være en udfordring, primært pga. manglende mentale ressourcer hos forældrene. For at løse denne udfordring, har projektet indledt et samarbejde med Børne- og Familieafdelingen, således at specielt udsatte børn kan få bevilget en fritidsven. Denne fritidsven bliver aflønnet efter Lov om Social Service, 11 og 52, således at det udsatte barn kan opleve et så normalt barneliv som muligt. Der er aktuelt blevet bevilget støtte af en fritidsven til 2 børn, begge med meget stor succes. Eksempelvis var en mor med et barn i 2. klasse meget skeptisk og troede ikke på at fritidsaktivitet og fritidsven til hendes barn ville have nogen effekt. Barnet blev tilmeldt badminton og efterfølgende ringede moderen til skolelederen og sagde tak: Det er første gang i meget, meget lang tid, jeg har set min søn være glad. Oprindeligt skulle fritidspas-projektet fungere i tæt samarbejde med DGI-projektet Sport2Go, som er målrettet unge, der ikke er fritidsaktive. Desværre har det vist sig, at Sport2Go-projektet ikke fungerede optimalt i Herning Kommune. Dette projekt er nu lukket, men er blevet erstattet af et tilbud i ungdomsskoleregi, Fritidsmix, hvor der gives sports- og bevægelsestilbud til unge mellem 13 og 16 år. Samtidig er de midler, der oprindelig har været tiltænkt Sport2Go, overført til Fritidsmix. Dette projekt understøtter fritidspas-projektet godt, idet fritidspas-projektet får fat i de lidt yngre årgange, og der samtidig er et tilbud til de lidt ældre børn og unge. Samarbejdet med DGI Midtjylland har givet udfordringer. Oprindeligt havde DGI Midtjylland bevilget et bidrag på ,- kr. over 2 år. Dette bidrag var fra Integrationspuljen, som er en pulje fra Kulturministeriet administreret af DGIs hovedkontor. Formålet med disse midler er at bidrage til det enkelte barn, som har udfordringer i at betale for fritidsaktiviteter, kan få hjælp til dette. Desværre har det vist sig, at det udelukkende er den enkelte idrætsforening, der kan søge disse midler. Hverken DGI Midtjylland eller projektlederen har kunnet ansøge om disse midler, hvilket har lagt en relativt stor belastning på den enkelte forening, og oftest er bidraget til barnet blevet betalt af de kommunale midler. 6

7 DGI Midtjylland vil til gengæld hjælpe foreningerne med at søge midler på sigt, således at barnet kan blive fastholdt i fritidsaktiviteten også efter projektperiodens udløb. Projektet har bibragt mange gode historier, og skolerne oplever eksempelvis, at større drenge i en 8. klasse har ændret deres aggressive og negative adfærd efter at de med hjælp fra projektet har startet på fritidsaktiviteten MMA (Mixed Martrial Arts). Det har vist sig, at fritidspas-projektet har haft tilgang af flere børn end det forventede, samt at rygtet om ordningen har spredt sig, så der således bliver henvist børn fra det meste af kommunen. Der mangler fortsat beskrivelser af indsatsens effekt, succeser og udfordringer, og der skal udarbejdes en mere detaljeret evaluering (både midtvejs- og slutevaluering), hvor også samarbejdet med foreningerne og skoledistrikterne skal belyses yderligere. Der er på nuværende tidspunkt flere positive aspekter af projektet. Disse positive aspekter skal analyseres og beskrives nærmere. Fritidspas eller lignende ordninger er en af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om fysisk aktivitet, og en anbefaling, som Herning Kommune ikke tidligere har løftet. Graviditetsbesøg. Sundhedsstyrelsen beskriver i Vejledning om forbyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011: I Danmark fundet betydelige sociale uligheder i forekomsten af en række graviditets- og fødselskomplikationer samt i børnedødeligheden. Det påpeges i samme publikation, at det er essentielt for barnets udvikling at der er opmærksomhed på den tidlige tilknytning, som allerede begynder under graviditeten. Ligesom der skrives, at -det tilknytningsmønster man udvikler som barn, videregives ret stabilt til næste generation via det tidlige samspil med eget barn. Der er undersøgelser som viser, at hvis ikke det tidlige samspil mellem barn og primær omsorgsperson etableres, kan der ske irreversible skader på hjernen. I praksis opleves disse tidligt skadede, som unge i meget dyre foranstaltninger i kommunerne, ligesom de som forældre er en gruppe, der skal have massiv offentlig hjælp, for at kunne varetage forældrerollen. Hvis ovenstående kan forebygges i et vist omfang, vil både menneskelige og økonomiske ressourcer være sparede. Efter fødslen bliver mor og barn sendt meget hurtigt hjem (få timer), og en genindlæggelse kan være nødvendig. Nogle genindlæggelser kan undgås, hvis familien er forberedt på udforingerne ved et nyfødt barn. Formål og forventet effekt At sikre bedst muligt tilknytning for det lille barn for dermed forebygge omsorgssvigt, samt støtte familien i netværksdannelse allerede i graviditeten. Forebygge utilsigtede genindlæggelse af mor og det nyfødte barn Identificere tidlige tegn på en eventuel fødselsdepression Indsats Alle gravide tilbydes graviditetsbesøg ved den lokale sundhedsplejerske. Forældrene informeres om, at Herning Kommune tilbyder graviditetsbesøg i et brev fra regionen ved den første scan- 7

8 ning hos jordemødrene. Ved denne første konsultation hos jordemoderen spørges forældrene om de ønsker henvendelse fra sundhedsplejersken. Ved besøget fokuseres på den tidlige relation/ samspil mellem forældre og barn. Ligesom forældreuddannelsen vil være i fokus i besøget. Dannelse af mødregrupper allerede i graviditeten vil være en mulighed, ligesom sundhedsplejersken får kendskab til mødrene inden den ambulante fødsel. Efter have haft store problemer med at få henvist familierne, undersøgte vi i sommeren 2013 forældrenes oplevelse af graviditetsbesøg fra sundhedsplejersken. I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende forældre. Der er analyseret på oplevet behov, oplevet udbytte for både far og mor, oplevet forældreforberedende værdi samt fødselsforberedende værdi. Konklusionen er, at jordemoderens tilbud ikke ses som forældreforberedende, men fødselsforberedende, mens sundhedsplejens graviditetstilbud primært ses forældreforberedende, da sundhedsplejens graviditetstilbud, giver mulighed for at følelsesladede, fortrolige og personlige emner, kan blive drøftet. Det er ofte emner, der har stort betydning for forældrerollen. Altså var udbyttet for forældrene som hensigten. Over hele perioden er antallet af henvisninger steget, og i øjeblikket besøges ca. 60% af familierne målet var %. Ved en digitalisering af henvisningerne vil dette mål være opnåeligt. Efter møder med jordemødrene i januar 2014 blev det tydeligt, at de får tilkendegivelser fra forældrene som peger på stor tilfredshed med tilbuddet. Systematisk indsats over for overvægtige børn Overvægt er et veldokumenteret og stigende problem i det danske samfund og er arvelig. Indskolingsundersøgelsen af børnehaveklassebørn i 2010 viser, at 14,7 % er overvægtige. 9. klasse-undersøgelserne i Herning Kommune viser i 2010/2011, at der var 3 % svært overvægtige, svarende til 21 børn og 14 % overvægtige svarende til 100 børn. Sundhedsplejerskerne og børne- og ungelægen møder de overvægtige børn og vejleder både børn og familie i sundere livsstil. Børnene kan komme til vægtkontrol, men ofte giver indsatsen ingen resultater. Indsatsen over for børn og unge med overvægt eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede tilstande/sygdomme betragtes som en del af den generelle forebyggelse af svær overvægt i voksenalderen. Det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem opmærksomhed over for uheldig vægtudvikling og udpegning af børn som "anderledes" og dermed udsætte dem for mobning. Desuden er det vigtigt at sætte bredt ind over for både det psykosociale og det rent biologiske samt at inddrage familien, når det drejer sig om ændring af livsstil. De generelle forebyggelsesstrategier i forhold til børn og unge retter sig naturligvis også mod børn og unge, som er overvægtige, eller som har en særlig risiko for at udvikle overvægt eller følgesygdommene til overvægt. Det drejer sig fx om børn og unge med overvægtige forældre og/eller søskende, hvor en arvelig disposition forstærker risikoen for at udvikle overvægt, hvis miljøet er fremmende for overvægt. Over for disse grupper er der ud over de generelle forebyggelsestiltag behov for en målrettet forebyggelsesindsats for at sikre, at vægtproblemer opfanges i tide. Formål og forventet effekt Formålet med indsatsen er at sikre et effektivt tilbud til det overvægtige barn og barnets familie. 8

9 Den sundhedsmæssige effekt af tiltaget bidrager til at nedsætte af andelen af overvægtige og svært overvægtige børn samt andelen af børn, der ikke dyrker motion uden for skoletiden, da man også i tiltaget vil have fokus på at motivere til mere motion uden for skoletiden. Effekten måles gennem en samlet evaluering af tiltaget, blandt andet ved brug af 9. klasse-undersøgelsen. Der vil blive gjort en ekstra indsats for at sikre, at der arbejdes i områder, hvor der er større forekomst af socialt udsatte familier og børn. Indsats Der er ansat en kostprofessionel/diætist, som i tæt samarbejde med sundhedsplejen, børneinstitutioner og forældre har givet individuel vejledning og rådgivning, samt i samarbejde med disse har defineret konkrete indsatser og aktiviteter målrettet overvægtige børn og unge. Der er blevet fokuseret på geografiske områder med stor forekomst af børnefedme udvalgt ud fra data fra sundhedsplejen og børne- og ungelægens undersøgelse af 9. klasse eleverne. Dette tiltag er suppleret med en app Mobile Fitness, som vil blive tilbudt børn og unge i 8. og 9. klasse og administreret af den ansatte medarbejder. App en Mobile Fitness benytter et IT-baseret kost- og motionsprogram til overvægtige unge, og visionen er at forbedre motivation og resultater ved at benytte de unges foretrukne kommunikationsformer mobiltelefon og internet til at stimulere og motivere til varig adfærdsændring i forhold til sundere kost- og motionsvaner. Den unge indrapporterer om kost, motion og velvære via mobilen og får umiddelbart elektronisk feedback om status for forslag til dagens videre indtag af kost og behov for fysisk aktivitet. Dette suppleres med personlige møder med diætist samt adgang til chatforum med andre overvægtige unge. Derudover er der iværksat madlavningsseancer for de familier, der er i behandling. Holdene er inddelt efter alder på børnene. Og målet er at støtte familierne i sundere madlavning og delagtiggøre børnene i madlavningen. Tilfredsheden med undervisningen er blevet evalueret via smiley-metode, hvor både børn og voksne har givet udtryk for deres tilfredshed. De enkelte elementer (underviseren, smagen, metoden, maden, etc.) er blevet evalueret, og den samlede evaluering viser, at af de 45 deltagere udtrykte 80% stor tilfredshed og 18% tilfredshed med madlavningsseancerne. Per dags dato er der afsluttet 41 børn, hvoraf 5 børn ikke er i målgruppen (undervægtige). 10 børn er enten frafaldet eller mangler data for fyldestgørende analyse. 26 børn er dermed registreret i målgruppen for indsats og har fyldestgørende dataoplysninger til analyse og har gennemført forløbet. Der er blevet gennemført i alt 81 konsultationer med et gennemsnit på 3,1 konsultation pr. familie. Alle har, med undtagelse af to, forbedret sit BMI. 4 piger og 2 drenge er gået fra at være svært overvægtige til overvægtige. 1 dreng er gået fra at være svært overvægtig til normalvægtig. Formålet omkring nedsættelse af andelen af overvægtige er dog ikke opnået, da få er gået fra at være svært overvægtige eller overvægtige til normalvægtige. Generelt er der en klar tendens til forbedret BMI blandt børnene ud fra indsatsens effektmåling. 9

10 Kom og Kvit - rygestoptilbud Rygning er ubetinget en af de væsentligste faktorer for sygdom og tidlig død. Ca dødsfald i Danmark er årligt direkte relateret til rygning. Rygere dør tidligere end ikkerygere og lever flere år med sygdom. I Herning Kommune er 19% af borgerne dagligrygere. Rygestop er svært, og den enkelte borger skal håndtere det på sin egen måde. Kom og Kvit rygestoptilbud er blevet udviklet for at tilbyde et fleksibelt tilbud til borgerne. Kom og Kvit tilbuddet har et forløb over 8 uger med 8 emner. Formål Formålet med rygestoptilbuddet til alle er led i målsætningen om at nedsætte andelen af dagligrygere på børne- og ungeområdet, ligesom tiltaget vil bidrage til målsætningen om et fald i andelen af voksne rygere. Sundhedseffekten ved rygestop er videnskabeligt bevist, så det vil være relevant at måle på andelen, der holder op ved hjælp af Kom og Kvit -metoden. I 2013 er data fra Kom og Kvit - forløbene blevet indrapporteret til Rygestopdatabasen og på sigt skal disse data analyseres med henblik på evaluering og eventuelt justering af indsatsen. Indsatsen vil bidrage til at reducere social ulighed i sundhed for de mest udsatte borgere. I 2013 har 57 borgere deltaget i forløbet. Dette er en lille del af de 77% af rygerne (7.500 borgere) i Herning Kommune, som gerne vil have hjælp til at holde op med at ryge. Indsatsen er dog den vigtigste enkeltstående rygestopindsats i Herning Kommune. Der er løbende optag og tilbuddet er fleksibelt i forhold til den enkelte, således at borgerne kan møde op de dage, der passer. Hvis tilbuddet ikke passer den enkelte borger, tilbydes individuelle rygestoptilbud i begrænset udstrækning. Kom og Kvit -konceptet rammer bredt og i forhold til socialt sårbare og udsatte borgere, idet der bliver taget individuelle hensyn, og fremmøde kan strække sig over lang tid. Rygestoptilbuddet Kom og Kvit bidrager til, at Herning Kommune løfter en væsentlig del af anbefalingerne i forebyggelsespakken om tobak fra Sundhedsstyrelsen. Ældre og alkohol Alkoholforbruget i befolkningen er markant stigende, og der ses en stigende andel af ældre, som har et overforbrug af alkohol. Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2010 en analyse om ældrebefolkningens sundhedstilstand. Denne viser, at andelen af ældre over 65 år, der overskrider den ugentlige anbefalede genstandsgrænse, er steget fra 6 % i 1994 til 18 % i 2005 for mænd og fra 5 % til 10 % for kvinder. Tendensen er, at denne stigning fortsætter i fremtiden. Samtidig bør ældre udvise stor forsigtighed i forhold til alkohol, idet ældre er mere følsomme over for alkoholens negative helbredseffekter. Det skyldes, at kroppens væskemængde reduceres med alderen, og den samme mængde alkohol vil derfor give en højere promille. Aldersmæssige koordinationsproblemer kan i samspil 10

11 med alkohol resultere i faldulykker. Tilsvarende skal ældre, der får medicin og drikker over genstandsgrænsen være opmærksomme på, at en kombination af alkohol og medicin kan forøge medicinens bivirkninger og forringe medicinens effekt. Misbrugscenter Herning ser et stigende antal ældre over 65 år, som henvender sig med alkoholrelaterede problemstillinger. Formålet Sikre optimal behandling af ældre med storforbrug af alkohol, samt uddanne plejepersonalet til at kunne vejlede ældre om alkohol. Desuden er ønsket at bidrage til, at den enkelte medarbejder i ældreplejen føler sig i stand til at tale om alkohol med den ældre borger, specielt den ældre med et alkoholproblem. Med henblik på at kompetenceudvikle medarbejdere på ældreområdet i Herning Kommune tilbydes kurser for medarbejdere, således at disse kan lære at håndtere ældre med misbrugsproblemer og vejlede i forhold til alkoholproblemer blandt ældre. Der er blevet afholdt 4 kurser i 2013 med i alt ca. 40 deltagere, og der planlægges et tilsvarende antal kurser i 2014 afhængigt af efterspørgsel. Kurserne afvikles i tæt samarbejde med HRafdelingen. Den umiddelbare feedback fra deltagerne har været positiv. Indsatsen løfter anbefalingen i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol i forhold til, at frontpersonale er i stand til at tilbyde korte samtaler om alkohol og bivirkningerne med borgerne. Sammenhængende indsats i forhold til seksuel sundhed AIDS-fonden undersøgte i 2009 seksualundervisningen i danske skoler. Her viste det sig, at % bedømte undervisningen til middel, og mellem % gav seksualundervisningen dumpekarakter. Undervisningsministeriet har ønsket at forbedre seksualundervisningen i skolerne og har søgt rådgivning hos organisationen Sex og Samfund. Sex og Samfund foreslår, at det skal sikres, at seksualundervisningen gennemføres i alle skoler, og at fagligheden omkring undervisningen skal styrkes, gerne således at skolerne forpligtes til at sikre, at alle børn får et tilbud, og at der er afsat et konkret årligt skemalagt timetal. Undersøgelsen Ung 2006 om åriges seksualitet bekræfter andre undersøgelser, som påviser, at unge har en mangelfuld viden om seksuelt overførte sygdomme. Næsten halvdelen af de årige mænd i undersøgelsen oplyser, at de ikke beskytter sig konsekvent hver gang, de er seksuelt sammen med en ny partner, mens det gælder for 1/3 af kvinderne i samme aldersgruppe. Sundhedsplejen i Herning har i 2010 og 2011 tilbudt seksualundervisning til alle 8. klasser efter et internationalt anerkendt koncept. Dette koncept er blevet evalueret i Holstebro Kommune med meget gode resultater. Gennem de systematiske undersøgelser af alle 9. klasse elever i Herning Kommune, har dette vist sig at blive positivt modtaget og med stigende tilfredshed hos eleverne. I Herning Kommune er seksualundervisningen et prioriteret tilbud i overbygningen i folkeskolen. Flere undersøgel- 11

12 ser viser, at der er grund til at udvide tilbuddet til også at dække yngre børn og ungdomsuddannelserne. Med udgangspunkt i Sund By netværkets publikation: Seksuel sundhed den gode kommunale model, samt ønsket om at reducere ulighed i sundhed er der behov for indsatser på flere årgange. Formål og forventet effekt At sikre, at alle børn og unge modtager deltager i undervisning om seksualitet, følelser og grænsesætning. Tiltaget bidrager til at øge antallet af børn og unge, der vurderer deres psykiske sundhed som god. Derudover skal undervisningen vise en nedgang i seksuelt overførte sygdomme. I dette strukturelle tiltag gøres der en ekstra indsats for at nå de mest udsatte unge, hvor der kan opleves problemer med grænsesætning og øget risikoadfærd. De kommunale sundhedsplejersker kommer i forvejen jævnligt på skolen og samarbejder tæt med lærerne. De kender klasserne og kan derfor sætte niveauet for undervisningen derefter. Indsats Et sammenhængende tilbud består af: pubertetsundervisning i klasse seksualundervisning i 8. klasse seksualundervisning tilbydes ungdomsuddannelserne Pubertetsundervisning Langt størsteparten af 5. klasserne i Herning Kommune har fået tilbudt pubertetsundervisning. Udfordringen har været, at der i foråret 2013 var lockout af lærerne hvilket har betydet at nogle af de planlagte seancer ikke kunne gennemføres. Derudover er det blevet tydeligt, at en differentiering i undervisningen til tider er nødvendig pga. store modenhedsforskelle mellem børnene. F.eks. har nogle sundhedsplejersker tilbudt pigerne undervisning om menstruation allerede i 4. klasse og haft den samlede pubertetsundervisning i 5. klasse. Nogle har ligeledes haft drengegrupper i slutningen af 5. klasse eller i starten af 6. klasse. Der opleves god effekt af denne differentiering, da det muliggør at møde barnet, hvor det er modenhedsmæssigt. Seksualundervisning i 8. klasse I 2011/12 tog 88 % imod undervisningen på kommunale skoler og 14 % på friskolerne. I 2012/13 tog 95 % imod undervisning på de kommunale skoler og 25 % på friskolerne. I 2013/14 (hvor kun halvdelen af skoleåret er gået) har 84% af de kommunale skoler taget imod undervisningen og 29% på friskolerne. Generelt evalueres seksualundervisningen meget positivt ligesom Herning Kommune nyder stor anerkendelse i Sex og Samfund for den sammenhængende indsats i forhold til seksualundervisning i kommunen og fremhæves på landsplan. Seksualundervisning til ungdomsuddannelserne Produktionsskolen: 4 hold af elever Social og Sundhedsskolen: 5 hold af elever samt cafearrangementer i 2 lektioner for ca. 60 elever på grundforløb Handelsskolens grundforløb: 5 hold var tilbudt undervisning, enkelte planlagte undervisninger blev aflyst Ungdomscenter Knudmosen: 1 pigehold, 2 lektioner i alt 4 gange Agroskolen, Hammerum: 1 hold LærDansk Herning, ungdomsklassen: 3 hold, som hver har fået 2+3 timers undervisning 12

13 Kondomkampagne Herningsholm Erhvervsskole, 2 kantiner, HHX og HTX i alt 6 gange med uddeling af kondomer, quiz og dialog med de unge Produktionsskolen: 6 hold, kombineret med kondomkampagne Minihøjskolen: 1 hold Kondomkampagne Ungdomscenter Knudmosen, Lindegårdsvej og Holtbjerg med uddeling af kondomer, quiz og dialog med de unge I alt er der blevet afholdt 41 undervisningsforløb eller kampagneseancer i Tilsvarende undervisning er aftalt for Generelt opleves behovet for undervisningen stort, og den modtages positivt. Det er i forløbet blevet tydeligt, at de svageste grupper profiterer mest af undervisningen. Dette har til tider krævet, at undervisningen blev specielt tilrettelagt i niveau og indhold, efter hvilken gruppe der skulle undervises. Det ses endvidere af omfanget af undervisningen, at en meget stor del af Herning Kommunes børn og unge er undervist. Indsatsen dækker mange af anbefalingerne i forebyggelsespakken om seksuel sundhed fra Sundhedsstyrelsen. Konkret anbefaler Sundhedsstyrelsen det koncept, Herning Kommune anvender i seksualundervisningen. Forebyggelse af skilsmisse og støtte til børn ved svære skilsmisseforløb Ca. hvert tredje barn oplever et eller flere brud i familien, inden det bliver 18 år og skilsmisse er ofte ikke blot en belastning for ægtefællerne selv, men også for børnene. Adskillige undersøgelser har fundet negative effekter af forældrenes skilsmisse på børnenes senere tilværelse. Især fire elementer skiller sig ud: Større forekomst af angst og depression; mere hos piger end hos drenge. Kortere uddannelse, i højere grad for drenge end for pigers vedkommende. Flere fysiske lidelser og ifølge en enkelt undersøgelse kortere levetid. Flere skilsmisser i egne parforhold senere hen. Dette er dokumenteret i Sundhedsprofilen for unge år fra Region Midtjylland 2011, som viser nedsat trivsel og usund livsstil, hvis den unge har oplevet skilsmisse hos forældrene. Desuden har undersøgelser vist, at der er flere selvmordsforsøg blandt skilsmissebørn end blandt børn, der er vokset op med begge forældre, ligesom skilsmissebørn også hyppigere bliver dømt for voldelig kriminalitet. I praksis oplever sundhedsplejen, at mange skolebørn lider under forældrenes skilsmisser, ligesom forældrene efterspørger støtte, fordi det er stærkt belastende for dem at blive skilt. Hvor det er muligt, skal familierne støttes i at blive sammen. Ligesom det er vigtigt at støtte børn i de familier, hvor det ikke er muligt at forblive i ægteskabet. Børn, der oplever belastende skilsmisser, er således i risiko for at få social ulighed i sundhed på kortere eller længere sigt. Formål og forventet effekt Reduktion i antallet af børn og unge, som i kortere eller længere tid belastes negativt af forældres skænderier og skilsmisser. Tiltaget er med til at øge antallet af unge, der vurderer deres psykiske sundhed som god. 13

14 Jævnfør ovennævnte undersøgelser vil indsatsen bidrage til at reducere social ulighed i sundhed. Indsats Der tilbydes PREP kurser (Preventive and Relationship Enhancement Program), som er et forebyggende og relationsudviklende tilbud for familier med samlivsproblemer med henblik på at forebygge skilsmisse. Programmet er baseret på omfattende forskning og er evidensbaseret. Til forældre tilbydes kurser à 15 timer med 8 forældrepar på hvert kursus. Til børn i komplicerede skilsmisseforløb tilbydes børnegruppeforløb, hvor en gruppe à 8-10 børn mødes en gang månedligt gennem et år, med forældresamtaler ved start og afslutning, samt opfølgende samtaler med børn/forældre ved behov. Det er kontinuerlige forløb med åben tilmelding og med deltagelse af to sundhedsplejersker som undervisere. Forløbene ligner de eksisterende Between -grupper, som er målrettet børn af psykisk syge forældre i Herning Kommune. Målet er at give barnet en oplevelse af at være anerkendt og få bearbejdet tanker og følelser i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Rekruttering foregår via henvisning fra sundhedsplejersken og via annoncering. tilbud om kurser til forældre Der er uddannet 4 PREP gruppeledere. Afholdte forældrekurser: I 2013 er der i alt gennemført 4 hold med i alt 24 par, heraf er kun et par frafaldet forløbet. I 2014 er der planlagt 3 hold med opstart i 1. halvår samt forhåbentlig 2-3 hold eller mere i 2. halvår 2014, hvis der er tilmeldte nok. tilbud om kurser til forældre Gruppelederne observerer, at parrene udviser større glæde undervejs og parrene bliver mere imødekommende over for hinanden. De lytter til hinanden og kommer tættere på hinanden. Konkrete udtalelser fra parrene: Far udtaler jeg har fået noget konkret, som jeg kan arbejde videre med. Forældreudtalelse: Fantastisk mulighed at få givet til at få ny viden, nye ideer og nyt mod og nye redskaber Udtalelse ift. kurset. Det er meget værdifuldt, at der er afsat 5 gange 3 timer til kun at være sammen og bruge tid på hinanden en god ide og øjenåbner en fælles ting. Et par udtalte Vi smed skilsmissepapirerne væk efter kurset. Generelt efterlyser forældrene et opfølgningskursus. gruppeforløb for børn 29 børn har deltaget i et gruppeforløb for børn, og der kører aktuelt følgende grupper: 1 gruppe for børn mellem 6 og 8 år og 3 grupper for børn mellem 9 og 12 år. I alt 22 børn. Der er venteliste på alle grupperne, som er fordelt på følgende aldersgrupper: Gruppen 6-8 år: 18 børn Gruppen 9-12 år: 20 børn Gruppen år: 9 børn gruppeforløb for børn Der er mange positive tilbagemeldinger både fra børn og forældre. Børnene oplever fællesskabsfølelse de har noget fælles at snakke om. Dog har det været svært at få den mindste gruppe (7-9 år) til at reflektere. Mellemgruppen (9-12 årige) har været gode til at reflektere over de andre børns fortællinger og koble dette på deres egne oplevelser. De har budt ind med mange undrende spørgsmål i børnehøjde, som har givet en god dynamik. De små børn har via deres kropssprog givet udtryk for, at det er for svært at tale om emnet Generelt er børnene gode til at have forståelse for de andre børns situation. 14

15 Forældrene har givet tilbagemelding på, at deres børn har glædet sig til at skulle afsted til skilsmissegruppen, og de synes, det er et fantastisk tilbud børnene glæder sig til næste gruppegang og vil gerne deltage i næste gruppeforløb. En forælder udtaler: Samarbejdet imellem os som forældre er blevet bedre pga. forældreaftenen og det har givet inspiration fra andre forældre. Vi har fået meget ud af at deltage. Det var en øjenåbner. Forældrene ønskede at møde hinanden igen. En lærer udtaler: Et af børnene fik et frirum, så alle hans problemer ikke hele tiden var fremme i skolen - Både børn og forældre fortæller: Børnene bliver mere fysiske aggressive (primært gruppen 6-9 år). Det at børnene reagerer er et sundhedstegn. Barnet er blevet meget gladere og har lært, at det er okay at snakke om, hvordan han/hun har det. Generelt er der stor tilfredshed og tilsvarende efterspørgsel. Forebyggende psykologbehandling Mange børn og unge trives ikke i skolen og præsterer ikke godt nok, og nogle er ikke i stand til at afslutte folkeskolen. Disse vil have stor risiko for social udsathed, hvis ikke der sættes forebyggende ind, med store samfundsøkonomiske udgifter til følge. Mange af disse børn og unge er ud over deres psykologiske problemer ofte i risiko for at blive marginaliseret, droppe ud af skolen eller på anden vis forsømme deres skolegang ved enten ikke at komme eller ved at være ukoncentreret, således at deres læring bliver negativt påvirket. Aktuelt kan disse børn kun henvises til egen læge eller privatpraktiserende psykolog. Ved at kunne give mulighed for at afhjælpe disse unges psykiske problemer højnes deres mulighed for at færdiggøre en skolegang væsentligt. Der er dokumenteret en væsentlig sammenhæng mellem færdiggørelse af grundskolen og senere helbredsmæssige forhold. Formålet med indsatser er At børn og unge med vanskelige opvækstbetingelser eller psykisk sårbarhed gennem psykologbehandling bliver mødt adækvat af deres omgivelser i en tidlig alder samt får indsigt i deres egne muligheder trods deres betingelser eller sårbarhed. At forebygge trivsels- og udviklingsproblemer, samt social ulighed i sundhed. At bidrage til, at flest mulige børn og unge fortsætter i skolen på trods af psykiske og trivselsmæssige udfordringer Tiltaget bidrager til øge antallet af unge, der vurderer deres psykiske sundhed som god. Indsatsen Forebyggelsespsykolog er ansat 25 timer ugentligt og tilbyder korttidsterapi (op til 12 samtaler) til børn og unge i alderen fyldte år, der oplever lettere psykiske vanskeligheder, som ikke berettiger til psykiatrisk behandling eller indsatser under Serviceloven. Tilbuddet har primært bestået i individuelle samtaler til omtalte målgruppe, men ofte har samtalerne været suppleret med inddragelsen af børnenes/de unges forældre med henblik på undervisning og håndtering af psykiske og psykiatriske lidelser, samt på at etablere støtte derhjemme, klæde forældre på til håndtering af barnets vanskeligheder, mv. 15

16 Forebyggelsespsykologens primære opgaver har således været samtaler med børn/unge og deres forældre, supervision/sparring/undervisning til sundhedsplejen, sparring med psykologer, pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og netværksmøder med f.eks. Børne- og Familieafdelingen. Eksempler på de vanskeligheder/problematikker, børnene/de unge henvises med angst (f.eks. OCD, generaliseret angst, socialangst, panikangst), depression, lettere familiemæssige problematikker, skolevægring, selvmordstanker, selvskade, adfærdsproblematikker, identitetsproblematikker, sorgproblematikker og begyndende spiseforstyrrelsesproblematikker. I alt 38 børn/unge er blevet henvist, heraf har 4 i ventetiden søgt andre behandlingstilbud. I alt er hele gruppen af børn givet 258 samtaler, i gennemsnit har de 34 børn/unge således modtaget 7,5 samtaler hver. Der har været meget få afbud. Det har primært være sundhedsplejen og PPR-psykologerne, som har henvist enkelte henvisninger fra tale-høre-lærer samt børn- og ungelægen. Af de henviste børn og unge er 35% af sagerne således viderebehandlet i andet regi efterfølgende eller sideløbende med indsatsen her. Oversigt over aldersfordeling (på henvisningstidspunktet ekskl. de børn, som ikke startede i et forløb): Alder Antal Her kan det ses, at der er flest børn fra 10 til 12 års alderen. Der er aktuelt 7 børn på ventelisten, hvilket i praksis betyder en ventetid på ca. 3-4 måneder. I løbet af det første års tid har ventetiden været ca. 2-3 måneder, hvilket hos nogle forældre har givet anledning til at søge andre veje/tilbud. De første få svar, der er kommet ind i monitoreringen af indsatsen, viser at alle har oplevet en bedring. Resultaterne viser, at børnene oplevede, at deres belastende symptomer lettede og børnene oplevede øget trivsel og velbefindende. Indsatsen opleves som et godt og kvalificeret tilbud til de børn, der begynder at udvise tegn på psykologiske vanskeligheder, og bidrager til at sætte barnet / den unge i en position, hvor det kan håndtere en vanskelig livssituation på en mindre smertefuld måde samt at kunne bidrage til at ændre de dynamikker, det indgår i. Effektmålinger er startet, men resultatet af disse kommer senere. Disse skal suppleres med dialog med forældrene om effekten af indsatsen. Sparringsmøder med sundhedsplejen skal udbygges, således at sundhedsplejerskerne klædes på til at påtage sig støttende opgaver og afklaringssamtaler. Det ville være hensigtsmæssigt at starte gruppeforløb for børn med mere specifikke problemstillinger, f.eks. angst. Dialogprocesserne med de henvisende styrker tværfagligheden, og disse skal optimeres. Indsatsen løfter de tilbud, forebyggelsespakken om mental sundhed fra Sundhedsstyrelsen anbefaler til børn og unge. 16

17 Between - grupper for børn og unge med psykisk syge forældre Børn af forældre med sindslidelser har - uanset forældrenes diagnose tydelige fællestræk. Mange børn isolerer sig, de fremtræder udadtil som stille, opmærksomme og kompetente, men ofte har de psykosomatiske symptomer, tvivler på eget værd, føler sig usikre, er ensomme og lever et liv med få positive oplevelser. Det er statistisk beregnet at ca børn i Herning Kommune vokser op i en familie med psykisk sygdom og der er stor risiko for at disse børn og unge på sigt vil trives dårligt psykisk, fysisk og socialt. Formål Hensigten med Between-grupperne er, at børn og unge med en far eller mor med sindslidelse får mulighed for at møde andre i lignende situation, samt at barnet og den unge: Får viden om og forståelse for sindslidelser Bliver set, hørt og anerkendt Oplever, at de ikke er alene Bliver bedre til at mærke egne følelser og behov Bliver bedre til at passe på sig selv Kan adskille sig fra den syge forælder Opnår redskaber til bedre at kunne håndtere forælderens sygdom Får redskaber til at styrke kommunikationen til den syge forælder Herning Kommune har gennem flere år afviklet disse forløb for børn og unge i alderen 7 til 17 år, som vokser op i en familie med en forælder med sindslidelse - det såkaldte Between -projekt. Da der har været stor søgning og venteliste er der blevet tilført ekstra midler. Der bliver i øjeblikket kørt 6 hold med i alt 49 børn, og et af holdene er så stort, at det kræver tre gruppeledere. Der afvikles aktuelt 6 gruppeforløb pr. år. Grupperne er opdelt i yngre og ældre børn og unge. Grupperne mødes to timer én gang månedligt med to gruppeledere. Det varierer meget, hvor længe børnene deltager i gruppen. Det afhænger af, hvad de har brug for, og hvad de selv ønsker. Der er løbende optag og afslutning, efterhånden som børnene er parate til at gå ud af gruppen. Børnene optages i en gruppe på baggrund af en forsamtale mellem barnet, forældrene og en gruppeleder. Der er aktuelt 4 børn på venteliste og de disse børn forventes at få plads på holdene i løbet af 2. eller 3. kvartal Da barnet og den unge får støtte til en sund udvikling, har projektet en stor forebyggende effekt og bidrager til at opfylde flere væsentlige anbefalinger i forebyggelsespakken om mental sundhed fra Sundhedsstyrelsen. Børnene bliver aktuelt primært rekrutteret via Børn og Unge, men der er store potentiale i rekrutterings mere tværfagligt eksempelvis via psykisk belastede borgere i Beskæftigelsesafdelingen som pga. psykiske problemer får tilkendt fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb og har børn som er belastede af forældrenes situation. 17

18 Hygiejneindsats en for fokus på hygiejne er, at mangelfuld hygiejne bidrager til udbredelsen af smitsomme sygdomme. Spredningen af smitsomme sygdomme kan være en stor belastning for den enkelte borger og rammer samfundet i forhold til sygefravær og tabt arbejdsevne. Formålet med indsatsen At reducere sygefravær, både hos børn, forældre og personale, og derved at reducere samfundsøkonomiske udgifter. Via hygiejnekampagnen at øge forebyggelsesarbejdet på tværs af organisationen. Udmøntningen af indsatsen er sket ved at 11 daginstitutioner i 2013 har fået tilbudt konsulentbesøg og faglig bistand fra en hygiejnesygeplejerske. Besøg blev aftalt med den enkelte institution - både vuggestuer og børnehavegrupper blev besøgt. Der blev om muligt indhentet data om den enkelte institutions indkøb af handsker, håndsæber og håndsprit for perioden til Ud fra observationsmanual, suppleret med besøg på institutionens hjemmeside, blev der observeret, spurgt ind til og fotograferet. Ved besøgets afslutning blev lederen kort orienteret om fund af væsentlige mangler. Efterfølgende blev fremsendt kort rapport til institutionslederen indeholdende anbefalinger til ændringer. Efterfølgende deltog hygiejnesygeplejersken i personalemøde med 60 minutters præsentation af fund, med fokus på læring af smitteafbrydelse og korrekt håndhygiejne. Alle observationer er vurderet i forhold til Sundhedsstyrelsens Hygiejne i Daginstitutioner Indsatsen er blevet meget positivt modtaget af daginstitutionsområdet og institutionerne, og besøg af hygiejnesygeplejersken efterspørges af øvrige daginstitutioner. Besøg i yderligere institutioner er planlagt i Desuden vil de tilsynsførende for dagplejerne få undervisning, således at de kan vurdere og vejlede dagplejerne i hjemmene. Indsatsen er blevet positivt modtaget og efterspørges af andre institutioner. Det er endnu for tidligt at opgøre indsatsen i ændringer i sygdomsfravær, idet dette opgøres senere på året og derfor vil blive udført senere. Ud fra al viden og forskning på hygiejneområdet vil indsatsen spare individet og samfundet i form af færre sygedage forårsaget af øvre luftvejsinfektioner og diarre og/eller opkastninger. Indsatsen er væsentlig for at løfte nogle af anbefalingerne i forebyggelsespakken om hygiejne fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedseksperimentarium til alle 7. klasser Med udgangspunkt i publikationen Ulighed i sundhed 2011 fra Sundhedsstyrelsen er det tydeligt, at den selvrapporterede trivsel for børn og unge i aldersgruppen år er ligefrem proportional med deres forældres socialgruppe. Jo lavere socialgruppe, des lavere trivsel. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sundhedstilbud for børn og unge understreges, at der skal bruges deltager- og handle-orienterede principper for at lære børn og unge at handle i forhold til egen sundhed på en kvalificeret måde. 18

19 I Sundhedseksperimentariet går deltagerne på opdagelse i 48 forskellige spændende og tankevækkende små værksteder f.eks.: Hvordan du kan halvere risikoen for at blive syg, få et sår til at hele dobbelt så hurtigt, sænke dit blodtryk, fjerne smerter og frygt uden medicin, aktivere kærlighedshormonet Oxytocin, spille mikrogolf, teste dig selv, osv. De 48 værksteder er fordelt på 12 opstillingsgrupper. Til hver opstillingsgruppe hører forskelligt simpelt udstyr og et resultatark, hvor deltageren kan skrive sine testresultater. Arket indeholder også ekstra viden. På 1½-3 timer kan deltagere nå igennem alle eller de fleste værksteder, og resultaterne kan indgå i en fælles klassesundhedsprofil. Sundhedsplejen oplever i praksis, at de unge ved at deltage i Sundhedseksperimentarium får bevidsthed om egen sundhed, tager ansvar og handler derpå. Ligesom eleverne som helhed lærer af at se deres klasses sundhedsprofil. Formål og forventet effekt At sikre eleverne handlekompetencer i forhold til egen sundhed. At sikre, at alle børn og unge lærer om sundhed via deltager- og handleorienteret undervisning Det forventes, at den deltager- og handleorienterede tilgang vil have større effekt på urolige og bogligt svagere børn, samt at sundhedseksperimentarium kan skabe en bevidsthedsplatform for fortsat fokus på sundhed i skolen og derved bidrage til at reducere social ulighed i sundhed. Indsats Sundhedseksperimentarium afvikles i alle 7. klasser i Herning Kommune, i alt 51 klasser Ud af Herning Kommunes 51 klasser er langt størsteparten tilbudt Sundhedseksperimentarium. Udfordringen har været, at der i foråret 2013 var lockout af lærerne hvilket har betydet, at nogle af de planlagte seancer ikke kunne gennemføres. Generelt har der været stor tilfredshed blandt både elever og lærere. Det, at eleverne får "hands on" i praktiske øvelser, giver dem god forståelse for, hvad/hvordan deres krop reagerer på forskellige ting. Det er ligeledes et godt sted at opdage problematikker, som eleverne måske ikke tidligere har været opmærksomme på. Specielt har lærerne fremhævet, at sundhedsprofilen, som bliver fremlagt på klassen, giver god baggrund for at fortsætte med arbejdet omkring sundhed. 19